Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 12. august 2015 Mødetidspunkt 12:00 Sluttidspunkt 17:45 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger TAMU, Præstegårdsvej 18, Vordingborg John Pawlik, Kurt Johansen, Kim Petersen, Jørn Elo Hansen, Poul A. Larsen Ingen kl Virksomhedsbesøg på TAMU, Præstegårdsvej 18 og kl. ca på Værestedet Åndehullet, Algade 117. Ordinært udvalgsmøde afholdes i mødelokale 233, Vordingborg Rådhus fra kl

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden Budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Rammeaftale Det specialiserede social- og undervisningsområde Flygtningefordeling ViSP - ny samarbejds- og finansieringsmodel KL's udspil om udsatte børn og unge Orienteringssag - Opfølgning på Beskæftigelsesplan Orientering fra formand og administration Eventuelt...15 Bilagsoversigt...16 Underskriftsside...17

3 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Claus Holm Oppermann Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Vordingborg Kommunes budgetstrategi Sagsfremstilling Refusionsreform fra 2016 Folketinget vil i løbet af august vedtage at ændre reglerne for statens refusion af kommunernes udgifter til de kommunale forsørgelsesydelser. Det vil som udvalget tidligere er orienteret om få væsentlig betydning for udvalgets budget. Kommunen begynder gennem KL at få de første oplysninger om konsekvenserne, men disse oplysninger er endnu ikke regnet igennem i kommunen. Derfor tages der forbehold for tallene, som de er præsenteret i det følgende. Disse tal vil blive justeret, når konsekvenserne af refusionsreformen er indarbejdet. Foreløbige budgetbemærkninger De foreløbige budgetbemærkninger forelægges udvalget til behandling og vil efterfølgende være en del af det budgetmateriale der bliver baggrund for 1. behandlingen og budgetforhandlingerne. Budgetbemærkningerne er ikke endelige, og der er ikke taget højde for de ændringer der måtte blive besluttet i forbindelse med reduktionskataloget på 1,5 % eller kataloget med nye tiltag der skal understøtte visionen. De endelige budgetbemærkninger færdiggøres først efter budgettets 2. behandling i Kommunalbestyrelsen. Udkast til budgetbemærkninger er vedlagt som bilag. Det understreges, at budgetbemærkninger er udarbejdet i forhold til det tekniske budgetforslag 1, som er opdateret med de indtil dato kendte beløb. Foreløbige takster på udvalget område Udvalget skal ligeledes forelægges eventuelle foreløbige takster indenfor udvalgets område. Der er dog ikke takster på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget område. Indholdsmæssige justeringer eller nye ønsker Det er på dette møde at udvalget skal drøfte og beslutte indholdsmæssige justeringer eller nye ønsker således at administrationen kan tilpasse budgetbemærkninger og takster til det ønskede efter budgettets 2. behandling. Det tekniske budgetforslag for 2016 og overslagsårene er baseret på, at udvalgets budget er reduceret med ca. 45 mio. kr. i forhold til regnskab Det svarer til en reduktion på næsten 6 %. En væsentlig del af denne reduktion skete i forbindelse med den sidste behandling af budget 2015, hvor udvalgets område blev gennemgået en ekstra omgang for at finde mulige reduktioner. Imidlertid viser den foreløbige opfølgning på budget 2015, at det ikke har vist sig realistisk at indfri denne reduktion i fuldt omfang. Det skyldes primært, at udviklingen i antallet af forsikrede ledige ikke har været så positiv, som det blev forudsat ved budgetlægningen. Borger og Arbejdsmarked har gennemgået det foreliggende tekniske budget ud fra den bedste og mest realistiske vurdering af budgetbehov i 2016 på nuværende tidspunkt. Vurderingen viser, at der i 2016 kan forventes et budgetbehov på udvalgets område, som overstiger det tekniske budget med 4,2 mio. kr. Herved reduceres reduktionen i udvalgets budget i forhold til regnskab 2014 til 40 mio. kr. eller godt 5 %. Opstilling over budgetforslag 2016 og overslagsår med budgetbehov er vedlagt som bilag. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - udkast til budgetbemærkninger /15 2 Åben Budgettal til bemærkninger 2016 med budgetbehov.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at de foreløbige budgetbemærkninger godkendes og indgår i det efterfølgende budgetmateriale, budgetbemærkninger revideres administrativt efter 2. behandling af budgettet samt at opgørelsen over budgetforslag 2016 og overslagsår med et øget samlet budgetbehov på 4,2 mio. kr. indgår i den videre behandling af budgettet. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Rammeaftale Det specialiserede social- og undervisningsområde Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og Handicap/Sundhed /Arbejdsmarked/Børn og Familie - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Bekendtgørelse om lov om social service. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Sagsfremstilling De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober 2015 indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde 17. juni 2015 og anbefaler den til tiltrædelse i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år. Kapacitetsbehov. Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der på kapacitetssiden opleves balance mellem udbud og efterspørgsel, men at der er områder, som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse (også flere unge hjemløse) og deraf øget pres på forsorgshjemsområdet pga. forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension). På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift. psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder. Med udviklingsstrategien aftales fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og Region Sjælland var april 2015 samlet til et temamøde, hvor fokusområder 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Ud over den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede, som man skal arbejde med i 2016, blev foreslået fire fokusområder, som der var opbakning til. De foreslåede fokusområder er: Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) Psykiatriområdet Kommunikationsområdet Økonomi - effektiviseringsundersøgelser 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Styringsaftalen. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning (april 2015) om, at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen og med fokus på effektivitet. KKR Sjællands beslutning om yderligere analyser af økonomien på tværs indgår som et af de 5 fokusområder i udviklingsstrategien. Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i styringsaftalen og takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Det anbefales, at fastholde disse principper. Det indgår videre, at beregningen af takster i 2016 baseres på KL s nye PL skøn i relation til resultatet ved OK I forbindelse med styringsaftalen skal børnehus og socialtilsyn drøftes. I styringsaftalen indgår således en kort status i for begge. Socialtilsyn øst afgiver i juli 2015 sin første årsrapport, og evt. opfølgning i relation herpå vil derfor ikke kunne indgå i nærværende rammeaftale Bilag: 1 Åben Resume Rammeaftale 2016.pdf 91682/15 2 Åben Rammeaftale Udviklingsstrategi 2016 og Styringsaftale 2016 til 91683/15 kommuner og Regionsråd juni 2016.pdf 3 Åben Appendiks til Rammeaftale 2016.pdf 91684/15 4 Åben Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2016.pdf 91685/15 5 Åben Takstaftale 2016.pdf 91692/15 6 Åben Vejledning standardkontrakt.pdf 91693/15 7 Åben kontrakt_voksen.docx 91694/15 8 Åben kontrak_børn.docx 91695/15 9 Åben Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 91696/ pdf 10 Åben Lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger_ Udviklingsstrategi 91698/ pdf 11 Åben Notat om Børnehus.pdf 91700/15 12 Åben RS17 - tilbudsoversigt Rammeaftale revideret bilag /15 13 Åben Paragrafområder i rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. - revideret bilag /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler KKR s indstilling om at vedtage Rammeaftalen 2016 med tilhørende bilag. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Flygtningefordeling 2016 Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Cecilie Berg Mikkelsen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark. Lov nr. 474 af 1. juli 1998 med senere ændringer. 6f om boligplacering af flygtninge. Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen har meddelt, at regionskvoten for kommunerne i region Sjælland i 2016 er fastsat til flygtninge. På den baggrund har KKR Sjælland på deres møde den 17. juni 2015 drøftet fordelingen af i 2016, og der var enighed om, at følge den gældende matematiske model. Det betyder, at Vordingborg Kommune i 2016 kan forvente at modtage 155 flygtninge. En stigning på 19 personer, idet kommunen i 2015 forventes at modtage 136 flygtninge. Der skal dog stadig tages forbehold for den generelle udvikling i flygtningestrømmen. Udvalget vil blive orienteret, hvis der sker væsentlige ændringer i de centrale udmeldinger. Erfaringsopsamling KKR Sjælland besluttede herudover at igangsætte en erfaringsopsamling i forhold til kommunernes arbejde med boligplacering af flygtninge, herunder i forhold til økonomi. Udvalget vil blive orienteret, når der forelægger nyt vedrørende erfaringsopsamlingen. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget ViSP - ny samarbejds- og finansieringsmodel Sagsnr.: 15/ Område: Arbejdsmarkedet/Psykiatri og Handicap/Børn og Familie/Skoler - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Baggrund Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er et kommunikationscenter, der tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til personer med: Vanskeligheder inden for sprog, tale, og stemmer Kognitive vanskeligheder Følgevirkninger efter en erhvervet hjerneskade Vanskeligheder i forhold til hørelse Svære læse-/skrive-/regnevanskeligheder Ordblindhed Behov for IT-baserede kommunikationshjælpemidler mv. Øvrige svære kommunikations vanskeligheder Borgerne har fri henvendelsesret til ViSP, som vurderer berettigelsen og evt. iværksætter et tilbud med hensyn til at kompensere for virkningen af handicappet eller funktionsnedsættelsen. Tilbuddet afpasses helt til den enkelte og ViSP holder sig i nær kontakt med borgerens hjemkommune i forhold til at afpasse tilbuddet tværfagligt og tværsektorielt til kommunens øvrige tilbud. ViSP servicerer som udgangspunkt borgere i Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. De fleste af tilbuddene er omfattet af abonnementsaftaler med disse kommuner, og tilbuddene er derfor uden direkte omkostninger for borgere fra disse kommuner. En beskrivelse af et typisk forløb for en borger der henvender sig til VISP kan ses i bilaget Årsberetning Abonnementsmodellen blev i sin tid valgt, fordi denne samarbejds- og finansieringsmodel giver budgetsikkerhed og forsyningssikkerhed for de enkelte kommuner, og endvidere er den administrativ enkel for både ViSP og hjemkommune. Den nuværende abonnementsmodel er kommet under pres, idet Lolland Kommune har opsagt abonnementsaftalen med ViSP med virkning fra 1. januar Guldborgsund Kommune har ønsket en mere fleksibel og gennemskuelig model for samarbejde og finansiering af ordningen. Den samme model blev således også valgt for Synscentralen i Vordingborg og Taleinstituttet i Guldborgsund Kommune samt de øvrige kommunikationscentre i regionen. Ulemperne ved en abonnementsmodel kan være lav transparens, en mulig uretfærdig fordeling af ydelserne samt risiko for manglende omkostningsbevidsthed. Administrationen vurderer at det vil være en god idé at lave 2-årig driftsaftale da et årig aftale ikke har særlig lang planlægningshorisont, især når samarbejdet er truet. Analysearbejdet Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har bedt om analyse af ViSP, og dette arbejde har taget udgangspunkt i krav til økonomisk og faglig bæredygtighed. Der er udarbejdet 2 delrapporter, der supplerer årsberetningen 2014 for ViSP. Processen Ovenstående analysearbejde blev igangsat i januar 2015, og arbejdet er gennemført i samarbejde med repræsentanter fra samarbejdskommunerne. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Der blev besluttet en strategisk plan, som er fulgt. Denne har bl.a. involveret følgende: KKR Sundheds- og Psykiatriudvalget i Næstved Kommune Bestyrelsen for ViSP Styregruppen for Rammeaftale Sjælland De 5 kommuners aktuelle udvalgsformænd for området De 5 kommuners aktuelle direktører og chefer Taleinstituttet og Specialrådgivningen i Holbæk Arbejdsgruppe med repræsentanter for de 5 samarbejdskommuner. De 4 modeller I delrapport 1 er beskrevet 4 forslag til fremtidige modeller: abonnementsmodel (nuværende model) pakkemodel modificeret takstmodel fuld takstmodel Modellerne kan ses som et spænd over to poler, hvor abonnementsmodellen udgør den ene pol og fuld takstfinansiering udgør den anden. For nærmere beskrivelse af de enkelte modellers indhold samt fordele og ulemper henvises til delrapport 1. Da der er bred tilslutning til pakkemodellen opsummeres denne kort. Pakkemodel Denne model består af en grundpakke (obligatorisk) 6 fagpakker: Høre, læsning & læring, IKT (informations- og kommunikationshjælpemidler), hjerneskade, kommunikation med stemme & stamme samt arbejdsmarked. Tilkøb af ekstra enkeltydelser til takstpris. Modellen giver kommunerne mulighed for at købe fagpakker særskilt og på forskelligt niveau, afhængig af om den enkelte kommune ønsker at købe højt specialiserede ydelser eller både moderat og højt specialiserede ydelser indenfor de enkelte fagpakker. Pakkemodellen tager således højde for kommunernes forskellige ønsker, idet den både rummer mulighed for at bevare samarbejdet på abonnementslignende vilkår og ligeledes ønske om en mere fleksibel model for køb af ydelser i form af pakker. Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner så helst en fortsættelse af den nuværende abonnementsmodel; men alle tre kommuner anerkender vigtigheden af at have et så stort driftsunderlag som muligt. Derfor er disse tre kommuner indstillet på at overgå til pakkemodellen med henblik på at imødekomme Guldborgsund Kommunes ønske om øget fleksibilitet i køb af ydelser/pakker. Økonomi Til forskel fra den nuværende abonnementsmodel, giver pakkemodellen kommunerne mulighed for at vælge, og hermed også fravælge mellem de 6 fagpakker. Det betyder, at ViSP, fra år til år, skal have kommunernes tilbagemelding på, hvilke fagpakker de ønsker og på hvilket niveau, hvilket også påvirker ViSP s mulige udgiftsniveau. ViSP s udgifter skal finansieres af kommunerne, hvorfor finansieringsmodellen skal følges og eventuelt justeres. Kapacitetstilpasning Internt i ViSP har siden januar 2015 pågået en løbende proces, der har til formål både at sikre forsyningsforpligtelsen for alle 5 kommuner i hele 2015 og ligeledes at påbegynde proces for tilpasning af kapaciteten pr. 1. januar I forbindelse med vakancer søges funktionerne varetaget ved vikaransættelser og interne rokeringer. Supplerende hertil kan det blive aktuelt at foretage uansøgte afskedigelser, ligesom der vil blive foretaget en justering af organisationen. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Der vil endvidere skulle foretages reduktion af lejemål i Lolland og Guldborgsund kommuner. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at under Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor forbruget til abonnementsordning til ViSP afholdes, forventes et forbrug på ca. 5,7 mio. kr. i Ved at købe samtlige pakker som det foreslås, vurderes udgiften til ViSP at være uændret i 2016 i forhold til Bilag: 1 Åben Bestyrelsens_anbefaling.pdf 87753/15 2 Åben Delrapport_1_april_2015.pdf 87754/15 3 Åben Delrapport_2_april_2015.pdf 87755/15 4 Åben Arsberetningen_2014_.pdf 87756/15 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes, at pakkemodellen tages i anvendelse pr. 1. januar 2016, at at at at den valgte samarbejds- og finansieringsmodel følges tæt i 2016 m.h.p. eventuelle justeringer, Vordingborg Kommune indgår aftale med ViSP om køb af samtlige pakker på både moderat og specialiseret niveau (Næstved og Faxe vil også købe samtlige pakker), der anbefales indgåelse af to-årige driftsaftaler, sagen sendes til orientering i Handicaprådet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget KL's udspil om udsatte børn og unge Sagsnr.: 15/ Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Annika Hermansen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om Social Service. Folkeskoleloven. Dagtilbudsloven. Sundhedsloven. Fritidsloven. Lov om Aktive Beskæftigelsesindsats. Sagsfremstilling KL er kommet med et udspil, der skal styrke arbejdet med børn og unge i udsatte positioner og give dem en bedre fremtid. Udspillet indeholder 4 overskrifter og 3 pejlemærker. De 4 overskrifter er: 1. Tilfør kompetencer tidligt i livet 2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring Og de 3 pejlemærker er: Tidlig og forebyggende indsats Helhedsorienteret indsats Målrettet indsats Hovedpointerne i udspillet er, at indsatser rettet mod børn og unge i udsatte positioner skal tænkes ind i alle de kontekster de er i, det være sig familie, dagtilbud, skole og fritid. Vordingborg Kommune er godt med hvad angår KL s anbefalinger. Det, at se børn og unge i sammenhæng med alle de kontekster de er i, er netop det fokus, der er i kommunens Børne- og Ungepolitik hvor fokus er på at alle børn, også børn i udsatte positioner lærer, trives og deltager i fællesskaber. Kommunen har også været deltager i et stort projekt i samarbejde med Socialstyrelsen og KORA, der havde fokus på tidlig opsporing. Projektet bestod blandt andet i afprøvning af forskellige metodiske værktøjer såsom overgangsskemaer, trivselsskemaer og systematisk modtagelse af underretninger. Værktøjer der nu anvendes systematisk i kommunen. Derudover er der lige nu en særlig fokus på at tænke børns liv fra fødsel til voksen ind i en samlet helhed på tværs af lovgivninger og sektorer. Ovenstående giver et godt fundament til at videreudvikle kommunens arbejde med børn og unge i udsatte positioner således at fremtiden også er deres. Bilag: 1 Åben KL's udspil om udsatte børn og unge - Fremtiden er deres 78213/15 2 Åben Bilag til punkt om KL's udspil på området for udsatte børn og unge 78212/15 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at udspillet drøftes, sagen videresendes til behandling i Sundheds- og Psykiatriudvalget, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Udvalget anbefaler, at Børne-, Unge- og Familieudvalget og Sundheds- og Psykiatriudvalget afholder et fælles temamøde med henblik på en fælles indsats. Beslutning i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget den Indstillingen tiltrådt. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringssag - Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov nr af 23. december Sagsfremstilling Opgørelse over antallet af borgere mellem 18 og 64 år, der modtager en forsørgelsesydelse fra Vordingborg Kommune, er vedlagt som bilag. Tallene er omregnet til fuldtidspersoner og opgjort månedsvis for (og figurerne er opgjort for de seneste tre kalenderår). Det ser endelig i maj og juni ud til, at antallet af forsikrede ledige falder i forhold til samme måneder året før. Det bekræftes af de officielle ledighedstal for maj Det opvejes dog delvis i en fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Den mest markante udvikling ses i antallet af personer, som modtager kontanthjælp i forbindelse med det treårige integrationsprogram. Det afspejler den store tilgang af flygtninge, der har fået opholdstilladelse. Antallet af fuldtidspersoner, der modtager kontanthjælp under deltagelse i et integrationsprogram er steget fra 111 til 195 det seneste år. Antallet af førtidspensionister falder fortsat. Det seneste år er antallet reduceret med knap 200. Bilag: 1 Åben Alle ydelser: Tidsserie 3 kalenderår.pdf /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Orientering fra formand og administration Sagsnr.: 14/ Område: Afdeling for Borger og Arbejdsmarked - Sagsbeh: Orla Skrubbeltrang Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Sagsfremstilling 1. Storstrømsbroen partnerskabsaftale med Guldborgsund Kommune 2. Campus Vordingborg åbningsevent 25. september JobCamp 2015 den november i Aalborg 4. Verserende sager 5. Årshjul Årshjulet er vedlagt som bilag. Ændringer eller tilføjelser siden sidste møde er anført med rød skrift Bilag: 1 Åben Årshjul (juli 15) /15 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Eventuelt Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Birthe Jørgensen Kompetenceudvalg Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den Intet. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Budget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - udkast til budgetbemærkninger (102032/15) 2. Budgettal til bemærkninger 2016 med budgetbehov.pdf (102033/15) 3. Rammeaftale Det specialiserede social- og undervisningsområde 1. Resume Rammeaftale 2016.pdf (91682/15) 2. Rammeaftale Udviklingsstrategi 2016 og Styringsaftale 2016 til kommuner og Regionsråd juni 2016.pdf (91683/15) 3. Appendiks til Rammeaftale 2016.pdf (91684/15) 4. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2016.pdf (91685/15) 5. Takstaftale 2016.pdf (91692/15) 6. Vejledning standardkontrakt.pdf (91693/15) 7. kontrakt_voksen.docx (91694/15) 8. kontrak_børn.docx (91695/15) 9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 2015.pdf (91696/15) 10. Lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger_ Udviklingsstrategi 2016.pdf (91698/15) 11. Notat om Børnehus.pdf (91700/15) 12. RS17 - tilbudsoversigt Rammeaftale revideret bilag (106772/15) 13. Paragrafområder i rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. - revideret bilag (106773/15) 5. ViSP - ny samarbejds- og finansieringsmodel 1. Bestyrelsens_anbefaling.pdf (87753/15) 2. Delrapport_1_april_2015.pdf (87754/15) 3. Delrapport_2_april_2015.pdf (87755/15) 4. Arsberetningen_2014_.pdf (87756/15) 6. KL's udspil om udsatte børn og unge 1. KL's udspil om udsatte børn og unge - Fremtiden er deres (78213/15) 2. Bilag til punkt om KL's udspil på området for udsatte børn og unge (78212/15) 7. Orienteringssag - Opfølgning på Beskæftigelsesplan Alle ydelser: Tidsserie 3 kalenderår.pdf (102067/15) 8. Orientering fra formand og administration 1. Årshjul (juli 15) (108433/15) 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Pawlik Kurt Johansen Kim Petersen Jørn Elo Hansen Poul A. Larsen 17

19 Bilag: 2.1. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget - udkast ti l budgetbemærkninger Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

20 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2016 prisniveau Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Drift 762,1 733,6 717,9 717,2 714,1 714,1 Arbejdsmarked 709,8 679,8 664,2 663,5 660,4 660,4 Budgetramme 1 27,2 26,8 26,8 26,8 26,8 26,8 Beboelse 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andre faste ejendomme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ungdommens Uddannelsesvejledning 5,9 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 Specialpædagogisk bistand til voksne 5,9 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 Produktionsskoler 4,4 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Ungdomsudd. unge med særlige behov 9,8 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 Kommunale tilskud til selvej. udd.insti. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner -0,4 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Servicejob 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Administrationsbygninger 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Budgetramme 2 682,6 653,0 637,4 636,7 633,6 633,6 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 3,1 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Integrationsprogr. og introduktionsforløb -1,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 Kontanthjælp til udlændinge 8,8 7,9 7,9 7,9 7,9 7,9 Repatriering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Førtidspension med 50 pct. km. medfinan. 29,0 23,3 23,3 23,3 23,3 23,3 Førtidspension med 65 pct. km. medfinan. 42,7 36,7 36,7 36,7 36,7 36,7 Førtidspension med 65 pct. km. medfinan. 194,5 193,2 193,2 193,2 193,2 193,2 Sygedagpenge 75,8 61,6 60,5 60,5 60,5 60,5 Sociale formål 1,5 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Kontant- og uddannelseshjælp 72,7 60,4 56,0 56,0 56,0 56,0 Aktiverede kontant- og udd.hjælpsmodt. 36,7 47,6 44,5 44,5 44,5 44,5 Dagpenge til forsikrede ledige 95,3 82,5 77,0 77,0 77,0 77,0 Særl. udd.ordning, midl. arbejdsmark.yd. 2,5 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Revalidering 4,8 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob 69,5 67,5 67,5 67,5 67,5 67,5 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 7,2 16,7 16,7 16,7 16,7 16,7 Driftsudg. til kom. beskæftigelsesindsats 30,7 23,9 24,1 24,1 24,1 24,1 Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige -0,3 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Seniorjob til personer over 55 år 6,7 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Beskæftigelsesordninger 3,1 7,7 6,0 5,3 2,2 2,2 Pension og Boligstøtte 52,3 53,8 53,7 53,7 53,7 53,7 Budgetramme 1 2,8 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 Andre sundhedsudgifter 2,6 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 Øvrige sociale formål 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Budgetramme 2 49,5 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 Personlige tillæg m.v. 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 Boligydelse pensionister - km. medfinans. 24,4 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Boligsikring - kommunal medfinansiering 18,3 18,4 18,4 18,4 18,4 18,4 Budgetramme 3 - Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udd. Og Arbejdsmarkedsudvalget i alt 762,1 733,6 717,9 717,2 714,1 714,1 + = Udgift, - = Indtægt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 1

21 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Opgaver Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager opgaver i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats, uddannelsesvejledning og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne, den beskæftigelsesrettede integration af flygtninge og indvandrere samt administration og udbetaling af sociale ydelser. Den aktive beskæftigelsesindsats omfatter dels opgaver efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og dels beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og anden lovgivning, herunder: Jobcenterets rådgivning og vejleding af ledige modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp herunder den særlige indsats over for unge ledige, der modtager uddannelseshjælp Tilvejebringelse af relevante beskæftigelsesrettede tilbud til ledige og sygemeldte herunder de kommunale tilbud Jobcenterets opfølgning og vejleding af modtagere af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse Jobcenterets opfølgning og vejleding af fleksjobberettigede herunder særlig vejledning af ledige fleksjobberettigede Jobcenterets samarbejde og dialog med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen herunder service ved rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Uddannelsesvejledningen og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne omfatter: Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialundervisning til voksne Ungdomsuddannelser til unge med særlige behov (STU) Produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser (EGU) m.v. Den beskæftigelsesrettede integration omfatter: Modtagelse af og bistand af borgere, der har fået asyl Jobcenterets beskæftigelsesrettede indsats over for kontanthjælpsmodtagere i integrationsperioden Rådgivning og vejledning selvforsørgede indvandrere i integrationsperioden Tilvejebringelse af tilbud om danskundervisning m.v. til målgruppen Administration og udbetaling af sociale ydelser omfatter: Ydelseskontorets administration og udbetaling af uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp herunder enkeltydelser Administration og udbetaling af sygedagpenge herunder refusion til arbejdsgivere Administration og udbetaling af ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud Administration og udbetaling af løntilskud til virksomheder ved jobtræning og fleksjob Udvalgets opgaver omfatter endvidere myndighedsopgaver i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, fleksjob, revalidering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Udvalgets budgetområde omfatter endelig kommunens medfinansiering af diverse boligstøtteordninger, hvor sagsbehandling varetages af Udbetaling Danmark, og hvor ydelserne er lovbestemte, samt andre sundhedsordninger for pensionister, hvor ydelserne ligeledes tildele efter lovbestemte kriterier. Udvalgets opgaver varetages i tæt samarbejde med rådgivende organer på området Arbejdsmarkedsforum, Integrationsrådet og Handicaprådet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 2

22 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Generelt Den kommunale beskæftigelsesindsats bliver i stort omfang tilpasset landspolitiske målsætninger og prioriteringer på området ligesom rammevilkårene for udførelsen af den kommunale beskæftigelsesindsats er afhængig den generelle økonomiske konjunkturudvikling. Fra starten af 2015 er rammerne for organiseringen og styringen af den kommunale beskæftigelsesindsats lagt om, så den enkelte kommune får et større selvstændigt ansvar for tilrettelæggelse af indsatsen. Det har blandt andet betydet nedlæggelse af Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Til erstatning herfor har Vordingborg Kommune nedsat et særligt råd, Arbejdsmarkedsforum, som skal være rådgivende over for Uddannelsesog Arbejdsmarkedsudvalget. Beskæftigelsesindsatsen er i løbet af de seneste år blevet omlagt på mange væsentlige områder. Reform af fleksjob og førtidspension er implementeret fra starten af 2013 bl.a. med indførelse af ressourceforløb og etablering af tværgående rehabiliteringsteams på tværs af relevante kommunale forvaltninger, som skal sikre en helhedsorienteret indsats over for borgere, der risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen er indført fra Kontanthjælpsreformen betyder væsentlig ændringer i beskæftigelsesindsatsen over for specielt unge under 30 år, som ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp, og som målrettet skal motiveres til og forberedes på at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Den 1. juli 2014 er der trådt nye sygedagpengeregler i kraft. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet, og at varighedsbegrænsningen på 12 måneder er ophævet. Efter 22 uger skal der ske en vurdering af den enkelte sag, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Hvis sygedagpengeperioden ikke kan forlænges efter en af forlængelsesmulighederne i loven, overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb, hvor den sygemeldte vil modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, men uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. Gradvis i løbet af 2015 er den seneste reform af beskæftigelsesindsatsen for ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge trådt i kraft. Hovedelementerne heri er et intensivt, tidligt kontaktforløb koordineret mellem jobcenter og a-kasse, øgede muligheder for anvendelse af ordinær uddannelse i indsatsen, ansvar og medinddragelse (empowerment), fokus på virksomhedsservice og jobformidling som en kerneopgave for jobcentrene. Med virkning fra 2016 gennemføres en omlægning af refusionssystemet baseret på, at satser for den statslige refusion dels gøres ens for alle relevante ydelser og dels aftrappes med varighed af periode på offentlig forsørgelse. Omlægning gennemføres samtidig med tilpasninger i det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem. Mål, strategi og rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats fastlægges årligt i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen for 2016 Faktaboks Knap borgere i kommunen indgår i de erhvervsaktive aldersgrupper, år. Heraf udgør arbejdsstyrken 70,4 % eller personer Der var ultimo arbejdspladser på virksomheder i kommunen Næsten borgere i kommunen pendler til job uden for kommunen mens pendler ind i kommunen borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper har en anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande og 800 fra vestlige lande. De største enkeltgrupper kommer fra Polen og Tyskland personer i de erhvervsaktive aldersgrupper modtog en permanent offentlig forsørgelsesydelse i 2014 efterløn, førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse modtog sygedagpenge i løbet af 2014 (gennemsnit 600 hver dag) modtog a- dagpenge (gennemsnit 740) modtog kontanthjælp (gennemsnit 950) 630 unge modtog uddannelseshjælp (gennemsnit 360) Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 3

23 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget skal vedtages inden udgangen af Det sker med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der tidligere på året er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i de udfordringer, Vordingborg Kommune er udsat for på det beskæftigelsespolitiske område: Erhvervsstrukturen er under forandring både de private og offentlige erhverv. Manuelle, arbejdskraftintensive funktioner bortrationaliseres eller flytter ud, og hvor det for nogle år siden primært ramte produktionsvirksomhederne, har det de senere år også ramt de serviceproducerende erhverv, herunder den offentlige sektor. Østdanmark står i de kommende år over for en række store infrastrukturinvesteringer fast forbindelse over Femern Bælt, ny Storstrømsbro, jernbane/motorveje, fængsel m.v. Det kan give en dobbelt udfordring: At sikre, at virksomheder, medarbejdere og ledige i lokalområdet får størst mulig gavn og udbytte af disse investeringer, og at modvirke, at lokale virksomheder taber i konkurrencen med infrastrukturprojekterne om at tiltrække den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Figur 1 Udviklingen i erhvervsaktive befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og job i Vordingborg Kommune. Ultimo 2008 til ultimo Prognose fra 2014 til 2016 Note: Prognose for udviklingen er baseret på egne beregninger på grundlag af faktisk folketal ultimo 2014 og prognose for arbejdsstyrke, beskæftigelse og job udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) og egne beregninger Der er fortsat en relativ høj ledighed på arbejdsmarkedet, men på lidt længere sigt skaber den demografiske udvikling en risiko for mangel på typer af uddannet arbejdskraft. Afgangen fra arbejdsmarkedet består fortsat af nogle af de store årgange fra efterkrigsårene, mens tilgangen kommer fra små årgange af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Hertil kommer en meget stor fraflytning fra kommunen af unge mellem 16 og 25 år, som langt fra opvejes af tilflytning af personer senere i livsforløbet. En følge af denne udvikling er, at det kan forventes, at den erhvervsaktive aldersgruppe, arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede i 2016 vil være reduceret med 8-14 % i forhold til niveauet i 2008 med de konsekvenser, det vil få for den kommunale økonomi og skattegrundlag, jf. figur 1. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 4

24 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Der er fortsat ikke tegn på, at beskæftigelsen begynder at stige. Såvel de aktuelle tal som prognosen for de kommende år tyder på, at faldet i arbejdsstyrke og beskæftigelse nok vil aftage og stabilisere sig, men at der specielt i 2015 vil være en lille stigning i arbejdsløsheden. En afgørende årsag hertil er, at prognosen fortsat peger på et kraftigt fald i antallet af job inden for kommunegrænsen. På trods af det vigende arbejdsmarked forventes risikoen for mangel på visse typer af arbejdskraft at øges. Den demografiske sammensætning af arbejdsstyrken viser, at der i de kommende år vil være forholdsvis mange med en faglært eller videregående uddannelse, som forlader arbejdsmarkedet. Det vil forudsætte en særlig uddannelsesmæssig opkvalificering, hvis denne afgang sammen med de nye job på grund af den meget lille tilgang til arbejdsstyrken skal erstattes/varetages af personer i den eksisterende arbejdsstyrke. Ledigheden for forsikrede medlemmer af en a-kasse er faldet siden starten af 2010 og frem til midten af Men fra dette tidspunkt er faldet gået i stå, og i andet halvår af 2014 og de første måneder af 2015 har der været en stagnerede eller svagt stigende ledighed blandt de forsikrede medlemmer af en a-kasse. Udviklingen i ledigheden i Vordingborg Kommune står i modsætning til de fleste andre kommuner på Sjælland og i modsætning til vores nabokommuner. Samlet forventes ledigheden for forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere at stige i 2015 i forhold til året før, mens der i 2016 vil være et lille fald. Den officielle ledighed forventes ved udgangen af 2016 at ligge knap 1 % lavere end niveauet ved udgangen af Antallet af kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart er jobklare, forventes at fortsætte med at stige i 2015 og En væsentlig del af denne stigning kan tilskrives den store tilgang af flygtninge til kommunen. Antallet af personer, som modtager kontanthjælp i forbindelse med deres integrationsprogram forventes at stige med i kvartalet over de kommende to år. Figur 2 Udviklingen i antal modtagere af a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Vordingborg Kommune 4. kvartal 2010 til 4. kvartal Prognose fra 2. kvartal 2015 Kilde: Egne beregninger baseret på jobindsats.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 5

25 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mere en hver fjerde i de erhvervsaktive aldersgrupper er afhængige af en offentlig overførselsindkomst og en stigende andel af disse borgere er enten på kanten af eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, og det er en stor økonomisk udfordring for kommunen. I marts 2015 modtog i gennemsnit personer offentlig forsørgelse inkl. førtidspension og efterløn, men ekskl. SU til uddannelsessøgende. Heraf modtog personer en midlertidig offentlig forsørgelse, mens personer modtog en af de permanent forsørgelsesydelser. Tabel 1 viser en opgørelse over modtagere af forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper. Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, marts 2015 Modtagere af ydelse (berørte) Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før Antal Ændring fra samme måned året før Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) % % Midlertidig arbejdsmarkedsydelse** % % Særlig uddannelsesydelse** % % Kontanthjælp*** % % Jobparate % % Aktivitetsparate % % Uddannelseshjælp*** % % Uddannelsesparate % 93-5 % Aktivitetsparate % % Revalidering (inkl. for-revalidering) % % Sygedagpenge % % Ressourceforløb** % % Jobafklaringsforløb**** 55 - % 54 - % Alle midlertidige ydelser* % % Ledighedsydelse % % Fleksjob % % Førtidspension % % Efterløn % % Alle permanente ydelser* % % Alle ydelser* % % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 32 % 29 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én form for ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er indført fra starten af 2014, hvor den gradvis afløste den særlige uddannelsesydelse. Derfor en kraftig udvikling i anvendelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, mens den særlige uddannelsesydelse stort set er aftrappet i løbet af 2. halvdel af 2014 *** Fra og med 1. januar 2014 er der sket en opdeling mellem modtagere af uddannelseshjælp (under 30 år) og modtagere af kontanthjælp (over 30 år) som følge af kontanthjælpsreformen **** Jobafklaringsforløb er indført medio 2014 Kilde: Målsætning Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert år et sæt vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som den enkelte kommune skal tage udgangspunkt i ved fastlæggelsen af den årlige beskæftigelsesplan. For 2016 har ministeren udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål: Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 6

26 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Langtidsledighed skal bekæmpes Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes De fire mål bygger videre på målene for De sætter efter ministerens vurdering fokus på områder, hvor der også i de kommende år er et særligt behov for en styrket indsats. Målene understøtter samtidig implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet. I Vordingborg Kommune vil de fire ministermål blive udmøntet i beskæftigelsesplanen for 2016 gennem fem indsatsområder, som Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget vurderer bør prioriteres: Uddannelsesindsatsen både over for unge og over for ufaglærte ledige Integrationsindsatsen over for den aktuelle store tilgang af flygtninge med opholdstilladelse En forstærket tidlig indsats over for alle målgrupper for at forebygge at ledighed eller sygdom udvikler sig til langvarig offentlig forsørgelse En målrettet tværfaglig indsats over borgere, der har været meget længe på offentlig forsørgelse En styrket indsats for og med de lokale virksomheder Mål og visioner for beskæftigelsesområdet Den overordnede vision for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at borgeren i videst muligt omfang er selvhjulpen og bidragende, og at erhvervslivet blomstrer. Indsatsen skal understøtte den enkelte i at opnå selvforsørgelse og at medvirke til det størst mulige udbud af kvalificeret arbejdskraft. Gennem jobcenterets rådgivning og vejledning af ledige og virksomheder medvirker beskæftigelsesindsatsen til at understøtte og øge gennemsigtighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Borgere og virksomheder skal opleve, at kommunen gennem indsatsen yder en god service. Borgeren skal i videst muligt omfang anvende selvbetjening selv kan løse eller hjælpes til at løse sine sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. I samarbejde med de rådgivende råd vil der i løbet af efteråret blive fastlagt mål for de enkelte elementer i indsatsen. Måltal vil blive indarbejdet i beskæftigelsesplan 2016 inden endelig vedtagelse af planen i december Væsentlige anlægsprojekter Der forventes ikke igangsat store anlægsprojekter på udvalgets område i 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 7

27 Bilag: 2.2. Budgettal til bemærkninger 2016 med budgetbehov.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

28 BUDGETFORSLAG 2016 OG OVERSLAGSÅR MED BUDGETBEHOV UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budgetbehov 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Drift 762,1 733,6 717,9 722,1 722,1 722,1 722,1 Arbejdsmarked 709,8 679,8 664,2 670,0 670,0 670,0 670,0 Budgetramme 1 27,2 26,8 26,8 28,4 28,4 28,4 28,4 Beboelse 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andre faste ejendomme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ungdommens Uddannelsesvejledning 5,9 6,4 6,4 6,0 6,0 6,0 6,0 Specialpædagogisk bistand til voksne 5,9 6,4 6,4 5,6 5,6 5,6 5,6 Produktionsskoler 4,4 4,6 4,6 4,5 4,5 4,5 4,5 Ungdomsudd. unge med særlige behov 9,8 6,7 6,7 10,0 10,0 10,0 10,0 Kommunale tilskud til selvej. udd.insti. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner -0,4 2,0 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 Servicejob 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Administrationsbygninger 0,4 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 Budgetramme 2 682,6 653,0 637,4 641,6 641,6 641,6 641,6 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 3,1 1,5 1,5 2,1 2,1 2,1 2,1 Integrationsprogr. og introduktionsforløb -1,7 2,6 2,6-3,6-3,6-3,6-3,6 Kontanthjælp til udlændinge 8,8 7,9 7,9 17,9 17,9 17,9 17,9 Repatriering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Førtidspension med 50 pct. km. medfinan. 29,0 23,3 23,3 22,7 22,7 22,7 22,7 Førtidspension med 65 pct. km. medfinan. 42,7 36,7 36,7 36,6 36,6 36,6 36,6 Førtidspension med 65 pct. km. medfinan. 194,5 193,2 193,2 180,3 180,3 180,3 180,3 Sygedagpenge 75,8 61,6 60,5 51,0 51,0 51,0 51,0 Sociale formål 1,5 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Kontant- og uddannelseshjælp 72,7 60,4 56,0 59,1 59,1 59,1 59,1 Aktiverede kontant- og udd.hjælpsmodt. 36,7 47,6 44,5 29,0 29,0 29,0 29,0 Dagpenge til forsikrede ledige 95,3 82,5 77,0 96,0 96,0 96,0 96,0 Særl. udd.ordning, midl. arbejdsmark.yd. 2,5 0,7 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Revalidering 4,8 5,0 5,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob 69,5 67,5 67,5 65,3 65,3 65,3 65,3 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 7,2 16,7 16,7 30,4 30,4 30,4 30,4 Driftsudg. til kom. beskæftigelsesindsats 30,7 23,9 24,1 29,6 29,6 29,6 29,6 Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige -0,3 7,0 7,0 6,6 6,6 6,6 6,6 Seniorjob til personer over 55 år 6,7 6,0 6,0 5,2 5,2 5,2 5,2 Beskæftigelsesordninger 3,1 7,7 6,0 6,2 6,2 6,2 6,2 Pension og Boligstøtte 52,3 53,8 53,7 52,1 52,1 52,1 52,1 Budgetramme 1 2,8 4,1 4,0 2,4 2,4 2,4 2,4 Andre sundhedsudgifter 2,6 3,8 3,7 2,0 2,0 2,0 2,0 Øvrige sociale formål 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 Budgetramme 2 49,5 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 49,7 Personlige tillæg m.v. 6,8 6,8 6,8 6,9 6,9 6,9 6,9 Boligydelse pensionister - km. medfinans. 24,4 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Boligsikring - kommunal medfinansiering 18,3 18,4 18,4 18,3 18,3 18,3 18,3 Budgetramme 3 - Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udd. Og Arbejdsmarkedsudvalget i alt 762,1 733,6 717,9 722,1 722,1 722,1 722,1 + = Udgift, - = Indtægt

29 Bilag: 3.1. Resume Rammeaftale 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91682/15

30 Resume: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en Rammeaftale (udviklingsstrategi og styringsaftale) på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel) Udviklingsstrategien og Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Balance mellem udbud og efterspørgsel Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden i det store hele opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgshjemsområdet pga forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Gennemgående oplyser landets kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 10 til rammeaftalen er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. Fokusområder

31 Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 17. april 2015 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Udover den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede 1/ som man ville skulle arbejde med i 2016, blev der foreslået 4 andre fokusområder som der var opbakning til. Fokusområderne for 2016 er: 1) Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) 3) Psykiatriområdet 4) Kommunikationsområdet 5) Økonomi: Effektiviseringsanalyser Kommunikationsområdet og økonomi er to nye fokusområder. Ift. kommunikationsområdet vil der i 2016 være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. Dette inkluderer bl.a. en analyse af områdets ydelses-og prisstruktur ift. øget gennemsigtighed og kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler. Ift fokusområdet om økonomi arbejdes med fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017 bl.a med benchmarkanalyse af handicapområdet, analyse af visitation, belægningsprocent, udbud/markedsmodning og takster som effektiviseringsinstrument Udviklingsstrategien for 2016 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. Styringsaftalen Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud

32 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning april 2015 om: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Børnehus Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet 1/ som en del af overgrebspakken og drives af Næstved kommune som skønner at der i 2015 vil være ca. 180 sager. KKR besluttede i december 2012 at indstille til Socialministeriet, at det regionale Børnehus for region Sjælland skulle ligge i Næstved. Beslutningen indeholdt ikke en satellit. Politiet for Midtog Vestsjælland havde inden beslutningen tilkendegivet, at de ønskede, såfremt Børnehuset blev placeret i Næstved, at der blev etableret en satellit i Roskilde. Et ønske, som Midt- og Vestsjællands Politi siden har genfremført. KKR drøftede spørgsmålet om satellit på baggrund af fornyet henvendelse fra Midt- og vestsjællands politi på møde i oktober Beslutningen var at KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, idet man tog orienteringen til efterretning og besluttede at se tiden an i forhold til beslutning om evt. satellit. KKR Sjællands formand meddelte dette til midt- og vestsjællands polit i et brev af 26. marts I brevet henvises til, at det med drøftelsen af Styringsaftalen for 2016 i sommeren 2015 vil være naturligt at gøre status for aktiviteterne i Børnehuset. Næstved Kommune har i vedlagte baggrundsnotat i bilag 11 til rammeaftalen forsøgt at belyse de punkter, der indledningsvis kan være afgørende for overvejelserne om at beslutte en satellit. Sammenfattende kan det siges, at en satellit naturligvis vil reducere transporttiden for borgere og medarbejdere fra de omkringliggende kommuner, samt naturligvis ikke mindst medarbejdere fra Midt- og Vestsjællands politi. Det vil til gengæld være vanskeligere at opretholde et stærkt fagligt miljø. Udgifterne til såvel etablering som drift af en satellit skal alene afholdes af de 17 kommuner fordelt efter antallet af 0-17-årige. Næstved Kommune anslår forsigtigt etableringsudgifterne til minimum 1,5 mio. kr. og den forventede udvidelse af driftsudgiften til 1 mio. kr. om året.

33 Notatet er sendt til midt- og Vestsjællands politi med anmodning om bemærkninger med udgangen af maj måned. Sagen har været drøftet i styregruppen for rammeaftale. Styregruppen lagde generelt vægt på sikringen af et højt fagligt niveau og miljø, og pointerede at der altid vil være transport i fht,. højst specialiserede institutioner. Det blev på mødet oplyst, at der er en erfaringsopsamling fra Socialstyrelsen på vej, men denne forventes ikke specifikt at berøre spørgsmålet om satellit. Socialtilsyn Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 i praksis først drøftes i KKR som separat sag i efteråret 2015 og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for National koordinationsstruktur og Socialstyrelsens centrale udmeldinger Lov om ændring af lov om socialservice som er vedtaget 1/ rummer en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Deadline for behandling er 1/3-2016, fremadrettet behandles det administrativt og politisk som en del af rammeaftalens rammeaftalen i oktober. Der er igangsat en proces for at kunne svare på om der er tilfredsstillende udbud indenfor de to områder i regionen og rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/ I forbindelse med de centrale udmeldinger har styregruppen for rammeaftale Sjælland afholdt to workshops om forpligtende samarbejde på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. På de to workshops drøftede udbydere og bestillere på synsområdet og hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper jf. Socialstyrelsens centrale udmeldinger Ny takstbekendtgørelse Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i styringsaftalen og takstaftalen og som tager højde for de ændrede regler om overførsel af over/underskud. Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er at underskud op til 5% ikke længere kan overføres. De hidtidige principper i styringsaftalen fastholdes: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser

34 Beregningen af takster i 2016 baseres på KLs nye P/L skøn i relation til resultatet ved OK 2015

35 Bilag: 3.2. Rammeaftale Udviklingsstrategi 2016 og Styringsaftale 2016 til kommuner og Regionsråd juni 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91683/15

36 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland 1

37 Indholds fortegnelse Sammenfatning: 4 Indledning 6 Ændringer og aktiviteter 8 Udviklingsstrategien 10 Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: 12 1)Børn og unge 13 2)Misbrug 13 3)Voksne handicappede 13 4)Voksne sindslidende 14 5)Herberg og Forsorgshjem 15 6)Kvindekrisecentre 15 7)Specialundervisning for voksne 15 8)Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) 17 9)Hjælpemidler 17 10)Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 18 Fokusområder 21 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne 25 Grønland 25 Færøerne 27 Styringsaftalen 28 Tilbud omfattet af Styringsaftalen 29 Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger 30 Mindst mulig administration 30 Færrest mulige takster 30 Færrest mulige tillægsydelser 30 Anbefalinger fra KKR Sjælland 31 Betalingsmodeller 31 Traditionel takstbetaling 31 Afregning for tillægsydelser 31 Betalingsaftale 32 Objektiv finansiering 32 Aftale om prisstruktur. 33 Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. 33 Aftaler om afregningsfrister. 34 2

38 Opsigelsesvarsler 34 Overførsel af over/underskud 35 Standardkontrakter 35 National Koordinationsstruktur og centrale udmeldinger 35 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: 36 Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR 37 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 37 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 37 Ny takstbekendtgørelse uddrag fra budgetvejledningen 38 Børnehus 39 Bilagsoversigt: 40 3

39 Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en Rammeaftale (udviklingsstrategi og styringsaftale) på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel) Udviklingsstrategien og Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden i det store hele opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgsområdet (pga forsørgelsesreformerne ) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 17. april 2015 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Udover den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede 1/ som man ville skulle arbejde med i 2016, blev der foreslået 4 andre fokusområder som der var opbakning til. Fokusområderne for 2016 er: 1) Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) 3) Psykiatriområdet 4) Kommunikationsområdet 5) Økonomi - 4

40 Udviklingsstrategien for 2016 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. Styringsaftalen Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning april 2015 om: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I lighed med styringsaftale 2015 indgår forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud: en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og loven med den nationale koordinationsstruktur pr. 1/ Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Rammeaftalesekretariatet indsamler data fra kommunerne og afrapporter til Socialstyrelsen 1/ Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse som er implementeret i takstaftalen I lighed med styringsaftale 2014 og 2015 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for

41 Indledning Nærværende Rammeaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 1 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Specialundervisningsområdet består af områderne: Specialundervisning for børn Specialundervisning for voksne Rammeaftalen anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen anvendes på følgende typer af specialundervisningstilbud i regionen: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet Undervisningstilbud for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre). Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 1 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 6

42 Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Der er i 2015 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i Region Sjælland er: Kofoedsminde, Synscenter Refsnæs og Kolonien Filadelfia. De sikrede afdelinger i Region Sjælland er: Bakkegården og Stevnsfortet. Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er vedlagt i bilag. Regionerne eller en eller flere kommuner skal etablere tilbud efter 108 i lov om social service til personer som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet - gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet indgår i en allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale. Allongen er vedlagt i bilag. Tilbud i Rammeaftalen kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt salg af pladser til andre kommuner. (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet. (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner, evt. også af kommuner uden for regionen. (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse fremgår af bilag 4 i rammeaftalen. Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. 7

43 Ændringer og aktiviteter Siden sidste Rammeaftale medio 2014 har der været følgende ændringer og aktiviteter: Misbrug Ift. fokusområdet for 2014 om metodeudvikling med misbrugsområdet som case er gennemført en analyse i 2014 om kvalitet og sammenhæng på misbrugsområdet i Region Sjælland. Der er etableret en klyngeorganisering som fortsætter udviklingsarbejdet. De mest specialiserede tilbud Der er for 2. gang ultimo 2014 gennemført en kortlægning af de mest specialiserede tilbud og indsatser på børne-og voksenområdet i kommunerne i Region Sjælland. I 2015/2015 er udpeget 9 tilbud som mest specialiserede, hvilket er en udvidelse med to ift. 2013/2014. Hjerneskade Der er primo 2015 gennemført 2. spørgeskemaundersøgelse der afdækker senhjerneshjerneskadeindsatsen ift Sundhedsstyrelsens krav i forløbsprogram og KLs anbefalinger som opfølgning på projektet om senhjerneskadede, der er gennemført i Hjerneskadeområdet aktualiseres af at Voksne med erhvervet senhjerneskade er en af de to centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen 1/11. Forpligtende samarbejde og Taskforce ift. lukningstruede tilbud Fokusområdet (2014) forpligtende samarbejde ligger i forlængelse af arbejdet med de mest specialiserede tilbud. Der er under fokusområdet arbejdet med forslag til en regional overvågningsstruktur og forslag til hvordan man samler op hvis der konstateres problemer. Dette arbejde skal medvirke til at forhindre evt. driftspålæg og skal ses i sammenhæng med etablering af den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde. Konkret sker der en løbende overvågning via årlig afdækning af mest specialiserede tilbud (hvad der minimum skal samarbejdes om) og der er etableret en taskforceprocedure for håndtering af lukningstruede bevaringsværdige tilbud i styringsaftalen. December 2014 og januar 2015 er afholdt workshops om forpligtende samarbejde med hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet som cases jf. socialstyrelsens centrale udmeldinger. Analyse af kommunikationsområdet Styregruppen har ultimo 2014 besluttet at igangsætte en analyse af kommunikationsområdet som en del af udviklingsarbejdet og i første omgang med Taleinstituttet, VISP og Specialrådgivningen som cases, da disse institutioner alle oplever reduktion i abonnements aftaler. Der arbejdes videre med analysen herunder som fokusområde for 2016 Lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) Lov om ændring af lov om social service mv. er trådt i kraft 1/ og rummer væsentligst en National koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen får en række beføjelser ift. kommunerne: Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Loven betyder at udviklingsstrategien og styringsaftalen følger hinanden tidsmæssigt med deadline i Kommunalbestyrelserne 15. oktober. Socialstyrelsens centrale udmeldinger Socialstyrelsen har pr 1/ , udsendt to første centrale udmeldinger som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering og fremadrettet 8

44 administrativt og politisk behandles som en del af rammeaftalens udviklingsstrategi. De to første centrale udmeldinger omhandler 1) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år og 2) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Deadline for behandling er 1/3-2016, fremadrettet er det sammen med rammeaftalen i oktober. Rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/ Den næste centrale udmelding er mennesker med svær spiseforstyrrelse (1/ ) Ny takstbekendtgørelse Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i takstaftalen som tager højde for de ændrede regler om overførsel af over/underskud. Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er at underskud op til 5% ikke længere kan overføres. Børnehus Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet den 1. oktober som en del af Overgrebspakken. Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, som er det samlende rådgivende og undersøgende tilbud for kommunerne, sygehusene og politikredsene i region Sjælland. I 2014 har der været 147 egentlige børnehussager og 97 konsultative sager, som viser en meget stor variation kommunerne imellem. Det aktuelle antal sager i starten af 2015 tyder på, at 2015 vil ende med egentlige børnehussager. Der er ingen grund til at antage at stigningen i antallet af sager er udtryk for, at der sker flere overgreb mod børn. Der er snarere tale om, at en andel af de sager, der i henhold til loven skal være børnehussager, ikke har været det Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 i praksis først drøftes som separat sag i KKR i efteråret 2015 og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Kommuner, Region og Socialtilsyn Øst vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte socialtilsyn. I forhold til drøftelsen af finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen kan Socialtilsyn Øst oplyse, at fastsættelsen af takst for 2016 afventer den endelige afklaring af antallet af tilbud hidrørende under Socialtilsyn Øst's kompetence, samt eventuelle justeringer (estimater), der er grundlag for den viden Socialtilsyn Øst indhenter i 2014 og 1. halvår af Dette kan eksempelvis være estimater over forventede ny-ansøgninger med mere. Ny Rammeaftalebekendtgørelse Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (nr af 29/10/2014) afløser tidligere bekendtgørelser pga. ændringer jf. lov om ændring af lov om social service 1/ På specialundervisningsområdet gælder 9

45 Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud mv. (nr. 760 af 24/06/2014) Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. For specialundervisningsområdet skal udviklingsstrategien have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud, fleksibilitet i anvendelse af tilbuddene samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Faglig udvikling på baggrund af udvikling i behov det foregående år Mulighed for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud Samlet skøn over behov for regulering i antal pladser og eller undervisningstilbud Følgende emner KAN indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan aftale at udviklingsstrategien kan indeholde yderligere elementer. Kommunalbestyrelserne skal desuden sørge for at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien. Ifølge lovgivningen skal kommunerne fra rammeaftale 2012 og frem ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Spørgeskema 1: Kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud Oplysninger fra kommunerne og Regionen fra Rammeaftale 2012 og frem er skabt på baggrund af et enkelt spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive 10

46 hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder, baseret på hvad de faktisk forventer at ville efterspørge og udbyde. Rammeaftalens udviklingsstrategi bygger derved på kommunernes og regionens årlige tilbagemeldinger om forventede udbud og brug af pladser. Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2015? I svarene har Kommunerne anført under hvilke paragraf-områder ændringerne forventes Konkret drejer det sig om følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Samt følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2), herunder specialskoler og klasser. Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser. Spørgeskema 2: Tværregionalt spørgeskema I forbindelse med udviklingsstrategien for 2016 er som noget nyt også udsendt et tværregionalt spørgeskema som belyser sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og som gør det muligt at sammenligne på tværs af regionerne. Dette er konkret belyst ved kommunernes oplevelse af behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de forskellige målgrupper på Voksen og Børne- og ungeområdet og indenfor de forskellige lands -og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på (voksenområdet hhv. børne-og ungeområdet), og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af 11

47 Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Ift. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er kommunerne blevet bedt om at markere hvert tilbud for sig i relation til kommunens vurdering af hvorvidt der opleves sammenhæng mellem kommunens behov for tilbud af denne karakter og tilbuddets udbud af ydelser, pladser mv. (1= havde ingen borgere på tilbuddet foregående år, 2=sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, 3=ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel) Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden i det store hele opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgsområdet pga forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift psykiatriområdet. Indenfor børneområdet forventer enkelte kommuner øget efterspørgsel indenfor plejefamilieområdet, enkelte kommuner forventer øget udbud/efterspørgsel indenfor autismeområdet for både børn og unge og indenfor voksenhandicapområdet betones også hjerneskader. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. I det følgende gives et kort overblik i forhold til serviceområderne: 1) Børn og unge 2) Misbrug 3) Voksne handicappede 4) Voksne sindslidende 5) Herberg og Forsorgshjem 6) Kvindekrisecentre 7) Specialundervisning for voksne 8) Specialundervisning i folkeskolen 9) Hjælpemidler 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og Sikrede afdelinger 12

48 Desuden har netværksgrupperne givet tilbagemelding indenfor deres delområder: Børn og Unge, Voksne handicappede, Voksne sindslidende og Specialundervisning for voksne. Der er ikke nedsat faste netværksgrupper for de øvrige delområder. Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger på de enkelte serviceområder og indenfor de enkelte målgrupper på voksenområdet og børne- og ungeområdet er vedlagt i Appendiks i bilag 1. 1)Børn og unge Overblik 6 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel, heraf forventer 5 ændret efterspørgsel og 3 ændret udbud. På efterspørgselssiden forventes øget efterspørgsel efter plejefamilier (3), aflastning til autister (1) og ift forsorgshjem fra unge tidligere anbragte (1). På udbudssiden forventes øget antal af aflastningsplader og døgnpladser indenfor autismeområdet (1), et antal forsorgshjemspladser erstattes med ungeherberg (1) og der arbejdes med at specialisere plejefamilier i stedet for anbringelser (1). Netværksgruppens tilbagemelding Kommunernes indmeldinger viser overordnet, at udbud og efterspørgsel passer sammen generelt og at der ikke er de store ændringer på området. Netværket for børn og unge vurderer, at det også er den generelle tendens på børne- og ungeområdet. En tendens i mange kommuner er at der arbejdes med at anbringelser sker i plejefamilier frem for på institutioner. 2)Misbrug Overblik 2 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel. På efterspørgselssiden forventer 2 kommuner øget efterspørgsel efter både, dag-, døgn- og botilbud. På udbudssiden er har 1 kommune startet tættere samarbejde med arbejdsmarkedsområdet ift praktikpladser og rehabilitering Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område, men der er etableret en klyngeorganisering jf. at Metodeudvikling på misbrugsområdet var udpeget som fokusområde i rammeaftale Der er udarbejdet en rapport om kvalitet og sammenhæng på misbrugsområdet i region Sjællands kommuner, som gør status på i hvilken grad, kommunerne lever op til KLs 12 anbefalinger for en styrket misbrugsbehandling og i hvilken grad, klyngeorganiseringen er en effektfuld samarbejdsform for udviklingsarbejdet på området. Rapporten indkredser områder der er særligt væsentlige og effektfulde at samarbejde om, når målet er at skabe øget sammenhæng i behandlingsindsatser og effektfuld metodeudvikling. Klyngesamarbejdet fortsætter i 2015 udviklingsarbejdet i tråd med rapportens anbefalinger, med fokus på øget brug af familieorienterede behandlingsmetoder og på overblik over indsatser for unge i klyngeorganiseringens tre geografiske klynger. 3)Voksne handicappede Overblik 6 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel, heraf forventer 5 ændret 13

49 efterspørgsel og 6 ændret udbud. På efterspørgselssiden forventes øget efterspørgsel efter løntilskudsstillinger til borgere i beskyttet beskæftigelse, tilgang af borgere med erhvervet senhjerneskade, flere ældre udviklingshæmmede med behov for botilbud, øget behov for botræning til unge mennesker der flytter hjemmefra og behov for et beskæftigelsestilbud til 80 borgere fra På udbudssiden udvider 1 kommune antallet af pladser til blinde/svagtseende med fysisk/psykiske handicap, 1 kommune reducerer antallet af 103 pladser til borgere i beskyttet beskæftigelse, 1 kommune forventer at øge antallet af pladser til hjerneskadede, 1 kommune opretter et botilbud på plejecenter med demenskompetence, 2 kommuner udvider antallet af pladser til autister og 1 kommune reducerer antallet af pladser generelt. Netværksgruppens tilbagemelding: Netværksgruppen påpeger at Socialtilsynets tilsynsprocedure er en begrænsning for at kommunerne kan anvende Rammeaftalens 20 % fleksibilitet. Dette giver store udfordringer og megen lidt fleksibilitet for kommunerne i at kunne handle akut i komplicerede sager. På trods af akutmuligheden i Lov og socialtilsyn er 3 uger til at finde et egnet botilbud ofte ikke tilstrækkelig. Ligesom Socialtilsynet p.t. opererer med en sagsbehandlingstid for nygodkendelse af tilbud på 26 uger. Netværksgruppen mener derfor, at der med fordel for kommunerne kunne opereres med godkendte projektpladser i rammeaftalen. Forstået som fleksible pladser som kan benyttes/oprettes ved akutte sager. Projektpladserne bliver en slags bufferpladser, der skal oplyses til Rammeaftalen, uanset de er belagte eller ej. De vil skulle betragtes som en udvidelse af pladsantallet. 4)Voksne sindslidende Overblik 6 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel, heraf forventer 4 ændringer i udbud og 6 forventer ændringer i efterspørgsel. På efterspørgselssiden forventes ændringer pga af flere unge med behov fra børne-og ungeområdet, øget efterspørgsel efter løntilskudsstillinger, flere flygtninge med behov for intensiv støtte og generel ændring af botilbud oprettet i almennyttige boliger fra 107/108 til 85. På udbudssiden forventes ændringer med oprettelse af nyt botilbud for voksne med udviklingsforstyrrelser og autisme, udvidelse af pladsantallet til blinde/svagtseende med fysiske/psykiske handicap, reduktion af 103 pladser inden for beskyttet beskæftigelse, undersøgelse af muligheden for oprettelse af imidlertidig botilbud til flygtninge og nedlæggelse af et 107/108 tilbud. Netværksgruppens tilbagemelding De store arbejdsmarkedsreformer om førtidspension og kontanthjælp påvirker i stort omfang den kommunale støtte til borgere med psykiske problemer, både i indsatser orienteret mod beskæftigelse/uddannelse, og i borgernes forsørgelsesgrundlag. Rehabiliterings- og recovery-tilgangen i borgernes støtte har sat mange udviklingsaktiviteter i gang på psykiatriområdet i den enkelte kommune. Lige fra tidlig opsporing og tidlig indsats til børn og unge, bedre udredning og målsætning af støtten til borgeren, øget brug af arbejdsmarkedsstøtte og hjemmevejledning/bostøtte frem for botilbud, færre længerevarende 14

50 botilbud til fordel for flere midlertidige botilbud, sammenhængende støtte til borgere med misbrugsproblemer. Dertil kommer udfordringer i samarbejdet med den regionale psykiatri, bl.a.: - de tidlige udskrivninger fra regionspsykiatri til socialpsykiatri, også af borgere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemer - specialiseringen i den regionale psykiatri. Herunder hører også øget fokus på forebyggelse af vold i socialpsykiatrien. - metodeudvikling på tværs af sektorer med mange parter - øget fokus på sundhedsaftalernes muligheder for fastlæggelse af samarbejde mellem kommuner og mellem kommuner og region - udvikling af dokumentation og sagsbehandling Fortsat følge og drøfte nationale, kommunale og regionale initiativer som har betydning for området. I 2015 forventes bl.a. følgende at blive drøftet: - Regeringens udformning af de annoncerede rehabiliteringsmål for kommunerne - Hvordan modsvarer kommunerne det stigende behov for indsats med de tilgængelige ressourcer - Flere borgere med komplekse symptomer og problemer udskrives til socialpsykiatrien. - Nye løsningsmodeller og effektivisering (kulturændring) 5)Herberg og Forsorgshjem Overblik 5 kommuner forventer ændringer på området, heraf forventer 4 øget efterspørgsel og 2 udvider kapaciteten med hhv ungeherberg og sygeafdeling Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område, men en faglig vurdering fra en forsorgshjemsleder er at der er for få 110 pladser. Primo 2015 opleves daglig 4-8 henvendelser fra borgere, myndigheder eller andre forsorgshjem som afvises pga fuld belægning. Sædvanligvis har man en belægningsprocent på 96-98, hvilket også tyder på fuld belægning i resten af regionen. Ift. reformer på forsørgelsesområdet, er det oplevelsen at Kontanthjælpsreformen med sin lavere Uddannelseshjælp til uddannelsesparate borgere under 30 år, har medført en stigende tilgang af netop denne gruppe. Borgerne oplyser ved indskrivning, at de ikke har en bolig, og Uddannelseshjælpen er for lav til at betale husleje for. 6)Kvindekrisecentre Overblik 1 kommune forventer ændringer i efterspørgslen indenfor dette område og 1 kommune vurderer at der er for få pladser på Sjælland. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 7)Specialundervisning for voksne Overblik 15

51 1 kommune forventer øget efterspørgsel på syns- og høreområdet og herunder ift. CI-operede, tinitusramte og undervisningstilbud til borgere med diagnoserne ADHD, angst og depression Netværksgruppens (Regionsforum for Voksenspecialundervisning) tilbagemelding: Regionsforum vurderer, at der er behov for at forbedre vilkårene for driften og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, så de fremtidssikres. Ingen af kommunerne i region Sjælland har en tilstrækkelig kritisk masse til at kunne varetage opgaven vedr. kommunikationshandicap for alle nuværende målgrupper. Regionsforum anbefaler derfor, at der udarbejdes en strategi for den samlede opgaveløsning på voksenspecialundervisningsområde i region Sjælland. En strategi, hvor kommunernes ønske om effektiv drift og gennemsigtighed i områdets ydelser/serviceniveauer forenes med kommunikationscentrenes behov for faglig og økonomisk bæredygtighed. Formålet er at styrke koordinationen og planlægningen på tværs af regionens kommuner til sikring af og videreudvikling af den mest specialiserede indsats på voksenspecialundervisningsområdet. Analyse af kommunikationsområdet - VISP og Taleinstituttet Status er, at VISP (videncenter for Specialpædagogik, et kommunikationscenter, hvor Næstved er driftsherre, og som betjener kommuner i den sydlige del af regionen) og Taleinstituttet (Kommunikationscenter på taleområdet, hvor Guldborgsund er driftsherre) er i gang med analysearbejde og videre proces. Ift. VISP er der udarbejdet en analyse som danner grundlag for nye modeller for tilkøb af ydelser på forskelligt niveau, afhængig af hvad kommunerne kan og ønsker at løse i eget regi. Der arbejdes på at etablere en finansieringsmodel en pakkemodel der giver kommunerne mulighed for at købe fagpakker særskilt og på forskellige niveau, afhængig af om man ønsker alene at købe højt specialiserede ydelser, eller om man ønsker at købe både moderate specialiserede og højt specialiserede ydelser eller slet ikke vil købe pakker til bestemte målgrupper. Modellen tager højde for kommunernes forskellige ønsker, der spænder fra ønsker om at bevare samarbejdet på abonnementsvilkår, til et ønske om en mere fleksibel model for tilkøb. Lolland fastholder sin opsigelse af aftalen med VISP, og løser pr.1.januar 2016 dermed alle opgaver i relation til Lov om specialundervisning for voksne. Guldborgsund har taget stilling til pakkemodellen ved udvalgsmøde i slutningen af maj måned og har tiltrådt denne, dvs. VISP vil kunne fortsætte, idet der dog skal ske en tilpasning i forbindelse med Lollands udtræden. Guldborgsund har på deres udvalgsmøde d.26.maj, besluttet at købe dele af den samlede pakkemodel. Det betyder at Guldborgsund med virkning fra 1.januar løser alle opgaver i tilknytning til høreområdet, kommunikationsområdet (stemme/stammen) samt læsning (sammensatte funktionsvanskeligheder, ordblindeundervisning) Ift. Taleinstituttet er status at byrådet i Guldborgsund kommune behandler en sag på deres møde i juni måned, hvor det indstilles, at Taleinstituttet lukker og Guldborgsund kommune derved beder om, at blive frigjort fra deres forsyningspligt. Baggrunden er, at to kommuner har meldt sig ud af samarbejdet, og efter dialog med Faxe og Stevns har de ligeledes meddelt, at de vil organisere egne tilbud til erstatning for Taleinstituttets nuværende ydelser. Der vil således ikke restere et spørgsmål om forsyningsforpligtelse. Samarbejdet ophører forventeligt den 31. december

52 8)Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Som i rammeaftalen for 2015 er der også i rammeaftalen for 2016 en allonge om specialundervisning i folkeskolen. Denne er vedlagt i bilag 2 Overblik Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 9)Hjælpemidler Overblik Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Netværksgruppens tilbagemelding: Netværksgruppen Specialundervisning og Hjælpemidler blev ultimo 2011 delt i to, så der på hjælpemiddelområdet var et netværk ledet af Holbæk Kommune. Specialrådgivningen i Holbæk, Holbæk kommune, varetager netværksaktiviteter ift. hjælpemidler efter aftale med de berørte kommuner. Der er ved Specialrådgivningen nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle aftale-kommuner. Specialrådgivningen i Holbæk rådgiver om hjælpemidler, udvikler og designer individuelle hjælpemidler. Herunder har rådgivningen specialviden om IKT f.eks. øjenstyring af computere mm. Specialrådgivningen har indgået en VISO-kontrakt med Servicestyrelsen og indgår derfor i et landsdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har løbende været tema i de hidtidige rammeaftaler, bl.a. i rammeaftalen for 2013, hvor det blev beskrevet, at Holbæk for at sikre forsyningsforpligtigelsen overfor de tilbageværende tilslutningskommuner havde nedsat en styregruppe med deltagelse af disse. Formålet hermed var at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov. Holbæk kommune har, med opbakning fra Styregruppen ved Specialrådgivningen, i forbindelse med den i gangværende kategorisering af de mest specialiserede tilbud i regionen, indstillet Specialrådgivningen til optagelse på listen placeret under de mest specialiserede tilbud. Det er vurderingen at institutionen, som en af de få tilbageværende af sin art på landsplan og med sine særlige specialiserede ydelser, fremover vil kunne få behov for at blive underlagt særlige vilkår, beskyttelse eller ordninger til sikring af eksistensgrundlaget. Der er stadig brug for drøftelser og overvejelser af Specialrådgivningens ydelser set i forhold til, at rådgivningen er den eneste af sin art i regionen og dens funktion som landdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har i 2014 stabiliseret økonomien på trods af fortsat vigende efterspørgsel på konsulentydelser fra kommunerne. Samtidig foregår der en række bestræbelser på at udvikle nye ydelser bl.a. indenfor områderne velfærds- og kommunikationsteknologi men grundlæggende bør efterspørgslen på konsulentydelser ikke falde yderligere i de kommende 17

53 år. Specialrådgivningens indtægtsgrundlag er stadig vigende og driftsgrundlaget må derfor fortsat betegnes som skrøbeligt og usikkert. Analyse af kommunikationsområdet - Specialrådgivningen Ift. Specialrådgivningen i Holbæk er igangsat Taskforceprocedure jf. styringsaftalen Baggrunden er at i 2015 har 3 af de 7 kommuner, der ellers har haft en tilslutningsaftale, opsagt aftalen, hvilket betyder at der vil mangle indtægter i tilslutningsafgift plus takstbetaling. Derfor er det nødvendigt at træffe beslutning om Specialrådgivningens fremtid. Holbæk kommune har primo 2015 med rammeaftalesstyregruppens opbakning indstillet Specialrådgivningen til Taskforceprocedure for lukningstruede tilbud som jf. styringsaftalen er en faglig og økonomisk vurdering for at få afklaret Specialrådgivningens fremtid, som forventes afsluttet medio Status medio 2015 er at der er en igangværende proces, der indeholder en taskforceprocedure jf. styringsaftalen. Taskforce gruppen og styregruppen er enig med Holbæk Kommune i at Specialrådgivningen ikke er bæredygtig i sin nuværende form. Holbæk Kommune har afklaret med de 3 resterende abonnementskommuner (Slagelse, Solrød og Lejre ), at der ikke er nogen forsyningsforpligtelse for dem. Som leverandør til VISO er det klart vigtigste område siddestillingsanalyser og rådgivning. Holbæk Kommune er indstillet på fortsat at levere disse ydelser. Holbæk kommune aftaler snart nærmere med VISO, hvilke af de øvrige VISO opgaver, der fortsat kan varetages. Styregruppen for rammeaftalen har anbefalet, at det undersøges om disse funktioner kan kobles på et kommunikationscenter, f.eks. det der ligger i Holbæk. Der resterer en lukningsprocedure for Specialrådgivningen, der involverer de 7 kommuner, der havde abonnementsaftale i )Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Overblik Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger status på kapacitet og belægning på landsplan I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. 18

54 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelserne er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 10. Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger I rammeaftalen for 2015 indgår det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 10 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil 19

55 derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. 20

56 Fokusområder Der er ikke udmeldt ministertema for 2016, men den kommende centrale udmelding 1/ om mennesker med alvorlig spiseforstyrrelse skal afrapporteres i forbindelse med rammeaftale 2017 (15/ ) og derfor udarbejdes i Forslag til fokusområder er udarbejdet på baggrund af drøftelser på direktørmøder, i netværksgrupper og i styregruppen og drøftet på politikertemamøde om rammeaftalen 17/ I oktober 2014 og i marts 2015 blev afholdt to møder for direktører indenfor børne- og voksenområdet i kommunerne i region Sjælland. Ift. fokusområder for 2016 var der enighed om at flerårige fokusområder er hensigtsmæssige og gerne færre fokusområder som der arbejdes i dybden med. Den 17. april 2015 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner i region Sjælland og Regionsråd indenfor områderne Børn og Unge samt voksne handicappede samlet til et temamøde om rammeaftalen på det specialiserede social og undervisningsområde. Brugerorganisationerne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Udover den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede 1/ som man ville skulle arbejde med i 2016, blev der foreslået 4 andre fokusområder som der var opbakning til. Forslag til fokusområder 2016: 1) Central udmelding til rammeaftale 2016: Mennesker med svær spiseforstyrrelse 1/ ny 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) fortsat fra ) Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet (15-25 år) - fortsat fra ) Kommunikationsområdet - ny 5) Økonomi - ny Der var i den politiske drøftelse om fokusområder følgende bemærkninger: Tilslutning til at arbejde med fokusområder over flere år. En opfordring fra regionen til et tæt samarbejde i forbindelse med tilbud til mennesker med svær spiseforstyrrelse. Også i relation til temaerne om de unge, blev peget på, at der er et potentiale i et samarbejde over til sundhedsområdet man kunne overveje at integrere sundhedsområdet i fokusområderne. Der blev peget på socialøkonomiske virksomheder som redskab til at gøre noget for de årige mv. Vigtigheden af tæt dialog og samarbejde om de små målgrupper med komplekse og specialiserede behov blev betonet Synspunkter fra debatten, der vedrører området under rammeaftalen dvs. det specialiserede social- og undervisningsområde, inddrages i forbindelse med arbejdet med fokusområderne. På baggrund af kommunernes tilbagemelding til udviklingsstrategien 2015 omkring udbud og efterspørgsel har styregruppen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe om hjemløseområdet, der rækker ind over forsorgshjemsområdet og ungeproblematikken 21

57 1) Socialstyrelsens Centrale udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse afrapporteres oktober 2016 Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen indgik regeringen en politisk aftale med alle Folketingets politiske partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for grupper med særlige behov. Som led i aftalen skal der udarbejdes en central udmelding for mennesker med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen har foretaget den første centrale udmelding den 1. november 2014, som omfatter følgende målgrupper: mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og området for den mest specialiserede specialundervisning. Herudover vil mennesker med svær spiseforstyrrelse være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding. 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 årige)- fortsat fra 2015 Kontanthjælpsreformen forventes at blive omdrejningspunkt for mange ændringer i kommunerne. De sociale indsatser efter Serviceloven og de beskæftigelsesrettede indsatser og forsørgelsesmæssige ydelser på beskæftigelsesområdet er i vidt omfang knyttet til de samme borgere. Der er således en tæt sammenhæng mellem indsatsen på de to områder. Beskæftigelsesområdet har de senere år været præget af en række omlægninger, bl.a. en førtidspensionsreform, kontanthjælpsreform og sygedagpengereform samt en varslet reform af den aktive beskæftigelsesindsats. Der er i beskæftigelsesreformerne bl.a. stort fokus på at styrke den tværgående og helhedsorienterede indsats på tværs af lovområderne, så de beskæftigelsesrettede og de sociale, livsforbedrende indsatser i videst mulige omfang understøtter hinanden. Samtidig er det klart, at væsentlige ændringer i den enkeltes forsørgelsesgrundlag naturligt vil have indflydelse på borgerens samlede livssituation, herunder muligheden for at kunne erhverve eller fastholde en bolig. I forbindelse med de kommunale indmeldinger til udviklingsstrategien, forventes stigende belægning og øget behov for pladser indenfor forsorgsområdet (herberger og forsorgshjem) pga. kontanthjælpsreformen Der kan ligeledes forventes en problematik med, at unge, der har behov for et botilbud efter Serviceloven, med de ændrede kontanthjælpssatser kan have vanskeligt ved at finansiere lejeudgiften i de almene botilbud, der hidtil er blevet benyttet. Netværksgruppen Voksne handicappede har drøftet kontanthjælpsreformens indvirkning på borgernes mulighed for at betale husleje både i de almennyttige boliger og på (kommunale) bosteder og forventer at afholde en regionalt baseret temadag om emnet i Netværksgruppen Voksne sindslidende har ligeledes drøftet kontanthjælpsreformens betydning for borgere med sindslidelse og herunder at reformen i stort omfang påvirker den kommunale støtte til borgere med psykiske problemer. Derudover forudses et stigende problem med, at 22

58 unge med psykiske problemer ikke får råd til at bo i egen lejlighed eller i botilbud, når de ikke har en førtidspension. Det foreslås på den baggrund at sætte særlig fokus på konsekvenser af kontanthjælpsreformen for socialområdet i kommunerne i region Sjælland og herunder særligt for de unge (15-25 årige) samt at de konsekvenser der involverer koordination og samarbejde mellem kommunerne særligt belyses under dette fokuspunkt. 3)Psykiatriområdet Psykiatriområdet har efter kommunalreformen haft et særligt i fokus i forhold til samarbejdet mellem kommuner og Regionen. Dette er fortsat vigtigt at sikre at samarbejdet, udviklingen på psykiatriområdet og tilbud til borgerne løbende er til dialog og at der bliver taget de nødvendige initiativer på området. Der er fortsat temaer på psykiatriområdet, som er vigtige at analysere og udvikle. Særligt kommer reformen på førtidspensionsområdet og opgavedeling mellem Region og kommuner til at have et fokus. I 2015 vil følgende temaer være centrale og således blive gjort til genstand for analyse og drøftelse af udviklingsperspektiver: 1) Specialisering behov for en bredere definition og større fleksibilitet. Her vil kommunernes organisering af tilbud på psykiatriområdet blive særligt relevant at sætte fokus på. 2) Udvikling og kvalitet i pladser til borgere med psykiatriske diagnoser, herunder vurdering af muligheder for andre anbringelsestyper, eksempelvis 85 tilbud. 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet med et særligt fokus på anvendelse af ressourceforløb. 4) Behandlingspsykiatri / Socialpsykiatri, snitfalder og opgaveløsning mellem kommuner og Region. Her vil der særligt være fokus på spiseforstyrrelser dobbeltdiagnoser. 5) Ungeområdet ( årige) 4) Kommunikationsområdet. Der er behov for at forbedre vilkårene for driften og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, så de fremtidssikres. I rammeaftalesamarbejdet vil der derfor i 2016 være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. En fælles strategi skal udgøre grundlaget for en mere solidarisk forpligtelse i rammeaftalesamarbejdet mellem kommunikationscentrene og kommunerne. Der er store samfundsmæssige interesser i at sikre borgerne en rehabiliteringsindsats med størst mulig kvalitet og effekt, og det kræver, at alle regionens kommuner indgår et mere forpligtende samarbejde med kommunikationscentrene. Kun herved kan der opnås en tilstrækkelig 23

59 økonomisk bæredygtighed, som giver kommunikationscentrene incitament til at foretage de nødvendige og mere langsigtede investeringer i de faglige indsatser. Et første skridt til udvikling af en fælles strategi er at arbejde for en øget gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser, priser og serviceniveauer. En analyse af området ydelsesog prisstruktur kan medvirke til at give kommunerne større indsigt i abonnementsaftalernes serviceniveauer og priser. En analyse gør det desuden muligt at drage sammenligninger mellem kommunikationscentrene evt. med henblik på harmonisering på tværs af regionen. I analysen skal kommunikationscentrene betragtes under ét dvs. som en koordineret tilbudsorganisation, hvor mulighederne for at etablere et udviklingsfællesskab på tværs af regionens kommunikationscentre indgår som en del af analysen. Desuden skal der foretages en kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler med særlig fokus på at øge fleksibilitet og substitution i aftalerne. 5) Økonomi Der arbejdes med følgende fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, med følgende forslag til analyse og tidsplan 1) Benchmarking på hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicap-området med sammenligning af udgiftsniveau på tværs og ift. landstal samt fokus på, hvordan region Sjælland ligger ift. landsgennemsnittet jf. ECO-nøgletal mv. Der sigtes efter, at resultaterne forelægges for KKR i september ) Visitation. Analyse af udviklingen i antal brugere og gennemsnitlig tyngde. November 2014 er igangsat økonomisk analyse af voksen-handicapområdet, der fokuserer på udviklingen i antal borgere og udgifter. Der sigtes efter, at antalsoplysninger forelægges for KKR sammen med benchmarkresultaterne i september 2015 og tyngdemålingen forelægges i april ) Fælles fokus på belægningsprocenten, fastsættelsen af denne og muligheden for at hæve den. Data foreligger. 4) Udbud og markedsmodning som bredt effektiviseringsinstrument til effektivisering via almindeligt konkurrencepres og med mulige lavere priser. Der sigtes efter, at forslag til gennemførelse af udbud af yderligere målgrupper foreligger i september ) Takster som bredt effektiviseringsinstrument. En mulighed er, at ekstern konsulent afprøver andre analysevinkler på taksternes udvikling og størrelse herunder med benchmarking til de andre regioner. Der sigtes mod forelæggelse for KKR i november

60 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Grønland og Færøerne er ikke aftaleparter i Rammeaftalen, men Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 2 8, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Grønland og Færøerne. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Grønland Regionens forpligtelser Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 8, stk. 2 3 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfik (Departementet for Familier, Ligestilling og Sociale Anliggender) herefter kaldet ININ og Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat (De Grønlandske Kommuners Landsforening) herefter kaldet KANUKOKA. Regionerne koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Pr har ININ udlagt området vedrørende borgere med vidtgående handicap til de grønlandske kommuner. De 4 kommuners indsats I de kommunale botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred bor der ca. 65 % af de borgere fra Grønland med vidtgående handicap, der er visiteret til ophold i Danmark af de grønlandske sociale myndigheder. Det er aftalt i regionen, at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede borgere fra Grønland i respekt for deres kulturelle baggrund. Indsatsen vil bl.a. bestå af formidling ved etablering af netværk og sikring af den grønlandske kultur fx i form af tilbud om modersmålsundervisning. Slagelse kommune koordinerer denne fælleskommunale indsats og er initiativtager til tiltag. Ved eventuelle fremtidige godkendte ophold/anbringelser af grønlandske borgere i Danmark tilbyder de danske kommuner, at grønlandsk personale kommer og rådgiver/vejleder deres danske kolleger i kultur, sprog, mad, kontakt til pårørende o.lign. I Region Sjælland har følgende andre kommuner anbragte borgere fra Grønland i botilbud: Ringsted, Guldborgssund, Næstved, Vordingborg, Lolland og Sorø. 2 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober

61 Anbringelser De fire kommuner stiller såvel akutte som permanente pladser til rådighed for nye borgere fra Grønland, som måtte have behov for et kortere eller længerevarende botilbud, forudsat at en af kommunerne har et relevant fagligt tilbud til den aktuelle person og at den pågældende i øvrigt ønsker et tilbud i en af disse kommuner. Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at anbringe en borger i et botilbud i regionen, og dette er godkendt af ININ, forhandles om betaling for tilbuddet. Det skal på samme måde være muligt, mellem den grønlandske kommune og botilbuddets driftsherre, at forhandle priser ved større ændringer i borgerens forhold 4. Hjemtagelser Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at hjemtage en større gruppe borgere på botilbud i Region Sjælland, tilbyder driftsherrerne for de berørte tilbud i fællesskab, den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Den grønlandske kommune afholder udgifterne forbundet med denne bistand. Når de grønlandske sociale myndigheder beslutter og godkender anbringelse/ophold i Danmark, vil disse - som udgangspunkt - være midlertidige. Det beror dog på en individuel vurdering. Efter grønlandsk handicaplovgivning skal der årligt undersøges, om den enkelte person med vidtgående handicap kan vende tilbage til Grønland. I den forbindelse bør foretages en vurdering af og en dialog om, hvad der skal til, for at den pågældende person med vidtgående handicap kan vende tilbage til Grønland, inden for en overskuelig årrække. Jf. 49, stk. 1 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap skal kommunalbestyrelsen i Grønland foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anbringelse/ophold uden for Grønland, så ofte som forholdene tilsigter det, dog mindst 12 måneder efter at anbringelsen er blevet iværksat, og så længe anbringelsen opretholdes. Herefter skal kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt undersøge mulighederne for den pågældendes tilbagevenden til Grønland. Den anbragte borger har ret til selv at bestemme, om han/hun vil tilbage til Grønland eller om han/hun ønsker at forblive i Danmark efter det tidspunkt, hvor den midlertidige anbringelse/ophold udløber. Konsulentbistand Botilbuddenes driftsherrer kan efter anmodning fra ININ, KANUKOKA eller fra en eller flere grønlandske kommuner i fællesskab stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland, fx i f. m. udredning af en borger. Den grønlandske myndighed der har rekvireret 4 Samarbejdet mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder omkring botilbud til borgere fra Grønland med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens 195, stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage borgere med bopæl i Grønland i botilbud i Danmark, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens 108, stk. 5). 26

62 konsulentbistanden, afholder udgiften efter konkret aftale. Ferie- og besøgsrejser Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for ferie- og besøgsrejser for borgere fra Grønland, der er visiteret til ophold i Danmark efter den grønlandske handicaplovgivning. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske borgere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for disse borgere ved ferie- og besøgsrejser til/i Grønland. De grønlandske kommuner betaler udgifterne for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikar- eller lønudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Studieophold De grønlandske kommuner eller ININ kan sende personale fra deres respektive institutioner i Grønland på studieophold på bosteder i regionen. Den grønlandske myndighed der har rekvireret studieopholdet, afholder udgiften efter konkret aftale. Udveksling/udlån af personale De grønlandske kommuner, ININ og de danske kommuner i Region Sjælland kan sende personale fra deres respektive bosteder på udveksling i henholdsvis Grønland og Region Sjælland. Den grønlandske eller danske myndighed, der har aftalt udvekslingen/udlånet, afholder udgiften efter konkret aftale. Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. 27

63 Styringsaftalen Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt allonge om specialundervisning i folkeskolen (vedlagt i bilag). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt rammeaftalen i bilag. Offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. 28

64 Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m.5 I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen: 1) Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. 2) Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. 5 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår. 29

65 3) Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift. Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs. institutionsniveau. Ift omfattede tilbud henvises til bilag 4, der angiver hvilke tilbud der er omfattet. Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. 30

66 De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 21/4-2015: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. 31

67 Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau. Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til 32

68 specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge er der er trådt enlov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinjer for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. 33

69 Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. 34

70 Overførsel af over/underskud Ift. regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2016 for region sjælland som er vedlagt som bilag 5. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. National Koordinationsstruktur og centrale udmeldinger Lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) etablerer en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Status er at der er igangsat en proces og udsendt spørgeskemaer for at kunne svare på om der er tilfredsstillende udbud indenfor de to områder i regionen. I forbindelse med de centrale udmeldinger har styregruppen for rammeaftale Sjælland afholdt to workshops om forpligtende samarbejde på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. På de to workshops drøftede udbydere og bestillere på synsområdet og hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper jf. Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/

71 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: Ultimo 2013 og 2014 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som har dannet grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af loven om national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser ift. kommunerne. På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra et ekspertpanel, er der er primo 2015 indstillet ni tilbud som de mest specialiserede : Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen, BOMI Hjerneskadedelen, Platangården afdelingen for spiseforstyrrelser, Børneskolen Filadelfia, Bakkegården Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen), Synscenter Refsnæs, Orions Bælte (Prader Willis syndrom) og Himmelev (autismetilbud/indsats på børne-ungeområdet særligt skærmet indsats 2-4 pladser). Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages årligt. Ift. lukningstruede tilbud tages udgangspunkt i den aktuelle liste, men andre tilbud kan også være relevante. Taskforcemodellen er en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed og er en proces for iværksættelse af en særlig opmærksomhed for konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er lukningstruet eller potentielt lukningstruet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) 36

72 Det er en forudsætning at leverandørerne selv har ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2013 nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Koordinationsforum har i 2013 og 2014 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 udarbejdet et forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Ift. forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner, udvikling i kapacitet og belægning, forudsat belægningsprocent, efterspørgsel og behov samt principper for den tværgående koordination og fælles udviklingstema i 2015, henvises til udviklingsstrategien for

73 Ny takstbekendtgørelse uddrag fra budgetvejledningen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har offentliggjort Bekendtgørelse nr. 9 af 12/01/2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (herefter kaldet takstbekendtgørelsen). Takstbekendtgørelsen trådte i kraft den 15. januar Takstbekendtgørelsen indeholder ikke nye opgaver eller afledte merudgifter for kommunerne i forhold til eksisterende regler. Kommunernes bloktilskud reguleres derfor ikke. Takstbekendtgørelsen er ændret i forlængelse af evalueringen af kommunalreformen. Ændringen har til formål bedre at sikre incitament til effektiv drift, sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private, kommunale og regionale tilbud samt understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud. De grundlæggende principper i takstbekendtgørelsen er fastholdt. Således er takstfinansiering stadig udgangspunktet for betaling ved køb af sociale tilbud og ydelser. Ligeledes er det fastholdt, at taksterne fastsættes omkostningsbaseret og beregnes for et år af gangen. Ændringerne vedrører primært følgende: Nye regler vedr. håndtering af over- og underskud Fremadrettet skal driftsherren selv bære de første fem procent af et underskud, dvs. kun underskud herudover kan pålægges andre via indregning i taksten. Omvendt kan det besluttes, at driftsherren kan beholde op til fem procent af et overskud. Overskud skal dog anvendes inden for fem år. Takster danner udgangspunkt for den konkrete aftale Det indskrives, at de fastsatte takster er udgangspunkt for den konkrete aftale mellem køber og sælger. Heri ligger blandt andet, at man kan aftale en tilpasning af indholdet af fx en ydelsespakke med en tilsvarende prisændring. Dermed tydeliggøres det også, at prisen, man betaler, derfor kan afvige fra den fastsatte takst, som er offentliggjort på Tilbudsportalen. Eksempelvis kan prisen mindskes, hvis omfanget af ydelsen, man køber, er mindre end det, der har været udgangspunkt for takstfastsættelsen. Mulighed for prisfastsættelse på baggrund af ydelsespakker Hidtil har man skullet oplyse en takst for hver enkelt ydelse. Fremadrettet kan man fastsætte en pris for den samlede pakke af ydelser, som tilbydes i tilbuddet. Prisen for hver enkelt ydelse skal dog stadig fremgå. Et tilbud kan godt have flere ydelsespakker, hvor der fx differentieres på baggrund af forskelle i omfang af og indhold af ydelser i de enkelte pakker. Mulighed for betaling via abonnementsordning indskrives som en undtagelsesmulighed Der indskrives en klar hjemmel til afregning via abonnementsordning, hvilket er en undtagelse fra takstprincippet. Mulighed for delt finansieringsansvar og forpligtende købsaftaler Mulighederne er indført med henblik på at understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud på socialområdet. Mulighederne kan dog også anvendes, når andre hensyn taler herfor. Ændringerne trådte i kraft den 15. januar Taksterne for 2015 er allerede fastsat i efteråret Der er intet krav om genberegning af taksterne. Det fremgår af bekendtgørelsen, at ændringerne kun gælder for takster, der fastsættes efter 38

74 ikrafttrædelsesdatoen. Således behøver ændringerne ikke at få betydning før næste takstfastsættelse i forbindelse med rammeaftalen for Takstbekendtgørelsen er implementeret i styringsaftalens takstaftale som tager højde for de ændrede regler om overførsel af over/underskud og herunder den væsentligste ændring om underskud op til 5% ikke længere kan overføres. De hidtidige principper i styringsaftalen fastholdes: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Se bilag 5: Takstaftale 2016 Børnehus Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet 1/ som en del af overgrebspakken og drives af Næstved kommune som skønner at der i 2015 vil være ca. 180 sager. KKR besluttede i december 2012 at indstille til Socialministeriet, at det regionale Børnehus for region Sjælland skulle ligge i Næstved. Beslutningen indeholdt ikke en satellit. Politiet for Midtog Vestsjælland havde inden beslutningen tilkendegivet, at de ønskede, såfremt Børnehuset blev placeret i Næstved, at der blev etableret en satellit i Roskilde. Et ønske, som Midt- og Vestsjællands Politi siden har genfremført. KKR drøftede spørgsmålet om satellit på baggrund af fornyet henvendelse fra Midt- og vestsjællands politi på møde i oktober Beslutningen var at KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, idet man tog orienteringen til efterretning og besluttede at se tiden an i forhold til beslutning om evt. satellit. KKR Sjællands formand meddelte dette til midt- og vestsjællands polit i et brev af 26. marts I brevet henvises til, at det med drøftelsen af Styringsaftalen for 2016 i sommeren 2015 vil være naturligt at gøre status for aktiviteterne i Børnehuset. Næstved Kommune har i vedlagte baggrundsnotat i bilag 11 til rammeaftalen forsøgt at belyse de punkter, der indledningsvis kan være afgørende for overvejelserne om at beslutte en satellit. Sammenfattende kan det siges, at en satellit naturligvis vil reducere transporttiden for borgere og medarbejdere fra de omkringliggende kommuner, samt naturligvis ikke mindst medarbejdere fra Midt- og Vestsjællands politi. Det vil til gengæld være vanskeligere at opretholde et stærkt fagligt miljø. Udgifterne til såvel etablering som drift af en satellit skal alene afholdes af de 17 kommuner fordelt efter antallet af 0-17-årige. Næstved Kommune anslår forsigtigt etableringsudgifterne til minimum 1,5 mio. kr. og den forventede udvidelse af driftsudgiften til 1 mio. kr. om året. Notatet er sendt til midt- og Vestsjællands politi med anmodning om bemærkninger med udgangen af maj måned. Sagen har været drøftet i styregruppen for rammeaftale. Styregruppen lagde generelt vægt på sikringen af et højt fagligt niveau og miljø, og pointerede at der altid vil være transport i fht,. højst specialiserede institutioner. Det blev på mødet oplyst, at der er en erfaringsopsamling fra Socialstyrelsen på vej, men denne forventes ikke specifikt at berøre spørgsmålet om satellit. 39

75 Bilagsoversigt: Bilag 1: Appendiks: Rammeaftalens parter, gensidige forpligtelser, mål & principper og kommunernes tilbagemeldinger Bilag 2: Allonge: Specialundervisning i folkeskolen 2016 Bilag 3: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social og undervisningsområde Bilag 4: Tilbudsoversigt 2016 Bilag 5: Takstaftale 2016 Bilag 6: Vejledning til standardkontrakter Bilag 7: Standardkontrakt for voksenområdet Bilag 8: Standardkontrakt for børneområdet Bilag 9: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 10: Notat vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 11: Notat om børnehus 40

76 Bilag: 3.3. Appendiks til Rammeaftale 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91684/15

77 Bilag 1: Appendiks til Rammeaftale 2016: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser, fælles mål & principper og oversigt over kommunernes tilbagemeldinger Indholds fortegnelse Bilag 1: Appendiks til Rammeaftale 2016: 1 Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser, fælles mål & principper og oversigt over kommunernes tilbagemeldinger 1 Rammeaftalens parter 2 Administrative organer 3 Netværksgrupper 3 Parternes gensidige forpligtelser 3 Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud 4 Myndighedsansvar og forsyningsansvar 5 Ændring af en indgået rammeaftale 5 Fælles mål og principper 6 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor serviceområderne 8 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor målgrupperne 22 1) Voksenområdet 23 2) Børne- og ungeområdet 24

78 Politiske niveau Administrativt niveau Appendiks - Rammeaftalens parter - Parternes gensidige forpligtelser - Fælles mål og principper - Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. 17 Kommunalbestyrelser Bruger- og interesseorganisationer Regionsrådet Kommunernes Kontaktråd Kontaktudvalget Kommunale forvaltninger Styregruppen for Rammeaftale Region Sjælland Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc netværksgrupper Netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen.

79 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Mogens Raun Andersen Roskilde Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Erik Pedersen Odsherred Alma Larsen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Rita Pedersen Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Lone Feddersen Specialundervisning Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen jf. 3 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober 2014.

80 Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale. jfr. 6 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. jfr. 11 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. I lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) begrænses beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Overtagelse af et tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, og overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Med loven fastlægges regler om, at en kommunalbestyrelse senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal have meddelt regionen, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud, og at overtagelsen senest skal være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år.

81 Den første periode starter 1. juli 2014, hvor lovgivningen træder i kraft er første år i den aktuelle kommunale valgperiode, som udløber med udgangen af Da lovændringen er trådt i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode, vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overdragelsen skal herefter ske senest den 31.december Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 1. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Rammeaftale Sjælland har implementeret standardkontrakt i styringsaftalen fra 2014 og frem. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. 1 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere.

82 Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 2. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 2 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud.

83 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner.

84 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor serviceområderne 1) Børn og unge Kommunernes tilbagemeldinger Ingen ændringer i udbud/efterspørgsel Kommune Odsherred, Solrød, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Kalundborg, Ringsted, Guldborgsund, Region Sjælland, Lolland Forventede ændringer i udbud/efterspørgsel Kommune Vordingborg, Næstved, Roskilde, Slagelse, Lejre, Køge Børn og Unge - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Kommune Paragraf Næstved 110 Forsorgshjem Roskilde 66 Plejefamilier Roskilde 67, stk. 2 Aflastning til børn og unge med autisme Slagelse 66 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Forventer større efterspørgsel fra unge tidligere anbragte Kommunen har mål om at andelen af anbragte i plejefamilier skal stige. På oversigten over Roskilde Kommunes tilbud figurerer generelt godkendte plejefamilier. Det er fra Socialtilsyn Øst, der godkender disse plejefamilier Kommunen forventer at efterspørge flere pladser med aflastning til autister Center for Børn, Unge og familie forventer en stigende efterspørgsel efter plejefamilier, da vi arbejder med et serviceniveau med fokus på mindre indgribende foranstaltninger. Der er også efterspørgsel efter plejefamilier der kan håndtere aflastningsopgaver Lejre Lejre kommune er i gang med en omorganisering, samt gennemgang af alle børn og ungesager. I den forbindelse vil vi se på de anbringelser der er og evt. finde flere eller færre pladser Køge Køge 66, stk. 1, nr , stk 1, nr. 5-6 Behov for flere generelt godkendte plejefamilier, da vi så vidt muligt anbringer i plejefamilier frem for opholdssteder og døgninstitutioner og derfor har behov for en bred vifte af plejefamilier for at kunne finde det bedste match Tilstræber færre anbringelser i opholdssteder og døgninstitutioner i det omfang at anbringelse i en plejefamilie

85 kan tilgodese barnets eller den unges behov Børn og Unge ingen ændringer i efterspørgsel Kommune Odsherred, Solrød, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Kalundborg, Ringsted, Guldborgsund, Vordingborg, Region Sjælland Børn og Unge - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommune Paragraf Vordingborg 66 På grund af efterspørgsel af aflastningspladser iht. 52, er det allerede etablerede tilbud på Autismecenter Abelsvej udvidet med 2,75 pladser til i alt 6 pladser Vordingborg 66 På grund af stor efterspørgsel på døgnpladser til børn indenfor Autismespektret, oprettes der på Skovhusevej i Stensved et nyt døgntilbud pr. 1/7 2015, med i alt 6 døgnpladser Næstved 110 Forsorgshjem Forventer at erstatte et antal allerede eksisterende 110 pladser og oprette ungeherberg Lejre Vi vil se på muligheden for at specialisere plejefamilier internt i kommunen, samt søge mere målrettet efter plejefamilier der kan dække de behov vi efterspørger, frem for at se på institutionsanbringelser. Børn og Unge ingen ændringer i udbud Kommune Odsherred, Solrød, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Kalundborg, Ringsted, Guldborgsund, Roskilde, Slagelse, Køge, Region Sjælland Børn og Unge Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området Ingen bemærkninger 2)Misbrug Kommunernes tilbagemeldinger Stofmisbrug - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 103 Formentlig et lille fald i efterspørgslen på grund af kontanthjælpsreformen. Næstved 85 Næstved Kommune står over for at skulle ændre alle botilbud oprettet i almennyttige boliger. Disse tilbud overgår fra hhv. 107 og 108 til 85, da det ikke kan drives 107 og 108 botilbud i almennyttige boliger.

86 Næstved 107 Som nævnt under 85, skal botilbud i almennyttige boliger visiteres efter 85. Det betyder for Næstved kommune, at størstedelen af de eksisterende 107 tilbud skal ændres til 85 tilbud. Næstved 108 Samme situation, som nævnt under 107. Sorø 101 Der ses en øget efterspørgsel efter tilbud, samt dag og døgntilbud. Stofmisbrug - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 103 Er startet tættere samarbejde med Center for Arbejdsmarked i forhold til praktikpladser og rehabiliteringsforløb. Har dog ikke direkte indflydelse på 103 området. Stofmisbrug ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Stofmisbrug Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Sorø Bemærkninger Der blev brugt kr. mere på området fra Det forventes at niveauet for 2014 vil være det samme i ) Voksne handicappede Kommunernes tilbagemelding: Voksne handicappede - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Køge 103 Der opstartes løntilsudsstillinger til borgere i beskyttet beskæftigelse, som dermed ikke længere har behov for en 103-plads. Næstved 85, 107, 108 Antallet i tilgangen af borgere med erhvervet senhjerneskade ses stigende. Roskilde 108/ABL I Roskilde Kommune er der i dag ca borgere, som modtager 85 hjemmevejledning og hjælp til personlig og praktisk bistand, og som må forventes inden for de kommende år at kunne profitere af et mere pleje- og

87 omsorgsfokuseret tilbud. Derudover er der allerede i dag en mindre målgruppe på ca. 8 borgere, som allerede er i botilbud på Mariehusene, men som vil profitere bedre af et botilbud med fokus på ældre udviklingshæmmede. På længere sigt kan muligvis forventes flere borgere i målgruppen. Slagelse ABL 105 Der viser sig igen i egen kommune et behov for botræning til unge mennesker, der flytter hjemmefra. Efter et sådan tilbud et stykke tid, varigheden er afhæning af den enkeltes ressourcer, kan borgeren klare sig i et mindre indgribende tilbud. F.eks. egen leglighed med 85 støtte. Slagelse 103 Omkring 90 voksne udviklingshæmmede modtager for øjeblikket et job med løntilskud. Med virkning fra 2016 forventes hovedparten af borgernes job med løntilskud at ophøre hvorefter det vurderes at omkring 80 borgere vil have behov for et beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103. Sorø Nej, dog henvises til bemærkningsfeltet nedenfor. Voksne handicappede ingen ændringer i efterspørgsel Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, (sorø), Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne handicappede - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Kalundborg 108 Er ved at udvide botilbuddet Præstehaven, der er et 108-ligende botilbud til blinde/svagtseende borgere med fysisk og psykiske handicap med yderligere 6 pladser. Byggeriet forventes færdigt primo Årsagen er at der er og har været en venteliste på dette tilbud, samt at der fremadrettet forventes yderligere søgning herpå. Køge 103 Tilbuddet reduceres med 10 pladser. Årsagen er beskrevet ovenfor. Næstved 85, 107, 108 Forventer at øge antal pladser under Neropædagogisk Center. Roskilde 108/ABL Et botilbud i tilknytning til et plejecenter, hvor der i forvejen er pleje-, sundheds- og terapeutpersonaler, som også har kompetencer inden for demens. Derudover vil det være muligt at udnytte nogle af de eksisterende trænings- og aktivitetsfaciliteter på plejecenteret. Et bo tilbud i tilknytning til et plejecenter vurderes også at være mere fleksibelt i forhold til en efterspørgsel om år, som ikke kan forudsiges præcist i dag. Roskilde 108/107 På botilbuddet Pilehøj ( 108) til autister er der i dag pladser (med midlertidig dispensation til 2

88 107-pladser). På botilbuddet Mariehusene ( 108) til borgere med udviklingshæmning er boliger. På begge botilbud ønskes fremover flere 107- pladser på bekostning af 108-pladser. Slagelse Der etableres 25 nybyggede almene boliger til voksne med autisme med 5 boliger til borgere med behov for mellem støtte og 20 borgere med behov for støtte. Boliger forventes at kunne ibrugtages fra ABL 105 januar Der er fortsat efterspørgsel efter botilbud til voksne borgere med autisme. Konkret er der voksne borgere med autisme med primært behov for stor støtte på venteliste med afgivne betalingstilsagn. Slagelse 103 Omkring 90 voksne udviklingshæmmede modtager for øjeblikket et job med løntilskud. Med virkning fra 2016 forventes hovedparten af borgernes job med løntilskud at ophøre hvorefter det vurderes at omkring 80 borgere vil have behov for et beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103. Sorø 103 Pr. januar 2015 er der reduceret med 3 pladser på Rehabiliterings- og udviklingscenter Filadelfia. Sorø 104 Pr. 1. januar 2015 er der reduceret med 1 halvdagsplads på Rehabiliterings- og udviklingscenter Filadelfia. Voksne handicappede ingen ændringer i udbud Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne handicappede ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne handicappede Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Roskilde Slagelse Slagelse Sorø Bemærkninger Indgår i budgetforliget for 2016 til at blive planlagt i sammenhæng med nyt plejecenter i Med baggrund i det aktuelle antal borgere på venteliste, vil der efter ibrugtagningen af de 25 nye boliger fortsat være omkring 20 borgere på venteliste til et botilbud. Der er i overvejende grad tale om omlægning fra job med løntilsud til besæftigelsestilbud efter servicelovens 103. Ændringen har rent kapacitetsmæssig mere karakter af en teknisk ændring. Der forventes en mindre efterspørgsel på området på grund af varslede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu.

89 Sorø Efterspørgsel Der forventes en mindre efterspørgsel på området. Dels på grund af en overordnet strategi om, så vidt muligt, at fastholde borgere i egen bolig med 85 støtte, og dermed reducere i 107 og 108 tilbud hen over tid, og dels på grund af varslede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu. Udbud Sorø Kommune har ledig kapacitet på området for udviklingshæmmede. Der arbejdes aktuelt på et forslag om at omkonvertere 6 af de ledige pladser til autistområdet, inden for den lettere/mellemtunge gruppe. Der er dog ikke truffet en politisk beslutning angående dette forslag endnu. 4) Voksne sindslidende Kommunernes tilbagemelding: Voksne sindslidende - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Greve 107 Fortsat en stigende efterspørgsel på tilbud efter 85 og 107, primært fordi der kommer flere unge med behov fra Børn- og ungeområdet. Køge 103 Der oprettes løntilskudsstillinger i beskyttet beskæftigelse, som dermed ikke længere har behov for en 103-plads. Lejre 107 Samfundsudviklingen viser, at vi modtager flere flygtninge, og det er sandsynligt at der er flere der har behov for intensiv støtte. Næstved 103 Formentlig et lille fald i efterspørgslen på grund af kontanthjælpsreformen. Næstved 85 Næstved Kommune står over for at skulle ændre alle botilbud oprettet i almennyttige boliger. Disse tilbud overgår fra hhv. 107 og 108 til 85, da det ikke kan drives 107 og 108 botilbud i almennyttige boliger. Næstved 107 Som nævnt under 85, skal botilbud i almennyttige boliger visiteres efter 85. Det betyder for Næstved kommune, at størstedelen af de eksisterende 107 tilbud skal ændres til 85 tilbud. Næstved 108 Samme situation, som nævnt under 107. Voksne sindslidende ingen ændringer i efterspørgsel Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Greve 85/ABL 105 Kommunen er i planlægningsfasen til et botilbud

90 med 24 individuelle boliger for voksne med udviklingsforstyrrelser og autisme. Forventet opstart midt Kalundborg 108 Er ved at udvide botilbuddet Præstehaven, der er et 108-lignende botilbud til blinde/svagtseende borgere med fysisk og psykiske handicap med yderligere 6 pladser. Byggeriet forventes færdigt primo Årsagen er at der er og har været en venteliste på dette tilbud, samt at der fremadrettet forventes yderligere søgning herpå. Køge 103 Tilbuddet reduceres med 10 pladser. Årsagen er beskrevet ovenfor. Lejre 107 Det undersøges om der er behov for at oprette en 107 for flygtninge. Lolland 107 Tilbuddet nedlægges (Hans Fuglsvej) Lolland 108 Tilbuddet nedlægges (Hans Fuglsvej) Næstved 103 Er startet tættere samarbejde med Center for Arbejdsmarked i forhold til praktikpladser og rehabiliteringsforløb. Har dog ikke direkte indflydelse på 103 området. Voksne sindslidende ingen ændringer i udbud Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Sorø Sorø Bemærkninger Der forventes en mindre efterspørgsel på området på grund af varslede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu. Der forventes en mindre efterspørgsel på området. Dels på grund af en overordnet strategi om, så vidt muligt, at fastholde borgere i egen bolig med 85 støtte, og dermed reducere i 107 og 108 tilbud hen over tid, og dels på grund af varselede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu.

91 5)Herberg og Forsorgshjem Kommunernes tilbagemeldinger Herberg-/Forsorgshjem efterspørgsel og udbud - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 110 Forventer større efterspørgsel fra unge tidligere anbragte. Næstved ( 110) Påtænker etablering af ungeherberg Guldborgsund 110 Har udbudt en sygeafdeling Odsherred* 110 Kunne ønske sig en større kapacitet tættere på kommunen Slagelse* 110 Kunne godt bruge flere pladser Solrød* 110 Stigning i antallet af købte pladser Herberg og forsorgshjem ingen ændringer Kommune Faxe, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Roskilde, Ringsted, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Herberg og forsorgshjem Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Faxe Guldborgsund Holbæk Lejre Næstved Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Solrød Greve Bemærkninger Ikke oplevet manglende kapacitet på området. Passende og så er der udbudt en sygeafdeling. Samme som hidtil. Velfungerende, kunne dog ønske en hurtigere orientering om optag. Forventer at erstatte et antal allerede eksisterende 110 pladser og oprette et ungeherberg. Tilgang af unge ses stigende. Påtænker etablering af ungeherberg. Odsherred Kommune kunne ønske sig en større kapacitet tættere på kommunen, f.eks. Holbæk, hvor der stort set aldrig er plads. Ringsted Kommune finder overordnet kapaciteten passende. Indholdet generelt ok, men nogle gange problematisk at herberg og forsorgshjem er selvstændige. Vi kunne godt bruge flere pladser. Måske alternative plejehjem under 110 Det vi har beliggende i Slagelse gør et fantastisk arbejde. Vi bruger dem også til at udføre 85. Til de borgere, der profitere af den tilgang, man har til borgerne i et 110 tilbud. Solrød Kommune der en stigning i antallet af købte pladser. Det ser ud til stigningen fortsætter i 2015 og 2016, og Solrød forventer at skulle købe ca. 3 pladser mere om året. Kapaciteten vurderes umiddelbart som passende i forhold til behovet.

92 6)Kvindekrisecentre Kommunernes tilbagemeldinger Kvindekrisecentre efterspørgsel og udbud - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Solrød* 109 Stigning i efterspørgslen Kvindekrisecentre - Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Odsherred, Næstved, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Kvindekrisecentre Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Faxe Guldborgsund Kalundborg Lejre Odsherred Ringsted Slagelse Slagelse Solrød Region Sjælland Bemærkninger Ingen problemer. Passende. Den nuværende kapacitet hos Heradøtrene vurderes tilpas. Er vidende om at Kvindekrisecenteret p.t. undersøger mulighederne for at få bedre lokaler andetsteds i Kalundborg. Der er for få pladser på Sjælland. Kapaciteten er ok. Ringsted kommune finder overordnet kapaciteten passende. Indhold ok, men nogle gange problematisk at kvindekrisecentrene er selvvisiterende, ligesom prisniveauet virker relativt højt i forhold til priser på døginstitutionspladser generelt. Kommunen har stort set ingen indflydelse på hvor mange kvinder der tager ophold på krisecenteret, idet det er krisecenteret selv der kan visiterer hvis kvinden er omfattet af målgruppen. Slagelse Kommune, Rådgivning og Udbetaling som administrerer området finder, at der findes det tilstrækkelige antal pladser i forhold til efterspørgslen. Kan varierer meget fra krisecenter til krisecenter. Kommunen har kun i meget begrænset omfang indflydelse på hvilke krisecenter en kvinde vælger, og derfor også hvilken kvalificeret udbud af ydelser krisecenteret kan tilbyde, ligesom kommunen stort set ingen indflydelse har på hvor længe en kvinde harophold på centeret, da det suverænt besluttes af krisecenteret. Her ses tilsvarende stigning i efterspørgsel. Solrød forventer at skulle købe ca. 3 pladser mere om året. Region Sjælland har sag på styregruppemøde omkring fremtidig finansiering af Hanne Mariehjemmet; Da Hanne Marie endvidere i højere grad er et landsdækkende- end et regionsdækkende tilbud skal det foreslås at spørgsmålet om Hanne Maries fremtidige finansiering indgår i den nationale KKR-koordination med henblik på aftale om fælleskommunal/objektiv finansiering. Alternativ vil Region Sjælland i løbet af indeværende driftsår

93 skulle opsige driftsoverenskomsten Hanne Marie og sikre afvikling af tilbuddet. 7)Specialundervisning for voksne Kommunernes tilbagemeldinger Specialundervisning - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området Kommunenavn Paragraf Slagelse Bemærkninger Generel stigning i efterspørgsel på syns og høreområdet på CSU-Slagelse Specialundervisning Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Specialundervisning Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Bemærkninger Faxe Opmærksomhed på at der er kommuner som træder ud af ViSP Slagelse På baggrund af den demografiske udvikling generel stigning i efterspørgsel på syns- og høreområdet på CSU-Slagelse Stigning i efterspørgsel på tilbud til CI opererede på CSU-Slagelse Stigning i antal tinnitusramte og som følge deraf efterspørgsel på tilbud til målgruppen Øget efterspørgsel på undervisningstilbud til borgere med diagnoserne ADHD, angst og depression Slagelse Undervisning med særligt fokus på psykoeducation og mestring af livet. Undervisning/rehabilitering med afsæt i netværksparadigmet at uddanne og gøre omgivelserne bedre i stand til at kunne rumme mennesker med forskellige former for handicap. 8) Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) - Kommunernes tilbagemeldinger Specialundervisning i folkeskolen - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området.

94 Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Specialundervisning i folkeskolen Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Faxe Bemærkninger Opmærksomhed på at der er kommuner som træder ud af ViSP Specialundervisning for børn Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området - Ingen bemærkninger 9) Hjælpemidler Kommunernes tilbagemeldinger Hjælpemidler - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Hjælpemidler Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området - Ingen bemærkninger 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Overblik: Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Kommunernes tilbagemeldinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) - Ingen ændringer/bemærkninger Kommune (Odsherred), Solrød, Vordingborg, (Greve), Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Næstved, Roskilde, Køge, Slagelse, (Ringsted), Roskilde, Guldborgsund, Lejre,Lolland, (Region Sjælland)

95 Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) Bemærkninger: Kommune Odsherred Synscenter Refsnæs Ingen bemærkninger- fortsat 1 plads Greve Greve Greve Grev Greve Greve Greve Greve Greve Greve Greve Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Kofoedsminde (Region Sjælland) Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Instituttet for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Center for Døve (Gladsaxe Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Ingen forventede ændringer Vi har 1 elev inkluderet elev tilknyttet. Forventes fortsat. Udfordringer: Afstand, fælles forståelse af Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer 3-4 børn. Forventes fortsat, måske en anelse stigende. Ingen forventede ændringer/ved ikke Praktiserende læge og sygehus henviser. Ønsker liste over børn som bruger Filadelfia. Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer. Meget lille og sjældent behov i forhold til dette meget dyre landsdækkende tilbud. Da vi som oftest kan få dækket kommunens behov på anden vis så vi gerne tilbuddet afviklet. Fremover behov for 0 pladser Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Kofoedsminde (Region Sjælland) Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Kalundborg Instituttet for Blinde og Benytter tilbuddet i dag.

96 Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Ringsted Svagsynede (Københavns Kommune) Center for Døve (Gladsaxe Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Samlet set, er geografien en vigtig faktor for brug af de landsdækkende tilbud ( dog ikke vedr. domsfældte) Ringsted Kommunes samlede forventning til de Lands og landsdelsdækkende tilbud, set i forhold til behov er, at antal pladser og indhold er uændrede. Ringsted Kommunes forventning til udviklingstendenser for de sikrede afdelinger er, at de kan tilpasses de til enhver tid stillede krav i forhold til kvalitet og indhold, således at der samlet seter overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Udfordringen kan så være, om det er muligt, at det kan ske i takt med de løbende stillede krav om forandring. Sikrede afdelinger - Ingen ændringer/bemærkninger Kommune (Odsherred), Solrød, Vordingborg, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Næstved, Roskilde, Køge, Slagelse, Ringsted, Guldborgsund, Lejre, (Region Sjælland) Sikrede afdelinger - Bemærkninger: Kommune Odsherred Bakkegården Ingen bemærkninger - findes dog unødig omkostningstung Kalundborg Kalundborg Kalundborg Sikret afdeling i Brønderslev (Region Nordjylland), fra september 2012 Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Bruges p.t ikke af Kalundborg Kommune Bruges specielt til de meget tunge socialt belastede og kriminalitetstruede borgere (borgere med multiple problemstillinger) Det kan være meget svært at få plads her Bruges specielt til de meget tunge socialt belastede og kriminalitetstruede borgere (borgere

97 Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Egely (Region Syddanmark ) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden Sønderbro (Københavns Kommune). Sikrede afdelinger (samlet set) med multiple problemstillinger) Det kan være meget svært at få plads her Har været anvendt tidligere. Har aktuelt ingen borgere her Primært anbringelsessted, men det er svært at få plads Har været anvendt tidligere. Har aktuelt ingen borgere her Har været anvendt tidligere. Har aktuelt ingen borgere her Har ikke være anvendt tidligere. Anvendes gerne ved behov. Der er samlet set pladser nok, og de forskellige afdelinger supplerer hinanden således at de forskellige behov dækkes. Der ses dog en mindre tendens i retning af, at behovet for de meget tunge socialt belastede og kriminalitetstruede borgere er stigende Ringsted Sikrede afdelinger (samlet set) Ingen ændringer, hverken til de enkelte tilbud eller samlet set

98 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor målgrupperne I forbindelse med udviklingsstrategien for 2016 er udsendt et tværregionalt spørgeskema som belyser sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Dette er konkret belyst ved kommunernes oplevelse af behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de forskellige målgrupper på Voksenområdet og Børne- og ungeområdet. De 17 kommuner er konkret spurgt om behov ift. udbud på voksenområdet og børne/ungeområdet: I hvilken grad opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud ift 13 målgrupper på voksenområdet og det samlede udbud af tilbud til disse målgrupper I hvilken grad opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud ift 13 målgrupper på børne- og ungeområdet og det samlede udbud af tilbud til disse målgrupper Kommunerne er blevet bedst at vurdere opfyldelsesgraden efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de forskellige målgrupper på voksen og børne- og ungeområdet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de allerfleste målgrupper. Overordnet viser resultatet at flertallet af kommunerne vurderer at opfyldelsesgraden er fra medium til høj indenfor samtlige målgrupper og at de øvrige kommuner vurderer at opfyldelsesgraden er medium til høj indenfor de fleste målgrupper: På voksenområdet vurderer 11 kommuner at opfyldelsesgraden indenfor samtlige 13 målgrupper er fra medium (3) til høj (5) På børne- og ungeområdet vurderer 10 kommuner at opfyldelsesgraden indenfor samtlige 13 målgrupper er fra medium til høj opfyldelsesgrad (3-5) På voksenområdet vurderer 6 kommuner at opfyldelsesgraden for de fleste målgrupper (varierende fra 6-12 målgrupper) er fra medium til høj opfyldelsesgrad (3-5) På børneområdet vurderer 7 kommuner at opfyldelsesgraden for de fleste målgrupper (varierende fra 7-12 målgrupper) er fra medium til høj opfyldelsesgrad På voksenområdet vurderer 6 kommuner at opfyldelsesgraden for enkelte målgrupper (varierende fra 1-5 målgrupper) er lav (opfyldelsesgrad 1-2) På børneområdet vurderer 7 kommuner at opfyldelsesgraden for enkelte målgrupper (variende fra 1-4 målgrupper) er lav (opfyldelsesgrad 1-2) I det følgende gives et overblik over kommunernes tilbagemelding indenfor de målgrupper på voksenområdet og børne- og ungeområdet, hvor kommunerne oplever den mindste opfyldelsesgrad (1 og 2) mellem behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud til målgruppen. (Opfyldelsesgrad 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad)

99 1) Voksenområdet I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på voksenområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? Voksenområdet omfatter voksne fra og med 18 år (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Kommune Greve Målgruppe: Voksenområdet Øvrige Svære Sociale problemer Holbæk Hjerneskade - herunder både medfødt og erhvervet Holbæk Lejre Lejre Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsætte lser Øvrige svære sociale problemer Opfyldelses Bemærkninger -grad 2 Det kan være en udfordring at finde relevante botilbud til borgere med svære sociale problemer 2 Unødig lang ventetid for avancerede forløb efter udskrivning fra sygehus( 85, 107). Der mangler tilbud til unge med hjerneskade. 2 Unge personer, dårligt begavet, misbruger og sindslidelse samtidigt( 107) 2 1 Odsherred Hjemløshed 2 Mangler kapacitet lokalt. Eks: Holbæk. Behov svarende til 10 pladser periodevis årligt Sorø Fysisk 2 funktionsnedsætte lse Sorø Udviklingsforstyrre 2 lser Sorø Anden 2 intellektuel/kogniti v forstyrrelse Sorø Multiple 1 funktionsnedsætte lser Sorø Sjældent 1 forekommende funktionsnedsætte lser Solrød Hjemløshed 2 Solrød Overgreb - 2 herunder voldsramte kvinder Solrød Alkoholmisbrug 2 Solrød Stofmisbrug 2

100 2) Børne- og ungeområdet I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på børne- og ungeområdet), og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? Børneområdet omfatter børn og unge i alderen 0-17 år (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Kommune Faxe Faxe Greve Målgruppe: Børneog ungeområdet Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb Opfyldelses Bemærkninger - grad 1 Mangler specialiseret rådgivning til forældrene. Generelt er det svært at få fysioterapeut/ergoterapeut til børn. 2 Mangler tilbud til børn med hjerneblødning. Som tilbud hvis barn har krænkeradfærd bruges i dag Janus Centret. Der kan tænkes alternative løsninger. Greve Alkoholmisbrug Bruger kommunens egne tilbud Greve Stofmisbrug Bruger kommunens egne tilbud Greve Øvrige svære sociale problemer - herunder omsorgssvigt Benytter plejefamilier og private opholdssteder Kalundborg Hjemløshed 2 Borgerne bliver som oftest placeret i egne boliger/værelser, hvorefter de som reglen efter et stykke tid enten ødelægger lejlighed/ værelset og bliver smidt ud og bliver dermed hjemløse igen. Kalundborg Alkoholmisbrug 2 Da behandling af alkoholmisbrug er "frivilligt" besværliggøres indsatsen i forhold til den unge, når de ikke ønsker at samarbejde. Det er meget svært at finde tilbud til denne målgruppe, men ikke umuligt. Kalundborg Stofmisbrug 1 Se alkoholmisbrug, dog er det endnu sværere -næsten umuligt at finde egnet tilbud til unge stofmisbrugere. Køge Alkoholmisbrug 2 Ønsker større variation af tilbud til unge med forbrug / misbrug af alkohol og stoffer, såvel i form af ambulante tilbud som døgntilbud. Køge Stofmisbrug 2 Ønsker større variation af tilbud til unge med forbrug / misbrug af alkohol og stoffer, såvel i form af ambulante tilbud som døgntilbud. Lejre Hjemløshed 1 Lejre kommune har ingen interne tilbud,

101 Odsherred Multiple funktionsnedsættelser til de unge, der af en eller anden grund ikke kan bo hos forældrene. 2 Der savnes ind imellem relevante tilbud til unge med multiple funktionsnedsættelser. Det gælder både udviklingshæmning kombineret med hjerneskade og fysisk funktionsnedsættelse samt unge med dårlig begavelse, følelsesmæssige skader og misbrug Sorø Sorø Multiple funktionsnedsættelser Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb 2 Det er svært at finde de rette tilbud til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, som f.eks.: retardering, udviklingshæmning, psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. 2 Det er svært at finde tilbud med de rette kompetencer til børn og unge der har været udsat for overgreb/selv har udøvet overgreb. I den forbindelse er det også svært at finde tilbud, hvor disse børn/unge ikke risikerer nye overgrebshændelser Sorø Alkoholmisbrug 2 Det er svært at finde tilbud til unge med alkohol og/eller stofmisbrug, da samtlige opholdssteder skriver at de ikke modtager unge med misbrug Sorø Stofmisbrug 2 Det er svært atfinde tilbud til unge med alkohol og/eller stofmisbrug, da samtlige opholdssteder skriver at de ikke modtager unge med misbrug

102 Bilag: 3.4. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91685/15

103 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Lindersvold 3 (selvejende) Faxe Kommune 1 Ift. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bl.a. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr. 998 af 16/08/2010) 3 Lindersvold har beliggenhedsadresse i Faxe Kommune, men er en selvejende institution.

104 Bilag: 3.5. Takstaftale 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91692/15

105 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2015 Gældende for takstberegningen i budget

106 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnede principper Lovgrundlag Betalingsmodeller Takstbetaling... 7 A. Generelt om takstberegning... 7 B. Overordnede krav til beregningen... 7 C. Takstberegningens elementer... 8 Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud:... 8 Direkte henførbare omkostninger... 8 Indirekte udgifter... 9 D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger F. Puljer G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse H. Afskrivninger på aktiver I. Forrentning af aktiver J. Tjenestemandspensioner K. Belægningsprocent Tillægsydelser Abonnementsbetaling Objektiv finansiering Regulering for over-eller underskud Betalingsforhold Standardkontrakter National Koordinationsstruktu og centrale udmeldinger Taskforce ift. lukningstruede tilbud:

107 1. Indledning Baggrund Kommunerne har den 1. januar 2007 overtaget myndighedsansvaret og finansieringen på social-og specialundervisningsområdet. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Forsyningspligt Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig Rammeaftale jf. 6 i Serviceloven: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Tilbud med regional leverandørpligt, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i styringsaftalen. Finansiering De regionale omkostninger på social- og kommunikationsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Takster Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Beregning og betaling Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social-og kommunikationsområdet, som er omfattet af styringsaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Tilbud uden for styringsaftalen Ud over de tilbud, der er omfattet af regional leverandørpligt kan kommunalbestyrelsen indgå en driftsaftale med regionsrådet, om at regionen driver døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, eller andre tilbud, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af lovkravet om at indgå i styringsaftalen. Tilsvarende driver kommunalbestyrelserne døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Takstudvikling KKR Sjælland besluttede 21/ at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen. Økonomigruppen afrapporterer årligt takstudviklingen både vedrørende budgettakster og 3

108 regnskabstakster. Det henstilles til de enkelte driftsherrer, at underskud søges minimeret løbende med henblik på en begrænsning af overførslen af underskud fra år til år. 2. Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at systemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud, som er omfattet af styreaftalen, ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 21/4-2015: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år 4

109 3. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108. Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Særlige dag- og klub-tilbud, 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3. Behandling af stofmisbrugere, 101. Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud, og 112. Tilbud omfattet af 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) B. Sundhedsloven: Behandling for alkoholmisbrug, 141. Lægelig behandling for stofmisbrug, 142. C. Folkeskoleloven: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Kommunal specialundervisning efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder). Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over taksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet. 5

110 Der er enighed mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland om, at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. Revisorerklæring Indenrigs- og Socialministeriet har i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 fastsat regler for opgørelse af taksterne. Dette indebærer blandt andet at betalingskommunen indhenter en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Der opfordres til, at revisorerklæringen gøres tilgængelig på tilbudsportalen under det enkelte tilbud. 6

111 4. Betalingsmodeller. Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Den overvejende måde for afregning sker via takstbetaling. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements-eller kontrakt betaling. Objektiv finansiering Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 5. Takstbetaling A. Generelt om takstberegning Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/365 (366 dage ved skudår). For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I bilag 1 findes en model for takstberegning I bilag 2 findes en model for takstberegning af 85 B. Overordnede krav til beregningen Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. 7

112 C. Takstberegningens elementer Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud: Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. Det bemærkes, at budget til eventuelle tillægsydelser beregnes særskilt. De direkte udgifter og indtægter omfatter følgende områder: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusiv udgifter til vikarbureau eller lignende) Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til administration på institutionen. Indtægter: salg af ydelser eller lignende. Indtægter fra beboerne Øvrige udgifter og indtægter Spørgsmålet om anvendelse af puljer beskrives i afsnit H. Vedr. de brugerfinansierede ydelser Der skelnes mellem to typer af ydelser: Frivillige ydelser (kost, rengøring, mv.) Husleje De frivillige ydelser tilbydes uanset boform (SL 108, eller almene boliger). Ydelserne er kendetegnet ved, at de prisfastsættes ud fra et omkostningsprincip (udgifterne skal dækkes fuldt ud, og hviler dermed i sig selv). På de tidligere amtskommunale institutioner afholdtes udgiften til ydelserne over institutionsdriften ligesom indtægten tilgik institutionen. Nettopåvirkningen på takstberegningsgrundlaget er derfor 0, idet udgift og indtægt opvejer hinanden. Husleje, opkræves på 108-institutioner. Opkrævningen foretages af driftsherren og indgår i takstberegningsgrundlaget som en generel indtægt. Størrelsen af betalingen varierer fra beboer til beboer ud fra værelsesstørrelse og beboernes indkomstmæssige forhold. Direkte henførbare omkostninger Det enkelte tilbud vil have en række omkostninger, som ikke indgår i det traditionelle udgifts-og indtægtsbudget. Der er tale om: Afskrivning af kapitalapparatet (bygninger og tekniske anlæg), Forrentning af lån/kapital, Hensættelse til pension for ansatte tjenestemænd, Hensættelse af feriepengeforpligtelse. 8

113 Er driftsherren ikke ejer af grund og bygninger indregnes de faktiske huslejeudgifter, som alternativ til afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Omkostningerne beregnes konkret for det enkelte tilbud. Beregning af disse omkostninger fremgår af afsnittene J, K og L. Kørselsudgifter I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af anføres det, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets-og samværstilbud. Udgifterne til befordring må ikke indregnes i taksten. Udgifterne til befordring skal derfor så vidt muligt afregnes individuelt og i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Individuelt tilrettede hjælpemidler opkræves også særskilt da der er tale om en individuel foranstaltninge. I tilfælde, hvor der ikke er tale om en særlig individuel foranstaltning opkræves befordringsudgiften via taksten. Hermed efterkommes princippet om, at der altid skal vælges den letteste administrative løsning og at taksten skal indeholde et så bredt felt af ydelser som muligt. Det er tilladt at anvende forholdstal og gennemsnit i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne til befordring. Indirekte udgifter Indirekte udgifter defineres som administrative udgifter, der knytter sig til driften af institutionerne, og som er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og konto 4 for regionerne. Indirekte udgifter omfatter en andel af centraladministrationens udgifter til personale, IT mv. Disse kan deles op i følgende undergrupper: Administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet som helhed, herunder tilsyn. Generelle administrationsudgifter, hvoraf en andel skal tillægges takstberegningsgrundlaget. Administrations-udgifter i regionen: Hvad angår regionens udgifter, skal der i opgørelsen af administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet indgå indtægt vedr. bloktilskud på hovedkonto 01. Læs mere herom i afsnit G. De generelle udgifter til administration, hovedkonto 4, skal være fordelt på regionens tre opgaveområder. Der udarbejdes faste fordelingsnøgler for de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til social- og specialundervisnings-området. På baggrund af disse fordelingsnøgler beregnes et samlet procenttillæg, som tillægges takstberegningsgrundlaget for såvel kommunale som regionale tilbud. 9

114 Ved en samlet opgørelse af regionens administrationsudgifter på hovedkonto 2 fås et samlet administrationstillæg, som tillægges de under punkt C nævnte udgifter og indtægter. Administrations udgifter i kommunerne: Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne, og er ikke på samme måde som regionerne underlagt et krav herom. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Tilsyn i regionen og kommunerne Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i region sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af de ovenfor nævnte administrations-udgifter. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styringsaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: 10

115 Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes, hvor beslutning om lukning tages og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Et beregningseksempel findes i bilag 4. E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland er enige om at prioritere udvikling af nye ydelser og tilbud. Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller tilbud, der ikke kan knyttes til en eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksten for de eksisterende ydelser. I stedet indgår en eventuel pulje til finansiering af udviklingsomkostninger i styringsaftalen. F. Puljer Som anført i afsnit C skal alle udgifter og indtægter budgetlægges og dermed henføres til den enkelte institution. Driftsherren har dog mulighed for -af hensyn til en smidig institutionsdrift -i begrænset omfang at oprette puljer til senere udmøntning. Der peges på følgende områder, hvor kommunerne ofte opererer med tværgående puljer: fravær (barsel), udvendigt vedligehold, uddannelse, forsikringer. Det puljebeløb, som indregnes i takstberegningsgrundlaget skal fremgå specifikt af budgettet. De faktiske omkostninger skal fremgå af institutionerne/tilbuddenes regnskaber. G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse Næstved kommune har visse særlige administrative opgaver, som ikke påhviler andre kommuner/regionen. Alle kommuner/regionen modtager bloktilskud til dækning af disse udgifter, hvorfor Næstved kommune sender regning til de øvrige for løsning af opgaverne, udfra en fordeling som er godkendt i KKR. H. Afskrivninger på aktiver Afskrivninger baseres på de senest opgjorte værdier der er optaget i driftsherrens balance, opgjort ud fra driftsherrens regnskabspraksis. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, 11

116 der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Om-og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i driftsherrens omkostningsregnskab. I. Forrentning af aktiver Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af driftsherrens budget- og regnskabssystemer. Kommunerne Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår. Regionen Region Sjælland anvender markedsrenten ved beregningen af a conto takster. Beskrivelsen forefindes i budget-og regnskabssystem for regioner. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af aktivets bogførte værdi ved årets begyndelse. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune), der står som ejer af de anlæg, der Indgår i forrentningen, uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. J. Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Den konkrete indregning kan ske på flere forskellige måder afhængig af driftsherrens politik på området d.v.s. om driftsherren er selvforsikret på tjenestemandsområdet, eller om driftsherren helt eller delvist har afdækket tjenestemandsforpligtelsen forsikringsmæssigt. a. Driftsherren har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt I denne situation vil præmien til den forsikringsmæssige afdækning være indeholdt i de budgetterede driftsudgifter, og derigennem være finansieret af den beregnede dagstakst. Ved anvendelse af denne løsning er forpligtelsen afdækket fuldt ud, idet tjenestemanden på pensioneringstidspunktet modtager pension via pensionsselskabet. b. Driftsherren er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen Hvis driftsherren er selvforsikrende tillægges tjenestemandslønningerne 20,3 % ved takstberegningen, svarende til den andel, der i henhold til Budget og regnskabssystemet for regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner. c. Driftsherren har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter, og er derigennem finansieret af den beregnede dagstakst. 12

117 Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt medtages i beregningsgrundlaget efter principperne som anført ovenfor under B, idet der beregnes en forholdsmæssig andel, således at tillægget altid vil være lavere end 20,3 %. K. Belægningsprocent For hvert enkelt tilbud fastlægger driftsherren belægningsprocenten, som indgår i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten fastsættes ud fra ønsket om, at forskellen mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Ved takstberegningen skal de sidste 2 års belægningsprocenter oplyses. 6. Tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af 85. Som anført på side 4 under afsnittet færrest mulige tillægsydelser er der i Økonomigruppen igangsat analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Når arbejdet er færdigt forelægges modellen, som herefter vil indgå som et bilag i takstaftalen. 7. Abonnementsbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. 8. Objektiv finansiering Ifølge de gældende bekendtgørelser skal der være objektiv finansiering på følgende områder: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne Synscenter Refsnæs Skole Børneskolen på Filadelfia, Epilepsi-elever Udgifterne dækkes af en takst, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering 13

118 udgør 10 % af taksterne, dog således at hvis taksten er højere end kr. udgør den 25 % af det overskydende beløb. Beløbet (1.100 kr.) reguleres årligt, første gang den 1. januar Synscenter Refsnæs Rådgivning, Materialelaboratoriet: Den objektive finansiering udgør 100 % af udgifterne. Det budgetterede takstgrundlag opkræves A conto, og opkrævningen korrigeres året efter iht. regnskab. Den objektive finansiering skal opkræves overfor alle landets kommuner på grundlag af antallet af børn og unge under 18 år. Den skal betales kvartalsvis forud, med mindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bakkegården: Stevnsfortet: Der er trådt en lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Der betales en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af lovgivningen skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud Kofoedsminde: Ifølge bekendtgørelsens 3 skal udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Specialrådgivning på Synscenter Refsnæs, børn med synshandicap: Specialrådgivning på Filadelfia, epilepsi: Ifølge bekendtgørelsens 2 skal udgifterne til driften af disse to specialrådgivningsfunktioner fordeles efter folketal mellem alle landets kommuner. Opkrævningen sker pr. halvår. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Efterregulering af den objektive finansiering foretages det efterfølgende år. 9. Regulering for over-eller underskud. I bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. 14

119 at et overskud på op til 5 % kan opspares eller hensættes til senere brug. Alle overskud ud over hensatte midler (max. 5 %) skal indregnes i taksten for det enkelte tilbud Hensatte midler kan bruges på det enkelte tilbud eller øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen. Hensatte overskud skal anvendes indenfor 5 år efter det år, overskuddet vedrører. at et underskud op til 5 % kan ikke indregnes i taksten men skal dækkes af hensatte midler fra eget eller andre tilbud omfattet af rammeaftalen. Underskud over 5 % indregnes i taksten senest 2 år efter. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Beregning af over- og underskud på takstregnskabet for tilbuddet Over- og underskud opgøres ved at sammenholde tilbuddets samlede omkostninger med faktisk realiseret takstindtægter. Beregningen af underskud der ikke kan opkræves (op til 5 %) og overskud der hensættes (max. 5 %) foretages på baggrund af de realiserede takstindtægter for tilbuddet. Der kan hensættes op til 5 % af de realiserede takstindtægter. De kan anvendes til (indenfor 5 år efter det år hvor overskuddet er opstået) som det fremgår af nedenstående: at dække det enkelte tilbuds fremtidige underskud at dække andre tilbuds (indenfor rammeaftalen) aktuelle eller fremtidige underskud at dække udgifter til effektivisering, kvalitetsudvikling eller lignende for tilbud indenfor rammeaftalen Forbrug af hensatte midler sker efter FIFO-princippet (first in first out), således at de ældste hensættelser forbruges først. Informationspligt: Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal, med +/-20 % i henhold til styringaftalens bestemmelser. Det er et krav, at en driftsherre informerer eksterne købere af pladser, før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver store 10. Betalingsforhold Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, 15

120 opsigelsesvarsel. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Der henvises i øvrigt til de to obligatoriske standardkontrakter for hhv. voksenområdet og børneområdet som er vedlagt styringsaftalen og som skal anvendes ved køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og ved køb fra private udbydere. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 11. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. 12. National Koordinationsstruktu og centrale udmeldinger Lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) etablerer en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: 16

121 Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Status er at der er igangsat en proces og udsendt spørgeskemaer for at kunne svare på om der er tilfredsstillende udbud indenfor de to områder i regionen. I forbindelse med de centrale udmeldinger har styregruppen for rammeaftale Sjælland afholdt to workshops om forpligtende samarbejde på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. På de to workshops drøftede udbydere og bestillere på synsområdet og hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper jf. Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/ Taskforce ift. lukningstruede tilbud: - Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er truet eller potentielt truet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning at leverandørerne har selv ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. 17

122 Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 18

123 Bilag Bilag 1: Model for takstberegning Bilag 2: Eksempel på beregning af 85 Bilag 3: Eksempel på beregning ved etablering af tilbud Bilag 4: Eksempel på beregning ved nedlæggelse af tilbud Bilag 5: Notat fra Velfærdsministeriet omkring overførsel af over-/underskud 19

124 Bilag: 3.6. Vejledning standardkontrakt.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91693/15

125 1. december 2013 Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland, er besluttet at anvende standardkontrakter for det specialiserede børne- og ungeområdet og voksenområdet. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes, at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Standardkontrakterne skal bidrage til en styrket økonomistyring gennem tydeliggørelse for såvel køber som sælger af hvad det konkrete køb involverer af rettigheder og pligter for de to parter. En tydeliggørelse heraf kan forhåbentlig samtidig bidrage til et bedre grundlag for samarbejdet omkring den enkelte sag. Standardkontrakten for det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i terminologien fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Standardkontrakterne skal anvendes i forhold til såvel døgntilbud som dagtilbud eller kombinationer heraf såfremt leverandøren for begge dele er den samme. Standardkontrakterne skal yderligere anvendes i forhold til køb af både offentlige og private tilbud. I de tilfælde, hvor standardkontrakten alene anvendes i forhold til dagtilbud vil enkelte dele af kontrakten ikke være relevant. Disse dele kan således springes over såfremt begge parter er enig herom. Standardkontrakternes forhold til styringsaftalen Man kan ikke altid forudsætte, at køber er fuldt ud bekendt med den konkrete styringsaftale, som et tilbud er omfattet af, fx fordi køber kommer fra en anden region. Bl.a. derfor er der behov for at tydeliggøre, hvad der gælder vedr. fx betalingsfrister, opsigelsesvarsler, efterregulering ved lukning af pladser/tilbud mv. I de dele af kontrakten, der vedrører aftaler i styringsaftalen forudsættes således alene indskrevet, hvad der i styringsaftalen er besluttet omkring de enkelte dele. Standardkontrakten vil i modsætning til styringsaftalen udgøre et juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb. Særligt i forhold til køb og salg på tværs af regionsgrænser vil det være relevant at tydeliggøre betingelserne for det konkrete køb for begge parter, da styringsaftalen kun kan binde dens underskrivende parter.

126 1. december 2013 Udfyldelse af standardkontraktens enkelte felter Borgeren Her angives navn og cpr.nr. på den visiterede borger, som skal modtage den eller de ydelser, som kontrakten omhandler. Værgemål Handlekommune Betalingskommune Dette felt skal kun udfyldes, hvis borgeren har en værge. I så fald skal værgemålets karakter beskrives. Derudover skal oplyses navn samt relevante kontaktinformationer for den visiterede borgers værge. Her oplyses relevante kontaktoplysninger for handlekommunen som myndighed. Derudover forudsættes der i handlekommunen at være en kontaktperson i forhold til den visiterede borgers sag. Kontaktoplysninger på denne kontaktperson skal ligeledes oplyses. Såfremt betalingskommunen er den samme som handlekommunen afkrydses det indledende afkrydsningsfelt. I så fald vil der ikke være behov for yderligere udfyldning af denne del af kontrakten. Såfremt betalingskommunen er en anden end handlekommunen oplyses ligesom for handlekommunen kontaktoplysninger på betalingskommunen som myndighed samt en kontaktperson i forhold til den konkrete sag i betalingskommunen. Leverandør Indledningsvist angives ved afkrydsning, hvorvidt der er tale om en kommunal, regionale eller privat driftsherre. I tilknytning hertil oplyses afhængigt af driftsherretypen EAN-nr. og/eller CVR-nr. Derudover oplyses relevante kontaktoplysninger for leverandøren, herunder for tilbuddet i sig selv, for en kontaktperson på tilbuddet samt en eventuel kontaktforvaltning, som tilbuddet hører under i den stedlige kommune. Rammeaftalens styringsaftale Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for den konkrete kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten afsæt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Derfor angives i dette felt ved afkrydsning, hvorvidt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for den region, hvori tilbuddet er beliggende. Såfremt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen angives for hvilken region. Parterne kan eventuelt blive enige om, at vedlægge den konkrete styringsaftale som et bilag til kontrakten. Leverandørens ydelser og pris Her beskrives hvilke ydelser kontrakten omfatter. Formålet er at gøre det klart for såvel køber som sælger, hvilke ydelser og deres omfang, der aftales. Kontrakten kan omfatte en eller flere ydelser leveret af samme leverandør. Ydelserne Side 2

127 kan være såvel pakker, der er sammensat af flere ydelser som forskellige enkeltstående ydelser. Således kan selve botilbuddet eksempelvis være en ydelse, mens eventuelle andre ydelser, som samme leverandør leverer, fx aktivitets- og samværstilbud, psykologtimer osv. vil være supplerende ydelser. For hver ydelse angives følgende: Ydelsens hjemmelsgrundlag angivet med lovhenvisning og paragraf Ydelsens enhed: Her angives. hvordan man afregner den enkelte ydelse, fx pr. stk./gang, pr. time, dag, måned eller år. Ydelsens antal: Her angives hvor mange enheder forudsættes ydelsen at omfatte, fx 5 psykologtimer pr. måned eller 1 botilbud pr. måned. Ydelsens enhedspris: Her angives prisen for den valgte ydelsesenhed, fx XX kr. pr. måned eller XX kr. pr. time. Ydelsens startdato: Her angives datoen for opstart af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Ydelsens slutdato: Her angives datoen for afslutning af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Der kan være forskellige slutdatoer for forskellige ydelser. Opfølgningsinterval/-dato: Her angives hvor ofte og eventuelt hvornår, der følges op på den konkrete ydelse i forhold til udviklingen i borgerens behov. Afslutningsvist angives den samlede pris for de ydelser, der er omfattet af kontrakten. Afhængigt af ydelsens karakter skal handlekommune og leverandør blive enige om, hvilken enhed den samlede pris skal oplyses i. Såfremt det grundet ydelsernes forskellighed ikke giver mening at lave en samlet pris for leverandørindsatsen kan parterne blive enige om at undlade denne opgørelse og alene basere kontrakten på priser oplyst for de enkelte ydelser. Uddybning af ydelsens indhold 140 og 141 handleplaner og pædagogiske Såfremt parterne finder behov for at uddybe, hvad kontrakten omhandler, udover hvad der fremgår af feltet Leverandørens ydelser og pris, kan det gøres her. Her kan fx uddybes hvorvidt ydelsen og prisen omfatter fx ledsagelse til familie- og/eller lægebesøg, ferierejser, aftaler vedr. transport, hjælpemidler, pårørendeindsats og andre relevante oplysninger om ydelsens indhold. Formålet med kontraktens omfattede ydelser fremgår af handleplanen (jf. SEL 140 og 141) og/eller bestillingen(fx fra DHUV (Digitalisering af handicap og udsatte voksne-området)). Handlekommunen er ansvarlig for, at de relevante dele af Side 3

128 planer (behandlingsplaner og individuelle planer) Egenbetaling Afregningsfrister/ Betalingsfrister handleplanen og/eller bestillingen vedlægges kontrakten som bilag. Leverandørens ydelser skal leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. I dette felt angives for det første hvornår leverandøren senest fremsender den pædagogiske/individuelle plan for den samlede indsats over for den visiterede borger. For det andet angives skriftligt, hvordan leverandøren orienterer handlekommunen ved eventuelle efterfølgende ændringer i den pædagogiske/individuelle plan. Her forudsættes ingen udfyldning. Feltet oplyser alene om grundlaget for den visiterede borgers eventuelle egenbetaling. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om afregningsfrister hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte afregningsfrister, dvs. fristen for leverandørens fremsendelse af regninger samt frist for betalingskommunens betaling af fremsendte regninger. Fristerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Afslutningsvist skal der angives rammer for leverandørens muligheder ved betalingskommunens manglende betaling i overensstemmelse med de aftalte betalingsfrister. Opsigelsesvarsler Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om opsigelsesvarsler hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte opsigelsesvarsler for hhv. leverandøren og handlekommunen. Opsigelsesvarslerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. I forlængelse af aftalen om opsigelsesvarsler angives ved afkrydsning aftalen om betalingsforpligtelsen for betalingskommunen i forbindelse med opsigelsen af en plads. I forlængelse heraf anføres derudover vilkår for leverandørens ageren efter opsigelsen af en ydelse. Opsigelsesvarslerne gælder således både for den samlede kontrakt, men kan også gælde for opsigelse vedr. enkelte ydelser i kontrakten, såfremt kontrakten omfatter flere udspecificerede ydelser. Hvis tilbuddet er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler vedrørende lejemålet, hvor lejelovens betingelser for opsigelse skal iagttages. Hvis tilbuddet er omfattet af servicelovens 108 gælder der særlige regler vedrørende opsigelse af boligen overfor borgeren, som er fastsat i bekendtgørelsen Side 4

129 om boligdokument mv. Disse regler skal iagttages. Opfølgning og revisitation (kun BU) Samarbejde og ansvar Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle gensidige forpligtelser for handlekommunen og leverandøren om udveksling af oplysninger i tilfælde af ændringer i borgerens situation, som giver anledning til justering af indsatsen. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle forpligtelser for parterne knyttet til deres samarbejde og ansvar. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om efterregulering ved eventuel lukning af pladser/tilbud hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives den aftalte efterreguleringsforpligtelse for betalingskommunen. Efterreguleringsforpligtelsen bør beskrives, uanset om den er afledt af styringsaftalen, eller den er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Ved lukning af pladser/tilbud foretages efterregulering i henhold til styringsaftalen indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland. Forsikringsforhold I dette felt afkrydses hvilke forsikringer med betydning for borgerens ophold/deltagelse i tilbuddet, der er tegnet af hhv. leverandøren og borgeren. Feltet har til formål at tydeliggøre, hvilke forsikringer, der er tegnet. Feltet kan derimod ikke bruges til at pålægge enten borgeren eller leverandøren at tegne forskellige forsikringer. Tilsyn Forvaltningsretlige krav Genforhandling Bilag Samtykke Såfremt kontraktens ydelser er omfattet af reglerne om tilsyn på sociale tilbud beskrives i dette felt, hvem der er ansvarlig for at føre hhv. det driftsorienterede tilbud med tilbuddet og det personrettede tilsyn med borgeren. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene hvilke forvaltningsretlige krav kontrakten er underlagt og skal ses i forhold til. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene de generelle vilkår for genforhandling af kontrakten, som handlekommunen og leverandøren er underlagt. Her beskrives hvilke bilag, der vedlægges kontrakten. For de mest almindelige bilag er der afkrydsningsmuligheder, mens øvrige bilag, som parterne er enige om at vedlægge kontrakten kan beskrives af parterne. Feltet beskriver generelle forpligtelse til at respektere relevante regler om samtykke Side 5

130 fra borgeren. Det aftales hvem der indhenter samtykke. Kontraktperiode Her beskrives start- og slutdato for den samlede kontrakt. De konkrete ydelser kan have start- og slutdatoer, der afviger herfra, fx hvis en enkelt ydelse er aftalt til at slutte før øvrige ydelser omfattet af kontrakten. Slutdatoen for kontraktperioden angiver således, hvornår der senest skal ske en eventuel genforhandling af den samlede kontrakt. Underskrifter Her angives underskrift og dato herfor fra kontraktens ansvarlige parter, dvs. handlekommunen og leverandøren. Side 6

131 Bilag: 3.7. kontrakt_voksen.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91694/15

132 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale ift. opsigelse af tilbud. (Pkt. 11 i kontrakten) Kontrakten er først gældende, når begge parter har underskrevet. Ydelser aftalt efter denne kontrakt er først forpligtigende for parterne, når begge parter har underskrevet. 1 Borgeren [navn] [cpr.nr.] 2 Værgemål [værgemålets karakter] [navn] [cpr.nr.] [adresse] 3 Køber Betalingskommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune Handlekommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Handlekommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 5 Leverandør Driftsherre: Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [Adresse]

133 [Postnr.:] [By] 6 Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisnings området Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for nærværende kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten udgangspunkt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandøren meddele køber dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. 7 Leverandørens ydelser og pris (VUM-terminologi kan overføres fra bestilling) Ændringer af denne kontrakt, der ikke kan henføres til en ændring af styringsaftalen, er genstand for en almindelig genforhandling af kontrakten. Ydelse 1:[Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 2: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 3: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, 2

134 måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 4: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Samlet pris for leverandørindsats: Leverandøren er forpligtet til at levere ydelserne inden for de tidsrammer, der fremgår af bestillingen. For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år handleplaner og pædagogiske planer Formålet med de bestilte ydelser fremgår af handleplanen (SEL 141) og/eller bestillingen, som køber er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. Leverandøren udarbejder en pædagogisk plan [jf. aftalt tidsplan] og fremsender den til køber til orientering. Planen kan indeholde en tidsog aktivitetsplan for leverandørens ydelser. 9 Egenbetaling Borgerens egenbetaling sker i 107 og 108-tilbud efter gældende regler. I tilbud drevet efter almenboligloven fremgår huslejebetalingen af lejekontrakten. 3

135 10 Betalingsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. 11 Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Hvis tilbuddet er et 108-tilbud eller er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler for borgerens samtykke ved opsigelse. 12 Opfølgning og revisitation Leverandør og køber har en gensidig forpligtelse til at udveksle oplysninger i forhold til at løse opgaven. Hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation, hvor leverandør vurderer, at der er behov for revisitation, kontaktes køber. Hvis køber vurderer, at borgeren grundet væsentlige ændringer i sin situation ikke længere profiterer af tilbuddet, kontaktes leverandøren. 4

136 13 Samarbejde og ansvar Leverandøren indestår for, at de beskrevne ydelser leveres som aftalt. Køber har ved manglende levering krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen svarende til den manglende levering. Såfremt ydelserne ikke kan leveres helt eller delvist som aftalt, er leverandøren forpligtet til snarest muligt at underrette køber herom. Såfremt leverandørens misligholdelse er væsentlig, og såfremt der ikke inden for en rimelig tid kan findes en forsvarlig løsning på problemet, kan køber afhængigt af forholdet hæve kontrakten med aftalte varsel. Må køber i dette tilfælde iværksætte andre tilsvarende tilbud til borgeren, er leverandøren erstatningspligtig for købers udgifter i forbindelse med etablering og drift af disse andre foranstaltninger frem til udløb af opsigelsesperioden. Parterne er i det hele erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Hverken leverandør eller køber skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlige over for den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Den part, der ikke er ramt af force majeure er berettiget til at annullere kontrakten eller etablere et andet tilbud i en periode, såfremt der er tale om en situation, der er væsentlig for den visiterede. Ud over de i denne kontrakt indgåede aftaler, forpligter køber og leverandør sig til at underrette modparten om evt. nye og uforudsete problematikker, der kan have betydning for de indgåede vilkår i denne kontrakt. 14 Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud for offentlige leverandører Der kan fx være tale om død, ulykker, organisations-ændringer, der får betydning for opgavevaretagelsen, nedlæggelse af tilbud, force majeure mv. Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. 5

137 15 Forsikringsforhold Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som omfatter borgeren [fx ansvars- og ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring] Borgeren tegner og opretholder selv [fx ansvars- og ulykkesforsikring] 16 Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det driftsorienterede tilsyn. [navn] Kommune fører det personrettede tilsyn i henhold til gældende lovgivning. 17 Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandøren skal til enhver tid kende og efterleve gældende regler om magtanvendelse, herunder sin indberetningspligt 18 Aftaler i øvrigt (Her kan fremgå aftaler, som ikke fremgår af ovenstående fx transport, hjælpemidler, pårørendeindsats mm.) 19 Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder også prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en evt. genforhandling af kontrakten. 20 Bilag Handleplan (SEL 141) fra køber (bilag nr. XX) Bestilling fra køber (bilag nr. XX) Andet: 21 Samtykke Det påhviler at indhente de nødvendige samtykker fra borgeren eller dennes værge 22 Kontraktperiode Startdato: [dato] Slutdato: [dato] 23 Underskrifter Første opfølgningsdato: [dato] Handlekommune: Dato: 6

138 Leverandør: Dato: 7

139 Bilag: 3.8. kontrak_børn.docx Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91695/15

140 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNEOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål Navn cpr.nr. Folkeregisteradresse Moderen: Navn: Adresse: Telefon: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: Angiv forældremyndighedsindehaver: Moderen Faderen Fælles forældremyndighed Uafklaret - Forældremyndighedsforholdet behandles i statsforvaltningen. Anden forældremyndighedsindehaver eller værge Navn: Adresse: Telefon: Handlekommune Betalings- og handlekommune er samme kommune Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.: Handlekommune - Kontaktperson: Navn: Telefon: Betalingskommune Betalingskommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning:

141 Adresse: Postnr.: EAN-nr.: By: Betalingskommunens kontaktperson: Navn: Telefon: Leverandør Tilbud: Kommunalt tilbud: EAN nr. Regionalt tilbud: EAN nr. Privat tilbud: CVR-nr.: EAN-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [adresse] [by og postnr.] Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] Rammeaftalens styringsaftale Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet? Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Dette sker i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober hvert år. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandør meddele handlekommunen dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. Orienteringen rettes til den enhed, som er opgivet som myndighed under handlekommunen, jf. feltet Handlekommune. Leverandørens ydelser Primær foranstaltning: Foranstaltningens art/type (efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1-9 og stk. 4): Sæt kryds. Dagforanstaltning

142 Støtte i hjemmet Behandling Døgnophold for familien Aflastningsophold (se nedenfor) Fast kontaktperson Anbringelse Praktiktilbud Anden hjælp Foranstaltningen startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Det er aftalt, at betalingskommunen afregner leverandøren i forhold til antal bevilligede aflastningsdøgn. Dato for behandlingsplanens forelæggelse for handlekommunen: Opfølgningsinterval/-dato vedr. handleplan og behandlingsplan: Supplerende foranstaltning 1: Foranstaltningens art og paragraf: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Dato for behandlingsplanens forelæggelse for køber: Opfølgningsinterval/-dato: Skoledel i forbindelse med social tilbud: Skoledel er godkendt af PPR Foranstaltningens art: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Opfølgningsinterval/-dato: Tilsyn foretages af PPR/tilsynsenhed i Evt. andre ydelser: Formålet med foranstaltningen og evt. supplerende foranstaltninger fremgår af handleplanen (SEL 140), som handlekommunen er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen. Leverandøren modtager kun de dele af handleplanen, som 3

143 der er indgået samtykke om. Leverandøren udarbejder, jf. gældende lovgivning, en behandlingsplan inden for tre måneder fra denne kontrakts underskrift og fremsender den/indgår i dialog med handlekommunen efter nærmere aftale med henblik på evt. justeringer i handleplanen. Når behandlingsplan og mål i handleplan er indarbejdet og evt. justeringer fundet sted, kan ændringer ikke umiddelbart foretages før opfølgning med mindre helt særlige forhold indtræder og parterne i fællesskab beslutter, hvordan dette håndteres. Såfremt der sker ændringer med betydning for handleplan og behandlingsplan er parterne forpligtigede til gensidig orientering. Statusmøde indkaldes af Pris Den samlede pris i henhold til gældende aftale udgør årligt: Primær foranstaltning (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 1 (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 2 (kr. pr. år): Skoledel (kr. pr. år): Befordring (kr. pr. år): Total afregning pr. år: Afregningen pr. år fordeles på 11 mdr. pr. år 12 mdr. pr. år. Prisen for den primære foranstaltning: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 1: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 2: Pris/takst pr. time: 4

144 Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Skoledel: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Befordring: Såfremt leverandøren yder befordring af barnet eller den unge, som kommunen (køber) skal afholde udgiften for, beskrives omfang og afregning herfor efterfølgende her: Generelt: For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes prisen/taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes prisen/taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt prisen/taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år. Evt. uddybning af ydelsens/ydelsernes indhold Barnets/den unges egenbetaling Skal barnet/den unge bidrage med egenbetaling: Ja Nej Opholdsbetaling sker til: Afregningsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. Opsigelsesvarsler I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. 5

145 Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. Samarbejde og ansvar Leverandøren forpligter sig til at indholdet i tilbuddet / foranstaltningen leveres som aftalt. Både leverandør og handle- / betalingskommune er forpligtet til at leve op til god forvaltningsskik. Såfremt leverandør ikke kan levere det aftalte indhold, er leverandør forpligtet til at underrette handlekommunen herom uden udsættelse. Såfremt leverandør misligholder aftalen og såfremt der ikke inden for rimelig tid kan findes en forsvarlig og 6

146 mellem parterne aftalt løsning, kan betalingskommunen uden varsel ophæve kontrakten. Forsikringsforhold Leverandør er altid forpligtet til at tegne nødvendige og relevante forsikringer, herunder forsikringer vedrørende skader på barnet / den unge. Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som har betydning for barnets/den unges ophold / tilstedeværelse på stedet: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikring Bilforsikring Brand- og husforsikring Andet: Barnet/den unge eller dennes familie oplyser at have tegnet følgende forsikringer: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Andet: Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det generelle, driftsorienterede tilsyn. Handlekommune fører det personrettede tilsyn. Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandør skal overholde gældende regler om magtanvendelse og indberetning heraf. Leverandør skal leve op til mål og intentioner i handleplanen og behandlingsplanen. Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen uden forudgående aftale påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en eventuel 7

147 genforhandling af kontrakten. Bilag Kontraktperiode Handleplan (SEL 140) fra handlekommunen (bilag nr. XX) Andet: Startdato: [dato] Slutdato: [dato] Underskrifter Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 8

148 Bilag: 3.9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91696/15

149 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kofoedsminde Region Sjælland Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 45 Sikret ophold (SEL 108, stk 6) 34 Børneskolen Filadelfia Region Sjælland Specialundervisning (FSL 20, stk. 3) 11,5 Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 64 Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 62 Midlertidigt botilbud (SEL 107) 5 Længerevarende ophold (SEL 108) 101 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland Døvblindhed: Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 31 Midl. Døgnophold, unge (SEL 107) 11 Døgnophold, voksne (SEL 108) 38 Skoleafdeling, børn og unge(fsl 20, stk. 3) 11 Døgnophold, børn og unge (SEL nr. 6) Skoleafdeling voksne (LSV 1, Stk. 2) 42 Høretab: Skoleafdeling, børn og unge (FSL 20, stk.3) Skoleafdeling,voksne (LSV 1, stk. 2) Aflastningstilbud (SEL 66, nr. 6) Center for Høretab Region Syddanmark Skoleafdeling (FSL 20, stk. 3) 34 Elevhjem(SEL 66 nr.6) Skoleafdeling (LSV 1 stk. 3) Boafsnit (SEL 107) Nyborgskolen* Region Syddanmark * Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli 2013 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Region Sjælland Døgnophold (SEL 66 nr. 6 / 107) 31,2 Klubtilbud (SEL 36) 10,4 Undervisning (FSL 20, stk. 3) 20 Undervisning (LSV 1, stk 2) STU 8 1 Institut for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold (SEL 107) 17 Længerevarende ophold (SEL 108) 9 Aktivitets- og samværstilbud(sel 104) 17 Erhvervsuddannelser 30 STU 6 Synsrehabilitering (Rehabilitering, 85) 6 Børneklinikken Hovedstadsregionen Udredning og kurser Aktive sager Udredninger Kursister Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning (FSL 20, Stk. 3) 31 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning på døgntilbud (FSL 20 stk. 3) STU Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)

150 Klubtilbud (SEL 36) 69 Døgntilbud (SEL 66 nr. 6) 7 Aflastning (SEL 66 nr. 6,afl.) 7 Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kompasset Region Nordjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 10 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 19 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 20 Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 21 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 18

151 Bilag: Lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger_ Udviklingsstrategi 2016.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91698/15

152 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015

153 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 4 Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud... 7 Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Børneskolen på Kolonien Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Institut for Blinde og Svagsynede Center for Høretab Skolen på Kastelsvej Børneklinikken Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 23

154 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervising skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De administrative styregrupper er ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. Til brug for tilvejebringelse af den nødvendige information har KL i dialog med de fem rammeaftalesekretariater udarbejdet en procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattede målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region samt om kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. Danmarkskortet på næste side giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

155 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt sammenhængen mellem behov og udbud af ydelser, pladser mv. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes oplevelser af sammenhængen mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og sammenhæng. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde og er følgende: Landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) 4

156 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Landsdelsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden). Som det fremgår af tabel 1, har belægningen samlet set på de lands- og landsdelsdækkende været på 96 procent i 2014, hvilket er et fald i forhold til Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Dog ses der primært reduktioner inden for tilbud til døve og personer med høretab. I 2016 øges det samlede antal pladser med 8 efterfulgt af en mindre forventet reduktion på 3 pladser i Igen skyldes udviklingen op- og nedjusteringer inden for de enkelte tilbud, herunder en opjustering på døveområdet, der til dels opvejer reduktion i Der forventes således et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 956,1 968,4 915,7 Belægningsprocent 95% 98% 96% Pladsforbrug Syddanmark - 13% 13% Pladsforbrug Midtjylland - 11% 10% Pladsforbrug Nordjylland - 13% 13% Pladsforbrug Sjælland - 14% 15% Pladsforbrug Hovedstaden - 48% 48% Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 1% 1% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken samt 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Tabel 2 viser, at de landsdækkende tilbud i 2014 overvejende havde borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i Region Midtjylland og Region Syddanmark. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

157 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal ,1 317 Pladsforbrug samlet 142,1 123,9 278,1 Pladsforbrug Syddanmark 11% 12% 15% Pladsforbrug Midtjylland 20% 13% 8% Pladsforbrug Nordjylland 30% 5% 3% Pladsforbrug Sjælland 11% 44% 18% Pladsforbrug Hovedstaden 25% 25% 56% Pladsforbrug andre 3% 2% 1% Note: Opgørelse er eksklusiv 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2014 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgjorde en mindre andel af pladsforbruget. Hertil skal bemærkes, at ikke alle ydelser i tilbuddene er omfattet af delvis objektiv finansiering, hvorfor fordelingen af pladsforbruget kan ændre sig ved en mere detaljeret opgørelse. Der er ingen landsdelsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 61,9 84,5 225,2 Pladsforbrug Syddanmark 71% 4% 0% Pladsforbrug Midtjylland 15% 16% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 78% 0% Pladsforbrug Sjælland 6% 1% 6% Pladsforbrug Hovedstaden 5% 1% 94% Pladsforbrug andre 3% 0% 0% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). 6

158 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 79,0 105,5 99,0 Belægningsprocent 74% 84% 79% Pladsforbrug Syddanmark - 19% 20% Pladsforbrug Midtjylland - 12% 16% Pladsforbrug Nordjylland - 4% 4% Pladsforbrug Sjælland - 15% 12% Pladsforbrug Hovedstaden - 45% 44% Pladsforbrug andre - 5% 2% Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Som det det fremgår af tabel 5 var pladserne i de sikrede afdelinger i 2014 primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller de omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i Syddanmark. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,4 23,6 5,8 23,3 30,0 Pladsforbrug fra Syddanmark 45% 40% 10% 7% 3% Pladsforbrug fra Midtjylland 17% 40% 49% 2% 1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0% 8% 31% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 3% 3% 5% 35% 7% Pladsforbrug fra Hovedstaden 34% 9% 0% 48% 83% Pladsforbrug fra andre 1% 0% 4% 6% 0% Note: På Stevnsfortet og Bakkegården i Region Sjælland er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er landets 98 kommuner blevet bedt om at angive for de enkelte tilbud, om de oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Desuden har det været muligt for kommunerne at angive bemærkninger til den oplevede sammenhæng. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender tilbuddene i et meget begrænset omfang. Dette ses 7

159 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blandt andet ved, at mellem 51 og 70 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdækkende tilbud i foregående år, mens mellem 45 og 61 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdelsdækkende tilbud i foregående år. For de sikrede afdelinger angiver 29 procent af kommunerne, at de ikke har haft borgere i tilbuddene i foregående år. Som det fremgår af tabel 2, 3 og 5 spiller tilbuddenes geografiske placering desuden en væsentlig rolle i forhold til, om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Dette er selvfølgelig tilfældet for de landsdelsdækkende tilbud, hvor den objektive finansiering kun omfatter dele af landet, men gælder også for de landsdækkende tilbud og de sikrede afdelinger. Den forholdsvis begrænsede anvendelse af tilbuddene betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har det fornødne kendskab til tilbuddene til at kunne vurdere, om der opleves sammenhæng mellem behov og udbud. Indberetningerne giver derfor alene nogle indikationer på det kommunale landskabs oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og de lands- og landsdelsdækkende tilbuds samt sikrede afdelingers udbud af ydelser, pladser mv. Gennemgående oplyser kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. Disse omstændigheder er beskrevet under de enkelte tilbud i de følgende afsnit. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser.. 8

160 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud I dette afsnit af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt kommunernes oplevelse af sammenhængen mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Derudover gennemgås de sikrede afdelinger enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til kommunernes oplevelse af sammenhæng. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Døblinde samt døve og hørehæmmede børn og unge. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Døve og hørehæmmede er landsdelsdækkende. Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 122% 127% 127% Døgnophold SEL 108 Pladstal 27 28, Belægningsprocent 99% 100% 100% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 82% 70% 65% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 78% 65% 55% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101% 101% 98% Midlertidigt døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Høretab Belægningsprocent 141% 164% 101% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 91% 70% 63% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 100% 82% 72% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 108% 136% 136% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Ifølge driftsherre er der behov for en tilpasning af enkelte af CDH s ydelser i Behovet for tilpasning er begrundet i: - Faldende efterspørgsel på døgnophold for døvblindfødte børn, der medfører et behov for tilpasning fra 10 til 8 døgnpladser. 9

161 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger - Faldende efterspørgsel på døgnophold for børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelse, der medfører et behov for tilpasning fra 8 til 5 døgnpladser. - Øget efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbuddet, der medfører et behov for udvidelse fra 31 til 43 pladser i 2016 og 48 pladser året efter. - nedgang i antallet af børn på Undervisningsafdelingen for døvblinde børn, der medfører et behov for tilpasning fra 11 til 6 pladser. - faldende efterspørgsel på Undervisningsafdelingen for børn med høretab samt børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser, der medfører et behov for tilpasning fra 16 til 9 pladser. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Døvblindhed og Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. To kommuner i Region Nordjylland melder dog om faldende efterspørgsel efter ydelserne i regi af skoleafdelingen for døvblinde børn. Den ene melder også om faldende efterspørgsel efter ydelserne i skoleafdelingen for børn med høretab samt i skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i tilbuddet, som er delvist landsdækkende, i foregående år. 10

162 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen på Kolonien Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11, Belægningsprocent 83% 78% 75% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Belægningen på Børneskolen Filadelfia er faldet fra 83 procent i 2012 til 75 procent i Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneskolen Filadelfia. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 53 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 11

163 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 97% 70% 98% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 114% 134% 141% STU STU Pladstal Belægningsprocent 30% 14% 49% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal , Belægningsprocent 84% 79% 97% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 19,5 10, Belægningsprocent 80% 55% 118% Note: SEL 66 nr. 6/SEL 107 er inkl. 4,2 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kapaciteten på skoleafdelingen 20 stk. 3 er reduceret fra 20 til 13 pladser i Generelt er der blevet reduceret i pladstallene i de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs siden Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Synscenter Refsnæs i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Synscenter Refsnæs. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 51 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 12

164 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 89% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 77% 97% 92% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Sikret ophold efter 108, stk. 6 er objektivt finansieret, hvorfor driftsherre ikke har kunnet opgøre antallet af takstdage i tilbuddet. 103 pladserne er takstfinansierede Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Kofoedsminde i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Kofoedsminde. To kommuner i henholdsvis region Nordjylland og Sjælland har angivet, at de ikke oplever sammenhæng med antallet af pladser. Den ene kommune angiver som årsag hertil, at den har oplevet venteliste i tilbuddet. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 13

165 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret. De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 95% 73% 85% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 83% 87% 88% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 109% 79% 29% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 97% 98% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Belægningen på tilbud efter SEL 107 var på 29 procent i En midlertidig kapacitetsreduktion på beskyttet beskæftigelse efter 103 til 52 pladser i 2015 efterfølges af en opnormering til 64 pladser i Sammen tendens ses på tilbud efter SEL 104, om end i mindre omfang. Derudover er der ingen forventede kapacitetsændringer på CFD i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på CFD. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og sammensætningen af ydelser. Således angiver kommunen, at der ikke er muligt at få en plads i tilbuddets støttecenter efter SEL 104, men kun efter SEL procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 14

166 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 81% 100% 96% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 95% 100% 95% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 85% 113% 93% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 95% 87% 55% STU STU Pladstal Belægningsprocent 93% 91% 89% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 43% 93% 83% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Pladstallene er afhængig af efterspørgslen og kan derfor være korrigeret bagudrettet. Det betyder at pladstallet ikke er et udtryk for en øvre kapacitetsgrænse. Botilbuddets pladsantal på 107 og 108 er dog fastlagt efter antallet af værelser, hvorfor belægningen på 55 procent på 107 i 2014 er udtryk for en reel lav belægning. Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Institut for Blinde og Svagsynede. Tre kommuner i hovedstadsregionen har angivet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbudets udbud af ydelser. Den ene kommune angiver, at tilbuddet ikke længere tilbyder støtte i eget hjem efter SEL 85, mens to kommuner påpeger, at tilbuddet i for høj grad tilbyder pakkeløsninger, der ofte er for omfattende i forhold til at muliggøre en hensigtsmæssig sammensætning af ydelser lokalt og på tilbuddet. 70 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 15

167 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Døve og hørehæmmede børn og unge Type Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 110% 99% 95% Elevhjem SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100% 96% 97% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 79% 102% 78% Boafsnit SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 75% 74% 63% Note: Belægningen på Skoleafdeling er inkl. 4,7 pladser på STU. Belægningen på elevhjem er inkl. 1,4 plads på STU. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Fra 2012 til 2015 er antallet at pladser i skoleafdelingen 20 stk. 2 blevet nedjusteret fra 47 til 33 pladser, men antallet af pladser i elevhjemmene efter 66 nr. 6 er reduceret fra 19 til 11 pladser. Driftsherre forventer efter en årrække med faldende efterspørgsel, at efterspørgslen efter døgnpladser har stabiliseret sig til det nuværende niveau. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk. 3 samt Boafsnit 107 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har været udbudt fra 1. august Region Syddanmark lukkede det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli I 2014 er der lav belægning på både skoleafdelingen og boafsnittet på henholdsvis 78 og 63 procent. Pladserne i skoleafdelingen er opjusteret fra 13 pladser i 2013 til 15 pladser i I boafsnittet er antallet pladser reduceret i samme periode reduceret fra 13 til 10 pladser. Der forventes på nuværende tidspunkt ikke yderligere ændringer i kapaciteten i 2016 og årene fremover. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 61 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbuddet i foregående år. 16

168 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 102% 99% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Skolen på Kastelsvej er fusioneret med Langelinieskolen. Antallet af pladser er reduceret med fem pladser i 2015 og forventes reduceret yderligere med to og tre pladser i henholdsvis 2016 og Driftsherre har tidligere angivet følgende vedrørende den faldende normering: Teknologien indenfor bl.a. Cochlear-implantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i almenskolen. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Skolen på Kastelsvej. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsækkende tilbud i foregående år. 17

169 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneklinikken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneklinikken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager Udredninger Kursister Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Børneklinikken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Antallet af aktive sager ligger nogenlunde stabilt i 2013 og 2014, mens antallet af udredninger udviser en svag stigning. Antallet af kursister er derimod faldet væsentligt fra 2013 til KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneklinikken. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og tilbudets udbud af pladser, ydelser m.v. Årsagen hertil er ikke nærmere angivet. 50 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 18

170 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal på døgntilbud Belægningsprocent 100% 106% 103% STU STU Pladstal Døgntilbud Belægningsprocent 100% 84% 84% SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 111% 101% 143% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Aflastning Belægningsprocent 73% 368% 111% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 97% 108% 101% Aktivitets- og SEL 104 Pladstal samværstilbud Belægningsprocent 109% 106% 117% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Geelsgårdskolen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Geelsgårdskolen. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 45 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 19

171 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 13,5 16,1 13,7 Belægningsprocent 75% 89% 76% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 0,2 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,9 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden 13,2 14,8 12,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 0,1 0,1 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 4,5 6,3 5,8 Belægningsprocent 56% 78% 72% Pladsforbrug Syddanmark - 1,3 0,6 Pladsforbrug Midtjylland - 1,9 2,8 Pladsforbrug Nordjylland - 2,4 1,8 Pladsforbrug Sjælland - 0,1 0,3 Pladsforbrug Hovedstaden - 0,2 0,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,3 0,2 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 8,9 9,9 10,4 Belægningsprocent 89% 99% 104% Pladsforbrug Syddanmark 3,2 3,6 4,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,9 3,7 3,7 Pladsforbrug Nordjylland 1,9 0,7 0,7 Pladsforbrug Sjælland 0,0 1,5 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0,8 0,4 1,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 4,1 3,8 3,9 Belægningsprocent 83% 76% 79% Pladsforbrug Syddanmark 0,9 0,8 1,8 Pladsforbrug Midtjylland 1,1 0,9 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,7 0,8 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 1,3 1,3 0,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 8,8 9,6 9,2 Belægningsprocent 88% 96% 92% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 3,8 3,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,8 4,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,9 1,0 1,1 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,6 0,9 0,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 20

172 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 17: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely alm. sikrede Pladstal (inkl. soc. pladser) Pladsforbrug samlet - 12,6 11,7 Belægningsprocent - 90% 84% Pladsforbrug Syddanmark - 6,9 6,0 Pladsforbrug Midtjylland - 1,5 2,0 Pladsforbrug Nordjylland - 0,3 0,0 Pladsforbrug Sjælland - 0,9 0,3 Pladsforbrug Hovedstaden - 2,5 3,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,5 0,1 Region Syddanmark Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. soc. pladser) Pladsforbrug samlet - 4,3 4,7 Belægningsprocent - 86% 93% Pladsforbrug Syddanmark - 0,8 1,3 Pladsforbrug Midtjylland - 0,1 0,8 Pladsforbrug Nordjylland - 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland - 1,0 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden - 2,1 2,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,3 0,1 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,6 12,0 11,8 Belægningsprocent 58% 60% 59% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,4 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 1,1 1,3 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 4,1 3,4 3,1 Pladsforbrug Hovedstaden 5,8 6,9 7,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 11,8 12,8 9,8 Belægningsprocent 79% 85% 65% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 1,2 0,7 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,0 0,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 6,6 4,5 5,1 Pladsforbrug Hovedstaden 4,9 7,1 4,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 15,6 18,2 16,3 Belægningsprocent 74% 87% 77% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 1,1 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 2,8 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 9,1 10,8 12,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2,2 3,6 1,6 Note: Sikrede afdelinger er opgjort på døgnpladser. Note: På Stevnsfortet og Bakkegården er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

173 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen i 2014 på de sikrede afdelinger svinger mellem 61 procent på Bakkegården og 104 procent på de almindeligt sikrede pladser på Grenen. Den gennemsnitlige belægningsprocent for de sikrede afdelinger er på 77 procent. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring de sikrede afdelinger er, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser mv. Dog fremhæver fem kommuner på tværs aflandet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov. Tre af kommunerne oplever, at udbuddet af pladser er for stort. En kommune har nogle gange oplevet, at det har været svært at finde en akutplads til en borger med ungdomssanktion, som skulle føres tilbage til fase 1. En kommune angiver, at den et par gange har oplevet, at den ikke har kunnet få plads til unge med psykiske problemer på den sikrede institution Grenen. Dette problem kan ifølge kommunen blive stigende, da gruppen af borgere med psykiske problemer er stigende. Desuden angiver to kommuner i hovedstadsregionen, at de oplever, at den behandlingsmæssige og skolemæssige indsats ikke er god nok på de sikrede afdelinger, især ved længere ophold. En række kommuner angiver, at de forventer at ville eller allerede arbejder strategisk med at nedbringe og forebygge kriminialitet blandt unge, hvilket kan medvirke til at nedbringe behovet for pladser i fremtiden. Dog understreges det, at behovet for pladser også afhænger af politiets arbejde, lovgivningen og domstolenes syn på varetægtsfæmgslinger og domme. 29 procent af kommunern angiver, at de ikke har haft borgere på de sikrede afdelinger i foregående år. 22

174 Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2014 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken, hvor belægningen ikke er opgjort regionsvist. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Døvblindhed Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 8,6 7,2 6,0 Belægningsprocent 78% 65% 55% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 1,6 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 42,5 42,5 41,0 Belægningsprocent 101% 101% 98% Pladsforbrug Syddanmark 5,0 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 8,4 Pladsforbrug Nordjylland 12,0 12,0 Pladsforbrug Sjælland 4,7 4,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,0 10,6 Pladsforbrug andre 1,6 1,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 37,8 39,4 39,5 Belægningsprocent 122% 127% 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 10,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 4,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 12,0 Pladsforbrug andre 1,5 1,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 15,5 18,1 11,1 Belægningsprocent 141% 164% 101% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,0 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 3,0 Pladsforbrug Sjælland 2,9 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 1,0 Pladsforbrug andre 1,9 1,0 SEL 108 Voksen Pladstal 27 28, Pladsforbrug samlet 26,7 28,3 38,0 Belægningsprocent 99% 100% 100% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 9,0 Pladsforbrug Sjælland 2,1 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 12,0 Pladsforbrug andre 0,1 1,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 8,2 7,0 6,5 Belægningsprocent 82% 70% 65% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 0,6 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 4,0

175 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Høretab Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 16,0 13,2 11,6 Belægningsprocent 100% 82% 72% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 10,6 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 54,0 68,1 67,9 Belægningsprocent 108% 136% 136% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 3,6 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 12,5 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 50,1 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 1,2 Pladsforbrug andre 0 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 7,3 5,6 2,0 Belægningsprocent 91% 70% 24% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 5,6 2,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 Tilbud Børneskolen Filadelfia Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets Målgruppe børneafdeling Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 11,5 11, Pladsforbrug samlet 9,6 8,9 8,6 Belægningsprocent 83% 78% 75% Pladsforbrug Syddanmark 2,1 1,3 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1,7 2,1 1,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 0,8 0,7 Pladsforbrug Sjælland 3,0 2,9 2,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,2 1,8 2,5 Pladsforbrug andre Tilbud Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagsynede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 29,0 21,1 19,5 Belægningsprocent 97% 70% 98% Pladsforbrug Syddanmark 2,1 0,2 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 2,3 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 18,2 15,1 14,1 24

176 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 5,6 3,5 2,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 10,3 12,1 11,3 Belægningsprocent 114% 134% 141% Pladsforbrug Syddanmark 1,4 1,5 1,4 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,7 1,0 1,0 Pladsforbrug Sjælland 3,8 4,0 3,4 Pladsforbrug Hovedstaden 3,8 4,6 4,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 19,5 10, Pladsforbrug samlet 15,6 10,7 12,3 Belægningsprocent 80% 55% 118% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 15,6 10,7 12,3 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 / 107 Børn og Unge Pladstal , Pladsforbrug samlet 32,1 30,2 30,2 Belægningsprocent 84% 79% 97% Pladsforbrug Syddanmark 5,5 2,7 2,2 Pladsforbrug Midtjylland 3,0 3,3 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,3 0,8 1,0 Pladsforbrug Sjælland 13,4 12,7 13,1 Pladsforbrug Hovedstaden 9,8 10,7 10,3 Pladsforbrug andre STU Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 2,1 1,0 0,5 Belægningsprocent 30% 14% 49% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Kofoedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst SEL 103 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 38,7 43,6 41,6 Belægningsprocent 77% 97% 92% Pladsforbrug Syddanmark 7,6 11,2 9,4 Pladsforbrug Midtjylland 8,0 8,0 7,6 Pladsforbrug Nordjylland 3,4 3,0 3,1 Pladsforbrug Sjælland 9,0 8,0 9,0 Pladsforbrug Hovedstaden 9,2 11,3 10,5 Pladsforbrug andre 1,5 2 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 30,4 0,0 0,0 Belægningsprocent 89% 0 0 Pladsforbrug Syddanmark 6,8 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 2,4 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 5,9 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 1,0 0,0 0,0 25

177 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst SEL 103 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 49,4 49,2 54,4 Belægningsprocent 95% 73% 85% Pladsforbrug Syddanmark 12,9 13,8 17,1 Pladsforbrug Midtjylland 4,6 4,5 3,7 Pladsforbrug Nordjylland 2,0 2,0 2,0 Pladsforbrug Sjælland 6,1 7,1 7,7 Pladsforbrug Hovedstaden 23,8 21,8 23,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 52,6 54,2 54,6 Belægningsprocent 83% 87% 88% Pladsforbrug Syddanmark 3,5 4,6 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 6,4 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 1,4 1,5 Pladsforbrug Sjælland 10,7 10,4 10,3 Pladsforbrug Hovedstaden 31,0 31,4 31,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 5,5 4,0 1,5 Belægningsprocent 109% 79% 29% Pladsforbrug Syddanmark 2,5 1,1 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,9 0,5 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,1 2,3 0,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 108 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 90,1 99,3 94,7 Belægningsprocent 97% 98% 94% Pladsforbrug Syddanmark 13,2 18,4 16,7 Pladsforbrug Midtjylland 11,0 11,4 11,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 15,3 18,0 14,5 Pladsforbrug Hovedstaden 46,6 47,5 48,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Institut for Blinde og Svagsynede Målgruppe Blinde og svagsynede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 22,9 27,9 28,6 Belægningsprocent 95% 100% 95% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,3 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 1,0 0,8 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,2 0,3 Pladsforbrug Sjælland 3,0 4,5 6,2 Pladsforbrug Hovedstaden 18,1 21,8 19,8 Pladsforbrug andre 0,5 0,4 1,3 Rehabilitering, 85 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 3,5 6,5 5,0 Belægningsprocent 43% 93% 83% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,4 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,1 26

178 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 6,0 4,9 Pladsforbrug andre 0,3 0,1 0,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 12,9 16,0 16,3 Belægningsprocent 81% 100% 96% Pladsforbrug Syddanmark 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,1 2,6 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,4 12,4 12,3 Pladsforbrug andre 0 0 0,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 18,0 16,6 9,3 Belægningsprocent 95% 87% 55% Pladsforbrug Syddanmark 0,9 0,6 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 1,4 0,4 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 1,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 2,5 3,2 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 13,0 9,9 6,2 Pladsforbrug andre 0,3 1,4 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 5,9 7,9 8,4 Belægningsprocent 85% 113% 93% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,6 4,5 5,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,0 2,4 2,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 STU Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 14,0 9,1 5,3 Belægningsprocent 93% 91% 89% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,4 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,5 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 11,8 6,8 3,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,4 1,0 Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 51,9 41,4 32,2 Belægningsprocent 110% 99% 95% Pladsforbrug Syddanmark 38,2 33,4 26,0 Pladsforbrug Midtjylland 8,1 5,4 3,9 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 0,5 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,1 1,0 1,3 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 0,9 LSV 1 stk. 3 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 14,2 13,2 12,5 Belægningsprocent 79% 102% 78% Pladsforbrug Syddanmark 4,2 5,6 7,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,5 3,6 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,0 3,0 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 2,5 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 27

179 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 13,5 9,6 7,5 Belægningsprocent 75% 74% 63% Pladsforbrug Syddanmark 3,6 2,0 2,9 Pladsforbrug Midtjylland 3,0 3,6 2,2 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 3,0 2,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 19,0 14,4 9,7 Belægningsprocent 100% 96% 97% Pladsforbrug Syddanmark 11,3 9,8 7,0 Pladsforbrug Midtjylland 4,7 2,6 0,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,5 1,0 0,9 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 0,9 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 37,8 32,8 29,1 Belægningsprocent 102% 99% 94% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,8 2,7 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 34,0 30,1 26,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Geelsgårdskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 80,9 82,9 87,5 Belægningsprocent 100% 106% 103% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,2 4,1 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 75,8 78,8 82,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 12,0 11,7 11,7 Belægningsprocent 109% 106% 117% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,4 11,7 11,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 65,0 67,0 69,9 Belægningsprocent 97% 108% 101% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 2,3 2,2 28

180 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 63,0 64,7 67,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 7,8 7,1 10,0 Belægningsprocent 111% 101% 143% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,2 0,4 1,8 Pladsforbrug Hovedstaden 5,5 6,6 8,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 5,1 25,8 7,8 Belægningsprocent 73% 368% 111% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,3 0,0 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 4,8 25,8 7,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 STU Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 2,0 15,1 9,2 Belægningsprocent 100% 84% 84% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,8 14,1 8,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 29

181 Bilag: Notat om Børnehus.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91700/15

182 Sagsnr P Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Baggrundsnotat til KKRs drøftelse af Børnehus Sjælland i forbindelse med Rammeaftalen for 2016 Antal sager Børnehus Sjælland blev oprettet den 1. oktober 2013 som en del af Overgrebspakken. I 2014 har der været i alt 147 egentlige børnehussager og 97 konsultative sager, der har fordelt sig således: 2014 Børnehussager Konsultative sager Befolkning Børnehussager pr pr Stevns ,00 Sorø ,15 Greve ,37 Solrød ,39 Holbæk ,65 Lolland ,66 Ringsted ,67 Lejre ,79 Slagelse ,90 Næstved ,94 Køge ,98 Guldborgsund ,00 Vordingborg ,02 Roskilde ,20 Odsherred ,23 Kalundborg ,30 Faxe ,34 Region Sjælland ,87 Det viser en meget stor variation kommunerne imellem. Det aktuelle antal sager i starten af 2015 tyder på, at 2015 vil ende med egentlige børnehussager. Side 1 af 4

183 Der er ingen grund til at antage, at stigningen i antallet sager er et udtryk for, at der sker flere overgreb mod børn. Der er snarere tale om, at en andel af de sager, der i henhold til loven skal være børnehussager, ikke har været det. Børnehus Sjælland kan følge tydeligt med i, om alle sager, der involverer børn op til og med 12 år også bliver forelagt Børnehuset, da disse børn videoafhøres. Der er imidlertid fortsat usikkerhed på, om alle børnehussager, der involverer ældre børn, også har nået det niveau, som loven tilsigter. Justitsministeriets Strafferetsudvalg har i en ny betænkning anbefalet, at også børn på 13 og 14 år videoafhøres i sager om vold og seksuelle krænkelser. Det kan føre til flere sager og vil uvægerligt føre til flere videoafhøringer. Som det fremgår, er antallet af børnehussager i region Sjælland 0,87 per 1000 børn. De andre regioner fordeler sig således: Syd 1,37 Nord 1,09 Hovedstaden 0,79 Midt 0,68 I den tidligere opgørelse lå region Sjælland markant lavere end de andre regioner. Det er ikke længere tilfældet. Børnehuset budget Næstved Kommune skrev i notat til drøftelse i forbindelse med Rammeaftale 2015: Således vil drøftelser til budget 2015 bland andet inddrage følgende: Tilpasning af bemandingen for de forskellige faggrupper i henhold til erfaringer fra Såvel Børnehus Sjælland som andre børnehuse med opgavernes varetagelse Det må overvejes om taksten for 2015 skal beregnes med en lavere belægning. Tilpasning af udgifter til afholdelse af temadage og andre netværksaktiviteter Da Børnehusene blev oprettet og bestykket, var det med meget lille viden om, hvor arbejdstung sagsbehandlingen ville blive. Der var ikke forudgående erfaringer og metoderne var endnu ikke fastlagte. Alle børnehuse har derfor måttet justere deres bemanding. For Børnehus Sjællands vedkommende betød det, at bemanding blev udvidet med et halv årsværk psykolog, således at der i dag er én leder, én sekretær, to socialrådgiver og halvanden psykolog. Da der ikke i 2014 så ud til at være det budgetterede antal sager på 200, ændrede Næstved Kommune budgetgrundlaget til 150 sager for 2015, hvilket første til en betydeligt højere takst per sag i 2015 end i (Det forholder sig således, at udgiften til Børnehus Sjælland fordeles til kommuner med 60 af budgettet som en fast udgift i forhold til andelen af de 0-17 årige i kommunen, mes de 40 % dækkes af et bidrag per sag). Det er umiddelbart Næstved Kommunes opfattelse, at den nuværende bemanding af socialrådgivere og psykologer per sag er passende.

184 Fysiske rammer Børnehusets fysiske rammer er i mindre omfang løbende blevet tilpasset de erfaringer, der er gjort i Børnehuset. Belastningen er meget varierende. Ikke mindst på grund af, at Midt- og Vestsjællands politi forsøger at samle alle afhøringer på én ugentlig dag for at mindske den samlede transporttid for de involverede parter. Det betyder, at ventefaciliteterne i huset denne dag sommetider er utilstrækkelige, mens der andre dag er rigeligt med plads. Der har således det sidste halve år været gennemsnitligt 12 dage uden videoafhøringer om måneden. Det mindste antal dage uden videoafhøringer har været 10 dag om måneden. Børnehus Sjælland er ved at etablere videokonferencefaciliteter, således der kan spares transporttid til de møder, hvor der ikke er krav om personligt fremmøde. Regional og national koordinering KKRs netværk for Børne- og Familiechefer har drøftet, hvordan kommunernes perspektiv sikres i de løbende drøftelser af driften i Børnehus Sjælland. Næstved Kommune har ønsket, at andre kommuner ville varetage dette, hvilket har resulteret i, at en kommune fra hver politikreds (Greve og Guldborgsund) deltager løbende i møder med politi, sundhedsvæsen og Børnehusets ledelse. Socialstyrelsen har indtil videre haft en koordinerende rolle på metoder mellem de fem børnehuse. Men der er ikke tænkt et nationalt koordinerende organ, der skal sikre et ensartet og sammenligneligt niveau mellem de fem børnehuse. Næstved Kommune har derfor taget kontakt til de fire øvrige driftskommuner (København, Århus, Ålborg og Odense) for at høre, om de ville være med til at sikre en national koordinering. Det er der kommet positive tilbagemeldinger på.

185 Overvejelser om satellit Midt- og Vestsjællands politi har fra starten gjort opmærksom på, at de ønsker en satellit i Roskilde. KKR valgte med sin beslutning om at placere børnehuset i Næstved at se bort fra dette ønske i første omgang. KKR har besluttet at drøfte det igen med drøftelsen af rammeaftalen for Til baggrund for denne drøftelse kan følgende være relevant information: Socialstyrelsen har på baggrund af fordelingen af sager i 2014 konkluderest, at afstanden til børnehuset ikke ser ud til at have en stor betydning for, hvor mange børnehussager den enkelte kommuner har. 1 Fordelingen mellem de to politikredse i 2014 har været 55 % af sagerne fra Midt- og Vestsjælland og 45 % fra Sydsjælland og Lolland/Falster. 2 Næstved ligger i kørselafstand med bil ca. midt i regionen, men ikke i transporttid med offentlige transportmidler. 3 Ny lovgivning vil øge anvendelsen af videoafhøringsfaciliteterne. Etableringsudgifterne anslås til at udgøre 1,5 til 2,0 mio.kr. En satellit skal have samme faciliteter som hovedhuset. Driftsudgifterne anslås til at stige med over 1 mio. kr. om året. Der kan ikke forventes flere statslige midler til hverken etablering eller drift. Der er satellit i region Syd, Midt og Hovedstaden. Disse tre Børnehuse har valgt noget forskellige løsninger. Henholdsvis en løsning, hvor personalet transporterer sig fra hovedhuset til satellitten og en løsning, hvor der er selvstændig bemanding på satellitten. Det er region Syd, der har valgt at have fast bemanding af satellitten. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Børnehus Syd i 2014 havde 349 sager. Altså næste 2,4 gange så mange sager som Børnehus Sjælland. Det er afgørende for et eventuelt valg af model i region Sjælland, at det faglige miljø, der er forudsætningen for Børnehusenes rådgivning, kan opretholdes. 1 Socialstyrelsen nyhedsbrev. Forår Med de store udsving i antal sager per kommuner, er det usikkert, om denne fordeling vil være typisk. 3 Børnehuset har ikke oplevet, at børn, forældre eller andre transporterer sig til Børnehuset med offentlige transportmidler.

186 Bilag: RS17 - tilbudsoversigt Rammeaftale revideret bilag Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

187 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Faxe Kommune Det der er tilføjet rød farve er de gamle betegnelser Navn Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Kernen Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Vest Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Aktivitetshus Haslev = A-huset Socialpædagogisk Center Bo og Beskæftigelse Midt Hertelsvej Socialpædagogisk Center Bo og Beskæftigelse Midt Hertelsvej 16 Socialpædagogisk Center Tycho Brahes Vej Socialpædagogisk Center Bofællesskab Rådhusvej 67 Rehabilitering Faxe Boligerne Kildebakken P86 Socialpædagogisk Center Antal iflg. portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag SEL 104 C SEL 104 C SEL 104 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og SEL 108 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og SEL 107 C 8 8 SEL 108 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) C C C

188 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Boligerne Kildebakken, Førslevcenteret Botilbudet på Lindersvold 6 6 SEL 107 C X Dalby Ældrecenter 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Danhostel Faxe Vandrerhjem SEL 103 C X SEL 104 C X EFTERSKOLEN WALDEMARSBO SEL 142, stk. 4 C X FAMILIEHUSET 4 1 SEL 142, stk. 5 C X Familieinstitutionen Skovvænge SEL 107 C X FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BELLE-BO SEL 142, stk. 5 SEL 107 C X Forkanten x Frederiksgadecenteret 45 Grøndalshusene 50 HYLLEHOLT HUSGERNINGSSKOLE Hylleholtcentret 35 Jomsborgen I/S 12 Karise Efterskole ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 5 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 5 SEL 107 SEL 67, stk. 1-3 C C C X X X X X X

189 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Karise Ungdomshus 13 8 SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning C C X X Kariseuddannelsen 41 Rehabilitering Faxe 46 SEL 107 C X 6 SEL 142, stk. 5 C X Kildebo, Center for Neurorehabilitering Kongsted Ældrecenter 19 Lindevejscentret SEL 107 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X X Misbrugsrådgivning. 100 SEL 101 SUL 141 UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN Opholdsstedet " St.Torøje" 8 5 SEL 142, stk. 5 Opholdsstedet FREDENSLUND 6 5 SEL 142, stk. 5 1 Anden lovgivning C C C X X X Opholdsstedet Piberhus SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning C X OPHOLDSTEDET PÅ LINDERSVOLD SEL 142, stk C X

190 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Pionergården 4 3 SEL 142 C X C X Faxe Socialudviklingscenter SETA Industri SEL 103 C Solhavecentret 35 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Startskuddet 8 2 SEL 142, stk. 4 C X Teestrup Demenscenter 18 SEL 192 X URANUS PROJEKTERNE ApS - SOCIALPÆDAGOGISKE BOSTEDER Her under Uranus mini, Uranus projekt Øen Opholdstedet Vitus SEL 107 C X 9 SEL 142, stk. 5 SEL 142, stk5 SEL 107 C Enkeltmandsvirksomhed X X

191 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Greve Kommune Navn Udviklingscenter Greve: DE UNGES HUS - Døgnafdeling Moeskær og Projekt-Turbo Udviklingscenter Greve: Familiehusene Antal, iflg. portal Familiepleje, Greve Greve Lænke-ambulatorium SUL 141 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) SEL 66 B SEL 52 B Anden lovgivning: der er alene tale om kommunalansatte familieplejekonsulenter, der har godkendelse og tilsyn med plejefamilier Greve Rusmiddelcenter SEL 101 A A Greve Rusmiddelcenter SUL 141 A Havana Dagtilbudsloven 65 B Møllehøj Plejecenter Nældebjerg Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 C C X X Omega, Greve Kommune SEL 101 B 8 10 Plejecentret Hedebo Strandcentret plejecenter Langagergård Plejecenter Kommunale ældreboliger ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 Rehabiliteringspladser, slusestue og akutpladser efter SEL 83, 84 eller 86 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 C A C C C X X X X

192 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Guldborgsund Kommune Lammehave Økologi Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 8 6 SEL 103 x Det socialpædagogiske opholdssted Kernen Atrium Lærkereden Handicapområdet Guldborgsund - Stubbekøbingvej Handicapområdet Guldborgsund Parkvej Handicapområdet Guldborgsund Syrenvænget Incl. 4 aflastningspladser Handicapområdet Guldborgsund Nabohuset Bostedet Venus Bo og Støttecenter Saxenhøj Bækkely Fonden Autismecenter Storstrøm Orehoved Autismecenter Storstrøm - Skærmet Enhed Fonden Østerly Botilbuddet Engsgaard Marie Grubbe Skolen Ungdomscentret Gjeddesgaard 2 2 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 x SEL 108 B SEL 108 B SEL 107, SEL 108, SEL 67, A,B 6 6 SEL 108 B SEL 107, 142,5 x SEL 107, SEL 108 C 4 4 SEL 142,5 x 7 7 SEL 108 B 5 5 SEL 108 B 6 6 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 & 103 x SEL 67, 1-3, SEL 142,5 x

193 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Frederiksminde Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (80 pladser ændres til skånejob) Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Autismespektrum forstyrrelse Stubbekøbing Efterskole Plejecenter Toreby Atriumfonden - Villaen Orupgård Fonden Opholdsstedet Adriansminde Center for Afhængighed Plejecenter Doktorparken Atriumfonden Gården Sofie Rifbjerg Efterskole Toldhuset Toldcafeen Fonden for Sølund Jordbrugsskole Nysted Efterskole Fonden Engsgaard Forsorgshjemmet Saxenhøj (hvoraf de 10 pladser er kollegiet Nyk F.) Plejefamilier Guldborgsund Kommune 6+1 aflast. 7 SEL 107 X SEL 104 B 158,5 158,5 SEL 103 B SEL 104 B SEL 107, 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x 4 4 SEL 142 stk. 5 x SEL 101, SUL 141 A ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x SEL 142,5 x 9 5 SEL 107 & 103 x SEL 103 x SEL 142,5, 107 x SEL 142,5 x 4 4 SEL 103 x SEL 110 C SEL 142,1 B/C A x x

194 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Langholt Granlunden Sønderskovhjemmet Ungdomspension Nr. Alslev Opholdsstedet Lollehus Plejecentret Solgården Kernehuset Plantagen Fjordvang Saxenhøj, alternativt plejehjem + Bøgely Øster Ulslev Atriumfonden Firkløveren Marie Grubbe Kollegiet Mosegården Ovesengård Liv og Job Godthåb Stubbekøbing Børne - og Familiecenter, Guldborgsund Braruphus Botilbuddet Kareten Frejlev Brugs Opholdssted Kompagniet APS 6 6 SEL 107, 103 x 6 6 SEL 107 x SEL 110, pladser, & 103 C ,4 x ,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x 8 8 SEL 142,5 x SEL 108 C 4 4 SEL 107 x SEL 142,4 x 6 6 SEL 142, 5 x 5 5 SEL 107 x SEL 107 x SEL 67, 1-2 A 8 8 SEL 107, 142,5 x 7 7 SEL 107 x 6 6 SEL 142,5 x 8 8 SEL 142,4 x x

195 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Dillesholm Plejecenter Kildehuset Krisecenter Hjemmet Selvejende Institution Nielstrup Plejecenter Kildebo Den Selvejende institution Granklunden 4 4 SEL 107 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 109 x 8 8 SEL 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x x x

196 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Holbæk Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal pr Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aflastningsinstitutionen Egely Gaard 8 8 SEL 66 stk 5 x Annexgårdens Bosted SEL 107 x Atriumhus SEL 66 stk 5 x Arken 8 8 SEL 66 stk 5 x Bennebovej 7 7 SEL 66 stk 5 x Bjergbyhus Bjergbyhus SEL 107 x Søvang 2 2 SEL 107 x Birkehuset 7 7 SEL 107 x Specialcentercenter Holbæk Tornhøj SEL 108 C Specialcentercenter Holbæk -Tåstrup Stræde ABL 105 stk 2 og 115, stk 2 og 4 A Specialcenter Holbæk Skarridsøhjemmet SEL 108 C Bofællesskaber Holbæk Tilbud sindslidende 18 ÅR + Bostedet Center for Mental Sundhed Hybenvang 56 ABL 105 stk 2 og 115, stk 2 og 4 A 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B Bostedet Center for Mental Sundhed 2 2 SEL 107, aflastning B Botilbuddet Drosselvej 4 4 SEL 107 X BOTILBUDDET SATELLITTEN ApS SEL 107 og 108 x

197 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Carl Reffsvej Plejeboliger SEL 192 X CSU Holbæk 40 4 SEL 36 C 10 SEL 104 B Dagbehandling Sofiehuset 15 9,5 SEL 101 9,5 SEL 141 B Dagbehandlingstilbuddet Hjembækskolen 7 7 SEL 66 stk 5 X Dagskolen Farmen Anden lovgivning X Den Gamle Dyrlægegård 3 3 SEL 107 X Integrationsnet SEL 66 stk 5 x Den Maritime Base v/henrik Holm Oxlund 2 0 SEL 66 stk 5 X Projektskibe 5 5 SEL 66 stk 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION HØRHAVEN 9 9 SEL 107 X Den Selvejende Institution Ungdomskollegiet " Rosenvænget" 7 7 SEL 66 stk 5 X Elev og aflastningshjemmet Kikhøj SEL 67, stk. 1-3 B 4 SEL 107 B Elmelunden Plejecenter SEL 192 X Fjordskolen Anden lovgivning (undervisning) X Fonden Koloni SEL 66 st5k 5 X 1 SEL 107 X Fonden Villaen 5 5 SEL 66 stk 5 X Fonden/Den selvstændige Institution Opholdsstedet Arken 6 6 SEL 66 stk 5 X

198 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 FORSORGSHJEMMET KARLSVOGNEN SEL 110 C Grandbo 6 6 SEL 107 X Grydelapper I/S priv beskyt beskæftigelse 6 6 SEL 103 X Hellebo Hus SEL 107 X Hesseløvej Plejeboliger 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Hjembækskolen Anden Lovgivning X Huset i Tveje Merløse SEL 66 stk 5 X Kildehøjen 8 4 SEL 52 x KIG IND AKTIVITETSCENTER SEL 104 A 50 SEL 103 X 4 SEL 104 X Kildehaven A/S 45 2 SEL 107 X 2 SEL 66 stk 5 X 40 Lov om friplejeboliger X Minnesota Gruppen Tjele A/S SUL 141 X Møllevang Ældrecenter SEL 192 X 16 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Nybo 4 4 SEL 66 stk 5 X Søbæk Knabstrup SEL 66 stk 5 x Søbæk Jyderup SEL 66 stk 5 x

199 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Søbæk Kollegiet 6 6 SEL 66 stk 5 x Opholdsstedet Habita 4 4 SEL 66, stk. 5 X Kisserup Mølle 4 4 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Liv og Sjæl 3 3 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Skovly 9 9 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Sørningevej 12 I/S v/ Else & Kim Wemmer SEL 66 stk 5 x 4 SEL 107 X Opholdsstedet Tornbrinken 7 7 SEL 66 stk. 5 X Our Camp 25 0 SEL 66, stk. 5 X Osbjerggård Fonden 18 PILAGERGÅRD SELVEJENDE INSTITUTION 8 6 SEL 107 X 12 SEL 142, stk. 5 X 7 SEL 66 stk 5 x 1 SEL 107 X Projekt & Livstart I/S 5 2 SEL 107 x SEL 66 stk 5 3 X PS Contact SEL 107 X PS Contact SEL 103 X Multihuset SEL 104 A Rosenvænget Ældrecenter Pleje omsorg SEL 192 x

200 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Rådgivningscentret SEL 101 C 117 SUL 141 C Kikhøj SEL 66, stk. 5 X Skole- Behandlingshjemmet UNDLØSE - Børnespecialcenter SEL 67, stk. 1-3 B 24 Anden lovgivning, intern skole B Skovgaard 7 2 SEL 107 X 5 SEL 66 stk. 5 x Solgården SEL 104 B Specialbørnehaven Spiren, Daginstitutionen Møllevangen SEL 32 A STEDINGHUS V/MAI-BRITT Larsen 8 8 SEL 66 stk 5 X Stenhusbakken Plejeboliger SEL 192 X Suhrs Udviklings- og Botræning 13 8 SEL 66 stk 5 x 5 SEL 107 X Tølløse Ældrecenter SEL 192 X Ung & Aktiv, Holbæk, 9 9 SEL 66 stk 5 x X Ungekollegiet Holbæk Uddannelse til alle Minibo SEL 67, stk. 1-3, SEL 107 b

201 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale SEL 67, stk. 1-3, SEL 107 Næsbygård 6 6 SEL 107 x Hesselgården 9 9 SEL 107 x Guiding- U 3 3 SEL 66 stk 5 x Lykkegard 5 0 SEL 66 stk 5 x Lykkegard 2 2 SEL 107 x Løven SEL 66 stk 5 x Løven Novus 6 6 SEL 66 stk 5 x Malthesminde 6 1 SEL 66 stk 5 x PS Contact SEL 107 x På sporet 6 5 SEL 107 x Rønnegården 8 5 SEL 66 stk 5 x Satellitten SEL 107 x Stubben 7 7 SEL 107 x Vesterhuset 5 5 SEL 66 stk 5 x PH Pleje 3 3 SEL 107 x Ungebehandlingspladser (hos Center for Misbrug og Forsorg ikke med i skemaet, men på Tilbudsportalen) 30 SEL 101

202 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Kalundborg Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B & U Basen SEL 142, stk. 7 C X Bo & Servicecenter Høng, takst 2 LAV 4 6 SEL 108 C Bo & Servicecenter Høng, takst 3 MELLEM 26 SEL 108 C Bo & Servicecenter Høng, takst 4 HØJ 22 SEL 104 (heraf 3 deltidspladser) C 42 SEL 108 C Bo & Vækstcenter Kalundborg dagtilbud 160 Bo & Vækstcenter Kalundborg Klostermosen Bo & Vækstcenter Kalundborg - Klostermosen (autister) 114 SEL 103 A 46 SEL 104 A ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B 4 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A Bo & Vækstcenter Kalundborg Trekløveret ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A Bo & Vækstcenter Kalundborg - Lillebo botræningsprojekt Bofællesskabet Løve SEL 107 A 2 SEL 104 C X 9 SEL 107 (inkl. en akutplads) C X Bregninge Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 3 aflastningspladser Cafe Liv Dagtilbud SEL 103 A X D.S.I Høng Erhvervsskole SEL 67, stk. 1-3 C X X

203 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 SEL 107 C X DEN SELVEJENDE INSTITUTION MÆLKEBØTTEN Det Gamle Apotek I/S v/ Gitte Bergmann & Niels Rossen DET SOCIALPÆDAGOISKE BOFÆLLESSKAB DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD 5 6 SEL 142, stk. 7 C X 6 SEL 142, stk. 7 C X 7 3 SEL 142, stk. 7 C X ESBERNHUS - EN SELVEJENDE INSTITUTION SEL 108 C X Finderuplund SEL 108 B Fonden Bofællesskabet Rosenhøj SEL 107 C X FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION ÅSEN 2 1,5 SEL 142, stk. 7 (Efterværn tæller kun ½) HERA DØTRENE 8 8 SEL 109 B X HØNG ÆLDRECENTER SEL 192 A X Kaalund Kollegiet ApS 10 6 SEL 107 C X Kastaniegård 6 SEL 103 C X Kildebo SEL 107 B Lyngbo bo & udviklingsmiljøer 6 6 SEL 107 C X LÆRKEREDEN, Specialdaginstitution SEL 32 B C X Misbrugscentret Kalundborg SEL 101 B 55 SUL 141 B Møllehuset v/eva Sørensen & Kirsten Bjerge 4 4 SEL 142, stk. 7 C X Netværkstilbud (med arbejds og praktiknetværk tilknyttet) SIGRID UNDSET SKOLEN SEL 104 C Nyvangsparken 66 SEL 192 A X

204 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Odinscentret Opholdsstedet Den Gamle Skole V/Thomas Petersen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEL 192 Inkl. 14 midlertidige pladser 8 8 SEL 107 C X Opholdsstedet Egehøj 6 2 SEL 142, stk. 7 C X Opholdsstedet Orion 4 5 SEL 142, stk. 7 disp til 5 C X Plejecenter Jernholtparken ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Plejecenter Loch Ness ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Plejecenter Raklev ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 8 aflastningspladser Privat Botilbud v/ann-dorte Jentoft SEL 107 C X Rørmosecentret ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEJERØ PLEJEHJEM ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 1 aflastningsplads SOCIALPROJEKTET HUSET I HØNG 8 8 SEL 142, stk. 7 (godkendt til 8) C X Specialcenter Kalundborg - Bostedet Præstehaven SEL 108 C Specialcenter Kalundborg Raklevgården 15 SEL 103 B Specialcenter Kalundborg Raklevgården 29 SEL 104 B Ung og Aktiv 12 8 SEL 147 stk. 6 (Eget værelse) C X Ældrecentret Enggården ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 4 aflastningspladser Å-Huset 4 SEL 103 A X A A A X X X

205 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Køge Kommune Navn Antal iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Agerbækhuse SEL 108 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Botilbuddet Jernstøbervænget 5 5 SEL 107 C X Dagcentret Blumesvej SEL 104 C Den selvejende institution Birkholm 8 8 SEL 107 B X Folkeligt Oplysningsforbund Køge/Vallø SEL 104 B X Herfølge Krisecenter, Køge 8 8 SEL 109 C X I.T.C., Køge SEL 103 B 48 SEL 104 C Køge Lænke-ambulatorium SUL 141 B X Køge Rådgivning- og Behandlingscenter 83 SEL 101 SEL 104 Køge Rådhus 84 SEL 142, stk. 1 A B UDEN FOR RAMMEAFTALEN B UDEN FOR RAMMEAFTALEN Lerbæk Torv Plejeboliger 67 ABL 5, stk. 2 A X Lyngbo 38 ABL 5, stk. 2 A X Lynghøj 38 ABL 5, stk. 2 A X Lyngtoften SEL 108 C Møllebo 25 ABL 5, stk. 2 A X Nørremarken 63 SEL 192 ABL 5 stk 2 A X

206 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet Aabrinken 6 SEL 142, stk. 5 C X Spanager 24 SEL 67, stk. 1-3 C Pedersvej Plejeboliger 18 ABL 5, stk. 2 A X Pedersvænge SEL 108 SEL 107 Plejeboligerne Boruphøj 30 ABL 5, stk. 2 A X Sandmarksbo 30 SEL 192 A X Slimminge Skole- et skole- og dagbehandlingstilbud. 33 SL 52 der er kun dagpladser Tingstedet 63 ABL 5, stk. 2 A X Vasebæk, specialbørnehave SEL 32 C Ældrecentret i Bjæverskov 20 ABL 5, stk. 2 A X Ellebækskolen 77 Folkeskoleloven 20, stk. 2 Ølby Ældrecenter ABL 5, stk. 2 A X Fændediget 4 SEL 107 A Perronen 20 SEL 104 C udenfor rammeaftalen C B C Fritages fra styringaft.? Omfattet af rammeaft.?

207 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Lejre Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Aktivitetsstedet Søholm SEL 104 Ammershøjparken SEL 192 Bofællesskabet Ebbemosen 8 3 SEL 108 Bofællesskabet Åbanken 4 4 SEL 108 Bofællesskabet Østbo 4 0 SEL SEL 108 Botilbuddet Bramsnæsvig SEL 108 Den selvejende Institution Højagergaard 5 5 SEL 107 DEN SELVEJENDE INSTITUTION KÆRNEN 4 4 SEL 142, stk. 5 Den selvejende institution Søholm SEL 107 Drosthuset 7 7 SEL 107 DUESLAGET OPHOLDSSTED FOR BØRN OG UNGE Fonden Den selvejende institution Opholdsstedet "De Unges Tao" Fonden Den selvejende institution Opholdsstedet "TAO" 6 6 SEL 142, stk SEL 142, stk SEL 142, stk. 5 Fonden Sjællands Weekendkolonier SEL 142, stk. 5 Hvalsø Ældrecenter - Centergruppen SEL 192 Hvalsø Ældrecenter Kløverhuset SEL 192 Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B B B B C X X X X X X X X X X X X

208 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Ammershøjparken SEL 192 Bøgebakken SEL 192 Lejre Lænke-ambulatorium SUL 141 Opholdstedet Østergaard 5 5 SEL 142, stk. 5 Socialpsykiatrisk Center SEL 104 Solvang - Socialpsykiatrisk Botilbud SEL 108 Specialskolen Bramsnæsvig 8 8 SEL 32 Toftekæret Bofællesskab 4 4 SEL 108 Ungdomscentret Gjeddesgaard SEL 142, stk. 5 GRO-akademi SEL 103 og 104 Botilbuddet Torsholm 4 4 SEL 107 A C B x x X X X X X X

209 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Lolland Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov 0 12 SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov 15 0 SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland A-Huset i Fuglse SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 8 8 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland Beskyttet beskæftigelse SEL 103 c Alkohol Rådgivningen 20 0 SUL 141 a Rådgivning for stofmisbrugere Nakskov 50 0 SEL 101 a Ungeafdelingen No SEL 101 a

210 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Nakskov Krisecenter 5 5 SEL 109 c Værestedet Kirsebærhuset 30 0 SEL 104 SEL 99 Værestedet Teglgården 30 0 SEL 104 SEL 99 Værestedet Skomagerens Hus 20 0 SEL 104 SEL 99 Socialpsykiatri Lolland Munkholmvej 33 og SEL 107 og 66, stk. 6 c Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej SEL 107 c Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej SEL 108 C Socialpsykiatri Lolland Søndersø Bocenter 0 6 SEL 108 c Socialpsykiatri Lolland Søndersø Bocenter 0 7 SEL 107 c Søndersø Bocenter, afdeling Bellisvej SEL 108 c Søndersø Bocenter, senhjerneskadede SEL 108 c Søndersø Bocenter, senhjerneskadede SEL 108 c Lolland Kommune Rådhuset - Børn og Unge Rådgivningen Blomsterparken SEL 66, stk. 1 og 2 a ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Botilbud Utterselv Gamle Skole 7 SEL 107 x Bøgelunden 21 Bøgevænget 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x

211 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Den Selvejende Institution Karen Marie 6 SEL 66, stk. 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION NØRREGAARD 5 SEL 66, stk. 5 x Den Selvejende Institution Stokkemarkehus 8 SEL 66, stk. 5 x Fonden "Friheden" 5 SEL 107 x FONDEN DEN SELVEJEDE INSTITUTION LINDEBO 4 SEL 66, stk. 5 x FONDEN STJERNEN 6 SEL 66, stk. 5 x Fonden Svanegården 8 SEL 66, stk. 5 x Fredsholmparken 20 Havrevænget 20 Horslunde Ældrecenter 21 Hvedevænget 25 Kirsebærhaven 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x x x x KRUMSØ FRI- OG KOSTSKOLE 35 Anden lovgivning x Lykkesejecentret 49 Margretecentret 56 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Marienlund 4 SEL 107 x Møllecentret 52 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x

212 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet Lovenia 5 SEL 66, stk. 5 x Opholdsstedet Møllen 8 SEL 66, stk. 5 x PEDERSTRUP EFTERSKOLE 63 SEL 66, stk. 6 x Sandby Ældrecenter 21 Skolebakken 50 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Solvang v/karin Friis Birkedal 5 SEL 107 x Stokkemarkecentret 19 Svanehøjcentret 26 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Specialbørnehaven Skovtrollen (ny) 10 Servicelovens 32 Frelsens Hær (ny) (driftsoverenskomst mellem Lolland Kommune og Frelsens Hær om driften af) 7 Servicelovens 110

213 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Næstved Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) SEL 107/ 108 B X Askov Møllehus Atterbakken 3 3 SEL 103 C X 9 9 SEL 107 C X Behandlingscenter Sjælland ApS SEL 101 C X SEL 107 C X Birkebo Bofens 6 6 SEL 107 B X 7 7 SEL 107 B X Center for Socialt Udsatte Næstved, Bofællesskabet 1, Marskvej 17 Center for Socialt Udsatte Næstved, Bofællesskabet 2, Marskvej Center for Socialt Udsatte Næstved, Forsorgshjemmet Marskvej 11 SEL 108 A 5 SEL 108 A 25 SEL 110 B Center for Socialt Udsatte Næstved, Udslusningsboliger Kindhestegade Center for Socialt Udsatte Næstved, Natherberg Marskvej (Varmestue) SEL 110 B 6 SEL 110 B 20 SEL 67, stk. 1-3 C Den Matrikelløse Døgninstitution 33 8 SEL 107 C 5 SEL 76 C Frelsens Hær 6 6 SEL 109 B x

214 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Fruerlund Holstedgaard SEL 107 C x SEL 107 C X Karen Marie, værksted Karen Marie, botilbud SEL 103 C X 38 SEL 107 C X Konsulentbistand og Botilbud til Unge 5 5 SEL 107 C x Socialpsykiatrisk Center Næstved, afd. Neuropædagogisk Center, Aktivitetscenter Obovej Socialpsykiatrisk Center Næstved, afd. Neuropædagogisk Center, døgntilbud SEL 104 B 21 ABL 115, stk. 4 C Næstved Sociale Virksomhed SEL 103 B 107 SEL 104 B Skovbrynet Socialpsykiatrisk Center Næstved, døgntilbud Socialpsykiatrisk Center Næstved, kollegiet Otiumsvej 6 6 SEL 108 C X 8 8 SEL 108 B SEL 107 B Socialpsykiatrisk Center Næstved, Kernehuset 8 7 SEL 107 B Socialpsykiatrisk Center Næstved, Grimstrupvej, Aktivitetstilbud uvisiteret Socialpsykiatrisk Center Næstved, Fortuna Grimstrupvej uvisiteret Næstved Sociale Virksomhed, Rohavegård Næstved Sociale Virksomhed, Aktivitetshuset Åsen 20 SEL 104 B SEL 104 B SEL 103 B SEL 104 C

215 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Otterupvej 6-8, Eskadronsvej, Jasminvej 6-14, Sneppevej, Tommerupvej 10, Klyngehusene Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Orions Bælte/PWS Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Nellikevej Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Otterupvej 5 inkl. Aflastning Socialpædagogisk Center Næstved, Autismeenheden Toksværd Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Korinthvej (aflastning) OPHØRT Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 1 Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 2 Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 3 Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 4, inkl. aflastning Socialpædagogisk Center Næstved, Krummerup Højskole ABL C ABL C 7 7 SEL 108 C 3 3 SEL 108 C 6 6 SEL 107 B 2 2 SEL 107 A 6 5 SEL 107/SEL 108 B 7 6 SEL 107 B 6 3 ABL B 4 3 SEL 107 B SEL 67, stk. 1-3 C SEL 107 C Anden lovgivning (USB) C Solgaven ABL C X 3 SEL 104 B Hollænderhusene, Tulipanhuset, Troensevej 27 Hollænderhusene, Møllehuset, Troensevej 25 Hollænderhusene, Træskohuset, Korinthvej 6 & SEL 67, stk. 2 B 12 8,4 SEL 66.6 B 4 4 SEL 66.6 B

216 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Hollænderhusene, Kakkelhuset Elvergården Akaciehuset 3 3 SEL 67, stk. 2 B SEL 66.6 C SEL 32 B

217 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016

218 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Ringsted Kommune Navn "Glad Mad - Gladere Ældreliv" Antal ifgl. Portalen 20 Er rettet tidligere i tilbudsportal til 32, som også er det faktiske til Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 32 SEL 103 B Bjælken 30 SEL 104 B Bo- & Servicecenter Ringsted Navnet er rettet til: Bengerds huse Bofællesskab Kilden 6 38 SEL 108 Er tidligere rettet på tilbudsportalen til ABL 105, stk. 2 SEL 107 Er tidligere rettet på tilbudsportalen til ABL 105, stk. 2 C B Bofællesskabet Inge Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X Bofællesskabet Sofie Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X C X Fonden Aflastningshjemmet Bavnehøj 6 SEL 142, stk. 5 C X Grønnebo 3,5 SEL 142, stk. 5 C X Nebs Møllegård 24 SEL 67, stk. 1-3 Anden lovgivning C Plejecenter Knud Lavard Centret 104 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X

219 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Plejecenter Ortved 49 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Plejecenter Solbakken 71 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X RINGSTED KOMMUNE ADMINISTRATIONSBYGNING RINGSTED KOMMUNE BOFÆLLESSKABER SEL 142, stk. 1 SEL 107 Er tidligere rettet på tilbudsportalen til ABL 105, stk. 2 B Ringsted Krisecenter S.I. 8 SEL 109 X Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter 50 SEL 104 B Rådgivningscentret 94 SEL 101 A SCT. BENDTS BØRNEHAVE 20 SEL 32 C Skjoldesus 2 SEL 142, stk. 5 C X Rikova (denne har ikke tidligere været på oversigten) 18 SEL 103 Værkstedet Regnbuen 68 SEL 103 SEL 104 B B ØSTAGERGÅRD TV-Glad Ringsted SEL 103 B X 23 SEL 107 B X SEL 103 X

220 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Aflastningshjemmet Margrethehøj Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 5 SEL 67, stk. 1-3 B People's Corner 35 SEL 104 B Bernadottegården SEL 192 X Bofællesskabet 'Hedebo' v/leif Levin Hansen 5 SEL 107 X Botilbud Koglerne 20 Udgået: SEL 104 Overført til Københavnsvej SEL 108 C C Botilbudet Gården v/maibritt Brøndby 7 SEL 107 X Center for Alkohol- og Stofbehandling 150 SEL 101 A Center for Specialundervisning Ændres til: Specialcenter Roskilde Aftenklub 65 tilsammen SEL 36 SEL 104 C C Dagklubben CSU Roskilde Ændres til: Specialcenter Roskilde Dagklub SEL 36 SEL 104 C C Roskilde Ungecenter døgnpladser i 2016 SEL 66, nr. 6 A

221 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Familiecentret Vibygård fonden 11 9 SEL 110 X Familieplejeafsnittet i Roskilde Kommune 0 Plejefamilier godkendes pr. 1/ af Socialtilsyn Øst SEL 142, stk. 1 A Fonden/den selvejende institution Birkegården SEL 103 X 7 SEL 107 X St. Valbyvej SEL 107 A Gundsø Omsorgscenter SEL 192 X I.T.C. Svogerslev og ITC Københavnsvej SEL 103 C 80 SEL 104 C Rønnebærparken botilbud 17 SEL 85 B Job- og Støttecentret Kantinen på Trekronerskolen, Montageværksted 8 SEL 103 B Kafé Klaus, Kirkens Korshærs varmestue? SEL 104 (åbent dagtilbud) X Klub Vi 30 SEL 104 B Køkkenet på St. Valbyvej 8 SEL 103 Kristiansminde Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X

222 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Lokalcentret Astersvej SEL 192 X Lokalcentret Sct. Jørgensbjerg ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Margrethe Hjemmet SEL 192 X Mariehusene pl. efter SEL 107 og 24 efter SEL 108 C Oasen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Omsorgscentret Toftehøjen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Opholdsstedet Boserup 8 Opholdstedet, Kattinge Vig 8 Socialtilsyn Øst godkender pladser Socialtilsyn Øst godkender pladser SEL 142, stk. 5 SEL 142, stk. 5 X X Pilehøj SEL 108 A Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård SEL 192 X Plejehjemmet Kastanjehaven SEL 192 X 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Roskilde Kvindekrisecenter 6 SEL 109 C Roskilde Lænke-ambulatorium 399 SUL 141 X S/I Døgninstitutionen Familiecentret Vibygård SEL 110 X

223 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Småskolen i Roskilde 8 Specialbørnehaven Bjerget 31 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Socialtilsyn Øst godkender SEL 142, stk. 5 X pladser 19 SEL 32 B 4 SEL 67, stk. 1-3 B Værestedet Pusterummet 8 SEL 104 A Trekroner Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Lindelunden SEL 108 A Sct. Pedersstræde, botilbud og socialt akuttilbud SEL 107: 21 midl. boophold og 3 socialt akuttilbuds (døgn-)pladser A Hørhus 24 SEL 108 A

224 RS17 Rammesekretariat Slagelse Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Autismecenter Vestsjælland Faktisk antal Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Tilbuddets juridiske grundlag SEL 36 pladser SEL * 20 pladser tilknyttet efterskoletilbud SEL 107 pladserne er tilknyttet STU/USB SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 Tilbudstype 1) C C C C C C Bjergbyparken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Socialt Resursecenter Bofællesskabet Grendalsvej Bofællesskabet Stabels Gård Bofællesskabet Egersundvej Bofællesskabet Motalavej Opgangsfællesskabet Solgården Bofællesskabet Kalundborgvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 A A A A B A Aflastningen Marievej SEL 84, 67, stk. 1-3 SEL 84, 107 B B Døgninstitutionen Heimdal SEL 67, stk. 3 SEL 107 C C Bo-tilbuddet Florenshus 8 8 SEL 107 Bo-tilbuddet Sct. Mikkelsgade 9 9 SEL 107 Bo-tilbuddet Kongsmark 4 4 SEL 107

225 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Børnehaven Benediktevej SEL 32 A Kollektivhuset Antvorskov SEL 192 Bo-tilbuddet Søndermarken 9 9 SEL 107 Bo-tilbuddet Ekkenberg i Olufsgade SEL 107 Opholdsstedet Ertebjerggaard 4 4 SEL 66 stk og 6 Fonden Andersen Netværk SEL 66 stk og 6 Fonden Klippen 20 SEL 101, 107 og SUL 141 Fonden Leragergaard 24 SEL 66 stk og 6 Fonden Solgården 8 SEL 107 Forsorgshjemmet Toften C Specialcenter Vest Halsebyvænget 1-3, Korsør Halsebyvænget 2-50, Korsør Vejsgaards Alle 2-40, Vemmelev Park Alle og 70-88, Skælskør Aktivitets - og samværstilbud Fasanstien 35, st., 1. og 2. lejl. 1-8, Korsør SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C C C C C C Klubben CSU SEL 104 C Krogens Bo - og Fritidsgaard SEL 107 Slagelse Misbrugscenter SEL 101, SUL 141 C

226 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet Golfstrømmen 11 3 SEL SEL 66.5 Opholdsstedet Lille Valbygaard SEL 66.5 Opholdstedet Søholt SEL 107 SEL 66.5 Plejeboliger Solbakken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Lützensvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Møllebakken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Skovvang ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Stillinge ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecentret Alliancehaven 58 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Skælskør Plejecenter SEL 192 Plejecentret Smedegade 64 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Socialpsykiatrisk Center Østergården SEL 107 og 108 C Ungekollegiet - Århusvej Bofællesskabet Århusvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C C

227 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opgangsfællesskabet Solgården 6 6 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C Værestedet Birkehuset Værestedet Godthåb Værestedet Rosenhuset SEL 104 SEL 104 SEL 104 A A A Privathospitalet Svanegården 17 SEL 32 og SUL 141 Specialcenter Øst Rosenkildevej 97 Rosenkildevej Rosenkildevej 65a Aktivitets- og samværstilbud ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 C C C C VASAC SEL 103 SEL 104 C C Fonden Kallehavegaard Fonden Solstriben

228 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Solrød Kommune Navn Antal, iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) A, B eller C Ældre 2) Generelt godkendte plejefamilier 0 31 SEL 66, nr. 1 * Generelt godkendte kommunale plejefamilier 0 3 SEL 66, nr. 2 * Opholdssteder for børn og unge 0 1 SEL 66 nr. 5 *

229 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Sorø Kommune Navn Birkebakken - Røde Kors Hjemmet Sorø (selvejende tilbud med driftesoverenskomst med Sorø Kommune) Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 7 7 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Botilbud Egebo SEL 107 C X BRANDSTRUPGÅRD V/POUL ERIK HOVMAND 4 4 SEL 107 C X Brommeparken - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Den selvejende institution "Sønderbjerggaard" SEL 104 C 16 1 ABL 105, stk. 2 SEL 108 SEL 101 C X 6 SEL 107 C X C Egholt Botilbud SEL 104 C X 15 SEL 107 C X Egholt Opholdssted 7 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X Botilbuddet Toresholm 8 9 SEL 107 C X Kammergave SEL 103 C X 16 SEL 107 C X Katrinelystgården SEL 67, jfr. 66, stk. 6 A

230 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Lundebo Niløseholm Behandlings- og Uddannelsescenter enkeltmandsprojekt er 12 58, omfatter pladser 12 SEL 104 SEL 108 SEL 107 (6 pladser) SEL 142,7 (6 pladser) C C C X Elmegården 8 8 SEL 107 Opholdsstedet Hestehaven 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Opholdsstedet Tjørntved Mette Nygaard Kristensen 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X OPHOLDSTEDET SVALEREDEN 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Pernillebo 5 5 SEL 107 C X Projekt Start v/mogens Berggren Røde Kors Hjemmet - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Slusen i Sorø Socialpsykiatrisk center, Sorø OBS: VASAC Sorø er nedlagt som center, og to af afdelingerne hører nu under Socialpsykiatrisk Center. Medio 2014: 72 pladser i alt Medio 2014: 34 (boliger) + 3 akut/aflastningspla dser 34 (dag) SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (5 pladser) 107 (5 pladser) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X 5 3 interne pladser medio SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (7 pladser) 107 (3 pladser) SEL 107 ABL 105, stk. 2 (13 pladser) let støtte ABL 105, stk. 2 (12 pladser) høj støtte ABL 105, stik 2 (9 pladser) mellem støtte C C C: 2 pladser. Nedlægges medio A: 3 pladser C X X

231 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale Elefantgården SEL 103 (12 heldagspladser og 4 halvtidspladser) Aktivitetshuset Sorø SEL 103 (12 heldagspl + 6 halvdagspl.) SEL 104 (4 heldagspladser + 2 halvdagspl.) C C SOLSIKKEN 7 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66, stk. 5 C X SORØ HUSHOLDNINGSSKOLE 2 2 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X SORØ KOMMUNE Generelt godkendte plejefamilier SEL 142, stk. 1 C X Sølvagergård 8 Værksteds- og aktivitetscentret - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Værksteds- og aktivitetscentret har skiftet navn til: Rehabiliterings- og udviklingscenter Filadelfia. 170, herunder til patienter fra hospitalet Filadelfia 9 (8 faste + 1 aflast.pl) Reduceres med ½ plads SEL 107 SEL 103 (hel og deltidspladser) Svarende til 43 heltidspladser. SEL 104 (hel og deltidspladser) Svarende til 45 ½ heltidspladser. C C X Lynge Plejecenter - demens boliger 3 aflastning ABL 105, stk. 2 B X Rosenhuset demens 12 ABL 105, stk , stk 2 B X Blomstergården demens 17 ABL 105, stk. 2 B X Holbergcentret 32 ABL 105, stk. 2 B X Egecentret (10 aflastning) 24 ABL 105, stk. 2 B X

232 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Slaglille plejeboliger (3 aflastning) 27 ABL 105, stk. 2 B X Mølleparken 30 ABL 105, stk. 2 B X Bo og Støttecenter Sorø Bofællesskabet Pedersborg Bofællesskabet Stenlille Bofællesskabet Ruds Vedby Opgangsfællesskabet Dianalund Åmosen 59 pladser i alt 47 (boliger) 12 (dag) aflast.pl. 13 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C 5 SEL 108 C 5 SEL 107 C 12 SEL 104 C A

233 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Stevns Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Behandlingsinstitutionen Magnoliegården Rettet til 25 Rettet til 25 SEL 67, stk. 1-3 C Den Selvejende institution Opholdsstedet Havnelev Fonden/Den selvejende institution Højbrogaard 8 8* SEL 142, stk. 5 C Rettet til 4 3* SEL 142, stk. 5 C HØJSKOLEN ELVERHØJ 11 11* SEL 107 C Opholdsstedet Paideia Rettet til 10 9* SEL 142, stk. 5 C Opholdstedet Bredeløkke Gl. Skole 7 7* SEL 142, stk. 5 C Plejecentret Egehaven ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X PLEJEHJEMMET HOTHERHAVEN ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Brohøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Plushøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Stevnshøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Felter markeret med * må vi henvise til Socialtilsyn Øst, Holbæk

234 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Vordingborg Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Tilbud på Algade i Vordingborg (opstart pr ) 1 SEL 107 AGGERHUS CENTRET 27 Aktivitets- og Samværstilbud Stjerneskuddet under Bo og Naboskab Præstø (4 ekstra ift. sidste år, flyttet fra BN Møn,A-hus) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 30 SEL 104 C X Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr Autismecenter Storstrøm - Paletten, Jobtræningen og Aspergerklub ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 24 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm - Skærmet afd. 5 SEL 108 C C Autismecenter Storstrøm Orehoved 5 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm Kullekærsvej 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Autismecenter Storstrøm Stafetten 20 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm- Aflastningshuset Abelsvej Autismecenter Storstrøm - Døgntilbud til børn på Skovhusevej Nyt tilbud Autismecenter Storstrøm- Beskyttet beskæftigelse Bo og Naboskab Møn 31 6 SEL 67, stk. 1-3 C 6 SEL 52 C 1 SEL 103 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Bo og Naboskab Møn 5 SEL 108 C C

235 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Bo og Naboskab Præstø 18 Bo og Naboskab Præstø-Ungebyen 10 Bo og Naboskab Vordingborg/Møn Aktivitetstilbud Møllehatten Bo og Naboskab Vordingborg/Møn Aktivitetstilbud Væksthuset Bo og Naboskab Vordingborg 20 Bo og naboskab Møn, A-hus 4 flyttet til Aktivitets- og Samværstilbud Stjerneskuddet under Bo og Naboskab Præstø 25,5 BOGØ KOSTSKOLE ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 11 SEL 104 C 19 SEL 104 C 54 Godkendt til 60 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Sel 104 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 C C C C X Bostedet "Dysemosen's Fond" Ole Råsø 6 SEL 107 X Center Solhøj 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X DEN SELVEJENDE INST BUTTERFLY 6 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 x Den selvejende Institution Clemens 8 SEL 66 stk 5, jf. 142 stk 7 x Det Beskyttede Værksted Vordingborg Præstø Det Beskyttede Værksted Vordingborg - Røde Led-Lukket 5 brugere flyttet til Det Beskyttede Værksted Vordingborg Vordingborg Det Beskyttede Værksted Vordingborg Vordingborg Det beskyttede værksted Vordingborg- Gartneri, skovprojekt og eksterne Det beskyttede værksted - Praktisk Service Møn Efterskolen Østergårds Udskolingskoncept - 21 eren 48 SEL 103 C 0 SEL 103 C 50 SEL 103 C 26 SEL 103 C 8 SEL 103 C 24 SEL 107 x

236 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 FANEFJORD CENTRET 36 FANEFJORD, Teaterbygningen I/S (erhvervsrettet værkstedsskole med botilbud for unge med særlige behov) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 34 SEL 107 X Anden lovgivning X Fonden Feldskov 6 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 X Fonden Gimle 8 8 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 X Fonden Levestedet 2 SEL 107 X Fonden Opholdsstedet Mississippi 8 8 SEL 66, stk. 5 X Fonden Opholdsstedet Risbygård 7 SEL 66, stk. 5 X FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Opholdsstedet Fanefjord Fællesskabet Fanefjord Fond, opholdsstedet Knoppen FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Projektafdelingen HUSMANDSSTEDET PÅ NÆBVEJ SELVEJENDE INSTITUTION HØGEHUSET ApS, ændret til Fonden Høgehuset Klintholm Havn Centret 28 6 SEL 66, stk. 5 X 3 SEL 66, stk. 5 X 4 SEL 66, stk. 5 X 4 SEL 66, stk. 5 X 6 SEL 66, stk. 5 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Krummebækgaard 16 SEL 107 x X SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning Opholdsstedet "SØNDERVEJ - FOR PIGER" 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X

237 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet "Ugledigevej 26" 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Opholdsstedet Clemens Gaarden 8 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Opholdsstedet Parkgaarden 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X OPHOLDSSTEDET UNIKA 5 1 SEL 107 X 5 SEL 66, stk. 5 X Petersdal 10 SEL 66 stk 5, jvf 142 stk 7 X Plejecenter Solvang 32 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x PLEJEHJEMMET FJORDGÅRDEN 38 SEL 192 x PLEJEHJEMMET ROSENVANG 78 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x ROSENGÅRDEN DØGNINSTITUTION 8 SEL 107 x Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 10 SEL 103 Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 8 SEL 108 Socialpsykiatrien på Møn 21 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 c Socialpsykiatrien Vordingborg Ulvsundcentret 59 Vordingborg Centret, Kalvehave Vordingborg Kommune påtænker at lukke dette tilbud. Der vil være færre pladser udbudt ift. 32 og 66, da det forventes at tilbuddet ændres til kun at være et kommunalt døgntilbud. 110 ca. 100 SEL 104 a 10 3 pladser er SEL pladser er SEL 107 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 20 SEL 32 C c x

238 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 SEL 66 stk 6, jf. 67 C Anden lovgivning - Folkeskoleloven C Vordingborg kommune's Misbrugscenter SEL 101 c 5 SEL 107 c 100 SUL 141 Vordingborgskolen "Er pt ved at blive godkendt til x antal 142 stk 7 pladser" 84 Anden lovgivning X Værestedet Oasen 0 ca. 25 SEL 104 a VÆRKSTEDSSKOLEN ØRNEHØJ 30 SEL 107 X SEL 66 stk. 5, jvf 142 stk 7 Anden lovgivning X X Ældrecenter Skovbo 30 SEL 192 x ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x

239 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Regionen Sjælland Navn Bakkegården - sikret døgninstitution (koordineres på landsplan) Antal ifgl. Portalen Normeret pladsantal pr. 1. januar 2015 Tilbuddets juridiske grundlag SEL 67, stk. 1-3 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Bakkegården - åbne pladser 5 5 SEL 67, stk. 1-3 C Bakkegården sikret døgnsinstitution 16 Folkeskolelovens 20 stk. 2 C Bo og Naboskab Sydlolland, Aktivitetscentret SEL 104 C Bo og Naboskab Sydlolland, Specialområdet og 7 ABL C Bo og Naboskab Sydlolland, Almenområdet og 15 ABL C Bo og Naboskab Sydlolland, Aflastning 1 SEL 107 C Bo og Naboskab Sydlolland, KereCenter SEL 108 C Bo- og aflastningstilbud Skelbakken SEL 67, stk Døgn og aflastningspladser u/18 år: 18 pl. Døgn og aflastningspladser o/18 år: 7 pl. C Bo- og dagtilbud Else Hus SEL 104 C 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Børneskolen Filadelfia (Epil) 11 Folkeskolelovens 20 stk. 3 C Børneskolen Filadelfia (ADHD) 10 Folkeskolelovens 20 stk. 3 C Den sikrede institution Stevnsfortet (Koordineres på landsplan) SEL 67, stk. 1-3 C Den sikrede institution Stevnsfortet 11 Folkeskolelovens 20 stk. 2 C

240 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 DSI Hanne Mariehjemmet Kvindely 8 8 SEL 109 C Glim Refugium SEL 107 C 6 SEL 36 C HIMMELEV BEHANDLINGSHJEM SEL 67, stk. 1-3 C 22 Anden lovgivning (intern skole) C 45 SEL 103 C Kofoedsminde SEL 108 (åbne pladser) C 34 (sikrede pladser) 108 stk. 6 C 20 SEL 36 C Marjatta - Skole- og Behandlingshjem SEL 67, stk. 1-3 C 34 SEL 107 C 48 Anden lovgivning (intern skole) C Marjatta A-huset Sampovig og Sofiegården SEL 104 C Marjattas 4 voksencentre SEL 108 C Marjatta Værkstedet i Snesere SEL 103 C Marjatta Værkstederne Ungdomsuddannelsen 20 SEL 103 C Marjatta A-huset Odiliegården 4 SEL 104 Platangårdens Ungdomscenter SEL 67, stk. 1-3 C 14 SEL inkl. spiseforstyrrelse C

241 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Platangårdens Ungdomscenter 0 Platangårdens Ungdomscenter 6 20 Anden lovgivning (Afklaring til job - SEL 52 og LAB 32) Ambulant socialpsykiatrisk behandling under 18 år efter servicelovens 52. Ambulant socialpsykiatrisk behandling/dagbehandling over 18 år efter servicelovens 102. incl ambulant spiseforstyrrelse Spiseforstyrrelse - dag Afklaring til job/dagbehandling under 18 år efter servicelovens 52. Afklaring til job/dagbehandling over 18 år efter lov om aktiv beskæftigelse 32 og servicelovens 102. C C C Psykiatrien Vordingborg SEL 104 C ROSKILDEHJEMMET SEL 110 Døgnpladser inkl. internt værksted C Roskildehjemmet udslusningsboliger (Æblehaven) Specialrådgivningen Filadelfia 7 SEL 110 Specialrådgivning Landsdækkende objektivt finansieret - SEL SEL 36 C Synscenter Refsnæs SEL 67, stk. 1-3 / SEL 107 inkl. 10 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august Fyrrehøj / STU C C 8+13 Anden lovgivning (intern skole - 8 voksenpladser og 13 børnepladser) C

242 Bilag: Paragrafområder i rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. - revideret bilag Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

243 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 1 ), herunder specialskoler og klasser 2. Desuden skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud 3. 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) 2 Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet. Jf. allonge i bilag. 3 Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (nr af 29/10/2014), 8: I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge. Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud mv. (nr. 760 af 24/06/2014), 4: I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordination mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud

244 I spørgeskemaet til kommunerne er derfor spurgt til følgende paragrafområder: 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud

245 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Udbud 7. Specialundervisning for Voksne 7.1 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk 3. - Efterspørgsel 7.2 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk. 3 Udbud 8. Specialundervisning for Børn 8.1 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Efterspørgsel 8.2 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Udbud 9. Specialundervisning for Børn (herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) 9.1 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Efterspørgsel 9.2 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Udbud Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser

246 Bilag: 5.1. Bestyrelsens_anbefaling.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87753/15

247 Bestyrelsens anbefaling af finansieringsmodel til den fremtidige drift af ViSP - revideret på baggrund af bestyrelsens drøftelse d.20.maj Temamøder Bestyrelsen har i foråret 2015 udøvet sit virke gennem udvidede temamøder. Den udvidede kreds har bestået af bestyrelsen samt de respektive direktører og chefer fra samarbejdskommunerne; Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, Lolland og Næstved kommuner. Temamøderne har haft til opgave at afklare det fremtidige samarbejde og driftsgrundlag i ViSP, idet Lolland og Guldborgsund har opsagt deres abonnementsaftale ved udgangen af Guldborgsund og Lolland Imidlertid ønsker Guldborgsund at fortsætte samarbejdet omkring ViSP, om end på andre finansielle vilkår. Lolland fastholder sin opsigelse og er derfor ikke med i samarbejdet omkring ViSP, når vi når udgangen af Guldborgsund ønsker en model, der giver mulighed for større fleksibilitet og transparens i købeaftalerne. Modeller ViSP har udarbejdet forskellige mulige økonomi modeller, og interessen har kredset om en pakkemodel, hvor det er muligt for kommunerne at købe fagpakker. På temamøderne har Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner givet udtryk for ønske om at fortsætte med abonnementsmodellen, men anerkender også, at der er behov for et så stort driftsgrundlag som muligt. Derfor ønsker disse tre kommuner af komme Guldborgsund i møde ved at indgå i samarbejdet omkring en pakkemodel. Pakkemodel Pakkemodellen består af: 1. Minimum en grundpakke 2. Fagpakker 3. Mulighed for tilkøb af yderligere enkeltydelser til takstpris

248 Pakkemodel Fase 1: Grundpakke Fri henvendelsesret for borgere til ViSP Borgere henvender sig til ViSP ViSP foretager målgruppevurdering ViSP foretager udredning af borger Fase 3: Fagpakker Hjerneskade Kommunikation Stemme/stamme Arbejdsmarkeds området Høre Læsning og læring IKT Fase 3 4: Takstfinansierede enkeltydelser Enkeltydelser tilkøbes til fuld takstpris, hvis kommunen skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Bemærkninger til pakkemodellen Grund- og fagpakkerne fungerer i praksis som små abonnementer, med fri henvisnings- og trækningsret for de kommuner som køber pakken/pakkerne. Forudsætning for at købe fagpakker er køb af grundpakke. Bestyrelsen anbefaler, at ViSPs drift fremadrettet hviler på en pakkemodel og at der indgås flerårige aftaler med samarbejdskommunerne, for hermed at stabilisere driften og opretholde et højt specialiseret fagligt niveau på ViSP og give mulighed for at kapacitetsstyre. Bestyrelsen ser 2016 som et prøveår for pakkemodellen. Bestyrelsen ønsker at følge op på modellens virke i praksis, ved evaluering sidst i Der nedsættes efter sommerferien 2015 en tværkommunal arbejdsgruppe, som i fællesskab laver beregninger på pakkemodellen samt følger op på modellens etablering og virke i Der udarbejdes et notat om grundpakkernes indhold. Bestyrelsen i ViSP, 21.maj 2015 Kirsten Devantier bestyrelsesformand

249 Bilag: 5.2. Delrapport_1_april_2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87754/15

250 Videnscenter for Specialpædagogik - et samarbejde mellem Faxe, Guldborgsund, Lolland, Vordingborg og Næstved Kommune Kortlægning og analyse af ydelser i forhold til specialisering Delrapport 1 og 2 Marts 2015

251 Delrapport 1 Denne udgave er opdateret med baggrund i temamøde for bestyrelsen, d.29.april Delrapport 1 Side 2

252 Indhold Resumé... 4 Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP)... 5 Baggrunden for denne analyse... 5 Specialisering... 6 Borgerperspektivet i analysen... 6 Niveauer for specialisering... 7 Specialisering i praksis hvem løser hvilke opgaver? Valg af terminologi til denne analyse Faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed i drift af kommunikationscentre efter Lov om specialundervisning for voksne og Servicelovens 112 og Finansieringsmodeller mulige modeller til fremtidig drift af ViSP Abonnementsmodel (ViSPs nuværende finansieringsmodel) Pakkemodel Hovedstadens finansieringsmodel Fuld takstfinansieringsmodel BILAG 1. Administrative merudgifter ved takstfinansiering BILAG 2. Vurdering af de administrative merudgifter ved takstfinansiering Kilder Delrapport 1 Side 3

253 Resumé Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har bestilt en kortlægning og analyse af ydelser fra Videnscenter for Specialpædagogik. Dette med baggrund i at få et overblik over forsyning fra det specialiserede område. Der er behov for at udvikle ViSP således, at det matcher kommunernes behov. Herunder er der behov for at afklare, hvilke opgaver kommunerne evt. ønsker at varetage. Analysen er betinget af, at der fra ministeriel side ikke findes konkrete definitioner af specialiseringsbegrebet i relation til funktionsnedsættelser og undervisning. Specialisering er derfor defineret med afsæt i Danske Regioners rapport fra 2012, om Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap. Høj specialisering er en forudsætning for, at borgeren gennem undervisning, rådgivning og vejledning bliver kompenseret for sin funktionsnedsættelse. Høj specialisering forudsætter, at der er bæredygtige faglige miljøer og mulighed for et tværfagligt samarbejde, idet begge forhold er nødvendige for at løse komplekse problemstillinger for og med borgeren. Økonomisk bæredygtighed er en af grundpillerne i analysen. Her opererer vi med to begreber: Value-formoney og LEON princippet, som hver især sætter perspektiv på bæredygtighed i forhold til drift af området. Opgaveløsning og forsyningsforpligtelse kan ses i disse perspektiver. I et forsøg på at skabe et samlet overblik over de konkrete ydelser og deres konkretisering i forhold til specialiseringsgrad, er alle ViSP s ydelser listet op i delrapport 2. Gennem arbejdet med analysen erkender vi, at høj specialisering ikke kan ses isoleret. ViSP arbejder på et højt eller moderat specialiseret niveau. Denne indsats er altid koblet til andre niveauer, idet undervisning og rehabilitering af borgere altid sker i en koordineret indsats med andre aktører kommuner, sundhedsvæsen, pårørende for hermed at skabe sammenhængende og holdbare resultater for den enkelte borger. Delrapport 1 Side 4

254 Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er et kommunikationscenter, som drives af Næstved Kommune. ViSP har abonnementsaftaler med fem kommuner: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. ViSPs specialiserede ydelser er en del af Rammeaftale Sjælland, hvor Næstved Kommune har indgået aftaler med de nærliggende kommuner om drift og anvendelse af tilbuddet. Dette samarbejde omtales som klyngesamarbejde. ViSP arbejder hovedsagelig under Lov om specialundervisning for voksne (LBK nr. 929 af 25/08/2011), men leverer også ydelser under Servicelovens (hjælpemidler og forbrugsgoder), Folkeskoleloven og Lov om aktiv beskæftigelse. Baggrunden for denne analyse Abonnementsaftalen har sikret forsyningsforpligtelse i forhold til specialundervisning for voksne i de fem kommuner. Aftalen har betydet, at den samlede specialviden, som ViSP repræsenterer, er kommet alle kommuner til gode, uagtet antal af borgere eller komplekse sager, som den enkelte kommune måtte have de enkelte år. To af ViSP`s samarbejdskommuner ønsker fra januar 2016 selv at varetage væsentlige dele af opgaverne i den nuværende abonnementsaftale. Dette har afstedkommet, at styregruppen for Rammeaftale Sjælland, for at få et overblik over det specialiserede niveau, som opgaverne løses på, har bedt ViSP om at analysere og kortlægge de opgaver, som ViSP løser i dag. Dette med henblik på at afdække muligheder for ændret opgavefordeling og aftalestruktur under hensyntagen til faglig og økonomisk bæredygtighed. Udviklingsstrategien i Rammeaftale Sjælland bygger på KKR (Kommunernes Kontaktråd) Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommuner i region Sjælland har tilsluttet sig. (bilag til Rammeaftale Sjælland 2015) Principperne er: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommunernes overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i KKR regi) At det drøftes i KKR regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om Delrapport 1 Side 5

255 At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner skal inddrages under hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalanceres såvel sælgerkommunes økonomi som køberkommunes økonomi At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Med ændring i abonnementsaftalen er der grund til at vurdere indholdet af det specialiserede tilbud som ViSP leverer til samarbejdskommunerne. For at kunne tage stilling til, hvordan ViSP skal drives fra 2016 og fremadrettet, er det nødvendigt at gøre det klart og gennemsigtigt, hvad der konkret er indeholdt i de enkelte ydelser som borgerne tilbydes i ViSP. Dette skal give et overblik over ydelsernes specialiseringsgrad samt relationen til øvrige aktører i de enkelte forløb. Vi har i denne rapport anvendt dele andre rapporter, hvilket vil fremgå af kildehenvisninger. Herudover henviser vi til ViSP s årsberetning 2014 samt statistikmateriale for de enkelte kommuner. Såvel delrapport 1+2 skal ses som dynamiske rapporter, der kan modelleres og justeres som følge af proces og dialog med kommunerne. Specialisering I analysen vil der indgå en definition af begrebet specialisering, som vil danne baggrund for kortlægning af ViSP ydelser i dag. Der er siden kommunalreformen sket en forskydning af det specialiserede niveau, hvor opgaver, der tidligere har været varetaget af specialinstitutioner, nu i nogen grad varetages af kommunerne selv. Det faglige niveau er højnet i kommunerne, hvilket betyder, at opgaver indenfor almenområdet kan varetages af medarbejdere med efteruddannelse eller kurser, målrettet borgeres behov for en særlig indsats i daglig pleje/undervisning/træning. Analysen sætter fokus på: det højt specialiserede som naturligt løses i et fagligt højt specialiseret, tværgående miljø sammenhængen mellem høj specialisering, moderat specialisering samt det almene område og sammenhængen mellem de enkelte niveauer, for hermed at skabe et overblik, ikke mindst set i et borgerperspektiv. Borgerperspektivet i analysen Nogle borgere har meget sammensatte behov, som kræver indsatser fra en bred vifte af instanser. Selv om der skal holdes et skarpt blik på specielle behov, og det specialiserede tilbud skal være til stede, er det vigtigt også at have øje for det hele menneske med mangeartede behov. På den måde kræves der koordination og overblik for, at sammenhængen i tilbuddet sikres. Delrapport 1 Side 6

256 Det betyder, at vi i denne analyse kobler indsatserne til hinanden, idet den højt specialiserede indsats ikke kan stå alene, men forstærkes ved samarbejde, opfølgning og koordinering. Konkret sker dette bl.a. ved, at ViSP indgår aftaler med kommunerne om at efteruddanne personale til at understøtte deres opgavevaretagelse af borgere med specielle behov. Specialisering er således et relationelt begreb, der står i forhold til noget andet. Når kommunerne på nogle områder løfter opgaver på et let specialiseret niveau, understøttes dette af et højt specialiseret fagligt niveau. Herigennem kan kvalificeres indsatserne yderligere. Niveauer for specialisering I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, handler specialisering om, hvordan man kan imødekomme særlige behov hos den enkelte borger og sikre levering af specialydelser til den lavest mulige enhedspris og samtidig bevare den særlig faglige ekspertise, der er behov for i tilbuddet. I rapporten Specialisering nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet, ligeledes fra Danske Regioner, beskrives karakteristika for det specialiserede som følgende: Det specielle behov kan opstå på baggrund af mange forskellige årsager som fx når det almene system ikke kan rumme den særlige indsats, der er behov for når der er tale om et betydeligt handicap i svær grad når der er tale om sjældne former for funktionsnedsættelser når behovet for indsats er komplekst med flere funktionsnedsættelser behovet kan være behandlingskrævende Den specialiserede ydelse er kendetegnet ved: et tilbud, der kræver særlig viden at det kan være komplekst og kræve indsatser fra flere aktører at det kan betjene borgere fra et større geografisk område at det ofte involverer flere forskellige sektorer og faggrupper at tilbuddet er individuelt tilrettelagt, tidsbegrænset og målsat Betingelser for opretholdelse og udvikling af det specialiserede: en afgrænset målgruppe med sammenlignelige behov, hvad angår vanskelighedernes art og sværhedsgrad faglige vidensmiljøer, som sikrer faglig sparring mellem medarbejderne stabilt økonomisk fundament, der muliggør planlægning og udvikling kræver en vis volumen for opretholdelse og udvikling passende geografisk størrelse Delrapport 1 Side 7

257 Formålet med at yde en specialiseret indsats i et kommunikationscenter er at gøre den enkelte borger i stand til at mestre sin hverdag og være mest muligt selvhjulpen. Tilbuddet er tidsbestemt og i overensstemmelse med rehabilitering af borgere. En klar niveauinddeling af ydelsernes specialiseringsgrad kan medvirke til at sikre høj faglig kvalitet og helhed i ydelserne under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Der skelnes mellem forskellige specialiserede niveauer, hvorpå en indsats kan ske. Danske Regioner definerer specialisering på social- og kommunikationsområdet som: Det højt specialiserede Det moderat specialiserede Det let specialiserede og Almenområdet Socialstyrelsen skelner mellem indsatser på Højt specialiseret niveau Specialiseret niveau og Alment niveau For begge gradueringer gælder, at det højt specialiserede niveau kræver høj faglig ekspertise/kompetencer (fx følger evidensbaserede/erfaringsbaserede metoder), højt kvalificerede faglige miljøer(fx fagpersoner arbejder primært med målgruppen) samt at målgruppen for tilbuddet er lille og har særlige behov. Disse niveauer kan til en vis grad sidestilles med Sundhedsstyrelsens definition af specialisering, som defineres på følgende niveauer: Højt specialiseret niveau Avanceret niveau Basalt niveau Sundhedsstyrelsens definition nævnes her, i det at der i sundhedsvæsenet opereres med denne forståelse af specialisering. Som virksomhed må ViSP ligeledes kunne koble sig til denne tilgang i samarbejdet om borgere, der har behov for en koordineret indsats mellem sundhedsvæsen, kommuner og specialundervisning. Der kan således optræde forskellige definitioner af specialisering omkring samme borger, afhængig af hvilken kontekst det defineres i. I praksis er det vigtigt at kende til ligheder og forskelle i begrebernes betydning, så samarbejdet mellem forskellige indsatser kan fungere på bedste vis. Delrapport 1 Side 8

258 Specialiseringsgrader Figur 1: Uddrag fra tre rapporter over deres forskellige definitioner på specialiseringsgrader Danske Regioner* Socialstyrelsen** Sundhedsstyrelsen*** Det højt specialiserede - Krav om høj faglig ekspertise - Målgruppen ofte lille og med særlige behov - Opretholdelsen kræver et geografisk større område end kommunegrænser - Kan være tilbud af midlertidig karakter - Borgeren bliver udredt og modtager undervisning i en tidsafgrænset periode Det moderat specialiserede - Målgruppens størrelse og bredde mere snæver end i det let specialiserede tilbud - Kræver højere faglig ekspertise - Målgruppen har mere komplekse behov - Behov for samarbejde kommunerne imellem for at sikre kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse Det let specialiserede - Opgaver der i dag varetages af kommunerne - Målgruppen er stor i antal og bredde - Forskelligartede og mindre specialiserede behov - De mest basale livs- og hverdagsfunktioner Højt specialiseret - Karakteriseret ved fagpersoner som fx talepædagoger, og speciallærere som ser og behandler tilstrækkeligt mange borgere med komlekse problemstillinger for derved at opnå viden om, hvordan de skal håndteres - Samarbejder med lokale, regionale og nationale vidensmiljøer - Tæt samarbejde med sygehussektoren - Målgruppen meget lille - Kompleksitet i problemstillingerne - Behov for samarbejde kommuner og regioner imellem Specialiseret niveau Ikke defineret i rapporten Alment niveau Ikke defineret i rapporten * Danske Regioner: Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap.(2012) ** Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur (november 2014) ***Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus (maj 2014) Specialiseret niveau - Varetages på sygehus eller af rehabiliteringsenheder -Lille forekomst af borgere med samme problemstillinger Behov for særligt kostbart udstyr - Komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser, som eventuelt sammen med helbredsforhold kræver særlige faglige kompetencer hos bestemte faggrupper Avanceret niveau - Moderat forekomst af borgere med samme problemstillinger - Samarbejde med sygehuse eller enheder på specialiseret niveau - Ofte behov for en koordineret indsats - Indsatser varetages i i tværfagligt regi af fagpersoner med særlige kompetencer inden for fagområdet /efteruddannelse på højt niveau - Muligvis behov for særligt udstyr, som Ikke er tilgængeligt på basalt niveau - samarbejde med specialiseret niveau med henblik på supervision og rådgivning Basalt niveau - Varetages af kommunernes sædvanlige tilbud - Muligvis alene et behov for genoptræningsindsats - Forekomst af borgere med samme problemstillinger er stor - Almindelig forekommende hjælpemidler, som ikke kræver særlige kompetencer at anvende. - Ingen særlige krav til organisering, koordinering og samarbejde. Delrapport 1 Side 9

259 Specialisering i praksis hvem løser hvilke opgaver? Vi vil kort her skitsere og sammenfatte kendetegn ved de forskellige specialiseringsniveauer: Højt specialiserede niveau Opgaven løses primært på de højt specialiserede institutioner. Der er tale om tilbud, der kræver høj faglig ekspertise, ydelserne leveres f.eks. på lands- og landsdelsdækkende tilbud og kommunikationscentre. For et højt specialiserede tilbud gælder det, at der kan være tale om: en lille målgruppe og/eller borgere med behov for et særligt, højt fagligt specialiseret tilbud at borgerens problemstilling er sjældent forekommende at borgeren har kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister, fx sygehussektoren. Der er ofte behov for tværfaglighed at borgeren har en midlertidig tilstand, der kræver specialindsats et behov for en vis kritisk masse at borgeren har flere samtidige funktionsnedsættelser at borgeren ofte har behov for særligt tilrettelagte tilbud, fx ene-undervisning at tilbuddet kan have en midlertidig karakter, hvor borgeren bliver udredt og modtager intensiv støtte og/eller undervisning i en tidsafgrænset periode Det moderat specialiserede niveau Opgaven løses overvejende i det specialiserede socialområde fx på specialundervisningsskoler, STU uddannelser, special/støtteteams i kommunerne, høreomsorg m.v. målgruppens størrelse og bredde er mindre end for det det let specialiserede niveau højere faglig ekspertise, da målgruppen har mere komplekse behov der kan være behov for samarbejde mellem flere kommuner for både kvantitet og effektiv ressourceudnyttelse tilbuddene skal suppleres med fx socialkompenserende indsatser og/eller specialpædagogiske/behandlingsmæssige indsatser Det let specialiserede niveau Opgaven løses overvejende af fx kommunale specialiserede institutioner. der er tale om forskelligartede, mindre specialiserede behov tilbuddet bidrager med og støtter borgeren i de mest basale livs - og hverdagsfunktioner der kan være behov for mindre behandlingsmæssige eller specialpædagogisk støtte Alment niveau Opgaverne løses primært af personale ansat på kommunalt niveau såsom på plejecentre, uddannelsesinstitutioner og produktionsskoler. Delrapport 1 Side 10

260 Valg af terminologi til denne analyse Vi har i denne analyse valgt at anvende terminologien fra Danske Regioner, da den specifikt opstiller graduering i forhold til specialisering på social- og specialundervisningsområdet (se figur 1 side 9) Omsat til ViSP og den specialiserede indsats betyder det, at de tre forskellige niveauer for specialisering står i et dynamisk forhold til hinanden, idet der er behov for en gensidig dialog, koordinering og løbende erfaringsudveksling for at kunne skabe det bedste resultat for borgeren. Figur 2: Dynamisk model, der viser bevægelsen mellem l de tre specialiseringsniveauer Forholdet mellem specialiseringsniveauer Det højt specialiserede ViSP yder udredning, undervisning og rådgivning og vejledning Det moderat specialiserede ViSP yder supervision og kurser Det let specialiserede/basale ViSP yder kurser og rådgivning samt vejledning Delrapport 1 Side 11

261 Faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed i drift af kommunikationscentre efter Lov om specialundervisning for voksne og Servicelovens 112 og 113 I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap nævnes følgende forudsætninger for at drive, etablere og udvikle de højt specialiserede tilbud: Stort befolkningsgrundlag Høj faglig ekspertise med specialviden på området Bæredygtige faglige miljøer Muligheder for nært samarbejde med sundhedsvæsnet Rapporten nævner, ud over de relevante uddannelser, elementer som teknologiske, organisatoriske samt ledelsesmæssige forudsætninger for at løse opgaverne effektivt, samt at erfaring og rutine er kendetegnende for et fagligt bæredygtigt miljø. Der peges i rapporten desuden på vigtigheden af, at medarbejdere med en snæver faglighed arbejder side om side med kolleger med en viden på beslægtede og tilgrænsende områder. I praksissammenhæng betyder faglig bæredygtighed At medarbejderne skal have relevante uddannelser, og At medarbejderne løbende sikres mulighed for kompetenceudvikling i forhold til nyeste effektive metoder og hjælpemidler Relevant uddannelse kan ikke stå alene, praksiserfaring er vigtig (øvelse gør mester) Praksiserfaring og rutine kræver et større fagligt miljø Det er vigtigt at der arbejdes tæt sammen med andre faglige miljøer (for eksempel sundhedsvæsnet) At teknologiske løsninger er en integreret del i ydelserne Den faglige bæredygtighed hænger nøje sammen med organisatorisk bæredygtighed. Tendensen i sundhedsområdet er, at man samler de specialiserede funktioner, mens der inden for kommunikationscentrene, landsdækkende, har været den modsatte tendens. Det har blandt andet haft konsekvenser for de små specialer: Den fragmentering af indsatsen (inden for kommunikationsområdet), som er sket over de seneste år, betyder, at det i mindre og mindre grad er muligt at opretholde de faglige miljøer inden for delmålgrupperne / subspecialerne (Citat: Danske Regioner Kvalitet og bæredygtighed. s.29) Dette udfordrer den faglige bæredygtighed ved blandt andet at gøre det vanskeligere at sikre praksisoplæring og videndeling. Delrapport 1 Side 12

262 Organisatorisk bæredygtighed involverer At understøtte den nødvendige specialiserede faglighed i tilbud til borgere med behov for kompenserende specialundervisning At sikre mulighed for videndeling og faglige netværk Fleksible tilbud, som er gennemskuelige for fagpersoner, borgere og pårørende Hensigtsmæssig tilgang til resurseudnyttelse og omkostningseffektivitet Økonomisk bæredygtighed vedrører ressourceforbrug med henblik på at skabe størst mulig effekt for borgerne med de midler, der er til rådighed. En mulighed kan være, at man sammenholder principperne Value-for-money (at investere for at genere værdi) og LEON-princippet (Laveste effektive omkostningsniveau, Sundhedsvæsnet) Value-for-money eller bedst egnede til billigste pris som det betegnes, når der er tale om hjælpemiddelområdet, sikres ved faglig viden om, hvad der har den største effekt = value, med kortest mulig intervention i tid (eller billigt egnede hjælpemiddel) = money. En vej til at sikre lavest effektive omkostningsniveau i forhold til rehabilitering af borgere med funktionsnedsættelser med behov for specialundervisning for voksne er at sikre samarbejde og koordination på det højt specialiserede niveau og aktører på det moderat og let specialiserede niveau: Undervisning af medarbejdere, der arbejder med borgere med funktionsnedsættelser, varetaget af højt specialiserede medarbejdere inden for den relevante faglighed Brobygning mellem specialiseringsniveauerne Samtidighed i opgaveløsningen på flere specialiseringsniveauer med mulighed for samarbejde og sparring For at drive et område økonomisk hensigtsmæssigt skal en finansieringsmodel rumme mulighed for og incitament til: Faglig udvikling i opgaveløsningen Rationel drift At give det nødvendige og tilstrækkelige tilbud til den enkelte borger Sikre minimale transaktionsomkostninger og bureaukrati (Kilde: Danske Regioner Kvalitet og bæredygtighed. s.23) Delrapport 1 Side 13

263 Der vil generelt være stordriftsfordele ved at samle ensartede ydelser i samme organisatoriske og fysiske enheder. Større enheder vil alt andet lige kunne drive en organisation mere økonomisk fordelagtig med lavere enhedsomkostninger end mindre enheder. Der vil herudover ofte være en større faglig kvalitet og robusthed i større organisatoriske enheder. Større fysiske enheder vil alt andet lige medføre lavere enhedsomkostninger, og dermed en mere økonomisk fordelagtig drift. Større enheder vil spare penge på ledelse, administrationen, bygningsdrift mm. i forhold til mindre enheder. Finansieringsmodeller mulige modeller til fremtidig drift af ViSP I det følgende vil vi kort beskrive 4 mulige finansieringsmodeller, som kan danne grundlag for samarbejde om de specialiserede ydelser, som ViSP i dag leverer til kommunerne. Modellerne er beskrevet i følgende to rapporter, som danner baggrund for dette afsnit: Analyse af Center for Hjælpemidler og Kommunikations bæredygtighed, KORA udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (2014), samt Administrative merudgifter ved takstfinansiering ved CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen, for borgere fra Greve og Lejre Kommuner, (2011) udarbejdet af arbejdsgruppe vedr. administrative merudgifter ved takstfinansiering af CSU, Roskilde, Kommunikation. Disse rapporter berører flere af de samme problemstillinger, som ViSP aktuelt arbejder med, og vi har derfor ladet dele af dem indgå i denne delrapport. Modellerne som er aktuelle at inddrage her er: Abonnementsmodel Pakkemodel Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Fuld takstfinansieringsmodel Modellerne kan ses som et spænd over to poler, hvor abonnementsmodellen udgør den ene pol og fuld takstfinansiering udgør den anden. I det følgende beskriver vi tanken bag hver model. For at markere forskellen mellem de to ydre poler (abonnementsmodellen og fuld takstfinansiering) beskriver vi fordele og ulemper ved netop disse to modeller. Abonnementsmodel Pakkemodel Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Fuld takstfinansiering Delrapport 1 Side 14

264 Abonnementsmodel ViSP er i dag drevet på baggrund af denne model. Prisen udregnes hvert år for den enkelte kommune på baggrund af indbygger antal. Der er fri trækningsret for kommunerne indenfor abonnementsaftalen. Fordele: Abonnementsmodellens på forhånd kendte rammebudget giver mulighed for at planlægge bemandingen og øvrige afsatte ressourcer til de serviceydelser, man skal levere, og de fastlagte mål man skal opnå. Særligt hvis der er usikkerhed om den forventede efterspørgsel, betyder det, at modellen kan sikre vished om økonomi og muligheden for at levere ydelser, når man skal. Ulemper: Abonnementsmodellens primære ulempe er den manglende indbyggede transparens og automatiske kobling mellem budget og aktivitet. Der er mulig uretfærdig fordeling af omkostninger. Dermed kan det være uklart, om de samarbejdende kommuner får det, de betaler for, og om de betaler det rigtige. Pakkemodel Pakkemodeller kan ses som muligheden for at kombinere elementer fra abonnementsmodellen og takstmodellen. Logikken bag en sådan model er, at man kan sikre et beredskab på nogle områder, mens man på andre områder i højere grad vil lade efterspørgslen styre. En finansieringsmodel baseret på en kombination af pakker og taksfinansierede ydelser kan sammensættes med forskellig vægtning elementerne imellem og med forskellig detaljeringsgrad. En pakke- model kan eksempelvis udformes således: Grundpakke Grundpakken kan tænkes som en forsikringspakke, der f.eks. kan indeholde følgende: Forsikringspakke Fri trækningsret Ikke aktivitetsafhængig Afhængig af antal indbyggere Svarende til en abonnementsmodel Grundpakken hviler på følgende økonomiske forudsætninger: Er ikke aktivitetsafhængig Kommunerne har fri trækningsret Afregning sker svarende til abonnementsmodel d.v.s. med udgangspunkt i antal borgere i den enkelte kommune. Fagpakker Hjerneskadepakke Høre Læsning og læring Kommunikation stemme/stamme IKT pakke Arbejdsmarkedsområdet Delrapport 1 Side 15

265 Det skal vurderes, om pakkerne med fordel skal beskrives med underopdelinger i forskellige niveauer med heraf følgende forskelligt indhold / ydelser. Pakkerne hviler på følgende økonomiske forudsætninger: Pris opgøres pr. pakke Prisen vil afhænge af den enkelte kommunes aktivitets- og ressourcetræk på de respektive pakker. Der tages ikke højde for eventuelle forskelle i det konkrete ressourcetræk indenfor den givne pakke pr. borger. Afregning sker således i forhold til pakker og ikke i forhold til enkeltydelser. Tilkøbes grundpakke og fagpakkerne vil dette skulle svare til det nuværende niveau / forbrug. Tilkøb af enkelte takstfinansierede ydelser Der er her mulighed for at tilkøbe ydelser til takstpris. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser på arbejdsmarkedsområdet. Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Denne model rummer en basisdel eller grundtakst, hvor borgere kan henvende sig og blive udredt og eventuelt visiteres videre til et kortere undervisningsforløb på max.5 timer. Timer herudover afregnes til fuld takstfinansiering. Fuld takstfinansiering Ved takstfinansiering får købere af ydelser i visitationen i højere grad mulighed for at skele til prisen for de ydelser, man overvejer at købe. Myndighed er ene beslutningstager i alle forløb. Fordele Modellen sikrer retfærdig fordeling af omkostninger og større omkostningsbevidsthed i visitationen af ydelser. Der er i denne model indbygget budgettilpasning til ændret efterspørgsel. Ulemper Modellen giver lav forsyningssikkerhed og budgetsikkerhed. Det er vaskeligere at lave en langsigtet planlægning og kompetenceudvikling. Der er en større administrativ belastning og potentielt højere enhedspriser grundet risikoafdeækning. Skitse af modellerne I det følgende har vi skitseret alle modeller med et borgerperspektiv for øje. Skitserne viser gangen i et givent forløb, og hvordan borgeren bevæger sig igennem forskellige forløb, afhængig af model. Delrapport 1 Side 16

266 Abonnementsmodel (ViSPs nuværende finansieringsmodel) Fase 1: Fri henvendelsesret Borgeren henvender sig frit til virksomhed med henblik på udredning/løsning af opgaven. Fase 2: Visitation Forløb afsluttes Udredning af borger Fase 3: Korte eller lange forløb Virksomhed skønner, at borger har behov for undervisningstilbud Iværksættelse og forløb af tilbud Forløb afsluttes Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 17

267 Pakkemodel Der skelnes mellem tre pakketyper: Grundpakke Fagpakker Takstfinansierede enkeltydelser som tilkøb Kommunen træffer beslutning om køb af pakketyper, som sikrer dem fri trækningsret. Fase 1: Grundpakke Fri henvendelsesret Borger henvender sig til virksomhed. Virksomheden foretager målgruppevurdering Fase 2: Udredning Forløbet afsluttes Virksomhed foretager udredning af borger Fase 3: Fagpakker Hjerneskade Kommunikation Stemme/stamme Arbejdsmarkeds området Høre Læsning og læring IKT Fase 3 4: Takstfinansierede enkeltydelser Enkeltydelser tilkøbes til fuld takstpris, hvis kommunen skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Delrapport 1 Side 18

268 Hovedstadens finansieringsmodel Undervisningspakke (kortvarig) Grundtaks for 5 timer / konsultationer eller undervisning (i 2011 til en pris på kr. pr. forløb) Timetakst (kun ved forbrug over 5 timer) Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Fase 1: Fri henvendelsesret Borger henvender sig til virksomhed. Virksomheden foretager målgruppevurdering Fase 2: Udredning Virksomhed laver en udredning på borger Forløb afsluttes Borger uden for målgruppe sendes til en anden virksomhed. Fase 3: Myndighed kontaktes Hvis virksomhed skønner, at borger har et undervisningsbehov kontaktes myndighed. Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 4: Myndighedsbeslutning Myndighed har 3 dage til indsigelser Fase 5: Kortvarig indsats Undervisningsforløb på maks. 5 timer. Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 6: Myndighedsbeslutning På anbefaling fra virksomhed foretager kommunen en vurdering af borgers undervisningsbehov. Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for yderligere undervisning. Fase s: Langt forløb Kommune skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for et yderligere undervisningstilbud Fase 9: Opfølgning Virksomhed laver opfølgning Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har yderligere behov for undervisning Delrapport 1 Side 19

269 Fuld takstfinansieringsmodel Timetakst Bestilleren betaler for det omfang, hvori ydelsen leveres på basis af virksomhedens timetakst, som indeholder samtlige ydelser forbundet med tilbuddet. Fase 1: Borgerhenvendelse Borger henvender sig til kommunen Fase 2: Udredning Kommune laver selv udredning på borger eller køber sig til ydelsen Forløb afsluttes Kommune vurderer, at der ikke er behov for udredning. Fase 3: Undervisningsbehov Kommune kontakter virksomhed efter eget valg, og bestiller forløb på X antal timer eller undervisningspakke Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 4: Iværksættelse af forløb Virksomhed iværksætter forløb på kommunens bestilling Fase 5: Opfølgning Virksomhed skønner, at borger har et yderligere undervisningsbehov Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for yderligere undervisning Fase 6: Myndighedsbeslutning På anbefaling fra virksomhed foretager kommunen en vurdering af Borgers undervisningsbehov. Fase 7: Undervisningsbehov Kommune kontakter virksomhed efter eget valg, og bestiller forløb på X antal timer eller undervisningspakke Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for et yderligere undervisningstilbud Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 20

270 BILAG 1. Administrative merudgifter ved takstfinansiering Der har i andre kommuner tidligere været arbejdet med at belyse forholdene omkring forskellige typer finansieringsmodeller. Dele af dette arbejde har vi inddraget i denne rapport. Nedenstående er uddrag fra rapport se kildeangivelse nederst på siden. Administrative aktiviteter opfattes her som de aktiviteter, der ikke har direkte med kerneydelsen at gøre. Man kan tænke på administration som kolde hænder og kerneydelsen som varme hænder. Hvis fx der kræves en større skriftlighed i forhold til sagsbehandlingen, opfattes det her som en administrativ meraktivitet på linje med regningsbetaling mv. Også under abonnementsordningen er der naturligvis udgifter til administration. Disse forsøges ikke opgjort her, hvor fokus er på de administrative merudgifter, takstfinansiering vil indebære. De administrative aktiviteter omfatter: Fagligt merarbejde som forberedelse til visitation. Fagligt merarbejde ved selve visitationen Forberedelse og gennemførelse af afregning Henvendelser mellem kommune, borger og CSU vedr. afklaring af spørgsmål Nogle brugere vil indebære en større administrativ meraktivitet end andre. Arbejdsgruppen har valgt at opstille konkrete skøn på gennemsnitlig meraktivitet pr. bruger, hvorefter den samlede meraktivitet opgøres ved at opskalere med antallet af brugere. Arbejdsgruppen har valgt at se på de administrative merudgifter både i den fulde takstmodel og i Hovedstadens takstmodel. Hovedstadens takstmodel: Hovedstadens takstmodel indebærer mindre administration, fordi der er en art bagatelgrænse på op til 5 timers samlet indsats, som købes samlet som en pakke. Prisen for denne pakke er kr (i 2011), og det koster det altså også, hvis den samlede indsats fx kun er 2 timer. En stor del af brugerne har et lille ressourcetræk på CSU Kommunikation, hvor udredning, visitation og undervisning kan gennemføres med en samlet indsats på under 5 timer. I en række tilfælde smelter udredning, visitation og undervisning sammen i en kort indsats, og de administrative merudgifter ved at adskille udredning, visitation og undervisning i selvstændige dele af processen vil være forholdsvis meget store. Den fulde takstmodel: Den fulde takstmodel er en BUM-model (bestiller-udfører-modtager), hvor udredning, visitation og undervisning er selvstændige dele af processen. Blandt andet KL foreslår, at kommunerne på meget specialiserede områder, hvor den faglige ekspertise i høj grad er placeret på virksomhederne og i knapt så høj grad hos myndigheden selv, som alternativ overvejer modificerede udgaver af BUM-modellen, hvor virksomhedernes ekspertise bringes i spil før selve udførelsen. Bagatelgrænsen kan også ses i det lys. Ovennævnte gennemgang af fordele og ulemper ved de idealtypiske modeller giver et billede af fordele og ulemper ved modellerne i deres rene form. Citat: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 21

271 BILAG 2. Vurdering af de administrative merudgifter ved takstfinansiering Fra samme rapport har vi inddraget følgende vurdering af merudgifter ved takstfinansiering. I denne kilde anvendes begrebet scenarie. Der opereres med fire scenarier, hvor vi har valgt at inddrage de to: Scenarie 1: Fuld takstmodel Scenarie 2: Hovedstadsmodellen Arbejdsgruppen har beregnet de administrative merudgifter. Med henblik på at bidrage til hjemkommunens vurdering af de administrative merudgifter har arbejdsgruppen sammenlignet den del af den nuværende abonnementsbetaling, som kan henføres til løn til CSU s personale med de administrative merlønudgifter. En oversigtstabel fremgår nedenfor og beregningerne forklares i de to efterfølgende afsnit.. Greve Kommune Lejre Kommune Scenarie Nuværende bidrag til lønudgifter Adm. Lønmerudgifter Nuværende bidrag til lønudgifter Adm. Lønmerudgifter Omkostningsstigning i % % 36% Bemærk, at der vedr. scenarie 1 og scenarie 2 herudover må påregnes nettomerudgifter for hjemkommunen ved selv at varetage hjælpemiddelpark specialistfunktion tilknyttet dertil Scenarie 1 og scenarie 2 CSU s samlede abonnementsindtægt i 2011 er kr. I abonnementsberegningen for 2011 udgør de samlede lønudgifter på CSU svarende til 55 % af abonnementsbetalingen. Greve Kommunes abonnementsbetaling er kr. og Lejre Kommunes abonnementsbetaling er kr. Greve Kommunes og Lejre Kommunes bidrag til de samlede lønudgifter på CSU kan dermed opgøres til hhv kr. og kr. Disse 55 % af abonnementsbetalingen, der direkte kan henføres til løn på CSU, vedrører altså de samlede nuværende budgetterede udgifter til kolde hænder (=administration) og varme hænder (=undervisning/konsulentydelse) Det er muligt at få et indtryk af størrelsesordenen af de administrative merudgifter ved takstfinansiering ved at sammenligne de nuværende totale udgifter til løn (varme og kolde hænder med de administrative merudgifter (kolde hæder), takstfinansiering vil indebære. I scenarie 1 hhv. scenarie 2 vil der være en omkostningsstigning på 71 % hhv. 36 %. Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 22

272 Kilder Danske Regioner: Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, 2012 Danske Regioner: Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet, 2012 Sundhedsstyrelsen: Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus 2014 Socialstyrelsen: Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, 2014 KORA: Analyse af Center for Hjælpemidler og Kommunikations bæredygtig, 2014 Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 23

273 Bilag: 5.3. Delrapport_2_april_2015.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87755/15

274 Delrapport 2 Side 1 af 28

275 Oversigt over ydelser som ViSP leverer under abonnementet I denne delrapport 2 indgår en samlet oversigt over alle ViSPs ydelser. Formål med delrapport 2 Oversigten har til formål at skabe overblik over alle ydelser, som ViSP leverer og samarbejder om med vores abonnementskommuner. ViSP har en mindre del af virksomheden som er indtægtsdækket herunder ansættelse af audiologopæder på sygehusene i Næstved og Slagelse. Struktur Oversigten er inddelt i: Kort beskrivelse af funktionsnedsættelsen, som er årsag til at borgeren henvender sig Angivelse af specialiseringsniveau på hvilket opgaven løses jævnfør definition fra Danske Regioner Beskrivelse af nødvendige samarbejdspartnere Opgørelse af antal borgere i forhold til den enkelte ydelse Tidsestimat er i forhold til forbrug af medarbejderressourcer på de enkelte ydelser. Oversigten følger ViSP s interne organisering. Det betyder, at den følger tilbuddene i de enkelte afdelinger og fremstår således som en gennemgang af ydelserne: Høreafdelingen Afdelingen for Læsning, Læring og IT Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation CI-opererede APD Tinnitus Skelnetræning Meniere Hyperacusis Tegnstøttet kommunikation Tegn Til Tale Justering af høreapparater Pædagogisk justering af høreapparater Afprøvning af høretekniske hjælpemidler Kommunikationskurser Døvblinde Job og hørelse Rådgivning/ vejledning/undervisning i forhold til hørevanskeligheder Høreomsorg Tinnitusinformationsmøder Undervisning af andre faggrupper APD ADHD Autismespektrum-forstyrrelser Eksekutive vanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad Sammensatte funktionsvanskeligheder Stationære kommunikationsvanskeligheder Kommunikationsvanskeligheder, børn Ordblindhed Jobbevarende hjælpemidler Afasi Dysartri Taleapraksi Kognitive kommunikationsvanskeligheder Parkinson, kommunikation ALS Løbsk tale Læbe/ganeopererede Mundhuleopererede Sclerose Læsp Snøvl Tracheostomi Stemmevanskeligheder Stammen Laryngectomerede Arbejdsafklarende indsats for borgere med erhvervet hjerneskade Neuropædagogisk indsats/ Logopædisk indsats Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus Side 2 af 28

276 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Høreafdelingen Konsulenterne i Høreafdelingen har som udgangspunkt kandidateksamen i Audiopædi / audiologopædi. Nogle konsulenter er uddannede i tiden før universitetsuddannelserne på disse områder. De har en grunduddannelse og stor erfaring som lærer suppleret med Speciallærer-uddannelsen med speciale i hørenedsættelser og tale- sprogvanskeligheder / læsevanskeligheder. Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de kan varetage området selvstændigt. Hver enkel ny medarbejder har brug for oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode. Alle konsulenter deltager i relevante kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre hørekonsulenter både nationalt og internationalt. CI - Cochlear Implant er et avanceret indopereret høreapparat, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd. Undervisningen bygger på - viden om fonemer, sprogets prosodi, artikulationsmåder og steder og ørets funktionalitet - lyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj - indholdstræning - høretaktik - hjælpemidler i forbindelse med CI - den psykologiske side af at have fået CI CI-netværk Odense og Gentofte sygehuse Høreklinikker i Regionen 20 borgere 0,3 årsværk APD - Auditory Processing Disorder: Ørerne hører fint, men hjernen ikke forstår, hvad der bliver sagt. (Helt ny diagnose, hvor vi venter antallet af diagnosticerede vil øges) - Undervisning ud fra en vidensbaseret tilgang med auditiv træning, sproglige ressourcer og metakognitiv træning, hjernens plasticitet. - høretaktik særlig med fokus på akustiske forhold og viden - hjælpemidler i forhold til APD, særligt FM-anlæg APD-netværk Høreklinikken i Slagelse 1 borger 0,05 årsværk Side 3 af 28

277 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Tinnitus øresusen, lyd inde i øret, selvom der ikke kommer nogen lyd - Udredning af den enkeltes specifikke problematikker Gennemgang af høreprøve, ørets anatomi og nervebaner Undervisning vha. - den kognitive model - mindfulness - Der gives forståelse og indsigt ved brug af: det limbiske system og den neurofysiologiske model - ny forskning inddrages - optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side. - give indblik i sammenhængen mellem stress søvn motion kost hørelse og tinnitus - defokuseringsteknikker Tinnitus-netværk Ørelæger Høreklinikker Høreforeningen Private butikker 171 borgere med Tinnitus alene 0,5 årsværk Skelnetræning - uddybe forståelse for egen funktionsnedsættelse, ved information om denne, samt ørets funktionalitet - ved lyttetræning i både ro og støj kan skelneevne optimeres - kommunikationsstrategier trænes og fokuseret på, ofte sammen med nærmeste pårørende - høretaktik Privatpraktiserende ørelæger Høreklinikker i Regionen 3 borgere 0,05 årsværk Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse (fortsættes næste side) Undervisning i strategier til at håndtere sygdommen, f.eks. ved - kognitiv arbejdsmetode, - neurofysiologiske forklaringsmodel, Side 4 af 28 Privatpraktiserende ørelæger Høreklinikker i Regionen 38 borgere 0,1 årsværk

278 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse - elementer fra mindfulness - der arbejdes for at optimere tolerancen for lyd, der opfattes generende. Der er stor risiko for isolation pga. støjoverfølsomheden. - optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side. - følge op på om høreapparatbehandlingen er optimal ved sygdommen, f.eks. programmuligheder og volumenkontrol. - ofte er der behov for Tekniske hjælpemidler, der fungerer sammen med høreapparatbehandlingen. - stress, kost, motion og søvn er i fokus og informeres om, da det kan have en forøgelses af sygdommens symptomer. - informationsaftener Hyperacisus / støjoverfølsomhed nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde. - Der arbejdes med strategier, bl.a. den kognitive og den neurofysiologiske model for at mindske de fysiologiske og ofte komplicerede psykosociale følger, og derved modarbejde en negativ spiral. - undervisning i ørets funktion og forståelse for akustiske forhold - der arbejdes med lydtilvænningsøvelser og afslapningsøvelser, f.eks. inddrages elementer fra Mindfulness. Privatpraktiserende øre- Læger Høreklinikker i Regionen 6 borgere 0,05 årsværk Side 5 af 28

279 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Tegnstøttet kommunikation (TSK) - ikke det samme som døves tegnsprog. Talesproget ændres ikke. Tegn til tale (TTT) Til borgere der enten venter på at få CI eller grundet alder / medicinske årsager ikke kan få det. Udbydes på mange niveauer. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med borger og dennes opgivelser TSK fyldte en del mere i undervisningssammenhæng tidligere, men nu hvor CI operationer er blevet mere almindelige er behovet dalet. Primært en kommunikationsmetode i forhold til kommunikationsbesværede psykisk udviklingshæmmede og småbørn med tale-vanskeligheder. Kurser for personale talepædagoger i kommunerne tilbydes ad hoc. 5 borgere 0,05 årsværk 2 kurser for personale 0,05 årsværk Justering af høreapparater Herunder pæd. sager, (høreprøve og tilpasning af høreapparater på svage borgere, oftest plejehjemsbeboere.) Ved hjælp af software til computeren til diverse forskellige høreapparater, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. - Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. - Der foretages altid otoskopi før en justering. - Et høreapparat forventes at kunne fungere minimum 4 år, hvorfor efterjustering oftest bliver nødvendigt. Høreklinikker i Regionen Høreomsorg i kommunerne/plejepersonale 625 borgere 1,3 årsværk Side 6 af 28

280 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Pædagogisk justering af høreapparater På baggrund af uddybende samtale om borgers hørevanskeligheder i dagligdagen gennemgås høreapparatets øvrige muligheder, f.eks. ændring af programmer. Samtalen fører ofte til undervisning i basal høretaktik, kendskab til eget høretab/skelnetabs betydning. Tilvænningsproblematikker med høreapparaterne og gennemgang af vedligeholdelse og rengøring er implicit. Ved hjælp af software til computeren, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. Der undervises undervejs i høreapparatets funktioner. 812 borgere 1,8 årsværk Afprøvning af høretekniske hjælpemidler Udredning for at afdække behovet - ICF inspireret, hvorefter der foretages afprøvning af de relevante hjælpemidler, efter afprøvningen sker ofte ved tilkobling til høreapparater via software i computeren. - på baggrund af udredning og afprøvning kan der sendes en ansøgning på borgerens vegne til kommunen. - undervisning i brug af hjælpemidlet. - give øvrige gode råd til kommunikation i det daglige liv, høretaktik. Side 7 af 28 Landsdækkende netværk Teknikere med faglig indsigt. 640 borgere 0,8 årsværk

281 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Kommunikationsundervisning (på hold og individuelt) Undervisningens mål er at øge indsigten i høretabet og de øvrige forhold, som påvirker hørehæmmedes og pårørendes kommunikation og mestring, herunder: - gennemgang af eget høretab og skelnetab samt betydningen af dette - almindelige psykiske reaktioner på høretab og håndtering af disse - betydningen af lydforhold og bevidstgørelse af korrekt placering - undervisning i personlige strategier for både den hørehæmmede og den pårørende 20 borgere 0,1 årsværk Døvblinde Der ydes rådgivning og vejledning til døvblindblevne i tæt samarbejde med Synscentralen. - tæt opfølgning på om høreapparaterne er optimale, borgers situation taget i betragtning - der ydes undervisning og supervision til kontaktpersoner til døvblinde. - der informeres om relevante høretekniske hjælpemidler med mulighed for afprøvning. Synscentralen - netværk Høreklinikker i regionen Private butikker Puljeørelæger 30 borgere 0,2 årsværk Job og hørelse hvor høreproblemerne relaterer sig til / påvirker erhvervsevnen eller giver egentlige problemer med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. (fortsættes næste side) Koordinerende instans, samle viden om og til sagen, have støttende og afklarende samtaler med borgeren samt at lave oplæg til sagsbehandler på Jobcentret, audiologisk afdeling mv. Ofte ret komplekse sager, hvor der ofte optræder en psykisk overbygning. 75 borgere 0,4 årsværk Side 8 af 28

282 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Job og hørelse Langvarige sager, hvor Høre- og specialkonsulenten ofte er eneste gennemgående figur. Rådgivning og undervisning vedr. hørevanskeligheder til borgere, pårørende og samarbejdspartnere Høreafdelingen har telefontid/træffetid og indkald dagligt, hvor hørekonsulenter svarer på spørgsmål/aftale det videre/klarer lettere hørerelaterede opgaver. 1,55 årsværk Høreomsorg et tilbud til borgere, der ikke selv kan klare den daglige vedligeholdelse og betjening af høreapparatet Tilkøb Vordingborg og Næstved Kommune Undervisning af personale i ældre plejen. Skift af slange og filtre. Betjening og vedligeholdelse af høreapparater. Henvisning til anden hjælp efter behov. 481 borgere 1.5 årsværk Tinnitusinformationsmøder Undervisning og rådgivning af andre faggrupper 4 gange årligt inviterer ViSP borgere til informationsmøder Give en grundig forståelse og sikre kendskab til: - ørets anatomi, - livet som hørehæmmet baseret på faktuelle undersøgelser/forskningsresultater - høresystemet- f.eks. hvor man skal henvende sig. - give øget kendskab til god kommunikation - de fagspecifikke områder uddybes. Ca 100 borgere 0,1 årsværk 0,1 årsværk Side 9 af 28

283 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Afdelingen for Læsning, Læring og IT Specialundervisningskonsulenterne i Afdelingen for læsning, læring og IT har som udgangspunkt en læreruddannelse og PD i specialpædagogik/en speciallæreruddannelse - evt. suppleret med en kandidatuddannelse eller masteruddannelse inden for relevant faglighed. I Uddannelsesteamet har alle konsulenter en uddannelse i at undervises voksne ordblinde. Nyansatte introduceres ved sidemandsoplæring og kollegial supervision samt eventuelt efteruddannelse. Generelt er vidensdeling, kollegial supervision og interne kurser er en væsentlig faktor i den løbende kompetenceudvikling og tværgående faglighed. I IKT-teamet er tværfaglig viden på et moderat specialiseret niveau om de enkelte funktionsnedsættelser en forudsætning for IKT-opgaveløsning på højt specialiseret niveau Alle konsulenter deltager i relevante netværk, kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre konsulenter både nationalt og internationalt. ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Hos voksne ændrer hyperaktiviteten sig ofte til indre uro og rastløshed. For en voksne med ADHD vil opgaver, der kræver overblik, let blive uoverskuelige - Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - deltagelse i netværkssamtaler - brobygning til uddannelser og job - kognitiv coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. - Mentorer og 85-ansatte støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktpsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 36 borgere 0,2 årsværk (0,4 årsværk) ASF (autismespektrumforstyrrelser) (fortsættes næste side) Ved Aspergers syndrom eller ASF, hvor der ikke er tale om mental retardering: - Specialpædagogisk Side 10 af 28 - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - Uddannelsesinstitutioner - Produktionsskoler 12 borgere 0,2 årsværk

284 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 udredning/kognitiv screening (fortsat) - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning ASF (autismespektrumforstyrrelser) i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne. Ved Aspergers syndrom optræder der ikke generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Mennesker med Aspergers syndrom udvikler ofte ledsagende psykiatriske komplikationer, herunder ADHD, OCD og depression. Eksekutive vanskeligheder De eksekutive funktioner er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. De eksekutive funktioner medvirker til at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bruges i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd. - Generelt: Kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - specialpædagogisk udredning/kognitiv screening (evt. teorihenvisning) -psykoedukation - individuelt tilrettelagt kognitive gruppeforløb, sammensat ud fra den enkeltes muligheder for at profitere af undervisning i gruppen - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - deltagelse i netværkssamtaler Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Side 11 af 28 - Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning - Distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - Interesseorganisationer - Borgerens netværk - Visitatorer - Arbejdsgivere, mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - Uddannelsesinstitutioner - Produktionsskoler - Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning - Distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - Interesseorganisationer - Borgerens netværk - Visitatorer - Arbejdsgivere - Mentorer og 85-ansatteog andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktpsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 78 borgere 0,3 årsværk (0,8 årsværk)

285 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Specifikke indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder kan eksempelvis være ordblindhed og sproglige vanskeligheder som Specific Language Impairment (SLI)/dysfasi (vanskeligheder der ofte optræder komorbidt). Det kan også være følge af en hjerneskade, medfødt eller erhvervet. - Specialpædagogisk udredning/ udredning for sproglige vanskeligheder (impressive og ekspressive) - Undervisning i: -fonologi (sprogets lydsystem) -morfologi/syntaks (de grammatiske regler for bøjninger og ordstilling) -semantik (sprogets betydning) -pragmatik (sprogets anvendelse i sociale kontekster) Undervisningen tilbydes eventuelt indledningsvis som afdækkende eneundervisning og derefter på små hold. - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler Ordblindescreening og udredning efter FVU-loven Ordblindeundervisning Hensyntagende undervisning i matematik og/eller engelsk Hensyntagende danskundervisning - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 23 borgere Ordblindeundervisningen er efter statstakst og medregnet under Ordblindhed 0,2 årsværk (0,21 årsværk) Generelle indlæringsvanskeligheder, det inferiøre område (IQ fra 70-85) (fortsættes næste side) Specialpædagogiks udredning (kognitiv screening, Raven, udredning for sproglige vanskeligheder) Afdækkende eneundervisning Kompenserende undervisning som eneundervisning og holdundervisning. Afprøvning og undervisning i kompenserende hjælpemidler Hensyntagende dansk og matematik Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - sociale virksomheder og STUuddannelser - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 26 borgere 0,22 årsværk (0,25 årsværk) Side 12 af 28

286 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Generelle indlæringsvanskeligheder - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad Sammensatte funktionsvanskeligheder: - Vanskeligheder der optræder komorbidt, eksempelvis ADHD og ordblindhed, ordblindhed og talevanskeligheder - Der er tale om to eller flere funktions-vanskeligheder, der optræder hos samme borger, for eksempel svære læsevanskeligheder i sammenhæng med sociale, psykiske og/eller kognitive vanskeligheder IKT-hjælpemidler - Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - afdækkende eneundervisning - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler PAS-screening (pædagogisk analysesystem) med henblik på pædagogiske anvisninger og supervision Understøttelse af læring samt kompenserende undervisning i praktisk fællesskab (situeret læring) - Hensyntagende undervisning på små hold - Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Mentorer og 85-ansatte støttepersoner sociale virksomheder og STUuddannelser produktionsskoler jobcentre ungdommens uddannelsesvejledning (Neuro)psykologer interesseorganisationer borgerens netværk visitatorer arbejdsgivere - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - misbrugskonsulenter - arbejdsgivere 18 borgere 0,22 årsværk (0,11 årsværk) 99 borgere 0,9 årsværk (0,9 årsværk) Side 13 af 28

287 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Stationære kommunikationsvanskeligheder, voksne, (Hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113) som er forårsaget af eksempelvis: - afasi/dysartri - svær ordblindhed eller andre svære læse- og skrivevanskeligheder - CP (Cerebral parese/spastisk lammelse) - ALS (Amyotrofisk Lateralsclerose) - Andre bevægelseshandicap - Udredning af hvilket hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i forhold til kommunikationsvanskelighederne der anvendes både højog lavteknologiske hjælpemidler. - afprøvning af og instruktion i hjælpemidlet - instruktion og undervisning af pårørende og relevant fagpersoner. - anbefaling af hjælpemidler til bevilling (Billigst og bedst egnet) Teknisk support Tværfagligt samarbejde internt og eksternt - opholdssteder/døgntilbud - borgerens netværk - visitatorer - regionale og nationale netværk - jobcentre - folkeskoler - STU-uddannelsessteder 167 borgere 0,3 årsværk (2,75 årsværk) Kommunikationsvanskeligheder, børn (primært folkeskoleloven) - Rådgivning og vejledning i børnehaver og folkeskolen (fra barnet er 2 år og 9 måneder) i forhold til høj- og lavteknologiske kommunikationshjælpemidler. - kort afdækning af hvilke hjælpemidler, det er relevant, skolen indkøber til et bestemt barn. Evt. kortere udlån af hjælpemidlet. - Folkeskoler - kommunale ergoterapeuter mv. - PPR - forældre 19 borgere 0,3 årsværk - generel rådgivning og vejledning i forhold til teknologiske hjælpemidler på folkeskoler. Stationære kognitive funktionsnedsættelser Som eksempelvis ved: - Udviklingshæmning - hukommelsesvanskeligheder - udviklingsforstyrrelser - Udredning af hvilket kognitivt hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i hverdagen - undervisning i brugen af det kognitive hjælpemiddel - Kommunale visitatorer - jobcentre - mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - arbejdsgivere - sociale virksomheder 65 borgere 0,6 årsværk Side 14 af 28

288 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Ordblindhed (Statsligt finansieret) - screening og udredning for ordblindhed - ordblindeundervisning efter FVU-loven, herunder undervisning i brug af læse- og skrivekompenserende hjælpemidler - hensyntagende ordblindeundervisning i matematik og engelsk - VUC (driftsherre på den statsligt finansierede ordblindeundervisning) - produktionsskoler - erhvervsskoler - jobcentre - UU-vejledere - øvrige tilbud på ViSP 106 borgere 4 årsværk Jobbevarende hjælpemidler - Udredning for hvilke hjælpemidler, der kan kompenserer borgere i job, så jobbet kan bevares (Lov om aktiv beskæftigelse) - Teknisk support Jobcentre Arbejdsgivere 22 borgere 0,1 årsværk (0,05 årsværk) Tilkøb af en halv stilling til Næstved Kommunes særligt tilrettelagte uddannelser til unge med særlige behov USB/STU - høre- og talepædagogisk bistand - IKT-udredning og -undervisning - PAS-udredninger - deltagelse i STU-netværk og nævn - vejledning og rådgivning samt kurser i forhold til tale- og hørevanskeligheder - hensyntagende undervisning - vejledning og rådgivning i forhold til andre uddannelser - Handicap og - psykiatriforvaltningen - Børn og ungeforvaltningen - UU-specialvejledere - Næstved Sociale virksomhed og andre udbydere af USB/STU - Distrikspsykiatrien 0,5 årsværk Andre tilkøb - IKT-pgaver efter servicelovens 112 eller LAB i forhold til udenkommunale borgere - kurser - IT-rygsækundervisning - Undervisning af anbragte børn 0,5 årsværk Side 15 af 28

289 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Konsulenterne i Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation har som udgangspunkt bachelor-/kandidateksamen i logopædi/audiologopædi eller PD-uddannelse i specialpædagogik med speciale i tale- sprogvanskeligheder eller neuropædagogik, speciallæreruddannelsen med speciale i tale- sprogvanskeligheder. To konsulenter er hhv. master i specialpædagogik og rehabilitering. Ligeledes er ansat ergoterapeut, fysioterapeut og neuropsykolog. Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de varetager et område selvstændigt, som del af de specialiserede faglige miljøer. Alle nye medarbejder deltager i oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode. Alle konsulenter deltager i relevante efteruddannelsesforløb, udviklingsprojekter, kurser og konferencer, nationalt og internationalt. Afdelingen er organiseret i fagteams, således at hvert team repræsenter et primært speciale og med beslægtede subspecialer. Formålet med et specialpædagogisk tilbud er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en borgers funktionsnedsættelse. Alle tilbud tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges som eneundervisning og/eller hold-undervisning samt rådgivning og vejledning. I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med individuelle mål. Afasi Vanskelighederne er af sproglig karakter og kan omfatte problemer med - sprogproduktion - sprogforståelse - læsning og læseforståelse - skrivning og stavning - regning og talforståelse Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen (fortsættes næste side) Sproglig udredning af borgeren ved bl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjer i Vejledninger i udredning udarbejdet af Danske Tale-Høre- Synsinstitutioner, 2007: - WAB (Western Aphasia Battery) - MAST (Mississippi Aphasia Screening Test) - PALPA (Psycholinguistic Assessments of Language) - CETI (The Communicative Effectiveness Index) - MAVS (Mobilisering af verber og substantiver) - HAST (Haukeland-afasi-screeningtest) - A91 (Dansk Afasiundersøgelse 1991) Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - psykoedukation (information om hjerneskaden og følgerne heraf) Side 16 af 28 Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen 134 borgere 3,23 årsværk

290 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Afasi (fortsat) - forbedring af den kommunikative - evne ved hjælp af kompenserende strategier Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner - iltmangel - forbedring af de sproglige funktioner ved hjælp af: Mentorer - MODAK (Modalitetsaktivering) - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - CILT-inspireret Undervisning (Constraint-induced- Language-Therapy) - kommunikation ved hjælp af SCAmetoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia) Sygehuse Dysartri Vanskelighederne viser sig ved nedsat motorisk kontrol af taleorganerne og kan omhandle - upræcis/utydelig udtale - problemer med at regulere stemmestyrke - ændret stemmeklang - problemer med at Sproglig udredning af borgeren ved bl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjer i Vejledninger i udredning udarbejdet af Danske Tale-Høre Synsinstitutioner, 2007: - TDU (Talepædagogisk dysartri udredning) Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale koordinere vejrtrækning og tale - snøvlende tale - ændret taletempo - monoton stemmeføring - urytmisk tale Bosteder Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 117 borgere 1,95 årsværk Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - psykoedukation (at lære at forstå hjerneskaden og dens følger for talefunktionen) - råd og vejledning i forhold til den forandrede taleevne med henblik på at optimere kommunikationen - målrettet undervisning i forhold til at forbedre: - artikulation - vejrtrækning - stemmeføring - taletempo - talemelodi og betoning - regulering af lydstyrke og tonehøjde Side 17 af neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer

291 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Taleapraksi Er karakteriseret ved nedsat evne til at programmere taleorganerne til at producere de ønskede sproglyde. Problemet viser sig ved manglende evne til at igangsætte ord eller til at foretage et villet skift mellem sproglydene i et ord. Der ses ofte flere tilløb til ordmobiliseringen, og evnen til at fremkalde et ord kan være meget svingende. Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Udredning af talevanskelighederne ved hjælp af - hierarkiske ordlister - SpAT (Sprechapraxietherapie) afdækning af artikulationsrelevant mundmotorik og lydsyntese-evne Da taleapraksi oftest ses i forbindelse med afasi, vil undervisningen tit være en del af afasiundervisningen (se ovenstående). Der vil ligeledes blive arbejdet med: - psykoedukation - med henblik på bedre at kunne forstå og håndtere den nye livssituation efter hjerneskaden. - råd og vejledning i forhold til at forbedre kommunikationen, samt at inddrage kompenserende strategier. I det målrettede arbejde med taleapraksien inddrages ofte: - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - mundmotoriske øvelser med henblik på at forbedre evnen til sikker placering af læber og tunge til artikulationen - SpAT-metoden (Sprechapraxietherapie), som inddrager mundbilleder, håndtegn og verbale instruktioner til at opnå en automatisering af sproglydsproduktionen - Artikulationsøvelser Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer 10 borgere 0,29 årsværk Optræder ofte sammen med afasi Side 18 af 28

292 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Kognitive kommunikationsvanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som nedsat - opmærksom - indlærings- og hukommelsesfunktion - overblik og planlægning Derudover - følelsesmæssige ændringer (fx øget angst, irritation, temperament) - personlighedsmæssige ændringer (fx øget temperament) - sociale vanskeligheder - manglende indsigt og erkendelse af egen situation - øget træthed Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Specialpædagogisk udredning med fokus på ressourcer og begrænsninger. Der undervises i psykoedukation, for at opnå indsigt i og forståelse af egen situation, samt hvilken betydning følgerne kan have i hverdagen og på arbejdsmarkedet. I gruppeundervisning, hvor den ramte møder andre i lignende situation arbejdes der med: Erkendelse af egne situation. Opmærksomhed og hukommelse Træthed/energi Ændret personlighed og livskvalitet I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med egne mål. Træning og kompensation af de kognitive vanskeligheder er centralt, så både dagligliv og arbejdsliv klares med hensigtsmæssige strategier. Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer 237 borgere 8,22 årsværk Side 19 af 28

293 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Parkinsons sygdom, Kommunikations vanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - utydelig udtale - svag, monoton stemmekraft - aftagende stemme - monotont stemmeleje - hæs, luftfyldt eller skurrende stemme - korte, hurtige talefremstød - tøven eller besvær med at sætte stemmen i gang Udrednings- og testmateriale - LPU (Logopædisk Parkinson Udredning) Undervisningen omhandler - indføring i talens og stemmens funktioner samt sygdommens indvirkning på samme - målrettet tale- og stemmeundervisning, herunder kompenserende strategier med henblik på optimal taletydelighed - på sigt alternative kommunikationsmidler Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjemmehjælp 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen 25 borgere 0,4 årsværk Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i nervesystemet hjernestammen. Arbejdsgiver Parkinsons sygdom er en progredierende lidelse. ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose), tale og kommunikationsvanskeligheder Sygdommen kan begynde med tale, tygge- og synkebesvær (bulbær ALS) eller med svind af muskulatur og spastiske lammelser i arme og/eller ben (spinal ALS) (fortsættes næste side) Tilbuddet afvikles oftest i borgerens eget hjem. Undervisningen mål er at sikre kommunikationsevnen, først og fremmest ved at - vedligeholde talen gennem vejrtræknings- artikulationsmimiske- og mundmotoriske øvelser - senere ved hjælp af lav- som højteknologiske hjælpemidler - Introduktion til et af de føromtalte hjælpemidler finder oftest sted før ALS-team, Neurologisk afdeling i Roskilde Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind Kommunerne herunder bl.a. Hjælpemiddelcentralen, plejepersonale Pårørende Privatpraktiserende læger 7 borgere 0,19 årsværk Side 20 af 28

294 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 de faktiske funktionsnedsættelser indfinder sig, for at sikre kommunikationen gennem hele sygdomsforløbet ALS (fortsat) ALS er en sygdom der angriber nerveceller og nervebaner i centralnervesystemet. ALS er en progredierende lidelse. I undervisningen inddrages de pårørende og evt. hjælpere for bl.a. at støtte og opfordre borgeren til at kommunikere bedst muligt på trods af sygdommen. Løbsk tale, Udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - hurtig, stødvis og utydelig tale - gentagelser af stavelser, ord og lyde (stammen) - sætninger er uforståelige - sammentrækning af ord - afbrudte sætninger Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - regulering af talehastighed - arbejde med bevidsthed og selvindsigt vha. optagelser i forhold til tempo, taletydelighed og prosodi - DAF-træning (Delayed auditory feedback) - evt. mundmotoriske øvelser UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,05 årsværk Ved svære former for løbsk tale kan der være tale om nedsat - opmærksomhed - overblik og struktur - koncentration - springende tankegang - evne til at lytte Løbsk tale er en kronisk tilstand, hvor borgeren skal lære at forholde sig til den løbske tale, så kommunikationen bliver bedre. Side 21 af 28

295 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Læbe-/ganeopererede, Udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - upræcise bevægelser tunge, læber, gane, - kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/ mundmotorik. Vanskelighederne opstår af medfødte misdannelser af - læben - gummen - ganen Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - metafonundervisning i forhold til brug af fonologiske kontraster På baggrund af talepædagogens viden om anatomi, fysiologi og artikulation og med udgangspunkt i udredningen af borgerens formåen trænes - mundmotorik - artikulation - lyttefærdighed (med henblik på selvkorrektion af talen) - kompenserende strategier - formidling af viden om læbeganespalte - rådgivning og vejledning om læbe-ganespalte UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 3 borgere 0,04 årsværk Mundhule-opererede, udtalevanskeligheder Tale- og udtalebesvær efter behandling og fjernelse af cancer i fx - tunge - læber - kind - gane Herved kan opstå store vanskeligheder med at kommunikere forståeligt pga. de ændrede forhold i tunge, gane, læber og kinder. Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - formidle viden om talefunktionen og om artikulationssteder - bevidsthed/opmærksomhed på egen udtale - instruktion, funktionstræning, artikulationstræning, lære kompensationsstrategier - prosoditræning (talenaturlighed og forståelighed) - evt. også stemmetræning, hvis stemmen er påvirket Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Arbejdsgiver Jobcenter 10 borgere 0,11 årsværk Side 22 af 28

296 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Neurologisk ambulatorium Sclerose, udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Udredning af udtalevanskeligheder: - TDU (Talepædagogisk dysartri udredning) Ved sproglige vanskeligheder: - primært WAB (Western Aphasia Battery) Slagelse sygehus Sclerosehospitalet i Haslev Privatpraktiserende læge Der arbejdes med taleundervisning/motorik Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet, karakteriseret ved inflammation, demyelinisering og degeneration af nervetråde Sygdommen er kronisk og oftest progredierende Ved stemmevanskeligheder: - STUAD (Skema til udredning af dysfoni) Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - opmærksomhedstræning - formidle viden om tale- og stemmefunktionen - rådgivning og vejledning - instruktion i specifikke øvelser alt efter begrænsning - funktionsmæssigt, prosodisk - kompensatoriske strategier - hjælpemidler Arbejdsgiver Jobcenter 14 borgere 0,14 årsværk Læsp, Udtalevanskelighed Vanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik. Årsagen er en artikulationsforstyrrelse, der rammer s-lyde og s-lignende lyde. Kan kategoriseres i følgende kategorier På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes tungefunktion med - tungemotoriske øvelser (inspireret af Daniel Garliner s MFT, myofunktionel terapi) - artikulationsøvelser - kompenserende strategier og lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale - formidling af viden om læsp UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,05 årsværk Side 23 af 28

297 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Læsp, Udtalevanskelighed - læsp, der skyldes en perifer organisk defekt - funktionelt betinget - hørenedsættelse - hypoton muskulatur i taleorganerne - tandstillingsfejl Snøvl, Udtalevanskeligheder Upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik Årsagen er en obstruktion i næsen eller i indgangen til næsen ved polypper. Andre årsager kan være en skæv næseskillevæg eller dårlige pladsforhold i næsehulen Udredning af ganesejlets funktion (anatomi og fysiologi) og udtalemønster foretages. På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes - ganesejlsfunktion med motoriske øvelser - artikulationsøvelser - kompenserende strategier - lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale - formidling af viden om snøvl UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,03 årsværk Tracheostomi, påvirket talefunktion Vanskeligt ved at tale og skal evt. lære at tale med en taleventil. Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - irriterede slimhinder i halsen efter canceroperation eller strålebehandling Udredning af artikulationsvanskeligheder og tracheostomiens påvirkning af talefunktion. På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi samt tracheostomi og talekanyle og elevens formåen, trænes den bedst mulige - artikulation og brug af taleventil - kompenserende strategier og Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Arbejdsgiver Jobcenter 5 borgere 0,06 årsværk Side 24 af 28

298 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i ulykkestilfælde - andre sygdomme lyttetræning kan anvendes - formidling af viden om artikulation Stemmevanskeligheder Vanskeligheder opleves oftest som - hæshed - stemmetræthed - rømmetrang og hoste - smerter og ømhed i halsen - nedsat stemmestyrke - ændringer i stemmelejet - stemmesvigt - manglende kontrol over stemmen Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - Afoni - Dysfoni - Persisterende falcet - Noduli - Ødemer - Polyp - Granulomer - Papillomer - Recurrensparese - Spastisk dysfoni - Fonasteni - Cyste og Vocal Cord Dysfunktion Udredning af Dysfoni - STUAD (Skema til udredning af dysfoni) Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ATHS (Amternes Tale Høre Syn) forankringssted for stemmefagområdet, CSU Roskilde, 3. udgave, juni Der arbejdes med fokus på flg. områder: - stemmehygiejne - afspænding/udstrækning - kropsholdning - talerespiration - stemmeøvelser - resonans - artikulation Foniatrisk Klinik, Køge sygehus Privatpraktiserende Øre-næsehals læger Jobcenter Arbejdsgiver 121 borgere 1,8 årsværk Stammen, Udtalevanskeligheder Forstyrrelse i talerytmen, med ufrivillige gentagelser, forlængelse eller blokering af lyde. Det kan være svært at få ordene frem og talen kan Undervisningen består af elementer af fluency shaping og modifikation (van Riper) - elementer fra Mc Guire (specielt vejrtrækningsøvelserne). - Der er yderligere fokus på taletempo bløde udtrækninger, Regionale stammenetværk UU-vejledere PPR Bosteder 14 borgere 0,26 årsværk Side 25 af 28

299 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 gå helt i stå. Stammen kan udvikle sig til taleangst og lavt selvværd samt usikkerhed i sociale situationer. fonation med blød ansats, optagelser og spejløvelser, afspænding, mindfulnessinspirede øvelser, DAF-træning (delayed auditory feedback),arbejde med den psykologiske overbygning, Efterskoler Uddannelsesinstitutioner - samt gradueret eksponering Årsagen til stammen er ikke kendt Laryngectomerede (Strubeløse), ingen tale Bortopereret strube pga. cancer eller i sjældne tilfælde ulykkestilfælde. ViSP samarbejder med Kommunikationscentret i Roskilde, der løser opgaven omkring de strubeopererede i hele Region Sjælland. CSR Roskilde Operationen gør, at borgeren skal trække vejret gennem et åbningshul på halsens forside. En følge heraf er, at borgeren ikke vil være i stand til at tale Tilbuddet kræver høj faglig ekspertise, målgruppen er lille. For sikring af kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse har ViSP, CSR Roskilde og CSU Slagelse indgået en samarbejdsaftale om varetagelse af tilbuddet. Jobcentrene kan udover den indsats der hører under abonnementet tilkøbe Arbejdsafklarende indsats for borgere med en erhvervet hjerneskade Den arbejdsafklarende indsats er fleksibelt og individuelt tilrettelagt og ViSP tilbyder - et sammenhængende forløb fra den kompenserende voksenspecialundervisning til det arbejdsafklarende forløb - iværksættelse af arbejdspraktikforløb i samarbejde med jobcentre og virksomheder - rådgivning/vejledning til samarbejdspartnere - dokumentation af borgerens Pårørende Privatpraktiserende læge Arbejdsgiver Jobcenter Rehabiliteringsteams Virksomhedskonsulenter Mentorer 26 borgere 0,95 årsværk (0,25 årsværk) Side 26 af 28

300 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 arbejdsmarkedskompetencer til brug for videre sagsbehandling - kvalitetssikring af indsatsen ved løbende opfølgning efter endt arbejdsafklaring herunder mulighed for deltagelse i mødet med rehabiliteringsteam Kildebo tilkøber Neuropædagogisk indsats samt Logopædisk indsats Varetagelse af den neuropædagogiske og logopædiske indsats til kursister på Kildebo. Indsatsen indgår i det tværfaglige genoptræningstilbud. 0,48 årsværk Ligeledes indgår faglig supervision til personale på Kildebo Region Sjælland tilkøber: Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus Indsatsen udføres på hhv. - Næstved Sygehus, Geriatrisk afdeling - HAV (Hjerneskadeafsnittet, Vordingborg) Pr. 1. februar 2015 er HAV flyttet til Næstved, og nye navn er CNN (fortsættes næste side) Formålet med aftalen er - at varetage den logopædiske indsats som led i den tværfaglige behandling på sygehuset - at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den opståede kommunikative funktionsnedsættelse ved at støtte patienten til at opnå den bedst mulige sprog- / tale- og kommunikationsevne - at igangsætte logopædisk vurdering og rådgivning i alle relevante sager inden udskrivning og derved medvirke til kontinuitet i det samlede rehabiliteringsforløb - at stille oplysninger om Side 27 af 28 3,5 årsværk

301 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) logopædiske vurdering til rådighed for det tværfaglige samarbejde (Center for neurorehabilitering Næstved) - Slagelse Sygehus, Neurologisk afdeling - Nykøbing Sygehus, Geriatrisk afdeling Indhold og opgaver - at udrede og beskrive patientens sproglige og talemæssige funktion og funktionsnedsættelse med henblik på at bidrage til en samlet genoptræningsplan. - at afprøve kommunikationsstrategier og etablere kommunikation med mobilisering af kommunikative ressourcer hos omgivelserne - at afprøve og etablere kommunikation via IKT- og andet hjælpemidler, hvor det skønnes relevant - at planlægge og gennemføre undervisning, rådgivning og vejledning på baggrund af ovenstående - at rådgive og vejlede pårørende - at udarbejde oplæg til visitation til evt. fortsat logopædisk indsats fra ViSP efter udskrivning Side 28 af 28

302 Bilag: 5.4. Arsberetningen_2014_.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87756/15

303 Årsberetning 2014 Hjerneskade og Kommunikation Høre Læsning, Læring og IT Kommunikationscenter for Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg Kommuner

304 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Om ViSP... 5 Hvem henvender ViSP sig til?... 5 Klyngesamarbejdet... 5 Små specialer... 6 ViSPs ydelser i ViSPs medarbejdere... 6 Medarbejderforudsætninger... 6 ViSPs organisation... 7 Samarbejdspartnere... 8 Henvendelse til og oplysninger om ViSP... 8 Ydelseskatalog... 8 Telefonbetjening... 8 Hjemmesiden... 8 Facebook... 8 Fri henvendelse... 9 Hvor finder man ViSP? ViSPs bestyrelse Lovgrundlag Økonomi Ydelserne Kerneydelser Hjerneskade- og Kommunikationsområdet Høreafdelingen Læsning, Læring og IT Cases Statistik for 2014 indenfor abonnementsaftalen Hvad har Høreafdelingen leveret i november 2014? Samlet statistik for ViSP Faxe Kommune Guldborgsund Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Vordingborg Kommune Eksempler på tidsestimater over ikke cpr.relaterede / ikke registrerede ydelser IKT og genbrugsordningen Tilkøbsydelser Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

305 3 Forord Det er med glæde, at vi kan præsentere denne nyopdaterede årsberetning fra ViSP. Årsberetningen har fået nyt design og indhold afstemt med de ønsker, som vi undervejs har fået fra vores samarbejdskommuner. Med en nyvalgt bestyrelse, som aktivt arbejder for kendskab til ViSP, og de arbejdsområder, som ViSP repræsenterer, er jeg som bestyrelsesformand godt tilfreds med resultatet. Årsberetningen redegør for og giver indblik i de mange aktiviteter, som sker for og sammen med borgere i vores samarbejdskommuner. ViSP er sammen med kommunernes personale med til at gøre en positiv forskel for borgere med funktionsnedsættelser. Kirsten Devantier, Bestyrelsesformand for ViSP Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

306 4 Indledning Vi ønsker med denne årsberetning at sætte endnu skarpere fokus på vores aktiviteter i forhold til kommunerne og de enkelte borgere. Vi vil gerne agere med mest mulig transparens, da det giver grundlag for at have en forståelse af ViSP som organisation. ViSP er optaget af at være i tæt dialog med de enkelte kommuner for hermed at understøtte det brede samarbejde, som er helt nødvendigt for at skabe gode resultater for de enkelte borgere. I den forbindelse udvikler vi fortsat vores faglighed, således at vi kan bevare et højt specialiseret fagligt miljø, som er grundlaget for at kunne løse komplekse, specialiserede opgaver i relation til udredning, undervisning, rådgivning og vejledning af borgere med funktionsnedsættelser. Vi oplever en stigende interesse for vores kursusvirksomhed, særligt kurser til fagpersonale i kommunerne. Specielt er der interesse for kurser i brugen af MODAK (kommunikation for afasiramte), neuropædagogik og pleje af hørehæmmede. Vi oplever ligeledes en stigende interesse fra uddannelsesområdet og jobcentrene, idet der er behov for en særlig indsats i relation til unge med særligt sammensatte funktionsnedsættelser, som har vanskeligt ved at fastholde en ungdomsuddannelse. Og det kan vi gøre noget ved! Vi har ommøbleret lidt i huset, som konkret rummer bygningerne i Næstved og Nykøbing og decentrale lokationer, herunder omfordelt en del af personalet og givet nye navne til de faglige områder: Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation Afdelingen for Læsning, Læring og IT Høreafdelingen Hertil har vi vores administration og tekniske personale. Annette Torp Jensen Centerleder Årsberetningen 2014 vil være at finde på ViSPs hjemmeside Eller via denne QR-kode: : Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

307 5 Om ViSP Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde. Det specialiserede socialområde dækker over tilbud til handicappede børn og voksne. Med strukturreformen i 2007 overtog kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for området. IT-baserede kommunikationshjælpemidler, kognitive hjælpemidler mv. Øvrige svære kommunikative vanskeligheder i forhold til de almene krav borgerne udsættes for i det daglige liv Opgaverne på kommunikationsområdet løftes af kommunikationscentrene samt af de landsdækkende og landsdelsdækkende tilbud i Danmark. Ved strukturreformen hjemtog Næstved Kommune således Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP). ViSP er et kommunikationscenter, der indgår ved løsningen af flere af kommunernes opgaver i sammenhæng med rehabiliteringsopgaven med henblik på arbejdsmarked og uddannelse samt i forbindelse med sikringen af, at borgere med funktionsvanskeligheder kan bevare, stabilisere og udbygge færdigheder. ViSPs ydelser har et læringssyn og et dannelses-/uddannelsessyn som sin sigtelinie. Hvem henvender ViSP sig til? I overskriftsform tilbyder ViSP ydelser til borgere inden for følgende faglige områder: Vanskeligheder inden for sprog, tale og stemme Kognitive vanskeligheder Følgevirkninger efter en erhvervet hjerneskade Vanskeligheder i forhold til hørelse Svære læse-/skrive- /regnevanskeligheder Ordblindhed Klyngesamarbejdet I Region Sjælland er det valgt at organisere kommunikationscentrenes arbejde i klynger bl.a. med den baggrund at sikre nærhed mellem tilbuddene og kommunernes andre opgaver. Den fysiske nærhed spiller en væsentlig rolle for opgaveløsningen også i forhold til at reducere omkostningerne. For ViSPs vedkommende omfatter klyngen følgende kommuner: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg Kommuner. Det, at ViSP leverer ydelser til disse fem kommuner, hvor befolkningsunderlaget udgør ca indbyggere, sikrer en faglighed som også udnyttes på tværs mellem diverse funktionsvanskeligheder fx ved sammenhængen mellem Følger af hjerneskade og hørelse, Hjerneskade og syn, Hjerneskade og psykiske vanskeligheder Flere tværgående eksempler, som ikke er hjerneskaderelateret Relationen mellem disse og bl.a. uddannelses- og sundhedsområderne Hørenedsættelse og læsevanskeligheder Læsevanskeligheder og kognitive funktionsnedsættelse Indlæring og psykiske lidelser Udviklingsforstyrrelser og læsevanskeligheder Udfordringen er at fastholde balancen mellem det, der lokalt efterspørges og den faglige specialisering og at sikre, at denne Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

308 6 kan være tilstrækkelig til at bevare og udbygge den faglige bæredygtighed. Små specialer Fagligheden på ViSP spænder vidt (se senere afsnit om fornødne medarbejderforudsætninger). I forhold til små specialer, hvor hyppigheden af fremkomsten er for ringe til at oprette den høje faglighed på ViSP alene, har det vist sig nødvendigt - for at opnå en kritisk masse af borgere og - for at etablere og vedligeholde faglige miljøer at indgå i aftale med de to kommunikationscentre i Region Sjælland i henholdsvis Slagelse og Roskilde om levering af ydelserne i et fællesskab. Disse små specialer er områder som fx APD (Auditory Perception Disorder) Ménière Tinnitus Tegnstøttet Kommunikation Stammen Demens Laryngectomerede Mundhuleopererede Læsp Læbe/gane Tinnitus ViSPs ydelser i 2014 ViSPs medarbejdere ViSP beskæftiger for tiden ca. 75 medarbejdere. Medarbejderforudsætninger ViSP har en omfattende efter- og videreuddannelsesaktivitet. Sideløbende hermed deltager ViSPs medarbejdere i kommunale, regionale og landsdækkende netværk. ViSPs personale har som uddannelsesbaggrunde: Master i o Specialpædagogik o Rehabilitering o Offentlig ledelse Cand mag i o Audiologopædi o Logopædi o Læsning Speciallærer med speciale i o neuropædagogik o læsning Cand pæd.pæd.psyk Cand pæd. i filosofi PD i Specialpædagogik m.speciale i o sprog-/talespeciale Neuropsykolog Fysioterapeut Ergoterapeut I 2014 har ViSP under abonnementet leveret cpr.relaterede ydelser til ca borgere fra de fem samarbejdskommuner Derudover har ViSP afviklet en lang række ikke cpr.relaterede i form af kurser, informationsmøder temadage uddannelsesaktiviteter mv. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

309 7 ViSPs organisation ViSP er organiseret i følgende hovedfagområder: Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation under ledelse af afdelingsleder Helle Fejfer Høreafdelingen samt Administration og teknisk personale begge under ledelse af vicecenterleder Ketty Gjellerup Afdelingen for Læsning, Læring og IT under ledelse af afdelingsleder Helle Djuraas Organisationsdiagram Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

310 8 Samarbejdspartnere ViSP samarbejder med en lang række fagpersoner og uddannelsesinstitutioner. Heraf kan nævnes: Sagsbehandlere i forvaltninger og jobcentre PPR i kommunerne Sociale virksomheder Produktionsskoler VUC Diverse bosteder Ældrecentre Ungdomsuddannelser Sygehuse Privatpraktiserende læger Speciallæger UU Genoptræningscentre 85 Hjerneskadeforum Henvendelse til og oplysninger om ViSP Hjemmesiden Navne på medarbejdere på ViSP kan ligeledes findes på hjemmesiden. ViSPs hjemmeside undergår i tiden en større revision, og i skrivende stund kan man få en god fornemmelse af det færdige resultat. Af vigtige elementer på hjemmesidens forside kan vi, udover beskrivelser af de forskellige fagområder, nævne henvisningsskemaet og tilmelding til ordblindeundervisning, hvor borgere og samarbejdspartnere kan udfylde skemaerne, så vi allerede fra første kontakt modtager de fornødne oplysninger. På hjemmesiden vil man også kunne følge kommende aktiviteter og seneste nyheder. Ydelseskatalog ViSPs tilbud er nærmere beskrevet i et ydelseskatalog, som kan findes på ViSPs hjemmeside Telefonbetjening ViSP har personlig telefonbetjening dagligt mellem kl. 8 og 12 Facebook ViSP er nu også at finde på Facebook. Her kan man læse opslag om aktiviteter, som foregår på ViSP, eller aktiviteter, som ViSPs medarbejdere har været en del af.. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

311 9 Sagsgang ved henvisning /henvendelse til ViSP Fri henvendelse Borgere fra de fem abonnementskommuner har fri henvendelsesret til ViSP, som vurderer berettigelsen og evt. iværksætter et tilbud med henblik på at kompensere for virkningen af handicappet eller funktionsnedsættelsen. Tilbuddet afpasses til den enkelte og ViSP holder sig i nær kontakt med borgerens hjemkommune med henblik på at afpasse tilbuddet tværfagligt og tværsektorielt i forhold til kommunens øvrige tilbud. Sagsbehandlere, læger, pårørende og andre samarbejdspartnere har ligeledes mulighed for at rette henvendelse til ViSP. Efter at ViSP har modtaget en henvendelse/ henvisning sendes sagen til visitation i det relevante fagområde. Herefter indkaldes borgeren til en samtale, hvor et evt. følgende forløb afklares. Typisk vil et forløb kunne se ud som følger: Henvisning Udredning Visitation til specialpædagogiske ydelser som o Eneundervisning o Holdundervisning o Rådgivning og vejledning til borgeren og evt også til andre fx personale eller pårørende eller o Henvisning til andre tilbud Evaluering Inden ophør af tilbuddet på ViSP vurderes i samarbejde med borgeren om målet er nået, og hvad der skal ske i det videre, enten i form af afslutning af tilbuddet eller yderligere undervisning til borgeren, pårørende eller personale. Ved undervisningsophør vil en henvisning til andre tilbud også kunne komme på tale. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

312 10 Hvor finder man ViSP? For at borgerne i de fem abonnementskommuner kan opnå et så optimalt og lettilgængeligt tilbud som muligt råder ViSP over en række decentrale lokationer, hvor tilbud kan afvikles. Udover hovedadressen Birkebjerg Allé 3 i: Og afdelingsadressen Skovboulevarden 1 i: råder ViSP også over lokaler på Sundhedscentret Præstøvej 78 i: (Undskyld stavningen) Sundhedscentret Sdr. Boulevard 84,1 i: Uddannelsescentret Søvej 8 i: Sundhedscentret Peblingerenden 2 i: Samt Valdemarsgade 39 i: Hvor det skønnes at have stor betydning for udbyttet af undervisningen, kan undervisningen tilbydes i fx: borgerens hjem plejecenter sygehus arbejdsplads sociale institution uddannelsesinstitution mv. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

313 11 ViSPs bestyrelse ViSPs bestyrelse er sammensat af repræsentanter for kommunalbestyrelserne i de fem kommuner, som ViSP har abonnementsaftale med, repræsentanter udpeget af Danske Handicaporganisationer, repræsentant for LO samt repræsentanter for medarbejdere på ViSP. Sammensætningen er som følger: Repræsentanter for kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune: Kirsten Devantier (Bestyrelses- og udvalgsformand) Suppleant: Gunver Birgitte Nielsen Åse Christensen Suppleant: Jette Leth Buhl Repræsentanter udpeget af Danske Handicaporganisationer: Stella Steengaard (Ordblindeforeningen), (næstformand) Bent Vedsø Suppleant: Merete Frederiksen Repræsentant for Landsorganisationen (LO): Kredsformand Lisbeth Schou (Socialpædagogernes Landsforbund) Repræsentanter for personalet på ViSP (HK og Danmarks Lærerforening) Hanne Wolffhechel, underviserrepræsentant, TR Marianne Hansen, HK-repræsentant Tilforordnet bestyrelsen og sekretær: Centerleder Annette Torp Jensen, ViSP Repræsentant for kommunalbestyrelsen i Faxe Kommune: Udvalgsformand Nadja Bruun Thurø Suppleant: Mogens Stilhoff Repræsentant for kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune: Udvalgsformand Kim Petersen Suppleant: Peter E. Jonassen Repræsentant for kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune: Udvalgsformand Lene Hatt Suppleant: Annette Max Repræsentant for kommunalbestyrelsen i Lolland Kommune: Udvalgsformand Anette Knoblauch Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

314 12 Karakteristisk for undervisningen er, at den skal være målrettet, fremadskridende og individuelt tilrettelagt. Lovgrundlag ViSP arbejder i henhold til en række love og bekendtgørelser. De væsentligste er Loven om Specialundervisning for voksne Servicelovens 112 (omhandlende hjælpemidler) og Servicelovens 113 (omhandlende forbrugsgoder). Af bekendtgørelsen til Lov om specialundervisning for voksne fremgår det: 1.Specialundervisning for voksne er et tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning.. Økonomi ViSPs økonomi er sammensat af abonnementsordningen suppleret med en mindre andel af indtægtsdækket virksomhed: 1. En abonnementsordning, hvor de samarbejdende kommuner betaler ind til et samlet budget i forhold til antal borgere i kommunen og 2. Indtægtsdækket virksomhed, hvor en række samarbejdspartnere har indgået aftaler med ViSP Ad 1. I forhold til abonnementsordningen har ViSP indgået aftale med følgende fem kommuner: Faxe Kommune (13%) Guldborgsund Kommune (23%) Lolland Kommune (16%) Næstved Kommune (31%) og Vordingborg Kommune (17%) Tallene i parentes angiver de fem kommuners %-vise andel af ViSPs samlede abonnement. Stk. 2 Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Herudover kan nævnes andre tilgrænsende lovgivninger, som ViSP agerer i samspil med: Lov om Folkeskolen Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Sundhedsloven Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

315 13 Ydelserne ViSP registrerer cpr-relaterede ydelser med følgende oplysninger: Elevens kommunale tilhørsforhold Elevens navn Cpr. nr. Initialer på underviser Ydelsens timeantal Ugenummer og år for påbegyndt tilbud Kategori (Udredning, undervisning, rådgivning/vejledning eller kvalitetssikring) samt Ydelsen beskrevet i overskrift Hvad er medtaget i registreringen? I den registrerede tid medgår: Konfrontationstid Tid til rådgivning Forberedelse Journalskrivning Samarbejde Hvad er ikke medtaget i registreringen? Til gengæld er tid til: Administration Visitation Opretholdelse af faglighed Kollegial supervision Evt. transport mv. ikke medregnet. Hvor kan man læse mere om ViSPs ydelser? Ydelsesoversigten kan findes på ViSPs hjemmeside Afrapportering til kommunerne To gange årligt fremsender ViSP en detaljeret oversigt over kommunens træk på ydelserne til fagcheferne i de fem samarbejdskommuner. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

316 14 Kerneydelser Hjerneskade- og Kommunikationsområdet tilbyder rådgivning/vejledning og undervisning til borgere med Følgevirkninger efter blodprop, blødning, ulykke eller anden sygdom i hjernen Stemmevanskeligheder efter fx hals- og luftvejssygdomme, cancer, operation, strålebehandling i halsområdet Stammen Artikulationsvanskeligheder fx læsp, læbe/ganeopererede, mundhuleopererede efter cancer Behov for jobrelaterede samtaler fx rådgivning/vejledning til borgeren, virksomhed og kommunale jobcentre Pårørendeundervisning til voksne, børn og unge. Rådgivning/vejledning til samarbejdsparter. Arbejdsafklarende indsatser til borgere med erhvervet hjerneskade efter særlig aftale med det kommunale jobcenter. Udredninger foretaget på ViSP For alle udredninger gælder det, at når en kommune henvender sig til ViSP for at få en borger udredt inden for rammen sendes udredningen efterfølgende med borgerens samtykke til hjemkommunen. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

317 15 Høreafdelingen tilbyder Rådgivning/vejledning og undervisning til borgere med høretab, med skelnetab med høreapparat eller som står for muligvis at skulle have det, hvilket fortsat er en kommunal forpligtelse som er CI-opereret (Cochlear Implantat), eller som står foran en operation som har Meniére som har Tinnitus med behov for ene- eller gruppeundervisning i, hvordan det at have hørevanskeligheder tackles bedst muligt med behov for jobrelaterede samtaler evt i samarbejde med det kommunale jobcenter Ovenstående ydelser er fortsat en kommunal forpligtelse. I ViSPs Høreafdeling er det ligeledes muligt at afprøve høretekniske hjælpemidler samt lære, hvorledes disse anvendes i dagligdagen. Som et nyt tiltag i Høreafdelingen er der indført SMS-adviseringsservice til borgerne. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

318 16 Området for Læsning, Læring og IT tilbyder Undervisning, rådgivning og vejledning til borgere med vanskeligheder i forhold til Opmærksomhed, Hukommelse og struktur Specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, herunder ordblindhed/dysleksi og talblindhed/dyskalkuli Kommunikation Afdelingen består af to teams: et IKT-team og et SFV-team (Sammensatte funktionsvanskeligheder) IKT-teamet IKT-teamet udreder borgere med behov for personlige kommunikationshjælpemidler og kognitive hjælpemidler samt skriver anbefalinger til de bevilgende kommuner. Teamet giver instruktion og underviser i - samt giver råd og vejledning om - brugen af hjælpemidlerne. IKT-teamet udreder også borgere med henblik på anbefaling af og pris på jobbevarende hjælpemidler. SFV-teamet Borgere med kognitive funktionsvanskeligheder, evt. i kombination med indlæringsvanskeligheder, bliver udredt og undervist ved SFV-teamet. Teamet varetager også vejledning og rådgivning til uddannelsessteder, netværk, arbejdsgiver mv. i forhold til borgerens resurser og vanskeligheder. ViSP tester for ordblindhed i forbindelse med ansøgning om jobbevarende hjælpemidler. Ordblindeundervisning ViSP tilbyder ordblindeundervisning efter driftsoverenskomst med VUC Storstrøm. Undervisningen kan gives som eneste tilbud til borgeren eller i sammenhæng med et tilbud om specialundervisning for voksne. Undervisningen kan tilbydes i samarbejde med tilbud fra jobcentre, produktionsskoler, sociale virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Der kan tilbydes hensyntagende ordblindematematik samt ordblindeengelsk i tilknytning til ordblindeundervisningen. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

319 17 Cases - eksempler på forløb på ViSP Case: Hjerneskade Kvinde, 48 år, indlægges via 112 på sygehuset. CT scanningen viste et stort infarkt i højre temporalis og talamus. Fysiske udfald: Venstresidig kraftnedsættelse og let venstresidig facialisparese. Neuropsykologisk undersøgelse viste: Hurtig udtrætning, manglende sygdomserkendelse, manglende initiativ, svingende opmærksomhed og koncentration, problemer med delt opmærksomhed, manglende overblik og indlæringsvanskeligheder på grund af usystematisk arbejdsområde. Udskrives med genoptræningsplan og henvisning til ViSP. Sagen behandles i Kognitive team. Her tilbydes kvinden en specialpædagogisk udredning, som danner baggrund for tilrettelæggelsen af et undervisningstilbud på ViSP. Der igangsættes indledningsvis ene-undervisning, der senere kombineres med holdundervisning. Pårørende modtager pårørendeundervisning og løbende rådgivning/vejledning. Der er tilknyttet 85 som tilbydes faglig supervision, og der er løbende samarbejde for at sikre rette indsats. Kvinden er tilknyttet arbejdsmarkedet og skal senere i forløbet afprøve arbejdsevnen på nuværende arbejdsplads. ViSP tilbyder arbejdsgiver og jbcenter rådgivning/vejledning til forløb og indgår efter aftale med jobcenter et arbejdsafklaringsforløb (tilkøbsydelse). Case: Afasi Mand, 68 år, med apoplexia cerebri i hø. hemisfære overflyttes fra Roskilde Sygehus til Næstved Sygehus efter trombolysebehandling. Pt. er venstrehåndet og havde ved indlæggelsen ve.sidig hemiparese og facialisparese og betydelig grad af afasi. Udskrives med genoptræningsplan og henvisning til ViSP. Sagen behandles i Afasi/dysartri teamet. Her tilbydes borgeren en logopædisk udredning, som danner baggrund for tilrettelæggelsen af et undervisningstilbud på ViSP. Der igangsættes ene-undervisning. Pårørende modtager pårørendeundervisning og løbende rådgivning/vejledning. Der tilbydes senere hold-undervisning. Borgeren genindlægges med nyt infarkt og udskrives efter indlæggelsen til en aflastningsplads på plejecenter. Sagen genhenvises til ViSP og der foretages en revurdering af indsats, og der igangsættes ene-undervisning, da der forsat er udviklingspotentiale samt faglig supervision til personalet. Ligeledes nyt rådgivnings-/vejledningsforløb til pårørende. Efter endt undervisningsforløb etableres kontakt til kommunal samtalegruppe for vedligeholdende indsats og socialt samvær med ligestillede. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

320 18 Case: Stemmevanskeligheder: Kvinde, 48 år, henvist til foniatrisk klinik i Køge pga. stemmevanskeligheder og er professionel stemmebruger i sit arbejde, nu sygemeldt. Undersøgelse viser laryngitis cronica. Dysfoni. Henvises til ViSP med henblik på logopædisk intervention. Sagen behandles i Stemme-teamet. Her tilbydes borgeren en logopædisk udredning, som danner baggrund for tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb på ViSP. Der tilbydes ene-undervisning. Borgeren kan genoptage sit arbejde. Case: Stemmeundervisning Mand, 50 år, er opereret for byld i halsen og henvises til ViSP af foniatrisk klinik i Køge. Stemmen er nu hæs og luftfuld. Tendens til diplofoni (dobbeltstemme), som oftest skyldes lammelse af stemmebånd. Arbejder som konsulent og taler dagligt meget i telefon og er afhængig af at kunne bruge sin stemme. Manden tilbydes en logopædisk udredning, som danner baggrund for efterfølgende logopædisk intervention, som foregår ved ene-undervisnig. Case: Logopædisk undervisning Kvinde, 40 år, henvist fra Odense Universitets Sygehus til ViSP efter vellykket operation af cancer i mundhulen, hvor halvdelen af tungen er bortopereret. Der høres nu svære artikulationsvanskeligheder. Kvinden henvises til ViSP og tilbydes en logopædisk udredning, som danner baggrund for tilrettelæggelse af logopædisk intervention på ViSP. Der tilbydes ene-undervisning. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

321 19 Case: 1. gangsbruger af høreapparat Kvinde, 81 år henvist fra egen ørelæge til centralvisitationen i Region Sjælland. Har valgt at blive høreaparatbehandlet på audiologisk afdeling på Nykøbing F. Sygehus. Kvinden har været gennem en fuld høreundersøgelse på audiologisk afdeling, og det er konstateret, at der er et svært høretab. Der er taget aftryk af ørerne og i samråd med kvinden, er der valgt høreapparater. Da kvinden fremtræder svag og tillige har dårlig gangfunktion har audiologisk afdeling vurderet, at hun vil profitere bedst af at høreapparater bliver tilpasset i eget hjem. Høreapparater bliver sendt til ViSP, og en lokal hørekonsulent tager kontakt til kvinden og aftaler et hjemmebesøg, hvor høreapparater bliver tilpasset til borgers høretab. Der bliver desuden undervist i brug af høreapparater, tilvænning og kommunikationsstategier. Datteren er tilstede ved instruktionen, og det vurderes hvor meget praktisk hjælp der skal iværksættes fra kommunens hjemmepleje til rengøring og vedligeholdelse af høreapparaterne. Isætning af høreapparaterne volder problemer, og det er nødvendigt med et antal opfølgende besøg i hjemmet for at sikre kontinuerlig brug af høreapparater. Ved efterkontrolbesøg efterjusteres høreapparaterne, og hørekonsulenten erfarer, at kvinden har vænnet sig til lyden i høreapparaterne. Der er dog stadig problemer med at høre lyden i TV, og dette er til gene for naboerne. Hørekonsulenten vejleder i muligheden for at afhjælpe disse problemer. Løsninger afprøves efter mindsteindgreb princippet - kan der gøres noget ved TV, placering i stuen, akustik i rummet? osv. Det vurderes at der bør afprøves forskellige hjælpemidler. Der afprøves bl.a teleslynge og borger profiterer af dette. Der søges derfor om dette hjælpemiddel hos kommunen og høreapparater justeres ind ift. anvendelsen af teleslynge. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

322 20 Case: Cochlear implantat (CI) Mand, 60 år med progredierende, svært høretab gennem mange år. Er kendt i ViSPs Høreafdeling gennem de sidste 20 år. Høretabet giver svære kommunikationsproblemer, både privat og på arbejdsmarkedet. Telefonering er ikke mulig og deltagelse i møder er vanskeligt. Der er og har været tale om sygemelding og fagforeningen har været inde i billedet mhp. fastholdelse på arbejdsmarkedet. Grundet meget svært høretab og massive skelneproblemer er det ikke længere muligt at kompensere for høretabet med høreapparater, og manden er derfor indstillet til cochlear implantation til operation på CI-centrene i Gentofte, Odense eller Århus. Opereres i Gentofte. Har nu fået CI på begge ører, er blevet opereret med 3/4 års interval. Har i perioden inden operation haft samtaler med en hørekonsulent på ViSP og modtaget rådgivning/vejledning ift. den kommende cochlear implantation. Efter operationen og tilslutning af taleprocessor på Gentofte CI-center har manden modtaget CI undervisning på ViSP. Har efter det første CI gået i et undervisningsforløb på 18 timer med en time 1 gang ugentligt hos en hørekonsulent. Efter 2. CI har han gået i et undervisningsforløb på 12 timer. I undervisningen har manden lært at udnytte lyden i sit CI bedst muligt: Bl.a at høre forskel på hverdagslyde, skelne mellem forskellige stemmer og talesprogslyde og høre musik og instrumenter. Endvidere har han lært strategier til at tackle sin nye identitet som CI bruger og har har fået øvelser og apps til hjemmetræning og trænet dagligt. Hustru har deltaget i dele af samtalerne og undervisningen og har været en god støtte for KL. Der er foretaget en række tests i starten og i slutningen af undervisningsforløbet for at vurdere hørestatus og effekten af undervisning. Manden kan for første gang i 30 år høre i en telefon, og vilkårene for mundtlig kommunikation i hjemmet og andre sociale sammenhænge er forbedret væsentligt. Undervejs er det vurderet, om der er behov for høretekniske hjælpemidler. Rådgivning/vejledning er til en hver tid til rådighed. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

323 21 Case: Tværgående forløb, progredierende lidelse Mand 60 år, diagnosticeret med ALS Amyotrofisk Lateral Sklerose. ALS er en sygdom, der angriber de nerveceller i rygmarven og hjernen, som ved viljens hjælp styrer musklernes bevægelse. Der findes forskellige former for ALS, der er navngivet ud fra de symptomer, den starter med. Fælles for de tre kategorier er, at de alle videre udvikler sig til det, man forstår ved klassisk ALS. Borgeren indberettes til ViSP via ALS-teamet i Roskilde, hvor diagnosen stilles. Borgeren får to dage efter indberetningen til ViSP besøg af en talepædagog, der arbejder med vedligeholdende taletræning (bl.a. stemmetræning og mundmotoriske øvelser) og kommunikation i bredeste forstand (brug af kropssprog, mimik, gestik m.m). I perioden juli - januar undervises der i alt 9 gange. I januar er der stadig nogen talefunktion tilbage hos borgeren, men kontaktes af IKT-teamet på ViSP via talepædagogen, med henblik på afprøvning af alternative kommunikationshjælpemidler, så borgeren er forberedt i det øjeblik talen helt svigter. Der er nu et parallelt samarbejdsforløb ViSPs fagområder imellem, hvor der stadig taletrænes, men hvor der også afprøves forskellige former for kommunikationshjælpemidler, som borgeren endnu kan betjene manuelt. Der afprøves blandt andet Lightwriter, ipad og Alfabetisk-udpegningstavle, for at finde den bedste løsning for borgeren. Borgeren vælger selv at købe en ipad, og forskellige skriveprogrammer til Ipad en afprøves. Efter endt afprøvning vurderes det, at skriveprogrammet Predictable er det bedst egnede for borgeren, og der søges bevilling fra kommunen til indkøb af programmet til borgeren. Efter nogle måneder evner borgeren ikke længere at tale og hans funktion af ekstremiteterne forværres væsentlig, scanning med 0/1-kontakt iværksættes derfor. Det vurderes, at sygdommen nu progredierer i sådan en grad, at det også er væsentligt at bekendtgøre ham med muligheden for øjenstyring af computer og afprøvning heraf. I første omgang afprøves øjenstyringen i forhold til kommunikation via mail m.m., så borgeren længst muligt kan kompenseres for sin manglende kommunikative færdigheder og sociale interaktion, så han får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt. Med tiden får borgeren så meget styringsbesvær af overekstremiteterne, at han efterhånden har svært ved at betjene sin ipad, og han tilbydes derfor afprøvning af øjenstyring til al kommunikation, via en C12. En C12 er en øjenstyret computer med en simpel opbygning, hvorfra man kan komme på internettet, man kan sende mail og sms, og der er program til den direkte kommunikation. Herudover er det muligt at montere computeren på et gulv- /bordstativ eller på en kørestol. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

324 22 Sideløbende med afprøvningen af kommunikationshjælpemidler gives der af talepædagogen rådgivning/vejledning til borgeren og hans pårørende vedr. kommunikation i bredeste forstand i forhold til at mestre sygdommen og dens konsekvenser. På nuværende tidspunkt er rådgivning/vejledning og afprøvning af C12 i gang. På sigt kan det ligeledes være nødvendigt at introducere borgeren og de pårørende i brugen af en partnerstøttet staveplade, som supplement eller alternativ til øjenstyringen. Introduktion og undervisning i partnerstøttet brug af staveplade vil blive varetaget enten af talepædagogen eller af IKT-konsulenten. Case: Sammensatte funktionsvanskeligheder Ung mand på 18 år er droppet ud af ungdomsuddannelsen. Det er tredje forsøg på at få en ungdomsuddannelse siden han forlod 9. klasse uden afgangsprøve. Han er nydiagnosticeret hos psykiater med diagnosen ADHD. Den psykiatriske udredning påpeger, at han har svært ved at få struktur i hverdagslivet og det ytrer sig også markant i undervisningen. Udredningen viser, at han har koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder. Han giver selv udtryk for, at han har svært ved at læse og skrive. Han har i sine forløb på teknisk skole haft en IT-rygsæk stillet til rådighed, men synes ikke han fik tilstrækkelig gavn af den. Han henvises til ViSP efter en vejledningssamtale med en UU-vejleder. Den unge mand har lige søgt kontanthjælp. Han bor hjemme hos sin mor. Moderen er kontanthjælpsmodtager, og lider af svære psykiske vanskeligheder. Mor og søn har en konfliktfyldt relation. Den unge mand ønsker ikke, at mor er samarbejdspart i forhold til ViSP, men er til gengæld glad for samarbejdet med sin UU-vejleder. Den unge mand har et hashmisbrug og er pt. tilbudt et misbrugsbehandlingsforløb og har støtte fra et misbrugscenter. Har en betinget dom for vold. Den unge ordblindetestes indledningsvis- og der bliver opfølgende foretaget en kognitiv udredning. Ordblindetesten viser klart, at den unge er berettiget til ordblindeundervisning. Den kognitive udredning peger på et tilbud om et kognitivt forløb. Der gøres opmærksom på, at det vil forløbe med størst udbytte, når misbrugsbehandlingen er afsluttet - og den unge selv er parat. ViSP indkalder til netværksmøde/rundbordssamtale med deltagelse af UU-vejleder, misbrugskonsulent, sagsbehandler og de to involverede undervisningskonsulenter fra ViSP. Mødet anbefaler, at den unge mand: går aktivt ind i et behandlingsforløb for sit misbrug Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

325 23 får ordblindeundervisning tilbydes kognitivt forløb tilbydes undervisning med fokus på læring med henblik på at blive uddannelsesparat sideløbende med ordblindeundervisningen kommer i et praktikforløb hos en empatisk arbejdsgiver med henblik på at blive afklaret fagligt (varetages af UU eller sagsbehandler) tilbydes et rådgivnings- og vejledningsforløb ved ViSP i forbindelse med praktikforløb og senere brobygning til uddannelse får bevilget en mentor/tovholder af jobcentret til forløbet og at der etableres et forløb med almene fag, for at være fagligt og menneskeligt klædt på til uddannelse (tilkøb på ViSP eller løses af UU eller jobcenter) Der aftales på mødet, hvem der har ansvar for hvilken opgave. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

326 24 Statistik for 2014 indenfor abonnementsaftalen ViSP har efter aftale med de fem abonnementskommuner udsendt statistik to gange årligt vedr. tilbud i forhold til borgere med sammensatte funktionsvanskeligheder, hjerneskade og kommunikationsvanskeligheder og IKT-behov til kommunerne med oplysninger om Navn Cpr. nr. Overskrift på ydelsen Navnet på underviseren Ugenavnet tilbuddet er påbegyndt og Antallet timer Statistikken for Høreafdelingen Som nævnt tidligere er de statistiske oplysninger samlet fra to journaliseringsprogrammer, som ikke helt åbner mulighed for samme registrering som for øvrige aktiviteter på ViSP. På Høreafdelingen anvendes et program, hvorfra man kan aflæse audiogrammer, men desværre ikke aflæse det medgåede tidsforbrug til ydelserne. Derfor vil man under timer på Høreafdelingen kunne se, at det er noteret, at tiden ikke er registreret. I forhold til Høreafdelingen har statistikken beskrevet antallet af ydelser og cpr. nr. For at give en fornemmelse for den tid, der medgår til de forskellige ydelser på Høreafdelingen vises nedenfor eksempler på afsat tid til ydelserne.: Efterkontrol: 30 min. Afdækning af og undervisning i anvendelse af høretekniske hjælpemidler: min. Instruktion i anvendelse af høreapparat: min. Aftryk på ét øre fx ved tabt høreprop: 30 min. Justering: min. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

327 25 Hvad har Høreafdelingen leveret i november 2014? Aktivitetsflowet for en måned i Høreafdelingen: ViSP har som et supplement til årsstatistikken valgt at sætte fokus på aktiviteterne i Høreafdelingen i en given periode. Vi har for at vise både mangfoldigheden og hvor mange borgere, Høreafdelingen har ydet service til udover sagsbehandling- trukket samtlige hørerelaterede aktiviteter ud i perioden 28. oktober til 28. november 2014 både for så vidt angår cpr. relaterede og øvrige aktiviteter. Cpr.relaterede aktiviteter i Høreafdelingen i perioden : Hvilke typer aftaler er der registreret i november 2014? Faxe Lolland Næstved Vordingborg Hjemmebesøg Indkald Telefon/mail m.v Henvendelse i telefontiden Træffetid Undervisning I alt i november måned Guldborgsund Hvad har ViSP hjulpet Faxe Guldborgsunborg Lolland Næstved Vording- I alt borgerne med? Aftale i forh. til det videre Aftryk CI-undervisning Efterkontrol af høreapparat Udlevering af høreapparat og instruktion Høreapparatservice Kontakt til Høreklinik og hjælp til ansøgning Høreprøve Undervisning og justering Koordinerende kontakt Pædagogisk ombytning Meniere Ydelse fra specialkonsulent til hørehæmmede i erhverv Samtale Afdækning af behov for og undervisning i brugen af høretekniske hjælpemidler Service i forhold til høretekniske hjælpemidler Tinnitus-undervisning Kommunikationsundervisning Rådgivning og vejledning Øreprop Ydelse ikke registreret Ydelser i november Fordelt på antal borgere I alt Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

328 26 Udover førnævnte cpr.relaterede aktiviteter har konsulenterne i Høreafdelingen deltaget i / leveret følgende i perioden 28. oktober november 2014 dvs aktiviteter, der ikke er er registreret på cpr. nr.: Dato Antal hørekonsulenter Aktivitet 28. oktober 2 Møde om høre-rehabilitering afviklet i samarbejde med Høreforeningen Antal deltagere, og hvor det er muligt med kommunalt tilhørsforhold Kommunetilhørsforhold ej opgjort oktober 2 Undervisning af SOSU-elever Guldborgsund: oktober 1 Kommunikationskursus Guldborgsund: Lolland: oktober 2 Børneseminar Oticon Personaleaktivitet Høreinternat. Tema: Personaleaktivitet oktober Krisehåndtering af borgere 3. november 2 Møde med forebyggelseskonsulent i Vordingborg: 4 Vordingborg Kommune 4. november 2 Kommunikationskursus 4. undervisningsgang Faxe: Næstved: Vordingborg: november 1 Møde med Høreklinikken Personaleaktivitet 6. november 1 Møde med Guldborgsund Jobcenter Personaleaktivitet 6. november 2 Tinnitus-informationsmøde Vordingborg: Lolland: Guldborgsund: 11. november 2 Tinnitus-informationsmøde Faxe: Næstved: Vordingborg: Lolland: 13. november 2 Deltagelse i møde vedr. Personaleaktivitet høresoftwareprogrammet Auditbase 17. november 2 Kursus til lærere og pædagoger. Emne: Børn med høretab november Vordingborg: Lolland: Guldborgsund: 1 Personaleundervisning på Solgaven Kommunetilhørsforhold ej opgjort november 8 Undervisning i anvendelse af nyt høreapparat v/firma 28. november 8 Undervisning i Næstved Kommunes registreringssystem SB-SYS Personaleaktivitet Personaleaktivitet Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

329 27 Samlet statistik for ViSP 2014 ViSP har i 2014 samlet for de fem kommuner inden for abonnementet leveret: ViSP Samlet: Timer Ydelser Cpr.nr. Sammensatte funktionsvanskeligheder Hjerneskade og Kommunikation IKT Høre Tid ikke registreret *Tidsestimat af ikke cpr.relaterede ydelser Ydelserne fordeler sig kommunevis som følger: Faxe Kommune Faxe: Timer Ydelser Cpr.nr. Sammensatte funktionsvanskeligheder Hjerneskade og Kommunikation IKT Høre Tid ikke registreret *Estimeret %-del af tidsforbrug Guldborgsund Kommune Guldborgsund: Timer Ydelser Cpr.nr. Sammensatte funktionsvanskeligheder Hjerneskade og Kommunikation IKT Høre Tid ikke registreret *Estimeret %-del af tidsforbrug Lolland Kommune Lolland: Timer Ydelser Cpr.nr. Sammensatte funktionsvanskeligheder Hjerneskade og Kommunikation IKT Høre Tid ikke registreret *Estimeret %-del af tidsforbrug Næstved Kommune Næstved: Timer Ydelser Cpr.nr. Sammensatte funktionsvanskeligheder Hjerneskade og Kommunikation IKT Høre Tid ikke registreret *Estimeret %-del af tidsforbrug Vordingborg Kommune Vordingborg: Timer Ydelser Cpr.nr. Sammensatte funktionsvanskeligheder Hjerneskade og Kommunikation IKT Høre Tid ikke registreret *Estimeret %-del af tidsforbrug I tillæg til denne årsberetning udsendes detaljerede oplysninger kommunevis på kommunernes træk. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

330 28 * Udover de cpr.relaterede ydelser anvender ViSP tid til en lang række aktiviteter, som det ikke er muligt at trække ud. På de følgende sider vises en oversigt over flere af disse aktiviteter. Det estimerede antal timer er efterfølgende fordelt kommunevis i forhold til andel på skemaet side 27. Eksempler på tidsestimater over ikke cpr.relaterede / ikke registrerede ydelser indenfor abonnementsaftalen Udover førnævnte cpr.relaterede ydelser har ViSP i 2014 afviklet en lang række ikke cpr.relaterede ydelser indenfor abonnementet. Bemærk at listen er blot eksempler på estimeret tidsforbrug ikke en dækkende oversigt over ikke cpr. relaterede ydelser. Tidsetimerede eksempler på aktiviteter med en vis volumen: Aktivitet: Fagkoordinatorernes indsats i forhold til sagsbehandling, kontakt med henviser, netværksdeltagelse, indhentning af oplysninger. Gennemsnitligt tidsforbrug 2 timer pr. cpr.nr. Telefonrådgivning til borgere / pårørende: I gennemsnit 1 time årligt pr borger Rådgivning/vejledning af samarbejdspartnere Mødeaktivitet i Hjerneskadeforum i Faxe, Lolland, Næstved og Vordingborg Kommuner. Rådgivning/vejledning vedr. informationsteknologiske hjælpemidler fortrinsvis til folkeskoler og STU Temadag for kommunale samarbejdspartnere Tilbud til personale omkring funktionelt døvblinde Undervisning af sosu-studerende i høreomsorg Tilbud til pårørende til personer med erhvervet hjerneskade Samarbejdsmøder med privat praktiserede ørelæger, Regionens ørelæger og Høreklinikkerne Estimeret tidsforbrug timer timer 300 timer 120 timer 100 timer 90 timer 82 timer 75 timer 75 timer 70 timer 4 Tinnitus-informationsmøder 56 timer Øvrige kurser og foredrag rettet mod medarbejdere i ældre- og 40 timer plejesektoren og undervisningsområdet og i Høreforeningens lokalafdelinger Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

331 29 Deltagelse i Uddannelsesrådsmøder i Næstved og Lolland Falster Uddannelsesråd ERFA-møder med handicapmyndighedspersoner i forhold til IKTbevillinger Deltagelse i Høreforeningens møder Hjælp til opstart af social kontaktgruppe for tidligere deltagere i afasigruppe Generelle foredrag om hørelse og kommunikation Undervisning af 25 sygeplejestuderende på UCSJ i Næstved vedrørende den pædagogiske tilgang til hjerneskade og afasi/dysartri. Svarende til 40 timer 36 timer 30 timer 20 timer 16 timer 8 timer ca timer Ovenstående estimater skal blot ses som eksempler, og er derfor ikke fuldt dækkende for den samlede aktivitet af ydelser over ikke cpr.relaterede/ikke registrerede ydelser indenfor abonnementsaftalen. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

332 30 Kommuneopdelte eksempler på deltagelse i ikke cpr.registrede aktiviteter i 2014 oplistet på forrige side - inden for abonnementsaftalen: Pårørendeundervisning: ViSP har afholdt korte kurser med et orienterende indhold for pårørende til personer med erhvervet hjerneskade. Disse kurser skal ses som supplement til den løbende rådgivning/ vejledning som VISP afholder. Formålet med kurset er at give orientering om Videnscentret og de tilbud, som kan gives, at få viden om hjerneskaders årsager og følger samt at få orientering om tilbud fra det offentlige. Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt D. 16. & 23/ (Næstved) D.13. & 20/ (Næstved) Den 9. & 16/ (Næstved) Den 12. & 19/ (Nyk.) Den 1. & 8/ (Nyk.) I alt Tinnitus-informationsmøder: I 2014 har der været afholdt 4 Tinnitus-informationsmøder to i Næstved og to i Nykøbing. Møderne, som har været velbesøgte har været opslået på ViSPs træffesteder og i lokalaviserne. Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt 27/ (Næstved) / (Nykøbing) / (Nykøbing) / (Næstved) I alt Undervisning af sosu-studerende i høreomsorg: ViSP har god erfaring med at undervise studerende på social- og sundhedsuddannelsen i den daglige drift af høreapparatet. Herved klædes de kommende sosu-hjælpere bedre på til mødet med personer med høreapparater så mange mindre opgaver vedr. høreapparatbehandlingen kan løses her og nu. I 2014 har der indenfor Høreafdelingen været afholdt undervisning af sosu-elever fra Guldborgsund og Lolland Kommuner: 2 gange i Maribo for i alt ca. 45 sosu-elever 2 gange i Nakskov For i alt ca. 40 sosu-elever 4 gange i Nykøbing for i alt ca. 110 sosu-elever I alt ca. 200 sosu-studerende Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

333 31 Det har desværre ikke været muligt for ViSP at etablere tilsvarende aftaler vedrørende sosuskolen i Næstved i forhold til de tre nordlige kommuner. IKT og genbrugsordningen (Personlige informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler) efter abonnementsaftale med ViSP Aftalen vedr. ViSPs leveringsaftale i forhold til personlige kommunikationshjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 er en videreførelse af opgaveløsninger i Storstrøms Amt. Opgaven afvikles som en genbrugsordning i samarbejde mellem de 5 kommuner, som har indgået abonnementsaftale med ViSP. Aftalen har tre elementer: 1) Udredning for behov, afprøvning af hjælpemidler samt undervisning i brugen af hjælpemidlet (Specialundervisning for voksne) v. specialpædagogiske konsulenter og IKT-konsulenter. Vedligeholdelse af højt specialiseret viden samt efter - og videreuddannelse i forhold til IKT-faglighed. 2) Udfærdigelse af anbefalinger, teknisk assistance og instruktion, vedligeholdelse og relevante opdateringer af løsninger v. IKT-konsulenter (Serviceloven, 112 og 113 i forhold til kommunikationshjælpemidler) 3) Selve hjælpemidlet samt tilkøbte tekniske løsninger i forhold til hjælpemidlet Processen efter ansøgning om personligt kommunikationshjælpemiddel: Borgeren ansøger via blanket Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning om et personligt hjælpemiddel Er borgeren ikke i et forløb på ViSP, udredes, afprøves og undervises borgeren indledningsvis efter lov om specialundervisning for voksne ViSP sender skriftlig udredning og anbefaling til visitator i borgerens kommune Ved bevilling etableres løsningen hos borgeren Genbrugsordningen ViSP indkøber alle bevilgede hjælpemidler. ViSP betaler efter abonnementsaftalen max kr. af en kommunikationsløsning til en borger. Koster den enkelte løsning over kr., vil det af anbefalingen fremgå, hvor meget den samlede udgift er, og hvor meget der skal betales af hjemkommunen. Hvis en borger ikke længere kan profitere af et hjælpemiddel og evt. skal have et andet, er det en ny sag og hjælpemidlet returneres til ViSP. Hvis borgeren dør returneres hjælpemidlet ligeledes til ViSP. Hjælpemidlet, som én gang er bevilget, vil ikke tælle med i regnskabet, når det skal opgøres, om den samlede løsning i alt bliver på over kr. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

334 32 ViSP tilstræber at have et så lille lager som muligt, så hjælpemidlerne ikke forældes uden at have været i brug. Lageret består af de til enhver til nødvendige hjælpemidler til afprøvning hos borgerne, så der med sikkerhed kan anbefales i forhold til gældende kriterier efter loven. Der kan ydes støtte til kommunikationshjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv (subsidiær i forhold til LAB) ViSP vil altid søge at finde en bæredygtig løsning både i forhold til funktionalitet og pris i daglig tale benævnt bedst egnet og billigst. Eksempel på genbrug af hjælpemidler I 2013 indkøbte ViSP en samlet øjenstyringsløsning til afprøvning hos en borger, som led af ALS (Amyotrofisk lateral sklerose). Kommunen bevilgede løsningen som i alt kostede kr. ViSP betalte de første kr., og de resterende kr. blev betalt af borgerens bopælskommune. Imidlertid døde borgeren døde i 2014, og hjælpemidlet blev leveret tilbage til ViSP. Kort efter indleveringen blev øjenstyringsløsningen brugt i en afprøvning hos en anden borger med samme diagnose, ALS en borger med en anden bopælskommune. Borgeren havde glæde af løsningen en kort periode men døde, før der blev bevilget. Øjenstyringsløsningen er nu bevilget til en borger i en tredje kommune. Da øjenstyringen jo er betalt, er den samlede løsning nu under de kr., som ViSP står for betalingen af, og dermed får denne borgers bopælskommune ingen udgift. Kognitive hjælpemidler: ViSP medvirker til udredning af behov for, og anbefaling af, kognitive hjælpemidler, hvis kommunen ønsker dette. Kommunen har selv den fulde udgift til det kognitive hjælpemiddel. Børneområdet og STU i forhold til IKT-løsninger: ViSP yder bistand til de fem abonnementskommuners folkeskoler og STU-uddannelser i form af rådgivning/vejledning i forhold til IKT-løsninger og kognitive hjælpemidler. Fordelingen af personer, der har været i kontakt med ViSPs IKT-team for en justering/reparation af hjælpemiddel eller har fået/har haft kommunikationsudstyr i udlån, fordeler sig således: Kommune Voksne Faxe 17 Guldborgsund 46 Lolland 34 Næstved 41 Vordingborg 29 Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

335 33 Kommune Børn Faxe 1 Guldborgsund 7 Lolland 5 Næstved 2 Vordingborg 4 Eksempler på hyppigst forekommende hjælpemidler og nypris Hjælpemiddel Beskrivelse Indkøbspris Allora/Lightwriter Tekstmaskine med talesyntese, ordprædiktion og sms-funktioner kr. Forskellige modeller af Lightwriter og Allora. Joystick/Trackball mus Specialbyggede mus, så man på trods af motoriske vanskeligheder kan betjene computeren kr. Forskellige modeller af Joystick og trackball mus. Special tastatur Specialbyggede tastaturer, så man på trods af motoriske vanskeligheder kan betjene tastaturet kr. Forskellige modeller af tastaturer med og uden skjold. Kommunikations-APPs til ipad Forskellige handicaptilpassede kommunikationsapps både symbolbaserede og skriftsproglige kr. Oplæsnings- og ordforslagsprogrammer Light Tech Øjenstyring Musesimulering Stemmeforstærker Forskellige OCR-, oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer til Windows, Mac og Apps til Smartphones og tablets. Simple kommunikationsbøger i forskellige laminerede papirformater. Kan eksempelvis være en kommunikationscomputer med øjenstyring og touchskærm. Maskinen er hårdfør bygget, indeholder handicaptilpasset kommunikationsprogram. Derudover er der indbygget Gewa omverdenskontrol fx til selvstændig betjening af TV mv. Der findes også billigere udgaver af øjenstyring, hvor selve øjenstyringen bliver sat fast på en bærbar computer. Betjening af computer ved at bruge kørestolens joystick eller lign. Tilslutning af musesimulering gør det muligt for borger at skifte fra køretilstand til betjening af musen på computeren, Tablet og/eller Smartphone. Der findes forskellige modeller af stemmeforstærkere. Borgeren med en svag stemme kan med hjælp fra forstærkeren høres bedre i forskellige sammenhænge både i hjemmet men også ift. fastholdelse i arbejde. Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.: Windows og Mac: kr. Apps: kr. Arbejdstid + Materiale: papir, lamineringslommer, mapper mv kr kr kroner

336 34 Tilkøbsydelser Under punktet ViSPs økonomi tidligere i denne årsberetning nævnes også indtægtsdækket virksomhed. Det vil sige aktiviteter som er tilkøb ud over abonnementsaftalen. For 2014 drejer det sig fx om: Faste aftaler: Undervisningstilbud henlagt til hjerneskadeteamet på Kildebo i Faxe. Talepædagogiske tilbud til indlagte fra ViSPs dækningsområde på Regionens Sygehuse i Næstved, Ringsted, Slagelse, Vordingborg og Nykøbing F. STU/USB-aftale mellem Næstved Kommune og ViSP vedrørende støtte til unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse Ordblindeundervisning (OBU) efter driftsaftale med VUC Storstrøm om ordblindeundervisning Ad hoc-aftaler: Kommunikator- og tolkeopgaver Supervision af medarbejdere på Lindersvold Faglig supervision af personale på Obovej Undervisning af sygeplejestuderende på UCSJ i Næstved vedrørende den pædagogiske tilgang til hjerneskade og afasi Foredrag rettet mod pårørende til demensramte: Demens at være pårørende. Kompetenceudviklingskurser under det 5-kommunale hjerneskadeprojekt MODAK-kurser om at LÆSE-SKRIVE-TALE-FORSTÅ og opnå en forøgelse af de elektriske impulsaktiviteter i hjernen Tilbud til børn (få sager) Fagundervisning af svært belastede unge IT-rygsækundervisning efter lov om specialpædagogisk støtte på erhvervsskolerne Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

337 Bilag: 6.1. KL's udspil om udsatte børn og unge - Fremtiden er deres Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78213/15

338 KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres

339 Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den januar Fotos: Colourbox Side 4 (øverst til venstre), side 22 (nederst) Scanpix Omslag, side 4 (øverst til højre, nederst), side 10 (øverst til venstre, øverst til højre), side 14, side 18, side 36, side 46, side 49, side 52 (øverst til højre, nederst)

340 KL-udspil om udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Vejen frem 2 Resume 6 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 8 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Nytænk de specialiserede indsatser og 34 styrk sagsbehandlingen 04 Hav ambitioner for alle børn og 50 unges læring

341 2 Vejen frem KL-udspil om udsatte børn og unge

342 KL-udspil om udsatte børn og unge Vejen frem 3 Vejen frem Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum. Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er Danmark det land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet. Det er et faktum, at de mest udsatte børn kommer fra familier, hvor forældrene har et markant lavere uddannelsesniveau og en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end den generelle befolkning. Samtidig er forældrene ofte kendetegnet af psykisk sygdom, misbrug eller kriminalitet. De sociale forhold viser sig desværre også hos de udsatte børn og unge, hvor færre som voksne vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse end deres jævnaldrende, færre vil være i beskæftigelse og flere vil ende i kriminalitet og misbrug og udvikle psykiske lidelser. Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum.

343 4 Vejen frem KL-udspil om udsatte børn og unge I kommunerne skal vi derfor bruge vores tid og kræfter på indsatser, der virker. Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og unge med særlige behov til specialiserede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan være i et almindeligt dagtilbud, gå i skole, få en ungdomsuddannelse og have et fritidsliv på lige vilkår. Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den unge i en positiv udvikling i eget liv. Vi har desværre set eksempler på, at udsatte børn og unge ikke er blevet opdaget i tide og ikke har fået den nødvendige hjælp. Det ansvar tager vi på os. Paradigmeskiftet handler i høj grad om ledelse både fagligt og kommunalpolitisk. Skal vi for alvor lykkes med at give alle vores børn og unge en chance i livet, kræver det, at vi bygger bro mellem styring og ledelse, og at vi udøver konsekvent og professionel ledelse, der tager livtag på sagsbehandlingen, udviklingen og de trælse sager. KL har tre pejlemærker for indsatsen for udsatte børn og unge: Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes. Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. Målrettet indsats. Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne. Vi skal huske på, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Børnene selv skal være en del af løsningen, ligesom også forældrene har en helt afgørende rolle. Men lige så vigtigt er, at det nære netværk omkring børnene og de unge samt det omgivende samfund har et stort ansvar for at involvere sig, når de oplever, at et barn eller en ung er i problemer. Samtidig skal vi i langt højere grad kvalitetssikre og dokumentere vores indsatser. Der er rigtig meget i gang i kommunerne, men vi skal turde forlade de vante rammer, vi skal turde basere os på forskning og kvalitative løsninger, og vi skal turde dokumentere vores sejre såvel som nederlag.

344 KL-udspil om udsatte børn og unge Vejen frem 5 I dette udspil kommer KL med en række konkrete anbefalinger til en styrket indsats, der tager udgangspunktet i barnet og de unge og deres muligheder for et godt liv. Anbefalingerne bygger på forskning og er udviklet i samarbejde med en række kommuner. Realisering af anbefalingerne hviler på en grundlæggende præmis om, at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for alene at opfatte dem som udgiftsposter. Det handler ikke om flere penge, men om klogere og prioriterede investeringer, der gavner og understøtter området fagligt såvel som økonomisk. Det kan betale sig at investere i vores børn og unges fremtid. Det kræver kommunalpolitisk mod, knofedt og handlekraft! God læselyst og god arbejdslyst! Martin Damm Formand Kristian Wendelboe Adm. Direktør

345 6 Resume KL-udspil om udsatte børn og unge Resume De udsatte børn Fremtiden er deres kommer med en række anbefalinger, der skal fungere som afsæt for en politisk drøftelse af mål for og organisering af arbejdet med udsatte børn og unge i den enkelte kommune. Anbefalingerne er inddelt i fire afsnit, hvor fokus er at tilføre kompetencer tidligt i livet, at styrke det tværprofessionelle samarbejde, at nytænke de specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen samt at have ambitioner for alle børn og unges læring. Det følgende er et kort resume af udspillets hovedpointer. 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet Jo tidligere vi griber ind, desto mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Det er der både god livskvalitet og samfundsøkonomi i. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. Mange kommuner har taget stafetten op i form af bl.a. forældrekurser og en styrket sundhedspleje; men der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i, at vi tidligt i et barns liv styrker udsatte forældres kompetencer i et samspil med forældrene selv, sundhedssektoren og civilsamfundet i øvrigt. Deri ligger også en økonomisk prioritering og en eventuel omlægning af det kommunale budget. Det rejser spørgsmålene om, hvordan den enkelte kommune vælger at foretage prioriterede investeringer tidligt i et udsat barns liv, og hvor gevinsten skal hentes på kort og lang sigt? Det kan kræve en genovervejelse af økonomien på området. Samtidig skal vi spørge os selv, hvordan vi bedst får spillet forældrene og andre ressourcepersoner fra barnets netværk eller lokalsamfund på banen? 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Hvis vi skal lykkes med forebyggelse blandt børn og unge i udsatte positioner, er der behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det skal stå lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de skal gøre, når der

346 KL-udspil om udsatte børn og unge Resume 7 opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, de samarbejder med. Det tværprofessionelle samarbejde skal understøtte en inkluderende tilgang, hvor udsatte børn og unge kan blive i deres nærmiljø og bevare deres sociale netværk. Det øger deres livsmuligheder på sigt. Men det tværprofessionelle samarbejde skal ikke kun gå på tværs af børne- og ungeområdet, men også på tværs af børne- og voksenområdet. Der skal være én fælles plan for udsatte familier, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger. Det rejser spørgsmålet om, hvordan den enkelte kommune får etableret de nødvendige samarbejdsmodeller og indsatser, så der er ledelsesmæssigt fokus og et fælles sprog blandt medarbejderne i forhold til at opspore og forebygge blandt udsatte familier? 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen De mest virksomme indsatser over for udsatte børn og unge er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Derfor bør kommunerne tilrettelægge de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning benytte anbringelse i slægt og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer. Erfaringer fra Sverige og Norge viser, at en sådan omlægning af indsatserne både giver bedre resultater for de udsatte børn og deres familier og er mere omkostningseffektivt. Myndighedsarbejdet er et helt centralt element i den nødvendige omstilling af indsatserne og skal bidrage til, at der er fokus på virksomme metoder samt mål, effekt og resultater af indsatsen. Fokus i myndighedsarbejdet bør være, om indsatserne bidrager til progression i barnets, den unges og familiens liv. For at kunne lykkes med myndighedsarbejdet er det helt centralt, at barnet, den unge og familien involveres og opnår ejerskab til egen sag. Det rejser spørgsmålene om, hvorvidt den enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse? Og hvilke krav der skal stilles til myndighedsarbejdet for, at det understøtter den nødvendige omstilling med tæt inddragelse af barnet, familien og netværket i øvrigt? 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring Hvis der sættes målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Kommunerne er i kontakt med stort set alle børn, fra de er helt små, til de går ud af folkeskolen. Det giver en særlig mulighed og forpligtelse til at arbejde med alle børns læring. Men vi står i dag med den udfordring, at omkring 7-8 pct. af en årgang forlader folkeskolen uden 9. klassesprøve, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årige står uden en ungdomsuddannelse. Den nyeste forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer, og det skal følges op i skolen, hvor kommunerne allerede nu er i fuld gang med at implementere folkeskolereformen, som netop skal mindske betydningen af social baggrund. Det rejser spørgsmålene om, hvilke politiske mål den enkelte kommune stiller for udsatte børns læring og udvikling i dagtilbud og skole, herunder hvordan børn og forældre inddrages og styrkes? Og hvordan den enkelte kommune gennem mere forpligtende partnerskaber med ungdomsuddannelser kan støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse?

347 8 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge

348 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 9 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem børn og forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Der skal derfor sættes ind, allerede inden barnet bliver født. Der skal fokus på tidlig opsporing og forebyggelse både internt i kommunen og på tværs af sektorer. Kommunerne anvender godt 14 mia. kr. årligt på det udsatte børne- og ungeområde. Men spørgsmålet er, om vi bruger pengene rigtigt.

349 10 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge Sårbare forældre 3-5 pct. af en forældreårgang er forældre, der er sårbare, og hvis børn udvikler tilknytningsproblemer/forstyrrelser. Sårbarhed ses typisk hos forældre, der: Selv har oplevet omsorgssvigt/ traumatiserende begivenheder Har alkoholproblemer og/eller problemer med indtagelse af stoffer Har oplevet en svær akut krise såsom dødsfald, ulykker osv. Ikke har noget netværk Lider af psykisk sygdom Ved flere faktorer øges risikoen for manglende omsorgsevne radikalt. Kilde: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2011 Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem børn og forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Der skal derfor sættes ind, allerede inden barnet bliver født. Der skal fokus på tidlig opsporing og forebyggelse både internt i kommunen og på tværs af sektorer. Mange kommuner har taget stafetten op i form af bl.a. forældrekurser til vordende forældre, men der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i en yderligere styrkelse af området bl.a. ved en styrket sundhedspleje og øget inddragelse af tandplejen. Forældrenes adfærd har stor betydning for børnenes udvikling både fysisk, kognitivt og socialt. Forældrene skal derfor så vidt muligt ses som en ressource i deres børns udvikling. Samtidig skal det være en integreret del af de sociale indsatser, at der bygges bro mellem barnet og det omgivende samfund så tidligt som muligt. Kommunerne anvender godt 14 mia. kr. årligt på det udsatte børne- og ungeområde. Men spørgsmålet er, om vi bruger pengene rigtigt. Det er naturligvis ikke gratis at tilføre kompetencer tidligere i barnets liv. Men det skal ses som en investering, der på lidt længere sigt giver en gevinst. Der er kommuner, som har valgt at tilføre ekstra ressourcer til et prioriteret indsatsområde under forudsætning af, at der efter en bestemt årrække kommer en varig besparelse. Der er i dag også flere eksempler på, at en omstilling fra indgribende til forebyggende foranstaltninger medfører egentlige besparelser her og nu, og så er det naturligvis også muligt at foretage en prioritering inden for det eksisterende budget, så ressourcerne bruges der, hvor den største effekt forventes. Invester i tidlig støtte til forældrene Fra udenlandsk forskning ved man, at det er godt at sætte ind med indsatser allerede inden barnet bliver født og lige efter. Det er væsentligt, at både jordemoder og sundhedsplejerske retter fokus mod tilknytningen mellem barn og forældre allerede fra første kontakt og helst allerede under graviditeten. Ved at sørge for, at nybagte forældre modtager både viden og træning i, hvad de skal gøre for at være gode forældre, kan det have store positive effekter for barnets udvikling. Arbejdet med at få forældrene til at forstå deres barn, med at give dem selvtillid som far og mor og med at lære dem at løse konflikter hensigtsmæssigt er helt centralt, når kommunerne skal hjælpe udsatte småbørn til en god start på livet. Den amerikanske økonom, nobelpristager og formand for bestyrelsen af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet James J. Heckman har vist, at det er en langt bedre forrentning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole. Her er det nærmest for sent at genoprette en socialt skæv livsbane. Heckman viser med en række konkrete eksempler, at jo tidligere vi griber ind, des mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn. I stedet for omfordeling eller re-distribution af de økonomiske ressourcer i voksenlivet, taler Heckman om præ-distribution. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. På figur 1 ses Heckman-kurven, som viser, hvilken forrentning eller gevinst som samfundet får ud af at sætte ind i en given alder hos børn og unge. Brug forældrekurser til førstegangsfødende forældre Vi ser allerede i dag en udvikling, hvor mange kommuner arbejder målrettet med de vordende forældre bl.a. i form af forældrekurser, som er et tilbud til alle kommende førstegangsforældre. Her samarbejder den offentlige, den private og den frivillige sektor (herunder sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, jurister, sagsbehandlere, psykologer, bankrådgivere, læger, jobkonsulenter, fagforeninger, børneudstyrsforhandlere osv.) om at forberede forældrene på den store omvæltning, det er at få et barn.

350 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 11 Spædbørns trivsel Lang de fleste spædbørn trives og udvikler sig, som de skal. Men ifølge data fra sundhedsplejersker for børn i 8 10 måneders alderen vil der være: 4,6 pct., der har et problematisk forældre-barn samspil 9,1 pct. forældre, der har problemer med barnets signaler og reaktioner 19,6 pct. børn, der har regulatoriske problemer i form af gråd, uro, spisning og søvn Figur 1. Forrentning af social indsats i forhold til alder og målgruppe Indsats i barnets første leveår Kilde: Johansen & Holstein (2014) Forældrekurserne bygger på Leksand-modellen, som er et svensk koncept. Ifølge beregninger fra CBS kan man i Danmark på landsplan spare én milliard om året pr. årgang, hvis alle forældre kommer på kursus 1. Besparelserne ses især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overførselsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejdsmarkedet. Konkret har man set, at modellen kan føre til et markant fald i antal skilsmisser, langt færre socialt udsatte børn og unge og bedre udnyttelse af de offentlige budgetter. Styrk sundhedsplejens rolle Sundhedsplejen kommer i alle familier og vejleder om børns trivsel. Sundhedsplejen har således en unik mulighed for at opspore udsatte børn og familier og give børn, som mistrives, en særlig opmærksomhed. Langt de fleste spædbørn trives og udvikler sig, som de skal, men en mindre gruppe har et problematisk forældre-barn samspil og kan vise andre tegn på mistrivsel. Førskoleprogramer Skolegang Jobtræning 0 3 år 4 5 år Skole Efter skole Kilde: James Heckman (2008): Return of investment Det er helt centralt, at der kommunalt sker en opsporing og prioritering af, hvilke forældre der har særlige behov for støtte fra sundhedsplejen, og at disse dermed får hyppigere besøg. Sundhedsplejerskens arbejde med familien ophører normalt, når barnet er et år, og sundhedsplejersken vil herefter først se børnene, når de starter i skolen. Der synes at være behov for at styrke sundhedsplejens rolle i førskolealderen, ikke mindst i relation til børn og familier med særlige behov for støtte og vejledning. Der er positive erfaringer fra kommuner, der har gennemført forsøg med ekstra besøg i førskolealderen. Det er desuden vigtigt, at der sker en styrkelse af sundhedsplejens dialog med det øvrige børneområde. Det er afgørende, at den viden som sundhedsplejen får om familien og det lille barn viderebringes til øvrige medarbejdere i det tværprofessionelle samarbejde om udsatte børn. Endvidere er der behov for at styrke samarbejdet mellem den kommunale sundhedspleje og andre sektorer. Svangeromsorgen har de senere år været gennem ændringer med blandt andet stærkt reducerede indlæggelsestider, hvilket har betydet en markant stigning af genindlæggelser af nyfødte. Sundhedsaftalen, som indgås mellem kommuner og regioner, er det redskab, som kommunerne kan bringe i anvendelse, hvis området skal koordineres. Det er i denne forbindelse væsentligt, at kommunikationen og arbejdsgangen mellem de regionalt ansatte jordemødre og kommunalt ansatte sundhedsplejesker styrkes, så der sikres videndeling og samarbejde ved mistanke om et udsat spædbarn. Samarbejdet kan fx styrkes ved lokalefællesskaber mellem sundhedsplejesker og jordemødre eller ved fælles fødsels- og familieforberedelseskurser. Endelig bør kommunen sikre, at almen praksis inddrages tættere i arbejdet med de børn, som er socialt udsatte, så den viden den praktiserende læge får deles med sundhedsplejen og andre relevante fagpersoner i kommunen. 1 CEBR (2012): Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark

351 Case #1 Familie med Hjerte i Holstebro Kommune

352 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 13 Familie med Hjerte er et familieforberedelseskursus, der siden 2011 tilbydes til alle førstegangsforældre i Holstebro Kommune. Fra midt i graviditeten til barnet er 15 mdr., støttes og styrkes forældrene i de udfordringer, de møder i den nye livssituation som børnefamilie. Forældre præsenteres for undervisere fra kommune, region, det private erhvervsliv og frivillige organisationer. Den tværsektorielle indsats giver en oplevelse af sammenhæng og koordinering mellem de forskellige tilbud. Den tidlige støtte til forældrene sker gennem tre forbundne initiativer: Formel forældreuddannelse, hvor alle førstegangsforældre i kommunen tilbydes et kursusforløb rettet mod at forberede dem på deres nye rolle og ansvar som forældre. Etablering af forældrenetværk, der kan åbne for gensidig støtte og erfaringsudveksling. Hensigten er at motivere forældrene til at hjælpe og trække på hinanden og dermed øge effekten af kommunens indsats. Information om kommunens øvrige tilbud rettet mod forældre. Kursusforløbet fungerer også som en indgang til kommunens øvrige tilbud, hvilket kan medvirke til at sikre en bedre koordination mellem de forskellige indsatser. 98 pct. af de nye familier takker ja til Familie med Hjerte. Holstebro Kommune har ikke gennemført en egentlig effektmåling, men erfarer, at kommunen med Familie med Hjerte kommer tidligere på banen i forhold til sårbare familier bl.a. som følge af et langt større kendskab mellem de fagprofessionelle både tværfagligt og tværsektorielt. Samarbejdet med forældrene opleves også som forbedret. Familie med hjerte er implementeret ved omlægninger inden for det eksisterende budget.

353 14 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge Case #2 Investering i sundhedsplejen styrker tidlig opsporing på 0-3 års området i Viborg Kommune Viborg Kommune har omlagt indsatsen for de helt små børn og deres familier ved at sætte særligt fokus på den tidlige og forebyggende indsats sammen med sundhedsplejerskerne. Alle børn i alderen 0-3 år screenes nu tre gange årligt, så der tidligt kan gribes ind i forhold til mistrivsel. Fremadrettet tilbyder sundhedsplejersken således flere besøg til børn af flergangsfødende, samt til børn, som enten ikke kommer i pasningstilbud og/eller børn, der kommer i privat pasning. Viborg Kommune har samtidig styrket sundhedsplejen i skolerne, hvor man har indført undersøgelse/ konsultation af folkeskolens 3. klasser. Viborg Kommune deltog i i forskningsprojektet Opkvalificering af den tidlige indsats i samarbejde med KORA, som førte til udvikling og implementering af en opsporingsmodel (modellen er beskrevet på side 16). Det er baggrunden for, at Viborg Kommune har igangsat, at alle børn fra 0 16 år er omfattet af det, der i Viborg kaldes TOPI (Tidlig opsporing og indsats). Omlægningen sker med undtagelse af en enkelt stilling inden for den eksisterende ramme. Den generelle styrkelse af sundhedsplejen er sket, selvom fødselstallet i Viborg Kommune i 2013 og 14 forventes at ligge ca. 10 pct. lavere end de foregående år.

354 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 15 Tænk tandplejen ind i det tværsektorielle arbejde En anden væsentlig aktør i den kommunale sundhedstjeneste er tandplejen. Hele 60 pct. af fysiske overgreb på børn kan ses i hoved- og halsregionen. Det er netop disse områder, som tandplejepersonalet har frit udsyn til under et tandeftersyn. Samtidig viser undersøgelser, at alt for få tandlæger underretter de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Den kommunale tandpleje er forpligtet til at være opsøgende og skal sikre, at alle børn modtager et kommunalt tandplejetilbud. De fleste børn er derfor i kontakt med tandlægen fra 2-3 års-alderen, frem til de fylder 18 år. Tandplejepersonalet har en unik adgang til at opdage tegn på omsorgssvigt og overgreb, som andre faggrupper ikke ser, og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Der er derfor behov for uddannelse og klare retningslinjer fra kommunal side til tandplejen, herunder information om håndtering af udsatte børn og unge. Styrk børn og unges trivsel gennem fællesskaber og relationer Familien er en vigtig base for børn, men jo ældre børn bliver, jo større rolle spiller venner, skole og fritid for selvforståelsen. Stærke venskaber kan understøtte en positiv udvikling, mens dårlige venskaber kan introducere børn og unge til en risikoadfærd i form af misbrug, kriminalitet og fravær fra skolen 2. Udsatte børn og unge har ofte vanskelige relationer. Manglende positive relationer skyldes ofte, at mange udsatte børn og unge har afbrudte skoleforløb, de får ikke taget en ungdomsuddannelse, og de har ikke nogen aktiv fritid med sport eller andre fritidsinteresser. Det skal derfor være en integreret del af de sociale indsatser, at der bygges bro mellem barnet/den unge og det samfund barnet/ den unge bevæger sig i og gerne så tidligt som det kan lade sig gøre. Det kræver et stærkt fokus på tilknytning til almenområdet gennem fx dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter Fritidsjobindsats og lommepengeprojekt for udsatte unge Flere kommuner har indgået et samarbejde med boligorganisationer om en todelt fritidsjobindsats for unge. Medarbejdere fra boligorganisationen har ansvaret for at rekruttere, støtte og motivere de unge til at få og fastholde et fritidsjob gennem fx jobsøgningskurser, vejledning, opfølgning og forældrekontakt. Kommunens beskæftigelsesmedarbejdere står for at opsøge private og offentlige arbejdssteder med henblik på at skaffe fritidsjob, og UU-vejledere har ansvar for uddannelsesvejledningen i forløbet. Flere boligorganisationer har også etableret lommepengeprojekter for særligt udsatte unge, der ikke er klar til at tage et fritidsjob. Læs mere: og lokalt netværk, så en social foranstaltning ikke resulterer i en eksklusion fra det almene liv, men er en hjælp til at forblive der, hvor barnet eller den unge har sit netværk. Fritidstilbud har stor effekt for udsatte børn og unge. De skaber ikke alene gode relationer, de gør også børnene aktive, uanset om det er sport eller en skakklub. Aktiviteten sætter gang i fællesskabet, som er en vigtig forudsætning for udsatte børns udvikling og trivsel. Undersøgelser viser desuden, at fritidsjob øger sandsynligheden for, at udsatte unge tager en uddannelse og kommer i beskæftigelse senere i livet 3. Kommunerne kan ikke stå alene med disse indsatser. Der er behov for et bredt samarbejde med civilsamfundet forstået som frivilligforeninger, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv., og det kræver, at kommunen har en strategisk og systematisk tilgang til, hvordan lokale kræfter kan bidrage til at skabe positive fællesskaber og relationer for udsatte børn, unge og deres forældre. 2 Socialstyrelsen (2013): Dialoggruppe for kommuner. Forebyggelse som alternativ til anbringelse af børn og unge 3 Center for Boligsocial Udvikling (2012): Godt på vej - Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder

355 Case #3 Styrket samarbejde mellem tandplejen og socialforvaltningen i Aarhus Kommune

356 KL-udspil om udsatte børn og unge 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet 17 Klare ambitioner har i dag ændret tandplejens rolle i arbejdet med de udsatte børn i kommunen. Fra 2011 har kommunen sat særligt fokus på, hvordan tandplejens medarbejdere i samarbejde med socialforvaltningen skal bidrage til og understøtte, at børn og unge, der oplever omsorgssvigt eller overgreb, sikres hjælp. Der er blevet igangsat en række indsatser: Alle nye medarbejdere i tandplejen gennemgår obligatoriske temadage om underretningspligt og tegn på omsorgssvigt. Ledelsen gennemgår ekstra uddannelse. Etablering af formaliserede netværksmøder, hvor en koordinerende person fra det specialiserede børneområde deltager på tandplejens netværksmøder. Det har betydet, at tandplejen nu kender til de muligheder, der er for at hjælpe et udsat barn og handle på signalerne. Udvikling af et rådgivende team bestående af en tandlæge, tandplejer og klinikassistent, som skal bistå med rådgivning og støtte, når mistanken om omsorgssvigt melder sig hos en medarbejder. Tandplejen arbejder med standardbreve, som har fået flere forældre til at møde op med deres børn. Aarhus Kommune er i gang med at etablere en samarbejdsaftale med dagtilbuddene om de børn, som spottes i tandplejen. Den nye indsats har betydet, at der spores en anderledes adfærd hos medarbejderne i tandplejen. Der er et skærpet blik for alle udsatte børn i tandplejen, og medarbejderne er blevet langt bedre til at gå i dialog med øvrige fagprofessionelle om konkrete bekymringer for udsatte børn og unge. Med andre ord er der en tættere sammenhæng mellem tandplejen og socialforvaltningen. Endelig oplever kommunen en stigning i antallet underretninger fra tandplejen.

357 18 01 Tilfør kompetencer tidligt i livet KL-udspil om udsatte børn og unge Case #4 Unge Coaches og Mentorer i idrætsforeninger i Høje-Taastrup Kommune Når børn og unge ikke deltager i foreningslivet, skyldes det ofte, at de ikke føler sig trygge ved at dyrke idræt, og at kulturelle, sociale eller økonomiske vilkår forhindrer dem i det. DBU har i et partnerskab med Høje-Taastrup Kommune og tre lokale fodboldklubber udviklet et projekt, som løber frem til udgangen af 2015 og har til formål at styrke foreningsløse børn og unges deltagelse i foreningslivet. Projektet har særligt fokus på de tre boligområder Gadehavegården, Taastrupgård og Charlottekvarteret, som står på regeringens liste over udsatte boligområder. Med projektet uddannes unge (15-19-årige) til at fungere som foreningsvejledere for børn i alderen 6-9 år. De unge får tilknyttet en voksen mentor fra fodboldklubben og gennemfører et uddannelsesforløb, der strækker sig over 14 måneder indeholdende 10 moduler. I uddannelsesforløbet arbejdes med områder som coaching, kommunikation, ung og træner for første gang, at være en god rollemodel, førstehjælp, ATK kursus og sportsmanagement. Projektet er finansieret af Høje-Taastrup Kommune og DBU s pulje for partnerskaber med kommuner og evalueres løbende. Der er afsat ressourcer til vidensdeling med to til fire kommuner/fodboldklubber, som får mulighed for at deltage og blive inspireret.

358 01 KL anbefaler At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier. Det kan bl.a. ske gennem flere hjemmebesøg, familiekurser mm. samt et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler, som sikrer tidlig opsporing. At kommunerne bidrager til formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne, eksempelvis via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og familieforberedelseskurser samt fælles praksis omkring underretninger. At kommunerne udarbejder en formaliseret handleplan for, hvordan tandplejen inddrages og bliver en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn og deres familier. At kommunerne udarbejder en strategi for, hvordan civilsamfundet, frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv. inddrages i barnets og den unges opvækst så tidligt som muligt. At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en klar strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til, om pengene prioriteres på de rette indsatser.

359 20 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge

360 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde Styrk det tværprofessionelle samarbejde Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Men meget tyder på, at indsatsen på trods af tidlige signaler mange gange først starter, når problemerne har vokset sig store. Med øget viden og et fælles begrebsapparat kan alle fagprofessionelle, der arbejder omkring barnet og den unge, give dem en meget bedre chance for et godt liv.

361 22 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Men meget tyder på, at indsatsen på trods af tidlige signaler mange gange først starter, når problemerne har vokset sig store. En hindring kan være usikkerhed om, hvornår det giver mening at forebygge. Og en tendens til at fokusere på det håndgribelige og presserende gør, at indsatsen over for udsatte børn og unge oftest kommer til at fokusere på det akutte. En anden hindring for tidlige indsatser kan være, at dem, der arbejder med børnene og de unge har en vent og se - holdning. En tredje hindring er, at ikke alle fagpersoner rundt om børnene har et fælles begrebsapparat og en fælles forståelse af, hvornår man bør være bekymret for et barn, samt hvilke kendetegn en udsat familie udviser. Med øget viden kan alle fagprofessionelle, der arbejder omkring barnet og den unge, give dem en meget bedre chance for et godt liv. Alle fagprofessionelle har som led i den forebyggende indsats en opgave i at medvirke til, at udsatte børn og unge får den nødvendige opmærksomhed. Det skaber et behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det behov skal der også tages hånd om allerede i uddannelsessystemet, så der skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsplejerske-, pædagog-, lærer-, psykolog- og socialrådgiveruddannelserne fx i form af fælles moduler i uddannelserne. Det sikrer en fælles forståelse af betydningen af tidlig indsats og et positivt udviklingsmiljø til gavn for alle børn og deres familier. Arbejd med systematisk opsporing på tværs for at fremme tidlig indsats Kommunerne arbejder i dag med flere forskellige former for opsporing af udsatte børn og unge. Formålet med at arbejde med opsporingsmodeller som fx børnelinealen er at sikre bedre trivsel for børn i en udsat position enten ved, at der gives en tidlig støtte og opmærksomhed i almensystemet (sundhedspleje, dagpleje, daginstitution og skole) eller ved, at barnet får en tidlig indsats i specialsystemet. Der er en forventning om, at opsporingen på længere sigt vil sikre, at der handles hurtigere i forhold til børn i en udsat position, at flere børn får den rigtige indsats med det samme, hvormed nogle af de indgribende foranstaltninger i specialsystemet, fx anbringelser, kan undgås. I Helsingør Kommune er der gode erfaringer med at anvende Børnelinealen, som indeholder en beskrivelse af et barns udvikling og forældrenes forældreevne på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er optimal trivsel. De fagprofessionelle måler deres bekymringer i forhold til barnets adfærd og forældrenes forældreevne. I Børnelinealen kan den fagprofessionelle se de indsatser, kommunen har at tilbyde inden for hvert skalleringspunkt. Fx kan der opnås støtte fra Familierådgivningen, såfremt bekymringer er på 6 og derunder. Såfremt bekymringen er på 6 og derover, henvises der til åben anonym rådgivning. Nuværende erfaringer med at arbejde med opsporingsmodeller viser, at indsatsen sættes i gang op til 1½ år tidligere end før, bl.a. fordi frontpersonalet i almensystemet får styrket deres handlekompetencer i forhold til at reagere på en bekymring for et barns trivsel 4. Arbejdet med tidlig opsporing kræver, at det står lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de præcist skal gøre, når der opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, som de samarbejder med. Denne klarhed har de bl.a. skabt i Aalborg Kommune ved at udarbejde en fælles håndbog, På tværs, som fælles afsæt for arbejdet med udsatte børn og unge. Samtidig kræver det stærke fagligheder blandt de involverede medarbejdere. Medarbejderne i almenområdet skal have faglighed til at inkludere sårbare børn og 4 Rambøll (2013): Evaluering af projektet Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport. Opsporingsmodellens implementering og effekter.

362 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 23 unge, mens de social- og sundhedsfaglige medarbejdere skal have styrkede kompetencer til at arbejde ind i almenområderne og understøtte tidlig opsporing og forebyggelse. Det handler om at styrke det tværprofessionelle samarbejde. Brug målrettede opsporingsmodeller Der kan også være behov for at anvende specifikke opsporingsmodeller i forhold til særlige problemstillinger. Det kan fx være i forhold til forebyggelse af kriminalitet, misbrug eller psykisk mistrivsel blandt særlige grupper af udsatte børn og unge. Eksempelvis har Socialstyrelsen og SFI udviklet redskabet Systematisk Risikovurdering, som kan anvendes til at afdække risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til kriminalitet. En central pointe er, at den tidlige forebyggende indsats ofte går på tværs af sektorer, hvilket kræver en særlig indsats fra kommunal side 5, men når det lykkes, kan det give flotte resultater. Styrk de fremskudte indsatser i nærmiljøet Tidlig opsporing spiller tæt sammen med en udvikling, hvor specialviden bringes i spil i almenområdet. Det er ofte bedre at få eksperterne ind i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, end at sende barnet eller den unge ud til eksperterne. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet og den unge bliver i nærmiljøet og her tilbydes den hjælp og støtte, det har behov for. I disse år arbejdes ihærdigt med fremskudte indsatser på børne- og ungeområdet. De nye muligheder, der ligger i at arbejde med fremskudte indsatser er, at den opsøgende funktion og den fysiske tilstedeværelse i børnene og de unges dagligdag vil give mulighed for en tidligere indsats. En indsats, der kan forhindre en problemstilling i at blive en egentlig sag. Flere kommuner afprøver i dag nye metoder, hvor fx socialrådgivere fungerer i en fremskudt funktion i kommunens dagtilbud og skoler. Antagelsen er, at et tættere samarbejde mellem socialrådgivere og lærere, pædagoger, pædagogisk personale og PPR kan være med til at sikre mindst mulig indgriben i børnenes og de unges liv. Den hyppige kontakt mellem socialrådgiver og dagtilbuddets- og skolens personale Risiko- og beskyttelsesfaktorer betyder noget i indsatsen I den tidlige forebyggende og foregribende indsats er det helt afgørende, at de fagprofessionelle omkring barnet har en fælles forståelse og viden om, hvad der fremmer og hæmmer et barns udvikling, samt hvad der kendetegner en udsat familie. Det kan kommunerne finde vejledning til i forskningen, som peger på, at der er en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, når det handler om børns opvækst. Risikofaktorer i udsatte familier er fx svækket forældreevne, forældrenes misbrug, ustabile familiestrukturer, vold, en fraværende far, social isolation, somatisk og psykisk sygdom og arbejdsløshed. Risikofaktorernes betydning for barnets udvikling, læring og trivsel afhænger af barnets egen modstandskraft, og hvordan risikofaktorerne håndteres i barnets nærmiljø, herunder både af forældrene, af barnets netværk og af de fagprofessionelle rundt om barnet. Beskyttelsesfaktorer bør altid indgå i forebyggelsen og overvejelserne om, hvordan barnet kan afhjælpes og styrkes på sin modstandskraft. Individuelle beskyttelsesfaktorer: Gode kognitive evner Afbalanceret temperament Selvtillid Empati Prosociale færdigheder Fleksibilitet i håndteringen af vanskeligheder Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer: En god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene (eller anden central omsorgsperson) Omsorgsfuld og konsekvent opdragelse Forældres evner til at formidle klare normer for acceptabel og uacceptabel opførelse Positive relationer til lærere (rollemodeller) Kilde: SFI og Socialstyrelsen 5 Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009): Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr. 1508, Justitsministeriet.

363 Case #5 Opsporingsmodel giver fælles sprog, fælles værktøj og fælles indsats

364 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 25 En række kommuner Vordingborg, Assens, Haderslev, Norddjurs og Viborg har sammen med KORA udviklet og implementeret en opsporingsmodel. Modellen giver de professionelle omkring børnene, dvs. sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere, et redskab, der hjælper med at opspore børn i problemer og kan sikre dem et godt og solidt grundlag for handling. Modellen hjælper personalet til at kvalificere samarbejdet med forældrene og andre faggrupper, herunder socialrådgivere. Modellen tager udgangspunkt i eksisterende forskning. Fokus i opsporingsmodellen er: Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår Barnets ressourcer og ikke dets mangler Forældrene skal ses som en ressource Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer vægtes højt Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis Evalueringen af opsporingsmodellen viser, at den har en positiv effekt i forhold til tidlig opsporing af børn i udsatte positioner, har ført til en styrket tidlig indsats i både normal- og specialsystemet, og at der oftere sker en reel involvering af forældrene, når der opstår en bekymring. Læs mere: Rambøll (2013): Evaluering af projektet Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport. Opsporingsmodellens implementering og effekter.

365 26 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Case #6 Styrket kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er kriminalitetsforebyggelsen samlet i en stabsenhed Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse med reference til direktionen. Målet er at sikre koordination og hurtig reaktion, når behovet opstår. Enheden inddrager andre relevante kommunale og eksterne aktører. Det er alt fra skoler, familiecenteret, politiet, Kriminalforsorgen, boligorganisationer, frivillige foreninger, beboergrupper m.v. Centralt i strategien er den såkaldte PRIK-model, der sigter på forebyggelse af kriminalitet blandt alle kommunens borgere mellem 6-25 år. Modellen sikrer, at Ishøj Kommune arbejder med både proaktive og reaktive indsatser i kriminalitetsforebyggelsen. Der arbejdes med rusmiddelundervisning, temadage, forældremøder osv. og med exit-tiltag, ugentlige møder med lokalpolitiet osv. Der er ikke foretaget en samlet effektevaluering af Ishøj Kommunes arbejde med opprioritering og reorganisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i perioden Men der kan konstateres et markant fald i den registrerede kriminalitet i Ishøj Kommune over den årrække, hvor indsatsen har stået på. Antallet af straffelovsanmeldelser i Ishøj er således faldet med mere end 35 pct. siden 2008.

366 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 27 Figur 2. Uddannelsesniveau blandt forældre til anbragte børn og unge i anbringelsesåret Forældre til anbragte børn og unge Ikke-kompetencegivende uddannelse* Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 54% 34% 12% *Uddannelsesniveauet er opgjort som højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret blandt forældre til børn og unge (0-17 år), som er blevet anbragt uden for hjemmet i perioden , samt alle forældre til 0-17 årige pr 1/ Ingen kompetencegivende uddannelse omfatter personer med højst grundskole eller gymnasial uddannelse. Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM. Alle forældre til 0 17 årige 27% 35% 38% Figur 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn og unge i anbringelsesåret Forældre til anbragte børn og unge Øvrige Førtidspension 10% 12% 20% 8% 50% Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Ledige Beskæftigede/ uddannelsessøgende *Tilknytning til arbejdsmarkedet er opgjort i anbringelsesåret for forældre til børn anbragt i perioden og for alle forældre i Kategorien Beskæftigede/ uddannelsessøgende omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-, uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende, som ikke modtager nogen offentlige ydelser. Ledige omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Øvrige omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere omfatter også personer i for-revalidering. Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM. Alle forældre til 0 17 årige 5% 3% 4% 5% 83% øger muligheden for at drøfte bekymringer om et barn, herunder om bekymringen skal give anledning til en underretning til socialforvaltningen. Samtidig vil det tætte tværfaglige samarbejde øge fokus på at agere, inden problemet har nået et underretningsniveau. Flere evalueringer af ordningerne har vist, at man ved at løse flere problemstillinger i almenområdet giver de udsatte børn og unge mulighed for at blive i deres nærmiljø og dermed undgå at blive ekskluderet til særlige tilbud. Det øger deres chance for at bevare og udbygge deres sociale netværk og relationer til jævnaldrende, hvilket kan øge deres livsmuligheder på sigt. Evalueringer viser videre, at ressourceforbruget mindskes, da fremskudte indsatser med socialrådgivere i dagtilbud og på skoler medvirker til, at færre sager udvikler sig til egentlige sociale sager 6. Styrk forældrene og hjælp dermed børnene Forældre er rollemodeller for deres børn, og statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at komme på kontanthjælp markant forhøjet for unge, der kommer fra en udsat familie 7. Ses der på forældrene til nogle af de mest udsatte børn, som anbringes uden for hjemmet, er de generelt væsentligt dårligere stillet socialt end andre forældre. De er dårligt uddannet, har en lavere indkomst og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. De er oftere enlige, flere er teenagemødre, og flere har selv været anbragt uden for hjemmet som børn. Flere har misbrugsproblemer, flere har en kriminel baggrund og forældrenes fysiske og især psykiske helbred er dårligere end blandt andre forældre 8. KL har udarbejdet en analyse i efteråret 2014, der belyser sociale og helbredsmæssige forhold blandt forældre til anbragte børn op til fem år forud for børnenes anbringelse uden for hjemmet. Den viser bl.a. et væsentligt lavere uddannelsesniveau og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end blandt andre forældre jf. figur 2 og 3. 6 NIRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud. Afsluttende evaluering, København Kommunes Socialforvaltning (2013): Socialrådgivere i dagsinstitutioner og Københavns Kommunes Socialforvaltning (2013): Evaluering af udvidelsen af skolesocialrådgiverordningen. 7 Ugebrevet A4 (26. februar 2013): Unge bliver født til kontanthjælp 8 SFI (2008): Anbragte børns udvikling og helbred. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995.

367 28 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Case #7 Socialrådgivere på skolerne i Københavns Kommune Københavns Kommune gennemførte fra Projekt Socialrådgivere på Skolerne på i alt 29 skoler. Skolerne blev udvalgt på baggrund af antallet af elever, der har forældre som modtager kontanthjælp eller førtidspension. På baggrund af positive resultater fra pilotprojektet blev ordningen videreført og udvidet til at dække alle 56 distriktsskoler, en privatskole og to specialskoler i København. Ordningen er nu gjort permanent med budget Evalueringen af ordningen viser, at den har en positiv indflydelse på elevernes trivsel. Der er sket et fald på 10 pct. i andelen af elever, hvor der er bekymring for fravær og et fald på 22 pct. i andelen af elever, der i mindre grad evner at håndtere konflikter. Samtidig er der sket en stigning på 6 pct. i andelen af familier, der støtter op om deres barns skolegang. Endelig har ordningen en positiv virkning i forhold til elevers deltagelse i organiseret fritidsliv, idet der er sket en stigning på 14 pct. i andelen af elever, der har et aktivt fritidsliv. Der er bred enighed om, at samarbejdet mellem skoler, børnefamilieenheder og familierne er forbedret, da ordningen fremmer kommunikation og forståelse. 99 pct. af skolelederne, skolesocialrådgiverne og afdelingslederne i Børnefamiliecenter København vurderer, at ordningen forebygger, at elevers vanskeligheder udvikler sig. Kvaliteten af skolernes underretninger til børnefamilieenhederne er samtidig øget, fordi socialrådgiveren kan vejlede lærerne i forhold til den enkelte underretning. Læs mere: Københavns Kommune (2013): Evaluering af udvidelsen af skolesocialrådgiverordningen.

368

369 30 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Figur 4 Udvikling i forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet op til 5 år før anbringelsen Det, som særligt bør bemærkes i KL s analyse er, at forældrene til anbragte børn får en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til anbringelsen af deres barn. Andelen af forældre i beskæftigelse falder frem til året før anbringelsen. Samtidig stiger andelen af forældre på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge jf. figur 4. 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Øvrige Førtidspension Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Ledige 8% 7% 17% 10% Beskæftigede og uddannelsessøgende 58% 58% 9% 9% 9% 8% 16% 9% Beskæftigede/uddannelsessøgende omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-, uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende, som ikke modtager nogen offentlige ydelser. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere omfatter også personer i for-revalidering. Ledige omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Øvrige omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m. 10% 16% 8% 57% 10% 11% 13% 17% 8% 55% 18% 8% 51% Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM. Det understreger behovet for et langt mere integreret samspil mellem børne- og voksenområdet. Et samspil, som skal sikre, at der også i voksenområdet sker en opsporing af udsatte familier, og at de indsatser, som sættes i værk i begge områder, skal spille sammen. Helt centralt står beskæftigelsesindsatsen, idet tallene peger på, at forældrenes arbejdsmarkedsstatus spiller en afgørende faktor for deres børns trivsel og udvikling. Forældrene skal støttes til at blive selvforsørgende, så de kan forsørge deres børn og fungere som rollemodeller for dem. Hvis ikke ordinær beskæftigelse er et realistisk perspektiv, kan der arbejdes med andre former for meningsfuldt arbejde fx i socioøkonomiske virksomheder eller frivilligt arbejde, der sørger for, at forældrene har noget at stå op til og synliggør for deres børn, at de har en meningsfuld plads i samfundet. Det er myndighedsområdet inden for de forskellige forvaltninger, som har bolden i forhold til at møde familien på en sammenhængende og ensartet måde. Der kan være flere måder at sikre sammenhæng i indsatserne på tværs af børne- og voksenområdet, og flere kommuner har høstet erfaringer med at samle indsatsen for de mest udsatte familier. Senest har 10 kommuner (Furesø, Kolding, Silkeborg, Skive, Randers, Lolland, Assens, Hedensted, Brøndby og Thisted) i foråret 2014 fået midler til at deltage i et forsøg, som skal hjælpe særligt udsatte familier med at sikre bedre trivsel blandt børnene og understøtte, at forældrene får en større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Fokus er på, at der skal være én familieplan og én koordinerende sagsbehandler.

370 KL-udspil om udsatte børn og unge 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde 31 Case #8 En helhedsløsning for enlige mødre og deres børn i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune har et projekt for unge sårbare mødre/gravide i alderen år. Ca. 50 mødre benytter tilbuddet. Projektets mål er, at mødrene får en uddannelse, forbedret forældreevne, positive sociale netværk, trivsel og opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet består af forløb for unge mødre af min. 18 måneders varighed, heraf seks måneder på et ambulant kursuscenter og min. 12 måneder på en kompetencegivende uddannelse. Der indgår desuden et afklarings- og motivationsforløb af op til 8 ugers varighed. Aktiviteter er indsatser i forhold til børnenes institutioner, tilbud om mødrepraktik, særlige forløb for gravide, fædresamtaler, 12 ugers øvelsespraktik og jobtræning samt gennemførsel af en erhvervsrettet uddannelse, en telefon hotline samt tilbud om udslusningsforløb. Projektet evalueres sammen med en række andre projekter i programmet Lige Muligheder. Evalueringen, som er både kvantitativ og kvalitativ, foreligger ultimo 2015.

371 32 02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL-udspil om udsatte børn og unge Case #9 Case-manager samler familien i Odense Kommune De mest komplekse og kriminelle familier i Odense får støtte af et team bestående af en børne- og ungerådgiver, en socialrådgiver fra beskæftigelsesområdet samt en case-manager. Det kan være familiens teenager, som er på vej ud i kriminalitet, eller det kan være, at forældrenes jobsituation halter så voldsomt, at der skal ske noget. Familierne er selv med til at træffe beslutning om, hvad der skal ske. Det er en del af Odenses nye satsning på familieområdet, Center for Familier og Unge, som nu har kørt i et lille år. Her har man samlet en del af børneog ungeforvaltningen med en del af beskæftigelsesforvaltningen, så familierne får en samlet indsats, der koordineres af en case-manager. Der arbejdes med én samlet plan for hele familien, og det vægtes højt, at planen for familien bliver lagt sammen med familien. Samtidig sikrer man, at det er den samme socialrådgiver, der er til alle familiens børn og den samme voksenrådgiver, der er til de voksne, så familien skal forholde sig til så få personer som muligt.

372 02 KL anbefaler At alle medarbejdere arbejder efter én fælles model for opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte kommune, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung, og ikke mindst hvordan, der handles på bekymringen. Det er nødvendigt med et stærkt ledelsesmæssigt fokus på, at alle arbejder efter den fælles model og har en fælles forståelse af opgaven. At kommunerne arbejder med fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner. At alle medarbejdere på tværs af børneog voksenområdet, som er i kontakt med den samme udsatte familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger og manglende selvforsørgelse. Et tættere samarbejde mellem børne- og voksenområdet kan samtidig understøtte opsporingen af udsatte børn, så der kommer fokus på, om der er børn i hjemmet, når voksenområdet møder en borger med misbrug, psykisk lidelser eller andre sociale problemstillinger.

373 34 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge

374 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Det har et betydeligt potentiale for udsatte børn og unge og dermed også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, hvis vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste forskning. Den peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Myndighedsarbejdet er en forudsætning for, at barnet eller den unge får den rigtige indsats og er et helt centralt element i den omstilling, som er i gang på det udsatte børne- og ungeområde.

375 36 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge De svenske og norske kommuner er et økonomisk skridt foran dansk praksis Sverige og Norge har betydeligt færre udgifter til anbringelsesområdet end Danmark. Det skyldes, at de svenske og norske kommuner i langt højere grad arbejder med forebyggelse blandt udsatte familier og har en langt mere udbredt brug af plejefamilier og mindre brug af institutionsanbringelser. Samtidig med, at udgifterne på anbringelsesområdet er lavere i Sverige end i Danmark, så er antallet af udsatte unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i Sverige større. 67 pct. af de unge, der er anbragt, før de er ti år i Sverige gennemfører en ungdomsuddannelse mod tilsvarende 57 pct. i Danmark. I Danmark er andelen af 0-17-årige i forebyggende foranstaltninger stærkt stigende, og der ses en tydelig stigning i kommunernes brug af plejefamilier og netværkspleje. Kilde: KREVI (nu KORA) (2011): Kortlægning af kommunernes udgifter til anbringelse, og (2010): Tilbud og udgifter til børn og unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge; Herning Kommune (2012): Projektbeskrivelse for Sverigesprojektet og Ankestyrelsens Anbringelses-statistik. Det har et betydeligt potentiale for udsatte børn og unge og dermed også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale 9, hvis vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste forskning. Den peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig familie. Det kræver, at kommunerne tilrettelægger de sociale indsatser som tidsafgrænsede pit stop på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning benytter anbringelse i slægt og netværk som alternativ til de traditionelle anbringelsesformer. Myndighedsarbejdet er en forudsætning for, at barnet eller den unge får den rigtige indsats og er et helt centralt element i den omstilling, som er i gang på det udsatte børne- og ungeområde. Samtidig kan god sagsbehandling bidrage til økonomisk bæredygtighed på området. For at den omstilling skal lykkes, skal kommunerne styrke deres arbejde med virksomme metoder og have fokus på monitorering, evaluering og opfølgning. Fokus for alle indsatser bør være, om de bidrager til progression i barnets, den unges og familiens liv hvis ikke, skal de standses og erstattes af andre indsatser. Den svenske model viser vejen Vi taler i Danmark ofte om den svenske model, når vi skal beskrive udviklingen for de indgribende indsatser. Her er indsatstrappen et af kerneprincipperne. Indsatstrappen anvendes i bl.a. Borås Kommune og understreger fokus på to ting: 1) at forebyggelse og intervention i eget miljø altid er målet, og 2) at indsatser over for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv, som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen med henblik på at komme tilbage til almenmiljøet. Udgangspunktet er, at foranstaltningerne til udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, når det er muligt. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn på en institution, så er forløbet kort, målrettet og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien, egen familie eller et andet mindre indgribende tilbud. Det er væsentligt at understrege, at indsatstrappen ikke afspejler økonomien på de enkelte trin. Pointen er, at en intensiv målrettet Figur 5 Indsatstrappen Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelse på eget værelse Anbringelse Slægt/netværk Anbringelse Familiepleje Anbringelse Institutionstilbud 9 Rambøll (marts 2012): Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.

376 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 37 Case #10 Fra anbringelse til forebyggelse i Lolland Kommune De anbragte børn havde taget magten på døgninstitutionen BUC i Nakskov. Institutionen blev lukket, og i stedet fik de samme børn et dagtilbud ved navn Toftegård. I dag er Toftegård et tilbud, hvor magtanvendelser er undtagelsen, hvor det er let at rekruttere medarbejdere, og hvor elevernes karakter på den interne skole er steget betydeligt. Ambitionen med Toftegård var at skabe et forebyggelsestilbud frem for et anbringelsestilbud. Omlægningen tog udgangspunkt i, at mange af de unge efter en anbringelse søger tilbage til det miljø, de kommer fra. Derfor var det nærliggende at etablere et dagtilbud, hvor børnene ikke bliver fjernet om natten, men sover hjemme hos forældrene. Dagtilbuddets medarbejdere støtter så barnet eller den unge i dagtimerne. Børnenes forældre er typisk i behandling for misbrug, periodevis psykisk ustabile og har svært ved at få hverdagen til at fungere. Det har samtidig været en ambition at udskifte mavefornemmelser i det socialpædagogiske arbejde med faglig viden og dokumentation for, hvad der virker. Toftegård har derfor indført dokumentationsog journaliseringssystemet Journal Digital, der sikrer, at handleplansarbejdet tager afsæt i konkrete mål for barnet og dets familie, hvordan der arbejdes med målet og ikke mindst følges op på målet. Journal Digital understøtter samtidig, at forældrene involveres i handleplansarbejdet, idet der i metoden er indarbejdet et undersøgelsesarbejde, som tager afsæt i inddragelse af forældrene. Derudover indgår også barnets pædagog og lærere i handleplansarbejdet. Læs mere:

377 38 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Case #11 DUBU understøtter kvalitet i sagsbehandlingen i Thisted Kommune I Thisted Kommune anvendes DUBU som del af ledelsestilsynet. Der trækkes ledelsesinformation fra DUBU, som dels giver et overblik over antal sager, antal gennemførte undersøgelser, antal sager, der er anbringelsessager og tvangsanbringelser, overholdelse af lovmedholdelig mv. og dels et overblik over, hvorledes arbejdet prioriteres helt ned på sagsbehandlerniveau. I Thisted anvendes DUBU desuden til opfølgning på, om tidsfrister er overholdt, og hvornår der skal følges op på handleplanerne. Ledelsen i Thisted kan således følge med i udviklingen og på den baggrund drøfte med sagsbehandlerne, hvordan det går på hele området og herudfra prioritere ressourcerne i afdelingen. DUBU (Digitalisering udsatte børn og unge) er et IT-system, som er med til at understøtte en systematisk sagsbehandling, der sikrer, at kommunen kommer igennem alle lovpligtige led i forbindelse med sagsbehandlingen.

378 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 39 indsats på den korte bane kan føre til, at barnet, den unge og deres familie på sigt klarer sig med så lidt støtte som muligt. I Danmark er særligt Herning langt med at afprøve de svenske erfaringer, men også andre kommuner som fx Esbjerg Kommune er slået ind på den svenske vej. Herning Kommune har i 2013 igangsat et fireårigt projekt Sverigesprojektet i tre geografiske områder, som er repræsentative for kommunen. I disse tre områder er antallet af børnesager 20 pr. rådgiver, og indsatsen læner sig tæt op ad den svenske model, herunder kortvarige anbringelser og tæt opfølgning. Projektet er tilført to mio. kr., og der er beregnet en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. i Erfaringerne med resultaterne efter de to første år er yderst positive. Der foreligger en midtvejsevaluering i foråret Sagsbehandlingen skal være fundament for den gode indsats Når kommunerne skal basere deres indsatser på et forløbsperspektiv, stiller det nye krav til myndighedsarbejdet. Hvis der skal ske progression i barnets, den unges og/ eller familiens udvikling og trivsel, kræver det, at de bevilligede indsatser baserer sig på virksomme metoder. Myndighedsområdet skal have kendskab til en bred pallette af indsatser til udsatte børn og unge og i dialog med udførerleddet kunne vurdere, om barnet eller den unge forventes at kunne profitere af indsatsen. Myndighedsområdet er afgørende i forhold til at sikre fokus på mål, effekt og resultater i arbejdet med udsatte børn og unge. Det er centralt, at myndighedsområdet arbejder målrettet og systematisk med den aktuelt bedste viden. Det er afgørende, at kommunen opsøger og anvender ny viden i arbejdet. Samtidig skal ledelsen og den enkelte sagsbehandler have modet til at stoppe de indsatser, der viser sig ikke at have den forventede effekt. Syv opmærksomhedspunkter for en styrket sagsbehandling KL nedsatte i foråret 2014 en aktionsgruppe bestående af 20 kommunale direktører og fagchefer, som skulle komme med forslag til, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde kan styrkes. Aktionsgruppens arbejde er mundet ud i syv opmærksomhedspunkter med tilhørende konkrete anbefalinger: Få politikerne tættere på udfordringerne og målene i arbejdet med udsatte børn og unge Formuler strategi og rammer og skab ejerskab hos medarbejderne Skab faglig udvikling og motivation hos medarbejderne Styrk kvaliteten i sagsbehandlingen med et veltilrettelagt ledelsestilsyn Følg systematisk op på effekten og kvaliteten i egen praksis Skab en passende balance mellem medarbejdernes arbejdsmængde og de ressourcer og den tid, der er til rådighed Sørg for at understøtte implementering hele vejen Det kan kræve nye arbejdsformer i forhold til ledelsessparring, kollegial sparring og specialisering. Samtidig kan der være behov for en lokal dialog om, hvad der giver en passende balance mellem arbejdsmængden og de medarbejderressourcer, som er til rådighed, hvis der skal ske en tættere opfølgning i den enkelte sag. Som et led i kvalitetsarbejdet er der eksempler på kommuner, herunder Aalborg Kommune, som har opsat målepunkter for den gode sagsbehandling. Der måles fx på, hvorvidt der foreligger en børnefaglig undersøgelse, og om den er gennemført inden for fristen, om kravene til børnesamtalen er opfyldt, og om handleplanen er udarbejdet og opdateres. Og sidst, men ikke mindst, om der sker den nødvendige opfølgning.

379 Case #12 Tæt på Familien en omstilling af ungeområdet i Københavns Kommune

380 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 41 Københavns Kommune har sat gang i en ny tænkning i arbejdet med de udsatte børn og unge og deres familier. Ved hjælp af den unges og familiens egen motivation for forandring, og ved at aktivere og understøtte de ressourcer, der allerede findes i familien og i familiens omgangskreds, kan den unge og familien bygges op til selv at tage hånd om deres problemer. Målet er at øge den sociale mobilitet hos udsatte børn og unge og deres familier, så de på sigt bliver i stand til at drage omsorg for sig selv og leve et selvstændigt liv med et job, en bolig og tro på fremtiden. Omstillingen skal gøre en forskel for de unge og familierne, så de konkret vil opleve: At der bliver en tættere kontakt og en øget dialog med deres sagsbehandler At der opbygges og fastholdes støttende relationer mellem den unge, familien og personer i familiens omgangskreds At den unge integreres i det almindelige samfund gennem skole, fritidsjob og en aktiv fritid At indsatsen er sammenhængende og passer til de behov, som den unge og familien har Omstillingen iværksættes fra De økonomiske investeringer vil de tre første år medføre øgede driftsomkostninger i form af flere sagsbehandlere til færre sager samt kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af myndigheds- og tilbudssiden. Omstillingen forventes at udgøre en øget driftsomkostning på 4.5 mio. kr. i 2015, men vil være omkostningsneutral i 2018, og i 2019 vil driftsomkostningerne være genetableret, således at der fra 2019 er en varig besparelse på 4,4 mio. kr.

381 42 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Tæt på en svensk kommune KREVI (nu KORA) peger på, at Borås Kommunes arbejde med udsatte børn og unge bl.a. karakteriseres ved følgende: Indsatserne tænkes i et normaliseringsperspektiv. 44 pct. af Borås Kommunes udgifter på området går til forebyggelse. Der anvendes en bred palet af forebyggende foranstaltninger, der skal bidrage til at fastholde barnet eller den unge i en så normal tilværelse som muligt. Ca. 75 pct. af de anbragte børn og unge er placeret i plejefamilier, mens kun 25 pct. af anbringelserne er på institution. I Danmark er fordelingen mere 60/40. Familie- og netværksinddragelse. Kommunen arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Udbredt viden om forskning inden for området; og udstrakt grad af konsensus om Borås indsatstrappe, som beskriver, hvilke typer af foranstaltninger kommunen bør anvende og i hvilken rækkefølge. Det politiske niveau følger op på alle anbringelser hver 6. måned. Konkrete mål for de visiterede indsatser, og fra forvaltningens side følges hyppigt op på, om målene opfyldes. Der er tæt opfølgning på sagerne. Som en konsekvens heraf har hver sagsbehandler børn og unge ad gangen. Internt arbejdes med tæt ledelsessparring, kollegial sparring, specialisering og begrænset kompetence til nyuddannede. Kilde: KREVI (nu KORA) (2012): Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge. Andre kommuner har taget dialogredskaber som Feedback Informed Treatment (FIT) til sig. Bl.a. Gladsaxe Kommune benytter FIT til at sætte fokus på progression hos barnet eller den unge. Dialogredskabet FIT bidrager til mere effektive støtte- og behandlingsforløb, idet både barnet, forældrene, sagsbehandleren/behandleren og fx skolelæreren er med til at klarlægge, hvordan et barn eller ung har det på et givent tidspunkt og over tid. Dermed står sagsbehandleren/ behandleren ikke alene med sin vurdering af barnet, men kan støtte sig til flere synsvinkler i sin vurdering af, hvorvidt den igangsatte indsats virker efter hensigten. Styrk netværksrelationerne Når de sociale indsatser skal tænkes i et normaliseringsperspektiv, er der to helt centrale elementer, som kommunerne skal fokusere på: at støtte familien i at få det bedst mulige fællesskab på trods af problemerne og at hjælpe både familie og barn med at få opbygget et netværk og de nødvendige sociale kompetencer 10. Der skal være fokus på at bygge bro, hvad enten det drejer sig om at udvikle forældrenes handlekompetencer og gøre dem mere bevidste om egen adfærd og egne ressourcer eller om at udvikle de unges faglige kompetencer og sociale færdigheder. Der skal være fokus på forældrenes, børnenes og de unges netværk og sociale kompetencer. Trygge og stabile relationer til forældre, andre betydningsfulde voksne som bedsteforældre, onkler og tanter samt gode venner er afgørende, hvis udsatte børn og unge skal komme godt på vej i livet. Det er disse relationer, som kommunerne kan arbejde med. Der er en tendens til at fratage barnet, den unge, familien og netværket ansvaret for den progression, der skal arbejdes med. Hvis barnet, den unge, familien og netværket får viden om, at de selv er helt afgørende og nødvendige for den udvikling, der skal ske, vil barnet og den unge kunne udvikle sig. Øg brugen af slægts- og netværksanbringelser Der vil fortsat være børn og unge, som har behov for en anbringelse i en kortere eller længere periode. KL og regeringen satte med Økonomiaftalen for 2013 fokus på, at brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal øges til fordel for andre anbringelsesformer. Tallene viser, at udviklingen går i den rigtige retning. Ifølge Ankestyrelsens seneste anbringelsesstatistik (2013) ses en stigning i kommunernes brug af plejefamilier, herunder netværkspleje, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i Der er en udfordring i forhold til at holde et tilstrækkeligt fokus på forældrene, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Forældrene hjælpes ikke altid til at arbejde med de problematikker, der i første omgang førte til, at barnet eller den unge blev anbragt. Denne tilgang bør kommunerne arbejde med, så alle fagprofessionelle rundt om barnet eller den unge arbejder med at opbygge og fastholde den unges bånd til forældrene, søskende, andre nære familiemedlemmer og den unges øvrige netværk. Når forældrenes kompetencer styrkes, styrker det barnet og den unges mulighed for at få en mindre indgribende indsats. Et andet væsentligt udviklingsområde for kommunerne er i langt højere grad at udnytte ressourcerne i familiens netværk, når et barn eller ung anbringes. Det der kendetegner en netværksanbringelse er, at der ofte er tale om en anbringelse i barnets egen biologiske familie fx hos bedsteforældre, tanter eller onkler. Det kan dog også ske hos en nabo, barnets kammerats forældre, en pædagog fra barnets daginstitution eller lignende. Det centrale er, at der er en tilknytning mellem barnet og plejeforældrene. Slægts- og netværksplejefamiliernes vigtigste kompetence er, at de er en familie. Barnet oplever et så almindeligt familieliv som muligt og har ikke særstatus. 10 SFI (2013): God praksis i det forebyggende arbejde

382 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 43 Forskningen viser, at en stor del af de børn og unge, der er anbragt hos bedsteforældre, tanter og onkler eller andre i slægten trives godt. Sammenlignet med børn anbragt i plejefamilier oplever slægtsplejeforældrene oftere barnet som en fuldstændig integreret del af familien, ligesom de oplever færre konflikter med barnet. Samtidig har børnene et bedre helbred, færre har psykosociale problemer, og færre af dem har begået småkriminalitet sammenlignet med andre plejebørn 11. Gå systematisk og metodisk til værks i inddragelsen af netværkets ressourcer Inddragelse og kortlægning af netværkets ressourcer kræver en systematisk og metodisk tilgang fra myndighedsområdet. Det er helt afgørende, at myndighedsområdet arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Det kan ske ved hjælp af metoder som familierådslagning, Signs of Safety, netværkskort og netværksmøder. En undersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2013 om kommunernes erfaringer med at inddrage familie og netværk i børnesager viser, at kommunerne generelt er opmærksomme på systematisk at afdække ressourcer og inddrage familie og netværk i børnesager. Størstedelen af kommunerne har politisk taget stilling til, at kommunen arbejder med systematisk at inddrage familie og netværk. Dog har kun ca. halvdelen af kommunerne skriftlige retningslinjer for, at der sker afdækning og inddragelse af familie og netværk. Døgninstitutionerne skal udvikles og omstilles Kommunernes satsning på familiepleje og forebyggende tilbud i hjemkommunerne har de senere år medført, at færre børn og unge anbringes i døgntilbud. Det er en positiv udvikling, idet den afspejler, at flere børn og unge får en indsats, som er tættere på en almindelig opvækst. Samtidig viser de nyeste tal, at antallet af døgnanbringelser nu er ved at stabilisere sig. Det afspejler en udvikling, hvor mange af institutionerne har formået at etablere nye typer af ydelser udover døgnanbringelser 12. Der vil også fremover være behov for døgnanbringelser af udsatte børn og unge, men tilbuddene skal fungere mere fleksibelt end de traditionelt har gjort og kunne indgå i samspil med kommunens øvrige tilbud. Der er behov for, at døgninstitutionerne i højere grad tilbyder intensive og tidsafgrænsede løsninger samt udgående behandling som et led i at sikre gradvis nedtrapning af indsatsen. International forskning peger på fire forhold, der er vigtige for, at kortvarige anbringelser på institutioner skal opnå succes. For det første skal anbringelsesindsatsen sammentænkes og integreres med andre parallelle indsatser, der gennemføres i barnets familie og netværk under anbringelse. Det vil sige, at problemstillinger vedrørende barnets familieliv eller skolegang skal adresseres, mens barnet er anbragt. For det andet skal indsatsen være familiecentreret og skal konsekvent involvere barnets familie i behandlingsarbejdet på institutionen. For det tredje skal indsatsen være realistisk målrettet, og endelig for det fjerde skal der være kontinuitet i behandlingen i overgangen fra en institutionsanbringelse til de tiltag, som sker efter anbringelsens afslutning 13. Rammeaftalesamarbejdet kan udgøre en platform for, at kommunerne i fællesskab sætter fokus på, hvordan døgninstitutionerne fremadrettet skal indgå i tilbudsviften på børne- og ungeområdet. I denne drøftelse kan indgå erfaringerne fra de fem Socialtilsyn. 11 SFI (2009): Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje og Jill Mehlbye (2005): Slægtsanbringelse det bedste for barnet? 12 FADD Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (2014) 13 Christiane Bundegaard Pedersen og Simon Østergaard Møller, Metodecentret (oktober 2014): Intensive anbringelser. Socialpædagogen.

383 Case #13 Slægts- og netværksanbringelser i Aalborg Kommune

384 KL-udspil om udsatte børn og unge 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 45 Aalborg Kommune tog i 2012 konsekvensen af forskningen på anbringelsesområdet. Der blev opstillet et resultatmål om, at antallet af netværksanbringelser efter en to-årig forsøgsperiode ultimo 2013 skulle udgøre 7,5 pct. af de samlede anbringelser på området. Der blev som led i projektet ansat medarbejdere til at styrke indsatsen og afprøve inddragende metoder i sagsbehandlingen. De valgte metoder er netværkskort, Signs of Safety og det inddragende netværksmøde. Det øgede fokus på inddragelse af netværket i sagsbehandlingen har resulteret i en stigning i netværksanbringelser fra 6,34 pct. til 9,14 pct. ved udgangen af projektperioden. Den eksterne evaluering af projektet dokumenterer, at netværksanbringelser er en god socialfaglig løsning for nogle udsatte børn og deres familier og samtidig en omkostningseffektiv løsningen for kommunen. Det afspejler sig bl.a. i, at der kun er sket ét sammenbrud ud af 38 netværksanbringelser i projektperioden, og at de børn, som er anbragt, er i positiv trivsel og udvikling. Som en ekstra gevinst er brugen af netværksindsatser i de forebyggende foranstaltninger også steget. Spændvidden i netværksløsninger går fra aftaler om, at barnet opholder sig fuld tid eller på weekendbasis i netværket til sager, hvor der er indgået aftale om afhentning i daginstitutioner og støtte til madlavning mv. Aalborg Kommunes investering i form af fire netværksrådgivere og en familieplejekonsulent

385 46 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Case #14 Større inddragelse giver hurtigere og bedre børnefaglige undersøgelser i Varde Kommune Varde Kommune ønskede en ny og mere inddragende tilgang til de børnefaglige undersøgelser samt rettidighed og momentum i sagsbehandlingen. Praksis i Varde Kommune i dag kan sammenfattes i følgende kendetegn: Arbejdsgangen, fra Modtagelsen vurderer en underretning til overlevering i Rådgiverteamet, er stærkt systematiseret efter ICSmetoden. Målet er fokuserede undersøgelser, der tør prioritere det væsentligste for barnet. De første, der inviteres, er forældrene. I forlængelse af selve underretningssamtalen inviteres forældrene, barnet/den unge, lærere/ pædagoger og andre relevante aktører i barnets netværk til dialogmøde. Rådgiver har kuglepennen på dialogmødet og er processtyrer. Rådgiverens rolle på dialogmødet er at interviewe netværket og sikre en tidlig og effektiv inddragelse af netværket. Det betyder bl.a., at pædagoger og lærere ikke skal bruge deres energi på at udfylde skriftlige status-skabeloner. De skal i tidlig og konkret dialog med familierne. Rådgiveren står for dokumentation og proces. Målet er, at 80 pct. af de børnefaglige undersøgelser i Varde Kommune gennemføres på højst to mdr. På nuværende tidspunkt gennemføres 61 pct. inden for to mdr. og de resterende 39 pct. inden for de lovpligtige fire mdr. Det har i sig selv en stor betydning for momentum i sagsbehandlingen. Erfaringen i Varde Kommune er, at reel inddragelse fremmes af, at børn, forældre, lærere/pædagoger og andre væsentlige aktører samles hurtigt og sammen drøfter det, der giver anledning til bekymring.

386 47

387 48 03 Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL-udspil om udsatte børn og unge Case #15 Tidsbegrænsede anbringelser i Herning Kommune To døgninstitutioner i Herning Kommune afprøver i perioden tidsbegrænsede anbringelser for børn og unge. Anbringelserne er begrænsede til mellem 6 og 12 måneder afhængig af målgruppen. Gennem en mere intensiv og systematisk tilrettelagt indsats med øget inddragelse af familien skal de anbragte hurtigere kunne udskrives til mindre indgribende tilbud. De to anbringelsestilbud er bl.a. kendetegnet ved følgende nyskabende elementer: Sikring af kontinuitet i behandlingen af de anbragte, så et effektivt, stabilt støttesystem kan fortsættes efter anbringelsens afslutning. Tæt inddragelse og ansvarliggørelse af de anbragtes forældre og netværk Hurtig og effektiv udredning og fastlæggelse af behandlingsmål for de anbragte børn og unge. Struktureret, løbende målstyring og evaluering af indsatsen. En tidsbegrænset anbringelsestid. Omstillingen betyder, at indsatsen bliver mere intensiv, og det indebærer, at døgntaksten for de nye tilbud er højere. Der er dog samtidig tale om en betydelig reduktion i den gennemsnitlige anbringelsestid for de to døgninstitutioner, hvilket betyder, at der samlet kan realiseres en økonomisk gevinst. Det er på denne baggrund forventningen, at der for et gennemsnitligt anbringelsesforløb kan spares kr. og kr. pr. forløb på de to involverede døgninstitutioner.

388 03 KL anbefaler At kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge. Deri ligger også en økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre et behov for en eventuel omlægning af budgettet. At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Myndighedsarbejdet skal sikre, at der måles på effekt/resultater af indsatsen, og at resultaterne dokumenteres. Der skal således være vilje til at standse de indsatser, som ikke giver resultater for barnet og den unge. At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres netværk og familie under hele sagsforløbet. Der er allerede i dag en række velegnede metoder til systematisk inddragelse, fx netværksmøder, dialogredskabet FIT og familierådslagning, som kommunerne med fordel kan benytte. Kommunerne skal sikre, at dette understøttes af kompetenceudvikling af medarbejderne. At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk og familie. I tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, skal det primært ske som slægts- eller netværksanbringelse eller anbringelse i en plejefamilie. Når et barn er anbragt, er det vigtigt at yde støtte til forældrene, så de støttes i at løse egne problemer og så vidt muligt fastholder relationen til barnet. At døgninstitutioner i højere grad indgår i samspil med kommunens øvrige tilbud, og at specialviden herfra skal ud at virke i kommunerne. At kommunerne selv bidrager til udviklingen af metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og selv afprøver og udvikler programmer. Dette kan naturligt ske i samarbejde mellem flere kommuner eller i regi af KKR.

389 50 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge

390 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring Hav ambitioner for alle børn og unges læring Alle børn skal lære og udvikle sig også udsatte børn og unge. Hvis vi i kommunerne sætter målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Vi skal derfor have ambitioner på alle børn og unges vegne og understøtte deres læring lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelse.

391 52 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #16 Familiestuen har fokus på tidlig og aktiv forældreinddragelse I Frederikshavn Kommune er mottoet, at det giver gevinst at lave en indsats tidligt for at hjælpe udsatte børn. Familiestuen er et tilbud til børn i alderen 2-6 år og deres familier. Det kan være børn, der er urolige, eller som har svært ved at begå sig i fællesskaber. De kan blandt andet forstyrre de andre børn, have svært ved at koncentrere sig, følge regler og planlægge. Men det kan også være de stille og indadvendte børn. Generelt henvender familiestuen sig til børn, der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. I Familiestuen inddrages forældrene aktivt i de problemer, som børnene har med hjemmefra. Forældrene deltager i to halve børnehavedage, hvor de laver aktiviteter sammen med børn og andre forældre under pædagogers opsyn. Et forløb i familiestuen varer ca. 12 uger. Barnet og dets familie kommer i familiestuen to halve dage om ugen. Der er plads til fire til otte familier ad gangen. Ideen med Familiestuen er at forsøge at skabe en bedre trivsel i hverdagen for det enkelte barn. Målet med arbejdet er, at barnet lærer nye færdigheder og handlemuligheder, og at barnet gøres bevidst om egne handlinger og forandringer. Familiestuen har særligt fokus på, at forældrene tager medansvar for deres barns udvikling og forandring.

392 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 53 Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse Økonom og nobelpristager James J. Heckman sætter fokus på, hvordan sociale færdigheder grundlægges allerede i 3-4 års alderen. Ifølge Heckman handler læring og udvikling i de tidlige år om at fremme børnenes ikke-kognitive færdigheder. Med ikke-kognitive færdigheder forstås, at børnene gennem leg lærer at planlægge, udføre og evaluere deres aktiviteter. Det kræver koncentration og selvkontrol. Disse færdigheder viser sig at give markante resultater for de børn, som deltog i projektet. De tjener som voksne mere, ejer oftere deres egen bolig og har ikke i samme grad modtaget overførsler fra det offentlige i løbet af deres liv. I det endelige regnestykke er det også særligt afgørende, at deltagerne i langt mindre grad begår kriminalitet end personerne i kontrolgruppen. Der er to centrale pointer i relation til Heckman s forskningsprojekt. Børnene, som deltog, gik til træning 2,5 time om dagen langt kortere tid, end danske børn på tre eller fire år hver dag bruger i deres børnehave. En anden central pointe er, at når udsatte børn mangler væsentlige sociale færdigheder, er det fordi deres forældre ikke selv har færdighederne. Derfor skal støtte til udsatte børn ske i et tæt samarbejde med forældrene, så de trænes til at støtte op om deres børns udvikling og læring. Læs mere: Mandag Morgen (8. september 2014): Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort før 1. klasse. Alle børn skal lære og udvikle sig også udsatte børn og unge. Hvis vi i kommunerne sætter målrettet ind i forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det være muligt at mindske betydningen af den sociale baggrund. Forskning peger nemlig på, at skolegang og uddannelse er en af de væsentligste faktorer, hvis udsatte børn og unge skal kunne klare sig godt senere i livet 14. Kommunerne er i kontakt med stort set alle børn, fra de er helt små, til de går ud af folkeskolen. Det giver en særlig mulighed for at arbejde med alle børns læring også hos de udsatte så de udvikler sig og opnår en ungdomsuddannelse. Men vi står i dag med den udfordring, at omkring 7 pct. af en årgang forlader folkeskolen uden 9. klassesprøven 15, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årig står uden en ungdomsuddannelse 16 blandt disse er en klar overvægt af børn fra socialt svage familier og børn af anden etnisk herkomst. Børns læring starter ved fødslen, og den nyeste forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer. Desværre oplever vi, at fagfolk har en tendens til at stille færre krav til børn og unge, hvis de er udsatte. I stedet rettes fokus mod de sociale problematikker, og læringsmulighederne sættes i baggrunden 17. Vi skal derfor have ambitioner på alle børn og unges vegne og understøtte deres læring lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelse. Kvalitetsdagtilbud gavner udsatte børn resten af livet 90 pct. af de 1-2-årige og 97 pct. af de 4-5-årige går i dagtilbud. Således tilbringer næsten alle børn i Danmark en stor del af deres tidlige liv i offentlige dagtilbud. Forskning peger på, at kvalitetsdagtilbud har en gavnlig effekt på børns udvikling og trivsel, og at tidlig start i dagtilbud kan påvirke barnet i en positiv retning både sprogligt, kognitivt, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt. Børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation øges i kvalitetsdagtilbud, og de udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, hvilket viser sig ved, at de får en bedre uddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet 18. Dagtilbud med et udviklende pædagogisk miljø er et vigtigt omdrejningspunkt for udsatte børn, der har brug for at blive kompenseret for manglede stimulering og læring i hjemmet. Det handler om at se børnene og deres familier med de ressourcer, som de har, og hjælpe med at kompensere for de risikofaktorer, der sætter en stopper for barnets læring og udvikling. Kvalitetsdagtilbud giver udsatte børn en større motivation til at lære, hvilket vil smitte af på deres fremtidige skolegang, hvor lærere også vil reagere med højere forventninger til børnenes formåen. Der findes i dag flere metoder og programmer, fx De Utrolige År, som kan understøtte udsatte børns læring i dagtilbud, hvor fokus er på de fællesskaber, som barnet indgår i, og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også børn med særlige behov i stedet for alene at fokusere på det enkelte barn og de vanskeligheder, som barnet befinder sig i. Styrk udsatte børns sprogudvikling At stimulere små børns sprogudvikling er en af de beskyttelsesfaktorer, der har stor betydning for, om udsatte børn udvikler sig positivt. Der skal allerede i dagtilbud være et skarpt fokus på, hvordan børns sprog stimuleres og udvikles. Men ikke alene det, der skal også sættes fokus på, hvordan forældrene kan understøttes i at stimulere deres børn gennem leg og læring 19. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at over halvdelen 14 SFI: Introduktion til dialogprojektet om forebyggelse som alternativ til anbringelse, 10:02; Bo Vinnerljung, Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang. 15 KL analyse, nov og Ugebrevet A4, 20. feb Undervisningsministeriet. 17 Bo Vinnerljung: Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang. 18 SFI (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling. 19 Professor Michael Rosholm, Trygfondens Børneforskningsenhed, Børn og unges trivsel

393 54 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge De Utrolige År De Utrolige År = DUÅ består af forældreprogrammer, børneprogrammer og ét program til personalet i skole og børnehave. Programmerne er gruppebaserede og anvender videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter og gruppedrøftelser. De Utrolige År har både et forebyggende og et behandlende sigte. DUÅ-dagtilbud har til formål at udvikle redskaber, der kan fremme personalets positive relationer til børnene. Målet er at styrke personalets kompetencer i at forebygge og håndtere adfærdsproblemer i dagtilbud samt styrke samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Programmet arbejder med personalets kompetence i gruppeledelse, inklusiv forskellige proaktive læringstiltag. Læs mere: af landets 0. klasseledere konstaterer børn med sprogvanskeligheder, når de skifter fra børnehave til 0. klasse. 55 pct. af 0. klasselederne i undersøgelsen var overraskede over, at de fandt fra et til seks børn i deres klasse med sproglige vanskeligheder 20. Det tyder på, at daginstitutionerne ikke altid er gode nok til at opfange de børn, som har sprogvanskeligheder. Det kalder på en forstærket indsats blandt det pædagogiske personale samt et forstærket samarbejde med specialerne på tale- og høreområdet i PPR-regi, som kan bidrage til sprogscreening og sprogstimulering og ikke mindst et langt stærkere fokus på, hvordan forældrene kan understøttes i at styrke deres børns sprog. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Med den nye folkeskolereform er der sat fokus på, at flere børn og unge skal trives, blive dygtige og klare sig godt i skolen. Konkret er der sat mål for, at flere børn og unge skal aflægge folkeskolens afgangsprøve og videre i en ungdomsuddannelse. Skolereformen lægger op til, at langt flere børn og unge skal undervises i den lokale folkeskole og dermed, at langt færre børn udskilles til specialskoler eller interne skoler på et døgntilbud. Der lægges samtidig op til, at flere fagprofessionelle skal kunne arbejde i skoleregi og understøtte barnets udvikling og læring. Forskning i Danmark og Sverige har vist, at skolen kan være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge 21. Omvendt viser forskningen også, at de børn og unge, som mislykkes i skolen, er i en fremtidig højrisikogruppe. Vellykket skolegang er således helt afgørende for udsatte børn og unges fremtidsperspektiver. Der findes allerede i dag en række metoder og programmer, der understøtter udvikling og fokus på udsatte børn og unges behov i forbindelse med deres skolegang. En af metoderne er PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), der i sin grundform er en inklusionsmodel, hvor der både arbejdes forebyggende, foregribende og indgribende. Der er fokus på at skabe en positiv social kultur i skolemiljøet for alle elever, samtidig med at sårbare elever kan få støtte til at træne sociale kompetencer og mestringsstrategier; mens elever, som udviser en uhensigtsmæssig adfærd, og som ikke fungerer i skolen, får en mere indgribende indsats. Samtidig arbejdes der på et positivt skole-hjem-samarbejde. Resultaterne med metoden viser, at der udskilles færre børn fra folkeskolen, når den tages i brug. De fleste forældre vil gerne tage ansvar, men det kan være en udfordring for nogle at støtte op om barnets skolegang, fx hvis forældre selv har haft en dårlig skolegang. Der er mange måder at støtte forældre i at bidrage til deres børns læring. Det kan ske i form af en familievejleder, der kommer i hjemmet, støttekontaktpersoner, mentorer eller ved særligt tilrettelagte familiekurser og familieprogrammer, der er lagt an på barnets udvikling både kognitivt og socialt ved at udvikle forældres kompetencer. Folkeskolen skal med den nye folkeskolelov udarbejde individuelle elevplaner med konkrete mål for barnets læring, status og følge op på barnets eller den unges resultater. Familieområdet skal i barnets og den unges handleplan sætte konkrete mål for barnets udvikling i skolen og følge op på resultatet af indsatsen. Der er således et klart incitament til, at elevplan og handleplan supplerer hinanden for at opnå fælles mål om fx gennemførelse af en afgangseksamen, som de fagprofessionelle kan samarbejde om i barnets interesse. Det vil samtidig signalere, at der er fælles forståelse for de indsatser, som er nødvendige for at understøtte barnets læring i skolen Fokus på læring og udvikling frem for problemer Svenske og danske studier viser, at udsatte børn og unge får lavere karakterer 20 EVA (2014): Sprogvurdering af skolestartere 21 Bo Vinnerljung, Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang og Anders Holm, SFI, skolen og social mobilitet

394 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 55 Case #17 Gladsaxe Kommune har gode resultater med Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) I Gladsaxe Kommune arbejder tre skoler på tredje år med PALS. Skolerne har oplevet, at den positive psykologis fokus på barnets styrker og det, der fungerer, har været en god indgangsvinkel til arbejdet med det inkluderende fællesskab. Som et konkret eksempel har skolerne haft stor succes med at arbejde med tydelige regler og forventninger i indskolingen. Gennem rollespil med børnene i indskolingen har man arbejdet med de udfordringer, der kan være ved at deltage i det sociale fællesskab på en skole. Særligt børn med sproglige eller adfærdsmæssige udfordringer har stor gavn af at gøre og prøve frem for kun at snakke om tingene, hvilket ofte foregår på de voksnes præmisser. Den kropslige læring, der ligger i at øve sig i eksempelvis at stå i kø ved kantinen, gå på gangen samt at øve, hvad man gør, når man skal være undervisningsparat ved timens start, sikrer, at alle elever forstår, hvad der forventes af dem. Dermed højnes muligheden for at deltage med succes til glæde for alle parter. Der foreligger endnu ikke data for Gladsaxe Kommunes brug af PALS, men der er udarbejdet en designmanual, der skal måle på børnenes udvikling. Gladsaxe Kommune forventer at kunne fremvise resultaterne ultimo 2015.

395 56 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #18 Den gode overgang til voksenlivet i Hedensted Kommune Hedensted Kommune har etableret et mødeforum med faste deltagere og fast mødestruktur med det formål at afklare den unges muligheder ud fra et helhedsperspektiv og koordinere overgangen fra børneparagrafferne til livet som voksen. Der er udarbejdet procedure og tjekliste som forberedelse til mødet, hvoraf formål, deltagere og struktur fremgår. Målgruppen er unge både fra familie- og handicapområdet, hvor der er iværksat en foranstaltning, og hvor der er behov for støtte efter det 18. år heriblandt anbragte. Det er naturligvis forskelligt, hvilken støtte der tilrettelægges i beskæftigelsesdelen, og er det nødvendigt, kan der samtidig tilrettelægges støtte fra voksenhandicap eller psykiatriområdet.

396 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 57 Lær for Livet Lær for Livet er et landsdækkende læringsprogram for anbragte børn, som Egmont Fonden har iværksat i perioden 2013 til Formålet er at sikre omsorgsfuld læring til mere end anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner gennem en helhedsorienteret indsats. Øget selvværd, faglige successer og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. Det skal sikres gennem Lær for Livets tre ben: Learning Camp. Her får børnene et fagligt og personligt boost på hhv. en sommercamp, en efterårscamp og en kort forårscamp i løbet af det første år i Lær for Livet Lær for Livet Mentor. Barnet tilknyttes en voksen med en videregående uddannelse, som skal hjælpe med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. Barnet støttes af en mentor gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet. Lær for Livet Viden. Viden om anbragte børns læring skal gøres tilgængelig for de mennesker, der arbejder med anbragte børn. Derfor oprettes i 2014 et webbaseret dialog- og kompetencecenter, hvis formål er at indsamle, udveksle og formidle viden om anbragte børns læring og inklusion i almen undervisning. Evalueringen fra 2014 viser, at: 89 pct. af børnene blev bedre til matematik, 66 pct. blev bedre til dansk, 89 pct. har lært noget, de kan bruge i egen skole, 70 pct. fik større selvtillid og 100 pct. fik nye venner. Figur 6 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i 2013 (ny karakterskala) Ikke-anbragte børn 6.7 Anbragte børn 4.5 sammenlignet med børn med samme begavelse. Professor Bo Vinnerljung peger i den sammenhæng på, at fagfolk har en tendens til at stille færre krav til børn og unge i skolen, hvis de er udsatte. Sociale problematikker, som kan være en diagnose eller problemer i familien, fylder naturligt hos barnet eller den unge, og det kan have som konsekvens, at fokus fra de fagprofessionelle i vid udstrækning retter sig mod disse problematikker og glemmer at fokusere på børnenes læringsmuligheder. Dette faktum afspejler sig i de udsatte børns karakterer. Særligt anbragte børn klarer sig markant dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Hvis udsatte børn og unge underpræsterer i skolen set i lyset af deres begavelse, så er det realistisk at forvente positive resultater ved intervention hos disse børn og unge. Konklusionen er derfor, at ønsker man at Figur 7 Andel afgangselever med karaktergennemsnit over middel Ikke-anbragte børn 48% Anbragte børn 17% Kilde: KL-analyser baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. forbedre udsatte børns fremtidsudsigter, er man nødt til at have faglige ambitioner på deres vegne og hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen. Det er blandt andet også baggrunden for, at regeringen og KL har sat et mål for, at flere børn og unge gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Det kræver et langt større fokus fra både skole og familieområdet på, hvordan der sker den bedste udnyttelse af folkeskolens muligheder for at understøtte det enkelte barn i undervisningssammenhængen og familieområdets mulighed for at bidrage med understøttende foranstaltninger. Styrk børn og unges skolegang under anbringelse Anbragte børn og unge skal have samme mulighed for skolegang som andre børn og unge, men desværre viser tallene en anden virkelighed. Anbragte børn og unge modtager i mindre grad undervisning på en

397 58 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Anbragte unge set i forhold til deres jævnaldrende 70 pct. af unge, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge. 65 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige. Mens tre ud af fire 30-årige er i beskæftigelse, gælder det kun 43 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn eller ung. Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 3 pct. på førtidspension og 6 pct. på kontanthjælp. Anbragte og tidligere anbragte har en overhyppighed i forhold til kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. Kilde: KL-analyse, november 2014 samt Rambøll (2011): Særtoget til uddannelse og beskæftigelse. almindelig folkeskole, og anbragte børn og unge modtager oftere undervisning på et lavere klassetrin, end deres alder tilsiger. En rapport 22 om anbragte børn og unges undervisning på interne skoler viser, at 3,2 pct. af de tidligere anbragte årige unge har gennemført en uddannelse efter folkeskolen i sammenligning med 17,8 pct. af gruppen af alle unge på samme alder. Det peger på et behov for, at børn og unge, der undervises på interne skoler får en undervisning, der opfylder kravene i folkeskoleloven, og at de i videst muligt omfang får undervisning inden for rammerne af den almindelige folkeskole. Det er et ansvar, som anbringelsesstedet og myndighedskommunen skal løfte i fællesskab. Færre anbragte børn tager folkeskolens afgangsprøve. Blandt børn, som var anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af deres barndom og ungdom, havde 40 pct. ikke aflagt folkeskolens afgangsprøve, da de var år. Til sammenligning gjaldt det kun 6 pct. blandt børn og unge, som ikke havde været anbragt 23. Støt de udsatte unge i overgangen til voksenlivet Flere tidligere anbragte unge oplever udfordringer i forbindelse med overgangen fra anbringelse til en selvstændig ungdoms- og voksentilværelse. Det handler fx om dårlige boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, dårligere fysisk sundhed end deres jævnaldrende, højere risiko for misbrug, psykiske problemstillinger og ikke mindst signifikant ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dertil kommer udfordringer i forhold til at mestre dagligdags beslutninger. Der er derfor behov for at støtte de unge i overgangen til voksenlivet. Efterværn er ikke altid svaret. I stedet er der i flere kommuner positive erfaringer med at bruge 16+ handleplaner, hvor børne- og ungeområdet samarbejder med voksenområdet ved at bruge de muligheder, som ligger i beskæftigelseslovgivningen. Fx har Lolland Kommune udarbejdet en håndbog for det tværgående samarbejde mellem Arbejdsmarked, Social og Sundhed samt Børn og Unge om procedurer og samarbejde for gruppen af unge i alderen 12 til 22 år. Det bidrager til, at ingen tabes i overgangen fra barn til voksen. Skab rummelige ungdomsuddannelser Folkeskolereformen har fokus på inklusion af sårbare elever i folkeskolen. Der er behov for et tilsvarende fokus på inklusion i ungdomsuddannelserne. Det kan fx ske ved nationalt at sætte fokus på mål og resultater på samme måde, som det er sket i folkeskolen. 95 pct.-målsætningen for ungdomsuddannelserne har været gældende i flere år, og i kontanthjælpsreformen er målet også, at de unge skal i uddannelse. Det lægger et særligt pres på erhvervsskolerne om rummelighed. Samtidig skærper reformen af erhvervsuddannelserne adgangskravene, så det fremover vil være vanskeligere for en del unge at blive optaget på og gennemføre en erhvervsuddannelse. En del af ansvaret ligger dog også ude på de enkelte ungdomsuddannelser. En nylig analyse fra Rockwool-fonden viser, at den gennemsnitlige erhvervsskole har et 30 pct. højere frafald blandt eleverne end de erhvervsskoler, der klarer sig bedst. Resultatet er korrigeret for effekten af elevens folkeskole og familiebaggrund. De udsatte unge er den gruppe blandt børn og unge, som kommunen har de dårligste forudsætninger for at hjælpe. Det skyldes, at de unge, når de har forladt folkeskolen også har forladt det kommunale regi. Det kræver derfor en særlig indsats fra kommunal hånd at forebygge og håndtere udsathed blandt unge. Og der er god grund til at have øje på, hvordan kommunerne bedst kan støtte de unge, for andelen af unge, der havner uden for arbejdsmarkedet, er stigende. Der er derfor behov for, at kommunerne indgår i et sammenhængende og tværsektorielt 22 Undervisningsministeriet(2012). Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte børn og unges undervisning på interne skoler 23 KL-analyse, nov baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

398 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 59 Case #19 Ungeenhed skal øge andelen af unge, der gennemfører en uddannelse Ringsted Kommune oprettede i 2010 en ungeenhed for at samle og styrke indsatsen for unge, fra de forlader folkeskolen til de fylder 25 år. Formålet med enheden er at opnå en væsentlig stigning i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, mindske andelen på offentlig overførselsindkomst samt give de unge en god start på voksenlivet. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor indsatserne i Jobcentret, Ydelsesafdelingen, Myndighedsenheden for voksne, Børnecentret, Skolecentret og UU-vejledningen koordineres og tænkes sammen. Fire år efter, at Ungeenheden blev oprettet, ses følgende resultater: Andelen af unge på offentlig forsørgelse er faldende fra 14,2 pct. i 2013 til 12,2 pct. i Andelen af unge i ordinær uddannelse er stigende fra 20 pct. i 2009 til 32 pct. i Høj brugertilfredshed blandt de unge, som oplever, at deres sag koordineres mellem de forskellige fagområder på et tidligt tidspunkt.

399 Case #20 Vejen til uddannelse og beskæftigelse

400 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 61 Med projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse, som fire kommuner Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns Kommune arbejder med, er der udviklet en samarbejdsmodel for anbragte mellem 15 og 23 år, der bidrager til, at flere anbragte unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen: sikrer, at den unge får en fast koordinator, som er ansvarlig for at koordinere og skabe sammenhæng i den unges forløb skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser over for unge. Der udarbejdes en kontrakt på opstillede delmål og mål for den unges udvikling giver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Erfaringer fra de fire deltagende kommuner viser, at alle fagpersonerne arbejder efter samme mål og tager ansvar for den unge. Samtidig er koordineringen mellem indsatser blevet lettere og tydeligere. Fagpersonerne får sat ansigt på hinanden, og kendskabet til hinandens roller og funktioner øges. Fagpersonerne har fået den nødvendige viden til at kunne ramme præcist med deres indsats, og der skabes overblik over, hvor mange tilbud kommunen i virkeligheden har. Samtidig er et helt centralt element, at den unge får mulighed for at tage ejerskab for sin egen plan.

401 62 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #21 Fremskudt indsats målrettet misbrug blandt unge på erhvervsskolerne i Holbæk Kommune Holbæk Kommune har oprettet et tilbud, hvor fokus er på tidlig opsporing af blandt andet misbrug og fastholdelse af unge i skolegang og uddannelse. Det betyder, at kommunes ungebehandler besøger erhvervsskoler på bestemte tider i ugen, hvor de yder rådgivning og vejledning til de unge. Den fremskudte indsats har været en succes målt på flere områder. Fx ses der hurtigt efter kontakten med den unge, at den unges misbrug reduceres kraftigt. Det har blandt andet medvirket til, at 70 pct. af de unge, der har modtaget hjælp og støtte i den fremskudte indsats, har gennemført en uddannelse.

402 KL-udspil om udsatte børn og unge 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring 63 Hashmisbrug blandt unge Antallet af hashmisbrugere er steget fra i 2006 til i 2010 Der er sket en stigning i antallet af unge under 25 år, der har et aktuelt forbrug af hash fra 19 pct. i 2010 til 24 pct. i 2013 Der er også sket en stigning i antallet af registrerede forgiftninger blandt unge fra 348 i 2012 til 439 i ,5 pct. af de unge, som er i behandlingssystemet, er i behandling for hash som hovedstof Otte til ti pct. af eleverne i 9. klasse har røget hash inden for den sidste måned, og hash er det mest anvendte illegale rusmiddel blandt unge, idet kun under fem procent har prøvet stoffer som amfetamin, ecstasy og beroligende piller Det vurderes, at ca. hvert andet frafald fra ungdomsuddannelser skyldes forbrug af hash. Kilde: Center for Rusmiddelforskning samarbejde med uddannelsesaktørerne og andre relevante parter, som kan bidrage til at udsatte unge påbegynder og fastholder en ungdomsuddannelse. Støt de unge i at mestre en uddannelse For gruppen af sårbare unge er det altafgørende, at der arbejdes med at understøtte deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er allerede en lang række erfaringer at trække på med fremskudte indsatser og mentorordninger. Mange unge har problemer med fx koncentration, opmærksomhed og kommunikation i en sådan grad, at de i kortere eller længere perioder har brug for støtte i hverdagen, hvis de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En stigende andel af børn og unge får identificeret opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser, men også for unge med misbrugsproblemer er det afgørende, at de får hjælp til at komme tilbage på sporet og videre i en ungdomsuddannelse. Psykisk mistrivsel og misbrug af rusmidler er de væsentligste årsager til unges frafald fra uddannelsessystemet. Det vurderes, at ca. hvert andet frafald fra ungdomsuddannelserne skyldes forbrug af hash. For gruppen af sårbare unge kan det være afgørende, at der arbejdes med fremskudte indsatser på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge færdes og i en form, der appellerer til de unge. Flere kommuner har erfaringer med, at rusmiddelkonsulenter besøger uddannelsesinstitutionen 1-2 gange om ugen i et bestemt tidsrum. Denne synlighed gør det lettere for de unge at tage imod rådgivning, vejledning og evt. behandling, end når de unge skal opsøge et behandlingssted på en anden beliggenhed. Mentorordninger kan også bidrage til at skabe bedre forløb for udsatte unge. Der kan dog være behov for at differentiere mentorstøtten, så nogle unge fx får en mere intensiv støtte end andre. Her kan mentorerne fx være frivillige unge, der har været i lignende forløb som de udsatte unge og er kommet ud på den anden side. Formålet med at tilbyde frivillige mentorer er typisk, at de unge dermed kan tilbydes noget andet end det kommunale tilbud. Psykologbistand til udsatte unge med trivselsproblemer på grund af. fx forældres skilsmisse, dødsfald, traumer efter mobning, manglende netværk m.v. har på flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. i Odense Kommune, skabt gode resultater i forhold til at få unge til at gennemføre deres uddannelsesforløb 24. Men der mangler en afklaring af, hvem der har ansvaret for at iværksætte og finansiere disse støttende tilbud. 24 Projekt PUST,

403 64 04 Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL-udspil om udsatte børn og unge Case #22 Gruppetilbud til unge med ADHD, angst eller depression i Slagelse Kommune Slagelse Kommune har for perioden 2013 og 2014 iværksat et gruppetilbud målrettet unge med ADHD, angst eller depression, som har behov for støtte til at blive parate til uddannelse eller job. Tilbuddet er et 22 ugers forløb med fokus på undervisning og træning af kognitive funktioner, udvikling af kompenserende strategier, social færdighedstræning og brug af kognitive adfærdsterapeutiske redskaber. Det første gennemførte hold har sendt 42 pct. i praktikforløb, 17 pct. har påbegyndt uddannelse, 12 pct. er i yderligere udredning og 12 pct. er i opkvalificering til uddannelse. Slagelse Kommune arbejder aktuelt på, hvordan initiativet kan permanentgøres.

404 04 KL anbefaler At kommunerne sikrer dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for udsatte børn. Det kan fx gøres ved brug af metoder og programmer som De Utrolige År, der styrker personalets forskellige proaktive læringstiltag, og ved øget fokus på forældrestøtte eller børns sprogudvikling, fx ved at inddrage tale- og hørepædagoger. At det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i den nye folkeskolereform til at understøtte udsatte børn og unges læring og trivsel. Det er fx at sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs læring, at bruge den understøttende undervisning til mere alsidige læringsformer, at få mere bevægelse ind i skoledagen og at etablere et samarbejde med skolens omverden. At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte børns læring i skolen bl.a. med afsæt i fælles mål i elevplan og den sociale handleplan, hvor det er væsentligt, at børn og unge i fællesskab med deres forældre inddrages. At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole på lige vilkår med andre børn. De få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud skal i videst muligt omfang undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole, så de med tiden kan vende tilbage hertil. At kommunerne øger fokus på unges overgang til voksentilværelsen, fx ved at udarbejde 16+ handleplaner på tværs af børne- og voksenområdet, som skaber sammenhæng i unges forløb og sætter handling på overgangen. At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere partnerskaber, hvor begge parter tydeligt løfter deres forpligtelse i forhold til at støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunerne kan bistå med mentorer og fremskudte indsatser i form af eksempelvis socialrådgivere eller særlige ungerådgivere, der kan henvise eller handle direkte på unges sociale problemer eller misbrugsproblemer.

405 KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T kl@kl.dk

406 Bilag: 6.2. Bilag til punkt om KL's udspil på området for udsatte børn og unge Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78212/15

407 BUF 22. juni 2015 KL s anbefalinger for kommunernes arbejde med udsatte børn og unge Anbefalinger Tilfør kompetencer tidligt i livet At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier. Det kan bl.a. ske gennem flere hjemmebesøg, familiekurser mm. samt et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler, som sikrer tidlig opsporing. At kommunerne bidrager til formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne, eksempelvis via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og familieforberedelseskurser, samt fælles praksis omkring underretninger. Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? Vordingborg Kommune tilbyder familiekurset Familier på vej Der tilbydes i udstrakt grad ekstra hjemmebesøg til alle familier med særlige behov. Der tilbydes gruppeforløb for alle mødre under 24 år. Grupperne inkluderer også lidt ældre mødre med behov for en ekstra indsats. Vordingborg Kommune tilbyder i samarbejde med regionale jordmødre familiekurset Familie på vej. Sundhedsplejen har, gennem de 5 områder, et formaliseret samarbejde med dagtilbud og skoler. Der arbejdes med at udvikle fælles afsæt og metoder. Der er samarbejdsaftaler med jordmødre ang. forældrekurset Familie på vej. Vordingborg Kommune har hermed fælles fødsels- og familieforberedende kurser. Sundhedsplejerskerne har en formaliseret møderække med ambulatorier jordmødre fra Vordingborg og Stege. Der er 4 møder årligt. Der arbejdes på at implementere SST s anbefalinger for svangreomsorgen, fx i forbindelse med udskrivelse og overgang til 1 Hvad kunne vi gøre mere af? Styrke konsulentarbejdet til dagtilbud fx åbne konsultationer i institutioner og samarbejde om screeninger (motorik, sociale færdigheder, helbred/bmi). Formaliseret samarbejde med sagsbehandlere og fælles hjemmebesøg hos sårbare gravide med fx sociale eller psykiske udfordringer. I samarbejde med PPR- og Forebyggelse kunne tilbydes Forældreprogrammet De utrolige år - Baby. Det vil kræve en del ressourcer og er ikke muligt med sundhedsplejens nuværende midler. Jordmødrene fik lokaler til konsultationer i Præstø. Det ville styrke muligheden for samarbejde mellem region og kommune. Tænke mere i sundhedsaftaler. Få et formaliseret samarbejde med jordmødre om de sårbare gravide, evt. fælles konsultation eller hjemmebesøg.

408 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger At kommunerne udarbejder en formaliseret handleplan for, hvordan tandplejen inddrages og bliver en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn og deres familier. At kommunerne udarbejder en strategi for, hvordan civilsamfundet, Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? sundhedsplejen. I dag samarbejder vi med Børneog ungeafdelingen om de børn og unge, der vækker bekymring i forbindelse med kontakt til Tandplejen. Det være sig familier der hyppigt udebliver fra undersøgelser og behandling og ved fysiske eller psykiske træk hos barnet/den unge, der bekymrer - feks. apati, stærke brækreflekser, petekier i mundhulen, mærker og sår i hovedregionen etc. Herudover ses samværet barn/ forældre ofte fra en anden side hos Tandplejen, idet relationen ofte udfordres ved tandbehandlingssituationen. Vi anvender et udarbejdet skema og en fastlagt procedure, og modtager tilbagemeldinger fra Børne- og ungeafdelingen. Der er udviklet henvisningsprocedure fra sundhedsplejen til tandplejen omkring bekymringsfamilier hvor barnet er 0-2 ½ år. Tandplejen deltager i familiekurset Familier på vej". Der er vedtaget en overordnet Politik for Frivillighed incl. handleplan, der skal understøtte 2 Hvad kunne vi gøre mere af? Henvisningsproceduren mellem Sundhedsplejen og Tandplejen skal implementeres endnu bedre i et tæt samarbejde mellem parterne. Der skal evalueres. Samarbejdet med sundhedsplejen kunne forbedres ved, at tandplejen blev inddraget via sundhedsplejen i familier med børn 0-21/2 år, hvor sundhedsplejen kommer udover det generelle tilbud. Oprettelse af formaliseret samarbejde mellem Tandplejen og de specielle foranstaltninger / tilbud/ bosteder, der findes i kommunen for udsatte børn og unge kunne være en god ide. Et tættere samarbejde mellem tandplejen og skoler og daginstitutioner vil helt klart betyde noget i forhold til de udsatte børn. Rent fysisk ligger vi i dag langt fra skoler/dagtilbud, så den daglige kontakt ikke så let opnåes som tidligere i de små kommuner. Ligeledes vil en formaliseret kontakt til ungdoms - og erhvervsvejledere betyde noget i forhold til optimering af kontakten til de udsatte unge. Der kunne på sigt være større opgavefællesskab mellem arbejdsgruppen og de

409 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv. inddrages i barnets og den unges opvækst så tidligt som muligt. Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? frivilligt arbejde (oktober 2013). Der er nedsat en intern tværgående arbejdsgruppe, der arbejder med opgaverne fra handleplanen og er med til at drøfte emner, der har betydning for det frivillige arbejde samt snitfladerne til de kommunale kerneydelser. Frivillige foreninger samarbejder med skolerne jf. skolereformen. Der findes lokale aftaler mellem klubber og institutioner f.eks. 4H, hvor skoler og institutioner benytter faciliteter i det pædagogiske arbejde med børn. Hvad kunne vi gøre mere af? institutioner, der leverer den direkte kerneydelse i forhold til børn og unge. På skoleområdet er der allerede et samarbejde med de frivillige foreninger mv. jf. åben skole. Samme typer aftaler som på skoleområdet, kunne etableres i forhold til daginstitutionsområdet mv., hvor den frivillige indsats aftales i forhold til pædagogiske mål. At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en klar strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til, om pengene prioriteres på de rette indsatser. Styrk det tværprofessionelle samarbejde At alle medarbejdere arbejder efter én fælles model for Organisationen Broen arbejder med børn og unge i forhold til deres tilknytning til foreningslivet. Kommunen støtter Broen økonomisk. Vi udfører de almindelige budgetlægninger og budgetopfølgninger. Dertil er der udarbejdet en samlet strategi for området med mål for de næste 3-4 år. Vi er de sidste år kommet langt i forhold til at arbejde efter en Økonomien har været og er stadig under pres således, at det har været svært at lave strategiske prioriteringer ud over hvad vi gør i dag. 3

410 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte kommune, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung, og ikke mindst hvordan, der handles på bekymringen. Det er nødvendigt med et stærkt ledelsesmæssigt fokus på, at alle arbejder efter den fælles model og har en fælles forståelse af opgaven. At kommunerne arbejder med fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner. At alle medarbejdere på tværs af børne- og voksenområdet, som er i kontakt med den samme udsatte familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger og manglende selvforsørgelse. Et tættere samarbejde mellem børne- og voksenområdet kan samtidig understøtte opsporingen af udsatte børn, så der kommer fokus på, om der er børn i hjemmet, når voksenområdet møder en borger med misbrug, psykisk lidelser eller andre sociale problemstillinger. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? fælles model. Arbejdet i områderne er med til at sikre at der er en fælles forståelse for opgaven. Dertil har alle medarbejdere i områderne været på kursus til analyseredskabet ICS (Integrated Childrens System). I Vordingborg Kommune udgår alle fremskudte indsatser med udgangspunkt i områderne. Der er tiltag i gang hvor der på tværs af Borger og Arbejdsmarkedsområdet og Børn og Familie tænkes i et meget tættere samarbejde om familier med komplekse problemstillinger hvor børnenes problemer ses i sammenhæng med forældrenes manglende selvforsørgelse. Hvad kunne vi gøre mere af? 4

411 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger At kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge. Deri ligger også en økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre et behov for en eventuel omlægning af budgettet. At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Myndighedsarbejdet skal sikre, at der måles på effekt/resultater af indsatsen, og at resultaterne dokumenteres. Der skal således være vilje til at standse de indsatser, som ikke giver resultater for barnet og den unge. At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres netværk og familie under hele sagsforløbet. Der er allerede i dag en række velegnede metoder til systematisk inddragelse, fx netværksmøder, dialogredskabet FIT og familierådslagning, som kommunerne med fordel kan benytte. Kommunerne skal sikre, at dette understøttes af kompetenceudvikling af medarbejderne. Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? Ledergruppen i Børn og Familie er i gang med at drøfte hvordan indsatstrappen kan indgå som skelet for strategisk prioritering mellem de forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Evaluering og effektmåling er et af Børne- og Familieområdets strategiske indsatsområder. Det samme er fokus på korte og fleksible indsatser. Systematisk inddragelse af børn, unge og deres familier pågår i dag, men kan med fordel videreudvikles. Der pågår også undersøgelse af hvilke metodiske værktøjer, der kan gøres brug af når familie og børn skal inddrages. Der pågår også en undersøgelse af hvordan inddragelsen med fordel kan digitaliseres og dermed gøres nemmere og mere fleksibel. Ungekoordinator funktionen er 5 Hvad kunne vi gøre mere af?

412 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk og familie. I tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, skal det primært ske som slægts- eller netværksanbringelse eller anbringelse i en plejefamilie. Når et barn er anbragt, er det vigtigt at yde støtte til forældrene, så de støttes i at løse egne problemer og så vidt muligt fastholder relationen til barnet. At døgninstitutioner i højere grad indgår i samspil med kommunens øvrige tilbud, og at specialviden herfra skal ud at virke i kommunerne. At kommunerne selv bidrager til udviklingen af metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og selv afprøver og udvikler programmer. Dette kan naturligt ske i samarbejde mellem flere kommuner eller i regi af KKR. Hav ambitioner for alle børn og unges læring Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? også med til at sikre at både børn/unge, deres forældre og øvrige netværk inddrages. Funktionen udvides lige nu med yderligere en koordinator i børneog familiesagerne (børn i aldersgruppen 0-13 år). Netværks og slægtsanbringelser er også et af indsatsområderne på Børne- og Familieområdet. I første omgang skal der igangsættes arbejde med at mobilisere flere netværksfamilier i skoler, dagtilbud og fritidsforeningerne. Dette arbejde igangsættes i efteråret Kommunens anbringelseskonsulenter besøger alle lokale anbringelsesinstitutioner ikke bare døgninstitutioner, men også de lokale opholdssteder med henblik på at drøfte hvordan institutionerne kan være med til at løfte den kommunale indsats. Børne- og Familieområdet er i samarbejde med især skoleområdet i gang med at søsætte forskellige eksperimenter, der har til formål at afprøve forskellige metoder til bedre inklusion. Hvad kunne vi gøre mere af? At knytte forskning til projekterne. At kommunerne sikrer dagtilbud Kommunens dagtilbud arbejder Flere projekter med inspiration 6

413 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for udsatte børn. Det kan fx gøres ved brug af metoder og programmer som De Utrolige År, der styrker personalets forskellige proaktive læringstiltag, og ved øget fokus på forældrestøtte eller børns sprogudvikling, fx ved at inddrage tale- og hørepædagoger. Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? systematisk med sprog og læring. Kommunens Tale- og Hørekonsulenter er en integreret del af arbejdet med sprog i dagtilbuddene. Der er igangsat et særligt fokuseret sprogprojekt i tre udvalgte dagtilbud, hvor forældrene også er inddraget som vigtige samarbejdspartnere. Kommunens Tale- og Hørekonsulenter bidrager i dette arbejde med den specialiserede viden i tæt samarbejde med fagpersoner fra dagtilbudsafdelingen. Der er en ambition om at udbrede de positive erfaringer fra dette meget fokuserede projekt til alle kommunens dagtilbud. Hvad kunne vi gøre mere af? fra det fokuserede sprogprojekt. At det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i den nye folkeskolereform til at understøtte udsatte børn og unges læring og trivsel. Det er fx at sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs læring, at bruge den understøttende undervisning til mere alsidige læringsformer, at få mere bevægelse ind i skoledagen Børn og Familie har i samarbejde med et af kommunens dagtilbud igangsat forældretræningsprogrammet De Utrolige År. Der er lige lavet aftale om at udbrede programmet til flere dagtilbud. I Vordingborg Kommune har vi udviklet ressourcepersoner, Inklusionsvejledere og Trivselscoach, til samarbejdet omkring børn med særlige behov eller i udsatte positioner. Denne gruppe børn har en udvidet elevplan, som beskriver individuelle mål for læring 7 Kommunen gennemfører i indeværende og kommende år omfattende kompetenceløft til lærere og pædagoger.

414 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger og at etablere et samarbejde med skolens omverden. At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte børns læring i skolen bl.a. med afsæt i fælles mål i elevplan og den sociale handleplan, hvor det er væsentligt, at børn og unge i fællesskab med deres forældre inddrages. Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? Kommunen er i indeværende år i gang med udvikling af BIFA, bedre inklusion for alle. Målet er at styrke samarbejdet i den tværprofessionelle gruppe og gøre deres arbejde synligt og anvendeligt for de voksne, som arbejder med børnene i hverdagen. Hvad kunne vi gøre mere af? Gennem det konkrete samarbejde udvikles medarbejdernes kompetencer og viden i forhold til det tværprofessionelle arbejde At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole på lige vilkår med andre børn. De få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud skal i videst muligt omfang undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole, så de med tiden kan vende tilbage hertil. Dette initiativ er taget på baggrund af en evaluering af folkeskolen i Vordingborg Kommune omkring inklusion. Anbragte børn i Vordingborg Kommune indskrives på kommunens distriktsskoler på sammen måde som alle andre børn. Såfremt anbragte børn har behov for specialundervisning visiteres de ligeledes efter samme retningslinjer som andre børn. Børn der anbringes på opholdssteder visiteres ligeledes efter samme retningslinjer som alle andre børn. Kommunens skoler samarbejder løbende med opholdsstederne. Samarbejdet på tværs af skoleområdet og Børne- og Familieområdet skal løbende udvikles. I forbindelse med, at børn anbringes på opholdssteder bør der være stor opmærksom på samarbejdet mellem den anbringende kommune og skolekommunen. Elevens hidtidige skolegang bør nøje beskrives og opdateres i forbindelse med anbringelsen. På den måde sikres det bedst mulige grundlag for planlægningen af elevens undervisningstilbud uanset om der er tale om undervisning på et opholdssted eller på en folkeskole. 8

415 BUF 22. juni 2015 Anbefalinger At kommunerne øger fokus på unges overgang til voksentilværelsen, fx ved at udarbejde 16+ handleplaner på tværs af børne- og voksenområdet, som skaber sammenhæng i unges forløb og sætter handling på overgangen. At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere partnerskaber, hvor begge parter tydeligt løfter deres forpligtelse i forhold til at støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunerne kan bistå med mentorer og fremskudte indsatser i form af eksempelvis socialrådgivere eller særlige ungerådgivere, der kan henvise eller handle direkte på unges sociale problemer eller misbrugsproblemer. Hvad gør vi i allerede i Vordingborg? Der er igangsat arbejde med at etablere et særligt netværk (U18 netværket), der har til formål at sikre en helhedsorienteret overgang fra ung til voksen på tværs af skoleområdet, Børn og Familie, Borger- og Arbejdsmarkedsområdet, UU og Psykiatri og Handicap. Vordingborg Kommune har en ungerådgivning, der er etableret i samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, skoleafdelingen, Borger- og Arbejdsmarkedsområdet og Børn og Familie. I tilknytning til VU, er der ved at blive etableret en særlig funktion, der har til formål at give unge én indgang til kommunen. Borger- og Arbejdsmarkedsområdet etablerer mentorordninger for unge, der har brug for et kærligt skub ind i uddannelse. Hvad kunne vi gøre mere af? Det er muligt, at funktionen, der skal sikre én indgang til kommune, kan udvides med myndighedssagsbehandlere på ungeområdet. 9

416 Bilag: 7.1. Alle ydelser: Tidsserie 3 kalenderår.pdf Udvalg: Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 12. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

417 1 Kilde: Egne data fra KMD Opus Lis. Tal for a-dagpenge er inklusiv midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Tallet skal tolkes med forsigtighed, da det ikke er baseret på udbetaling af dagpenge, men på antal af kontaktforløb i jobcenteret. Tallet vil derfor være overvurderet. Øvrige tal er baseret på udbetaling af ydelser. På nogle ydelsesområder specielt sygedagpenge vil tal for seneste måned være undervurderet på grund af efterregistreringer.

418 2

419 3

420 4

421 5

422 6

423 Note: Andelen er beregnet i forhold til befolkningstal den første i det aktuelle kvartal, jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. 7