"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

Transkript

1 Q LU UJ n i O t. cc < o L * "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK

2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/ Københavns Skibsregister II - 339* Certifikater: 15/ / / Bygget 1871 i Sj'otorp ifl. Bilbrev dat. Mariestad 23/ som ss "Linkoping". 1 Stk. 24 NHK. = 70 IHK. Compoundmaskine. Part: 6 Knob med 3 ^ons Kulforbrug. Maskinen er bygget i Sjb'torp Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Middelfyldig Boug med glat Stævn, Agterskibet med rundt Spejl. Hytte midtskibs og agter. Kravelbygget af Eg og Fyr. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 98'0". Breddes 20*0". Dybde: 11'6". Pybgaaende: 9*0". dw. 190,51. brutto. 141?55 netto. Ifl. Købebrev dat. Gøteborg 24/ og Fationa- ; litets- og Ejendoms Erklæring dat. Købennavn 10/ købt fra Gøteborg s Skibsreder P. Eggertz? Yad- i stena, som ss "Linkoping" af: \ Grosserer Augustin Gamél, København, Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Købennavns Toldkammer 15/ betalt med Kr. 780? OG, som er 3$ af Købesummen Kr ,oo. Ifl. Skøde dat. København 15/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 17/ solgt til:

3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET s s Dijmphna ex Link'dping. H & T. E orhy ring sag ent P. E. Jepsen, Køb enhavn, for Kr ,oo. Efter Ombygning har Skibet ifl. Maalebevis dat. København 19/ nu: 1 Dæk, Hytte agter, 2 Sideruf midtskibs og Suf midtskibs. tonnagen er forandret til: 186? 94 brutto. 137,98 netto. Ved Skøde dat. København 20/ sælger P. P. Jepsen 1/2 Part til: Ekviperingshandler Carl C. Trane, København. CC. Erane er bestyrende Beder. j 1 Efter Ombygaing af Hytten agter og Mandskabsapte- 1 ringen er tonnagen ifl. Maalebevis dat. København ; 8/ forandret til: 198,41 brutto. 149*45 netto. Ifl. Generaldirektoratets Skrivelse af 26/ ', og svensk Skibsmaalingsattest dat. Stockholm 25/ ved hvilken det er konstateret, at Skxbet, lor ATi Priq af Kr *oo 5 er overgaaet til svensk SeS, er Skitet nu'udslettet. Certifikatet er afleveret og ved Skit-ets Ankomst til Kø*enhavn fandtes de danske Nationalitetsmærker ikke længere txl Stede. Hegistreringen afsluttet 8/ tokol Nr. II - 2). (Udslettelsespro-;

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I H s s Dijmphna es: Link*6ping. I I G T. Illustreret Tidende 9. Juli 1882: Paa tyske Plads arbejdes der i denne Tid, Helligdagene ikke undtagne, fra den tidlige Morgen til den sildige Aften paa Udrustningen af det til Undersøgelsen af det nordlige Ishav bestemte Dampskib "Dijmphna" der efter Planen skal afgaa næste Søndag* Som det Til være bekendt skyldes denne Plan Løjtnant Hovgaards Energi, der, overvindende de mange Hindringer, ved HjælD af tilskud fra Staten og Private, men først og fremmest ved Grosserer A. Gaméls gavmilde Imødekommenhed, nu er naaet saa vidt at kunne realisere sin Yndlingsidé, Danmarks Deltagelse i Undersøgelsen af det arktiske Bassin* Ingen vil, naar "Dijmphna" forhaabentlig om 8 Dage ligger fuldstændig klar til Afgang, kunde kende den lille forhenværende svenske Damper, hvormed Hovgaard i Begyndelsen af Maj Maaned ankom her til København., Densang hed den "Idnkoping" og gik i Pragtfart paa ^ i Nord- og Østersøen fra Gøteborg, hvor den er bygget i i Den har en længde af 100 Pod, en Bredde af 23 Pod og vil rimeligvis fuldt lastet med Proviant og Kul komme til at stikke 10 Pod. De Porstærkninger, som den forsynes mea til åen. forestaaende Rejse, bestaae af et meget solxdt Mellemdæk. en forøget Tykkelse af Stævnene, en Ishud over,; hele Skibssiden fra Kølen til Dækket og endelig Anbringelse af stærke Egetømre og Jernknæ indenbords fra Kølen og opefter. Man kan gøre sig et Begrebom Arbejdets Omfang, naar man hører, at Skibssiden i hele Porskibet og langs Vandlinien er over en Alen tyk, foruden Jernknæ og ekstra Porstøtninger. i Stævnen og Bougen er endvidere beklædte med Jern- s baand til at tage de værste Stød af. Roret er forfar- i diget af tykt Egetømmer, der ved Hjælp af svære Jern- < bolte samles til et massivt Hele. Til yderligere Sxk- kerhed medtages et Reserveror. Hele dette Arbejde er : blevet kontroleret af en af Marineministeriet nedsat j! Kommission. Maskinen, der har 25 HK. med et Kulforbrug af ca. j 5 Kubikfod i Timen ved fuld Kraft, hvad der omtrent vil svare til 5 Mils Part, faar et grundigt Eftersyn j os udstyres med en ny Skrue. Denne f der er betydelig stærkere end den gamle, har 4 Blade, der skrues paa Navet, hvorved man, da der medgives Reserveblade, vil ; være i Stand til at skifte paa Rejsen, hvis de skulde ; slaaes i Stykker af Isen. Skulde Maskinen eller Skru-. en af en eller anden Grund blive uarbejdsdygtig, maa ; man ty til Sejlene, hvorfor "Dijmphna" bliver rigget ; som 3m. Skonner/t med et betydeligt Sejlareal. Udkigs- ; tønden vil blive anbragt i Toppen af Stormasten. Paa ; Dækket findes agterude omkring Skorstenen en Overbyg- i ning. hvor Provianten vil blive opbevaret. I Agterkan-; ten findes Nedgangen til Maskinen og ovenpaa staar Rat og Kompas. Omkring og foran Stormasten findes en ; anden og ganske ny Overbygning, hvor der indrettes et, Bestiklukaf, hvis store Bord, foruden at bruges ved j de til Skibets Navigering nødvendige Kort og Instru- i menter, tillige vil blive stillet til Tidenskabsmæn- ; denes Disposition ved deres Undersøgelser. Ligeover- i for findes Skabe til Opbevaring af de indvundne Dyr j og Planter. Endvidere findes smaa Lukafer til Opbeva-, ring af Ammunition, Taaben, Lanterner, Bundskrabere ] j

5 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex Linkbping. N T G V Illustreret Tidende 9» Juli 1 Q8 2 ( 2 ) : m.v. og i Forkanten af Bestiklukafet gaar en Trappe_ ned til Mellemdækket, oven paa denne Overbygning bliver Kommandobroen«Imellem Overbygningerne vil efter den foreløbige! Bestemmelse Hundene faa deres Tilholdssted. j Helt forude findes Nedgangen til Polkelukafet, An- I ker, Kæle og et Dampspil til Brug ved Letning og Ind- j hivning af de store Bundskrabere. i Maskinen med sin Kedel og Kulkasse indtager Agter- delen af Skibet lige til Porkanten af den først om- i talte Overbygning. Paa Mellemdækket ligger agterst i Officersmessen, et lyst Rum, 10,5 Fod langt og 19 Pod, bredt, der ved Hjælp af et Porhæng bliver delt i Spi- ; sestue og Dagligstue. Poran for Messen og paa begge Sider af en Gang, der fører hen til Nedgangstrappen j fra Bestiklukafet, findes 4 Lukafer for Officerer og ; Videnskabsmænd, der fordeles saaledes, at Løjtnant : Hovgaard og Lægen hver faar et, medens Resten bor to I og to sammen. I Lægens Lukaf indrettes et Apotek. Heltj forude findes Polkelukafet, i hvis Sider, der mdret- -, tes to mindre Lukafer, hvoraf det ene beboes af de to i Maskinister og Styrmanden, medens det andet bliver til Hovmester og Bager. Imellem Lukaferne staar Kabyssen, j der under Vinteropholdet tillige tjener til Kakkel- ; ovn. Paa Siderne i Hovedlukafet fordeles Folkenes Kø- ; jer.! Rummet mellem Messen og Polkelukafet benyttes til Opbevaring af konserverede Sager, Vand, Trosser, Kul o.s.u. Hele Lasten fyldes med Kul, hvorved den samlede Beholdning bliver 150 Tons, hvilket svarer til fuld Damp i 50 Døgx* Paa Rejsen fyldes Kul i Vardø, og, hvis det er muligt, i Dicksons Havn. "Diimphna" faar 3 Isjoller, 19 Fod lange, 6,5 Fod brede, 2 smaa Sejldugsfartøjer til at folde sammen og medtage paa Slædeekspeditioner, og maaske et lille Dampfartøj. Besætningen bestaar af 20 Mand ialt«af Instrumenter medtages et magnetisk Theodolit og Passageinstrument, et Universalinstrument, samt alle nødvendige Instrumenter til Navigering, Opmaalmg, meteorologiske og andre videnskabelige UndersøgeIser. Hvis Isforholdene tillader det, vil Ekspeditionen fra Kap Tsohjeljuskin trænge nord paa, for om muligt at naa Østkysten af Franz Josephs Land, der antages at strække sig nordefter. Lykkes det, vil der til Poraar afgaa en Slædeekspedition til Undersøgelse af denne Kyst, og "Dijmphna" medtager i denne Anledning ni Hunde af en blandet New Foundlandrace, der har vist sig fortræffelig egnet til dette Pormaal. Den ene er en Foræring fra en dansk, de andre 8 faaes fra Mejers Dyrepark i Hamborg, hvor de modtager den nødvendige Træning..8 Slæder til Transport af Baade og Proviant og 3 Telte, hvori zo Mand kunne faa Plads, medtages, for det tilfælde, at det skulde blive nødvendigt at forlade Skibet for bestandigt, og med det Tilfælde for

6 HANUhLS- OG SØFARTSMUSEET UJ - PA KRONBORG j ss Dijm-Dhna ex Link'oping. N T G V Illustreret Tidende 9- Juli 1882 (3) s Øje købes endvidere i Tromsø Rensdyrpelse til hele Besætningen. Den daglige Beklædning vil ellers bestaa af Kirseydragt, med vandtæt Overtrækstøj, Baschlik. Snestøvler og Vanter. Under Vinteropholdet vil der være forbrugt saa mange Kul, at Rummet mellem Messen og Polkelukafet vil kunne ryddes, hvorved et godt Opholds- og Arbejdssted vil indvindes. Al Passage til og fra Mellemdælsket vil da ske gennem Bestiklukafet, da Nedgangen til Folkelukafet lukkes fuldstændigt. Proviant medtages til 27 Maaneder, men "Dijmphna" ventes at være tilbage i Oktober Spisesedlen vil maaske ikke være uden Interesse for dem der vil følge Besætningens daglige Færd i Tankerne. Om Morgenen gives Byggrød og Kaffe eller Chokolade og om Aftenen The. Kabyssen er indrettet til Bagning, saa at blødt Brød dagligt kan laves. I Reserve medtages Pund haardt Brød. Til Middagsmad gives 4 Gange om Ugen fersk Kød, 2 Gange salt Flæsk og 1 Gang salt Kød, alt med Gemyse, som Porret gives Kødekstrakt, rter eller Frugtsuppe og dertil Brændevin eller Rom. Officerer og Mandskab lever ens. Eksempelvis skal nævnes nogle Talstørrelser for medtagen Proviants Sukke- 3*000 Pund, Plæsk Pund, Hvedemel Pund s Rosiner, Sagogryn, Svedsker, Risengryn, hver 200 Pund, Ekspeditionen har fra mange Sider mødt stor Velvillie og modtaget mange værdifulde Gaver, og der er ingen Tvivl om, at dens unge Ohef vil gøre sit Yderste for at vise sig den Opmuntring og Tillid værdig, som derved er skænket ham. Lykken staa den kække bi.

7 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG V - 1 ss Dijmphna. ex Linkoping. N T G V. Billeder: Illustreret Tidende 9/ ««23/ ««10/ Negativer: Litteratur: "Dijmphna Ekspeditionen ". (Rapporter til "Dijmphnas" Reder fra A. P. Hovgaard) (Bogen udkom i Juli 1884, Forlagsbureauet, København.)

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib) 0 U U M.

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dirch Mærsk«(I). (Tankskib) 0 U U M.

10 3. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib). O TJ U M, / >

11 BDR, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib) O U U M. Int Bygget Lindøværftet. Byggenummer Gudmoder Zh. Dampturbine IHK* Fabrikat: Bygget af Staal. Skroget helsvejst. Dæk. Krydserhæk. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: dw. lo3.1^7,78 brutto 7^.823,55 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 11 Oktober 1968 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 23/1o 19&8.

12 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET tss Dirch Mærsk. (I). (Tankskib)- 0 U U M. Int Bygget Lindoværftet. Byggenummer 2h. Gudmoder: 1 Stk IHK.. Dampturbine. Fabrikat: Staalskib. Skroget helsvejst. Dæk. 2 Lademaster. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: x x dw. lo3.1^7,78 brutto 7^-823,55 netto. Ifølge Anmeldelse dat. Il/lo I968 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 23/1o 1968.

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dirch Mærsk. (I). (Tankskib). 0 V U M. V - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

14 ms Diske. 0 X 1 A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Shipbuilding & Shipping Eecord 24. Marts 1927: Den 2* April forlader ms "Disko" København paa sin! Jomfrurejse til Grønland, det første Skib af denne i Type paa en Eute, der har været besejlet gennem næs- j ten 1,000 Aar. Den første Nordbokoloni blev anlagt i Grønland ved Ankoimsten af 25 Skibe under Erik åen \ Røde fra Island til Grønland i Aaret 986. Gennem de! følgende Aarhundre&er trivedes Kolonien godt og omfattede hurtigt ca. 280 Bopladser med mellem og Beboere. Hovednæringsvejene er Fiskeri, Jagt; og Faareavl. I Fr a Midten af det 14. Aarhundrede forsømtes Grøn- j land og der fandt en stor Invasion Sted af Eskimoer og Kolonierne ødelagdes. Forskellige Forsøg gjordes ; senere paa at forny Forbindelsen med Grønland, men det lykkedes først i 1721 ved Hans Egedes Ankomst, som bragte Forholdet i Orden og siden har Forbindel- j sen med Moderlandet varet uafbrudt og mere intimt. j Grønlandsfarten har fra Starten, ogsaa i Hordbotiden, været et Monopol. I 1774 er Farten overtaget af Staten og drives stadig af denne. Indtil 1888 brugtes udelukkende Sejlskibe i Far- i ten. jeaa den Tid tog en Eejse i Almindelighed ca. 50 ; Dage og selv under de heldigste Forhold kunde Eejseni ikke gøres under 20 Dage. I 1888 blev Damp indført som Hjælpedrivmiddel i Forbindelse med Sejlene og i : 1905 blev det sidste Sejlskib udskiftet med en Dam- i per. Skibene med Hjælpedampmaskine kunde gøre Rejsen i paa 12 til 15 Dage, alt efter Vejrforholdene. Paa i Grund af Isvanskelighederne var alle Skibe bygget af; Træ, som man mente var mere modstandsdygtige overfor Isen. Paa Grundlag af Erfaringer fra andre isfyldte. Farvande er man gaaet over til Staalskibe og det første Staalskib uden Hjælpesejl er "Disko". Da Grønlands Styrelse bestilte Skibet blev det bestemt, at Maskineriet skulde være Dieselmotor. Rejsetiden nedbringes til 9-10 Dage, Lasteevnen forges med 25-30^ ligesom et større Antal Passagerer ; kan medbringes. Med sine Tons dw. er "Disko" Styrelsens største Skib. Skroget er bygget af A/S. \ Københavns Flydedok og Skibsværft til Bureau Yeri- ; tas højeste Klasse og Hovedmaal er: Længde mellem jr'erpendikulærer 220' Bredde 36 Dybde til Awning Deck 24 f Dybgang paa Last...** 16 IHK D.W i Fart 10,5 Knob. "Disko 11 har 2 Master med 5 Bomme betjenende 3 Luger. En af Bommene har en Løfteevne af 15 2ons til Ombordtagning af Motorbaade, der regelmæssig medbringes til Udskiftning af gamle Sejlbaade til Eskimotransport og Fiskeri. Ogsaa Læger og Embedsmænd anvender Motorbaade i deres Embede. De øvrige Bomme har 3 Tons Løfteevne og betjenes af 4 Stk. 3

15 ms Disko. OIIA. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Shipbuilding & Shipping Record 24. Marts 1927 {2] Tons Spil (elektriske). Agterspillet bruges til Forhaling og Ankerspillet er som de øvrige elektrisk drevet. En Donkeykedel er installeret til Opvarmnings brug. Kabyssen er oliefyret. Dobbeltbundtankene Hr. 3 og 4 kan rumme 154 Tons Brændselsolie eller 168 Tons Tandballast, medens Ur. 5 Tank rummer 160 Tons j Smøreolie* Tank Hr Tons Petroleum og Tank Nr. 1-2 og 7 ialt 113 Tons fersk Yand eller 116 Tons Tandballast. Forpeaken 25 Tons fersk Tand eller 25 ' Tons Tandballast. Agterpeaken 10 Tons. Sidetanke ved i Tunnel 12 Tons Brændselsolie og i Maskinrum findes 2 Forbrugstanke hver rummende Olie til 12 Timers Fart. I. Klasses Spisesalon er i midtskibs Dækshus paa Awning Deck og har poleret Mahognipanel. Plads til i 36 Personer. Indgangshall og Trappe er ogsaa beklædt med Mahogni. Fra Hallen fører en bred Trappe op til j Rygesalonen paa Baaddækket. Paa den modsatte Side af ; Rygesalonen findes en privat Suite bestaaende af Sa-! Ion og Sovekahyt. Fra Awning Deck fører Trapper ned til I. Kl. Kahytter, der rummer 40 Passagerer. Der! findes 2 Stk. 4 Sengs og 16 Stk. 2 Sengs Kamre, alle : anbragt rundt om Maskincashingen paa Hoveddækket., Arrangementet af I. Kl. Aptering gør, at Passagereme : herfra ikke behøver at komme paa aabent Dæk. i II. Klasse findes agter paa Hoveddækket med Plads : til 20 Personer. Kaptejnsbeboelsen findes paa Brodæk og bestaar af Dagligstue og Sovekahyt. Paa Baad- Dæk er Telegrafstationen med Beboelse for Telegrafist. Officersbeboelse er paa Awning Deck agter for Spisesalon. Paa samme Dæk findes Hospital og Postrum. Mandskabsbeboelsen findes paa Awning Deck agter i 2-Mands Kamre. ' Mandskabet bestaar af Fører, 2 Styrmænd, 3 Mestre,' 2 Assistenter, 2 Smørere, 8 Dæksfolk og 1 Telegrafist 1 Hovedmaskineriet, der findes midtskibs, bestaar af 1 Stk. 6-cyl. enkeltvirkende, 4. Takts omstyrbar B. & W. Dieselmotor af Standardtypen, udviklende IHK. ved 120 Omdrejninger pr. Minut. Stempler- \ nes Slaglængde er gjort ekstra lang i Forhold til : Cylindrene for at reducere Omdrejningerne, saaledes ; a$ Motoren kan anvendes i et enkeltskruet Skib og tillade Anvendelsen af en Skrue af store Dimensioner for bedste Udnyttelse af Kraften. Motoren er, som al-' le B«& W's, tryksmurt. Krumtapaksel og Plejlstænger er i lukket olietæt Dæksel forsynet med store Døre for Eftersyn og Reparation. Der findes 2 Hjælpemotorer af B. & W's lukkede og tryksmurte Hjælpediesel Generator Type. 1 Stk. 1-cyl. og 1 Stk. 2-cyl. paa henholdsvis 50 og 100 BHK. ved 400 Omdrejninger* Hver Hjælpemotor er forsynet med en direkte koblet Kompressor af B. & W's. Patent tilladende Kompressoren~ved nedsat Kapacitet, at supplere den nødvendige: Indsprøjtningsluft for Uynamomaskinen, medens, med Kompressorerne arbejdende for fuld Kapacitet, de 2 ; Hjælpemaskinkompressorer kan virke som Reserve for Hovedmaskinens Kompressor* Under Manøvrer arbejder Hjælpemaskine Kompressorerne som Manøvrekompressorer. Hver Dieselmotor er ogsaa direkte tilkoblet en

16 Disko. O X L A. HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET, Shipbuilding & Shipping Record 24. Marts 1927 (3): Dynamo med henholdsvis 33 og 66 Kw. Kapacitet for "Diskos" Prøvetur foregik i Sundet. Paa den maalte Mil opnaaedes 10,59 Knob med IHK. ved 125,2 Omdrejninger. Paa Forbrugsprøven gennem 4 Timer udviklede Hovedmaskinen 1098 IHK. ved 124,4 Omdrejninger med et Olieforbrug af 137,9 Gram = ca. 3 Ibs. pr IHK. Time. Olieforbruget er beregnet ogsaa for alt Hjælpemaskineri.

17 ms Disko. 0 Z L A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - Berlingske Tidende Onsdag Morgen 5. Oktober 1949: Tidligt i Gaar Morges løb Grønlands Styrelses Mo- i torskib "Disko" paa Grund ved Simiutak mellem Skov- fjorden og Bredefjorden i Julianehaab Distrikt i Syd-; grønland. Skibet var paa Tej fra Ivigtut til Julia- [ nehaab, for derfra at sejle tilbage til Ivigtut inden. Hjemrejsen. j I den bælgmørke Sfteraarsnat tog Skibet i stærk [ Snetykning, men iøvrigt i stille Tejr, Bunden ved en i Række undersøiske Skær. "Disko" fik en voldsom Slag- I side, da det stod fast, og da man ikke straks i den! Slags Tilfælde kan bedømme, hvor meget der er sket, \ kaldte man af Sikkerheds Grunde Passagererne paa Dæk-i ket og gjorde Redningsbaadene klar. Samtidig sendte man SOS Signaler over Skibets Radio for at paakal-.' de Hjælp, hvis Skærene skulde have revet Skibshunden i op. Inden længe lykkedes det dog "Disko" ved egen ' Hjælp at glide ned af Skæret. Bunden var tæt, og for halv Kraft kunde Kaptejn H. P. Christensen fortsætte, E. e jsen til Julianehaab med de godt 60 Passagerer og j den ea* 30 Mands Besætning. Allerede Kl«11,25 GMT.,! d.v.s. Kl. 8,25 grønlandsk Tid og 12,25 dansk Tid laa "Disko" velbeholden i Julianehaab, efter at man havde ventet paa Daggryet i Julianehaabsbugten. ; i Udover ubehagelige Øjeblikke paa Dækket i den kol- de Hat og udover eventuelle Chock er sikkert alle Passagerer sluppet over Uheldet uden Skade. Man for- ; moder heller ikke, at der er sket synderlig Skade paa "Disko", der højst har faaet nogle Buler i Bun- j den. i Meget hurtigt er Kaptejn Christensen, der er en af Grønlandssejladsens dygtigste og mest erfarne Skibsførere, klar over Uheldets Omfang, saa at han kan afslaa Assistance bl. a. fra det nye Skib "Uma- i nak", der var sejlet fra Ivigtut omtrent samtidig j med "Disko", men nord paa. Indtil nu viser Telegram- j merne ikke Frygt for større Lakager. Kaptejn Chris- j tensen har i mange Aar været Styrmand paa "Disko",! siden Kaptejn paa "G. C. Amdrup" og fra i Foraaret ; Kaptejn paa "Disko", som han nu for fjerde Gang i denne Sæson fører til Grønland. Siden 1927 har "Disko" sejlet paa den grønlandske j Kyst, og det menes at være første Gang, Skibet har i været i Berøring med Bunden eller Skærene deroppe. ; Grønlands Styrelse modtog to hurtigt paa hinanden j følgende Positionsmeldinger, der afviger stærkt. Det! betyder, at Skibet efter al Sandsynlighed er blevet ; "forsat" af Strømmen og ført nordpaa. I det paagældende Omraade er der meget stærk og varierende Strøm, : som vel er kendt, men umulig at beregne. De undersø- : iske Skær, som "Disko" løb paa, er afmærket paa Søkortet og er udmærket kendt af Kaptejnen* I øvrigt i eksisterer der ikke noget nøjagtigt Kort over dette ; Sejlomraade endnu. For første Gang har Kystens Sikkerhedstjeneste virket i Grønland. I Aarevis har der været rejst Kritik over, at Skibe kunde forlise og udsende Hødssignaler omkring Grønland, uden at nogen lyttede eller bragte Hjælp. Sidst manifesterede Mangelen sig ved Sandsugeren "Ebbas" Forlis i Maj Maaned, da rene Til-j fældigheder var Skyld i, at der blev foretaget en 1 :

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. 0 X L A. B. T* Onsdag Morgen 5. Oktober 1949 (2): Eftersøgning* Hu var man imidlertid beredt paa det, og i et Par Maaneder har der været konstant Lyttetjeneste Døgnet rundt paa Hødbølgen fra Frederikshaab og Godthaab. Det var Frederikshaab Radio, der opfangede "Diskos" Nødssignaler. De blev sendt videre til Godthaab, hvorfra alle Stationer,åderiblandt ogsaa den amerikanske Base Blue West One, blev kaldt. Stationen ved Angmagssalik paa Østkysten hørte Godthaab kalde Basen og sendte straks Meldingen videre til Danmark sammen med Tejrtjeneste-Telegrammerne. Senere kom Telegrammerne til Gmalands Styrelse fra Landsfoged C. P. Simony i Godthaab. I et saadant Tilfælde faar man Indtryk af, hvor langt Grønland ligger fra Danmark. Det er betryggende for al Sejlads i Grønland, at Radionen nu fungerer. Fra Efteraaret vil der blive i Døgnvagt paa alle Stationerne, Godhavn, Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab og Angmagssalik. Saa er, Kysten helt dækket for den stadig stigende Trafik. j Ogsaa til Kutterne, der benytter Telefonisendere, \ vil der være konstant Døgnvagt paa den saakaldte Hød J bølge. Dette er et meget stort Skridt fremad, og det tilkendegiver en helt ny Epoke i Skibsfarten i Grønland.! For første Gang i Historien - og det er ikke for tid-r ligt - kan enhver Bøn om Hjælp og Assistance i Til- \ fælde af Havari eller Forlis kunne høres og efterkommes langs den grønlandske Kyst. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 6. Oktober 1949: Godthaab, Ønsdag: Kaptejn Christensen udtaler, at "Disko", der i Gaar grundstødte, nu er undersøgt i Julianehaab og befundet tæt. Han vil fortsætte Rejsen mod Danmark Torsdag og anløber Ivigtut, men medtager kun 500 Tons Kryolit. Der er 78 Passagerer om Bord i "Disko". Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 8. Hovember 1949: Der blev i Gaar i Sø- og Handelsretten afgivet Forklaring angaaende Grønlandsskibet "Diskos" Grundstødninger ved Grønland. "Diskos" Fører, Kaptejn N. P. Christensen, forklarede herom i sine Rapporter: "Skibet afsejlede 30. September fra Egedesminde i klart Tejr med Snebyger Kl. ca. 2 Hat, og Landet var synligt saavel i Radar som i Kikkert. Ted Passagen af Oqaitsoc[-løbet tog Skibet Grunden paa Styrbords Side med Stævn og Styrbords Bov uden dog at blive længere paa Grunden. Pejlingen viste tæt Skib, men senere konstateredes Læk i Forpeak og Tank Nr. 1. Grundstødningen skete, fordi navigationen foregik

19 ms Disko. 0 X L A, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.f IH < - B. T. Tirsdag Morgen 8. Hovember 1949 (2) efter Radaren, Da der var Snebyger ved Afgangen fra Egedesminde, var det nødvendigt at afsejle derfra før Daggry for at naa Holsteinsborg og eventuelt afsejle derfra samme Dag. Radarbilledet af Landet var meget tydeligt og klart, men lige før Passagen af de to smaa Øer midt i Sundet fik jeg ved at betragte Radarbilledet Indtryk af at være paa den forkerte Side af de to Øer. For at komme paa - hvad jeg antog - den rigtige Side af Øerne, gav jeg først Styrbords Ror, men da det var umuligt at komme klar af Pynten haardt Bagbords Ror og Fuld Kraft Bak, men Grundstødningen var da uunc Under Manøvrerne for at faa Skibet tilbage paa Kursen igen blev jeg klar over, at det, jeg havde antaget for en Øe, var en Halvø, som Radaren med sin Evne til at vise forskellig Højde af de paa Skærmen angivne Øer og Land havde markeret som en 0 paa Hordsiden af Løbet lige forinden Øerne med Bankerne. Skaden paa "Disko" er saa stor, at Skibet nu skal i Dok. Den 2. Grundstødning fandt Sted den 4. Oktober d. & i Julianehaab-Bugten, men Dønningen hjalp efter et Par Timer Skibet af igen. Der var opstaaet en Lækage i Tankene, men Skaden blev udbedret under Opholdet i Julianehaab. Om Aarsagen til denne Grundstødning siger Kaptejn Christensen i sin Rapport, at åen skyldes, at det Skær, Skibet grundstødte paa, ligger noget sydligere og østligere end angivet i Kortet.

20 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. H G P W. / 0 X L A. III - Berlingske 'lidende Mandag Morgen 22. Marts 1954: Grønlandsskibet "Disko" sejlede i Gaar gennem tæt Taage over Skagerrak paa Rejse mod Grønland og kolliderede ved 16-Tiden med en svensk Damper paa 1,500 Tons, "Storfors 11, af Uddaholm. "Disko's" ene Ankerklyds blev beskadiget ved Kollissionen, og der er slaaet Hul i Skibssiden bag Klyd set, men der er kun sket ovenbords Skade, saa der er ikke Fare for Skibet. Kaptejnen, 0. A. Møller, har i et Radiotelegram til den kongelige grønlandske Handel meddelt, at han har vendt om og kommer til København i Dag for Reparation. Han melder alt vel om Bore. Reparationen vil formodentlig kun vare en Dag eller to, hvorefter "Disko" straks sejler mod Grønland. Skibet har paa denne Rejse 66 Passagerer, alle Orlogs gaster og Befalingsmænd, der skal gøre Tjeneste ved Grønlands Kommando i Grønnedal. "Storfors" bleg ubetydeligt skadet ved Sammenstødet. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: Grønlandsskibet "Disko" led ikke overvældende Skade ved Kollisionen i Skagerrak Søndag Eftermiddag. Ted Eftersynet paa Refshaleøen hos Burmeister og Wain konstaterede man, at det styrbords Ankerklyds var e revet helt op, to Plader var ødelagt, og desuden var der forskellige Buler i Hærheden af Stævnen. Man er straks begyndt at reparere, og allerede Fredag Aften regner man med, at "Disko" igen kan sætte Kursen mod Grønland. Orlogsgasterne om Bord faar sikkert et Par Dages uventet Orlov, og Lasten behøver man slet ikke at røre ved. Endnu er det saa køligt i Vejret, at man ikke nærer Frygt for, at de mange Grøntsager, der skal sejles op til Grønlændere og Danske, lider Skade ved Forsinkelsen. Den kongelige grønlandske Handel er selvassurerende. Derfor rejser Skibsinspektør, Kaptejn Coulet- Svendsen til Gøteborg for at besigtige den Skade, der er sket paa det svenske Skib "Storfors", der efter Kollisionen gik i Dok i Gøteborg. Skibet tilhører A/B. Uddeholms Rederi. Søforhør over Sammenstødet i (Haagen bliver antagelig afholdt Torsdag. Iøvrigt.var der kun Tale om, at de to Skibe strejfede hinanden, saaledes at "Disko"s Anker greb fat i "Storfors"s Overbygning.

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ IH i ms Disko. H G P W. / 0 X 1 A. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Marts 1954 Kaptejn 0. A. Møller paa "Disko" gav Rapport i Gaar om Kollisionen i Skagerak med Motorskibet "Storfors 11 af Uddevalla den 21. Marts. Under et to Timer langt Søforhør i Sø- og Handelsretten forklarede "Diskos" Fører, at Tejret El. 12,30 blev diset, men at Farten ikke blev sat neå af den Grund, heller ikke da det svenske Skib blev set paa Radar'en. Først Kl da Skibet forsvandt paa Radarskærmen, blev. Farten ændret til Langsom og nogle Minutter senere til Stop. Kort efter saa man det modgaaende Skib, og der blev slaaet fuld Kraft Bak paa "Disko" for at undgaa Kollision. Det svenske Skib passerede tæt foran "Diskos" Bov med en Fart paa omkring 1 Sømil. ' Skibet havde lidt Drej, saaledes at det med sin styr bords Overbygning agter fiskede "Diskos" Anker. Kaptejnen havde hørt Taagesignal og to Manøvresignaler : fra det fremmede Skib. Han var selv paa Broen. Kaptejn Møller mente, at det svenske Skib havde forandret Kurs Bagbord over. Selv havde han ogsaa maattet ændre Kurs af Hensyn til Strømretningdn, men der blev ikke ændret Kurs, da der blev slaaet Bak. Grunden til, at "Disko" vendte tilbage, var, at man ikke kendte Skadens Omfang, og at der var større Chance for hurtig Reparation i København end andre Steder* De af Skibets Besætning, der havde Tagt under Kollis sionen, bekræftede Kaptejnens Forklaring. Berlingske Tidende Søndag 19. September 1954: Godthaab, Lørdag; ms "Disko" gik i Dag paa Skær under Anduvning af Frederikshaab. Skibet tilkaldte alle Baade for at hjælpe, men stigende Tandstand og høj Sø hjalp den flot efter kort Tid. Der opstod en Lækage i Bunden, hvorigennem der er strømmet en Del Olie, som skulde være afleveret i et Par Kystbyer. Det er "Diskos" andet Uheld i Aar, idet Skibet havde en Kollision i Kattegat i Foraaret. Kaptajnen paa Motorskibet "Disko" har telegrafisk underrettet Den kgl. grønlandske Handel i København om Uheldet. Han skulde løbe ind til Frederikshaab med nogle Passagerer, hvis Tejret var godt og herunder tog Motorskibet et ukendt, undersøisk Skær, der rev Hul i Bundtanken? saa Olie strømmede ud. Skibet er iøvrigt tæt, og der er intet i Tejen for, at det kan fortsætte Rejsen, selv om det skal have Tanken repareret ved Hjemkomsten til København. Berlingske bidende Fredag Morgen 29. Oktober 1954: Der blev i Gaar afholdt Søforhør i Anledning af Grønlandsskibet ms "Diskos" Grundstødning den 17. September paa et hidtil ukendt Skær i Hærheden af Sejlløbet ind til Frederikshaab i Grønland.

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. H G P W. / 0 X L A.! III - B. T. 29/ (2): Søforhøret overværedes af Kontorchef Magnus Jensen og Skibsinspektør Coulet Svendsen fra Kgl. Grønlandske Handel. Af Førerens, Kaptajn 0. A. Møller, Rapport fremgik, at Skibet var paa Rejse fra Harssak til Frederikshaab Red. Kl. 7,55 stoppedes der op i Løbet udfor Sorteskær for at afsætte Passagerer, der skulde i Land med en fra Frederikshaab udsendt Motorbaad. Da den først udsendte Baad havde faaet Rorskade, maatte man vente paa en anden. Kl._8.10 gik "Disko" frem med halv Fart for Bagbords Ror for at give Læ for de to Baade, mens de fik Porbinåelse med hinanden, men "Disko" drev under denne Manøvre ind paa en Grund, som ingen kendte, og som ikke fandtes paa Kortet. Der blev straks slaaet Bak paa Maskinen, og Kl. 8,30 kom Skibet atter flot af Skæret. Der konstateredes Lækager i flere Bundtanke, men da der ikke var Fare for Skibet, fortsatte dette Rejsen. Kaptajn Møller, Overstyrmanden, Maskinchefen og Rorgængeren bekræftede Rapportens Rigtighed, og Kaptajnen oplyste, at han tidligere har ligget og losset dybtgaaende Skibe paa det Sted, hvor Grundstødningen skete, og at han iøvrigt har seglet i ca. 25 Aar paa Grønland, dels som Styrmand og dels som Kaptajn, og uden at kende Grunden. Skibsinspektør Svend! sen, der har sejlet paa Grønland i 33 Aar, bekræftet de, at den Grund, hvorpaa "Disko" stødte, ikke har været kendt, førend "Disko" løb fast paa den.

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko 0 Z L Billeder; D-I "Shipbuilding & Shipping Record 24/ Prøvetur Maskinrum? Styrbords Side med Hjælpemotor Manøvreplatfor med Brasndselsoliepumpe Privat Suite Spisesalon Agterkant af Spisesalon Rygesalon 4 Planer af General Arrangements 4 Planer af Maskinarrangements. Hegativ: H. J. Hansen, Hjørringgade 31, Kbhvn,

24 ys» I 1 I i ^ i! UJ LU Ui {2 O te < o S o> O g* N» *1 ^J N; K >" * W AC ri S. '*>> Sr 4 ~4 \-:--' ^ V. ^ V* N^ tf" ^.

25 V! -I v$! c ; i % r-*i ^ i> o v A 4.H' *.j*-s> i i i»n* S-3 rv- 3~ " C'.&-> ft a SP A v é

26

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dora ex Varus ex Westwood. N P T J. Int. - 1, Bygget l88l - R. Thompson & Son, Sunderland. 1 Stk. 175 NHK IHK. Quadruplemaskine. (Maskinen er ombygget i 1894). Cylinderdiameter: 17i-26-3oi-35" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 65 Kvadratfod. Hedeflade 2.4l8 Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. Fabrikat: C. D. Holmes & Co., Hull. Klinkbygget af ^Jern. 1 Dæk og Welldæk. 3 Master. Luger. Bak 28 Fod. Brodæk 87 Fod. Halvdæk 79 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 260 Tons Forpeaktank ho - 268,3 x 33,7 x 16,6 Fod. 168 / dw. 1.3o7 brutto 949 netto. (Skibet er forlænget i 1887* Oprindelige Maal kendes ikke) Hed oprindelig "Westwood" men engelske Ejere kendes ikke. Ifølge Anmeldelse Nr. 377/19o6 dat. 2/7 19o6 er Skibet som ss "Varus" indkøbt fra Gebruder Andersen, Kiel, af: A/S. Dampskibsselskabet Spero, København, og omdøbt til "Dora". Indregistreret 9/7 19o6. Ih/lo 1911 tidligt om Morgenen strandet paa Vest Finngrunden, paa R jse Brahestad - W. Hartlepool, med 39o Favne Props. Senere Indbragt til Gefle og solgt som Vrag til Skibsreder Erik Brodin, Gefle. Besætningen reddet. Assurance Kr Vrag solgt for Kr Ifl. Anmeldelse Nr. 427/19H dat. 3/ udslettet af Register som forlist. - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr Skibsreder Brodin, Gefle, satte Skibet i Stand og I Fart under dets danske Navn. Det findes sidste Gang i Lloyds Register 1913/14. vend.

28 25/12 19o7 paa R jse fra Riga til Windau strandet paa Runø. Skibet afgik fra Bolderaa Kl. 2 Em. Kl. 2-3o kvitteredes Lodsen men en Times Tid efter blev det tykt og Kl. 3'ho blev der slaaet langsom paa Maskinen. Farvandet var isfrit, men det frøs voldsomt med haard Kuling fra Øst. Kl. 7 Em. stoppede man for at lodde og fik 21 Favne, der fortsattes med langsom Fart til Grundstødningen fandt Sted Kl. lo,3o Em. Det forsøgtes at bakke Skibet frit og ligeledes kaste Last overbord, men alt var forgæves og først i Maj 19o8 blev Skibet bjerget og bragt ind til Pernau for Reparation.

29 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET j III - j i ms Dora. ("Caroliner"). 0 Y W X. I Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 22, Juni 1954: A/S. H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal j har nu søsat sit syvende Skib af den efterhaanden velkendte og populære "Caroline-Type"«Bygherren er Kap- ; tajn Albert Petersen, Vejle, som for tre Aar siden lod; "bygge den første "Caroline" - som han stadig ejer og : fører. Det nye Skib, der døbtes af Fru Skibsmægler Char- i les Petersen, Vejle, fik'navnet "Dora", Det vil lige- ; som de øvrige Skibe af Typen faa en Easteevne paa ca«i 240 Tons dw., og Hovedmotoren bliver en firecylindret ] Alpha-Dieselmotor. Skibet er ligesom de tidligere "Ca-^ roline"-skibe bygget helt igennem af dansk Staal fra! Valseværket i Frederiksværk. i Byggeprisen vil blive ca Kroner. J Berlingske Tidende Fredag Morgen 3. September 1954: A/S. H. C* Christensens Staalskibsværft af 1949? Marstal, har nu afleveret den syvende Nybygning af "Caroliner" Typen, Værftets Nybygning Hr. 58, ms "Dora" af Vejle. Skibet er bygget til Hr. Kapt* Albert jeetersen, Skovkrogen 11, Vejle«For knap tre Aar siden afleveredes det første Skib af denne Type, nemlig ms "Caroline" af Vejle til Albert Petersen, som var den første, der fik bevilget Marshall Laan til Bygning af et mindre Fragtskib«Skibets Dødvægt er 240 Tons all told, Bruttotonnagen er under 150 og Nettotonnagen 70«Skibet er bygget til Bureau Veritas Klasse x I 3/3 lu 1.1. great coasting ice og til dansk Lovs Fordringer, med følgende Hoveddimensioner: Længde overalt 31,83 m., største Bredde 6,48 m., Dybde til Hoveddæk 2,95 m., Dybgang 2,69 m Hovedmotoren er en 4-cyl. 2-Takts B. & W. Alpha Dieselmotor, som ved 375 O./M. yder 240 HK. Motoren er forsynet med Reversgear og Skrue med faste Blade, Omstyring; fra Frem til Bak foretages i Styrehuset, ligesom Motorens Omdrejningstal reguleres fra Styrehuset*

30 NT \ 5M A-,, IJ i SJ 'O ") ' CC. o.) z " : o s o:, ^, o. ^ ^ y.: 7: it

31 ms Dorrit Clausen.. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET X Z G. III - 1 Dansk Søfarts Tidende 18. Juli 1947: Den 13- Maj søsattes fra Aalborg Skibsværft et nyt Motorskib til Skibsreder C. Clausen. Skibet fik Navnet "Dorrit Clausen". Det er paa Tons og indrettet som Stykgodsbaad ogsaa med særlig Hensyntagen til Dyretransporter* Det er Meningen, at det skal sejle baade i inden landsk os; udenlandsk Fart«Nationaltidende 25. Oktober 1947: org. Fredags Aalborg Værfts Nybygning Nr. 78 ms "Dorrit Clausen" var i Dag paa Prøvesejlads med omkring 80 indbudte G-æster og Repræsentanter for Værftet om Bord. Ejeren, Skibsreder C. Clausen, Svendborg, kom flyvende i ekstra Maskine fra Fyn for at være med. "Dorrit Clausen", der skal anvendes til Frugttransport, er paa Tons og udstyret med alle nye tekniske Finesser. I Morgen afgaar det paa sin Jomfrurejse til de Canariske Øer, hvor det skal hente en Ladning Tomater og Banaer til England. Berlingske Tidende 26. Oktober 1947 Aalborg Værft har til Rederiet C. Clausen, Svendborg, afleveret et nyt, moderne Motorskib paa Tons dw* Det er bygget til Bureau Veritas Klasse og indrettet med Henblik paa Transport af letfordærvelige Varer og Frugttransporter. Skibet, der er døbt "Dorrit Clausen", indsættes i Timecharter mellem England og de canariske Øer. Det har en Besætning paa 22 Mand og føres af Kaptejn E. P. Baagøe, Thurø Dansk Søfarts Tidende 31. Oktober 1947 Fra Aalborg Værft er afleveret en Nybygning til Rederiet C. Clausen, Svendborg, Motorskibet "Dorrit Clausen", der er paa Tons dw. og forsynet med en HK. B. & W. Dieselmotor. Farten er 14 Knob. Skibet er indrettet til Transport af letfordærvelige Varer og Frugttransport. Skibet skal foreløbig gaa i Timecharter mellem de canariske Øer og England med Bananer. Svensk Sjafarts Tidning 30. December 1947: Aalborg Værfts 78. Nybygning, ms "Dorrit Clausen" som byggedes til Rederiet Clausen, Svendborg, var fornylig paa Prøvetur i Limfjorden. Skibet er opkaldt efter Rederens 7-aarige Datter,

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG III - 2 ms Dorrit Clausen, 0 K 2 G, Svensk Sj*6farts Tidning 30. December 1947 (2) som selv døbte Skibet ved Stabelafløbningen. Det er en moderne Shelterdækker med effektivt Ventilationssystem for Frugttransporter. Længde 283'3% Bredde 41'0", Dybde 23'4"* Tons dw. Bygget til Bureau Veritas højeste Klasse med Isforstærkning og helsvej set, hvilket har muliggjort en forøget Lastekapacitet: paa 125 Tons. Maskineriet bestaar af en enkeltvirken^. de, direkte omstyrbar, 6-cyl., 2-Takts B. & W. Diesel; Motor paa 2*050 HK ved 135 Omdrejninger i Minutet, j som giver en Fart paa fuld Last paa ca. 13? 5 Knob og i med Frugtlast ca. 14. Knob. Kolding Folkeblad 25. April 1949 s Rederiet C. Clausen har solgt Motorskibet "Dorrit Clausen" til det hollandske Rederi "Dutch Steam Ship Company. "Dorrit Clausen" gik paa Jomfrurejse i Efteraaret Samtidig lader C. Clausen et nyt, større og hurtigere Motorskib bygge paa Aalborg Skibs værft. Det skal hedde "Bjørn Clausen" og indsættes mellem de canariske Øer og England.

33 ms Dorrit Clausen. 0X2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I V - 1 l Billeder: B-I

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorte Jensen ex Vordingborg Cl) ex Urania. N G L V. Int Bygget Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, Flensburg. Byggenummer 143«1 Stk. I06 HHK.» 5oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 33" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Dæk. 2 Master. Bak 24 Fod. Overbygning midtskibs lo? Fod. Halvdæk 71 Fod, h vandtætte Skodder. Vandballast 35o Tons. 231,o x 34,3 x 15,7 Fod. 25o / 1.7oo dw brutto 86l netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 1634/1894 dat. 2/ er Skibet som ss "Urania" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Urania, København. Forretningsfører: Firmaet Alfred Christensen, København, Indehaver Grosserer Alfred Christensen, København. Indregistreret h/h til: Ifølge Anmeldelse Nr. 276/l9ol dat. lo/5 19ol solgt A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København, for Kr. 324.o23.- Registreret 11/5 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 293/l9ol dat. 3o/3 19ol har Skibet efter Andragende faaet Tilladelse til at forandre Navn til "Vordingborg". Registreret 31/3 19ol. 18/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dorte Jensen, København, og omdøbt til /Dorte Jensen". 6/ anmeldt til: A/S Vejle Dampskibsselskab, Vejle, og omdøbt til "Alliance", s. d.

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. " Int. - 1 Bygget 19ol - Wood, Skinner & Co,, Ltd., Newcastle. 1 Stk. 188 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co., Ltd., Newcastle Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 59o Tons. 280,0 x 39,6 x 18,5 Fod. 2?o / 2.78o dw brutto I.283 netto. Hed oprindelig "Romsdal" og var bygget til: A/S. D/S. Romsdal (G. C. Volckmar), Kristiansand, 19o solgt til: Bruusgaard, Kjosteruds Dampskibs A/S., Drammen, og omdøbt til "Hugin". Ifølge Anmeldelse N r. 3o5/l915 dat. 18/6 I913 er Skibet købt fra sidstnævnte Selskab af: A/S. Dampskibet Dorte Jensen, København, og omdøbt til "Dorte Jensen", fhv. Skibsreder Hans Jensen, København, er bestyrende Reder. Indregistreret 26/ Ifølge Anmeldelse Nr. 333/1916 dat. 5/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hamlet (2), København. Registreret 11/ Ifølge Anmeldelse Nr. 62o/l917 dat. 24/ er Skibet den 18/ minesprængt i Nordsøen ved Tonque Fyrskib paa Rejse fra Tyne Dock til Rouen med Kul. Mandskabet reddet. Assurance Kr Udslettet af Register 25/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registreringsprotokol Nr

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JVYL/. ">7orte 7errser '.. e * 7?'y^^/7.^.e...^-C.oro_r 7 i_,, tf/f-ff,:...'': T^Z^/'L '... k^j7^^ k t y^^^^f^y^ &Jtf._ - 'U<^7 3U-*)

37 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Aar 1917 åen 6. Juli Eftermiddag Kl. 2,15 ^lev Ekstraret sat af Rettens konstituerede Næstformand: Docent Sindballe og dens Medlemmer: Kaptajn Møller og Kaptajn Petersen og foretoges: Nr. 141/1917. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorte Jensen" er sænket. Af Besætningen mødte: Kaptajn C. Abildgaard 1. Styrmand L. Granton 1. Mester Andersen 2. Mester Hansen For Rederiet mødte Inspektør Krogh. For Krigsforsikringen mødte Inspektør Caspersen. Rapport over ss "Dorte Jensen"s Forlis. ss "Dorte Jensen", Fører Kaptajn C. Abildgaard, afgik fra Tyne Dock den 16. Juni Kl. 1 pm. med en fuld Ladning Kul bestemt til Rouen. Den 18. medens Skibet befandt sig ud for Tonque Fyrskib, i den dybe Rende - Pejlingen af Fyrskibet var N.t.O. misvisende, Afstand Kvartmil - stødte "Dorte ; Jensen" mod en Mine, som eksploderede under Forskibet. Skibet fik øjeblikkelig Slagside til Styrbord og Forskibet begyndte at gaa ned. - "Jeg lagde da Roret Bagbord for at prøve at faa "Dorte Jensen" ud af Skibenes Rute, og det lykkedes ogsaa at faa det sat paa Tonque Sand, hvor det Kl. 8 pm. kæntrede og sank paa ca. 6 Favne Vand. Stedet, hvor dette skete, er paa 51^29,4 N.Br. l,23»o ø.lgd., 1,1 Kvartmil Afstand. East Shingle Buoy i misvisende NV. - V., Afstand 2,5 Kvartmil. Straks efter Eksplosionen blev begge Redningsbaade sat i Vandet og hele Besætningen gik efterhaanden i disse og slæbte med Skibet, idet Maskinen i nogen Tid holdtes i Gang under Forsøget paa at faa det ud af Ruten, om muligt sætte det paa Grund. Slagsiden blev imidlertid' efterhaanden saa stærk, at det blev nødvendigt at kappe : Fanglinerne og lade gaa, og efter ca. 4 Minutters Opholdom Bord var det umuligt at forblive der. Faa Minutter efter, at Skibet var gaaet ned, kom HMS. "Scadaun" til og optog Besætningen og tog Baadene paa Slæb. Senere blev Besætning og Baade overført til HMS. "Watchful", som fortsatte opad Themsen, og landsatte Besætningen i Sherness. Afrejste Dagen efter til London, hvor der noteredes Protest, og Rapport over Skibets Forlis blev overgivet til den danske Konsul. Besætningen paa "Scadaun" meddelte, at de havde set Rester af Minen efter Eksplosionen. C. Abildgaard, Fører.

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. Bilag 1-2. Nr. 141/1917. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Juli Blum. Ass. Rapporten oplæstes for og godkendtes af de mødende, som henholder sig til den deri afgivne Forklaring. Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. K. Sindballe. J. Møller. A. N. Petersen.

39 ss Dorthea. N T P D. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

40 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthea. N T P D. Int. - 1, Bygget N. V. Scheepswerf "Dordrecht", Dordrecht. 1 Stk. NHK IHK. Tregangsmasskine. Cylinderdiameter: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 295 Tons. 211,6 x 31,4 x l6,o Fod. 77 / 1.2o3 dw. 842 brutto 491 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 54o/l915 dat. 1/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg. Indregistreret 8/ Ifølge Anmeldelse Hr. 29o/19l6 dat. 22/ er Skibet den lo/ minesprængt i Nordsoen paa Rejse fra Methil til Esbjerg med Tons Kul. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 29o.ooo.~ Assurance Kr , Udslettet af Register 25/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr :

41 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthea. N T P D. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

42 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Dorthea. N T P D. ; Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollenved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1916 den 18. Apr l Eftermiddag Kl. 1 blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer Kaptajn Schmidten og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg er sunket i Nordsøen. For Retten mødte: 1. Styrmand A. H. S. Larsen 2. Styrmand L. H. Christensen 2. Maskinmester J. Stengade Petersen Matros S. F. Kjeldsen Skibsdreng P. C. Sørensen Kok H. N. Hansen Hovmester J R M N Hansen Fyrbøder J. Madsen Fyrbøder H. P. Hansen Fyrbøder J. J. Jensen. For Rhederiet, Dampskibsselskabet Vesterhavet mødte Firmaet I. Lauritzen ved Inspektør A. Agerlin. For Krigsforsikringen mødte Forretningsfører Dreyer og Kaptajn Fabricius. 1. Styrmand Larsen forklarede, at Dampskibet "Dorthea" var paa Rejse fra Methil til Esbjerg og afgik fra Methil den 9» April Kl. 5 om Morgenen og og var den lo. April om Middagen naaet vistnok til 55*45 N. Brd. 3i3o $ Lgd. Kaptajnen havde da overtaget Vagten Kl. 12 og var paa Broen, mens 2. Styrmand var paa Dækket og en hollandsk Matros til Rors. Der var ingen U^ig, Den hollandske Matros er afmønstret og Kaptajnen ligger syg i Haarlem. 2. Styrmand forklarer, at han lige før E ksplosionen havde set Kaptajnen paa Broen og derefter var gaaet agterud, men et Øjeblik efter skete der en Eksplosion, hvorved Skibets Bagbords Side blev oprevet omtrent midtskibs og Skibet fyldtes hurtig med Vand, hvorefter Skibet sank først med Forenden efter at have faaet Bagbords Slagside og forsvandt derefter i Løbet af 3 Minutter. Kaptajnen meddelte, at han under Eksplosionen havde opholdt sig i Bestiklukafet og var bleven slaaet mod Loftet. Baadene hang udenbords og søgtes straks satte i Vandet, og Mandskabet kom om Bord i Styrbords Baaden, idet de sidste maatte springe i Vandet. Bagbords Baaden, der var kommen med Kølen i Vejret, fik de derefter rejst op og taget paa Slæb, idet de satte Sejl i Styrbords Baaden. Efter 21 Timers Sejlads blev de optagne af en hollandsk Trawler, der bragte dem til Ymuiden. De mødende forklarede, at det var let vestlig Brise, klart Vejr, og ingen havde bemærket noget til nogen Minefare. De kan ikke afgjøre, om Eksplosionen skyldes en Torpedo eller en Mine. 1. Styrmand forklarede, at Skibet fra Kl. 12 styrede misvisende 0. t. S. med en Fart af ca. 7 Knob.

43 :HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. 3ilag 1-2, De mødende erklærede, at Eksplosionen ikke kan skyldes nogen Aarsag fra Skibet selv. Indtil Mandag Middag havde Skibet styret O.S.O. fra Isle of May. Styrmændene forklarede, at der ikke iar givet dem nogen særlig Instruks om Ruten, der skulde føre østpaa. : Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Rump. Wrisberg. Schmidten. Aar 1916 den 6. Maj Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg er sunket i Nordsøen. Søforhøret reassumeret. For Retten mødte Kaptajn Jes Petersen Jessen. Endvidere mødte for krigsforsikringen Direktør Dreyer, Kaptajn Fabricius og Overretssagfører Fr. Winther. Endvidere mødte for Rhederiet J. Lautitzen ved Inspektør Agerlin. Kaptajnen forklarede paa samme Maade som Styr- I manden, med hvis Forklaring han blev gjort bekendt. ) Han forklarer, at han fr aisle of May styrede \ 0. S devierende og efter at have taget De- \ viationen, der viste omtrent lo Grader vestlig Devi- I ation, satte han Kl. lo Kursen misvisende 9\ S. 0. ; 1/8 0., idet han vilde holde nord om Doggerbankerne. \ Næste Middag Kl. 12, da de havde observeret en Højde j af vistnok 55,45, ændrede han Kursen til misvisende i 0. t. S. Kaptajnen forklarer, at han ikke fra Rhederiet har faaet nogen Instruks om den Rute, Skibet skulde ; følge, eller nogen Cirkulærer. Han overtog "Dotthea" i Slutningen af 1915 S har hverken ved den Lejlighed eller senere modtaget Instrukser for Ruter. Han var heller ikke bekendt med, at der var foreskrevet sær- ; lige Ruter, som skulde følges til Esbjerg. Naar han gik; nord om Doggerbankerne, var det, fordi han i England > havde faaet at vide, at der var Miner paa Doggerban- ; kerne. Kaptajnen forklarer, at Skibet Mandag Middag viste 1 sig at være betydelig forsat mod Syd, og at han ændrede Kursen for at komme godt nord om Doggerbankerne. Han ; er altid i Krigens Tid gaaet uden om Doggerbankerne. Han mindes ikke at have talt med andre herom. Hans tid- ; ligere Kaptajn sejlede ligeledes uden om Doggerbankerne,- og Vidnet mente ikke, der var andre Steder, der kunde være Miner til Ruten paa Esbjerg.

44 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. Bilag 1-3- Oplæst. Vedtaget. Søforhøret paany sluttet. Retten hævet. Rump. C. Bræstrup. Wrisberg. Aar 1916 den 2o. Juni formiddag Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlem: Direktør Hein. Retten bemærkede, at et andet Medlem var søgt tilsagt gennem Postvæsenet, men ej er mødt. Der foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg, er sunket i Nordsøen. Søforhøret reassumeredes* Der fremlagdes Skrivelse fra Justitsministeriet af 13. d. M. med 1 Bilag, nemlig Udskrift af en for Kantonretten i Amsterdam afgiven Søforklaring. Den fremlagte Skrivelse lyder saaledes: JUSTITSMINISTERIET. Kjøbenhavn, den 13- Juni Hermed 1 Bilag. Brev Nr. lolo4. Journal N r. 1916/3166. Ved at fremsende hosfølgende gennem Udenrigsministeriet modtagne af den kgl. danske Konsul i Amsterdam indsendte Søforklaring, aflagt for Kantongerecht i Amsterdam den 15. April d. A. hvoraf fremgaar, at Dampskibet "Dorthea" den 9. Marts d. A. er forlist, skal man anmode Hr. Retsformanden om at ville foranledige, at det i Lov N r. 72 af 12. April , sidste Stykke, jvfr. 11, første Stykke og 12 ommeldte Søforhør ved Skibsførerens Tilbagekomst optages. Forsaavidt det imidlertid skulde blive oplyst, at Søforhøret vil være at optage andetsteds, bedes det indesluttede tilbagesendt hertil med fornøden Meddelelse i saa Henseende. P. M. V. E. B. Lundbye. Til Formanden for Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Nr. 58/1916. Fremlagt m Sø- og Handelsretten den 2o. Juni Helland, Ass. Den fremlagte Udskrift af Søforklaring udelades som affattet i fremmed Sprog. Retten fremlagde derhos en Translatøroversættelse af Bilaget. Den fremlagte Translatøroversættelse er saalydende: