O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/ Københavns" name="description"> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/ Københavns"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV. - PDF">

"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

Transkript

1 Q LU UJ n i O t. cc < o L * "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK

2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/ Københavns Skibsregister II - 339* Certifikater: 15/ / / Bygget 1871 i Sj'otorp ifl. Bilbrev dat. Mariestad 23/ som ss "Linkoping". 1 Stk. 24 NHK. = 70 IHK. Compoundmaskine. Part: 6 Knob med 3 ^ons Kulforbrug. Maskinen er bygget i Sjb'torp Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. Middelfyldig Boug med glat Stævn, Agterskibet med rundt Spejl. Hytte midtskibs og agter. Kravelbygget af Eg og Fyr. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 98'0". Breddes 20*0". Dybde: 11'6". Pybgaaende: 9*0". dw. 190,51. brutto. 141?55 netto. Ifl. Købebrev dat. Gøteborg 24/ og Fationa- ; litets- og Ejendoms Erklæring dat. Købennavn 10/ købt fra Gøteborg s Skibsreder P. Eggertz? Yad- i stena, som ss "Linkoping" af: \ Grosserer Augustin Gamél, København, Indførselstolden er ifl. Kvittering dat. Købennavns Toldkammer 15/ betalt med Kr. 780? OG, som er 3$ af Købesummen Kr ,oo. Ifl. Skøde dat. København 15/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 17/ solgt til:

3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET s s Dijmphna ex Link'dping. H & T. E orhy ring sag ent P. E. Jepsen, Køb enhavn, for Kr ,oo. Efter Ombygning har Skibet ifl. Maalebevis dat. København 19/ nu: 1 Dæk, Hytte agter, 2 Sideruf midtskibs og Suf midtskibs. tonnagen er forandret til: 186? 94 brutto. 137,98 netto. Ved Skøde dat. København 20/ sælger P. P. Jepsen 1/2 Part til: Ekviperingshandler Carl C. Trane, København. CC. Erane er bestyrende Beder. j 1 Efter Ombygaing af Hytten agter og Mandskabsapte- 1 ringen er tonnagen ifl. Maalebevis dat. København ; 8/ forandret til: 198,41 brutto. 149*45 netto. Ifl. Generaldirektoratets Skrivelse af 26/ ', og svensk Skibsmaalingsattest dat. Stockholm 25/ ved hvilken det er konstateret, at Skxbet, lor ATi Priq af Kr *oo 5 er overgaaet til svensk SeS, er Skitet nu'udslettet. Certifikatet er afleveret og ved Skit-ets Ankomst til Kø*enhavn fandtes de danske Nationalitetsmærker ikke længere txl Stede. Hegistreringen afsluttet 8/ tokol Nr. II - 2). (Udslettelsespro-;

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I H s s Dijmphna es: Link*6ping. I I G T. Illustreret Tidende 9. Juli 1882: Paa tyske Plads arbejdes der i denne Tid, Helligdagene ikke undtagne, fra den tidlige Morgen til den sildige Aften paa Udrustningen af det til Undersøgelsen af det nordlige Ishav bestemte Dampskib "Dijmphna" der efter Planen skal afgaa næste Søndag* Som det Til være bekendt skyldes denne Plan Løjtnant Hovgaards Energi, der, overvindende de mange Hindringer, ved HjælD af tilskud fra Staten og Private, men først og fremmest ved Grosserer A. Gaméls gavmilde Imødekommenhed, nu er naaet saa vidt at kunne realisere sin Yndlingsidé, Danmarks Deltagelse i Undersøgelsen af det arktiske Bassin* Ingen vil, naar "Dijmphna" forhaabentlig om 8 Dage ligger fuldstændig klar til Afgang, kunde kende den lille forhenværende svenske Damper, hvormed Hovgaard i Begyndelsen af Maj Maaned ankom her til København., Densang hed den "Idnkoping" og gik i Pragtfart paa ^ i Nord- og Østersøen fra Gøteborg, hvor den er bygget i i Den har en længde af 100 Pod, en Bredde af 23 Pod og vil rimeligvis fuldt lastet med Proviant og Kul komme til at stikke 10 Pod. De Porstærkninger, som den forsynes mea til åen. forestaaende Rejse, bestaae af et meget solxdt Mellemdæk. en forøget Tykkelse af Stævnene, en Ishud over,; hele Skibssiden fra Kølen til Dækket og endelig Anbringelse af stærke Egetømre og Jernknæ indenbords fra Kølen og opefter. Man kan gøre sig et Begrebom Arbejdets Omfang, naar man hører, at Skibssiden i hele Porskibet og langs Vandlinien er over en Alen tyk, foruden Jernknæ og ekstra Porstøtninger. i Stævnen og Bougen er endvidere beklædte med Jern- s baand til at tage de værste Stød af. Roret er forfar- i diget af tykt Egetømmer, der ved Hjælp af svære Jern- < bolte samles til et massivt Hele. Til yderligere Sxk- kerhed medtages et Reserveror. Hele dette Arbejde er : blevet kontroleret af en af Marineministeriet nedsat j! Kommission. Maskinen, der har 25 HK. med et Kulforbrug af ca. j 5 Kubikfod i Timen ved fuld Kraft, hvad der omtrent vil svare til 5 Mils Part, faar et grundigt Eftersyn j os udstyres med en ny Skrue. Denne f der er betydelig stærkere end den gamle, har 4 Blade, der skrues paa Navet, hvorved man, da der medgives Reserveblade, vil ; være i Stand til at skifte paa Rejsen, hvis de skulde ; slaaes i Stykker af Isen. Skulde Maskinen eller Skru-. en af en eller anden Grund blive uarbejdsdygtig, maa ; man ty til Sejlene, hvorfor "Dijmphna" bliver rigget ; som 3m. Skonner/t med et betydeligt Sejlareal. Udkigs- ; tønden vil blive anbragt i Toppen af Stormasten. Paa ; Dækket findes agterude omkring Skorstenen en Overbyg- i ning. hvor Provianten vil blive opbevaret. I Agterkan-; ten findes Nedgangen til Maskinen og ovenpaa staar Rat og Kompas. Omkring og foran Stormasten findes en ; anden og ganske ny Overbygning, hvor der indrettes et, Bestiklukaf, hvis store Bord, foruden at bruges ved j de til Skibets Navigering nødvendige Kort og Instru- i menter, tillige vil blive stillet til Tidenskabsmæn- ; denes Disposition ved deres Undersøgelser. Ligeover- i for findes Skabe til Opbevaring af de indvundne Dyr j og Planter. Endvidere findes smaa Lukafer til Opbeva-, ring af Ammunition, Taaben, Lanterner, Bundskrabere ] j

5 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex Linkbping. N T G V Illustreret Tidende 9» Juli 1 Q8 2 ( 2 ) : m.v. og i Forkanten af Bestiklukafet gaar en Trappe_ ned til Mellemdækket, oven paa denne Overbygning bliver Kommandobroen«Imellem Overbygningerne vil efter den foreløbige! Bestemmelse Hundene faa deres Tilholdssted. j Helt forude findes Nedgangen til Polkelukafet, An- I ker, Kæle og et Dampspil til Brug ved Letning og Ind- j hivning af de store Bundskrabere. i Maskinen med sin Kedel og Kulkasse indtager Agter- delen af Skibet lige til Porkanten af den først om- i talte Overbygning. Paa Mellemdækket ligger agterst i Officersmessen, et lyst Rum, 10,5 Fod langt og 19 Pod, bredt, der ved Hjælp af et Porhæng bliver delt i Spi- ; sestue og Dagligstue. Poran for Messen og paa begge Sider af en Gang, der fører hen til Nedgangstrappen j fra Bestiklukafet, findes 4 Lukafer for Officerer og ; Videnskabsmænd, der fordeles saaledes, at Løjtnant : Hovgaard og Lægen hver faar et, medens Resten bor to I og to sammen. I Lægens Lukaf indrettes et Apotek. Heltj forude findes Polkelukafet, i hvis Sider, der mdret- -, tes to mindre Lukafer, hvoraf det ene beboes af de to i Maskinister og Styrmanden, medens det andet bliver til Hovmester og Bager. Imellem Lukaferne staar Kabyssen, j der under Vinteropholdet tillige tjener til Kakkel- ; ovn. Paa Siderne i Hovedlukafet fordeles Folkenes Kø- ; jer.! Rummet mellem Messen og Polkelukafet benyttes til Opbevaring af konserverede Sager, Vand, Trosser, Kul o.s.u. Hele Lasten fyldes med Kul, hvorved den samlede Beholdning bliver 150 Tons, hvilket svarer til fuld Damp i 50 Døgx* Paa Rejsen fyldes Kul i Vardø, og, hvis det er muligt, i Dicksons Havn. "Diimphna" faar 3 Isjoller, 19 Fod lange, 6,5 Fod brede, 2 smaa Sejldugsfartøjer til at folde sammen og medtage paa Slædeekspeditioner, og maaske et lille Dampfartøj. Besætningen bestaar af 20 Mand ialt«af Instrumenter medtages et magnetisk Theodolit og Passageinstrument, et Universalinstrument, samt alle nødvendige Instrumenter til Navigering, Opmaalmg, meteorologiske og andre videnskabelige UndersøgeIser. Hvis Isforholdene tillader det, vil Ekspeditionen fra Kap Tsohjeljuskin trænge nord paa, for om muligt at naa Østkysten af Franz Josephs Land, der antages at strække sig nordefter. Lykkes det, vil der til Poraar afgaa en Slædeekspedition til Undersøgelse af denne Kyst, og "Dijmphna" medtager i denne Anledning ni Hunde af en blandet New Foundlandrace, der har vist sig fortræffelig egnet til dette Pormaal. Den ene er en Foræring fra en dansk, de andre 8 faaes fra Mejers Dyrepark i Hamborg, hvor de modtager den nødvendige Træning..8 Slæder til Transport af Baade og Proviant og 3 Telte, hvori zo Mand kunne faa Plads, medtages, for det tilfælde, at det skulde blive nødvendigt at forlade Skibet for bestandigt, og med det Tilfælde for

6 HANUhLS- OG SØFARTSMUSEET UJ - PA KRONBORG j ss Dijm-Dhna ex Link'oping. N T G V Illustreret Tidende 9- Juli 1882 (3) s Øje købes endvidere i Tromsø Rensdyrpelse til hele Besætningen. Den daglige Beklædning vil ellers bestaa af Kirseydragt, med vandtæt Overtrækstøj, Baschlik. Snestøvler og Vanter. Under Vinteropholdet vil der være forbrugt saa mange Kul, at Rummet mellem Messen og Polkelukafet vil kunne ryddes, hvorved et godt Opholds- og Arbejdssted vil indvindes. Al Passage til og fra Mellemdælsket vil da ske gennem Bestiklukafet, da Nedgangen til Folkelukafet lukkes fuldstændigt. Proviant medtages til 27 Maaneder, men "Dijmphna" ventes at være tilbage i Oktober Spisesedlen vil maaske ikke være uden Interesse for dem der vil følge Besætningens daglige Færd i Tankerne. Om Morgenen gives Byggrød og Kaffe eller Chokolade og om Aftenen The. Kabyssen er indrettet til Bagning, saa at blødt Brød dagligt kan laves. I Reserve medtages Pund haardt Brød. Til Middagsmad gives 4 Gange om Ugen fersk Kød, 2 Gange salt Flæsk og 1 Gang salt Kød, alt med Gemyse, som Porret gives Kødekstrakt, rter eller Frugtsuppe og dertil Brændevin eller Rom. Officerer og Mandskab lever ens. Eksempelvis skal nævnes nogle Talstørrelser for medtagen Proviants Sukke- 3*000 Pund, Plæsk Pund, Hvedemel Pund s Rosiner, Sagogryn, Svedsker, Risengryn, hver 200 Pund, Ekspeditionen har fra mange Sider mødt stor Velvillie og modtaget mange værdifulde Gaver, og der er ingen Tvivl om, at dens unge Ohef vil gøre sit Yderste for at vise sig den Opmuntring og Tillid værdig, som derved er skænket ham. Lykken staa den kække bi.

7 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG V - 1 ss Dijmphna. ex Linkoping. N T G V. Billeder: Illustreret Tidende 9/ ««23/ ««10/ Negativer: Litteratur: "Dijmphna Ekspeditionen ". (Rapporter til "Dijmphnas" Reder fra A. P. Hovgaard) (Bogen udkom i Juli 1884, Forlagsbureauet, København.)

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib) 0 U U M.

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dirch Mærsk«(I). (Tankskib) 0 U U M.

10 3. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib). O TJ U M, / >

11 BDR, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Dirch Mærsk. (I). (Tankskib) O U U M. Int Bygget Lindøværftet. Byggenummer Gudmoder Zh. Dampturbine IHK* Fabrikat: Bygget af Staal. Skroget helsvejst. Dæk. Krydserhæk. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: dw. lo3.1^7,78 brutto 7^.823,55 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 11 Oktober 1968 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 23/1o 19&8.

12 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET tss Dirch Mærsk. (I). (Tankskib)- 0 U U M. Int Bygget Lindoværftet. Byggenummer 2h. Gudmoder: 1 Stk IHK.. Dampturbine. Fabrikat: Staalskib. Skroget helsvejst. Dæk. 2 Lademaster. Maskine agter, vandtætte Skodder. Vandballast: x x dw. lo3.1^7,78 brutto 7^-823,55 netto. Ifølge Anmeldelse dat. Il/lo I968 er Skibet bygget til et Interessentskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 23/1o 1968.

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dirch Mærsk. (I). (Tankskib). 0 V U M. V - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

14 ms Diske. 0 X 1 A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Shipbuilding & Shipping Eecord 24. Marts 1927: Den 2* April forlader ms "Disko" København paa sin! Jomfrurejse til Grønland, det første Skib af denne i Type paa en Eute, der har været besejlet gennem næs- j ten 1,000 Aar. Den første Nordbokoloni blev anlagt i Grønland ved Ankoimsten af 25 Skibe under Erik åen \ Røde fra Island til Grønland i Aaret 986. Gennem de! følgende Aarhundre&er trivedes Kolonien godt og omfattede hurtigt ca. 280 Bopladser med mellem og Beboere. Hovednæringsvejene er Fiskeri, Jagt; og Faareavl. I Fr a Midten af det 14. Aarhundrede forsømtes Grøn- j land og der fandt en stor Invasion Sted af Eskimoer og Kolonierne ødelagdes. Forskellige Forsøg gjordes ; senere paa at forny Forbindelsen med Grønland, men det lykkedes først i 1721 ved Hans Egedes Ankomst, som bragte Forholdet i Orden og siden har Forbindel- j sen med Moderlandet varet uafbrudt og mere intimt. j Grønlandsfarten har fra Starten, ogsaa i Hordbotiden, været et Monopol. I 1774 er Farten overtaget af Staten og drives stadig af denne. Indtil 1888 brugtes udelukkende Sejlskibe i Far- i ten. jeaa den Tid tog en Eejse i Almindelighed ca. 50 ; Dage og selv under de heldigste Forhold kunde Eejseni ikke gøres under 20 Dage. I 1888 blev Damp indført som Hjælpedrivmiddel i Forbindelse med Sejlene og i : 1905 blev det sidste Sejlskib udskiftet med en Dam- i per. Skibene med Hjælpedampmaskine kunde gøre Rejsen i paa 12 til 15 Dage, alt efter Vejrforholdene. Paa i Grund af Isvanskelighederne var alle Skibe bygget af; Træ, som man mente var mere modstandsdygtige overfor Isen. Paa Grundlag af Erfaringer fra andre isfyldte. Farvande er man gaaet over til Staalskibe og det første Staalskib uden Hjælpesejl er "Disko". Da Grønlands Styrelse bestilte Skibet blev det bestemt, at Maskineriet skulde være Dieselmotor. Rejsetiden nedbringes til 9-10 Dage, Lasteevnen forges med 25-30^ ligesom et større Antal Passagerer ; kan medbringes. Med sine Tons dw. er "Disko" Styrelsens største Skib. Skroget er bygget af A/S. \ Københavns Flydedok og Skibsværft til Bureau Yeri- ; tas højeste Klasse og Hovedmaal er: Længde mellem jr'erpendikulærer 220' Bredde 36 Dybde til Awning Deck 24 f Dybgang paa Last...** 16 IHK D.W i Fart 10,5 Knob. "Disko 11 har 2 Master med 5 Bomme betjenende 3 Luger. En af Bommene har en Løfteevne af 15 2ons til Ombordtagning af Motorbaade, der regelmæssig medbringes til Udskiftning af gamle Sejlbaade til Eskimotransport og Fiskeri. Ogsaa Læger og Embedsmænd anvender Motorbaade i deres Embede. De øvrige Bomme har 3 Tons Løfteevne og betjenes af 4 Stk. 3

15 ms Disko. OIIA. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Shipbuilding & Shipping Record 24. Marts 1927 {2] Tons Spil (elektriske). Agterspillet bruges til Forhaling og Ankerspillet er som de øvrige elektrisk drevet. En Donkeykedel er installeret til Opvarmnings brug. Kabyssen er oliefyret. Dobbeltbundtankene Hr. 3 og 4 kan rumme 154 Tons Brændselsolie eller 168 Tons Tandballast, medens Ur. 5 Tank rummer 160 Tons j Smøreolie* Tank Hr Tons Petroleum og Tank Nr. 1-2 og 7 ialt 113 Tons fersk Yand eller 116 Tons Tandballast. Forpeaken 25 Tons fersk Tand eller 25 ' Tons Tandballast. Agterpeaken 10 Tons. Sidetanke ved i Tunnel 12 Tons Brændselsolie og i Maskinrum findes 2 Forbrugstanke hver rummende Olie til 12 Timers Fart. I. Klasses Spisesalon er i midtskibs Dækshus paa Awning Deck og har poleret Mahognipanel. Plads til i 36 Personer. Indgangshall og Trappe er ogsaa beklædt med Mahogni. Fra Hallen fører en bred Trappe op til j Rygesalonen paa Baaddækket. Paa den modsatte Side af ; Rygesalonen findes en privat Suite bestaaende af Sa-! Ion og Sovekahyt. Fra Awning Deck fører Trapper ned til I. Kl. Kahytter, der rummer 40 Passagerer. Der! findes 2 Stk. 4 Sengs og 16 Stk. 2 Sengs Kamre, alle : anbragt rundt om Maskincashingen paa Hoveddækket., Arrangementet af I. Kl. Aptering gør, at Passagereme : herfra ikke behøver at komme paa aabent Dæk. i II. Klasse findes agter paa Hoveddækket med Plads : til 20 Personer. Kaptejnsbeboelsen findes paa Brodæk og bestaar af Dagligstue og Sovekahyt. Paa Baad- Dæk er Telegrafstationen med Beboelse for Telegrafist. Officersbeboelse er paa Awning Deck agter for Spisesalon. Paa samme Dæk findes Hospital og Postrum. Mandskabsbeboelsen findes paa Awning Deck agter i 2-Mands Kamre. ' Mandskabet bestaar af Fører, 2 Styrmænd, 3 Mestre,' 2 Assistenter, 2 Smørere, 8 Dæksfolk og 1 Telegrafist 1 Hovedmaskineriet, der findes midtskibs, bestaar af 1 Stk. 6-cyl. enkeltvirkende, 4. Takts omstyrbar B. & W. Dieselmotor af Standardtypen, udviklende IHK. ved 120 Omdrejninger pr. Minut. Stempler- \ nes Slaglængde er gjort ekstra lang i Forhold til : Cylindrene for at reducere Omdrejningerne, saaledes ; a$ Motoren kan anvendes i et enkeltskruet Skib og tillade Anvendelsen af en Skrue af store Dimensioner for bedste Udnyttelse af Kraften. Motoren er, som al-' le B«& W's, tryksmurt. Krumtapaksel og Plejlstænger er i lukket olietæt Dæksel forsynet med store Døre for Eftersyn og Reparation. Der findes 2 Hjælpemotorer af B. & W's lukkede og tryksmurte Hjælpediesel Generator Type. 1 Stk. 1-cyl. og 1 Stk. 2-cyl. paa henholdsvis 50 og 100 BHK. ved 400 Omdrejninger* Hver Hjælpemotor er forsynet med en direkte koblet Kompressor af B. & W's. Patent tilladende Kompressoren~ved nedsat Kapacitet, at supplere den nødvendige: Indsprøjtningsluft for Uynamomaskinen, medens, med Kompressorerne arbejdende for fuld Kapacitet, de 2 ; Hjælpemaskinkompressorer kan virke som Reserve for Hovedmaskinens Kompressor* Under Manøvrer arbejder Hjælpemaskine Kompressorerne som Manøvrekompressorer. Hver Dieselmotor er ogsaa direkte tilkoblet en

16 Disko. O X L A. HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET, Shipbuilding & Shipping Record 24. Marts 1927 (3): Dynamo med henholdsvis 33 og 66 Kw. Kapacitet for "Diskos" Prøvetur foregik i Sundet. Paa den maalte Mil opnaaedes 10,59 Knob med IHK. ved 125,2 Omdrejninger. Paa Forbrugsprøven gennem 4 Timer udviklede Hovedmaskinen 1098 IHK. ved 124,4 Omdrejninger med et Olieforbrug af 137,9 Gram = ca. 3 Ibs. pr IHK. Time. Olieforbruget er beregnet ogsaa for alt Hjælpemaskineri.

17 ms Disko. 0 Z L A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - Berlingske Tidende Onsdag Morgen 5. Oktober 1949: Tidligt i Gaar Morges løb Grønlands Styrelses Mo- i torskib "Disko" paa Grund ved Simiutak mellem Skov- fjorden og Bredefjorden i Julianehaab Distrikt i Syd-; grønland. Skibet var paa Tej fra Ivigtut til Julia- [ nehaab, for derfra at sejle tilbage til Ivigtut inden. Hjemrejsen. j I den bælgmørke Sfteraarsnat tog Skibet i stærk [ Snetykning, men iøvrigt i stille Tejr, Bunden ved en i Række undersøiske Skær. "Disko" fik en voldsom Slag- I side, da det stod fast, og da man ikke straks i den! Slags Tilfælde kan bedømme, hvor meget der er sket, \ kaldte man af Sikkerheds Grunde Passagererne paa Dæk-i ket og gjorde Redningsbaadene klar. Samtidig sendte man SOS Signaler over Skibets Radio for at paakal-.' de Hjælp, hvis Skærene skulde have revet Skibshunden i op. Inden længe lykkedes det dog "Disko" ved egen ' Hjælp at glide ned af Skæret. Bunden var tæt, og for halv Kraft kunde Kaptejn H. P. Christensen fortsætte, E. e jsen til Julianehaab med de godt 60 Passagerer og j den ea* 30 Mands Besætning. Allerede Kl«11,25 GMT.,! d.v.s. Kl. 8,25 grønlandsk Tid og 12,25 dansk Tid laa "Disko" velbeholden i Julianehaab, efter at man havde ventet paa Daggryet i Julianehaabsbugten. ; i Udover ubehagelige Øjeblikke paa Dækket i den kol- de Hat og udover eventuelle Chock er sikkert alle Passagerer sluppet over Uheldet uden Skade. Man for- ; moder heller ikke, at der er sket synderlig Skade paa "Disko", der højst har faaet nogle Buler i Bun- j den. i Meget hurtigt er Kaptejn Christensen, der er en af Grønlandssejladsens dygtigste og mest erfarne Skibsførere, klar over Uheldets Omfang, saa at han kan afslaa Assistance bl. a. fra det nye Skib "Uma- i nak", der var sejlet fra Ivigtut omtrent samtidig j med "Disko", men nord paa. Indtil nu viser Telegram- j merne ikke Frygt for større Lakager. Kaptejn Chris- j tensen har i mange Aar været Styrmand paa "Disko",! siden Kaptejn paa "G. C. Amdrup" og fra i Foraaret ; Kaptejn paa "Disko", som han nu for fjerde Gang i denne Sæson fører til Grønland. Siden 1927 har "Disko" sejlet paa den grønlandske j Kyst, og det menes at være første Gang, Skibet har i været i Berøring med Bunden eller Skærene deroppe. ; Grønlands Styrelse modtog to hurtigt paa hinanden j følgende Positionsmeldinger, der afviger stærkt. Det! betyder, at Skibet efter al Sandsynlighed er blevet ; "forsat" af Strømmen og ført nordpaa. I det paagældende Omraade er der meget stærk og varierende Strøm, : som vel er kendt, men umulig at beregne. De undersø- : iske Skær, som "Disko" løb paa, er afmærket paa Søkortet og er udmærket kendt af Kaptejnen* I øvrigt i eksisterer der ikke noget nøjagtigt Kort over dette ; Sejlomraade endnu. For første Gang har Kystens Sikkerhedstjeneste virket i Grønland. I Aarevis har der været rejst Kritik over, at Skibe kunde forlise og udsende Hødssignaler omkring Grønland, uden at nogen lyttede eller bragte Hjælp. Sidst manifesterede Mangelen sig ved Sandsugeren "Ebbas" Forlis i Maj Maaned, da rene Til-j fældigheder var Skyld i, at der blev foretaget en 1 :

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. 0 X L A. B. T* Onsdag Morgen 5. Oktober 1949 (2): Eftersøgning* Hu var man imidlertid beredt paa det, og i et Par Maaneder har der været konstant Lyttetjeneste Døgnet rundt paa Hødbølgen fra Frederikshaab og Godthaab. Det var Frederikshaab Radio, der opfangede "Diskos" Nødssignaler. De blev sendt videre til Godthaab, hvorfra alle Stationer,åderiblandt ogsaa den amerikanske Base Blue West One, blev kaldt. Stationen ved Angmagssalik paa Østkysten hørte Godthaab kalde Basen og sendte straks Meldingen videre til Danmark sammen med Tejrtjeneste-Telegrammerne. Senere kom Telegrammerne til Gmalands Styrelse fra Landsfoged C. P. Simony i Godthaab. I et saadant Tilfælde faar man Indtryk af, hvor langt Grønland ligger fra Danmark. Det er betryggende for al Sejlads i Grønland, at Radionen nu fungerer. Fra Efteraaret vil der blive i Døgnvagt paa alle Stationerne, Godhavn, Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab og Angmagssalik. Saa er, Kysten helt dækket for den stadig stigende Trafik. j Ogsaa til Kutterne, der benytter Telefonisendere, \ vil der være konstant Døgnvagt paa den saakaldte Hød J bølge. Dette er et meget stort Skridt fremad, og det tilkendegiver en helt ny Epoke i Skibsfarten i Grønland.! For første Gang i Historien - og det er ikke for tid-r ligt - kan enhver Bøn om Hjælp og Assistance i Til- \ fælde af Havari eller Forlis kunne høres og efterkommes langs den grønlandske Kyst. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 6. Oktober 1949: Godthaab, Ønsdag: Kaptejn Christensen udtaler, at "Disko", der i Gaar grundstødte, nu er undersøgt i Julianehaab og befundet tæt. Han vil fortsætte Rejsen mod Danmark Torsdag og anløber Ivigtut, men medtager kun 500 Tons Kryolit. Der er 78 Passagerer om Bord i "Disko". Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 8. Hovember 1949: Der blev i Gaar i Sø- og Handelsretten afgivet Forklaring angaaende Grønlandsskibet "Diskos" Grundstødninger ved Grønland. "Diskos" Fører, Kaptejn N. P. Christensen, forklarede herom i sine Rapporter: "Skibet afsejlede 30. September fra Egedesminde i klart Tejr med Snebyger Kl. ca. 2 Hat, og Landet var synligt saavel i Radar som i Kikkert. Ted Passagen af Oqaitsoc[-løbet tog Skibet Grunden paa Styrbords Side med Stævn og Styrbords Bov uden dog at blive længere paa Grunden. Pejlingen viste tæt Skib, men senere konstateredes Læk i Forpeak og Tank Nr. 1. Grundstødningen skete, fordi navigationen foregik

19 ms Disko. 0 X L A, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET.f IH < - B. T. Tirsdag Morgen 8. Hovember 1949 (2) efter Radaren, Da der var Snebyger ved Afgangen fra Egedesminde, var det nødvendigt at afsejle derfra før Daggry for at naa Holsteinsborg og eventuelt afsejle derfra samme Dag. Radarbilledet af Landet var meget tydeligt og klart, men lige før Passagen af de to smaa Øer midt i Sundet fik jeg ved at betragte Radarbilledet Indtryk af at være paa den forkerte Side af de to Øer. For at komme paa - hvad jeg antog - den rigtige Side af Øerne, gav jeg først Styrbords Ror, men da det var umuligt at komme klar af Pynten haardt Bagbords Ror og Fuld Kraft Bak, men Grundstødningen var da uunc Under Manøvrerne for at faa Skibet tilbage paa Kursen igen blev jeg klar over, at det, jeg havde antaget for en Øe, var en Halvø, som Radaren med sin Evne til at vise forskellig Højde af de paa Skærmen angivne Øer og Land havde markeret som en 0 paa Hordsiden af Løbet lige forinden Øerne med Bankerne. Skaden paa "Disko" er saa stor, at Skibet nu skal i Dok. Den 2. Grundstødning fandt Sted den 4. Oktober d. & i Julianehaab-Bugten, men Dønningen hjalp efter et Par Timer Skibet af igen. Der var opstaaet en Lækage i Tankene, men Skaden blev udbedret under Opholdet i Julianehaab. Om Aarsagen til denne Grundstødning siger Kaptejn Christensen i sin Rapport, at åen skyldes, at det Skær, Skibet grundstødte paa, ligger noget sydligere og østligere end angivet i Kortet.

20 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. H G P W. / 0 X L A. III - Berlingske 'lidende Mandag Morgen 22. Marts 1954: Grønlandsskibet "Disko" sejlede i Gaar gennem tæt Taage over Skagerrak paa Rejse mod Grønland og kolliderede ved 16-Tiden med en svensk Damper paa 1,500 Tons, "Storfors 11, af Uddaholm. "Disko's" ene Ankerklyds blev beskadiget ved Kollissionen, og der er slaaet Hul i Skibssiden bag Klyd set, men der er kun sket ovenbords Skade, saa der er ikke Fare for Skibet. Kaptejnen, 0. A. Møller, har i et Radiotelegram til den kongelige grønlandske Handel meddelt, at han har vendt om og kommer til København i Dag for Reparation. Han melder alt vel om Bore. Reparationen vil formodentlig kun vare en Dag eller to, hvorefter "Disko" straks sejler mod Grønland. Skibet har paa denne Rejse 66 Passagerer, alle Orlogs gaster og Befalingsmænd, der skal gøre Tjeneste ved Grønlands Kommando i Grønnedal. "Storfors" bleg ubetydeligt skadet ved Sammenstødet. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: Grønlandsskibet "Disko" led ikke overvældende Skade ved Kollisionen i Skagerrak Søndag Eftermiddag. Ted Eftersynet paa Refshaleøen hos Burmeister og Wain konstaterede man, at det styrbords Ankerklyds var e revet helt op, to Plader var ødelagt, og desuden var der forskellige Buler i Hærheden af Stævnen. Man er straks begyndt at reparere, og allerede Fredag Aften regner man med, at "Disko" igen kan sætte Kursen mod Grønland. Orlogsgasterne om Bord faar sikkert et Par Dages uventet Orlov, og Lasten behøver man slet ikke at røre ved. Endnu er det saa køligt i Vejret, at man ikke nærer Frygt for, at de mange Grøntsager, der skal sejles op til Grønlændere og Danske, lider Skade ved Forsinkelsen. Den kongelige grønlandske Handel er selvassurerende. Derfor rejser Skibsinspektør, Kaptejn Coulet- Svendsen til Gøteborg for at besigtige den Skade, der er sket paa det svenske Skib "Storfors", der efter Kollisionen gik i Dok i Gøteborg. Skibet tilhører A/B. Uddeholms Rederi. Søforhør over Sammenstødet i (Haagen bliver antagelig afholdt Torsdag. Iøvrigt.var der kun Tale om, at de to Skibe strejfede hinanden, saaledes at "Disko"s Anker greb fat i "Storfors"s Overbygning.

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ IH i ms Disko. H G P W. / 0 X 1 A. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Marts 1954 Kaptejn 0. A. Møller paa "Disko" gav Rapport i Gaar om Kollisionen i Skagerak med Motorskibet "Storfors 11 af Uddevalla den 21. Marts. Under et to Timer langt Søforhør i Sø- og Handelsretten forklarede "Diskos" Fører, at Tejret El. 12,30 blev diset, men at Farten ikke blev sat neå af den Grund, heller ikke da det svenske Skib blev set paa Radar'en. Først Kl da Skibet forsvandt paa Radarskærmen, blev. Farten ændret til Langsom og nogle Minutter senere til Stop. Kort efter saa man det modgaaende Skib, og der blev slaaet fuld Kraft Bak paa "Disko" for at undgaa Kollision. Det svenske Skib passerede tæt foran "Diskos" Bov med en Fart paa omkring 1 Sømil. ' Skibet havde lidt Drej, saaledes at det med sin styr bords Overbygning agter fiskede "Diskos" Anker. Kaptejnen havde hørt Taagesignal og to Manøvresignaler : fra det fremmede Skib. Han var selv paa Broen. Kaptejn Møller mente, at det svenske Skib havde forandret Kurs Bagbord over. Selv havde han ogsaa maattet ændre Kurs af Hensyn til Strømretningdn, men der blev ikke ændret Kurs, da der blev slaaet Bak. Grunden til, at "Disko" vendte tilbage, var, at man ikke kendte Skadens Omfang, og at der var større Chance for hurtig Reparation i København end andre Steder* De af Skibets Besætning, der havde Tagt under Kollis sionen, bekræftede Kaptejnens Forklaring. Berlingske Tidende Søndag 19. September 1954: Godthaab, Lørdag; ms "Disko" gik i Dag paa Skær under Anduvning af Frederikshaab. Skibet tilkaldte alle Baade for at hjælpe, men stigende Tandstand og høj Sø hjalp den flot efter kort Tid. Der opstod en Lækage i Bunden, hvorigennem der er strømmet en Del Olie, som skulde være afleveret i et Par Kystbyer. Det er "Diskos" andet Uheld i Aar, idet Skibet havde en Kollision i Kattegat i Foraaret. Kaptajnen paa Motorskibet "Disko" har telegrafisk underrettet Den kgl. grønlandske Handel i København om Uheldet. Han skulde løbe ind til Frederikshaab med nogle Passagerer, hvis Tejret var godt og herunder tog Motorskibet et ukendt, undersøisk Skær, der rev Hul i Bundtanken? saa Olie strømmede ud. Skibet er iøvrigt tæt, og der er intet i Tejen for, at det kan fortsætte Rejsen, selv om det skal have Tanken repareret ved Hjemkomsten til København. Berlingske bidende Fredag Morgen 29. Oktober 1954: Der blev i Gaar afholdt Søforhør i Anledning af Grønlandsskibet ms "Diskos" Grundstødning den 17. September paa et hidtil ukendt Skær i Hærheden af Sejlløbet ind til Frederikshaab i Grønland.

22 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko. H G P W. / 0 X L A.! III - B. T. 29/ (2): Søforhøret overværedes af Kontorchef Magnus Jensen og Skibsinspektør Coulet Svendsen fra Kgl. Grønlandske Handel. Af Førerens, Kaptajn 0. A. Møller, Rapport fremgik, at Skibet var paa Rejse fra Harssak til Frederikshaab Red. Kl. 7,55 stoppedes der op i Løbet udfor Sorteskær for at afsætte Passagerer, der skulde i Land med en fra Frederikshaab udsendt Motorbaad. Da den først udsendte Baad havde faaet Rorskade, maatte man vente paa en anden. Kl._8.10 gik "Disko" frem med halv Fart for Bagbords Ror for at give Læ for de to Baade, mens de fik Porbinåelse med hinanden, men "Disko" drev under denne Manøvre ind paa en Grund, som ingen kendte, og som ikke fandtes paa Kortet. Der blev straks slaaet Bak paa Maskinen, og Kl. 8,30 kom Skibet atter flot af Skæret. Der konstateredes Lækager i flere Bundtanke, men da der ikke var Fare for Skibet, fortsatte dette Rejsen. Kaptajn Møller, Overstyrmanden, Maskinchefen og Rorgængeren bekræftede Rapportens Rigtighed, og Kaptajnen oplyste, at han tidligere har ligget og losset dybtgaaende Skibe paa det Sted, hvor Grundstødningen skete, og at han iøvrigt har seglet i ca. 25 Aar paa Grønland, dels som Styrmand og dels som Kaptajn, og uden at kende Grunden. Skibsinspektør Svend! sen, der har sejlet paa Grønland i 33 Aar, bekræftet de, at den Grund, hvorpaa "Disko" stødte, ikke har været kendt, førend "Disko" løb fast paa den.

23 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Disko 0 Z L Billeder; D-I "Shipbuilding & Shipping Record 24/ Prøvetur Maskinrum? Styrbords Side med Hjælpemotor Manøvreplatfor med Brasndselsoliepumpe Privat Suite Spisesalon Agterkant af Spisesalon Rygesalon 4 Planer af General Arrangements 4 Planer af Maskinarrangements. Hegativ: H. J. Hansen, Hjørringgade 31, Kbhvn,

24 ys» I 1 I i ^ i! UJ LU Ui {2 O te < o S o> O g* N» *1 ^J N; K >" * W AC ri S. '*>> Sr 4 ~4 \-:--' ^ V. ^ V* N^ tf" ^.

25 V! -I v$! c ; i % r-*i ^ i> o v A 4.H' *.j*-s> i i i»n* S-3 rv- 3~ " C'.&-> ft a SP A v é

26

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dora ex Varus ex Westwood. N P T J. Int. - 1, Bygget l88l - R. Thompson & Son, Sunderland. 1 Stk. 175 NHK IHK. Quadruplemaskine. (Maskinen er ombygget i 1894). Cylinderdiameter: 17i-26-3oi-35" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 65 Kvadratfod. Hedeflade 2.4l8 Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. Fabrikat: C. D. Holmes & Co., Hull. Klinkbygget af ^Jern. 1 Dæk og Welldæk. 3 Master. Luger. Bak 28 Fod. Brodæk 87 Fod. Halvdæk 79 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 260 Tons Forpeaktank ho - 268,3 x 33,7 x 16,6 Fod. 168 / dw. 1.3o7 brutto 949 netto. (Skibet er forlænget i 1887* Oprindelige Maal kendes ikke) Hed oprindelig "Westwood" men engelske Ejere kendes ikke. Ifølge Anmeldelse Nr. 377/19o6 dat. 2/7 19o6 er Skibet som ss "Varus" indkøbt fra Gebruder Andersen, Kiel, af: A/S. Dampskibsselskabet Spero, København, og omdøbt til "Dora". Indregistreret 9/7 19o6. Ih/lo 1911 tidligt om Morgenen strandet paa Vest Finngrunden, paa R jse Brahestad - W. Hartlepool, med 39o Favne Props. Senere Indbragt til Gefle og solgt som Vrag til Skibsreder Erik Brodin, Gefle. Besætningen reddet. Assurance Kr Vrag solgt for Kr Ifl. Anmeldelse Nr. 427/19H dat. 3/ udslettet af Register som forlist. - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr Skibsreder Brodin, Gefle, satte Skibet i Stand og I Fart under dets danske Navn. Det findes sidste Gang i Lloyds Register 1913/14. vend.

28 25/12 19o7 paa R jse fra Riga til Windau strandet paa Runø. Skibet afgik fra Bolderaa Kl. 2 Em. Kl. 2-3o kvitteredes Lodsen men en Times Tid efter blev det tykt og Kl. 3'ho blev der slaaet langsom paa Maskinen. Farvandet var isfrit, men det frøs voldsomt med haard Kuling fra Øst. Kl. 7 Em. stoppede man for at lodde og fik 21 Favne, der fortsattes med langsom Fart til Grundstødningen fandt Sted Kl. lo,3o Em. Det forsøgtes at bakke Skibet frit og ligeledes kaste Last overbord, men alt var forgæves og først i Maj 19o8 blev Skibet bjerget og bragt ind til Pernau for Reparation.

29 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET j III - j i ms Dora. ("Caroliner"). 0 Y W X. I Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 22, Juni 1954: A/S. H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal j har nu søsat sit syvende Skib af den efterhaanden velkendte og populære "Caroline-Type"«Bygherren er Kap- ; tajn Albert Petersen, Vejle, som for tre Aar siden lod; "bygge den første "Caroline" - som han stadig ejer og : fører. Det nye Skib, der døbtes af Fru Skibsmægler Char- i les Petersen, Vejle, fik'navnet "Dora", Det vil lige- ; som de øvrige Skibe af Typen faa en Easteevne paa ca«i 240 Tons dw., og Hovedmotoren bliver en firecylindret ] Alpha-Dieselmotor. Skibet er ligesom de tidligere "Ca-^ roline"-skibe bygget helt igennem af dansk Staal fra! Valseværket i Frederiksværk. i Byggeprisen vil blive ca Kroner. J Berlingske Tidende Fredag Morgen 3. September 1954: A/S. H. C* Christensens Staalskibsværft af 1949? Marstal, har nu afleveret den syvende Nybygning af "Caroliner" Typen, Værftets Nybygning Hr. 58, ms "Dora" af Vejle. Skibet er bygget til Hr. Kapt* Albert jeetersen, Skovkrogen 11, Vejle«For knap tre Aar siden afleveredes det første Skib af denne Type, nemlig ms "Caroline" af Vejle til Albert Petersen, som var den første, der fik bevilget Marshall Laan til Bygning af et mindre Fragtskib«Skibets Dødvægt er 240 Tons all told, Bruttotonnagen er under 150 og Nettotonnagen 70«Skibet er bygget til Bureau Veritas Klasse x I 3/3 lu 1.1. great coasting ice og til dansk Lovs Fordringer, med følgende Hoveddimensioner: Længde overalt 31,83 m., største Bredde 6,48 m., Dybde til Hoveddæk 2,95 m., Dybgang 2,69 m Hovedmotoren er en 4-cyl. 2-Takts B. & W. Alpha Dieselmotor, som ved 375 O./M. yder 240 HK. Motoren er forsynet med Reversgear og Skrue med faste Blade, Omstyring; fra Frem til Bak foretages i Styrehuset, ligesom Motorens Omdrejningstal reguleres fra Styrehuset*

30 NT \ 5M A-,, IJ i SJ 'O ") ' CC. o.) z " : o s o:, ^, o. ^ ^ y.: 7: it

31 ms Dorrit Clausen.. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET X Z G. III - 1 Dansk Søfarts Tidende 18. Juli 1947: Den 13- Maj søsattes fra Aalborg Skibsværft et nyt Motorskib til Skibsreder C. Clausen. Skibet fik Navnet "Dorrit Clausen". Det er paa Tons og indrettet som Stykgodsbaad ogsaa med særlig Hensyntagen til Dyretransporter* Det er Meningen, at det skal sejle baade i inden landsk os; udenlandsk Fart«Nationaltidende 25. Oktober 1947: org. Fredags Aalborg Værfts Nybygning Nr. 78 ms "Dorrit Clausen" var i Dag paa Prøvesejlads med omkring 80 indbudte G-æster og Repræsentanter for Værftet om Bord. Ejeren, Skibsreder C. Clausen, Svendborg, kom flyvende i ekstra Maskine fra Fyn for at være med. "Dorrit Clausen", der skal anvendes til Frugttransport, er paa Tons og udstyret med alle nye tekniske Finesser. I Morgen afgaar det paa sin Jomfrurejse til de Canariske Øer, hvor det skal hente en Ladning Tomater og Banaer til England. Berlingske Tidende 26. Oktober 1947 Aalborg Værft har til Rederiet C. Clausen, Svendborg, afleveret et nyt, moderne Motorskib paa Tons dw* Det er bygget til Bureau Veritas Klasse og indrettet med Henblik paa Transport af letfordærvelige Varer og Frugttransporter. Skibet, der er døbt "Dorrit Clausen", indsættes i Timecharter mellem England og de canariske Øer. Det har en Besætning paa 22 Mand og føres af Kaptejn E. P. Baagøe, Thurø Dansk Søfarts Tidende 31. Oktober 1947 Fra Aalborg Værft er afleveret en Nybygning til Rederiet C. Clausen, Svendborg, Motorskibet "Dorrit Clausen", der er paa Tons dw. og forsynet med en HK. B. & W. Dieselmotor. Farten er 14 Knob. Skibet er indrettet til Transport af letfordærvelige Varer og Frugttransport. Skibet skal foreløbig gaa i Timecharter mellem de canariske Øer og England med Bananer. Svensk Sjafarts Tidning 30. December 1947: Aalborg Værfts 78. Nybygning, ms "Dorrit Clausen" som byggedes til Rederiet Clausen, Svendborg, var fornylig paa Prøvetur i Limfjorden. Skibet er opkaldt efter Rederens 7-aarige Datter,

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG III - 2 ms Dorrit Clausen, 0 K 2 G, Svensk Sj*6farts Tidning 30. December 1947 (2) som selv døbte Skibet ved Stabelafløbningen. Det er en moderne Shelterdækker med effektivt Ventilationssystem for Frugttransporter. Længde 283'3% Bredde 41'0", Dybde 23'4"* Tons dw. Bygget til Bureau Veritas højeste Klasse med Isforstærkning og helsvej set, hvilket har muliggjort en forøget Lastekapacitet: paa 125 Tons. Maskineriet bestaar af en enkeltvirken^. de, direkte omstyrbar, 6-cyl., 2-Takts B. & W. Diesel; Motor paa 2*050 HK ved 135 Omdrejninger i Minutet, j som giver en Fart paa fuld Last paa ca. 13? 5 Knob og i med Frugtlast ca. 14. Knob. Kolding Folkeblad 25. April 1949 s Rederiet C. Clausen har solgt Motorskibet "Dorrit Clausen" til det hollandske Rederi "Dutch Steam Ship Company. "Dorrit Clausen" gik paa Jomfrurejse i Efteraaret Samtidig lader C. Clausen et nyt, større og hurtigere Motorskib bygge paa Aalborg Skibs værft. Det skal hedde "Bjørn Clausen" og indsættes mellem de canariske Øer og England.

33 ms Dorrit Clausen. 0X2 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I V - 1 l Billeder: B-I

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorte Jensen ex Vordingborg Cl) ex Urania. N G L V. Int Bygget Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, Flensburg. Byggenummer 143«1 Stk. I06 HHK.» 5oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 33" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Dæk. 2 Master. Bak 24 Fod. Overbygning midtskibs lo? Fod. Halvdæk 71 Fod, h vandtætte Skodder. Vandballast 35o Tons. 231,o x 34,3 x 15,7 Fod. 25o / 1.7oo dw brutto 86l netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 1634/1894 dat. 2/ er Skibet som ss "Urania" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Urania, København. Forretningsfører: Firmaet Alfred Christensen, København, Indehaver Grosserer Alfred Christensen, København. Indregistreret h/h til: Ifølge Anmeldelse Nr. 276/l9ol dat. lo/5 19ol solgt A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København, for Kr. 324.o23.- Registreret 11/5 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 293/l9ol dat. 3o/3 19ol har Skibet efter Andragende faaet Tilladelse til at forandre Navn til "Vordingborg". Registreret 31/3 19ol. 18/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dorte Jensen, København, og omdøbt til /Dorte Jensen". 6/ anmeldt til: A/S Vejle Dampskibsselskab, Vejle, og omdøbt til "Alliance", s. d.

35 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. " Int. - 1 Bygget 19ol - Wood, Skinner & Co,, Ltd., Newcastle. 1 Stk. 188 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 36" Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co., Ltd., Newcastle Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 59o Tons. 280,0 x 39,6 x 18,5 Fod. 2?o / 2.78o dw brutto I.283 netto. Hed oprindelig "Romsdal" og var bygget til: A/S. D/S. Romsdal (G. C. Volckmar), Kristiansand, 19o solgt til: Bruusgaard, Kjosteruds Dampskibs A/S., Drammen, og omdøbt til "Hugin". Ifølge Anmeldelse N r. 3o5/l915 dat. 18/6 I913 er Skibet købt fra sidstnævnte Selskab af: A/S. Dampskibet Dorte Jensen, København, og omdøbt til "Dorte Jensen", fhv. Skibsreder Hans Jensen, København, er bestyrende Reder. Indregistreret 26/ Ifølge Anmeldelse Nr. 333/1916 dat. 5/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Hamlet (2), København. Registreret 11/ Ifølge Anmeldelse Nr. 62o/l917 dat. 24/ er Skibet den 18/ minesprængt i Nordsøen ved Tonque Fyrskib paa Rejse fra Tyne Dock til Rouen med Kul. Mandskabet reddet. Assurance Kr Udslettet af Register 25/ Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registreringsprotokol Nr

36 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET JVYL/. ">7orte 7errser '.. e * 7?'y^^/7.^.e...^-C.oro_r 7 i_,, tf/f-ff,:...'': T^Z^/'L '... k^j7^^ k t y^^^^f^y^ &Jtf._ - 'U<^7 3U-*)

37 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Aar 1917 åen 6. Juli Eftermiddag Kl. 2,15 ^lev Ekstraret sat af Rettens konstituerede Næstformand: Docent Sindballe og dens Medlemmer: Kaptajn Møller og Kaptajn Petersen og foretoges: Nr. 141/1917. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorte Jensen" er sænket. Af Besætningen mødte: Kaptajn C. Abildgaard 1. Styrmand L. Granton 1. Mester Andersen 2. Mester Hansen For Rederiet mødte Inspektør Krogh. For Krigsforsikringen mødte Inspektør Caspersen. Rapport over ss "Dorte Jensen"s Forlis. ss "Dorte Jensen", Fører Kaptajn C. Abildgaard, afgik fra Tyne Dock den 16. Juni Kl. 1 pm. med en fuld Ladning Kul bestemt til Rouen. Den 18. medens Skibet befandt sig ud for Tonque Fyrskib, i den dybe Rende - Pejlingen af Fyrskibet var N.t.O. misvisende, Afstand Kvartmil - stødte "Dorte ; Jensen" mod en Mine, som eksploderede under Forskibet. Skibet fik øjeblikkelig Slagside til Styrbord og Forskibet begyndte at gaa ned. - "Jeg lagde da Roret Bagbord for at prøve at faa "Dorte Jensen" ud af Skibenes Rute, og det lykkedes ogsaa at faa det sat paa Tonque Sand, hvor det Kl. 8 pm. kæntrede og sank paa ca. 6 Favne Vand. Stedet, hvor dette skete, er paa 51^29,4 N.Br. l,23»o ø.lgd., 1,1 Kvartmil Afstand. East Shingle Buoy i misvisende NV. - V., Afstand 2,5 Kvartmil. Straks efter Eksplosionen blev begge Redningsbaade sat i Vandet og hele Besætningen gik efterhaanden i disse og slæbte med Skibet, idet Maskinen i nogen Tid holdtes i Gang under Forsøget paa at faa det ud af Ruten, om muligt sætte det paa Grund. Slagsiden blev imidlertid' efterhaanden saa stærk, at det blev nødvendigt at kappe : Fanglinerne og lade gaa, og efter ca. 4 Minutters Opholdom Bord var det umuligt at forblive der. Faa Minutter efter, at Skibet var gaaet ned, kom HMS. "Scadaun" til og optog Besætningen og tog Baadene paa Slæb. Senere blev Besætning og Baade overført til HMS. "Watchful", som fortsatte opad Themsen, og landsatte Besætningen i Sherness. Afrejste Dagen efter til London, hvor der noteredes Protest, og Rapport over Skibets Forlis blev overgivet til den danske Konsul. Besætningen paa "Scadaun" meddelte, at de havde set Rester af Minen efter Eksplosionen. C. Abildgaard, Fører.

38 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorte Jensen ex Hugin ex Romsdal. N T H P. Bilag 1-2. Nr. 141/1917. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 6. Juli Blum. Ass. Rapporten oplæstes for og godkendtes af de mødende, som henholder sig til den deri afgivne Forklaring. Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. K. Sindballe. J. Møller. A. N. Petersen.

39 ss Dorthea. N T P D. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

40 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthea. N T P D. Int. - 1, Bygget N. V. Scheepswerf "Dordrecht", Dordrecht. 1 Stk. NHK IHK. Tregangsmasskine. Cylinderdiameter: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 295 Tons. 211,6 x 31,4 x l6,o Fod. 77 / 1.2o3 dw. 842 brutto 491 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 54o/l915 dat. 1/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg. Indregistreret 8/ Ifølge Anmeldelse Hr. 29o/19l6 dat. 22/ er Skibet den lo/ minesprængt i Nordsoen paa Rejse fra Methil til Esbjerg med Tons Kul. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 29o.ooo.~ Assurance Kr , Udslettet af Register 25/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr :

41 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Dorthea. N T P D. V Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

42 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Dorthea. N T P D. ; Bilag I - 1. Udskrift af Søforhørsprotokollenved Sø- og Handelsretten i København. Aar 1916 den 18. Apr l Eftermiddag Kl. 1 blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer Kaptajn Schmidten og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg er sunket i Nordsøen. For Retten mødte: 1. Styrmand A. H. S. Larsen 2. Styrmand L. H. Christensen 2. Maskinmester J. Stengade Petersen Matros S. F. Kjeldsen Skibsdreng P. C. Sørensen Kok H. N. Hansen Hovmester J R M N Hansen Fyrbøder J. Madsen Fyrbøder H. P. Hansen Fyrbøder J. J. Jensen. For Rhederiet, Dampskibsselskabet Vesterhavet mødte Firmaet I. Lauritzen ved Inspektør A. Agerlin. For Krigsforsikringen mødte Forretningsfører Dreyer og Kaptajn Fabricius. 1. Styrmand Larsen forklarede, at Dampskibet "Dorthea" var paa Rejse fra Methil til Esbjerg og afgik fra Methil den 9» April Kl. 5 om Morgenen og og var den lo. April om Middagen naaet vistnok til 55*45 N. Brd. 3i3o $ Lgd. Kaptajnen havde da overtaget Vagten Kl. 12 og var paa Broen, mens 2. Styrmand var paa Dækket og en hollandsk Matros til Rors. Der var ingen U^ig, Den hollandske Matros er afmønstret og Kaptajnen ligger syg i Haarlem. 2. Styrmand forklarer, at han lige før E ksplosionen havde set Kaptajnen paa Broen og derefter var gaaet agterud, men et Øjeblik efter skete der en Eksplosion, hvorved Skibets Bagbords Side blev oprevet omtrent midtskibs og Skibet fyldtes hurtig med Vand, hvorefter Skibet sank først med Forenden efter at have faaet Bagbords Slagside og forsvandt derefter i Løbet af 3 Minutter. Kaptajnen meddelte, at han under Eksplosionen havde opholdt sig i Bestiklukafet og var bleven slaaet mod Loftet. Baadene hang udenbords og søgtes straks satte i Vandet, og Mandskabet kom om Bord i Styrbords Baaden, idet de sidste maatte springe i Vandet. Bagbords Baaden, der var kommen med Kølen i Vejret, fik de derefter rejst op og taget paa Slæb, idet de satte Sejl i Styrbords Baaden. Efter 21 Timers Sejlads blev de optagne af en hollandsk Trawler, der bragte dem til Ymuiden. De mødende forklarede, at det var let vestlig Brise, klart Vejr, og ingen havde bemærket noget til nogen Minefare. De kan ikke afgjøre, om Eksplosionen skyldes en Torpedo eller en Mine. 1. Styrmand forklarede, at Skibet fra Kl. 12 styrede misvisende 0. t. S. med en Fart af ca. 7 Knob.

43 :HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. 3ilag 1-2, De mødende erklærede, at Eksplosionen ikke kan skyldes nogen Aarsag fra Skibet selv. Indtil Mandag Middag havde Skibet styret O.S.O. fra Isle of May. Styrmændene forklarede, at der ikke iar givet dem nogen særlig Instruks om Ruten, der skulde føre østpaa. : Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Rump. Wrisberg. Schmidten. Aar 1916 den 6. Maj Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer: Kommandør Bræstrup og Kaptajn Wrisberg og foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg er sunket i Nordsøen. Søforhøret reassumeret. For Retten mødte Kaptajn Jes Petersen Jessen. Endvidere mødte for krigsforsikringen Direktør Dreyer, Kaptajn Fabricius og Overretssagfører Fr. Winther. Endvidere mødte for Rhederiet J. Lautitzen ved Inspektør Agerlin. Kaptajnen forklarede paa samme Maade som Styr- I manden, med hvis Forklaring han blev gjort bekendt. ) Han forklarer, at han fr aisle of May styrede \ 0. S devierende og efter at have taget De- \ viationen, der viste omtrent lo Grader vestlig Devi- I ation, satte han Kl. lo Kursen misvisende 9\ S. 0. ; 1/8 0., idet han vilde holde nord om Doggerbankerne. \ Næste Middag Kl. 12, da de havde observeret en Højde j af vistnok 55,45, ændrede han Kursen til misvisende i 0. t. S. Kaptajnen forklarer, at han ikke fra Rhederiet har faaet nogen Instruks om den Rute, Skibet skulde ; følge, eller nogen Cirkulærer. Han overtog "Dotthea" i Slutningen af 1915 S har hverken ved den Lejlighed eller senere modtaget Instrukser for Ruter. Han var heller ikke bekendt med, at der var foreskrevet sær- ; lige Ruter, som skulde følges til Esbjerg. Naar han gik; nord om Doggerbankerne, var det, fordi han i England > havde faaet at vide, at der var Miner paa Doggerban- ; kerne. Kaptajnen forklarer, at Skibet Mandag Middag viste 1 sig at være betydelig forsat mod Syd, og at han ændrede Kursen for at komme godt nord om Doggerbankerne. Han ; er altid i Krigens Tid gaaet uden om Doggerbankerne. Han mindes ikke at have talt med andre herom. Hans tid- ; ligere Kaptajn sejlede ligeledes uden om Doggerbankerne,- og Vidnet mente ikke, der var andre Steder, der kunde være Miner til Ruten paa Esbjerg.

44 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dorthea. N T P D. Bilag 1-3- Oplæst. Vedtaget. Søforhøret paany sluttet. Retten hævet. Rump. C. Bræstrup. Wrisberg. Aar 1916 den 2o. Juni formiddag Kl. lo blev Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlem: Direktør Hein. Retten bemærkede, at et andet Medlem var søgt tilsagt gennem Postvæsenet, men ej er mødt. Der foretoges: Nr. 58/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "Dorthea" af Esbjerg, er sunket i Nordsøen. Søforhøret reassumeredes* Der fremlagdes Skrivelse fra Justitsministeriet af 13. d. M. med 1 Bilag, nemlig Udskrift af en for Kantonretten i Amsterdam afgiven Søforklaring. Den fremlagte Skrivelse lyder saaledes: JUSTITSMINISTERIET. Kjøbenhavn, den 13- Juni Hermed 1 Bilag. Brev Nr. lolo4. Journal N r. 1916/3166. Ved at fremsende hosfølgende gennem Udenrigsministeriet modtagne af den kgl. danske Konsul i Amsterdam indsendte Søforklaring, aflagt for Kantongerecht i Amsterdam den 15. April d. A. hvoraf fremgaar, at Dampskibet "Dorthea" den 9. Marts d. A. er forlist, skal man anmode Hr. Retsformanden om at ville foranledige, at det i Lov N r. 72 af 12. April , sidste Stykke, jvfr. 11, første Stykke og 12 ommeldte Søforhør ved Skibsførerens Tilbagekomst optages. Forsaavidt det imidlertid skulde blive oplyst, at Søforhøret vil være at optage andetsteds, bedes det indesluttede tilbagesendt hertil med fornøden Meddelelse i saa Henseende. P. M. V. E. B. Lundbye. Til Formanden for Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn. Nr. 58/1916. Fremlagt m Sø- og Handelsretten den 2o. Juni Helland, Ass. Den fremlagte Udskrift af Søforklaring udelades som affattet i fremmed Sprog. Retten fremlagde derhos en Translatøroversættelse af Bilaget. Den fremlagte Translatøroversættelse er saalydende:

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland.

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. SS Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" Fabrikat:

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

ss Chr. Christensen. N M J Q

ss Chr. Christensen. N M J Q HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG ss Chr. Christensen. N M J Q *d\ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET SS Chr. Christensen. N M J Q. Int. Bygget 19o3 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 Stk. 169 NHK. -

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

"Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".:

Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade.: HAN; ms Jacob Jebseru 0 Y J 0. III - "Die Beederei M. Jetisen A. G., Apenrade".: Side 213: G-anz vom lyp des heutigen Frachtschiffes mit einigen Fahrgastkammern. Schutzdeckschiff mit Yermessungswell? langer

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller.

Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1. Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Estelle Mærsk. (D. 0 X I K. Int. - 1 Bygget 1958 - A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 755. Gudmoder 19/6 1958: Frk. Leise Mærsk-Møller. 3.760 IHK. Fabrikat: Dieselmotor,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet:

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet: 25.10.1921 25.10.1921 Kontraheret ved Nakskov værft for 649.414 kr som byggenummer 17 17.01.1922 17.01.1922 Køllagt på Nakskov værft 24.06.1922 24.06.1922 Søsat og navngivet MOMMARK ved Nakskov værft 04.08.1922

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. i L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q T-. i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. *,»i/*w i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T. Int. - 1* Bygget

Læs mere

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«.

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«. ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. 'i-sffrøf.,, i!fflw&é r MÆFts«. :' \ 53, ' S^P~. \t4bl \JF* V-S^SMfK* \ t : - a ^ DELS- OG SØFARTSMUSEET i BDF. ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,

ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG 1, ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / 0 TJ I F,... 2. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Rikke ex Laura Mærsk (II) ex B e lgien. N Q H G. / O U I F. Be*i

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-!

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-! I - 1.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). I* Registreringsprotokoller: Københavns midlertidige Skibsregister Fol. 190. Partøjs Fortegnelse II: Pag. 347- Er. 1255- Ny Fartøjs

Læs mere

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND KINGFISHER ARCTIC båden er konstrueret til kyst fiskeri og jagt i arktiske farvande med en høj fart. Skroget har særdeles gode egenskaber med hensyn til sødygtighed,

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o.

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. HANDELS- OG" SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Int. - 1. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. 2 Stk. 2lo NEK. - l.?oo IHK. Tregangsmaskiner.

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Y3Søv-2/98

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A.

ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A. ^* s "_J s S"" 7"3 w OJ LU HJ CO 3 S CO te u. < Q to CJ O æ -j LU Q 2: < ø o: 0 co 2; 0 CC < D, o \ j pq I & i fe «-P I n 1 o 1 xb

Læs mere

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte-

Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Saga«(I), HCI&. Registreringsprotokallers XIT-25* Registreringsdatøs 11/4 1891«l/l 1894«(Omregistrering; Bygget 1876 af Gøteborgs mekaniska Werkstad* Gøte- 2 Stk*

Læs mere

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig

ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER og Torms TEKLA fotograferet under Anden Verdenskrig ARGENTINEAN REEFER 1941 Vinteren har været lang, kold og mørk endnu engang, uden Smil og uden Sang, uden Bægerklang. Ingen Sko og

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG. ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1.

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG. ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1. HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KROMBORG ss Skodsborg. H W K V. / 0 U I I. 1. f s HANDELS- 03 SØFARTSMUSE PÅ KRONBORG ss Skodsborg. E W K V. / O TJ L I 'HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Skodsborg

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONBORG Q G, tr,, lw-='a ""

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE PÅ KRONBORG Q G, tr,, lw-='a HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" ss Gallia Q G, tr,, lw-='a "" HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Gallia. N Q G. Int. - 1, Bygget 1897 - W. Gray & Co. Ltd., W. Hartlepool. 1 Stk. 188 NHK. - 7Io IHK. Tregangsmaskine

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KROMSORG ss Nerma. N G C J. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 5ol/l895 dat. k/7 1895 har Købmand Laurita Ditlev Lauritzen, Esbjerg, afhændet Skibet til: A/S. Dampskibsselskabet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 >

Title. MAN Diesel & Turbo < 1 > Title < 1 > Nationalt maritimt klenodie Title < 3 > Fortid og nutid Burmeister Wain 3335177.2007.10.17 (LS/OG) 4 Opfinderen Rudolf Diesel Første Patent 1893 3334511.2006.11.10 Den visionære praktiker

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7

4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7 DG SØFARTSMUSEET KRONBORG OXC/V. ^ fifdc/t\ 4> f fii^:-^^*-^ /&**-**-***. 7 'fy'9-zg: ' ''i 7-24: **SfJ o // Ws^,._l- i^u^-^f L '-''. ~ L- /J^, I t s- ljh : }7 7.... ' føv«/ " (li i -5Z4 : -«- -*- OG

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Birte. HGWJ./OXFA.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Birte. HGWJ./OXFA. PÅ KRONBORG ss Birte. HGWJ./OXFA. "HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Birte. I C IJ. / O X F Å. III - Berlingske lidende 13. Februar 194-7 = I Sø- og Handelsretten har der været afholdt Søforhør

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

99,6 x 19,6 x 9,3 Fed.

99,6 x 19,6 x 9,3 Fed. ss Cathrine. N K W R. Tn -f- _ 1 Bygget 19oo - Å/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværf København. Bygge Nummer 23-1 Stk. ik NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: lo-g-21" Slaglængde: l*f" Fabrikat:

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T.

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. HANDELS- CG: S F.-=' PÅ AAC/.iCF ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex Michelle Selchau N K V T. in." Bvgget 1875 - J. H. Løwe og Søn, brev

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/

f/./ / 7 TsrTU^ly-Tfyyfy;^/ '"- - ^L..- I OZ /- / O M ^ W - X /7, \NDECS- O G SØFARTSMUSEET; / k/^åul/ufyg,/ &?t &k / ttff^j, X ^, / X. ^ T O,' *pi/aff

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pregel, N B M K. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG Pregel. M B M K. ; I - 1,.er: XI-516. 2-125. enhavns Bygget 1889 af A/S. Burmeister & Wain, København, Bygge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad mange Aar har anløbet Nykøbing Havn, vil Havnefoged Jensen staa som Indbegrebet af den korrekte og hensynsfulde Embedsmand og som det udprægede Ordensmenneske, der i saa høj Grad satte sit Præg Havnens

Læs mere

DANSK SØULYKKE-STATISTIK

DANSK SØULYKKE-STATISTIK DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1942 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART SEPTEMBER 1943 Den foreliggende Oversigt, der herved offentliggøres af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart i Henhold

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

M/S Frida Dan, 1969 part I

M/S Frida Dan, 1969 part I M/S Frida Dan, 1969 part I I de gamle KGH Besejlingsjournaler kan man læse, at M/S Frida Dan afgik København den 16. august 1969 på rejse til Sdr. Strømfjord og Jakobshavn via Holsteinsborg hvortil skibet

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere