Foredrag d. 6.marts med Henning Bender. Har vi altid været danske?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Foredrag d. 6.marts med Henning Bender. Har vi altid været danske?"

Alexander Markussen
6 år siden
Visninger:

Foredrag d. 6.marts med Henning Bender. Har vi altid været danske? En aften med en veltalende og veloplagt, Henning Bender, mag. art. En fortælling om den svenske indvandring til Danmark. HB.

1 Foredrag d. 6.marts med Henning Bender. Har vi altid været danske? En aften med en veltalende og veloplagt, Henning Bender, mag. art. En fortælling om den svenske indvandring til Danmark. HB. fortalte, at han selv har aner mange steder fra, Tyskland, Frankrig, Holland ect. Derfor titlen på foredraget. For han er vel ikke den eneste, der har det sådan.? Han startede også med at sige, at hans foredrag ligger på hans hjemmeside, hvor også hans mailadresse står. henningbender.dk På HBs hjemmeside findes alle HBs foredrag + kontaktoplysninger. Dagens foredrag er allerede lagt ind på Slægt Aalborgs hjemmeside OBS : Henning Bender har mailet til Hans Jørn efterfølgende, at der var en fejl i hans Powerpoint. Det drejer sig om hans mormor, Rigmor Gnatt, som blev gift med en Hyllebjerg Hansen, og ikke som der stod Hylleborg. Den store svenske bølge ( den første store indvandring fra Sverige til Danmark) kom i anden halvdel af 1800 tallet Omkring svenskere indvandrede til Danmark i disse år. I følge statistikken er Danmark nr. 2 på listen over flest indvandrede svenskere. Inden da havde indvandrerne til Danmark overvejende været tyskere

(før 1864). Der var lavkonjunktur i Sverige, hvilket gjorde det svært at finde arbejde, og de der udvandrede - flest mænd - tog til Danmark for at få arbejde, og for at få mere i løn.

2 (før 1864). Der var lavkonjunktur i Sverige, hvilket gjorde det svært at finde arbejde, og de der udvandrede - flest mænd - tog til Danmark for at få arbejde, og for at få mere i løn. De kunne næsten tjene det dobbelte i Danmark sammenlignet med svenske lønninger. Ofte var det landarbejdere og anlægsarbejdere, der udvandrede til Danmark. Efter at havde arbejdet nogen tid ved landbruget tog de ofte ind til byerne og kom til at arbejde i industrien. En stor del af svenskerne kom fra Malmøhus Len - nærhedsprincipet - og tog til København/ Sjælland. Men mange fra Halland og Blekingeområdet tog også turen over sundet. DFDS var det eneste rederi, som sejlede mellem Sverige og Danmark. Først fra Malmø ( en hjuldamper) og siden I1881 blev der også etableret en rute mellem Gøteborg og Frederikshavn. Det centrale knudepunktet i København var Kvæsthusbroen. Det var her, registreringen blev foretaget. Nogle indvandrere blev ikke permanent bosiddende i Danmark, men kom som sæsonarbejdere. De vil være sværere at finde i registrene. finde arbejde i Bornholms stenbrud - f.eks. Hasle stenbrud. Henninng Bender fortalte først om den store indvandring til Bornholm. Her kom de via Ystad. Ofte var det folk, der havde arbejdet i stenbrudene. De håbede på at Tilstrømningen til Bornholm var særlig stor i 1870-erne og -firserne. I Rønne er der kvarterer, hvor mange gadenavne er svenske. Gader hvor overvejende svenske familier boede. Tilstrømningen var så stor bl.a. med hjælp fra agenter, som prøvede at hverve unge mænd til at tage til Danmark for at arbejde.

Tilstrømningen til Nordjylland. Den første bølge hertil kom via København og sønden om. Senere kom de med skib fra Gøteborg til Frederikshavn eller med Københavnerbåden til Aalborg.

3 Tilstrømningen til Nordjylland. Den første bølge hertil kom via København og sønden om. Senere kom de med skib fra Gøteborg til Frederikshavn eller med Københavnerbåden til Aalborg. Også i Nordjylland var svenskerne på førstepladsen over indvandrere. Mange blev hvervet via agenter. Ofte til at arbejde som tjenestekarle eller tjenestepigerpå de store gårde. I annoncerne stod der, at karlene og pigerne gerne skulle være stærke og have et pænt ydre! Der var også mange, der blev ansat ved glasværket i Aalborg. Blandt andre vores berømte Aalborgfotograf Tønnies. Af anden industri som tiltrak svenskerne var Obels Tobaksfabrik og Kjærs Mølles fabrikker. De svenskere, der arbejdede i glasindustrien i Aalborg, kunne måske bringe gode kompetencer med fra Sverige fra de store glasværker i sydsverige/ Småland f.eks. Kosta - Boda, og har måske kunne give et løft til glasindustrien i Aalborg. HB. brugte FT 1901 til at finde ud af hvor mange svenskfødte der fandtes Udgangspunktet var svenskfødte i alt. i % fordelt over landet. I Nordøstjylland var der 10%, så tilstrømningen hertil har været ret pæn. I Københavnsområdet 54%, og på Bornholm 7%. En måde til også at kunne registrere de svenske indvandere kunne være via listerne over de 3000 skibsafgange fra Kvæsthusbroen. Listerne dækker en periode fra De ligger på Rigsarkivet, og er endnu ikke digitaliseret.

4 Henning Bender opfordrede til at være konstruktiv kreativ, når vi skal søge i kilderne. Det er ikke altid nemt. De svenske navne ændrede sig ofte. Jønson blev til Jensen, Anderson til Andersen ect. Så børnene stod tit under det danske efternavn! Kilderne til at identificere svenske indvandrere er mange. HB. omtalte nedenstående: Folketællinger, Kirkebøger, Dansk Demografisk Database, Den svenske arkivbase " Arkivdigital" en svensk betalingsdatabase, Udvandrearkivet. Alle kilderne med hjemmesideadresser findes på det udleverede materiale, som ligger på vores hjemmeside. Birgitte Brem

Relaterede dokumenter

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars