IRONIENS GRÆNSER. Indledning JØRN ERSLEV ANDERSEN. The Well-Wrought Urn (1947), med fokus på lyrik, og Wayne C.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IRONIENS GRÆNSER. Indledning JØRN ERSLEV ANDERSEN. The Well-Wrought Urn (1947), med fokus på lyrik, og Wayne C."

Transkript

1 IRONIENS GRÆNSER Indledning JØRN ERSLEV ANDERSEN Verdens mest fotokopierede litteraturkritiske essay. Sådan er Paul de Mans analyse af "The Rhetoric of Temporality" fra 1969 engang blevet karakteriseret af Jonathan Culler. Det siger, om ikke andet, så noget om den indflydelse, Paul de Mans tekst i en periode har haft i de litteraturkritiske debatter. Det er vel derfor heller ikke helt ved siden af at mene, at interessen for ironi i visse dele af dagens litteraturkritik her har en blandt selvfølgelig mange andre anledninger. I hvert fald når ironi opfattes som et retorisk anliggende i litteraturkritisk regi og under samlebetegnelsen dekonstruktion. Det er vist kun Cleanth Brooks i The Well-Wrought Urn (1947), med fokus på lyrik, og Wayne C. Booth i The Rhetoric of Fiction (1961), med fokus på episke tekster, der i nyere litteraturkritik kan tilskrives en tilsvarende indflydelsesrig interesse i ironi som litterært virkemiddel. Der er store forskelle de tre imellem, orri. end de alle opfatter ironi som netop et retorisk-stilistisk anliggende. Paul de Man skiller sig ud især ved at opfatte ironi som et i princippet ubeherskeligt moment, der så til sin side menes forbundet med sproglig aktivitet i det hele taget. Hans opfattelse har derfor en epistemologisk rækkevidde, som man ikke finder hos Brooks og Booth. Endvidere står han i gæld til den tidlige romantik, først og frem-. mest den tyske med Friedrich Sch1egel i centrum. I "The Rhetoric of Temporality" (optr. i Blindness & Insight, 1983) formulerer Paul de Man sig for første gang radikalt om netop ironi, samt om symbol og allegori. Essayet opfattes ofte som strikt dekonstruktivt, men er det kun med modifikationer. 7

2 Jørn Erslev Andersen Det er skrevet på et tidspunkt, hvor Paul de Man endnu anskuer problemerne ud fra en bevidsthedsfilosofisk synsvinkel (se Jan Rosiek, Figures oj Failure, Århus 1992 ss ). Det er først i sine senere essays, han for alvor udfolder elementer i bl.a.,, The Rhetoric of Temporality", der kan kaldes for dekonstruktive. I afsnittet om ironien i "The Rhetoric of Temporality" trækker Paul de Man især på Charles Baudelaires "Om latterens væsen" og Friedrich Schlegels fragmenter. Ironi forskydes fra den klassiske retoriske og sokratiske ironi og tildeles rollen som det måske væsentligste aktiv i det, han kalder det temporales retorik. Den går kort fortalt ud på, at alle tekster, alle udsagn, er stedt i,, temporal" forflygtigelse, og at der kun kan skelnes mellem tekster, der er mere eller mindre bevidste herom. De tekster, der - ofte forfatteren uafvidende - i deres retorik synes at være mest radikale i deres erfaring af denne forgængelighed, kaldes da ironiske og/ eller allegoriske. Retorik opfattes ikke af Paul de Man som et ordensregime i forbillede af de klassiske retoriske lærebygninger, men som et anliggende i og ved sproget som sådan. Ikke mindst netop der, hvor sproget ikke er direkte bekersket af den penneførende. Tværtimod, kunne man sige: det retoriske angår de steder, hvor teksten markerer en viden om eller en erfaring med det umulige i enhver form for finalitetstænkning, det umulige i enhver form for endegyldig (,, symbolsk",,,singulær",,, transparent") beherskelse eller ophøjelse af sproglige figurationer. Det er dette koncept, der udkastes i "The Rhetoric of Temporality", og som finder sin vel nok mest radikale og direkte formulering i den tekst af Paul de Man, vi har valgt at bringe i dette nummer af PASSAGE.,,Ironibegrebet" kan uden videre læses som en en reformulering - og dermed en revurdering - af essayet fra Det er ikke her stedet at give en mere indgående analyse af forskellene mellem de konceptuelle udgangspunkter for hhv.,, The Rhetoric of Temporality" og "Ironibegrebet". Blot to forhold skal nævnes. For det første er "Ironibegrebet" langt mere radikal end "The Rhetoric of Temporality" i de konsekvenser, der drages af ironiens funktion, hvilket især kommer til udtryk mod slutningen af foredraget. 8

3 Ironiens grænser For det andet formulerer Paul de Man direkte i "Ironibegrebet", at ironiens funktion er at være "afslørende". Man kan måske her spore en ganske interessant, i princippet herligt paradoksal, størrelse: ironiens ideologikritiske funktion. Dog ikke uden en vis tøven. Dels ville det næppe være helt i Paul de Mans ånd, dels er ideologikritik jo en ganske belastet term, der mest af alt giver mindelser om hårdtslående munkemænd fra en allerede fjern fortid. En gængs ideologikritiker taler altid med megen selvretfærdig emfase en bestemt etisk, moralsk eller politisk sag. Det vil derfor umiddelbart være svært både at være ironiker og ideologikritiker (tænk blot på Carsten Jensen). Nu var Paul de Man måske nok ironiker med sans for det parodiske, men han henholder sig i sine essays til ironi som et asubjektivt retorisk fænomen, der, sådan formulerer han sig gerne, i sig selv afslører en række givne vilkår: at alt er temporalt forgængeligt, at sproget er materielt, at kroppen er en ting, at tilværelsen er bestemt af kontingens. Det er præcist disse forhold, ironikeren eller ironien "afslører". En "afsløring", der mest direkte finder sted i litterære figurer; også når de læste tekster er f.eks. filosofiske. Han kan da indlede essayet ved med Friedrich Schlegel at opdele verden i to fundamentale typer af læsere, to fundamentale typer af tekster: dem, der har erfaret ironi, og dem, der ikke har. Har man i radikal forstand erfaret ironi, er man en gang for alle indforskrevet i et fællesskab, der opgiver enhver form for etisk, moralsk, politisk fundamentalisme. Selve dette at erfare ironi, er for Paul de Man forbundet med erfaringen af et fald,inspireret af især Charles Baudelaires "Om latterens væsen": f.eks. latteren ved en andens bogstavelige fald og evnen til at distancere sig fra latteren gennem selvfordobling. Ved at falde - i bogstavelig såvel som i overført betydning - konfronteres man med en udleverethed, man kan forholde sig til på flere måder. Man kan føle sig udleveret til de andres latter eller til skæbnen. Eller man kan erfare et stabilitetstab og sammenhængende hermed måske få "afsløret" enhver tiltro til stabiliteter som værende en illusion. For eksempel fremviser faldets latter den type hovmodig illusion, Baudelaire kalder menneskets forestilling om egen overlegenhed, den hovmodigt naives forestil- 9

4 Jørn Erslev Andersen ling om, at "Jeg falder i hvert fald ikke". At min digtning er symbolsk og derfor forbundet med evigheden, den falder i hvert fald ikke, kunne man med Paul de Man tilføje. Evnen til at kunne erfare dette hovmods skrøbelighed, den potentielle udleverethed til andres latter, gennem selvfordoblende distance fører for Paul de Man til en indlemmelse i ironikernes fællesskab. Man har - kontingent - erfaret et sigtepunkt, der står uden for alle illusioner om stabilitet, i form af f.eks. metafysiske, religiøse og litterære lærebygninger, og som samtidig gør det muligt at udpege en række destabili$erende stabiliteter af retorisk og lingvistisk art. De kaldes så for "sækulariseret allegori",,,ironi",,, parabasis" etc. De hovmodige og illusionære stabiliteter bunder i "bad faith", men kan også uden videre kaldes for ideologiske. Afsløringerne heraf for kritiske. At 'ironi' for de Man så entydigt er forbundet med dette at falde og "afsløre", gør, at hans ironi-begreb på trods af en række forskelle deler optik med den retoriske ironi (omvending og ubestemthed) og den filosofiske ironi (ved omvending at bringe sand dybde til overfladen). Er man ironiker, ved man, at alting i bund og grund er tilfældigt og temporalt. Denne destabiliseringens stabile, grundlæggende - eller i det mindste evigt genkommende - figur kan da måske siges at være ironiens condition sine qua non. Et punkt, hvorfra der retorisk kan skelnes mellem overflade og dybde. Det er med baggrund heri, Gilles Deleuze kalder ironien for vertikal. Man kunne med Paul de Mans egen berømte sammenkobling af blindhed og indsigt læse den form for ironi, der udspilles i spandet mellem Friedrich Schlegels fragmenter og hans måske mest kongeniale læser, Paul de Man, som markeringen af en grænse. Ironiens grænse. Ved at skrive ironien helt ud - eller ned? - til a point of no return, afmærkes i eminent grad både det ironiske bliks kritiske fortræffeligheder og en blindhed, der kan give indsigt. Nemlig i det ironiske bliks blinde punkt: en stadig uafsluttet og stadigt changerende søgen efter allegorier på det Intet, ironikeren paradoksalt nok vil "afsløre" eller gennem omvending bringe til overfladen. Og som alt andet lige viser sig at være forbløffende stabile. I hvert fald navngivningsmæssigt og i reto- 10

5 Ironiens grænser risk henseende (den analytisk-forskydende gentagelse af de selvsamme figurer igen og igen). Men accepterer man nu at tale om den ironiske retoriks, det ironiske bliks, grænser, så melder spørgsmålet sig jo uvægerligt, om der så findes noget hinsides eller ved siden af den grænse. Det mente i hvert fald Søren Kierkegaard. For hvorfor skulle han ellers på sidste side af Om Begrebet Ironi bringe følgende for en umiddelbar betragtning lidt gådefulde sætning:,,humor indeholder en langt dybere Skepsis end Ironi"? Måske fordi humoren ikke bekymrer sig om at gå i dybden, og måske fordi humoren vækker en - homerisk? - latter, der ikke har udleveringen som anledning. I modsætning til ironien, er humoren ifølge Deleuze horisontal. I sin Semiotik - en introduktion (Kbh. 1994) har Keld Gall Jørgensen i øvrigt et interessant og vidende kapitel om humorens semiotik, dog uden inddragelse af Deleuze og Kierkegaard. Hvad Kierkegaard kunne mene med sin gådefulde sætning, kræver fortolkning, og har muligvis at gøre med ironiens grænse og humorens horisontalitet (se Lars Erslev Andersens essay). Derved aftegnes en serie af krydsningspunkter på humorens horisontale linie, hvor humoren til stadighed bevæger sig ud af den liggende linie, idet den vedholdende bringer ironien ud over sine vertikalt krydsende snit mod et grafisk punkt, der i et letsindigt øjeblik kunne markeres med et matematisk symbol: oo 11

6

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Sygelig splittethed og sund harmoni Adam Oehlenschläger og romantisk ironi

Sygelig splittethed og sund harmoni Adam Oehlenschläger og romantisk ironi Claus Elholm Andersen Sygelig splittethed og sund harmoni Adam Oehlenschläger og romantisk ironi Det lyder måske som en selvmodsigelse at ville beskæftige sig med Adam Oehlenschlägers forhold til romantisk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen LITTERATURENS BEGREBER G Y L D E N D A L S G Y M N A S I A L E O P S L A G S B Ø G E R LITTERATURENS BEGREBER Lars Tonnesen Andreas Tonnesen G Y L D E N D A L S G Y M

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID: INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER

SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER Minderne har jeg da lov at ha, lyder refrænet i en gammel dansk slager. I denne lille bog håber jeg imidlertid at overbevise læseren om, at erindringer ikke kun er til for nostalgiens

Læs mere

Tankestreger og ironi En læsning af Kierkegaard og Paul de Man

Tankestreger og ironi En læsning af Kierkegaard og Paul de Man Claus Elholm Andersen Tankestreger og ironi En læsning af Kierkegaard og Paul de Man T ankestregen er måske én af de mest oversete retoriske figurer. Man ser den og læser videre. Men når Søren Kierkegaard

Læs mere

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene: Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Implikationer og Negationer

Implikationer og Negationer Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede

Læs mere

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Søren Kierkegaards arketyper

Søren Kierkegaards arketyper Søren Kierkegaards arketyper Kierkegaards fire arketyper er repræsenteret ved fire forskellige livsanskuelser Kierkegaard fortæller historier og iscenesætter som en listig romanforfatter forskellige litterære

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Litteratur, Lego og læsefærdighed. v/ Susanne Hansson Danskkonsulent, CFU-Absalon

Litteratur, Lego og læsefærdighed. v/ Susanne Hansson Danskkonsulent, CFU-Absalon Litteratur, Lego og læsefærdighed v/ Susanne Hansson Danskkonsulent, CFU-Absalon Program Præsentation af BuildToExpress Symbol-øvelser Eksempel: Påskefrokost De gode multimodale Lego-noter Lego og litteratur

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Den sande læsning som en læsning af det umulige

Den sande læsning som en læsning af det umulige Den sande læsning som en læsning af det umulige En dekonstruktionistisk analyse af digtet Til Foraaret Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur 19-12-2017 Andreas Mølgaard Laursen Studienummer: Eksamensnummer:

Læs mere

Indledning 7. Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16

Indledning 7. Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16 Indhold Indledning 7 Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16 Kapitel 2 Paul Tillich og den sjælesørgeriske samtale

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning

Indholdsfortegnelse. Indledning Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Filosofien som vækkelse

Filosofien som vækkelse Filosofien som vækkelse Anders Dræby, Dansk filosofisk selskabs årsmøde 2017 Begrebet om vækkelse spiller en central betydning i de store verdensreligioner. Det er imidlertid også muligt at argumentere

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Uge Forløb Anderledes dage. 32 Torsdag: Skolestart Fredag: Udflugtsdag

Uge Forløb Anderledes dage. 32 Torsdag: Skolestart Fredag: Udflugtsdag Årsplan dansk 8./9. kl. 2018/2019 Uge Forløb Anderledes dage 32 Torsdag: Skolestart Fredag: Udflugtsdag 33 Naturalismen Formålet med undervisningen er at eleverne lærer at genkende de tydelige tegn og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Herning HF og VUC HF Dansk A Tania Lund Nyby Hold 1.V

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.

Buddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Dharma er et sanskrit ord, som

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Dansk A Søren Graae Rasmussen,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Titlen. Diamanthulen

Titlen. Diamanthulen Bogen handler om: Da de finder hulen, melder spørgsmålet sig: Hvor mange diamanter må de tage? Og hvad skal de bruges til? Men mellemkomsten af en tredje og lidt ældre dreng, Yakup, bringer Philip i en

Læs mere

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

2 Udfoldning af kompetencebegrebet Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt. Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Temadag om sprogunderstøttende undervisning, Hvidovre Gymnasium & HF, 27. februar 2014

Temadag om sprogunderstøttende undervisning, Hvidovre Gymnasium & HF, 27. februar 2014 Temadag om sprogunderstøttende undervisning, Hvidovre Gymnasium & HF, 27. februar 2014 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser Eksempler på skriveskabelon og elevbesvarelse af stx-opgave før og efter

Læs mere

Sammenligning af fire metoder

Sammenligning af fire metoder Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere