Årshjul for læreplan i Børnehaven

Transkript

1 Årshjul for læreplan i Børnehaven Hele året arbejder vi fokuseret med temaerne Barnets alsidige personlige udvikling og Sociale kompetencer. Vi har indkøbt fire Ipad en til hver børnegruppe. Dem glæder vi os til aktivt at bruge i dagligdagen som supplement til alle læreplanstemaerne Barnets alsidige personlige udvikling Børnene tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i børnehavens liv, og derved få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Der gives plads til at børnene kan udfolde sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Der skabes et miljø, hvor børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Børnene tilbringer en stor del af deres tid i børnehaven. Det er derfor her i lige så høj grad som i hjemmet at de gør sig vigtige erfaringer med den kultur, der er grundlæggende for, hvordan vi lever sammen i vores i samfund generelt. Det handler om så basale temaer som hvordan vi er sammen når vi spiser (bordskik), hvordan vi kan drage omsorg for og hjælpe hinanden og den generelle moralkodeks, der gælder i vort samfund. Grundlæggende for kulturen i institutionen er, at vi er mange sammen. Det samme vil være tilfældet når børnene starter i skole i deres videre uddannelse, og senere hen i deres arbejde, hvor de fleste skal arbejde sammen med andre mennesker. Det er også en del af kulturen i Dragen, at de ansatte ser og har respekt for det enkelte barns kompetencer og ressourcer, og det er ud fra hvad vi ser, at vi vurderer hvad det er, vi skal hjælpe det enkelte barn til at lære, for at det kan fungere som en del af gruppen. Vi skal hele tiden have opmærksomhed på, at der skal være en passende balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet, og vi arbejder ud fra den betragtning, at det enkelte barn skal kunne klare sig selv for at kunne klare sig i fællesskabet. I Dragens kultur er der et mix af voksenstyrede og ikke voksenstyrede aktiviteter.

2 Når børnene leger selv har de mulighed for at tage initiativer: De mærker efter hvad de har lyst til fx hvem de vil lege med, hvor de vil lege og hvordan de vil lege - og de forsøger at få deres ønsker opfyldt. Når børnene ikke selv kan løse de konflikter der ofte opstår i disse situationer, lægger vi vægt på at hjælpe dem med at forstå hvad der foregår, sådan at de selv bliver i stand til at finde løsningen. De oplever at andre børn også har egne ønsker, og de lærer at det er nødvendigt at lytte til disse ønsker, for at få den bedste leg. Ud over det daglige liv i huset, er der en række selvfølgelige aktiviteter, der er en del af Dragens kultur. Det er fx turene i skoven til skurvognen, turen på sumpstien, turen til Sølunds dyrepark, skolegruppeaktiviteter osv. Derudover er der spontane aktiviteter der opstår på børnenes initiativ som fx små cirkusforestillinger, invitationer til bestemte lege osv. Sociale kompetencer Børnene anerkendes og respekteres som de personer de er de skal opleve at de hører til. Børnene oplever tryghed, tillid og respekt i deres relationer til andre børn og voksne i børnehaven. Børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. De får herved mulighed for at lære at samarbejde med andre og for at deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Anerkendelse og respekt hører stærkt sammen. Ingen af delene kan praktiseres uden nærvær, så det drejer sig i høj grad om, at vi er til stede. For os betyder anerkendelse og respekt af børnene, at vi ser dem og aflæser dem - så godt som vi nu kan og vi fortæller dem, hvad det er, vi ser. Derved hjælper vi børnene med at få sat ord på deres følelser, og vi fortæller dem, at det er ok at have de følelser. Fx Jeg tror du græder, fordi du savner din far og mor. Det kan jeg godt forstå. Barnet vil fornemme at det for det første er naturligt at savne sin far og mor, og dernæst at det er ok at reagere på savnet fx ved at græde. Barnet vil føle sig accepteret. Hvis vi i stedet siger så, nu skal du ikke græde mere det er ikke noget at græde for, så vil barnet føle sig forkert og ikke accepteret som den person han eller hun er. På samme måde respekterer vi at børnene kan være vrede. Det er OK at være vred, og det er nødvendigt at lære, hvordan man lader vreden komme til udtryk, uden at det går ud over andre. Det er også væsentligt at respektere at vi er forskellige der er plads til os

3 alle, uanset hvordan vi ser ud, hvilket sprog vi taler eller hvilke særlige behov vi har. Det er ikke kun de voksne der skal vise respekt og hensyn det skal børnene også! Det træner vi bl.a. med dem, når de har konflikter med hinanden vi lærer dem, at deres handlinger har konsekvenser for andre, og vi lærer dem at aflæse hinandens kropssprog og at forstå at andre børn har deres egne følelser. Det psykiske miljø vi skaber ved at praktisere disse holdninger, er med til at øge børnenes oplevelse af tryghed og tillid deres fornemmelse af at høre til. Denne fornemmelse understøttes også rent fysisk af billeder af børnene på deres garderoberum og skuffe, deres egen mappe med navn på, de plancher vi laver sammen med børnene med fotos fra forskellige aktiviteter/ arrangementer osv. Børnene lærer at samarbejde, bl.a. gennem deres selvbestaltede legegrupper. Her prøver børnene på egen hånd at forhandle sig frem til regler for legen osv. De voksne griber ind når der opstår konflikter, som børnene ikke selv kan løse. De voksne blander sig ikke i legen, men kun i samspillet mellem børnene. I andre mere voksenstyrede situationer, er der andre muligheder for at lære samarbejde og demokrati fx når børnene er med til at lave bordplan, vælge sange og sanglege til fællessang, lade hinanden have ordet til samling, store hjælper små på gåtur osv. Første kvartal særlig fokus på temaet sprog. Vi støtter og udvikler børnenes sprogtilegnelse gennem de daglige aktiviteter og struktur. Børnene udfordres til sproglig kreativitet til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Vi har personale der er uddannet sprogkoordinatorer, disse har bl.a. til opgave at få bredt viden ud omkring dialogisk læsning samt brug af understøttende sprogstrategier. I det daglige er vi opmærksomme på at give børnene ord. Vi lægger op til at de benævner de ting de vil have fx ved bordet når vi spiser i stedet for bare at pege. Det samme gør vi fx i garderoben, hvis et barn gerne vil hjælpes. Her er nogle børn ofte tilbøjelige til at stå med armene langs siden og forvente, at den voksne kan se at barnet vil have hjælp og til hvad. Her siger vi fx vil du spørge mig om noget?, og hjælper dermed barnet med at øve sig i ord og sætninger, og i at bruge sproget som kommunikationsmiddel. Vi fortæller historier, rim og remser ofte sammen med motorisk udfoldelse, som at gynge i takt, gå i takt, sanglege med fagter osv. Det hjælper børnene til at huske rækkefølge, og de enkelte ords rytme.

4 I forskellige situationer i løbet af dagen er det oplagt at børnene i mindre grupper øver sig i verbal kommunikation. Det er fx når vi spiser og sidder rundt om bordet, når grupperne holder samling eller når vi er på skovtur og går sammen i små grupper. Her skiftes børnene til at have ordet, og vi lægger vægt på, at børnene har respekt for hinanden og ikke afbryder hinanden. Derved træner børnene i at huske det vigtige, de har at sige, og samtidig lytte til hvad andre har på hjerte. Vi giver børnene mulighed for at lære at aflæse kropssprog, og handle i forhold til det fx i konflikter mellem børnene ( hvad tror du han tænker når han græder hvad nu hvis det var dig selv hvad ville du så tænke osv.) For at give børnene mulighed for at lære tegn og symboler har vi fødselsdagshuse et for hver måned på væggen. Her er billede af alle børnene, og deres navn og fødselsdato står nedenunder. På kurvene til legetøj er der billede og tekst af de ting der hører til i kurven. De enkelte børns navne er skrevet på skitsen over bordplanen, på børnenes skuffer, garderoberum, mapper osv. Her lærer børnene at genkende hinandens navne. Når børnene hjælper med at dække bord tæller de hvor mange tallerkener og glas der skal bruges de læser bordplanen og tæller hvor mange piger og drenge osv. Afhængig af alderen har børnene selv en interesse for tal og bogstaver, og for at bruge dem. Der er mange flere eksempler end de her nævnte, på at miljøet understøtter denne nysgerrighed. De ting vi har nævnt i denne beskrivelse arbejder vi med på forskellige niveauer afhængig af børnenes alder. For den ældste gruppe børn har vi specifikke tilbud, som forbereder dem til skolestart. Andet kvartal særlig fokus på temaet Natur Vi støtter og udvikler børnenes respekt og forståelse af naturen gennem daglig færden, og ture ud i naturen. Legepladsen er indrettet sådan, at man ikke behøver at gå i skoven for at opleve naturen. Ca. halvdelen af legepladsen er et stykke skov, hvor vi har opmærksomhed på ikke at opsætte farvestrålende legeredskaber. Vi vil bevare dette stykke som skov, så vi netop får skabt et miljø, hvor der er rigelig mulighed for børnene for at opleve naturen på egen hånd eller sammen med voksne.

5 På skovlegepladsen kan man grave huller i jorden, se træernes rødder, finde insekter og undersøge dem, møde egern og holde øje med fuglene. Børnene kan plukke brombær og hindbær i vores skov, og de kan lære hvilke bær og svampe man ikke skal spise. Vi har på legepladsen en lille urtehave, hvor vi sår små frø og følger udviklingen til salat, græskar, blomster osv. Dragen er velsignet ved at ligge ved skov og sø. Vi går jævnligt i skoven på forskellige ture. Tur til vores skurvogn, hvor børnene laver huler i de væltede trærødder og bader sig i efterårets visne blade. Ture på sumpstien, hvor vi ser fisk i vandet og mærker den duvende fornemmelse af at gå på en sump. På sumpstiens bro er der god udsigt over sivene, hvor vi kan holde øje med dyrelivet. På denne tur kommer vi også forbi de indhegnede dyr på Sølunds areal her er bl.a. heste, geder, køer, kalkuner og hjorte. Fra fugletårnet er der mulighed for at kigge ud over søen, og observere det mangfoldige fugleliv. Altid, når vi færdes i naturen, er vi opmærksomme på at skubbe til børnenes opmærksomhed på naturens stemmer, lyde og lugte. Det er vigtigt at vi passer på naturen. Vi taler om skovsvineri, og sørger for at rydde op efter os når vi har spist madpakker i skoven. Børnene udforsker og leger med de dyr de kan komme i nærheden af. I Dragen er det fx frøer, edderkopper, larver og insekter. Af og til er der dyr der går til ved denne eksperimenteren, og vi er opmærksomme på, at der skal være en balance imellem respekten for dyrene og deres liv og børnenes behov for at udforske og lære. Naturfænomener snakker vi om når de er der, og vi griber fat i det, som nogle af børnene måske har fanget på tv fx om tsunami, laviner, orkaner osv. Tredje kvartal særlig fokus på temaet Krop og bevægelse Børnene får kendskab og forståelse af deres krops kunnen, og oplever glæden ved at bruge kroppen via bevægelse. Vi støtter barnets almene grov- og finmotoriske udvikling både i dagligdagen og ved målrettede aktiviteter. Såvel inde som ude mest ude er institutionen indrettet på, at der er plads til fysisk aktivitet. Legepladsen er et eldorado for fysisk udfoldelse og motorisk udvikling. I skovafdelingen er det naturlige terræn bevaret. Man skal i sin færden tage højde for trærødder der stikker op og andre ujævnheder. I den afdeling ligger der også et stort lager af gamle træstammer og rafter, som børnene balancerer på. På legepladsen er der

6 desuden gynger, rutschebane, klatrestativ osv. hvor børnene kan udfordre deres kropslige kunnen. Vi udfordrer børnene til at blive kropsligt selvstændige bl.a. ved af og påklædning, og på legepladsen. Op i klatretræerne kommer børnene kun, hvis de selv kan klatre op, og er man selv klatret op, kan man som regel også selv komme ned igen. Vi hjælper børnene med at få kropsforståelse ved at sætte ord på de ting de gør med kroppen fx når de skal tage tøj på (der er meget læring i en flyverdragt!), eller når de skal forcere en forhindring på legepladsen. Vi synger fagtesange om kroppen og vi snakker med dem om kroppen, når de tegner mennesker. Dragens børn er ofte på legepladsen. Vi taler med børnene om at det er vigtigt for kroppen at få frisk luft og bevægelse. Som hovedregel er alle børn ude et par timer over middag, derudover er der næsten altid en børnegruppe, som er ude i formiddagstimerne. Det indretter vi dagen og personaleforbruget efter. I sommerhalvåret er de fleste børn mere ude end inde. Vi taler om sundhed med børnene bl.a. når vi spiser frokost. Vi taler med børnene om hvad kroppen har brug for af brændstof, og hvad der sker hvis den ikke får det. Der er altid adgang til drikkevand, som børnene selv kan tage også på legepladsen. Vi har faste rutiner for håndvask efter hvert toiletbesøg og før hvert måltid. Vi har flere gange samarbejdet med sundhedsplejersken om at undervise børnene i håndhygiejne m.m. Fjerde kvartal særlig fokus på kulturelle udtryksformer og værdier Vi støtter børnene i at afprøve sig selv i et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene får lejlighed til at få viden om kultur, kulturhistorie og traditioner. Sådan gør vi det: Til den årlige sommerfest laver alle børnene i grupper opvisning for hinanden og for forældrene. Det kan fx være en cirkusforestilling, et skuespil eller et sangrepertoire der fremvises. I dagligdagen er børnenes muligheder for at afprøve sig selv på dette felt til stede, når vi har fællessang, leger sanglege, leger regellege som to mand frem for en enke, alle mine kyllinger, banke bøf, frugtsalat, stopdans o.s.v. I disse aktiviteter øver børnene sig i at være i fokus at vise sig selv frem. Det samme gælder når børnene har samling, hvor de hver især får mulighed for at fortælle noget de har på hjerte, mens resten af gruppen lytter og øver sig i at lade den talende have ordet.

7 Vi har af og til teaterforestilling i huset eller ser måske én i kulturhuset. Vi bliver hvert år inviteret til cirkus forestilling af Morten Børup skolen. Vi får hvert år mulighed for at melde alle aldersgrupper til enten teater, børnebiffen, byvandring i Skanderborg midtby, besøg på Skanderborg museum eller andre kulturelle aktiviteter gennem kommunens kultur- og fritidsforvaltning. Traditionerne i Dragen omfatter bl.a. fastelavnsfest, Dragens fødselsdag, gruppevis fællesspisning med familierne, bedsteforældredag, sommerfest. farvel til skolebørn højtidelighed, høstuge med høstfest, Luciafest og diverse juleaktiviteter. En stor del af vores tradition er også Dragesangen der handler specielt om os. Det er naturligt at snakke om kulturen i andre lande når vi fx spiser frugt og kommer til at tale om hvor frugten kommer fra, når børn og voksne sender feriekort hjem fra andre steder i verden/landet, når vi har børn og ansatte der kommer fra andre lande o.s.v. Af og til er det også kulturen i Danmark i gamle dage der er på tapetet, når de voksne fortæller om Da jeg var barn! Dragesangen Har du hørt om vores drage? Tror du virk lig den kan spy med ild? Kan den kæmpe mod en ridder Tror du dragen den er vild? Nej, for Dragen er en børnehave, Vi er supersøde Dragebørn Her er altid noget vi kan lave Når vi træder ind ad dør n. Nej, for Dragen er en børnehave, Vi er supersøde Dragebørn Her er altid noget vi kan lave Når vi træder ind ad dør n. Her er Trolde her er Alfer Her er Nisser og Mariehøns. Vi er glade Drageunger Vi er venner det er skønt! Har du hørt om vores drage? Hanne Laursen 1999 Tror du den er fra et eventyr? Tror du at den driller kongen - er den mon en flabet fyr?