Monsterbølger. Fra filmen The perfect Storm. Skibsforlis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monsterbølger. Fra filmen The perfect Storm. Skibsforlis"

Transkript

1 Monsterbølger I flere hundrede år har der blandt søfolk verseret rygter om skibe der bliver ramt af enorme bølger en mur af vand på 20 eller 30 meter der pludselig rejser sig af havet og smadrer alt på sin vej. Den slags fortællinger blev længe anset for en blanding af fri fantasi og overdrivelser, på linje med historier om søuhyrer. Men i løbet af de sidste år er beretningerne dokumenteret bedre, og det har bragt forskere verden over på andre tanker. I dag er eksistensen af disse monsterbølger en fastslået kendsgerning, og man har udarbejdet de første metoder til varsling. Fra filmen The perfect Storm Skibsforlis De seneste 20 år er mere end 150 bulk carriers forlist, hvorved 1100 mennesker er omkommet. Tit er der ingen overlevende eller spor der kan pege på en forklaring. Nogle af disse skibsforlis, som man hidtil har tilskrevet dårligt sømandsskab eller skibenes ringe tilstand, skyldes sandsynligvis kæmpestore bølger - såkaldte freak eller rogue waves. På dansk har vi valgt ordet monsterbølger. Det nybyggede og topmoderne fragtskib München udsendte i 1978 Mayday fra midt i Atlanten - for derefter at forsvinde sporløst med hele sin 27 mand store besætning. Sporløst forsvundet - næsten. Historiens største eftersøgning til søs resulterede i fundet af en tom redningsbåd, der med stor kraft var blevet revet løs fra sit ophæng på skibet. Krydstogtskibet Caledonian Star, bygget til at sejle under meget barske forhold, blev i 2001 ramt af en kæmpebølge på 30 meter under en storm i Sydhavet. Broen blev totalt oversvømmet, og skibet blev meget alvorligt medtaget. Men motoren fungerede, og skibet kunne sejle til nærmeste havn. Krydstogtskibet Norwegian Dawn. Senest, i april 2005 slap ocean liner-en Norwegian Dawn også med skrækken. En kæmpebølge slog flere ruder ind og oversvømmede kabiner i 10. sals højde, hvorefter skibet straks måtte søge havn med sine

2 2000 passagerer. Risikoen for at blive ramt af sådan en enkelt, kæmpestor bølge kan få betydning for fremtidens designkriterier, både for oceangående skibe og for off-shore konstruktioner som fx boreplatforme. Verdens højeste bølge I 1933 var dampskibet Ramapo på vej tværs over Stillehavet, fra Manila til San Diego, med en vind på 30 m/s i ryggen. Efter en uge nåede bølgerne op på 15 meter. Pludselig blev skibet ramt bagfra, sank ned i et dybt trug og red derpå med stævnen først op over et bjerg af skum. Den vagthavende officer vurderede ved triangulering mod mastetoppen bølgens højde til 100 fod (34 meter), målt fra bølgetop til bølgedal. Denne monsterbølge eller freak wave er den højeste bølge der nogensinde er pålideligt observeret. Hvornår er en bølge ekstremt høj? Vi kalder, som en tommelfingerregel, en bølge ekstrem, hvis den er mere end dobbelt så høj som de omgivende bølger. I en sø på 1 meter er bølgen ekstremt høj, hvis den er mere end 2 meter. Hvis søen er 10 meter, er monsterbølger 20 meter høje eller mere. Sådan en bølge er meget stejl, med et dybt trug inden bølgetoppen. I høj sø ligner bølgen en høj mur af vand, der pludseligt rejser sig fra havet - for derefter lige så pludseligt at forsvinde igen. Ifølge nogle beretninger kan monsterbølger komme i grupper på tre bølger, de såkaldte three sisters. En ekstremt høj bølge er skabt af vinden. Den har startet sit liv som små krusninger på havoverfladen. Ved vindstyrke på et par meter i sekundet samler krusningerne sig i rigtige bølger. Bølgerne vokser med tiden, afhængigt af tre faktorer: a) vindstyrken, b) hvor længe vinden blæser, og c) vindens frie stræk over åbent vand (fetch). En orkan, der blæser med vindstyrke 12 over hele Stillehavets bredde, skaber i løbet af en time bølger på 4 meter. Efter 12 timer er bølgerne vokset til 14 meter, og venter man længe nok, vil bølgerne vokse til en højde på 21 meter omtrent som et 7-etagers hus. Herefter vokser bølgerne ikke mere, fordi den energi de modtager fra vinden mistes i samme takt ved at bølgerne brydes. Hvor hyppige er monsterbølger? Bølgehøjden måles ved at midle over et stort antal bølger (fx 1000). En enkelt, ekstremt høj bølge, syner ikke meget i det regnskab. For at finde de ekstremt høje bølger må man gå langt mere i detaljer med observationerne end hidtil. Bølgehøjderne er jævnt fordelt omkring en middelværdi - den signifikante bølgehøjde, som er middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne. I stormfuldt vejr, med en sø på 12 meter, ligger de højeste bølger på meter; de følger en såkaldt Rayleigh fordeling. Bølger på 15 meter eller mere er ikke umulige, men meget usandsynlige. En 30 meter høj bølge bør, ifølge teorien, kun forekomme én gang på år. Men det ser ud til at monsterbølger er langt hyppigere. Jesper Skourup, DHI Water and Environment i Hørsholm, har analyseret 12 års bølgemålinger fra Gorm-feltet i Nordsøen. En bølge med dobbelt højde eller mere forekom ca. en gang hver 10. dag, altså langt hyppigere end man hidtil har antaget. Når det gælder bølger, opfører virkeligheden sig ikke helt som klassisk bølgeteori forudsiger. Det er på tide at sende teorien på værksted. Jordskælvsbølgen Et andet af havets monstre er tsunami'en - jordskælvsbølgen, som i december 2004 ramte det indiske ocean. Tsunami'en er en helt anden bølgetype end den monsterbølgen. Den opstår som følge af et undersøisk jordskælv, og bevæger sig med ufattelig hastighed, op til 700 km/t, ude på det dybe ocean. Bølgen er flere hundrede km lang, dvs gange længere end bølger skabt af vinden. Til gengæld er den højst ca. en meter høj, så i åbent hav passerer en tsunami upåagtet forbi. Først når den kommer ind på grundt vand bliver bølgen stejl, den tårner sig op til meters højde, og vælter ind over kysten.

3 Kraftige havstrømme monsterbølger opstår hyppigere i nogle dele af verdenshavene end i andre. Områder omkring Golfstrømmen, Aghulasstrømmen langs Afrikas sydøstkyst, Kuroshiostrømmen ved Japans Stillehavskyst og rundt Kap Horn er særligt udsatte for kæmpebølger. I de kraftige havstrømme kan der skabes meget stejle bølger. Når vinden blæser modstrøms bremses bølgerne op af havstrømmen, og derved bliver de stejlere og højere. Billede taget af Philippe Lijour, ombord på olietankeren Esso Languedoc ud for Durban ved Sydafrikas kyst (1980). Søen var 5-10 meter høj, og bølgen, som brød bagfra hen over dækket, kan sammenlignes med den 25 meter høje mast på styrbords side Bølgeteori Bølgehøjde er nært forbundet med bølgeenergi. Jo mere energi, jo højere bølger. Bølgerne optager energi fra vinden, og energien fordeles ud på bølger med forskellig periode og retning. Det giver havoverfladen et kaotisk udseende. Bølgeenergien spredes ud over et større og større område ved dispersion - det er en af grundene til at bølgerne dør ud sammen med vinden. Men der er også mekanismer der kan opkoncentrere bølgeenergien på et givet sted. Det kan, som vi har set ovenfor, ske i kraftige havstrømme, men også andre steder. Flere steder ud for Norges kyst kan særlige bundforhold fokusere bølgernes energi, så bølgerne bliver ekstra høje. Monsterbølger kan også opstå ved tilfældighedernes spil. Når to eller flere bølger mødes, bliver den samlede bølgeenergi normalt summen af de enkelte bølgers energi. Ved ikke-lineær instabilitet, kendt fra andre grene af fysikken som kaos, vokser bølgen groft sagt endnu højere op ved et tilfælde. Ved selvfokusering 'suger' en enkelt bølge energi til sig fra de omgivende bølger, og samler derved energien på et lille område. Begge mekanismer er stærkt ikke-lineære, og i modsætning til den normale situation, kan

4 bølgerne her blive endnu højere end summen af enkeltdelene. Al Osborne fra universitetet i Torino er en af de førende forskere indenfor dette specielle felt af bølgeteori. Osborne har arbejdet videre med den såkaldte Schrødinger-ligning, der normalt bruges til at beskrive atomare energiforhold. Brugen af kvantemekaniske begreber indenfor oceanografien er ikke alment accepteret som den rette vej at gå, men teorien har haft mindst én succes. Nytårsdag 1995 lykkedes det for første gang at observere en kæmpebølge med moderne teknik. Under en storm med 12 meter høje bølger blev den norske boreplatform Draupner i Nordsøen ramt af en 26 meter høj kæmpebølge, der blev observeret nøje med laserteknik. Den var meget stejl, og formen passede nøjagtigt med Osbornes udregninger. Bølgemåling ved Draupner platformen, nytårsdag Bølgehøjden er afstanden fra bølgetop til bølgedal. Forudsigelser Den daglige vejrudsigt giver os en vindprognose for de kommende dage. Måden hvorpå vinden danner bølger på havoverfladen er så godt forstået, at man direkte bruger vindprognosen til at beregne hvor høje bølgerne vil blive på et givet sted. Hvis vejrudsigten er god, bliver den beregnede bølgehøjde næsten altid korrekt. Bølgehøjden bliver anvendt til skibstrafikkens rutevejledning, som prognoser for hvor og hvornår bølgerne vil blive særligt store. Bølgemodeller En bølgemodel består af et budget for den spektrale bølgeenergi. Havet optager energi fra vinden, og omsætter det til bølger. Energien tabes igen når bølger brydes. Modellen regner ud hvordan energien flyttes rundt mellem bølger med forskellig periode og retning, dels ved at bølger vekselvirker med hinanden, og dels ved vekselvirkning med havstrøm og havbund. En typisk bølgemodel regner bølgeenergien ud for forskellige perioder (fx fra sekunder), og for kompasretninger. I hvert punkt hvor man vil kende havets tilstand, giver det ca. 500 bidrag til den samlede bølgeenergi. Dette kaldes et bølgespektrum. Ud fra bølgespektret, altså energiens fordeling på de forskellige bølgeretninger og -perioder, beregner man bl.a. signifikant bølgehøjde, middel bølgeperiode, og højde og retning af dønning. Men dagens metoder er slet ikke gearet til at forudsige enkeltstående bølger. En bølgemodel er stokastisk, og den kan ikke forklare eller forudsige eksistensen af kæmpebølgerne. Den beregner en statistisk middeltilstand, ikke de enkelte bølgetoppe, hvilket jo netop er hvad der er interessant i denne sammenhæng. Benjamin-Feir indekset Ved ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecasting) i England beregner man

5 sandsynligheden for at monsterbølger bliver dannet, ved at analysere bølgespektrets form i detaljer. Man antager, at hvis spektret begynder at blive meget spidst, eller hvis bølgerne kommer fra 3-4 forskellige retninger på samme tid, øges risikoen for at en enkelt bølge vokser op over alle de øvrige. Benjamin-Feir indekset beskriver hvor meget bølgespektret på denne måde afviger fra det normale på et givet sted ECMWF prognose for signifikant bølgehøjde (tv) og Benjamin-Feir indeks (th). Hvor indekset er større end 0.5 kan der opstå freak waves. Kilde: DMI. Breaking the waves For at knække problemet med monsterbølger har det været nødvendigt med en koncentreret indsats. Det EU-finansierede forskningsprojekt MAXWAVE går ud på at observere og eventuelt forudsige kæmpebølger. Man vil bruge satellit og skibsradar til at finde afvigelser fra den klassiske Rayleighfordeling af bølgehøjder, og forhåbentlig identificere de trods alt ret sjældne freak waves. Hvis det lykkes at observere kæmpebølgerne, vil man straks advare skibe i området, så de har en chance for at styre fri af faren. Det næste skridt er at søge efter kendetegn i observationerne, der kan bruges som forvarsel. Man skal behandle og fortolke kolossale mængder af data på kort tid, for at denne form for varsling er praktisk anvendelig - men alt dette er endnu på forsøgsstadiet. Rutevejledning Vind- og bølgeprognosen bliver benyttet til rutevejledning, hvor man udstikker en hurtig, billig og sikker rute for oceangående skibe. Her indgår vurdering af risiko for monsterbølger i dag som et supplement til højden af de 'normale' bølger, ved planlægningen af sejlruterne. Rutevejledning er et af de mest rentable tiltag som kan øge sikkerheden for skibe. Ved at tage højde for de meteorologiske og oceanografiske forhold, nedsætter man risikoen ved en oceanpassage betydeligt. I dag bruger man Benjamin-Feir indekset til at vurdere risikoen for freak waves. En Formal Safety Assessment undersøgelse for bulk carriers fremlagt i IMO sidste år, konkluderede at anvendelse af rutevejledning var blandt de absolut mest rentable tiltag som kan øge sikkerheden for skibe. Worldwide Weatherrouteing ved Danmarks Meteorologiske Institut har da også kunnet mærke en stærkt stigende efterspørgsel på global rutevejledning.

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: Bølger Fysik A Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet... 3 Holdinddeling... 3 Bølger: Teori om bølger... 4 Opgaver

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

KOMMANDOER. Det er altid styrmandens ansvar at båden manøvreres korrekt. Det er ikke en undskyldning at roerne ikke gjorde, hvad der blev sagt.

KOMMANDOER. Det er altid styrmandens ansvar at båden manøvreres korrekt. Det er ikke en undskyldning at roerne ikke gjorde, hvad der blev sagt. En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i alle situationer, der kan opstå på en rotur. Det er en god idé at øve kommandoerne i praksis. I kritiske situationer

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning Placering af trykmåler til bølgemåling Wave Dragon, Nissum Bredning z x y Morten Kramer & Jens Peter Kofoed August, 2004 DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING AALBORG UNIVERSITY SOHNGAARDSHOLMSVEJ 57 DK-9000

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Vejret påvirker din rotur

Vejret påvirker din rotur Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,

Læs mere

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006

Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23 DMI s operationelle bølgemodel Version 4 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 2003 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMI s operationelle

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN

NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN 50 55 Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN Nye sikkerhedsregler har betydet, at skibe skal stoppe og vende ved Jernbanebroen over Limfjorden, hvor et lastskib kolliderede

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information

Læs mere

I høj sø blandt marinefartøjer

I høj sø blandt marinefartøjer I høj sø blandt marinefartøjer Pusan det olympiske sejlsportsstadion 1988 Af Ole Lammert I nogle idrætsgrene er de for-olympiske konkurrencer mere vigtige (næsten) end selve de Olympiske Lege. Dette gælder

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere