Sygeplejerskeuddannelsen i VIA

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan for Dialyseafdelingen på Regionshospitalet Horsens 3. semester

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Kontaktadresse: Klinisk vejleder/vejledere: Mona Eriksen, Birgit Lund, Vibeke Mosegaard Afdeling/hospital: Dialyseafdeling, Regionshospitalet Horsens Adresse: Sundvej 30, 8700 Horsens Telefonnummer: Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Dialyseafdelingen er en satellitafdeling til nefrologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH). Dialyseafdelingen modtager patienter med kronisk nyreinsufficiens til ambulant hæmodialysebehandling fra den sydlige del af Region Midt. Herudover oplærer vi patienter i at varetage hæmodialysebehandling i eget hjem. Der er i øjeblikket 45 patienter tilknyttet afdelingen. Lægefagligt dækkes afdelingen af læger fra nyremedicinsk afdeling, AUH med en ugentligt stuegang samt en telefonisk stuegang ugentligt. Sygeplejefagligt hører afdelingen til Regionshospitalet Horsens (HEH). Afdelingen er monofaglig, der er ansat 22 sygeplejersker, en sekretær samt tilknyttet servicemedarbejdere. Plejeformen er kontaktsygepleje, hvor hver patient har to kontaktsygeplejersker. Dialyseafdelingen har 15 pladser, der er to hold patienter på man-, ons- og fredage (åbent 7.00 til 21.00), et hold tirs-, tors- og lørdage (åbent fra 7.00 til 14.30). Dialyseafdelingen modtager sygeplejestuderende på 3., 4. og 7. semester fra VIA Horsens samt internationale studerende fra UCL, sygeplejeskolen i Vejle og fra VIA Horsens. Afdelingsledelsen består af en afdelingsoverlæge samt en afdelingssygeplejerske. Hospitalsenheden Horsens er akkrediteret i foråret /12

3 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle: Læger fra nefrologisk afdeling AUH samt i akutte situationer læger fra HEH Billeddiagnostisk afdeling HEH Centrallaboratoriet HEH Diætist HEH Apotek HEH/AUH Sengeafdelinger og ambulatorier på HEH Dialyseafdelinger, sengeafdelinger og ambulatorier AUH Pårørende Primær sektor: Hjemmeplejen/plejecentre/institutioner og praktiserende læger - Præst - Palliativt team Midttrafik Dialyseafdelinger både i ind- og udlandet Serviceafdelingen HEH Medicoteknikere AUH Se endvidere 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen modtager patienter med komplekse, kroniske nyresygdomme, både i akutte og stabile forløb til hæmodialysebehandling. Patienterne har ofte flere konkurrerende sygdomme, fx. diabetes, hjerte/kar - og/eller lungesygdomme. Patientkategorier er: Patienter med kronisk nyreinsufficiens/terminal uræmi på baggrund af fx. diabetes, hypertension, polycystisk nyresygdom, medfødte nyresygdomme, choknyre og autoimmune sygdomme. Nyopstartede patienter i stabile forløb (den akutte udredning foregår på AUH) Patienter der venter på nyretransplantation. Patienter, hvor der har været afstødning af transplanterede nyre. Patienter, der tidligere har været i posedialyse. Kort beskrivelse af vores sygepleje: Vores primære sygeplejefaglige opgave er i et samarbejde med patienten at varetage hæmodialysebehandling, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje og behandling. Dette under hensyntagen til den enkeltes livssituation med deres individuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Samtidig er der en tæt kommunikation i samarbejdet med patienten på tværs af sundhedsvæsnets professioner, institutioner og sektorer. Patienterne støttes i at varetage egenomsorg i relation til deres nye livssituation med hæmodialysebehandling, som i mange tilfælde er livslangt. 3/12

4 Patienternes kroniske sygdom samt konkurrerende sygdomme (comorbilitet) gør, at patienterne altid har meget komplekse problemstillinger. Ofte vil alle Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov være i spil. Derfor har patienterne ofte brug for såvel grundlæggende sygepleje som højt specialiseret sygepleje. Derudover består vores arbejdsdag af meget teknisk og instrumentel sygepleje i forhold til hæmodialysebehandling. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester skal der arbejdes med patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Der er fokus på organisering og ledelse af patientforløb i et samlet sundhedsvæsen herunder ansvar, beslutningsmetoder og kommunikationsveje samt juridiske og etiske forhold. Du vil blive undervist i ledelse, prioritering, koordinering og kommunikation, samt velfærdsteknologiske løsninger og metoder til kvalitetssikring og udvikling af praksis, herunder innovation. Du skal arbejde med medicinhåndtering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Centralt indhold Patient- og sygeplejeperspektivet Patientoplevelse - Viden om patientens oplevelser af sin sygdom, som kan forstås som den viden, de forestillinger, værdier, forståelse og erfaringer patienten har. (Patientologi) - Indsigt i patientens perspektiv handler først og fremmest om forståelse for patienten, i mødet mellem patient og sygeplejerske. - Anbefaler at læse artiklen Sygeplejen ved hæmodialyse se pensumlisten. Samfundsmæssige vilkår - Der kan tilbydes forskellige former for dialysebehandling til patienter med nyreinsufficiens. Her i afdeling tilbydes hæmodialysebehandling, hvor patienten oftest kommer til tre gange ugentligt af fire timers varighed. - At patienten bliver i stand til at tage vare på sig selv i den grad, de har ressourcer til, for at opnå så stor en livskvalitet, som muligt i forhold til sin sygdom. - Livsstilssygdomme så som diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt. - Organisering af patientforløb. - Organisering af sygeplejerskens arbejde. - De fysiske rammer i afdelingen og de ydre rammer er dikteret politisk. Patientinvolvering - Medinddragelse af patienten indebærer, at sygeplejerapporten læses sammen med patienten og den tilknyttede sygeplejerske, det samme gør sig gældende når der dokumenteres i MidtEPJ. - I samarbejde med patienten, planlægger vi sygeplejen for den enkelte patient ud fra konkrete observationer og undersøgelser, der kan understøtte den kliniske beslutningstagen. - Sygeplejeinterventioner omkring patienten kan være fx lejring, forflytning, vejning, blodtryksmåling, blodsukkermåling, blodprøvetagning og svar, vurdering af de enkelte værdier, opstart/afslutning af hæmodialysebehandling, medicingivning, ilt tilskud, hygiejniske forholdsregler mm. 4/12

5 - Generel observation under dialysebehandling. - Brug af sanserne når der observeres. - Undervise/vejlede patienten i fx egenomsorg i forhold til væske- og kostrestriktioner som nyresyg, set ud fra den enkelte patients situation og med respekt for dennes kapacitet og mestringsevne. - Reflektere over patientens oplevelse af at leve med samt mestre sin kroniske nyresygdom. Samarbejde patient/borger og sygeplejerske - Vi arbejder med kontaktsygepleje, hvor der er to kontaktsygeplejerske tilknyttet hver patient. Sygeplejestuderende vil komme til at indgå som kontaktperson i samarbejde med patientens faste kontaktsygeplejersker om patients sammenhængende forløb. Klinisk lederskab Organisering og ledelse af sygepleje i patient/borger forløb, herunder delegation Sygeplejerskens ansvarsområde: - Opnå kendskab til og viden om egen rolle og kompetence indenfor sygeplejefaget, her har du fokus på det, der svarer til 3. semester niveau. - Opnå kendskab til og viden om sygeplejens etiske retningslinjer samt gældende retningslinjer både på det organisatoriske, generelle og afdelingsspecifikke niveau. - Deltage aktivt i den enkeltes patients forløb, både her i afdelingen samt tværfagligt og tværsektionelt. - Mulighed for studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere, gerne sammen med en patient. - Se videre i E-dok om kontaktsygeplejerskernes ansvarsområde i Hæmodialysen. Arbejdsmiljø og selvledelse - Introduktion til afdelingens arbejdsmiljø af afdelingens ansvarlige arbejdsmiljømedarbejder. - Oplæres i forflytning og lejring herunder anvendelse af afdelingens hjælpemidler af afdelingens forflytningsvejleder. - Der er undervisning i hygiejne ved afdelingens ansvarlige hygiejnesygeplejerske. - Forberedelse på arbejdsgange og arbejdsdeling på stuen ud fra døgnrytmeplanen på E-dok - Der er fokus på at kunne planlægge og strukturere egen arbejdsdag. - Indgå i et kollegialt praksisfællesskab på stuen samt i pauserne. Informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi - Argumentere for sygeplejeinterventioner i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. - Dokumenter den udførte sygepleje i TDMS (Therapy Data Management System) og MidtEPJ (dvs. observationer, sygeplejeinterventioner etc.) - Elektroniske korrespondancebreve i MidtEPJ, kontakt mellem afdeling og primærsektor. - Refleksion over anvendelse af teknologi i sygeplejen fx etiske overvejelser over brug af korrespondancebreve. - Basisoplæring i brug af Artis dialysemaskine. 5/12

6 Klinisk beslutningstagen Klinisk beslutningstagen i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb - Dialysebehandlingen varetages med mindst mulig gener for den enkelte patient. Sygeplejen til den enkelte patient tager afsæt i en faglig viden og praktiske færdigheder. - Du vil blive oplært i at koble viden og praktiske færdigheder således, at de sygeplejefaglige interventioner kan udføres korrekt og begrundes. - Behandlingen gennemføres med fokus på patient medinddragelse med respekt for den enkeltes autonomi, viden, færdigheder, ressourcer og begrænsninger. - Klinisk beslutningstagen er, at der indsamles enkelte data, analyse af patientens behov ud fra dataindsamlingen dvs. systematisk observation, diagnosticering, vurdering, prioritering, intervention, ledelse, koordinering, evaluering, dokumentation og justering af sygepleje til patienten - Kan argumentere for den udførte sygepleje. - Samarbejde på tværs af professioner og sektorer. - Beherske de centrale instrumentelle interventioner, som forekommer i hæmodialyseafdelingen. - Viden om samt udføre ankomststatus på tildelte patienter i Midt EPJ. Klinisk beslutningstagen indebærer, at sygeplejersken er kompetent og er sit eget ansvar bevidst, kan organisere sit arbejde mhp. at udføre den individuelle sygepleje ud fra gældende retningslinjer. Det kan fx være at planlægge og sætte mål for sin sygepleje ud fra den kliniske vurdering, fx observation ved en diabetiker: blodsukkermåling - kende symptomer for hyper- og hypoglycæmi, fodtjek, adm. insulin, oplæring af injektionsteknik - efter korrekt patient identifikation, må gives under supervision. For den studerende er det for 3. semester niveau. - Klinisk beslutningstagen forudsætter viden om sygdom med afsæt i naturfaglig viden fx nyrernes anatomi /fysiologi, patofysiologi og farmakologi. - At vurdere og evaluere den udførte sygepleje samt dokumentere denne i MidtEPJ mhp. kontinuitet i sygeplejen for den enkelte patient, ifølge bekendtgørelsen Styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje - Vejlede patienten i betydning af god hygiejne, særlig opmærksom herpå pga. dialysepatienternes øgede risiko for infektion, søge viden om forebyggelse af infektion/sepsis (SIRS). - Betydning af at komme til den aftalte dialysebehandling og overholde den ordinerede behandlingslængde. - Ernæringsscreening hvor der skønnes et behov. - Vejlede den enkelte patient ud fra pædagogiske overvejelser i de kost- og væskerestriktioner der er for kronisk dialysepatienter (evt. i et samarbejde med en diætist) mhp. at opretholde patientens egenomsorgsniveau. - Forebyggelse af smerter og kramper under dialysebehandlingen samt efter dialysebehandling. - KRAM - forebyggende, sundhedsfremmende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver, fx når vi opfordrer patienterne til fysisk aktivitet i form af sengecykel under dialysebehandling. - Viden om mulighed for nyretransplantation (nekronyre eller familietransplantation). - Rehabiliteringstiltag i samarbejde med primærsektor. - Viden om kommunikative redskaber fx dialog (motiverende samtale). 6/12

7 - Palliativ behandling i form af Maksimal medicinsk uræmisk behandling som er en udelukkende medicinsk behandling (MMU) af kronisk nyreinsufficiens. Medicinhåndtering, medicinregning, rammeordination og delegering - Patientidentifikation mhp. patientsikkerhed. - Sikre sig viden om de medicinpræparater der dispenseres fra pro-medicin og e-dok og herudfra være i stand til at reflektere over den enkelte patients medicin. - Oplæring omkring de alm. forekommende ordinationer og dispenseringsformer. - Sikre at patienten har viden om det enkelte præparat virkning samt administrationsmåden. - Medicinhåndtering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb, dvs. dispensering og administration af de enkelte præparater. - Undervisning/vejledning i medicinregning. - Reflektere over og beskrive sygeplejerskens opgaver og ansvar i forbindelse med dispensering. - Viden om opbevaring af medicin. - Vurdere relevante observationer af virkninger og bivirkninger hos en patient i forbindelse med medicingivning. - Reflektere over sygeplejerskens samarbejde med patient og samarbejdspartnere i forbindelse med håndtering af medicin. - Reflektere over information og vejledning til patienten og eventuelt pårørende i forbindelse med håndtering af medicin. Kliniske retningslinjer og standarder - Kendskab og viden om de e-dok dokumenter vi hyppigst bruger i afdelingen som består af både regionale og lokale kliniske retningslinjer. - Kan søge i e-dok og koble retningslinjer til sygeplejefaglige interventioner. Teknologier i pleje og behandling - Kan anvende blodtryksmåler, dråbetæller, opus 5 senge, Accu - check, SAT måler, digital termometer, ilt og sug. Udvikling af sygepleje Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Viden om hvad en utilsigtet hændelse (UTH) er samt viden om hvordan utilsigtede hændelser håndteres i afdelingen. - Der arbejdes i afdelingen med emner, der er udstedt af Region Midt Strategi for Hospitalsenheden Horsens , hvor der p.t. er fokus på - faglig udvikling, - dialog som værktøj, - strategisk ledelse med handlekraft se pensumlisten - Ugentligt er der et eller flere sygeplejefaglige emner oppe i et fælles forum, hvor der fx præsenteres nye patienter, nye tiltag i forhold til behandling, undervisning af læger. Forskningsprocessen - Er aktuel ad hoc. 7/12

8 Velfærdsinnovation og entreprenørskab - Ugentligt tavlemøde ved den innovative tavle, hvor alt personale har mulighed for at komme frem med gode ideer, der har givet anledning til undring, som kan have værdi for patienter og/eller personale. I fællesskab snakkes der frem til løsningsforslag og prøvehandlinger. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde Sundhedsvæsnets opbygning og virkemåde - Organisatorisk opbygning af afdeling, se Organisatoriske forhold. - afdeling arbejder efter virksomhedsgrundlag og værdier som findes i E-dok. - Viden om at i E-dok er der beskrevet, hvordan samarbejdet tværsektorielt er organiseret, et eksempel på tværprofessionelt samarbejde er adgangsvej, hvor patienterne følges i Klinik for dialyseadgangsvej på AUH, Skejby Nefrologisk afdeling. - Viden om, at der i E-dok er der beskrevet, hvordan vi samarbejder om at overflytte patienter til anden afdeling. Ansvarsfordeling mellem institutioner og professioner - Refleksion over ansvarsfordeling mellem institutioner og professioner. - Viden om hvilken hverdag kommer patienten fra, og hvilken hjælp har han/hun modtager i andre dele af sundhedsvæsnet? - Er der en fremadrettet plan? Lovgrundlag og etiske dilemmaer Viden om; - patientrettigheder - tavshedspligt, dokumentation og diskretion. - kommunikation mellem professioner og sektorer - det at agere i et offentligt rum fx når der afholdes samtale, undervisning, vejledning på en flersengsstue - samtaler omkring seksualitet - valg af ophør med dialysebehandling - ventetid op til transplantation - ønsker patienten genoplivning? overvejelser om hvordan spørges der ind til dette - magtrelation mellem sundhedspersonale og patienter Patientrettigheder og patientsikkerhed - Viden om patientrettigheder ift. patientklager ud fra gældende retningslinje i E-dok. - Patientidentifikation fx ved modtagelse af patienten. - Patientsikkert Sygehus som Hospitalsenheden Horsens er en del af, hvor der fx er fokus på reducering af infektioner og tryksår. - Viden om betydning af at MidtEPJ logges af når pc en forlades. 8/12

9 Studiekompetence Informationskompetence - Anvender situationsbestemt kommunikation i samspil med patienten, hvor der informeres og argumenteres med sygeplejefagets værdier, teorier, metoder og begreber, aktuelle emner kan fx være blodtryksmåling, kostvejledning, blodsukkermåling, insulingivning. - Viden om brug af ISBAR. Selvevaluering - Er aktiv i egen uddannelse, ved fx brug af Praktikportalen, hvor du har beskrevet din plan/mål for ugen samt evaluering af denne. - Er bevidst om eget aktivitetsniveau og egen kompetence. Læreprocesser i teori og klinik - Færdighedsmodellen, sygeplejeprocessen, SOLO taksonomier, koble teori på praksis med afsæt i forskningsbaseret viden herunder E-dok. - Studiebesøg på anden afdeling eller i primærsektor. - Klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. Vurdering af patientens/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering. Vurdering af patientens/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspillet mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø. Didaktisk metode, herunder vurdering af patientens/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. Elektroniske systemer til Dokumentation af patient-/borgerforløb. Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige. Refleksionsmetoder: Kollegial mono-og tværfaglig refleksion. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet (Retningsliner, E-dok m.m.). Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet. 9/12

10 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisnings- og arbejdsformer tager udgangspunkt i semesterets læringsudbytte og rammer. Du vil møde et bredt spekter af undervisningsformer i semesteret, herunder digitalt medierede formidlings- og læringsværktøjer. Disse er beskrevet i den teoretiske studieplan og den kliniske studieplan. Du skal forvente, at alle undervisningsformer indebærer høj grad af studieaktivitet. Metoder til klinisk vurdering Klinisk beslutningstagen. Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje/handlinger og evaluering. Vurdering af patientens kliniske tilstand, fx registrering af vitale værdier(toks), ernæringsscreening og smertevurdering VAS, ISBAR. Model for praktisk færdighedsudøvelse, med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Sygeplejefaglige optegnelser i MidtEPJ og TDMS. Didaktisk metode, herunder vurdering af patientens læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning og vejledning. solotaksonomier 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for den første uge af det kliniske praktikforløb, med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Inden samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Forud for praktikstart laver den studerende en præsentation af sig selv samt beskrivelse af det tidligere kliniske praktiksted i Praktikportalen. I afdelingen er der et ønske om at denne præsentation ligeledes kommer på personaleopslagstavlen fulgt af en kort mundtlig præsentation af dig selv. Ugentlige refleksions-, planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Den studerende forbereder sig til disse samtaler ud fra hvad, der er aftalt fra gang til gang samt aktuelle emner. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. Der afholdes midtvejsevaluering 10/12

11 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Bed - side undervisning Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet på stuen samt i personalerummet. Deltage i stuens fælles opgaver og rutiner. Deltage i Refleksionspil på tværs af afdelinger Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Der kan planlægges med to møder mellem studerende, klinisk vejleder og UC underviser. Det ene møde retter sig mod den obligatoriske studieaktivitet, det andet møde kan bestemmes lokalt. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point svarende til sider Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. På 3.semester betyder det at: Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem sider. Den studerende opgiver mellem sider. 11/12

12 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Der kan ikke planlægges med længere studiefri perioder ud over de ferieperioder der er anført på praktik.via.dk. Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 12/12