Kartoffelrækkerne 4.11
|
|
- Carl Kronborg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11
2 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster Søgade, skole- og etagebebyggelse nord for Voldmestergade, Øster Farimagsgade og Webersgade. Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe arbejderne kunne nyde grønne områder og have mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker dvs. den sunde krop, og derfor opstod også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler bygget efter samme princip. En særlig dansk variant af at give arbejderne lys og luft er kolonihaveforeninger, der også gav mulighed for at dyrke grøntsager til Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der i Kommuneplan 2011 er i afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.11 Kartoffelrækkerne, på kortet markeret med den blå oval. 2
3 eget forbrug. Det kom til at få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Boligforeninger Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte hidtil usete koncentrationer af dårlige boliger. Som følge heraf opstod en række tiltag i form af kooperativer, andelsboligforeninger, offentlig støtte til opførelse af boliger, ligesom kommunen også selv har stået for en række markante byggerier i forsøg på at afhjælpe den udtalte boligmangel, der først med mulighederne for at opføre boliger som en industrialiseret proces kunne mindskes væsentligt. Byens læger og præster tog omkring 1850 initiativet til opførelsen af hovedstadens første almennyttige boligbyggerier. Fra midten af 1860'erne opstod nye initiativer. Som eksempel bør nævnes den kooperative Arbejdernes Byggeforening (stiftet i 1865), der efter engelsk mønster bygafgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde landskabsflader Eckersberggade. gede på princippet om hjælp til selvhjælp. I 1898 inspirerede en ny lov om statslån til gode og sunde arbejderboliger til dannelse af mange lokale boligforeninger, der ofte byggede dobbelthuse i tidens haveboligstil. I 1912 fik arbejdernes boligbevægelse sit gennembrud, da københavnske byggefagforeninger stiftede Arbejdernes Boligforening. Den alvorlige bolignød under 1. Verdenskrig og i begyndelsen af 1920'erne tvang stat og kommuner til at gå ind med en støtte til og styring af boligbyggeriet, og kom- 3
4 Den fortsatte boligmangel i 1940'erne og 1950'erne forsøgte man at afhjælpe gennem offentlig støtte og ved at industrialisere byggeriet. Omkring 70% af de eksisterende almennyttige boliger er opført efter 1960 hovedsageligt i perioden Begrundelse Kartoffelrækkerne er et af de første og mest helstøbte eksempler på rækkehusbebyggelse opført med henblik på at skaffe arbejderklassen gode hygiejniske boliger, som de kunne betale. Arkitekturen afspejler byggeforeningsideens ønske om social forbedring, og arkitekten vandt adskillige udenlandske priser for disse huse. Området fungerer i dag som et attraktivt boligområde, hvor de gedigne huse og små haver fortæller historien om datidens idealer om sunde boliger, lys og luft, også for arbejderne. 4 Husrækkerne spænder alle mellem Østerfarimagsgade og Øster Søgade Kulturmiljøets bevaringsværdier munen byggede selv et stort antal arbejderboliger i disse år. Fra 1933 ydede staten igen lånestøtte til sociale boligselskaber og i 1940'erne og 1950'erne desuden til små såkaldte statslånshuse. Selvom den første lov om offentlig støtte til byggeri blev vedtaget i 1887, var det først i 1933, at den almennyttige tanke bag de sociale boliger blev lovfæstet, så kun godkendte boligforeninger og -selskaber kunne få offentlig støtte. Kulturhistorie Den samlede bebyggelse, herunder grundideen, der afspejler sig i strukturen med rækkehuse der to og to danner par med smalle gårde imellem og med små individuelle forhaver ud til gaden, mulighed for butikker m.v., samt den karakteristiske byggestil. Af hensyn til forsvaret af København måtte der oprindeligt ikke bygges umiddelbart foran voldene. I stedet blev der dyrket kartofler. Da husene så sidenhen blev opført side om side på elleve gader i snorlige rækker, som plan- Høyensgade - husrækkerne varieres med gavlhuse placeret i en rytmisk takt, som varierer i de forskellige gader der har forskellige længder.
5 Den fuldt udbyggede bebyggelse i begyndelse 1900-tallet Øster Farimagsgade 1915 ter på en mark, kaldte man dem for Kartoffelrækkerne. Husene er opført af Arbejdernes Byggeforening i årene Foreningen var blevet oprettet af Burmeister og Wains arbejdere i 1865 på opfordring af lægen Frederik Ferdinand Ulrik. Med baggrunden i de elendige boligforhold arbejderne var henvist til i den sammenpressede by, blev det foreningens formål "at opføre små beboelseshuse, der overgå til selveje, og samtidig virke som sparekasse". Det blev en del af arbejderklassens kamp for værdighed og selvstændighed, at de selv opførte deres boliger. Det førte til en række byggerier, hvor bebyggelse og arkitektur udvikledes: Sverrigsgade på Amager (186771), Schønbergsgade på Frederiksberg ( , nu nedrevet), Gernersgade og Krusemyntegade i Indre By (187277), Olufsvej på Østerbro ( ), Kartoffelrækkerne på Østervold ( ), Humlebyen på Vesterbro ( ) og Kildevældsgade ( ). Foreningen lukkede (likvidation) den 18. september 1974 efter af have opført huse i Københavnsområdet. Ordentlige boliger, og lys og luft var et bærende princip for foreningens byggerier, men de måtte heller ikke blive så dyre, at målgruppen ikke havde råd til at bo der. Grundplanen blev derfor holdt så lille, at man akkurat kunne klemme sig under byggevedtægtens regler for skattefrihed for små lejligheder, og de 2½ etages huse var oprindeligt beregnet til 2 familier. Gas og vand var indlagt fra starten, og man opvarmede med kul i kakkelovne på hver etage. I gården var der fælles lokum, der blev tømt en gang om ugen. Gaderne fik overvejende navne efter danske guldaldermalere, et udtryk for at ud over den sociale indignation, så var tanken om mennesket som et åndeligt væsen en vigtig forudsætning for dannelsen af Arbejdernes Boligforening. Søfronten ud til Øster Søgade 5
6 Husfacader mod Voldmestergade Husfacader mod Wideveltsgade Efter en forslumningsperiode, hvor de fleste huse efterhånden var udlejningsejendomme med 3 lejemål i hvert hus, blev bebyggelsen fra 1970 erne revurderet og erklæret bevaringsværdigt, og det blev tilladt at nedlægge lejemål og få husene godkendt som enfamiliehuse. Området fik status, og det er i dag et attraktivt boligområde for den kreative og intellektuelle del af middelklassen. Kartoffelrækkerne er samtidig en synlig fortælling om en vigtig periode i de københavnske arbejderes historie. neafskæringer og føres omkring hjørnet mod hinanden så de danner par to og to, adskilt af en portmur, hvilket giver den karakteristiske front mod disse to veje. Mod Øster Farigmagsgade var bebyggelsen forsynet med butikker i stueetagen. Mellem husrækkerne er der et lille gårdrum til hvert hus, og mod gaderne er der små forhaver ud til de delvist lukkede veje, med beplantede opholdsrum som tilsammen giver et meget frodigt indtryk. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Kartoffelrækkerne er bygget i årene efter engelsk forbillede med Frederik Bøttger som arkitekt, og består af 480 rækkehuse i 2 ½ etage placeret langs 11 parallelle gader, der løber mellem Øster Søgade og Øster Farimagsgade. Ved enderne har husstokkene skrå hjør- Husenes arkitektur er præget af tidens stil, historicismen, og er opført i gule mursten med bånd i røde sten og stikbuer over vinduer. Det giver mindelser om Christian Hansens byzantiske stil, som han havde taget med sig hjem fra sin tid i Grækenland, og som ses i det nærved liggende Kommunehospital. Der er variation i husrækken ved at enkelte huse med rytmiske intervaller er udført som gavlhuse. Det enkelte Typisk gade hvor de små forhaver er med til at give det frodige udtryk, her Høyensgade 6
7 Hjørnet af Øster Søgade og Skovgaardsgade hus understreges yderligere ved at brandgavle er ført op over taget og bryder de lange tagflader. Bebyggelsen er opført over en periode på 16 år, og husenes arkitektur skifter lidt og giver de forskellige gader deres egen karakter, men bygningerne holder sig inden for den samme overordnede struktur, så den samlede bebyggelse med de mange ensartede huse har en klar identitet, med variationer i de enkelte gader. Sårbarhed - Nuværende sikring Hele bebyggelsen er omfattet af en bevarende lokalplan. Lignende eksempler Olufsgade, Humleby og Kildevældskvarteret. Kilder Bydelsatlas Indre By/ Christianshavn Arkitektur Guide København Kartoffelrækkehåndbogen Danmarks Arkitektur, Enfamiliehuset Udviklingsmuligheder Kulturmiljøet er et velfungerende og attraktivt boligområde, der bør bevares som det er. København 2014 Skovgaardsgade 7
8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
Kildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereAssistens Kirkegård 4.17
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereGENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer
GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereVestre Kirkegård 4.18
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vestre Kirkegård 4.18 4.18 Vestre kirkegård Periode Moderne tid Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af
Læs mereDet forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Kartoffelrækkerne. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro. Bevaring m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 115 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Kartoffelrækkerne ndre Østerbro Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK Marts 1988 LOKALPLAN NR. 115
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Refshaleøen - B&W 3.6 3.6 REFSHALEØEN - B&W Periode Industrialiseringens første periode indtil 1855 Det industrielle opsving (1870-1885) Industrialiseringen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR 79
KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet
Læs mereBILAG 2 UNGDOMS- OG FAMILIE- BOLIGER I CARLSBERG BYEN
BILAG 2 UNGDOMS- OG FAMILIE- BOLIGER I CARLSBERG BYEN JUNI 2019 Indhold: OVERSIGT s. 2 UNGDOMS- OG FAMILIEBOLIGER I CARLSBERG BYEN s. 3-4 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 5 Ungdomsboliger ved AAB Illustration: JJW
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs merePrioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst
Prioriteringsnotat Dato: 9. august 2017 Sagsb.: Malene Høyer Pedersen Sagsnr.: 17/24003 Dir.tlf.: 72 36 30 65 E-mail: malpe@holb.dk Prioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst Bilag
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereEmne: Orientering om nedrivning og nybyggeri på ejendommen Låsbygade 21, Kolding
Notatark Emne: Orientering om nedrivning og nybyggeri på ejendommen Låsbygade 21, Kolding 23. maj 2019 - Sagsnr. 19/10963 - Løbenr. 127522/19 San B. W. Property ApS ejer af ejendommen Låsbygade 21, 6000
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereHistorien om Ringparken
Historien om Ringparken Fortællinger fra og om Ringparken Svend Erik Christensen Forord I 2013 var det 60 år siden af første etape af det almene boligbyggeri Ringparken i Roskilde stod færdig. Ringparken
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereRudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009
Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009 Kulturmiljø Kunstnerbyen Tidsepoke Ca. 1840 - i dag "Andelstid, industrialisering, m.v.") Nummer 30
Læs mereAnsøgeren sendte herefter et revideret projekt. Det nye forslag er mere på linje med andre ansøgninger om dobbelthuse.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 17-11-2017 Sagsnr. 2017-0355010 Bilag 11 Knuthenborgvej 11 Teknik- og Miljøudvalget har den 27. marts 2017 besluttet, at der skulle
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs merebilag 2 nybyggeri af almene boliger
bilag 2 nybyggeri af almene boliger NOVEMBER 2018 Indhold: OVERSIGT s. 2 STORE SOLVÆNGET s. 3 baggrund OG ØKonomi s. 4 Illustration: Store Solvænget, 3B ONV Arkitekter / JAJA Architects oversigt Intro
Læs mereFra kaserne til boligområde
Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:
Læs mereRetningslinjer for tæt-lav boligbebyggelse i Herning Kommune
Retningslinjer for tæt-lav boligbebyggelse i Herning Kommune Maj 2018 Baggrund Byggesagsbehandlere og planlæggere oplever uklarhed om begrebet tætlav boligbebyggelse og administra onspraksis for projekter
Læs mereInfills når byerne trænger til en fyldning
Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade
Læs mereHelsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn.
Helsingør Det smalle farvand mellem Danmark og Sverige har i århundreder været et stærkt befærdet internationalt farvand. Der opstod derfor tidligt en beskæftigelse for fiskere, færgefolk og søfolk som
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereB æks tien. Område. Kommuneplantillæg
H olbæ k moto pv e j K a ller u B æks tien Område 3831 r v e je n Kommuneplantillæg Tillæg nr 19 til Kommuneplan 2014 U Indledning Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en
Læs mereFAB - 20 FAMILIEBOLIGER I HAARBY FAB - Boliger i Hårby, Udvikling af boliger / sags. nr
FAABORGVEJ SYRENVEJ SYRENVEJ SYRENVEJ BLOMMEHAVEN FAB - 0 FAMILIEBOLIGER I HAARBY FAB - Boliger i Hårby, Udvikling af boliger / sags. nr. 70-07.0.0 FYNS ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB HAARBY 0 almene familieboliger
Læs mereVURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019
Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereBOLIGER OG BYGGERI, M.M.
BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Holger Petersens Tekstilfabrik 3.2
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Holger Petersens Tekstilfabrik 3.2 3.2 HOLGER PETERSENS TEKSTILFABRIK Stedet Kulturmiljøet omfatter hele fabriksanlægget med boliger mod Tagensvej.
Læs mereLokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. august 2016 Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1009,
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereOmdannelse af Kommunehospitalet
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 10. februar 2017 Omdannelse af Kommunehospitalet Dette materiale omhandler et område nær dig. I forbindelse med udflytning af sygehusfunktionen til Aarhus
Læs mereBOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE POTTERGADE 9 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.05.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:
Læs mereNye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM sygehus Arkiv nr. Løbenr. 60 1 Sammenfatning sygehus
Læs mereNYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018
NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes
Læs merekrøyer hus i carlsberg byen
krøyer hus i carlsberg byen Bygningen danner overgang fra det gamle Vesterbro til det nye bykvarter, og reflekterer både boligkarréerne på Vesterfælledvej og de historiske Humleby-rækkehuse, som nabo mod
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 53 UDVIDELSE AF KULTURMILJØET BOULEVARDKVARTERET SEPTEMBER 2019
AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Forslag til Kommuneplantillæg nr. 53 UDVIDELSE AF KULTURMILJØET BOULEVARDKVARTERET SEPTEMBER 2019 Høring indtil: 15. nov. 2019 Informationsmøde: 22. okt. 2019 kl.
Læs mereForord. Jesper Nygård, administrerende direktør, realdania
Jesper Nygård, administrerende direktør, realdania Forord Byggeforeningskvarterer som Humleby og Kartoffelrækkerne, der i dag er noget af det allermest attraktive og dyre boligbyggeri i København, blev
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereRIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer
RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer INDHOLD INDLEDNING 2 Kort over området RIALTO TEATRET I DAG 3 Eksisterende forhold MODEL A 6 Beskrivelse Volumenstudier Referencebilleder MODEL B 9 Beskrivelse
Læs mereStevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem
Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område
Læs mereForvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik på at opføre helårsboliger.
NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Planafdelingen Ansøgninger om udstykning i landzone forår 2017 Forvaltningen har gennem det seneste halve år modtaget otte ansøgninger om udstykninger med henblik
Læs mereDen gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereK L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER
COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereLOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø
LOKALPLAN NR. 078 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2014 Rønne # # # Nexø Bevarende lokalplan for sammenhængende dobbelt-og rækkehusbebyggelser i Rønne og Nexø Februar 2014 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget
Læs meredispositionsforslag. arkitektur proces. Søparken. 25 nye almene boliger i Ansager
22.05.2019 - dispositionsforslag Søparken 25 nye almene boliger i Ansager arkitektur proces Nyt boligområde i det østlige Ansager På kanten mellem land og by I tæt samarbejde med Alfabo og Ansager Byudvikling
Læs merePlus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A.
Punkt 8. Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) - 175 ungdomsboliger - skema A. 2012-50176. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene
Læs mereINDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED DENNE HØRING INVITERER AARHUS KOMMUNE TIL INFORMATIONS- OG DEBATARRANGEMENT I AULAEN PÅ AARHUS UNIVERSITET HVOR BL.A. RÅDMAND KRISTIAN WÜRTZ BYDER VELKOMMEN
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereDet ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 20-11-2017 Sagsnr. 2017-0355010 Bilag 8 Koreavej 8 Teknik- og Miljøforvaltningen har den 23. august 2017 modtaget en ansøgning om
Læs mereLiselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014
Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.
Læs mereKøbenhavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer.
Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 24.9.2008. Vedr. forslag til lokalplan Carlsberg II Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereBilag 1. Nordre Havnevej 2 Opført: Røde mursten og rødt tag. Bevaringsværdigt: Ja
Nedenfor er husene på Præstevænget anno 1960 sammenlignet med husene, som de står anno 2016. Skråfotos er fra Det Kongelige Biblioteks samling og er optaget i 1960. En del af husene har undergået forandringer,
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereLOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan
Læs mere