Dorthe hjemmet 40 år 14. august 2009

Transkript

1 Dorthe Hjemmet 40 år 14. august 2009

2 Indhold Forord Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Rita Bæk, Fortvej 19, 2610 Rødovre Interview med Rita Bæk beboer på Dorthe Mariehjemmet En drøm bliver til virkelighed Af bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav En nydelig svane Interview med Martin Rubow, leder af Rubow Arkitekter, som har stået for ombygningen af Dorthe Mariehjemmet Tillykke med 40 års jubilæet Af Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune Gartneri, hotel og plejehjem Interview med Daisy Filipsen, mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune og medlem af Dorthe Mariehjemmets bestyrelse.. 27 Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin,forstander på Dorthe Mariehjemmet Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra 43 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet Læge på plejehjem i 40 år Af overlæge, dr. Med. Jette Ingerslev, Medicinsk afdeling, Glostrup Hospital Fremtidens ældrepleje Interview med Niels Bøttger-Rasmussen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning Geriater som fast norm har lange udsigter Af Marianne Metz Mørch, overlæge, Geriatrisk afdeling, Århus Universitetshospital Fra uniformer til mennesker Interview med Mie Juul, tidl. forstander på Dorthe Mariehjemmet Som Fugl Fønix Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet

3 Forord Af Flemming Høj Jermiin Det er i år 10 år siden, Dorthe Mariehjemmet indgik driftsoverenskomst med Rødovre Kommune. Alene af den grund er der anledning til at markere et jubilæum. Men ikke mindst fire års byggestøv lægger vi nu bag os, samtidig med at 2009 er 40-året for, at et krakket hotel her på Københavns vestflanke blev plejehjem. Ikke fordi det var særlig velegnet, men snarere fordi det lå her. Igennem 40 år har et stort antal mennesker levet og boet her. Mange er også døde her. Her er blevet grinet og grædt, smilet og surmulet, tænkt og talt. Sunget og danset. Sørget og festet. Her er blevet levet. På gode dage og på dårlige. Her gik byggematador Bøje Nielsen, formentlig i sine store træsko, da han var på højden af sin kunnen. Her byggede han et hotel efter et koncept, som vi i dag må trække på smilebåndet af. Og her har hundredvis af medarbejdere tjent deres løn og ydet deres del til et velfungerende plejehjem. Dorthe Mariehjemmet tilvejebragte grundkapitalen på syv procent af byggeomkostningerne og gjorde det derved muligt at få ombygningstilladelse. 3

4 Det er efter den store og gennemgribende renovering og udbygning at vi her ved 40-årsdagen kan tilbyde beboere og medarbejdere smukke og tidssvarende rammer om hverdagen. er sket under en parole, som tager udgangspunkt i at fokusere på, hvor langt vi er kommet og ikke, hvor langt vi endnu skal gå. Vi har historien med os og er rustede til morgendagen. Dette lille skrift understreger denne pointe. Dorthe Mariehjemmet har gået en lang vej over disse 40 år. Men det Flemming Høj Jermiin Forstander Rødovre, juli 2009 Det nyrenoverede Dorthe Mariehjem set fra Fortvej. 4

5 Rita Bæk, Fortvej 19, 2610 Rødovre Interview med Rita Bæk, beboer på Dorthe Mariehjemmet Hun læser mange biografier, og hun har også skrevet sin egen. På computer. Rita Bæk fortæller om et langt liv og om sin dagligdag på Dorthe Mariehjemmet. Rita Bæk på 90 år tager imod på tredje sal i sin hyggelige bolig. Her står et stueorgel, som hun dagligt spiller på, en sofa, et par lænestole, en skrivemaskine, sofabord, seng og en bogreol med især biografier, bl.a. Stauning, Anker Jørgensen, Nelson Mandela, Bill Clinton, Hillary Clinton og Johannes Møllehave. Samt fotoalbum med minder fra et langt liv. For et par år siden skrev hun sine erindringer. Både præsten og medarbejderne på Dorthe Mariehjemmet havde opfordret hende til det. Det kunne jeg ikke rigtig se meningen med. Jeg havde jo ikke bedrevet noget særligt blot levet et almindeligt liv. Og hvem skulle dog have interesse i at læse om det? Men præsten sagde, at det var vigtigt for eftertiden at vide, hvordan livet havde formet sig i min tid. Jeg begyndte at skrive i hånden, og efter to forsøg, der endte med, at jeg rev det skrevne i stykker, fik jeg mulighed for at lære at anvende en computer, og så kom der gang i det, fortæller Rita Bæk, der er uddannet som dansk-tysk korrespondent og har lært både stenografi og blindskrift. 5

6 Dans, højskole, høns og frugt Rita Bæk er født i København i Hendes far var garver og moren havde været husassistent. Hjemmet rummede megen kærlighed, og det skulle siden præge den lille pige. Hun elskede dans og gik til undervisning og konkurrencer det meste af sin ungdom, samtidig med at hun passede kontorjob. Gennem højskoleforeningen havde hun meldt sig til folkedans, og her traf hun sin mand, Peder Bæk, som var fra Jylland. Efter nogle år i København, slog parret sig ned i Jylland og startede en vognmandsforretning. Et par år senere købte de en ejendom på Fyn, hvor de ville drive hønseri. Men hønsene blev syge og måtte aflives, så ejendommen blev solgt med tab. Nu indledtes et langt kapitel med frugtforretning i København. Først på Nørrebro, siden i Valby og til sidst på Islevbrovej, hvor frugt og grønt blev udvidet med blomster samt en blomsterbinderske. I over 30 år har jeg solgt frugt og grønt, og de første år skulle jeg også tage mig af vores datter og lave to retter mad hver dag. Under krigen lavede jeg mad på brændekomfur og fyrede med tørv. Det var ikke altid nemt. De søde medarbejdere her på Dorthe Mariehjemmet spørger ind imellem, om jeg ikke har lyst til at deltage i madlavningen, men da må jeg sige nej. Jeg har skrællet de kartofler, jeg skulle skrælle i dette liv, siger Rita Bæk med et smil. Musikalsk onsdag Det er onsdag formiddag, og der er fællessang med pianist i den store sal. Et lille halvt hundrede beboere samt personale er mødt op. Pianisten Børge Rasmussen deler sanghæfter ud med danske sange kendt fra Højskolesangbogen. Vi indleder med Hvor smiler fager den danske kyst og Jeg elsker de grønne lunde. Børge Rasmussen fortæller anek- 6

7 Hver onsdag formiddag er der underholdning med sang og spil. Rita Bæk er en trofast deltager. 7

8 doter om bl.a. H.C. Andersen, Carl Nielsen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen. Vi synger Jylland mellem tvende have og Den danske sang er en ung blond pige. Rita Bæk har en fin og klar sopran. Hun har tidligere på dagen øvet sig på sit stueorgel og spillet Der står et slot i Vesterled og Guten Morgen, gute Nacht. Nu spænder Børge Rasmussen sin guitar om skulderen og giver et par viser til bedste, bl.a. den om russeren på Østergade, Halifussikappilamminussikovsky. Børge Rasmussen underholder en god times tid med sang, spil og historier. Hvis I ikke kan tage de høje toner, så gør det ikke noget, for det kan Rita, siger han og nikker mod Rita Bæk, som beskedent vifter ham af med hånden. Fra Kamstrupvej til Dorthe Marie I løbet af den tid Rita Bæk og hendes mand havde frugtforretningen på Islevbrovej, havde hun haft en periode på seks år, hvor hun forfattede lejlighedssange og tilbød maskinskrivning. Hun er dygtig ved et tastatur, men da hun skulle skrive sine erindringer på computer, gik der en rum tid, før hun blev gode venner med maskinen. Rita Bæk er dog ikke bange for at prøve nye veje. Hun har i en sen alder taget tegning op og har stor fornøjelse af det. Navnlig er hun dygtig til at tegne og farvelægge blomster. Hun blev enke i 1987 og solgte huset, de havde boet i. Sammen med datteren købte hun et hus på Kamstrupvej med to boliger, og der flyttede hun ind med datteren og de to børnebørn. Det gik fint i mange år. En dag skulle Rita Bæk genbestille noget medicin, hun plejede at få, men et eller andet må være gået galt, for hun fik nogle piller, som langsomt men sikkert svækkede både fysik og hukommelse. Til sidst kunne hun hverken støtte på benene eller genkende sine børnebørn. 8

9 Hun havnede på Nordvang, hvor en læge fik fjernet den fatale medicin, og hun kom sig. Dernæst blev hun anbefalet at søge på plejehjem. Det var jeg ikke meget for, men jeg kunne jo ikke klare mig derhjemme, så der var ingen vej uden om. Den 13. marts 2006 kom jeg til Dorthe Mariehjemmet. Jeg kunne ingenting skulle have lift til alt. Jeg så nogle af de andre beboere benytte rollator. Sådan en ville jeg også gerne bruge i stedet for kørestolen. En sød medarbejder ved navn Ayse hjalp mig med at træne benene. Jeg gik forsigtigt med rollatoren foran mig, og Ayse gik med kørestolen lige bag mig, så jeg På Rita Bæks sofabord står et foto af hendes mand, Peder Bæk. Der ligger også altid den bog, hun er i gang med. For tiden er det en biografi om Stauning. 9

10 kunne sætte mig ned, hvis det blev for meget. Hver dag kunne vi gå et lille stykke længere, og i dag klarer jeg mig fint alene ved hjælp af rollatoren, siger Rita Bæk. Plan i dagen Hun var skeptisk over for plejehjemmet i begyndelsen, men den skepsis er afløst af glæde. Hver morgen ringer hendes vækkeur klokken seks, for man må jo have plan i dagen, som hun siger. Hun vasker sig og klarer al hygiejnen selv. De rare medarbejdere tror ikke rigtig på, at jeg kan klare at vaske mig, så de kommer en gang imellem og tager mig i bad. Så bliver jeg bare vasket to gange den dag, ler hun. skridt fra egen dør til elevator. Dernæst øver hun sig på sit elorgel med sange fra Højskolesangbogen i en god times tid. Somme tider kan personalet lokke hende til at spille lidt på det klaver, der står i dagligstuen, men Rita Bæk spiller helst uden for meget publikum. Efter frokost kommer hun ofte til at tage det, hun kalder en lille ufrivillig lur, og dernæst kan hun finde på at tegne, læse eller gå tur i den nye japansk-inspirerede have. Om onsdagen er der som sagt fællessang, og om torsdagen går hun til stolegymnastik og stoleboldspil. Hun bruger også jævnligt plejehjemmets motionscykel, og rekorden blev for nylig sat til 5,2 km. Klokken otte går hun ud i spisestuen og får morgenmad, og klokken ni træner hun op og ned ad gangene. Den store tur på 150 skridt fra egen dør og helt ned til enden af gangen eller den mindre tur på års fødselsdagen 13. juni 2009 blev fejret både på Dorthe Marie med lagkage, flag, vin og sang og med familien, bl.a. datteren og de to børnebørn, der er 30 og 24 år. 10

11 Hver dag spiller Rita Bæk på sit stueorgel. Hun er især glad for repertoiret i Højskolesangbogen. 11

12 12

13 En drøm der bliver til virkelighed Af bestyrelsesformand Kai-Ole Gustav Det begyndte en dag i slutningen af forrige århundrede under en overskyet himmel. Forlydender ville vide, at Københavns Kommune planlagde at opsige driftsoverenskomst med sine eksterne plejehjem, for økonomien trykkede. Denne beslutning var ikke alene truende for Dorthe Mariehjemmet. Den var eksistenstruende for mange plejehjem, og flere måtte da også lukke. Men der viste sig en vej ud af miseren for Dorthe Mariehjemmet. Hjemkommunen Rødovre manglede plejehjemspladser. Og vi kunne så tilbyde vore 68 boliger i driftsoverenskomst med Rødovre kommune. Samarbejdet blev etableret i 1999 mellem Rødovre kommune og Dorthe Mariehjemmets bestyrelse og fungerer i dag næsten som i et ægteskab med lykkelige stunder og lidt tungere tider. Men det kører, og det holder! Og den gamle driftsoverenskomst vil inden længe blive erstattet af en egentlig kontrakt. Samtidig skabtes der grundlag for, at bestyrelsens største drøm kunne realiseres, nemlig at bringe vore boliger op på tidssvarende høj kvalitet. Der viste sig ikke alene mulighed for at realisere denne drøm, men endda at kunne udfylde et behov for yderligere boliger. Ny lovgivning og administrative omlæg- 13

14 ninger gjorde dette muligt sammen med den betryggende kendsgerning, at Dorthe Mariehjemmet som selvejende institution er herre i eget hus. Men opgaven viste sig alligevel at være enorm: En ekstra etage på bygningen med nye boliger samt renovering af de eksisterende, altså i alt 90 moderne plejevenlige boliger organiseret i et nyt boligselskab. Det viste sig at blive en opgave til ca. 160 mio. kr. Og opgaven blev ikke just lettere af, at det var et ufravigeligt ønske fra vores samarbejdspartnere i kommunen, at beboerne ikke skulle forlade hjemmet under denne gennemgribende renovering. Det blev en lang og arbejdskrævende proces både administrativt og teknisk. Dorthe Mariehjemmets Bestyrelsesmedlemmer og forstanderen for Dorthe Mariehjemmet: Daisy Filipsen, Kai-Ole Gustav, Tove Barfoed, Flemming Høj Jermiin (forstanderen), Grethe Hostrup og Kirsten Ærø. Vivi Skriver kunne ikke være til stede da billedet blev taget. 14

15 paraplyorganisation, Fonden Mariehjemmene, trådte med sin specielle ekspertise behjælpeligt til. Det daglige tilsyn blev betroet til vores forstander Flemming Høj Jermiin suppleret af et arbejdende forretningsudvalg med repræsentanter fra Fonden Mariehjemmene og mig som formand for bestyrelsen. Det hele kom til at tage sin tid. Det blev et møjsommeligt og kringlet forløb at få alle tilladelser igennem. Der var megen forsigtighed, hvilket kan være rimeligt nok. Ingen i Rødovre havde jo før prøvet at bygge plejeboliger på sådanne præmisser. strabadserne med oprejst pande. Det skal de have en stor tak for! I dag fremstår Dorthe Mariehjemmet ikke alene som en velfungerende helhed af en fond, et boligselskab og en serviceinstitution, men også som flot arkitektur i lokalområdet. Med det forretningskvarter vores bygning også lægger hus til håber vi på også i fremtiden at kunne være med til at bidrage til en god byudvikling. Da Boye Nielsen for 40 år siden byggede sit hotel, kunne han ikke vide, at det ville ende som det Dorthe Mariehjem, vi ser i dag. Der blev lagt mærke til bygningen for 40 år siden. Det bliver der også i dag. Og efter spaden var sat i jorden, fulgte fire år med en tung og besværlig byggeproces, hvor det blev til en del om ere undervejs. Bare af vandskader, der skyldtes uagtsomhed, kan der nævnes 71! Men både beboere og vores personale har gennem årene taget alle Hvornår er en proces slut? Det er svært at sige helt nøjagtigt. Men lad os benytte os af de 40 år og slå en streg i sandet og ønske hinanden et velbegrundet tillykke. Tillykke med fremtiden for Dorthe Mariehjemmet! 15

16 16

17 En nydelig svane Interview med Martin Rubow, leder af Rubow Arkitekter, som har stået for ombygningen af Dorthe Mariehjemmet Historien om det ombyggede og renoverede Dorthe Mariehjem er ifølge arkitekt Martin Rubow historien om den grimme ælling, der blev til en om ikke smuk, så dog nydelig svane. Køn, det var det lange rugbrød, som udgjorde Dorthe Marie ikke, mener Martin Rubow, der betegner opgaven med at renovere hjemmet som en stor arkitektonisk udfordring. Cigarkassen Vi havde en lang cigarkasse med fladt tag, der rummede 68 boliger. Den skulle renoveres og udvides til 90 boliger. Vi satte en tagetage på med skråt tag. Vi laver aldrig flade tage. Det duer ikke til det danske klima. Vores arkitektfirma har udarbejdet en speciel tagetage, som er lige til at sætte på flade tage. Den største udfordring var husets længde. Hvad kunne man gøre for at bryde de mange lige meter? Vi brød ensformigheden med et trappe- og elevatortårn i midten mod gårdsiden og satte glaskarnapper med store ruder i alle boliger, så de var tydeligt markerede. Enhver god bolig har karnap. Der falder meget lys ind, og der er gode udsigtsmuligheder, siger Martin Rubow. Han var hele tide fokuseret på at udforme boliger, som han selv kunne tænke sig at bo i. 17

18 Underetagen, som rummer en lang række butikker og en café, blev markeret med en pergola med glastag, så kunderne kan gå i læ for regn og samtidig få lys ind. Det satte en naturlig grænse for, hvor store skilte, de handlende kunne anbringe foran deres forretninger, og ikke alle var lige begejstrede for den pergola. Men som Martin Rubow påpeger, kan butikkerne nu sætte deres skilte på tværs, hvilket giver en anden opmærksomhed fra kunderne, samtidig med at det bryder den længdemæssige konformitet. Gavlene blev tilført påbygninger, så de skabte en bedre sammenhæng med Rødovrevejs øvrige gavlpartier. Særpræg Indvendigt gjaldt det også om at dele den lange blok op. De lange gange kunne Martin Rubow og hans stab ikke rigtig komme uden om. Korridorer har fanden skabt, mener Rubow. Men man skulle jo kunne færdes i hele husets længde. Sam- Dorthe Mariehjemmet som det så ud før den store ombygning. 18

19 tidig skulle beboerne ikke føle, at de var anbragt på Fredericia Banegård. Løsningen blev seks lommer eller nicher på hver etage. Lommerne består af køkken-spisestue og dagligstue lagt i vinkel og med en halv skillevæg mellem køkken og dagligstue. Der er 6-8 boliger tilknyttet hver lomme, som har sit eget særpræg i vægfarve og møblement. Tidligere havde hver etage en stor fælles spisestue i den ene ende af den lange gang. Nu er nicherne anbragt sådan, at de er synlige for hver af de otte beboere, når de kommer ud af deres bolig. På baggrund af ønskerne fra medarbejdere og den tidligere forstander, Mie Juul, skabte vi de små nicher med køkken-alrum til otte personer, siger Martin Rubow. Hver af de tre etager har desuden et stort, åbent fællesrum. Her er der mulighed for optræden af sangere, musikere og andre kunstnere, og der kan også indrettes trænings- og motionsrum. En anden arkitektonisk udfordring, ud over at bryde husets længde, var Efter ombygningen med en ekstra etage, ny gavl og glaskarnapper på alle boliger. 19

20 Glaskarnapperne har også vinduer i siden. Det skaber mere lys indenfor. Udsigt fra elevatortårnet. husets dybde. Det er 16 meter bredt, og dagslys falder kun fem meter ind. Så der kan nemt blive mørkt på midten. Ifølge Martin Rubow var det ren spekulation at bygge så dybt et hus. Dorthe Mariehjemmet var oprindelig et hotel, og det gjaldt om at bygge så mange værelser som muligt. Rubow Arkitekter satte store vinduespartier i alle fælles-nicher, og samtlige boliger blev som nævnt udstyret med en glaskarnap, hvilket giver et stort lysindfald. Tryghed Boligerne har fået en gennemgribende skønhedsbehandling. Ud over karnapperne er der blevet bygget et tekøkken, og badeværelserne er udvidet, således at kørestolsbrugere kan færdes i dem, samtidig med at medarbejderne nemmere kan udføre deres arbejde. Det var der ikke megen plads til i de gamle badeværelser. Oprindelig ville vi have udstyret boligerne med to værelser. Men det 20

21 var ikke teknisk muligt, og desuden viser al erfaring, at beboerne for langt de flestes vedkommende opholder sig i fællesstuerne det meste af dagen, så det har været vigtigere at gøre fællesarealerne indbydende, frem for at insistere på to værelser i hver bolig, siger Martin Rubow. Arkitektfirmaet har lyttet omhyggeligt til Mie Juuls og medarbejdernes ønsker og erfaringer i forbindelse med ombygningen. Arkitekterne troede først, at det gjaldt om at skabe en masse liv, men ved nu at det er en balancegang mellem liv og fred. forudsætninger vi havde, har vi søgt at omdanne en industribygning til gode og rare menneskeboliger, siger han. Prikken over i et er en gårdhave med små vandløb, broer og dekorative sten. Den er japansk inspireret, og tanken er, at den bliver overdækket, når de grønne planter får vokset sig rundt om træskelettet, der udgør havens tag. Ældre og skrøbelige eller demente mennesker på plejehjem skal have noget at se på og livlighed i passende mængder. Men de skal også føle sig beskyttet i et fredeligt og stille miljø. Det har vi prøvet at tage hensyn til i renoveringen af Dorthe Mariehjemmet. Ud fra de Den japansk-inspirerede have med sten, vand, broer og buske 21

22 22

23 Tillykke med 40 års jubilæet Af Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune Fredag den 14. august 2009 fejrer Dorthe Mariehjemmet 40 år som selvstændig enhed under Fonden Mariehjemmene. En periode som ligeledes afspejler udviklingen i den danske ældrepleje gennem de seneste 40 år. Et stigende antal ældre udfordrede kravene til udbygningen af ældreplejen i kommunerne rundt om i landet, og Dorthe Mariehjemmet indgik som en naturlig del i denne udvikling. Med erhvervelsen af det tidligere hotel på hjørnet af Rødovrevej og Fortvej, blev der i 1969 etableret et plejehjem, der tilgodeså det øgede behov for plejehjem i Københavnsområdet. Jubilæet markerer samtidig de første 10 års samarbejde med Rødovre Kommune samt indvielsen af et flot plejehjem, der lever op til de krav, vi i dag må stille til tidssvarende og fremtidssikrede plejeboliger. Behovet for plejeboliger har over årene også været stigende i Rødovre Kommune, og på den baggrund indgik Rødovre Kommune og Dorthe Mariehjemmet i 1999 en aftale om et samarbejde, der i praksis betød, at det fremover ville være Rødovreborgere, der kunne nyde godt af tilbuddene på Dorthe Mariehjemmet. Dorthe Mariehjemmet blev nu en aktiv del ikke bare af lokalsamfundet, men også af Rødovre Kom- 23

24 munes generelle tilbud til ældre medborgere, samtidig med at det tætte tilhørsforhold til Mariehjemmenes værdier og idégrundlag blev bevaret. Ældreområdet er en stor og væsentlig del af kommunens virksomhed og berører på den ene eller den anden måde mange af kommunens borgere. Området har stor opmærksomhed både fra politisk side og fra den brede offentlighed, og forventningerne, der bliver stillet til os, kræver, at der forsat sker en udvikling af området. Vi har fra Kommunalbestyrelsens side tilført mange ressourcer til ældreområdet, og vores målsætning er, at der er tilstrækkeligt mange ældreegnede boliger, herunder plejeboliger, hvor borgerne kan klare sig bedst muligt, og hvor de i højst mulig grad kan bevare deres uafhængighed og livskvalitet. Jeg vil på Kommunalbestyrelsen vegne lykønske Dorthe Mariehjemmet med 40 års jubilæet og med indvielsen af det nyligt renoverede plejehjem, der kan danne rammen om en god dagligdag for beboere og medarbejdere. Jeg vil ligeledes sige tak for et godt samarbejde gennem de første 10 år. Tak til alle medarbejdere og til bestyrelsen, der gennem årene har skabt en god og tryg ramme for beboerne. På Kommunalbestyrelsens vegne, Erik Nielsen Borgmester 24

25 25

26 26

27 Gartneri, hotel og plejehjem Interview med Daisy Filipsen, mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune og medlem af Dorthe Mariehjemmets bestyrelse På matriklen, hvor Dorthe Mariehjemmet ligger, var der engang et gartneri. Her voksede Daisy Filipsen op, og hun blev siden en krumtap i Rødovre Kommune, da hun i en menneskealder sad i kommunalbestyrelsen. Islevbro 56. Det var telefonnummeret til Fortvej 1, hvor Daisy Filipsens far, Otto Sinius-Clausen, drev et blomstergartneri fra Da var Daisy Filipsen et år gammel. Hun voksede op præcis der, hvor Dorthe Mariehjemmet ligger i dag, og hun havde udsigt til drivhuse og marker. Daisy Filipsen husker en dejlig barndom i landlige omgivelser, hvor hun legede med kattekillinger i stedet for dukker og kørte dem rundt i dukkevogn. Kattemoren bar selv killingerne op i vognen. I grøfterne langs Rødovrevej og Fortvej kunne man finde mange tudser, og grøfterne var velegnede til at lege grøftekælling. Jeg oplevede, hvordan Rødovre udviklede sig fra landkommune til forstadskommune, og hvordan nye veje som Stoubyvej og Nørupvej blev anlagt som sideveje til Fortvej. Her opstod det parcelhuskvarter, vi kender i dag, og for første gang fik jeg jævnaldrende legekammerater, siger Daisy Filipsen. Ud af en gartnerfamilie Hendes far og farbror var udlært 27

28 som gartner hos deres far på Fyn, hvis bror havde gartneri i Vanløse. Daisy Filipsens far, der var født i 1900, byggede sit eget hus på Schweitzerdalsvej, men i 1924 emigrerede han til USA. Han havde ellers klaret sig godt som ansat ved gartneriet Stormly i Vanløse, men han havde udlængsel. Min mor kom til USA et halvt år efter, og min farbror var også taget derover. Mine forældre slog sig ned i Toledo i Ohio, hvor jeg er født. Her drev de gartneri og blomsterforretning. Ved det store bankkrak i 1929 var de tæt på at miste alle deres sparepenge, for netop som de ville hæve, hvad der stod på kontoen, blev rullegardinet trukket ned og banken lukket. Heldigvis havde de penge i en anden bank, og de Lille Daisy med sin dukkevogn i sneen ved siden af sin mor. Billedet er fra midten af 1930erne. 28

29 nåede lige at hæve dem, før også den lukkede. I 1932 rejste de hjem til Rødovre. Daisy Filipsen gik i Islev Skole, som lå i det yderste Rødovre mod nord i Islev, og senere kom hun i Zahles Seminarieskole, hvorfra hun tog realeksamen. Som 16-årig blev hun ansat i valuta-afdelingen i Landmandsbanken. I 1950 mødte hun Hakon Filipsen gennem fælles bekendte. De blev gift i 1951 og flyttede til et nybygget rækkehus på Fortvej i bebyggelsen Islevvænge. Hun fortsatte i banken, mens deres første søn kom i Rødovre Kommunes første vuggestue, Elvergården på Elvergårdsvej. Da de ventede det næste barn, blev Daisy Filipsen hjemmearbejdende i ca. ti år. Daisy på torvevognens trinbræt. Ved siden af står søster Inger og bror Jørgen med schnauzeren Mickey. 29

30 Fra blomster til hotelgæster og plejehjemsbeboere Faren, Otto Sinius-Clausen, skaffede siden Daisy Filipsen et deltidsarbejde på Københavns en gros Grønttorv, hvor hun solgte blomster. Det var et spændende sted at arbejde, synes Daisy Filipsen, der ikke havde problemer med at falde ind i den lidt rå og kvikke tone. I 1974 blev hun igen ansat i sin gamle bank, som nu er Danske Bank. I 1966 solgte forældrerne gartneriet og flyttede tilbage på Schweizerdalsvej. Da naboen på Fortvej - endnu et gartneri - også solgte, blev begge grunde opkøbt, og et hotel garni blev bygget på stedet. Det hed Hotel Domicil. Daisy Filipsens barndomshjem blev brugt som skurvogn af bygningsarbejderne, og derefter blev det revet ned. Hotel Domicil var kun beregnet til overnatning. Der var ingen restaurant, men i stueeta- En af de lange triste hotelgange på Dorthe Mariehjemmet omkring

31 gen lå et cafeteria, hvor gæsterne kunne købe mad. Hotellet gik ikke så godt, og i 1969 købte sygeplejerske Rose Marie Rørdam Holm stedet for Københavns Kommune. Hun var på det tidspunkt kendt af kommunen for sine evner til at etablere gode plejehjem, og da Købehavn manglede plejehjemspladser, kontaktede kommunen Rørdam Holm. Hun havde det skrantende hotel i kikkerten og kunne konstatere, at der gennem ombygninger kunne blive et godt plejehjem ud af det. Den 1. december 1969 flyttede de første beboere ind i det daværende hotel, som nu hed Dorthe Mariehjemmet og var blevet en selvejende institution. Denne selvejende institution købte siden bygningen, og dermed blev der mulighed for at foretage endnu en række ombygninger, der kunne gøre huset bedre egnet til plejehjem. Et liv i politik Og hvordan gik det matriklens oprindelige beboer, Daisy Filipsen? Ombygningen har givet dagslys i gangene. 31

32 I 1970 stillede hun op til kommunalvalget som 2. suppleant for de konservative og blev valgt ind i Hendes familie havde i generationer været politisk engageret. Man skulle altid høre Pressens Radioavis, og i skolen gjorde lærerne meget ud af at præsentere deres elever for politiske synspunkter fra både Land og Folk og Berlingske Tidende. Desuden kunne Daisy Filipsen mønstre tre generationer af fastre, der havde siddet i kommunalbestyrelser. Nu fulgte en lang politisk karriere, som egentlig aldrig er endt, for selv om hun gik ud af kommunalbestyrelsen i 2001, står hun stadig på listen og efter eget ønske på sidstepladsen. Men kommunalbestyrelsesarbejde er jo et fritidsarbejde, man ikke kan leve af, så jeg arbejdede samtidig i Den Danske Bank til 1991, fortæller hun. Rødovre Kommune er kendt som en socialdemokratisk kommune, og Daisy Filipsen lægger ikke skjul på, at det til tider var hårdt at sidde i opposition, hvor man balancerede mellem forhandling og benhård opposition. Hun har været med stort set over alt i de ca. 30 år i kommunalbestyrelsen. I økonomiudvalget, socialudvalget, kulturudvalget og i teknik og miljø, og hun har været med til at ombygge Doktorhaven, plejehjem, skoler og at bygge Viften for 20 år siden, Hendes mand var ansat i teknisk forvaltning som vejformand, så der er ikke mange kvadratcentimeter i Rødovre Kommune, som Daisy Filipsen ikke kender. Hun kom ind i Dorthe Mariehjemmets bestyrelse i 1994 og kunne således slutte ringen fra barndomshjemmet til Dorthe Mariehjemmet. Det har været dyrt og langtrukkent at renovere og bygge til, bl.a. fordi kommunen insisterede på, at vi 32

33 skulle udbygge og genhuse på stedet, d.v.s. at beboerne skulle blive boende og flytte efterhånden, som byggeriet skred frem. Det er egentlig blevet for stort, synes jeg. Men forhåbentlig har ombygningen hjulpet med at skabe en bedre menneskelig kontakt både mellem beboere og mellem beboere og personale. Opdelingen i de seks leve/bo enheder lader til at fungere rigtig fint og skaber nærvær - det allervigtigste mellem mennesker, siger Daisy Filipsen. Selvom Dorthe Mariehjemmet er stort, går det ikke ud over den nære kontakt. 33

34 34

35 Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Allerede forud for husets modernisering var Dorthe Mariehjemmet et stort plejehjem med 67 beboere. Og med 90 beboere blev det ikke en mindre udfordring at fastholde og udbygge princippet om at indrette sig med såkaldte leve/bogrupper. Tanken i denne form for organisering i dagligdagen er, at man ønsker at fjerne sig fra det institutionelle og komme så tæt som muligt på noget familiært, noget hjemligt og noget overskueligt i samspil med fornuftig drift og økonomi. I en leve/bo-gruppe lever og bor man. Man går altså ikke et andet sted hen for at spise. Man går til egen spisestue. Man indretter sig, som man vil og på samme måde som en familie. Man møblerer ikke med typiske institutionsmøbler, men som man nu har smag til i netop dén storfamilie. For det er nok den mest dækkende sammenligning: man bor i en storfamilie, hvor man dels har sit eget dels noget fælles. Sammen og hver for sig En leve/bo-gruppe er som et hjem. Hver gruppe beslutter selv egne anliggender. F.eks. hvilke aktiviteter, der skal være. Hvornår man vil stå op, hvornår man vil spise, og hvad man vil spise. Det er krumtappen i Dorthe Mariehjemmets måde 35

36 at tænke ældrepleje på. Selvom man får behov for hjælp til visse funktioner, kan værdierne ved det tætte, hyggelige, og hjemlige bære strukturen i dagligdagen. Hvordan realiserer man disse værdier i et hus med 90 individer? Hvordan respekterer man den enkeltes ret og integritet? Selvbestemmelsesretten? Dorthe Mariehjemmets svar har været at organisere sig i leve/bo-grupper med egne dagligstuer, køkkener og vaskefaciliteter. Kernegrupper består af 6 8 mennesker. Det er en størrelse, man kan rumme og forholde sig til. Men sådanne grupper er for små til at kunne magte diversiteten. Der vil være situationer, hvor nogle i en leve/ bo-gruppe har lyst til aktiviteter, som andre i samme leve/bo-guppe ikke magter aktiviteter som kræver et vist antal for at lade sig realisere. Hygge i dagligstuen med saft, småkager og højtlæsning. 36

37 Dorthe Mariehjemmet har derfor valgt en løsning, der indebærer, at man har sit eget lille og overskuelige leve/bo-miljø, samtidig med at man har gode naboer, som man kan mødes med og dele aktiviteter med. Hver gruppe har indrettet sig efter egne beslutninger, hver gruppe har eget personale, og mange aktiviteter afvikles inden for rammerne af gruppen med mulighed for ture og lignende på tværs af grupperne. Samarbejde med café Dorthe Mariehjemmet vil gerne styrke oplevelsen af at bo i et levende miljø, der svarer til, hvad andre storfamilier bor i nærheden af. Vi er så heldige at have adresse oven på en række forretninger, der i sig selv giver kontakt til lokalområdets borgere, og byggeprocessen gjorde det muligt at skabe endnu et bindeled mellem storfamilierne i leve/bo-grupperne og andre mennesker fra nær og fjern, der Man samles om måltidet som en familie. 37

38 færdes i butiksområdet, nemlig Café Palermo. Den ligger i tæt samspil med haven, og Dorthe Mariehjemmet har indgået et snævert samarbejde med de to entreprenante ungersvende, der har åbnet Café Palermo. Her kan handlende og beboere på Dorthe Marie slå et slag inden om og få en kop kaffe og en sandwich. Desuden samarbejder Dorthe Mariehjemmet og Café Palermo om en lang række kulturelle og musikalske arrangementer, hvor såvel borgere udefra som beboere på plejehjemmet deltager som gæster. At gå på arbejde Skal man holde fast i tanken om en storfamilie og at man lever og bor i de rammer, der udgøres af bolig og fællesarealer, kan det ikke ske uden, at det influerer på medarbejdernes forståelse af, hvad det det vil sige at være på arbejde. Hvor man tidligere, når man mødte, Den nye gårdhave er en sansehave. 38

39 havde morgengennemgang af beboerne, lavede rundepleje og holdt kaffepauser og frokost i personalestuen, er man i moderne ældrepleje på arbejde fra det øjeblik, man møder, og til man går hjem. Man træder så at sige ind i storfamilien. Frokost, kaffepause og hyggesnak er noget, der foregår sammen med de andre medlemmer af storfamilien. Det er en indbygget og vigtig del, når man er på arbejde, at man støtter storfamiliens trivsel og samtale. I leve/bo-miljøet er medarbejderen også den, der kommer med indtryk og oplysninger udefra på samme måde som pårørende. Dorthe Mariehjemmets plejemodel, som tager afsæt i leve/bo-miljøet, stiller derfor meget høje krav til medarbejderne. Dygtige og glade medarbejdere Dorthe Mariehjemmet fører en bevidst politik for at finde modvægt til den belastning, der notorisk Fisk er godt! 39

40 ligger i arbejdet. Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige, ansvarlige og kompetente mennesker. Fordi det er nødvendigt for at opfylde husets mission og arbejde mod dets vision. Der er en ligefrem proportional sammenhæng mellem trivsel på arbejdspladsen og sygefravær. På Dorthe Mariehjemmet foretager vi hvert andet år trivselsundersøgelse i personalegruppen. Hvert kvartal opgøres sygefravær. Den seneste trivselsundersøgelse viser høj trivsel, glæde ved arbejdet og stolthed over arbejdspladsen. Et særligt afsnit i undersøgelsen sætter lys på den enkelte medarbejders vilje til og ønske om at tage ansvar for beboernes velbefindende og stedets faglighed. Medarbejderne giver udtryk for oplevelsen af medansvar for at drive fagligheden og omsorgen fremad. Den seneste opgørelse over sygefravær viser et gennemsnit for huset som helhed på 4,1 procent. I mange sammenlignelige organisationer opererer man et fravær på 8 12 procent. Dorthe Mariehjemmet har lagt en sygefraværspolitik, som samtidig tager hånd om medarbejdere med sygdom og lægger en systematik og en særlig bonus i påskønnelsen af dem, som tager slæbet, når andre er syge. Det indgår i husets sygepolitik at holde medarbejderne raske, og DORTHE- FONDEN har betalt for to operationer, der har afkortet sygeforløb. Dorthe Mariehjemmet tilbyder bl.a. massage, kriseterapi, frugtordning og rygeafvænning samt billig, sund mad og kulturklub. Alt sammen sat i værk for at støtte medarbejdernes oplevelse af, at Dorthe Mariehjemmet kun kan opfylde sin mission og arbejde mod sin vision med hjælp fra dygtige, respekterede medarbejdere, på hvis skuldre ansvaret for den daglige dont og det gode ældreliv i leve/bo-miljøerne ligger. 40

41 41

42 42

43 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede at forbedre forholdene for hjemløse, for skæve eksistenser, for ensomme og psykisk syge. Det hele begyndte den 16. oktober 1958 med åbningen af plejehjemmet Rose Marie i Hellerup i et hus, der tidligere havde været anvendt til ambassade. Stifteren hed Rose Marie Rørdam Holm. Hun var sygeplejerske på Kommunehospitalet i København. I sit arbejde som sygeplejerske på psykiatrisk afdeling oplevede hun, hvor dårlige livsvilkårene var for de hjemløse, de skæve eksistenser og de ensomme psykisk syge. Det udløste en enorm vrede og bitterhed hos hende og i stedet for kun at reflektere over disse skæbner, reagerede hun. Hun lovede sig selv, at hun ville skabe bedre vilkår for disse mennesker, så også de kunne få en værdig og levende tilværelse. Rose Marie Rørdam Holm hævede sin pensionsopsparing og benyttede den til udbetalingen til huset på Brodersens Allé i Hellerup. Her flyttede hun ind i kælderen med familien og fungerede som madmor, 43

44 altmuligmand, sygeplejerske og administrator. Dette hjem fik navnet Rose Mariehjemmet efter sin grundlægger og blev i sagens natur det første Mariehjem. I løbet af 1960erne fik Rose Marie Rørdam Holm i samarbejde med Københavns og Gentofte kommuner etableret 3 nye plejehjem og et rekreationshjem. I dag eksisterer kun et enkelt af disse hjem Else Mariehjemmet, der ligger i Humlebæk. De nye hjem blev indrettet i tidligere patricierboliger og ejendomme, der i forvejen havde været anvendt til institutioner. Udviklingen fortsatte i 1970erne, men mens de første Mariehjem alle var Rose Marie Rørdam Holms ejendom, så havde ny lovgivning fastsat, at der i fremtiden kun fra kommunernes side kunne indgås driftsoverenskomster med selvejende institutioner. Det typiske for udviklingen var, at den foregik i et snævert samarbejde med Gentofte og ikke mindst Københavns kommuner. Socialborgmesteren i København havde bl.a. foreslået at ændre hidtidige hoteller til plejehjem. Disse år blev derfor præget af, at Dorthe Mariehjemmet i Rødovre, Ellen Mariehjemmet i Gilleleje og et tredje hjem i Jyderup blev etableret som en fælles selvejende institution SIM-hjemmene - i nedlagte hoteller, der fik overenskomst med Københavns Kommune. Mariehjemmenes fokus udvides Mens Mariehjemmenes tilbud i en årrække havde været henvendt til ældre med fysiske svagheder, ændrede man fokus i slutningen af 1970erne, efter at Rose Mariehjemmet i nogen tid også havde optaget psykisk syge. Det var gået godt med at integrere de to beboertyper. Mariehjemmene blev på mange måder mærket af den opbremsning, der var i samfundet i 1980erne. Dette førte til, at man på de enkelte 44

45 En snak i øjenhøjde. 45

46 hjem måtte tænke alternativt for at få pengene til at slå til. Rose Marie Rørdam Holm trådte i 1980 så småt i baggrunden i forhold til det daglige arbejde i Mariehjemmene. I den forbindelse blev varemærkerettigheden til navnet Mariehjemmene overdraget til Fonden Mariehjemmene. Bestyrelsen består af formændene for de enkelte hjems bestyrelser. I begyndelsen, da Rose Marie Rørdam Holm endnu boede på Rose Mariehjemmet, var det hende, der styrede administrationen. Efterhånden kom der flere hjem til, og da Rørdam Holm trak sig tilbage fra det daglige administrative arbejde i 1980, blev Arne Skovgaard Nielsen ansat som forstander for Mariehjemmene. Dermed overtog han alle Her bor jeg! 46

47 funktioner som administrativ leder. Rose Marie Rørdam Holm døde i år gammel. Råde over egen bolig Mens 1980erne udgjorde en relativt stille periode, blev 1990erne karakteriseret af kommunernes økonomiske opstramninger. Rekreationshjemmet Anne Marie måtte lukke i 1985, men Skovridergården i Nyrup på sydsjælland, der nu hedder Karen Marie, blev overført til Mariehjemmene og blev det første tilbud, Mariehjemmene fik til psykisk udviklingshæmmede. 1980ernes og 1990ernes reformer betød, at plejehjemsbeboere nu tydeligere skulle råde over deres egen bolig. Først fik alle beboere udbetalt deres pension, hvoraf de skulle afholde udgifter til husleje, mad og vask mm. Dernæst kom der krav om en højere kvalitet af boligerne og ønske om, at de hidtidige plejehjem efterhånden blev moderniseret, så de kunne leve op til de nye krav. Udviklingen i ældrebefolkningen var ikke gunstig for dem, der drev plejehjem for især Københavns Kommune, idet de enorme udflytninger fra København i forbindelse med udviklingen af forstadskommunerne betød, at der efterhånden kom et kraftigt fald i ældrebefolkningen. På den baggrund vedtog man i København at opsige overenskomsterne med de mindre og umoderne plejehjem, og Mariehjemmene mærkede det hurtigt. I forbindelse med sådanne opsigelser af overenskomster søger man naturligvis, om man kan fortsætte med nye opgaver eller i nye rammer. Det kunne man, da man fik en opsigelse af overenskomsterne med Dorthe Mariehjemmet i Rødovre, Ellen Mariehjemmet i Gilleleje og Else Mariehjemmet i Humlebæk. Dels fik man med Rødovre Kom- 47

48 mune en aftale om, at kommunen indtrådte som overenskomstpart i stedet for København, og dels undlod man simpelthen at nedlægge Ellen og Else. Derved blev kimen lagt til den friplejeboliglov, der blev vedtaget i Friplejeboliger Mariehjemmene benyttede sig af, at der ikke længere i lovgivningen findes et krav om, at plejehjem skal have en overenskomst med en bestemt kommune. Der var således en stolthed over at være med i den fortrop, der ganske i tidsånden satte individet og individets frie valg i centrum. Mariehjemmene havde sat sig foran udviklingen i stedet for blot at tilpasse sig den. Netop indviet er Inge Marie og Sofie Marie, der i Ringsted skal være botilbud for blinde og svagtseende, samt yngre autister. Mariehjemmenes udvikling af botilbud uden driftsoverenskomst med en kommune har bl.a. været inspirerende for Folketingets vedtagelse i 2007 af en lov om friplejeboliger. Umiddelbart set har loven ikke skabt forenklinger, men tryghed ved anvendelsen af tilbud, der ikke har den normale tilknytning til en bestemt kommune. I den kommende tid bliver det nødvendigt at udvikle en praksis mellem lovgivning og virkelighed. Mariehjemmene har desuden allerede fået certifikation til drift af Lilly Mariehjemmet, der planlægges som somatiske plejeboliger i Birkerød og Meta Mariehjemmet i Gadbjerg. I Botilbuddet Åse Marie i Bjæverskov er der søgt om certifikation til at drive et social-psykiatrisk botilbud. I Rørdam Holms ånd Kernen i alle tilbud er boligerne. De følger de nye indretningskrav, og med afslutningen af renoveringsarbejdet på Dorthe Mariehjemmet fremstår alle Mariehjem som nye 48

49 og tidssvarende. De er alle drevet som selvstændige selvejende institutioner, og virksomhedsområdet spænder vidt, idet der ikke længere er tale om somatiske plejehjem som det dominerende tilbud, men om et mangefold af forskellige tilbud. Mariehjemmenes stifter kunne ikke have forudset denne udvikling fordi mange af tilbuddene var totalt ukendte, da Mariehjemmene blev etableret i Rose Marie Rørdam Holm ville uden tvivl have været stolt af udviklingen, hvis hun havde oplevet den. En festlig aften i den nye gårdhave. 49

50 50

51 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel beboere som personale. Der er grønlandsk kaffemik denne formiddag på 2. sal på plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet i Rødovre. De to grønlandske medarbejdere, Jonna Jensen og Karen-Marie Nielsen har bagt grønlandsk kage, de har sat en cd med flerstemmig grønlandsk korsang på afspilleren, og de er i færd med at lave grønlandsk papirklip sammen med de otte beboere omkring bordet. slidgigten blev for alvorlig til, at han kunne klare sig alene i lejligheden i Rødovre. En gang om ugen spiller han whist med et sjak fra 3. sal, og han er med til sang hver onsdag. En af beboerne er 89-årige Harald Rasmussen. Han har boet på Dorthe Mariehjemmet siden juni 2008, hvor Dialog i dagligdagen 51

52 Her er optræden en gang imellem. Forleden kom der én og sang Grethe Ingemann-sange. Det var udmærket, siger Harald Rasmussen. Han har en fortid som prokurist i Arnold Schmitz Enke seglmærkefabrik, hvor de var 16 trykkere og 20 kontorfolk, der fremstillede og solgte etiketter til en lang række varer, bl.a. spiritus og fødevarer. Harald Rasmussen er en af de meget friske beboere på Dorthe Marie-hjemmet, og han er glad for at bo på stedet, selv om han nok synes, at der er for megen udskiftning i personalet, og at det ind imellem kan knibe med at forstå de ansatte af udenlandsk herkomst. Han efterlyser flere aktiviteter på stedet. Dermed rammer han lige ned i det indsatsområde, som personaleleder Birgitte Holst arbejder med. Hun er i færd med at knytte beboerne og medarbejderne sammen på nye måder, så det ikke kun er plejen, der er i fokus. F.eks. leder hun blandt de ansatte efter evner og talenter, som kan bruges på plejehjemmet. Kan nogen f.eks. spille et instrument, synge, læse højt, sy, bage eller lignende, så skulle det gerne komme beboerne til gode. Jeg forestiller mig, at vi tilbyder mange forskellige aktiviteter på tværs af etagerne og afdelingerne, så beboerne kan vælge, hvad de vil gå til. Lidt ligesom på aftenskole, siger hun. Birgitte Holst blev for halvandet år siden ansat som personaleleder med det klare formål at forbedre de ansattes forhold så meget som muligt ud fra devisen, om at tilfredse medarbejdere giver tilfredse beboere. En stor interviewundersøgelse på plejehjem og daginstitutioner, som Gallup har gennemført for fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), viser, at hvis arbejdsvilkårene for de ansatte er i orden, så smitter de 52

53 ansattes tilfredshed af på dem, de har med at gøre. Fastholder dygtige medarbejdere På Dorthe Mariehjemmet har man en vision om at fungere som rollemodel i et levende hus med mangfoldige tilbud. Det indebærer bl.a., at vi formår at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Vi har forskellige forsøg i gang, bl.a. arbejder en gruppe i 12-timers vagter, og vi overvejer at lade en gruppe medarbejdere selv tilrettelægge deres vagtskema, siger Birgitte Holst. Hun forsøger at have et fast korps af afløsere for på den måde at undgå dyre vikarbureauer og mennesker, som beboerne ikke kender. Det der især tiltrækker ansøgere er, at Dorthe Mariehjemmets vision om at respektere og behandle beboerne med værdighed ikke blot er tomme ord, men noget, der praktiseres i hverdagen, fastslår Birgitte Holst. Harald Rasmussen underholder medarbejdere. 53

54 Når medarbejderne er på arbejde, befinder de sig blandt beboerne. De spiser, drikker kaffe og deltager i aktiviteter sammen med dem. Det er en del af deres arbejde. De holder et kort møde om morgenen, hvor de tilrettelægger dagen, og de har ingen officielle pauser. Jeg gør meget ud af vores værdier, når jeg skal ansætte en ny medarbejder. Vi skal behandle beboerne med værdighed og respekt. Vi er til for dem her i deres hjem, og vi skal tale ordentligt til dem og til hinanden. F.eks. er der ingen, der skal pålægge en beboer, at han eller hun skal spise sin hovedret før desserten. Det er jo ikke børn, vi har med at gøre, og vi skal ikke ind og opdrage. Hvis beboeren vil bytte om på rækkefølgen eller kun vil spise dessert, så fred med det, siger Birgitte Holst. Mere sovs? Den enkeltes behov Der er heller ingen, der bestemmer, hvornår beboerne skal stå op. 54

55 Alle må sove så længe, de vil. Vi griner meget sammen med beboerne. Jeg hører fra veninder ansat på andre plejehjem, at beboerne skal være oppe inden kl. 10 og kun må ryge på værelset, og jeg spørger mig selv, hvem det egentlig er, man tager hensyn til beboerne eller personalet, siger Jeanette Jensen, der er medhjælper. Tea Albertine Hansen, 84 år og uddannet pelssyerske, har boet på Dorthe Mariehjemmet i et år efter brud på begge hofter. Hun klarer sig med rollator og kørestol. Vi har morgensang om tirsdagen det var jeg med til i morges. Og så har vi lige haft græsk aften med græsk mad og sang og dans. Der kom fem dansere. Det er flot musik, men lidt ensformigt i længden, siger Tea Albertine Hansen. ud fra andre plejehjem på flere områder. Man vægter personlighed højere end kvalifikationer, når man ansætter nye medarbejdere, og man sætter bevidst unge og ældre medarbejdere sammen, for de kan ifølge Jette Larsen lære meget af hinanden. Desuden spiller nærværet med beboerne en stor rolle, når man er på arbejde. Vi ser på den enkeltes behov og opfylder det, så godt vi kan. De meget friske vil gerne være med til forskellige aktiviteter, og foregår der noget ved et af de andre borde, så går vi derhen. For andre kan det dreje sig om det stille nærvær. At høre musik sammen, at lytte til det, de fortæller, at tage med på rejse i minderne, siger Jette Larsen. Ifølge Jette Larsen, uddannet plejehjemsassistent og gruppeleder, skiller Dorthe Mariehjemmet sig 55

56 56

57 Læge på plejehjem i 40 år Af overlæge, dr. med. Jette Ingerslev. Medicinsk afdeling, Glostrup Hospital Gennem 40 år har Jette Ingerslev haft kendskab og kontakt til ældre. Hun besøgte Dorthe Mariehjemmet, som indgik i hendes undersøgelse af Danmarks 85-årige og skrev den første danske geriatriske doktordisputats om disse ældre. De sidste 40 år er der sket medicinske, psykologiske og sociale ændringer af væsentlig betydning. Grundholdningen til sygdomme og tilstande hos ældre er, at ældre skal vurderes og behandles ud fra en individuel synsvinkel. Virkninger og bivirkninger ved undersøgelse, behandling og andre tiltag skal afvejes i forhold til hinanden. Ældre på plejehjem er nu om dage svækkede og sårbare. Det er derfor væsentligt, at pårørende og plejepersonale støtter den ældre og dennes ønsker. Medicinske landvindinger Ældre på plejehjem har som regel flere sygdomme på samme tid. Det er en udfordring at få udredning og behandling afbalanceret. Hovedparten af sygdommene hos ældre skyldes forkalkninger, det være sig i hjertet, hjerne, nyrer eller blodkar i benene, ofte med baggrund i et forhøjet blodtryk og uheldig livsstil med rygning, uhensigtsmæssige spisevaner med for meget fedt og salt, samt for lidt motion. 57

58 Gennem de seneste 40 år er der udviklet nye metoder til undersøgelser og behandling, både på det medicinske og kirurgiske felt i form af nye lægemidler og mere skånsomme operationsmetoder, også til ældre højt op i årene. Dorthe Mariehjemmet hører under Islev Sogn Nye lægemidler, der kan hjælpe ældre, kan forebygge og bekæmpe hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, infektioner, gigt, kræft og demens samt mange andre lidelser. Lægemidler mod hjerte-karsygdomme kan nedsætte blodtrykket og dermed risikoen for slagtilfælde, blodprop i hjerte og lunger og hjertepumpesvigt. Yderligere kan forkalkningsprocesser mindskes ved at blodets kolesterol bliver sat ned ved hjælp af medicin, ofte med de såkaldte statiner. Mange ældre har været rygere og har derfor også fået lungeproblemer. Den væsentligste behandling er rygeophør og vejrtrækningsøvelser. Samtidig kan der sættes ind med medicinsk 58

59 behandling med inhalationsmedicin og tabletter. At få stillet diagnosen kræft er et hårdt slag for de fleste mennesker. Nu om dage er udredning og behandling af kræft præget af professionalisme med hurtig diagnostik og effektiv behandling med evt. operation, røntgenstråler og kemokure. Dertil kommer effektiv smertebehandling med tabletter, stikpiller eller morfinplastre. Gigtsygdomme, mavesår og vandladningsproblemer er andre store områder, hvor der er gode muligheder for både medicinsk og kirurgisk behandling. Metoderne er bedre og mere skånsomme end tidligere. Mange ældre lider af nedsat hørelse eller syn. Høreapparaterne bliver mere effektive og fikse, men brugen af dem fordrer indlæring og tilvænning. Grå og grøn stær behandles nu om dage med ambulante operationer, heldigvis med kortere ventetid end tidligere. Psykologiske forhold Holdningen til ældre har ændret sig væsentligt gennem de sidste 40 år. Der er kommet mere respekt omkring ældre, der på deres side stiller flere positive forventninger og krav til, at der ikke diskrimineres på grund af alder. En del ældre har depressioner eller demens. Som ved de fysiske sygdomme gælder det, at der skal stilles en nøjagtigt diagnose, for at behandlingen kan have effekt. Der er nye landvindinger for at behandle depressioner med både psykoterapi og lægemidler. Demens er der i stigende grad fokuseret målrettet på. Fysisk som psykisk aktivitet kan udskyde og mindske en begyndende demens. Nye lægemidler kan understøtte dette. Medierne fokuserer på ældres forhold generelt, men enkelthistorier kan også give anledning til debat og handling. Overgreb mod ældre, det 59

60 være sig fysiske, psykiske eller økonomiske, har fået større bevågenhed. Ældre Sagen med over en halv million medlemmer og en aktiv ældrepolitik har trukket mange væsentlige problemer frem og fordret handling og løsninger. Mange patientforeninger giver oplysninger ved specifikke sygdomme. Beboere og deres pårørende kan finde megen støtte her. Tilbud til ældre om forskellige aktiviteter er øget ganske kraftigt. Det være sig fysisk træning, hjælpemidler, underholdning, undervisning og IT-adgang. For få år siden var de færreste ældre fortrolige med internetadgang, men efterhånden har de taget udfordringerne op, også på plejehjemmene. Livsstilen Gennem de sidste 40 år er der i stigende grad skabt forståelse for, at livsstilen kan og bør ændres, så skaderne på krop og sjæl bliver mindre. Der er gode råd og vejledninger om medicin og livsstil at få på apoteket, i kommunerne, på biblioteker eller på nettet, Alderen i sig selv sætter ikke nogen begrænsning for at ændre livsstilen. Det kan være ved at ophøre med rygning, øge motionen og spise mindre salt, fedt og søde sager, så en evt. overvægt kan blive reduceret. Det er aldrig for sent at ændre på livsstilen. Heller ikke selv om man bor på et plejehjem. Tværtimod. Der kan være mange støttende kræfter til rådighed både hos beboere, plejepersonale og pårørende, hvis man vælger at ville ændre en dårlig livsstil. Det åndelige liv kan næsten altid stimuleres mere. Det kan være ved læsning, deltagelse i samtalegrupper eller ture med stimulerende aktiviteter. 60

61 Sociale forhold Plejehjem, plejebolig, beskyttet bolig, ældrebolig, aflastningsplads og døgndækket hjemmepleje er nogle af de forskellige tilbud, der har været eller er her i landet. Under alle omstændigheder er der tale om personens private bolig, hvor vedkommende i princippet selv bestemmer. Personen og bolig skal respekteres. Demente plejehjemsbeboere er ofte ikke i stand til fuldt ud at tage vare på egne forhold, og en værge kan da træde hjælpende til. Sundhedsloven, der er meget omfattende, gælder naturligvis også for plejehjemsbeboere og skulle give en sikkerhed for ligeværdig undersøgelse og behandling. For hvert plejehjem er der udarbejdet pjecer med oplysninger om mål og midler for beboere og personale. For den ældre og de pårørende gælder det at finde det rigtige sted, og mange har heldigvis fundet det på Dorthe Mariehjemmet. Dorthe Mariehjemmet, beboere, personale og pårørende kan være stolte af de 40 år, der er gået med udvikling og fremgang. Held og lykke med de næste 40 år. Der er lagt en god grund for videre udvikling. At være sig selv i fællesskabet. 61

62 62

63 Fremtidens ældrepleje Interview med Niels Bøttger-Rasmussen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning Flere private plejehjem, mere forskning og mere teknologi på ældreområdet, spår fremtidsforsker. Vi vil få flere mellemstationer i fremtidens ældrepleje. Det tidligere alderdomshjem, hvor ældre, fortrinsvis velfungerende mennesker boede under trygge forhold med personale døgnet rundt, vil få en renæssance. Vi vil se en slags pensionat eller hotel, hvor ældre vil kunne betale sig til en god service, og der vil blive større spredning mellem private luksusplejehjem og almindelige kommunale plejehjem. På samme måde som man i dag har privathospitaler og offentlige hospitaler. Det mener Niels Bøttger-Rasmussen, forsker med speciale i ældrepleje på Instituttet for Fremtidsforskning. Det kan godt undre mig, at forsikringsselskaber, pensionskasser og fonde ikke for længst er gået ind på området med private plejehjem. De eksisterer jo stort set ikke i dag. Derimod svømmer vi i tilbud om sundhedsforsikringer, så vi kan komme på privathospital og springe ventetiden over i det offentlige system. Men man kan ikke tegne en forsikring til et privat plejehjem. Men det skal nok komme, siger Niels Bøttger-Rasmussen. 63

64 På det teknologiske område forudser fremtidsforskeren en lang række smarte teknologier, som vil kunne lette tilværelsen for de ældre både på plejehjem og i egen bolig. F.eks. lys, der tændes og slukkes, vinduer og døre, der åbnes og lukkes, gardiner, der trækkes fra og for alt sammen ved hjælp af stemmen. Desuden udvikling af robotstøvsuger, robotgulvvasker og nanoteknologi, som overfladebehandler, så alting bliver lettere at rengøre. Jo mere teknik man kan anvende til det praktiske, jo mere tid får personalet til den personlige omsorg, siger Niels Bøttger-Rasmussen. Større faglighed på ældreområdet Demensforskningen vil blive øget, så både plejehjemspersonale og pårørende kan blive klædt bedre på til at drage omsorg for demente. Her er man ifølge Niels Bøttger-Rasmussen godt i gang med musikterapi, motionsterapi og reminiscenskasser. Det sidste er kasser, som indeholder effekter fra et bestemt årti, f.eks. nips, askebæger, lampe, skolebøger, køkkengrej, småmøbler m.v. fra 1930erne eller 1940erne. Genkendelsen hos den demente er ofte så stor, at minderne får et sprog. Niels Bøttger-Rasmussen forudser, at vi vil få flere frivillige, der besøger og går tur med de ældre. Mange mennesker i 60erne og 70erne er friske pensionister, der gerne vil yde en indsats med lidt mere mening i end golf og rejser, og de vil typisk blive besøgsvenner. Fremtidens plejehjem vil få et større skær af hjemlighed, bl.a. vil der komme øget fokus på måltidet som selskabeligt højdepunkt. Det vil sige, at medarbejderne som den naturligste sag spiser med ved bordet og på den måde bidrager til konversationen. Medarbejderne vil fremover få en større faglighed med mange efteruddannelseskurser. 64

65 De personlige kompetencer såsom empati og kommunikation vil især fylde meget i fremtidens uddannelser, ligesom vi vil se stigende krav til plejehjemsledelse og plejehjemsbyggeri. Jeg tror, vi vil få flere store plejehjem, som kan udnytte stordriftsfordelen og have mange specialister tilknyttet såsom ergoterapeuter, fysioterapeuter, geriatere, psykologer og lignende, siger Niels Bøttger-Rasmussen. Takt og tone Hvad angår kommunikationen forestiller fremtidsforskeren sig, at man på plejehjemmet får en kommunikationsekspert til at lytte til omgangstonen i nogle dage for siden at undervise medarbejderne i den rette kommunikation. Det er nemlig noget af det sværeste mellem mennesker, understreger han. Tidligere forstander på Dorthe Mariehjemmet, Mie Juul, har flere eksempler på, at man som medarbejder kommer til at begå overgreb gennem sit sprog, selv om man kun har haft de bedste hensigter. Hvis en beboer beder en medarbejder om hjælp, og denne så siger: Jeg kommer om lidt - så er det et overgreb. For hvad er om lidt? I stedet bør man sige: Jeg kommer om 10 minutter kan du vente så længe? Det er en langt klarere besked, siger Mie Juul. Den slags takt og tone på plejehjem vil vi se meget mere af, spår Niels Bøttger-Rasmussen. Du ser godt ud! 65

66 66

67 Geriater som fast norm har lange udsigter Af Marianne Metz Mørch, overlæge, Geriatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital Geriatri - det medicinske speciale om gamle menneskers sygdomme. På plejehjem bor man i ren juridisk forstand i sit eget hjem og har derfor fortsat sin egen praktiserende læge. Fordelen ved den ordning er, at man ikke skal tage afsked med sin kendte læge, når man flytter på plejehjem. Det betyder, at man uden afbrud kan fortsætte med den læge, man selv har valgt ofte år forinden og måske mødt mange gange. Det er tydeligt, hvad det kan spare af tid og forklaringer. Og hvis det har været et godt forhold, vil det jo være ønskværdigt at fortsætte. Men det kan blive problematisk, hvis man flytter uden for den radius, hvor ens læge vil tilbyde at aflægge hjemmebesøg. Man kan så blive nødt til at skifte læge på et tidspunkt i livet, hvor man har færre ressourcer til at knytte kontakter. Desuden kan den nye fremmede læge have vanskeligt ved at overskue et måske langt og kompliceret livs- og sygdomsforløb. Dette sidste kan sådan set også gøre sig gældende for den gammelkendte læge. Ophobningen af sygdomme multimorbiditet, koblet til psykiske og måske sociale og eksistentielle problemstillinger ved den sidste tid af livet kan være en både tidsrøvende 67

68 68

69 og fagligt krævende opgave, som ikke enhver praktiserende læge magter eller ønsker at påtage sig. Få geriatere i Danmark En egentlig uddannelse som plejehjemslæge findes ikke i Danmark. Derimod findes geriatri, som er læren om gamle menneskers sygdomme. Det er et sygehusspeciale, som indgår i de akutmedicinske tilbud til befolkningen. Det er et af de yngste specialer i Danmark, og der er kun godt 70 speciallæger i geriatri i Danmark. Der mangler således geriatere selv på flere af de akutte sygehuse. Rekrutteringen til specialet er generelt vanskelig, som det også er til de fleste af de øvrige otte interne, medicinske specialer. Fokus er for geriatere det gamle menneskes sygdomspræsentation, som ofte er atypisk i forhold til yngre, ligesom behandlingen ofte også må skræddersys til den enkelte. I Danmark er der endnu ikke i geriatrien særligt fokus på livets afslutning, sådan som man ser i de lande vi sædvanligvis sammenligner os med. Derfor er en geriater på et plejehjem ikke nødvendigvis en bedre løsning. En del geriatere har dog af egen interesse skaffet sig den fornødne viden og erfaring om palliativ medicin til både patienter med cancer og med non-maligne lidelser. Det vil dog i lang tid fremover ikke være muligt at rekruttere speciallæger i geriatri til plejehjem som en fast norm. Tilsyn efter henvisning fra egen læge tilbydes dog af flere geriatriske afdelinger i Danmark - også når patienten er bosat i plejebolig. 69

70 70

71 Fra uniformer til mennesker Interview med Mie Juul, tidl. forstander på Dorthe Mariehjemmet I Mie Juuls tid som forstander på Dorthe Marehjemmet blev opdelingen mellem beboere og medarbejdere mere utydelig. Alle blev fælles om at gøre dagen god for begge parter. I 1980, da sygeplejerske Mie Juul blev ansat på Dorthe Mariehjemmet, var det kun ægtepar, der boede på samme stue. Der var 74 beboere til 68 boliger. Tidligere havde nogle af beboerne boet to på samme stue, selv om de ikke havde familiære eller venskabelige bånd. Således kunne ældre ansatte huske to frøkener på 2. sal, som boede sammen, og som ikke kunne fordrage hinanden i en grad, så det havde været nødvendigt at slå en kridtstreg gennem rummet på det grønne gulvtæppe. Så var stuen opdelt, og hver vidste, hvor de havde at opholde sig. I Mie Juuls tid bestod stuerne af en lille entré med en smal dør til højre, hvor der var toilet og en smal dør til venstre, hvor der var badekar. Desuden en god og rummelig stue. Det var meget vanskeligt for medarbejderne at hjælpe beboerne på toilettet og i bad, fordi pladsen var så trang, fortæller Mie Juul, som blev forstander for Dorthe Mariehjemmet i Hun søgte Københavns Kommune om midler til at bygge stort fælles bad og toilet på 71

72 hver etage. Og sådan blev det. Der var 34 beboere på hver etage, og hver enkelt havde en fast badedag en gang om ugen, men badet blev aflyst, hvis der blot manglede én af de 11 medarbejdere, der var på arbejde. slå hovedgærdet op, og til sidst en, der skulle made. På det tidspunkt var maden som regel blevet kold. Når beboeren havde spist, kom pigen og tog bakken, og en anden medarbejder kom og slog hovedgærdet ned. Morgenmaden blev serveret på de enkelte stuer. Først kom en pige med morgenbakken. Derefter kom en sygeplejerske med piller og medicin. Så kom der en, som skulle Der var et rend af mennesker på stuen, og det var uværdigt for beboeren, siger Mie Juul, som fik indført morgenbord til grupper på 16 beboere. Morgenmaden var fri- Spisesal

73 villig, og de enkelte beboere kunne sove, så længe de ville. Morgenbordet blev først ryddet op ad formiddagen. Til frokost kom alle beboerne ned i en stor, fælles kantine, hvor de sad 4-6 personer omkring hvert bord. Medarbejderne serverede den varme mad og satte sig derefter for sig selv og røg. Det fik Mie Juul ændret, således, at medarbejderne spiste sammen med beboerne. Hvad kunne du tænke dig? I midten af 1980erne opstod nye plejehjemsprincipper. Vi gik fra ro, renlighed og regelmæssighed til medbestemmelse, medansvar og medindflydelse. Vi afskaffede bl.a. uniformerne. Godt nok var vi professionelle, men vi var også mennesker, og vi skulle ikke gemme os bag vores professionalisme. Vi begyndte at spørge beboerne, hvad de kunne tænke sig at spise, og vi oprettede en mobil kantine, så Spisestue

74 beboerne selv kunne vælge, hvad de ville have på deres tallerken. Til aftensmad kunne man vælge pålæg, og desuden bestemme, om man ville spise i kantinen eller på sin stue. Endelig indførte vi en kontaktperson for hver beboer, så de pårørende vidste, hvem de skulle henvende sig til, siger Mie Juul og tilføjer, at den slags nye initiativer tager tre år at indarbejde og fem år at få til at fungere. Med hensyn til morskab var det så som så i Mie Juul husker terapien med syv ansatte. Nogle af beboerne blev fulgt til terapi og siden hentet igen. Men der blev ikke brugt ret meget af materialerne. En gymnastikkyndig og en fysioterapeut lavede særlige øvelser til både beboere og personale, og ellers kom der lidt adspredelse i form af den årlige familiefest, forårsfest og høstfest. Vi havde også udflugter, f.eks. til Dyrehavsbakken, og jeg arbejdede på, at grupperne 1982: Orange gardiner, grønt gulvtæppe. Basta! 74

75 kunne arrangere deres egne ture, så man kunne tage af sted med f.eks. 4-5 beboere. Desuden fik jeg indført, at familiemedlemmer kunne deltage i udflugterne, hvilket var en stor fornøjelse for beboeren og en stor hjælp for de ansatte, siger Mie Juul. I 1988 var Mie Juul og Dorthe Mariehjemmet med i et forsøg med pensionsudbetaling til beboerne. Tidligere forsvandt folkepensionen, når en borger kom på plejehjem. Den gik til kost og logi, medicin og tandlæge samt et lille beløb i lommepenge til beboeren. Lommepengene var så små, at en beboer ikke kunne eksempelvis ryge, holde avis og drikke en øl om dagen. Og slet ikke købe gaver til børn og børnebørn. Det var simpelthen ikke værdigt, siger Mie Juul. Hun slog på, at beboerne skulle sidestilles med pensionisterne ude i samfundet, der selv betalte husleje, tandlæge osv. Og da forsøgs- 2009: Mangfoldighed. 75

76 ordningen havde kørt i to år, blev den til lov. Den udvikling betegner Mie Juul som en af sine største sejre. En anden sejr handler om den demenspulje, som Københavns Kommune oprettede, og som Dorthe Mariehjemmet i 1990 fik del i på baggrund af en projektbeskrivelse af et demensafsnit på 11 boliger, hvor livet foregik omkring køkkenalrum under meget små fysiske rammer. Endelig betegner Mie Juul personalets håndtering af ombygningen som en stor sejr. Ombygningen stod på gennem mange år, og denne sidste store om- og tilbygning tog fire år. Man skulle genhuse beboerne under denne ombygning, og personalet håndterede byggerod og støv på en fabelagtig måde. Dorthe Mariehjemmet har et usædvanlig dygtigt personale, som trives med deres arbejde, siger Mie Juul. Støttefunktioner for plejen: rengøring, service, køkken og administration. 76

77 77

78 78

79 Som Fugl Fønix Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Sagnet fortæller os om fuglen Fønix. Den er et fabeldyr fra persisk mytologi og et symbol på genfødslen. Den forekommer også hos de gamle grækere, romerne og ægypterne. I senere tolkninger er fuglen blevet symbol på genopstandelse, udødelighed og liv efter døden. Kun et enkelt eksemplar af fuglen levede ad gangen, og den blev genfødt med mange hundrede års mellemrum. Man sagde om fuglen, at den brændte sig selv i sin rede. På et tidspunkt herefter genopstod den af sin egen aske og rejste sig højt på himlen. Dorthe Mariehjemmet har rejst sig af sin egen aske og er genopstået i nye klæder. Der gik ikke mange hundrede år, selvom vi indimellem følte det sådan...! En smuk solfyldt sommermorgen rejser sig et prægtigt og tidssvarende hus, som passer fint ind i bybilledet, dér, hvor det ligger. Grillmad og samvær. Familie og venner. 79

80 Det udstråler nutidighed og om ikke udødelighed, så dog soliditet og liv. Derved danner det en god og redelig ramme om det, som er husets mening: Vi er her for at støtte det enkelte menneske med en værdig tilværelse i de sidste leveår. Dorthe Mariehjemmet er et sted, hvor det er godt at leve og dø. Det er medarbejdere og ledelse, der har ansvaret for, at denne vores mission sker fyldest hver dag. Det nye hus sætter en fin ramme for vores virke. Men som Fønix står vi ikke forudsætningsløse i forhold til den opgave. Vores arv, vores aske er Dorthe Mariehjemmets værdigrundlag, som er udødeligt, og som ustandseligt kan genopstå i nutidige klæder og være levende og vedkommende, hvis vi sammen med de mennesker, som lever og bor her, bestræber os på det. Dorthe Mariehjemmet og dets personale møder hverdagen med udgangspunkt i vores værdier, som aldrig må tabe deres mening: Vi vil også i de nye klæder kendes på respekt, samarbejde, omsorg, ligeværdighed, tillid, humor og åbenhed. Vi bekender os til en organisationsform, som er båret af viljen og strukturen til løbende forbedringer. Vi står på skuldrene af den viden og erfaring, der er til stede i øjeblikket, men med fokus på at genopstå af asken i det nye øjeblik i en bedre udgave. Dorthe Mariehjemmets vision for de næste 5 år lyder sådan: Vi vil i 2015 fungere som rollemodel i et levende hus med mangfoldige tilbud. Vi vil udvikle nye initiativer og beskrive og formidle dem til gavn for ældre. 80

81 Beboer og jazztrompetist Erik Timm på vocal i Hot Spots Jazzband foran Café Palermo der ligger i underetagens butiksarkade. 81

82 Samfundsudviklingen i disse år viser, at der føjes år til levetiden: flere og flere borgere bliver meget gamle. Vi vil tage afsæt i vores vision og med den som udgangspunkt føje liv til årene. Der fødes og genfødes kun én Fønix ad gangen. Det er noget, der forpligter. På den nu afdøde Bundeskansler Willy Brandts gravsted har han selv sørget for, at der kom til at stå: Man hat sich bemüht. (Jeg gjorde mig umage). Det skal være Dorthe Mariehjemmets motto og bestræbelse. Dorthe Mariehjemmets ledestjerne er vores vision. Den bæres af vore værdier. De fleste tror, man må opgive de fleste af sine aktiviteter, når man bliver gammel. Men man kan også blive gammel af at opgive sine aktiviteter. Opslagstavlens mange forskellige tilbud. 82

83 83

84 84