UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Operation MOVE

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Operation MOVE

2 Indhold Operation MOVE i UCL... 3 Pilot på egen læring... 4 Innovation og entreprenørskab... 8 Nye teknologier i praksis Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde Fysiske rammer og byggeri Forenkling af administrative funktioner

3 Operation MOVE i UCL University College Lillebælt startede et målrettet arbejde med innovation og nye udviklingsprojekter i Nu flytter vi fokus til at få projekterne realiseret. Det har vi døbt Operation MOVE: den samlede bevægelse mod at bygge fremtidens UCL. Operation MOVE skal sikre overblik og sammenhæng i de mange udviklingsprojekter og samtidig sørge for, at de bliver forankret i organisationen. Det er også en selvstændig pointe, at projekterne skal være en del af hverdagen og bidrage til at skabe sammenhæng i og på tværs af UCL. Med Operation MOVE bliver organisationens projektmetoder systematiserede. For projektledere, medarbejdere og ledelse bliver det tydeligt og synligt, hvordan det enkelte projekt skrider frem. Samtidig rykker udvikling af UCL s projektkompetencer og værktøjer frem i feltet. Få et øjebliksbillede Operation MOVE samler alle organisationens udviklingsprojekter under seks forskellige programmer. Dette katalog er et øjebliksbillede over udviklingsaktiviteter i UCL. For projekter afsluttes og nye kommer til det ligger i deres natur. Udviklingsprojekterne peger samlet set mod UCL s mål, retning og strategi. Vi vil skabe fremtidens velfærd i Danmark, og med Operation MOVE er vi godt på vej. September 2012 Allan Kjær Hansen. Steffen Svendsen Jørgen Thorslund. Erik Knudsen Direktionen 3

4 Pilot på egen læring På vej mod en professionsdidaktik? Undervisning flytter sig i stigende grad fra det klassiske lærer/elevforhold til en udviklingsrelation mellem lærende parter, der har forskellige udgangspunkter, viden og kvalifikationer. Pilot på egen læring skal organisere og understøtte den studerendes egne og kollektive studieprocesser både monofaglige og tværprofessionelle. En vigtig del af programmet er at udvikle de studerendes kompetencer i self-paced learning studieaktiviteter, der organiseres og gennemføres selvstændigt. Med programmet vil UCL etablere en bred, effektiv og tilgængelig vifte af aktiviteter, som understøtter de studerendes parathed og kompetence til at blive professionsudøvende i en omskiftelig og kompleks kontekst. Samtidig skal programmet øge organisationens og de uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer til at understøtte læringsprocesser, som de studerende selv tilrettelægger eller håndtere og facilitere forløb, hvor studerendes egne lærings - akti viteter indgår som del af traditionel undervisning. Tematisk organisering af projekter Programmet favner et stort antal projekter. Derfor etableres en række overordnede temaer, som hver især samler et antal projekter. Fundraising, kompetenceudvikling og videndeling vil være tværgående aktiviteter. Der skabes også sammenhæng til andre projekt- og videnmiljøer. Programmet har foreløbigt følgende temaer: 1. Implementering af studieaktivitetsmodellen 2. E-læring, herunder IKT og portfoliodidaktik 3. Udviklingspartnerskaber med studenterdeltagelse 4. Nye eller alternative undervisnings- og organiseringsformer 5. Profession og livslang læring At skabe moderne læringskoncepter Vigtige resultater i programmet er at implementere rektorkollegiets studieaktivitetsmodel på alle grunduddannelser at udvikle en model for registrering af læringsunderstøttende studieaktivitetsforløb med henblik på fortsat udvikling og videndeling at etablere en dynamisk udviklingsrelation mellem de studerendes selvorganiserede læringsforløb og lærernes individuelle og fælles kompetenceudvikling De nye læringskoncepter vil være mindre afhængige af tid og sted end traditionel undervisning. Det gør samarbejde med internationale uddannelsespartnere både relevant og oplagt. Studerende, der kan gøre en forskel Programmet skal bidrage til udvikling af nye og innovative læringsunderstøttende forløb og enheder både monofagligt og tværprofessionelt. Disse uddannelseselementer kan gå på tværs af grund- og efteruddannelsen. Projekterne vurderes grundlæggende ud fra, om de er innovative i måden, de understøtter de studerendes (egen-)læring på. Det vurderes også, om de er med til at kompetenceudvikle UCL s undervisere og uddannelsesansvarlige. Fælles for projekterne er, at de resulterer i stærke studerende og dimittender, der sætter tydelige spor i praksis. Blandt de synlige resultater og kendetegn er, at de vurderer og anvender uddannelses- og kompetenceteknologier i den konkrete praksis 75 procent kan bruge deres erfaringer med læringsteknologier til at udvikle og implementere nye teknologier i praksis i samarbejde med private og offentlige virksomheder kan etablere professionelle relationer og involvere nye løsninger, der gør borgerne mere selvhjulpne deltager aktivt og kan være med til at udvikle betingelserne for den konkrete opgaveløsning Bag programmet ligger en tro på, at uddannelsessektoren i de kommende år vil undergå en massiv forandring. For det første vil globaliseringen, kommunikations- og netværkssamfundet opløse de uddannelsesmonopoler, som uddannelsesinstitutionerne har haft. For det andet kan læring foregå hvor som helst og styret af mange forskellige agenter. Uddannelse bliver derfor mere et koncept, der styres af autorisationer og kvalitetssystemer og handler mindre om mursten, tid, traditioner og overleverede måder. For det tredje har de studerende spørgsmål og forventninger om fleksibilitet, tilgængelighed og relevans. Programmet skal udvikle svar på nogle af disse spørgsmål og forhold om uddannelse og læring. Både internt i UCL og i forhold til UCL s aftagere. Programejere Studierektor Ulla Refstrup Mulbjerg ulrm@ucl.dk Studierektor Keld Vorup kevs@ucl.dk 4

5 kan indgå i tværprofessionelt samarbejde for at kunne lave borgerrettet opgaveløsning bidrager til at skabe nye metoder og holdbare løsninger, der lever op til fremtidens krav til velfærdsydelser gennem tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde medvirker til at indføre konkrete innovative metoder og arbejdsprocesser i praksis og skaber synlig effekt for borgerne indgår i partnerskaber og samarbejder systematisk på flere professionsområder og på tværs af professionsområder for at opnå organisatorisk læring Projekttitel Projektleder 95% målsætning Transfaglighed i et ungeperspektiv Marianne Tolstrup mato1@ucl.dk Adjunktprogrammet i UCL Kirsten Larsen kila@ucl.dk Afdækning af studiestøttende muligheder for studerende, der har læse- og skrive vanskeligheder Anne Øxenberg anox@ucl.dk Arbejdstilrettelæggelse fra august 2013 Jørgen Thorslund jpnt@ucl.dk CAMP U Vollsmose Keld Vorup Sørensen kevs@ucl.dk EPJ - Elektronisk Patientjournal til sygeplejerskeuddannelsen Lena Busch Nielsen lebn@ucl.dk European Master in Social Work Alice Rasmussen alra@ucl.dk Fleksuddannelse i Vollsmose Keld Vorup Sørensen kevs@ucl.dk Forældre som ressource Susanne Hvilshøj suhv@ucl.dk IKT sundhedsuddannelser Lise Pedersen lilp@ucl.dk Individuelle kompetenceudviklingsforløb i læreruddannelsen Keld Vorup Sørensen kevs@ucl.dk Karrierecenter Alice Petersen alpe@ucl.dk Kommunikationstræning på Socialrådgiveruddannelsen Mette Danefeld Bruun mebr1@ucl.dk Konsolidering af nye uddannelsestiltag ifm. med ny studieordning Hanne Pedersen hape4@ucl.dk Learning by Developing Ulla Viskum ulvi@ucl.dk Learning by Developing projekt med OUH Mia Kirstine Andersen mkan1@ucl.dk Learning by Developing in Five Star Partnership Eva Odgaard evod@ucl.dk Learning Support Center Blangstedgårdsvej Alice Petersen alpe@ucl.dk LOMA lokal mad Morten Kromann Nielsen mokn@ucl.dk LTVC Læringsteknologisk videnscenter Linda Susanna Hauschildt Nielsen lshn@ucl.dk MaddannelsesLab Morten Kromann Nielsen mokn@ucl.dk Nu skal du bare høre Britta Høy brho@ucl.d Omlægning af økonomiundervisning Lis Holm Petersen lhpe6@ucl.dk Overgang fra efterskole til ungdomsuddannelse Henrik Ottosen heot@ucl.dk Patologi Mia Kirstine Andersen mkan1@ucl.dk Ph.D.-Netværk Thomas Illum Hansen thih@ucl.dk Portfolio 2.0 Lise Rasmussen lira1@ucl.dk Praksisbaseret evidens i sygeplejerskeuddannelser Søren Pedersen sope@ucl.dk Projekt overgang Laust Riis Søndergaard lari@ucl.dk Radiografens karrierevejviser Mia Kirstine Andersen mkan1@ucl.dk READ IT training teachers to make reading fun through digital storytelling Helle Davidsen heda@ucl.dk 5

6 Projekttitel Projektleder Relationspædagogik i et inkluderende perspektiv et udviklingsprojekt på tværs af teori og praksis Lone Nielsen loni1@ucl.dk Ressourcecenter for læring 2012 Kristian Mondrup krmo2@ucl.dk Stjerneprojekt Lær på din måde: generiske studiekompetencer Keld Vorup Sørensen - Lena Busch Nielsen kevs@ucl.dk Studerende i udvikling Anna-Maj Stride Geyti ansg@ucl.dk Talentudvikling Søren Pedersen sope@ucl.dk Tegn på Læring Alinea Læremidler hovedprojektet Thomas Illum Hansen thih@ucl.dk Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Uffe Ladegård ufla@ucl.dk Uddannelse med perspektiv Steffen Svendsen stsv@ucl.dk Udvikling af grundforløbspakker Marianne Tolstrup mato1@ucl.dk Udvikling af kvalitetskultur i grunduddannelserne Ulrich Storgaard Andersen ulsa@ucl.dk Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn (VIDA) Karen Stougaard kast@ucl.dk Virtuelt uddannelsesnetværk Birgit Hedegaard Møller bmhm@ucl.dk 6

7 7

8 Innovation og entreprenørskab Når brud med vante forestillinger skaber værdi Innovation og entreprenørskab sigter mod at udvikle dimittendernes kreative foretagsomhed og innovative kompetencer på tværs af professionsområderne. Programmets projekter retter sig både sig direkte mod professionen, tværprofessionelle løsninger og udvikling af uddannelsesformer. Innovation og entreprenørskab er centrale begreber for UCL s vision om at skabe fremtidens velfærd i Danmark. Men begreberne er ikke entydige eller statiske. Innovation og innovative kompetencer spænder fra den gradvist voksende nytænkning, der udspringer af noget allerede eksisterende, til gennemgribende brud med etablerede handlemåder og vante forestillinger om, hvordan verden hænger sammen, og hvad der er muligt. Et tilsvarende spænd findes mellem det klassiske begreb om entreprenørskab og intraprenørskab. Entreprenørskab er, når tanken bliver til handling og sætter noget i gang, foretagsomhed og iværksætteri. Det er ofte brugt i forbindelse med etablering af egen virksomhed. Intraprenørskab bruges som betegnelse for, når muligheder og gode ideer inden for en virksomhed eller organisation omsættes til værdi for andre. Begge begreber henviser til værditilvækst. Men det skal understreges, at værdi ikke kun skal ses i snæver økonomisk forstand. For værdien kan i lige så høj grad være af kulturel eller social karakter. somhed senest to år efter dimission eller har fået job uden for det offentlige arbejdsmarked Alle dimittender har fået målrettet træning i innovative arbejdsformer i løbet af deres uddannelse. Og mindst 30 ECTS af uddannelsen har været tilrettelagt med fokus på innovation og entreprenørskab Der er etableret viden- og innovationspartnerskaber på både koncern- og uddannelsesniveau Sådan skaber vi resultaterne Projekterne i programmet drejer sig i første omgang frem mod 2015 især om uddannelseskoncepter partnerskaber udviklingsprojekter med aftagerfeltet og andre interessenter studieordninger, studieplaner og tilrettelæggelse af uddannelser Programmet skal også afdække behovet for, hvilke efteruddannelsesog uddannelsestilbud, der skal planlægges og etableres. Innovative og selvstændige dimittender er efterspurgte Målet med programmet er at uddanne dimittender, der skiller sig ud fra mængden og kan begå sig lokalt og internationalt. Det vil kunne ses ved, at aftagerne efterspørger dimittenderne på grund af deres evne til at skabe nye løsninger på kendte problemstillinger dimittenderne regionalt, nationalt og internationalt kan etablere samarbejde med det private arbejdsmarked, interesseorganisationer og frivillige aktører med henblik på at udvikle innovative løsninger i og vilkår for deres professionsudøvelse flere dimittender etablerer egen virksomhed eller opnår ansættelse uden for det traditionelle arbejdsmarked UCL udvikler uddannelsesformer, der tilgodeser erhvervelsen af disse kompetencer Synlige pejlemærker Programmet kræver for det første, at der blandt uddannelsesfaglige medarbejdere og ledere er forståelse for og anerkendelse af, at innovation og entreprenørskab er vigtigt. For det andet, at det ikke blot drejer sig om en holdningsmæssig tilgang til uddannelsen, men om reelle kompetencer, der kan tilegnes og udvikles. Vi skal også undersøge, om vores uddannelsesfaglige medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at stå i spidsen for uddannelser, der er rettet mod innovation og entreprenørskab. En forudsætning er også, at UCL har den nødvendige hardware læringsteknologien. Programejer Studierektor Lars Lynge Nielsen laln@ucl.dk Helt konkret resulterer projekterne i, at 15 procent af de studerende har etableret deres egen virk- 8

9 Projekttitel Projektleder CareNET Annette Dalsgaard Vilain Den innovative virksomhed Michael Bjørn Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse Rikke Falgreen Mortensen rifm@ucl.dk Fremtidens Træningsformer Michael Bjørn miwb@ucl.dk Innovation og entreprenørskab Netværk Charlotte Schultz casc4@ucl.dk Innovation og entreprenørskab på pædagoguddannelsen Mette Fedders mefe@ucl.dk InnovationsAlliance Kristian Mondrup krmo2@ucl.dk Legende Innovation Jette Grønbech Jensen jegj@ucl.dk Nordisk Sommerskole for Velfærdsinnovation 2012 Mette Damkjær Syse meds@ucl.dk Pædagogisk Diplommodul i pædagogisk udviklingsarbejde Lisbeth Pedersen lipe@ucl.dk Projekt Kenya Torben Schuster tosc@ucl.dk VIP Viden- og Innovationspartnerskaber Michael Bjørn miwb@ucl.dk 9

10 10

11 11

12 Nye teknologier i praksis UCL vil være kendt som en uddannelsesinstitution, hvor dimittenderne både behersker de nyeste teknologier og er med til at udbrede dem i deres profession. Gennem partnerskaber med private og offentlige aktører skal UCL være med til at udvikle og implementere nye teknologier, løsninger, metoder og arbejdsprocesser. Men det drejer sig ikke kun om at tage nye redskaber og metoder i anvendelse. Teknologiske løsninger og landvindinger skaber nye og andre behov for kommunikation, viden og kompetencer. Og det kan ses på programmet og projekterne, som også stiller skarpt på disse elementer både på tværs af UCL og på tværs af uddannelsesinstitutioner, private og offentlige aktører. Nye teknologier i praksis omfatter både generelle og funktionsfaglige teknologier (eksemplariske velfærdsteknologier) inden for sundhed, det sociale område, leg, læring, kompetencer og undervisning. Der er særligt fokus på: Professionernes grundlag og opgavevaretagelse Borgerinddragelse og kvalificering af borgeren Effektivisering af velfærdsydelserne Nye teknologier? Nye kompetencer! Nye teknologier, muligheder og løsninger gør kompetenceudvikling til et særligt indsatsområde. Målet er at øge medarbejdernes kompetence til at beherske eksemplariske teknologier, teknologiske løsninger, nye metoder og arbejdsprocesser at tilskynde til at inddrage nye teknologier, metoder og arbejdsprocesser i undervisningen at understøtte ejerskab til andre teknologiske løsninger på tværs af uddannelser og afdelinger at lederne søger at fremme anvendelsen af nye teknologier ved at arbejde aktivt med kulturelle og organisatoriske barrierer Kompetenceindsatsen skal desuden tage højde for tendenser inden for organisation og ledelse, teknologi og arbejdsgange, der tilsammen udgør rammerne for udvikling og udbredelse af teknologiske løsninger. Kompetenceudviklingsperspektivet retter sig både mod studerende og medarbejdere. Men der er også fokus på at implementere ny viden i en bredere kreds af interessenter. Velkommen til den fagre nye verden kompetencer og i relationerne til omverden. Blandt mile pælene er, når alle uddannelser har formuleret en strategi for, hvordan velfærds teknologier bruges. Samtidig skal der være en strategi for udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer alle uddannelser har taget stilling til, om tilrettelæggelsen af uddannelserne kan indfri målene for programmet alle medarbejdere har digitale kompetencer svarende til rutineret brugerniveau 25 % af de undervisningsfaglige medarbejdere har digitale kompetencer svarende til ekspertniveau der etableres et eksperimentarium i UCL s Læringsteknologiske Videncenter, hvor medarbejderne kan få erfaringer med de nye teknologier og teknologiske løsninger udvikling og implementering af nye teknologier, løsninger, metoder og arbejdsprocesser permanent indgår i tre aktive partnerskaber med centrale aftagere Den vestlige verden er under pres for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet for begrænsede økonomiske midler. Teknologiske løsninger kan være med til både at udnytte ressourcerne bedre og samtidig møde borgernes ønsker. Men udviklingen og implementeringen af nye teknologier løser ikke alene de kommende udfordringer i velfærdssektoren. Der er også behov for nytænkning af arbejdsgange og -processer, hvor borgeren er i centrum. Det giver et stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i den offentlige sektor. Nye arbejdsgange og teknologier vil spille en stadig større rolle. Samtidig afhænger vellykket implementering og udvikling ikke mindst af medarbejdernes evne og vilje til at se mulighederne og potentialet i det. Ny teknologi er derfor ikke kun et spørgsmål om nye opfindelser. Det handler i høj grad om udvikling af mennesker og organisationer. Nye løsninger skal implementeres i organisationsstrukturer og -kulturer, der er udviklet over årtier. Det giver udfordringer og konsekvenser for UCL s uddannelses- og opgaveportefølje, som programmet skal være med til at give svar på. Programejer Studierektor Søren Pedersen sope@ucl.dk Programmets resultater kan både ses i den måde, UCL tilrettelægger uddannelser og undervisning, i udvikling af medarbejdernes 12

13 alle uddannelser har uddannet medarbejdere til at anvende eksemplariske velfærdsteknologier i undervisningen alle grunduddannelser og videreuddannelsen inddrager ny teknologi i læring og videndeling Aftryk i både uddannelser og professioner Nye teknologier i praksis skal bidrage til uddannelsernes curriculum udvikling ved at sætte fokus på nye teknologier og arbejdsprocesser. En del af programmet består også i at være med til at udvikle nye uddannelseselementer og uddannelser. Og gennem tværfaglige netværk og samarbejder skabes nye metoder og løsninger, der holder. I professionerne skal programmet sætte aftryk ved at bidrage til at udvikle og implementere ny teknologi og metoder blandt andet ved at sørge for, at det sker på et validt vidensgrundlag. Nye teknologier i praksis skal også bidrage til at afdække, hvad det betyder for relationen mellem borgeren og den professionelle. Programmet understøtter, at uddannelse, praksis og leverandører finder sammen omkring succesfulde projekter, der kan løfte udfordringerne for ny teknologi i en offentlig kontekst - af økonomisk, faglig, organisatorisk og teknisk karakter. Projekttitel Projektleder CareLab Steffen Svendsen stsv@ucl.dk Creanet Anne Lindegaard anel@ucl.dk Den digitale skole, Vordingborg Kommune Thomas Illum Hansen thih@ucl.dk Flyt i flok forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange Line Skaarup lisk1@ucl.dk Genoprettende retfærdighed Jørgen Hansen joha2@ucl.dk Implementering af Google Apps Helle Stryhn hems@ucl.dk i-space Steffen Svendsen stsv@ucl.dk Nonkontrast MR angio af underekstremiteten Anne Sofie Nielsen/Mia Andersen mkan1@ucl.dk Nuklearmedicinsk studieretning Mia Kirstine Andersen mkan1@ucl.dk Partnerskabet UNIK Innovative løsninger til kronisk syge Steffen Svendsen stsv@ucl.dk Profilering af PD-opgaver på Folkeskolen.dk Anne Mygind Brodersen anmb@ucl.dk Projekt Telepresence Søren Pedersen sope@ucl.dk Rehabiliterende sygepleje til patienter i behandling for endetarmskræft Bodil Winther bowi@ucl.dk Smartphones og tablets i det pædagogiske arbejde mediebårne relationer Karin Bryderup kajb@ucl.dk Sundhedsteknologisk simulationsundervisning Lektor Margit Roos maro@ucl.dk Sygepleje og velfærdsteknologi valgmodul (SI) Helle Stryhn hems@ucl.dk Udbudsansøgning: Akademiuddannelse i velfærdsteknologi Jørgen Hansen joha2@ucl.dk Udvikling af informationskompetence Lone Hougaard loho@ucl.dk Ultralydsscanning i løbeklinik Mia Kirstine Andersen mkan1@ucl.dk Validering af simulationsscenarier Anne Mette Feldsted Rasmussen loho@ucl.dk Velfærdsteknologisk Taskforce Mette Syse stsv@ucl.dk Web2beviset Lene D. Rasmussen ledr@ucl.dk Welfare Tech Region Mette Syse meds@ucl.dk Wide Minds John Kraaer joak@ucl.dk 13

14 Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde UCL s tilgang til tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde hviler på tre ben: forskning, uddannelse og praksis. Det afspejler sig i programmet, der arbejder med udvikling af og forskning i de problemstillinger, der knytter sig til tværprofessionelt samarbejde i professionerne. Programmet arbejder også med udvikling af uddannelser og den professionelle praksis og stiller skarpt på de didaktiske spørgsmål, der opstår i undervisning og vejledning af studerende, borgere og brugere. Programmet er inddelt i seks felter: uddannelse, ledelse, praksis, brugerperspektivet, facilitering og formidling. Uddannelser: kompetencer og fornyelse Med programmet stilles skarpt på kompetencer, der relaterer sig til tværfaglig og tværprofessionelt samarbejde. Vigtige resultater fra projekterne er at udvikle og ajourføre dimittendernes kompetencer. Det omfatter fx forståelse for kommunikation på den enkeltes præmis, sam talen og sprogets betydning for samhandling at kunne håndtere sammensatte problemstillinger, der løses tværfagligt en bred organisationsforståelse at forstå, hvordan værdier og holdninger spiller ind på måden, man udøver sit eget fag viden, kompetencer og færdigheder, som bidrager til fagudvikling og forskning inden for tværprofessionelt arbejde analytiske kompetencer set i forhold til tværprofessionelt arbejde evne til at løfte problemstillingerne uden for egen faglighed Blikket er også rettet mod medarbejdernes kompetencer, som svarer til uddannelsesfeltets behov for udvikling. Udfordringen er, at de på den ene side skal gøre sig fri af professionsfastlåshed. På den anden side skal de indgå i en ny tværprofessionel faglighed - uden at miste kernefagligheden. Aktørerne skal kunne optimere ressourcerne ud fra en forståelse af helheden. Der er også brug for evner til både at handle i krydsfeltet mellem forskellige aktører og at vurdere betydningen af, hvordan samspillet kan give en bedre opgavekvalitet for borgeren. Programmet arbejder også på fornyelse af uddannelsesporteføljen. Her er udvikling og implementering af nye tværprofessionelle praktikker og moduler blandt de vigtige resultater. Nye udfordringer for ledelsesrollen? ledelse i praksisfeltet. Det vil ske gennem udvikling af nye uddannelseselementer på diplom- og grunduddannelserne. Der er også brug for at stille skarpt på ledelsesrollen ved løsning af opgaver, der kombinerer viden og ressourcer fra forskellige organisationer. Fleksible løsninger i praksis Er tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde i kommuner, regioner svaret på fremtidens behov for fleksible løsninger af velfærdssamfundets opgaver? Programmet vil udvikle teoretisk og praktisk viden om tværfaglig og tværfagligt samarbejde. Desuden vil de studerende blive indført i væsentlige problemstillinger gennem praksisnært udviklingsarbejde, som de også vil møde som færdiguddannede. Brugerperspektiv Omdrejningspunktet for tværfagligt arbejde er metodeudvikling og opgaveløsninger, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Gennem praksisnært udviklingsarbejde skaber projekterne i programmet viden om brugerdeltagelse, som kan bidrage til at udvikle eksempelvis undervisningsmateriale og nye metoder. Forudsætningen for at komme godt i gang er at blive skarp på begreberne. Hvad mener vi med tværfagligt samarbejde? Hvad betyder det for udviklingen af en professionsidentitet? For vores forskellige videnskabsteoretiske tilgange? For de forskellige lovgivninger? Det handler om at få et billede af, hvilke strukturer, der kan vanskeliggøre tværprofessionelt samarbejde både i praksis og på uddannelserne. Det tværfaglige samarbejde skal ses i forhold til samfundsudviklingen og ikke mindst i relation til brugerne, så vi er afklarede i forhold til, hvem og hvorfor det tværfaglige samarbejde gavner. Programejer Chef for Videreuddannelse og praksisudvikling Jørgen Hansen joha2@ucl.dk Ledelsesfeltet zoomer ind på organisatorisk ledelse kontra faglig 14

15 Facilitering Programmet vil katalysere tværfaglige relationer og samarbejde med borgere og civilsamfund. Formidling Det sjette felt i programmet drejer sig om formidling og videndeling. Det vil eksempelvis ske gennem oplæg på konferencer, artikler i fagtidsskrifter, kapitler til lærebøger og gennem elektroniske medier. Projekttitel Projektleder Best Agers Ulrich Storgaard Andersen ulsa@ucl.dk Best Agers kommunikation Ditte Bjerrisgaard Bundesen dbbu@ucl.dk BA og afgangsprojekt Stjerneprojekt Heidi Klakk hekc@ucl.dk Borgerdeltagelse i den tværfaglige og tværprofessionelle rehabiliterende proces i Odense Kommune Hanne Ringgaard Møller hlrm@ucl.dk Børn og unges hverdagsliv og livsforløb professionelle indsatser på anbringelsesområdet Ida Schwartz idsc@ucl.dk Geronom Lars Lynge Nielsen laln@ucl.dk Healthy Children in Healthy Families Marie Louise Holstein mlho2@ucl.dk HIPPY - HippHopp (IDV) Hanne Kallesøe hakk1@ucl.dk Hvidbog om erfaringer med brugerinddragelse og praksissamarbejde Vibeke Syppli Enrum vise@ucl.dk ICF-CY Praksisrettet sundhedsfremme og rehabilitering til børn Hanne Ringgaard Møller hlrm@ucl.dk Inklusion i nærmiljøet Hvordan gør vi Kirsten Hillman kihi@ucl.dk Kids n tweens Michael Bjørn miwb@ucl.dk Multifunc Lisbeth Pedersen lipe@ucl.dk Pædagog i skolen Annemette Ravn Elkjær amrl@ucl.dk Praksisforskning Ann Charlotte Thorsted acth@ucl.dk Tema i 2011: Professionslaboratorium om frivilligt arbejde Jesper Bjelskou jebj@ucl.dk Tværprofessionel Udvikling og Kvalificering af Bachelor forløb ved GU Heidi Klakk hekc@ucl.dk Udvikling af nye 10. klassestilbud efter modellen Trine Lippert trli@ucl.dk Videre efter HF evaluering Anna-Maj Stride Geyti ansg@ucl.dk Videre efter HF (95% målsætning) Anna-Maj Stride Geyti ansg@ucl.dk 15

16 Fysiske rammer og byggeri Måden vi designer, bruger og indretter rum og arealer er del af vejen mod fælles mål og visioner. Som videns- og uddannelsesinstitution er det afgørende vigtigt, at de fysiske rammer for studerende og medarbejdere er med til at skabe gode arbejdsvilkår og innovative videns- og læringsmiljøer. Programmet sætter fokus på et progressivt studenterliv, som bygninger kan stimulere til både via nytænkende læringsrum, laboratorier og involverende sociale miljøer, såvel virtuelt som fysisk. Programmets røde tråd er bæredygtighed. Og gennem projekterne etableres indretninger af rum, der indbyder til møde og aktivitet blandt medarbejdere og studerende, både i uddannelserne og på tværs. Gode rammer for ide- og erfaringsudveksling skal styrke et dynamisk studie-, arbejds- og vidensmiljø. Ikke bare internt, men også uden for murene. Gennem tætte relationer i vores nære omgivelser og campusmiljøer ønsker UCL at etablere og udvikle stærke faglige fællesskaber, som går på tværs af institutioner, private og offentlige samarbejdspartnere. studie-, arbejds- og vidensmiljøer. Hvilke kompetencer skal den enkelte medarbejder have for at trives og fungere i et campus? Når mursten skaber udvikling Arkitektur og design handler om kvalitet ikke om kvantitet. Indretning og konstruktion både skaber og udtrykker kulturelle værdier og tankesæt. Derfor den måde, vi indretter os på, understøtte konstruktive og innovative læringsprocesser, facilitere faglig sparring og give plads til udvikling. De fysiske rammer skal understøtte samspillet mellem anvendt forskning og UCL s uddannelser og bygningerne skal sætte en fleksibel scene for operative læringsstile og kollaborative studie- og arbejdsformer. For eksempel er der planlagt indretning af flere lokaler til simulationsbaseret træning og efterfølgende debriefing. Og intelligente bygninger og ny teknologi vil understøtte en bæredygtig, grøn tilgang til ressourcer og brug. En synlig forskel Etableringen af de nye fysiske rammer for Campus Vejle og Campus Odense er programmets store og vidtrækkende projekter. Men også projekter uden brug af mursten og tommestokke er at finde i programmet. Campusstrategien sætter fokus på æstetik, interaktion og tilgængelighed i det hele taget. En tæt sammenhæng mellem bygning, rum og møbel skal både skabe visuel identitet og have positiv effekt på studie- og arbejdsmiljø. Centralt er også, at UCL s faciliteter og funktioner i højere grad smelter sammen og fortsat udvikler sig. Styrkede studiemiljøer og videndeling Den grundlæggende antagelse i campusstrategien er, at rigtig prioritering og indretning af de fysiske rum både vil styrke studiemiljøerne og fremme videndeling og sammenhæng i organisationen. Målet med campusstrategien er derfor, at de fysiske rum understøtter og forstærker de daglige aktiviteter og strategiske initiativer inden for undervisning, udviklingsaktiviteter og vidensproduktion nu og i fremtiden. Studerende, undervisere, teknisk/administrativt personale og ledere spiller en vigtig rolle og repræsenterer hver især forskellige brugergruppers perspektiv hvordan sikres det, at de fysiske rammer tager højde for behov og forventninger til rum, fleksibilitet og faciliteter? Et byggeri kan være bæredygtigt på flere måder: Økonomisk bæredygtighed betyder både, at investeringerne ikke skaber begrænsninger for fremtidige investeringer, og at byggeriet i sin levetid er i økonomisk balance. Det omfatter også bygningsholdbarhed, arkitektonisk og teknisk omtanke og dagligt ressourceforbrug. Social bæredygtighed handler om brugen af byggeriet. Bygningen skal være åben og inspirerende for alle såvel UCL s egne brugere som det omkringliggende samfund. Miljømæssig bæredygtighed indeholder klima- og ressourcemæssige aspekter. Fx om valg af materialer og byggeprocesser, energi- og ressourceforbrug og bortskaffelse af affald. Æstetisk og funktionel bæredygtighed drejer sig om at tænke indretningsmæssig fleksibilitet og udformning ind i bygningen. Bygningen skal kunne følge med i takt med ændringer brugernes behov og krav til indretningen. Programejer Teknisk chef Christian Jansson chja@ucl.dk UCL s virtuelle Campus 2013 er overskriften på en række foredrag, der zoomer ind på den mentale forberedelse på dynamiske 16

17 Projekttitel Projektleder Campusstrategiprojektet Katrine Raunsø Larsen Økonomiafdelingen på vej i Ny Campus Vejle Sanne Gamrath saga@ucl.dk Ressourceoptimering, vand, el og varme Lars Helboe lahe@ucl.dk UCL campus på Niels Bohrs Allé Katrine Raunsø Larsen krla4@ucl.dk UCL Campus Vejle Katrine Raunsø Larsen krla4@ucl.dk 17

18 Forenkling af administrative funktioner Arbejdsgange og data under lup De administrative funktioner i hele UCL skal effektiviseres. Med programmet samles projekter, der forbedrer forretningsgangene, digitaliserer en række manuelle processer og ændrer organiseringer. Gennem standardisering af data og central dataopsamling skal Forenkling af administrative funktioner sikre, at der ligger valide og entydige informationer bag organisationens beslutninger, opfølgninger og aktiviteter. Nøgletal om økonomi, studerende og medarbejdere fra de administrative systemer skal kunne sammenlignes og sammenholdes. Centralt er det også at undersøge, hvor der er snitflader mellem administrative funktioner og uddannelsesaktiviteter for at undgå dobbeltregistreringer og skyggeregnskaber. Med andre ord skal programmet give en bedre kvalitet i ledelsesinformationen til direktion, bestyrelse og lokale ledere. Der er også udsigt til kompetenceudvikling og forbedrede redskaber til løbende økonomistyring for ledelse og budgetansvarlige. Nye systemer, standarder og procedurer Programmet er kendetegnet ved at arbejde mod smidige og sikre arbejdsgange. Blandt de vigtige resultater er: Standardisering af data og central dataopsamling Forbedring af kvaliteten af ledelsesinformation til bestyrelse, direktion og lokale ledere Implementering af nyt budgetsystem og procedurer for budgetudarbejdelse Udvikling af redskaber til brug i økonomistyringen samt kompetenceudvikling af budgetansvarlige Implementering af elektronisk fakturaflowsystem It-system til brug ved ressourcestyring, herunder timeregistrering- og lokalebookingsystem Etablering af fælles studieadministration Digitalisering af manuelle processer for medarbejdere og studerende En nødvendig forudsætning for at skabe gode data og effektive arbejdsgange er, at vi udvikler et fælles sprog, utvetydige begreber og ensartede registreringer på tværs af UCL. Det er indlysende, men ikke selvfølgeligt i en organisation, der samler afdelinger og uddannelser med hver deres metoder og værktøjer i baggagen. Vi skal afstemme forventninger på tværs af stabene, grunduddannelserne, videreuddannelsen og CFU, så vi har en fælles tilgang af arbejdet i den enkelte afdeling for eksempel af, hvad og hvordan vi skal registrere vores data og andre oplysninger. Og en fælles forståelse af, hvad det betyder for både den enkelte afdeling og for UCL som helhed. Der er også systemmæssige udfordringer i programmet, som skal løses. Hvordan sikrer vi, at data fra de enkelte it-systemer kan kombineres med ledelsesinformation og økonomistyring? Og hvordan kan vi give den enkelte afdeling mulighed for at få individuel rapportering, når vi standardiserer data og laver central dataopsamling? Programejer Økonomichef Lars V. Lund lvlu@ucl.dk 18

19 Projekttitel Projektleder Accostat Budget og rapporteringsværktøj Jesper Mogensen Digitalisering af visse lønbilag (EPOS) Tina Holgersen Skov Effektive Arbejdsprocesser med Kvalitet og Trivsel (i stabene) Katrine Raunsø Larsen Fælles studieadministrative funktioner Allan Kjær Hansen Indfak Dorte Madsen Kompetencestrategi for TAP Signe Valberg Nancke Lederevalueringer Tina Holgersen Skov MOVE Doc Benjamin Hjort Registrering af frafaldsårsager (Frafaldsregistrering) Lene Nøhr-Jensen Socialrådgiver i Vejle 2012 Helle Herting hehe2@ucl.dk Udarbejdelse af personaleredegørelse Signe Valberg Nancke svna@ucl.dk windows 7/office udrulning i hele UCL Jørn Plet plet@ucl.dk 19

20 Vil du vide mere om Operation MOVE? På mit.ucl.dk kan du finde meget mere information om programmerne, projekterne og tankerne bag. Her finder du også materiale om Strategi 2020 og UCL s vej til at nå målene. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Soldalen Vejle Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk