TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV DOMMERBETÆNKNING

Transkript

1 TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV DOMMERBETÆNKNING NOVEMBER 2011 VANFØREFONDEN

2 KOLOFON Bag projektet Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv står et partnerskab mellem Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Viborg Kommune. Projektet gennemføres i årene med et samlet budget på 21 mio. kr. Projektet indgår som ét blandt fl ere pilotprojekter i et europæisk samarbejde, der bærer titlen League of Historical and Accessible Cities. Samarbejdet koordineres af European Foundation Centre (EFC) og deres Disability Interest Group, der blandt andet har som formål at fremme implementeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap gennem samarbejder mellem europæiske fonde. Læs om EFC og deres arbejde med tilgængelighed på deres hjemmeside. Dommerbetænkningen er udarbejdet af dommerkomitéen i samarbejde med Dansk Bygningsarv A/S og Viborg Kommune, november Alle illustrationer er fra konkurrenceforslagene. Ophavsretten tilhører forslagsstillerne. Grafi sk tilrettelæggelse: Viborg Kommune Tryk: Digisource Danmark A/S 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Om konkurrencen og bedømmelsen Dommerkomitéens generelle bemærkninger Udvælgelse af vinderforslag Dommerkomitéens bemærkninger til de to vinderforslag Dommerkomitéens bemærkninger til de øvrige forslag

4 FORORD Denne dommerbetænkning præsenterer resultatet af den indbudte konkurrence Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv. Konkurrencen blev udskrevet af Viborg Kommune i partnerskab med Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden og Arbejdsmarkedets Feriefond i foråret Projektet i Viborg er et pilotprojekt i det internationale samarbejde League of Historical and Accessible Cities et initiativ, der koordineres af European Foundation Centre (EFC), og som gennem konkrete projekter rundt om i Europa vil demonstrere, hvordan man kan forbedre og nytænke tilgængeligheden i historiske bykerner. Med konkurrencen har partnerskabet bag det danske projekt fået fem meget forskellige forslag til tiltag, der kan gøre Viborgs historiske bykerne tilgængelig for alle. Konkurrenceforslagene afspejler den meget komplekse problemstilling, som opgaven rummer. At skabe tilgængelighed for alle i en historisk bykerne gennem en kombination af fysiske og formidlingsmæssige tiltag er en udfordring, som kan tolkes og løses på meget forskellig vis. De fem konkurrenceforslag illustrerer tilsammen det store spænd i løsningsmuligheder og har skabt et godt grundlag for en bred og mangesidet diskussion i den videre udvikling af projektet. Overordnet set har det været dommerkomitéens opgave at udvælge det eller de forslag, der bedst viser, hvordan der med nytænkende og kreative løsninger kan skabes god og ligeværdig adgang for alle til de historiske miljøer indenfor konkurrenceområdet på en måde, der respekterer og korresponderer med de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der fi ndes på stedet. Bedømmelsesmødet fandt sted fredag den 7. oktober 2011 i Viborg, hvor dommerkomitéen besluttede at udvælge to forslag som vindere af konkurrencen: Forslag Viborg vores historie, vores liv Forslag Viborgs skatte De to vinderhold indbydes til at deltage i et udbud med forhandling efter udbudsdirektivets artikel 31, nr. 3 og i den forbindelse viderebearbejde deres forslag, som derefter vil indgå i en ny bedømmelsesrunde. Herigennem afgøres det, hvem af de to hold, der efterfølgende skal varetage opgaven som totalrådgiver for projektets videre udvikling og realisering. 4

5 Signeret af dommerkomitéen Viborg, den 15. november 2011 Jens Ravn. Byrådsmedlem (S), Viborg Kommune Marianne Kofoed. Projektleder, Realdania Johannes Vesterby. Byrådsmedlem (V), Viborg Kommune Christian Andersen. Projektleder, Realdania Kåre Jørgensen. Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune Per Følner. Arkitekt MAA, fagdommer Torben Svanberg. Direktør, Bevica Fonden Hanne Bat. Landskabsarkitekt MAA MDL, fagdommer Gert Olsen. Specialkonsulent, Arbejdsmarkedets Feriefond Karin Bendixen. Journalist, cand. public. og tilgængelighedsrådgiver, fagdommer 5

6 OM KONKURRENCEN OG BEDØMMELSEN Konkurrencen Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv blev udskrevet som en projektkonkurrence i henhold til artikel i udbudsdirektivet (EUdirektiv 2004/18/EF af 31. marts 2004) med forudgående prækvalifi kation. Projektet i Viborg indgår som et pilotprojekt i det internationale samarbejde League of Historical and Accessible Cities, der koordineres af European Foundation Centre (EFC). De indtil videre seks igangværende projekter i fem forskellige lande sætter alle fokus på den fælles problemstilling: hvordan man på én og samme tid kan bevare kulturarven i de europæiske bykerner og sikre, at den kan opleves af alle. Læs mere om det internationale samarbejde på hjemmesiden Konkurrencens formål Med konkurrencen var det målet at indhente forslag, der kunne vise, hvordan der kan skabes god og ligeværdig adgang for alle til kulturarvsoplevelserne i Viborgs historiske bykerne indenfor konkurrenceområdet. Der er i Viborg såvel som i andre historiske bykerner tale om en meget kompleks problemstilling, hvor de mange historiske lag i bymiljøet skal bevares og formidles, samtidig med at gader, byrum og bygninger skal udvikles og optimeres som gode og tidssvarende rammer for det liv, der leves i bykernen nu og i fremtiden. I forhold til den fremtidige udvikling udtrykker konkurrenceprogrammet også et ønske om at styrke oplevelsen af Viborgs historiske bykerne som en helhed, der omfatter såvel arkitektur og kulturhistorie som caféliv og shopping. Som omdrejningspunkt for opgaveløsningen står den brede målgruppe: alle mennesker uanset alder eller fysisk formåen. Opgavens indhold Konkurrencedeltagerne skulle i deres opgavebesvarelser beskrive og illustrere deres tilgang til den komplekse problemstilling og visualisere, hvordan de som tværfaglige hold vil håndtere den udfordring, det er at skabe god og ligeværdig adgang for alle til byrum og bygninger i et historisk bymiljø, der rummer både store bevaringsværdier og fi ne fortællinger. Udgangspunktet for opgaveløsningen var den fysiske tilgængelighed, men det forventedes desuden, at de fem hold også arbejdede med de muligheder, der fi ndes i at kombinere fysiske tiltag med innovativ formidling. Set under ét skulle de enkelte forslag vise, hvordan tilgængeligheden i Viborgs historiske bykerne kan optimeres bedst muligt indenfor den samlede anlægssum på kr. Konkurrenceopgaven bestod af fi re delopgaver. Deltagerholdene skulle således beskrive og illustrere deres tilgang til problemstillingen på fl ere niveauer: 1. Helhedsgreb Holdets bud på et sammenhængende forløb, der er tilgængeligt for alle, som kan styrke de besøgendes helhedsoplevelse af den historiske bykerne indenfor konkurrenceområdet, og som forbinder udvalgte interessepunkter i den historiske bykerne. 2. Udsnit I to udsnit i tilknytning til det sammenhængende forløb eksemplifi ceres og konkretiseres det, hvordan holdet vil skabe fysisk og formidlingsmæssig tilgængelighed. 3. Procesbeskrivelse En plan for videreudvikling af projektet frem mod realisering. Herunder også beskrivelse af projektorganisationen samt inddragelse af borgere, brugere og interessenter. 4. Honorar og totaløkonomi En overordnet disponering af den samlede anlægssum, herunder den procentvise fordeling på hovedposterne anlæg, formidling og honorar. 6

7 7

8 Konkurrencedeltagere I alt 14 tværfaglige hold søgte om at blive prækvalifi ceret til konkurrencen. Et krav til holdsammensætningen var, at det enkelte hold skulle rumme både byplanmæssige, arkitektfaglige, bevaringsfaglige og formidlingsmæssige kompetencer samt viden og know-how indenfor tilgængelighedsområdet. Blandt de 14 ansøgere blev de følgende fem hold valgt ud (i alfabetisk rækkefølge): Bascon og metopos Exners Tegnestue CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Viborg Ingeniørerne NIRAS Arkitema Erik Einar Holms Tegnestue Handiplan Plus Alexandra Instituttet Rambøll Danmark Erik Møller Arkitekter Bysted Rambøll Management Consulting Schønherr Creo Arkitekter Jørgen Overby, Jørgen Overbys Tegnestue Prof. Martin Zerlang, Københavns Universitet Mads Frederik, Mads Frederik Photography & Graphic Design Peter Søndergaard, Trafi krevision Lia Ghilardi, Noema Research and Planning Ltd (UK) SLA Public Arkitekter 2+1 Idébureau Vederlaget for hvert konditionsmæssigt forslag udgjorde kr. ekskl. moms. Konkurrencematerialet blev sendt ud til de fem hold den 24. juni 2011, og fristen for indlevering af forslag faldt den 16. september 2011 kl. 12. Alle forslag indkom rettidigt. Bedømmelsen Bedømmelsen af konkurrenceforslagene fandt sted fredag den 7. oktober 2011 i Viborg. Forud for bedømmelsesmødet havde fagdommerne et formøde den 26. september. Dommerkomité De fem konkurrenceforslag blev bedømt af en dommerkomité bestående af: Johannes Vesterby. Byrådsmedlem (V), Viborg Kommune Jens Ravn. Byrådsmedlem (S), Viborg Kommune Kåre Jørgensen. Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune Torben Svanberg. Direktør, Bevica Fonden Gert Olsen. Specialkonsulent, Arbejdsmarkedets Feriefond Marianne Kofoed. Projektleder, Realdania Christian Andersen. Projektleder, Realdania Per Følner. Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Akademisk Arkitektforening Hanne Bat. Landskabsarkitekt MAA MDL, fagdommer udpeget af Akademisk Arkitektforening Karin Bendixen. Journalist, cand. public. og tilgængelighedsrådgiver, fagdommer udpeget af projektets styregruppe Ved bedømmelsen deltog desuden følgende rådgivere for dommerkomitéen: Karl Johan Legaard Jensen. Planchef, Viborg Kommune Jørgen Tryk Hansen. Arkitekt MAA og projektleder, Plan, Viborg Kommune Niels Mølbjerg Lund Pedersen. Rådgiver, Advice Digital 8

9 Som sekretærer for dommerkomitéen deltog: Sara Line Bohn. Business manager, Dansk Bygningsarv A/S Signe Marie Rohde. Arkitekt og projektleder, Dansk Bygningsarv A/S Bedømmelseskriterier Dommerkomitéen diskuterede og vurderede de fem konkurrenceforslag på baggrund af de i konkurrenceprogrammet beskrevne bedømmelseskriterier: Hovedkriterium Kvaliteten af konkurrenceforslaget i forhold til målsætningen om tilgængelighed for alle i en historisk bykerne Herved forstås: Forslagets evne til at nytænke tilgængelighedsbegrebet for herigennem at skabe god og ligeværdig adgang for alle til Viborgs kulturarv. Forslagets evne til at skabe tilgængelighedsforbedrende løsninger af høj kvalitet i hensynsfuldt samspil med de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Forslagets håndtering af og vægtning mellem henholdsvis fysiske forbedringer og formidlingsmæssige tiltag. Øvrige kriterier (i uprioriteret rækkefølge) Arkitektonisk og byplanmæssig kvalitet Herved forstås: Forslagets evne til at forholde sig til de historiske omgivelser, herunder hvordan der arbejdes med og argumenteres for formgivning og materialevalg. Forslagets evne til at imødekomme ønsket om, at borgere og besøgende i højere grad skal opleve Viborgs bykerne som en helhed inden for konkurrenceområdet, herunder hvordan kulturarvsruten placerer sig i forhold til handelsgader og Latinerkvarteret samt relationen til det igangværende projekt for gågadefornyelse. Procesbeskrivelse Forslagets evne til at illustrere og beskrive, hvordan den efterfølgende projektudvikling og realisering forventes håndteret. Hertil hører også inddragelse af borgere, brugere og interessenter. Honorar og totaløkonomi Forslagets evne til (på et overordnet niveau) at illustrere, hvordan anlægssummen tænkes disponeret i henhold til at kunne optimere tilgængeligheden i den historiske bykerne mest muligt. Herunder tages også den procentvise fordeling på hovedposterne anlæg, formidling og honorar i betragtning. 9

10 DOMMERKOMITEENS GENERELLE BEMÆRKNINGER Sæt mennesket i centrum Som en indledning ønsker dommerkomitéen at kommentere overordnet på tilgangen til og forståelsen af det at arbejde med tilgængelighed og de begreber, der knytter sig hertil. Under gennemgangen af de fem konkurrenceforslag er det blevet tydeligt, at der opereres med forskellige opfattelser af begreberne tilgængelighed, handicap og brugerinddragelse, hvilket kommer til udtryk dels i de konkrete løsningsforslag, dels i sprogbrugen og forslagsstillernes måde at beskrive både visioner og løsninger på. Målet er ikke at pege på én rigtig tilgang, men at gøre opmærksom på en afgørende faktor: at man i arbejdet med tilgængelighed altid sætter brugeren i centrum. Tilgængelighed for alle fremstår i nogle af forslagene som det at få adgang til - forstået som, at det for offentligheden overhovedet er muligt at høre eller læse om Viborgs historie, dvs. en formidling af historiske fakta og fortællinger i et læse- eller lyttevenligt format som for eksempel en folder eller en audioguide. I dette at få adgang til er der imidlertid ikke nødvendigvis tænkt på tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse altså hvorvidt en person med nedsat hørelse, synsnedsættelse eller bevægelseshandicap kan komme tæt på, få del i og adgang til de informationer og den viden, der lægges frem for offentligheden. Graden af tilgængelighed kan måles gennem mængden og omfanget af barrierer, der skal overstiges, før man kan få adgang til at benytte de faciliteter og tilbud, som er nødvendige for at kunne færdes og fungere i samfundet - både i forbindelse med arbejde, almindelige hverdagshandlinger som for eksempel indkøb og i fritiden eller på ferie. Dette handler både om adgang til fysiske steder og om adgang til information og viden, for eksempel gennem trykte medier eller hjemmesider. I mange situationer er det afgørende for oplevelsen af den ligeværdige adgang, at brugeren ikke afskæres fra muligheden for at kunne følges med familie og venner både i de daglige gøremål og i udadvendte aktiviteter - uanset brugerens forudsætninger. I enkelte af konkurrenceforslagene fremstår tilgængelighed som tiltag, der udføres af hensyn til personer med funktionsnedsættelser. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke at kravene til tilgængelighed ikke baseres på hensyn, men på lovgivning, konventioner og vejledninger. God tilgængelighed opnås gennem en helhedsorienteret og brugerfokuseret strategi, der sikrer, at personer med funktionsnedsættelse - herunder også ældre - ses som en del af den brede borgermålgruppe og naturligt inddrages i designprocessen. En forbedret tilgængelighed i de historiske bykerner kan desuden ses som et potentiale i forhold til bosætning, turisme og forretning, særligt når tilgængeligheden indarbejdes og integreres i både arkitektur, landskab, produkter og servicetilbud - hvilket også fremhæves af enkelte af konkurrencens forslag. Selv om ord alene ikke forandrer den fysiske virkelighed for et menneske med handicap, så former og udtrykker sproget alligevel vores opfattelse af virkeligheden og hinanden og vores menneskesyn præges således også af de ord, vi vælger at bruge. Udtryk som de handicappede eller den handicappede er generaliserende og bidrager til at fastholde et skel mellem os og dem samt en (forældet) opfattelse af handicap som noget særligt og ofte noget negativt. Det er oftest blot et udtryk for, at vi ikke er bevidste om den måde, vi bruger sproget på, men bidrager til en fremmedgørelse af personer med funktionsnedsættelse, som ikke kommer nogen til gode - hverken personen med handicappet eller omgivelserne. Dommerkomitéen opfordrer til en opmærksomhed omkring sprogbrugen, så der altid sættes fokus på personen før handicappet - og dermed ligheden mellem mennesker. 10

11 I de følgende generelle bemærkninger til de fem konkurrenceforslag berøres følgende temaer og elementer i opgaven og opgavebesvarelserne: Analyse af konkurrenceområdet At skabe tilgængelighed for alle Helhedsgreb Udsnit Formidling Bemærkninger til forslagenes tilgang til og løsninger af de arkitektoniske og byplanmæssige forhold går på tværs af fl ere temaer, men belyses særligt under overskrifterne Helhedsgreb og Udsnit. Analyse af konkurrenceområdet Forslagenes analyser af konkurrenceområdet, der behandler både fysisk tilgængelighed, topografi, Viborgs historie, trafi kforhold og Viborg Kommunes planer for udvikling af midtbyen fremstår generelt gennemarbejdede og af høj kvalitet. Under dommerkomitéens gennemgang af de fem forslag blev det tydeligt, hvordan en bred og grundig foranalyse bidrager til et godt slutprodukt. Dommerkomitéen fremhæver især analysedelen i forslag som forbilledlig, gennemtænkt og nytænkende i forhold til forslagets intention om at anvende løsningerne på tilgængelighedsudfordringerne som en løftestang for nye oplevelser af og i den historiske bykerne. Under overskriften strategisk udvikling af byrum anvises to forskellige måder at registrere byer på, inspireret dels af den italienske byplanlægger Noli, dels af pistekortet, som det kendes fra skisportsteder, hvor skiløbere guides ud på bjergene ud fra deres formåen. Ikke mindst forslaget om en anvisning af byruter efter sværhedsgrader (grøn, rød og sort rute) fi nder dommerkomitéen god og pædagogisk inkluderende. Forslag fremhæves også for sin grundige analyse af konkurrenceområdet, der udover kvarterer, bebyggelse, veje og detailhandel også omfatter bykernens grønne rum, inventar/skiltning, materialer og brugere uden dog at gå nærmere ind i en analyse af behovene hos personer med funktionsnedsættelse. Analysen omsættes efterfølgende til et fi rstrenget koncept. Også analysedelen i forslag fi nder dommerkomitéen er original, gennemarbejdet og på et højt intellektuelt niveau. Tilgængelighedsudfordringen analyseres i tre spor: et historisk, et litterært og et arkitekturhistorisk/restaureringsfagligt på en måde, der i sin grundighed og indlevelse i stedets ånd stemmer overens med den følsomhed og respekt for det bestående, der udvises i forslagets konkrete løsninger. Forslag 90457: Pistekort over tilgængelighed 11

12 Forslag 44010: Analyser af tilgængelighed TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORG VIBORGS ORGS SK Forslag 24862: Analyse af konkurrenceområdet 12

13 At skabe tilgængelighed for alle De fem forslag er meget forskellige i deres tilgang til det at skabe tilgængelighed for alle. I forslag 44010, skabes tilgængeligheden på underspillet vis gennem belægningsskift og rensede gaderum, og det fremhæves som en vigtig pointe, at der fi ndes steder i det historiske bymiljø, hvor der ikke kan skabes fuld tilgængelighed for alle, da indgrebene vil ødelægge de arkitektoniske virkemidler og dermed vor tids oplevelse og forståelse af den historiske byarkitektur. Andre forslag fokuserer på sanselige og iscenesættende oplevelser, hvor historien levendegøres for de besøgende, som det vises i særlig udpræget grad i forslag og De store forskelle har i sig selv givet anledning til grundige og intensive diskussioner i dommerkomitéen om forståelsen og opfattelsen af, hvad det vil sige at skabe tilgængelighed for alle til kulturarven. Selvom de deltagende hold også er blevet bedt om at give deres bud på en innovativ formidlingsstrategi, er det således under gennemgangen af konkurrenceforslagene blevet tydeligt, at formidlingen ikke skal tage magten fra det direkte møde med og oplevelsen af de bærende, fysiske kulturarvsværdier. Konkurrencen har først og fremmest ønsket nytænkende svar på, hvordan man fysisk leder alle ligeværdigt igennem en by med en rig og velbevaret bygningsmasse. Det er gennem de forskellige forslag blevet synliggjort, hvor stor en rolle selve terrænet og landskabet spiller for Viborgs identitet, og hvor stor en del af opgavebesvarelsen, der derfor bør udfoldes dér. Dette fremstår særligt indlevet i forslag 44010, der beskriver Viborg og byens historie ved at gøre opmærksom på det historiske bymiljøs utilgængelighed, der kommer til syne i for eksempel de høje adgangspartier til stueetagen i flere bygninger. Forslaget imødegår denne utilgængelighed med diskrete løsninger, der skal falde naturligt ind i oplevelsen af de historiske byrum. Forslag 44010: Skovgårdsmuseet - ny indgang Også forslag tager afsæt i terrænet og indføjer et nyt lag eller snit i byens landskab, der både øger tilgængeligheden til det eksisterende og føjer nye funktioner ind i et grønt område, der i sin nuværende form er tømt for liv. Begge forslag er således eksempler på, hvordan en ny udformning af et sted kan gøre det tilgængeligt for alle, uden at tilgængeligheden bemærkes som et særligt tema i helhedsløsningen. Forslag 90457: Axonometri kulturkilen To forslag og anbefaler at overvinde større niveauforskelle med udvendige personlifte og fl ytbare ramper som alternativ til etablering af udstrakte rampeanlæg, der mere omfattende og permanent griber ind i byrummenes eksisterende arkitektur. Dommerkomitéen fi nder, at denne type af midlertidige og mobile tiltag er uholdbare og ikke opfylder ønsket om at skabe ligeværdig 13

14 adgang. Al tilgængelighedsarbejde bevæger sig i dag væk fra denne form for løsninger. Helhedsgreb At skulle skabe en kulturarvsrute i den historiske bykerne forstået som et sammenhængende forløb, der kan styrke helhedsoplevelsen af den historiske bykerne har blandt forslagsstillerne givet anledning til en del overvejelser, for eksempel om det nu også er rigtigt at etablere et forudbestemt forløb, der leder gennem de forskellige oplevelser i byen. Flere af forslagene ønsker at skabe et netværk mellem bykernens byrum og interessepunkter, hvor den fysiske og formidlingsmæssige tilgængelighed er garanteret, samtidig med at man som borger/besøgende har mulighed for selv at vælge rækkefølgen på oplevelserne en tankegang, som støttes af dommerkomitéen. For eksempel foreslår forslag at skabe et kulturarvsspind, der bygger på et princip om, at den besøgende skal være uafhængig af sit forrige valg i bevægelsen rundt i den historiske bykerne. Forslag arbejder med interessepunkter, forslag med ét tyngdepunkt og tilknyttede koblingspunkter, forslag med tre ruter af forskellig karakter og forslag med kombinationen af en konkret rute i et markant markeret spor på tværs af byen og en såkaldt kulturarvssky. Der er således stor variation i de enkelte helhedsgreb, og løsningerne har markant forskelligt udtryk fra båndet, der markeret med kanter af cortenstål skærer sig gennem byens rum i forslag 73689, over velkendte indgreb med ledelinjer, lifte og savskårne sten til en ombearbejdning af stejle gadeprofi ler, Forslag 73689: Visualisering af kulturarvsbåndet hvor små belægningsskift udgør ledelinjer uden brug af taktile nedslag som vist i forslag De fem bud på et sammenhængende forløb i den historiske bykerne dvs. de spind, netværk, skyer og konkrete ruter, der vises 14

15 i konkurrenceforslagene er udformet meget forskelligt. Forslagene og har ønsket at forene tilgængelighed og formidling i et samlende/gennemgående design, der skal fungere som vejvisere rundt i byen. Begge disse forslag arbejder med metal som et materiale, der skal skilte tilgængeligheden og lede borgere/besøgende gennem byen. Forslag har valgt at arbejde med materialet tombak, der anvendes til ramper, siddepladser, pavilloner, skilte og i belægninger indenfor kulturarvsspindet. Forslag anvender cortenstål som markør af et belægningsspor gennem byen, der udfolder sig mere eller mindre alt efter karakteren af de rum, det passerer igennem. Forslag 24862: Byinventar ved Latinerhaven Dommerkomiteen har diskuteret disse greb indgående og fi nder, at forslag med sit minimalistiske, skræddersyede bydesign i punktnedslag ikke i tilstrækkelig grad skaber tilgængelighed og wayfi nding, og at den meget synlige rute, der er eksemplifi ceret i forslag er for dominerende i forhold til oplevelsen af byhistorien og bliver for styrende i bevægelsen gennem de enkelte byrum. Begge forslag integrerer historiefortælling, lys, siddemuligheder og meget andet i designet, men så fragmenteret, at dommerkomitéen har vanskeligt ved at se, at det vil forbedre tilgængeligheden markant. Alle forslag fortsætter og indarbejder komfortstenene i den nye gågadebelægning som den generelle løsning til belægningernes jævnhed. Forslag og arbejder med punktnedslag, hvor designet af byinventaret skal være gennemgående og genkendeligt, og hvor det har været ønsket at tilpasse sig de enkelte lokaliteter. Dommerkomitéen har i den sammenhæng diskuteret, hvilken vægt det skal tillægges, at tilføjelserne er reversible, forstået på den måde, at de vil kunne fjernes igen uden at efterlade sig væsentlige spor eller aftryk i det eksisterende. Et fl ertal i dommerkomitéen fi nder, at reversibilitet ikke skal vægtes højt, da det giver en for stor begrænsning i løsningsmulighederne. Udsnit De fem forslag prioriterer forskelligt i deres udvælgelse af udsnit eller geografiske indsatsområder, hvor det eksemplifi ceres, hvordan tilgængeligheden og bykernens fysiske sammenhæng forbedres. Alle forslag arbejder dog med at forstærke sammenhængen mellem Domkirkepladsen/Gammeltorv og gågadernes hovedstrøg, Sct. Mathias Gade. I forslag og omfatter indsatsområdet et større sammenhængende gadeog pladsforløb indenfor konkurrenceområdet. Begge forslag foreslår, at fysisk tilgængelighed i byrummene i vid udstrækning kan etableres via mindre justeringer af terræn og belægning samt foreslår brug af udvendige personlifte og i forslag også mobile ramper. Begge forslag omfatter desuden løsninger, der skal forbedre den fysiske tilgængelighed til Skovgårdsmuseet. Forslag 69799: Personlift ved Kongehyldningspladsen 15

16 Forslag og udvælger samme primære nedslag, som dommerkomitéen fi nder velvalgt: overgangen mellem Domkirkepladsen/Gammeltorv og Kongehyldningspladsen. Forslagene har begge en intention om at opprioritere Domkirkepladsen/Gammeltorv til det primære byrum i den historiske bydel, herunder også understøtte at både byens beboere og besøgende i højere grad vil anvende pladsen. Dette gøres i begge forslag ved at arbejde med udligning eller overvindelse af niveauspringet på ca. 2 meter mellem de to byrum, som i dag er adskilt af en terrænstøttemur, samt at indføre et arkitektonisk element, der visuelt og fysisk sammenkæder den nedre og øvre plads. De konkrete løsningsforslag i forslag og er imidlertid vidt forskellige. Forslag foreslår en tilføjelse af en luftig langstrakt pavillon som en tilgængelighedspassage mellem Domkirkepladsen og Kongehyldningspladsen placeret i kronehøjde mellem de to rækker af træer. Hertil knyttes en lille infopavillon samt trappe- og liftforbindelse i niveau med Domkirkepladsen/Gammeltorv samt en mindre udstillingspavillon med adgang fra Kongehyldningspladsens grønne haverum. og Kongehyldningspladsen. Med forslagsstillerens ord: som en rampe indbygget i landskabet skærer den sig bogstaveligt talt ind i Viborgs historie, der bliver formidlet på væggene i både tekst, lyd og projektion. Forslag vælger som sit nedslag/indsatsområde at etablere et sammenhængende, tilgængeligt strøg, der på tværs af den historiske bykerne forbinder de tre byrum: Hjultorvet, Domkirkepladsen/Gammeltorv og Stænderpladsen. Intentionen handler dels om at iscenesætte Viborgs særegne kulturarv ved at fremhæve tre markante byrum, der hver især repræsenter et vigtigt historisk tema (handel, kirke og ting), dels at styrke den i konkurrenceprogrammet efterlyste sammenhæng mellem byens handelsgader og bevaringsbydel. Også dette indsatsområde fi nder dommerkomitéen velvalgt. Forslag foreslår et skulpturelt formet rampeanlæg, der forbinder Domkirkepladsen Forslag 24862: Visualisering af ny pavillon på Kongehyldningspladsen 16

17 Formidling Alle forslag arbejder (som efterspurgt) med at sammenkoble de fysiske tiltag med formidlingsmæssige løsninger. Disse formidlingslag optræder i ganske varieret form i forslagene, hvor det dog særligt er digitale løsninger som hjemmesider, wifi -hotspots, apps til smartphones, og interaktive brugerfl ader, der udfoldes. Dette ses i særlig udtalt grad i forslag 90457, og 69799, hvis tilgang til at kombinere fysiske tiltag med formidling har overbevist dommerkomitéen om vigtigheden af, at der er balance mellem iscenesættende historiefortælling og den konkrete, tilstedeværende fysiske oplevelse af det historiske bymiljø. Under gennemgangen og diskussionen af de fem forslag blev det tydeligt, at kernen i konkurrenceopgaven for en vis del ligger i dette forhold, samt at de formidlingsmæssige tiltag skal ses som brugerens mulige tilvalg og ikke noget, der bliver påtvunget borgeren eller den besøgende i bevægelsen rundt i byen. Dommerkomitéen fi nder, at formidlingstiltagene i nogle tilfælde tager overhånd og tilfører den historiske bykerne en form for tivolisering, som ikke er ønskelig, og har især bifaldt de løsningsforslag, hvor der er arbejdet på stedets præmisser, og hvor formidlingsdelen ikke overdrives. Imidlertid er det dommerkomitéens vurdering, at ingen af forslagene formår at skabe balancen og forløse dette ønske på fuldt tilfredsstillende vis. Tre af de fem forslag , og foreslår en hjemmeside som en kommunikations- og formidlingsplatform, hvor man kan hente information om dels den fysiske tilgængelighed, dels kulturhistorien og oplevelserne på stedet. Dommerkomitéen fi nder, at denne mulighed for at forberede og planlægge sit besøg er en vigtig forudsætning for en succesfuld oplevelse for borgere og turister både med og uden funktionsnedsættelse. Forslag adskiller sig fra de øvrige forslag ved ikke at fokusere på digitale løsninger som en del af formidlingen på stedet, men kun i form af en hjemmeside, hvorfra det er muligt at printe kort som en hjælp til navigationen rundt i bykernen. Det står dog ikke klart for dommerkomitéen, præcist hvilke medier, der så skal anvendes i den formidling af de stedsspecifi kke fortællinger, som forslag lægger op til. Som en generel bemærkning skal det nævnes, at det i brugen af digitale medier i tilgængelighedsøjemed er vigtigt at tænke på de tekniske færdigheder hos brugerne - i dette tilfælde en målgruppe, der omfatter både unge, ældre, børnefamilier og personer med funktionsnedsættelse af forskellig karakter. Et enkelt forslag (24862) har indtænkt fremmedsprog (engelsk). Digital og formidlingsmæssig tilgængelighed kommer i fl ere af forslagene til at fremstå som muligheden for at få adgang til gratis wifi, og det er i fl ere tilfælde uklart, både hvordan de digitale løsninger helt konkret skal fungere, og på hvilken måde de skal bidrage til at skabe forbedret tilgængelighed for alle i det historiske bymiljø. VIBORG VORES HISTORIE, VORES LIV OPLEV VIBORG TILGÆNGELIGHED DE GODE HISTORIER Forslag 90457: Vi-borg.dk GÅ PÅ OPDAGELSE I VIBORG HÆRVEJSMARCHEN har eksisteret siden 1969, og havde 40 års jubilæum i Deltagerskaren er et bredt udsnit af motionister, naturelskere, personer og grupper, 17

18 UDVÆLGELSE AF VINDERFORSLAG Dommerkomitéen har ikke fundet det muligt at pege på ét forslag, der både rummer en løsning på en nytænkende fysisk tilgængelighed og samtidig rammer et innovativt formidlingsniveau, der forløser konkurrencens mål om at tilpasse sig kulturarvens egne præmisser og samtidig tilføje nye lag til historien. Det kan på baggrund af dommerkomitéens gennemgang og diskussion af konkurrenceforslagene konstateres, at opgaven har været en stor udfordring og at de forskellige løsningsforslag har bidraget til en god og bred afdækning af problemstillingen. Dommerkomitéen har valgt at udpege to af de fem forslag som vindere med henblik på at begge projekter viderebearbejdes og derefter indgår i en ny bedømmelsesrunde. De to vindere er forslag og forslag Forslag og præsenterer begge et meget højt fagligt niveau i såvel opgaveanalyse som opgavebesvarelse. De to forslag repræsenterer samtidigt to forskellige tilgange til prioriteringen mellem beskyttelse af den historiske by- og bygningskultur og tilføjelsen af tilgængelighedsforbedrende løsninger. I deres tilgang til konkret byrumsarkitektur og -design er de på samme måde væsensforskellige. Forslag udvælges særligt på grund af idéen om en kulturkile fra Domkirkepladsen/Gammeltorv gennem Kongehyldningspladsen til Gråbrødreklostret et skulpturelt formet rampeanlæg i et nutidigt design, der udover at tilgængeliggøre og sammenbinde de to byrum også skaber en attraktion i den del af byen, hvor der mangler liv i dag. Det er illustreret, hvordan der også opnås visuelle forbindelser til blandt andet Sortebrødre Kirke, hvortil der også etableres fysisk tilgængelighed på en overbevisende måde. Denne ros til bearbejdningen af terrænet skal dog følges af en kritik af de formidlingstiltag, som foreslås i forslag Dommerkomitéen fi nder, at der i for høj grad lægges vægt på at levendegøre og iscenesætte historien med tilføjelser af nye sanseindtryk og fortællelag frem for at fokusere på det direkte møde med det historiske bymiljø. Den meget ekspressive formidling fremstår med andre ord for dominerende og larmende i forhold til den fi ne idé om at forbinde byrummene ved at lægge et nyt lag ind i byens landskab. Forslag fremhæves for sin indlevelse og store indsigt i Viborgs historie, der ønskes formidlet som en helstøbt oplevelse af kongens og kirkens magt gennem fl ere fortællelag. Forslag fremhæves desuden for bearbejdningen af et af de stejle gadeforløb i den historiske bykerne, der viser stor indføling i terrænbehandlingen, for eksempel med overgange mellem stenmaterialer som naturlige ledelinjer. Særligt forslag har givet anledning til diskussion og har delt vandene i dommerkomitéen. Forslaget værner i sine løsninger om kulturarvens autenticitet og arbejder på den baggrund med diskrete usynlige fi njusteringer af byens belægninger og niveauforskelle. Den fremstillingsform, der er valgt, understøtter på sin vis det kulturelle, litterære tema, men har på fl ere i dommerkomitéen virket lettere elitært og indadvendt i sin tone og form. Netop på grund af det underspillede i løsningerne og den store respekt for det bestående har forslag dog udfordret de øvrige forslag på deres mere eller mindre ekspressive formidling, der (som nævnt) i forslag efter dommerkomitéens opfattelse er blevet for dominerende. Det er dommerkomitéens vurdering, at begge forslag har stor styrke og kvalitet såvel i deres udgangspunkt som i deres løsningsforslag. Et valg mellem disse to forslag mener dommerkomitéen først bør træffes efter, at forslagene er blevet viderebearbejdet med udgangspunkt i bemærkningerne og kritikken i nærværende dommerbetænkning. 18

19 DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER TIL DE TO VINDERFORSLAG 19

20 VINDER A: FORSLAG / VIBORG: VORES HISTORIE, VORES LIV SLA A/S (totalrådgiver) Public Arkitekter A/S 2+1 Idébureau ApS Forslag tager udgangspunkt i byens muligheder for at udfolde mere byliv gennem en offensiv åbenbaring af byens gemte historier, hvor kulturarven ønskes iscenesat som et bidrag til bylivsskabelse i en nutidig dimension. Der argumenteres for mere VI i Viborg forstået som, at den historiske del af byen skal indskrives i en samlet, pulserende bydel ved at være tro mod det liv, der leves i dag. Det, der i Viborg Kommunes Midtbyplan kaldes bevaringsbladet, omdøbes derfor i forslaget til kulturbladet, og grundtanken i forslaget er, at kulturarven skal ses som en del af byens oplevelsesøkonomi. Grundlæggende fremviser forslaget en proaktiv holdning til tilgængelighed, herunder at det gøres muligt for grupper bestående af personer med forskellige forudsætninger at følges ad. Dette kommer til udtryk i anvendelsen af det meget overbevisende værktøj under betegnelsen Plan Sense Move samt i forslagets hovedpointe: at tilgængelighed er en investering ikke en omkostning. Alle sanser skal kunne tages i brug på turen rundt i byen, og tilgængeligheden skal skabes fysisk helt ud i overgange og møder. Forslaget anbefaler desuden, at borgere og besøgende får mulighed for at få information om både den fysiske tilgængelighed og kulturarven via en hjemmeside som en del af planlægningen forud for besøget - hvilket er vigtigt for alle, men særligt for personer med funktionsnedsættelser. Til brug for den vide- Visualiering af kulturkilen 20

21 re planlægning og implementering af byens tilgængelighed, er der desuden tilknyttet en værktøjskasse med helt konkrete løsningsforslag, som giver et godt billede af de løsninger, man forestiller sig at tage i brug. Projektet er båret af idéen om at skabe en ny attraktion i det historiske miljø kulturkilen der kan udgøre omdrejningspunktet i formidlingen af Viborgs historier. Historiefortællingen skal ud i byrummene, hvor livet leves før som nu. Kulturkilen er som et fysisk snit ned i terrænet i overgangen mellem Kongehyldningspladsen og Domkirkepladsen/Gammeltorv, hvor terrænspringet er stort. Kulturkilen har form som en rampe, der både optager niveauforskelle, rummer opholdspladser og danner ramme om historiefortælling af forskelligt tilsnit, herunder både trykt (tekst) og digitalt. Kulturkilen skal med sit spænd fra Domkirkepladsen/Gammeltorv over Kongehyldningspladsen og videre til Hans Tavsens Minde udgøre et socialt mødested, der som et nutidigt lag føjer sig til de mange historiske lag og kulturarven i Viborgs bykerne. Domkirkepladsen/Gammeltorv er i øvrigt friholdt for oplevelser og efterlades som et tankerum. Udover kulturkilen foreslås yderligere en række fysisk indgreb, der tilsammen vil styrke den historiske bykernes identitet. Forslaget viderefører i den forbindelse de i Viborg Kom- Helhedsplan 21

22 Visualisering af kulturbokse på Hjultorvet Planudsnit 22

23 munes trafi kplan foreslåede løsninger, hvor fl ere byrum friholdes for parkering og gennemkørsel, og hvor et parkeringshus på kanten af bykernen skal sikre en fredeliggørelse af det centrale område. I tråd med forslagets intentioner om at sammenbinde handel og kultur behandles overgangene og forbindelserne på tværs af bykernen med konkrete, tilgængelighedsforbedrende løsninger som ramper, skår og ledelinjer. Øst-vest ønskes byens historie formidlet og nord-syd ønskes byrum på forskellige terrænkurver forbundet lige fra plateauet ved Sortebrødres Kirke i syd til Gråbrødreklostret i nord. Som en del af formidlingsstrategien opstilles såkaldte kulturbokse som skulpturelt udformede udstillingsvinduer rundt omkring på byens pladser. Der tilknyttes en Viborgapplikation, der gør det muligt at hente historier via smartphones, og det forudsættes endvidere, at der etableres en hjemmeside om byen, som man kan bruge til at hente informationer om byen og planlægge sin tur med. Hjemmesiden fremgår dog ikke af budgettet. En væsentlig del af formidlingsstrategien består i inddragelsen af Viborgs lokale foreninger og kulturelle aktører i skabelsen af kulturkilens liv og historiefortællinger, således at det lokale kulturliv aktivt spiller en rolle både på et alment informationsniveau og ved særlige events. Forslag er yderst veldokumenteret, både hvad angår analyse, beskrivelse og illustrationer. Analysedelen er forbilledlig, gennemtænkt og nytænkende i forhold til forslagets intention om at anvende løsningerne på tilgængelighedsudfordringerne som en løftestang for nye oplevelser af og i den historiske bykerne. Under overskriften strategisk udvikling af byrum anvises to forskellige STRATEGISK UDVIKLING AF BYRUM VI VIL FORBINDE BYENS KVALITETER For at forstå hvordan Viborg hænger sammen har vi først registreret de eksisterende forbindelser, gader og stræder rundt i byen, og derefter studeret byrummenes kvaliteter. Ved at kombinere de to registreringer, får man et samlet kort der fortæller hvor vigtige de forskellige byrum er i byen, og hvilke forbindelser der knytter dem sammen. På denne måde kan vi fokusere vores indsats helt præcist dér hvor man får mest byrums kvalitet for pengene, og ikke den strækning der er i værst stand. NOLI: En optegnelse af de vigtigste byrum i Viborg. Vi har delt byens rum op i tre forskellige kategorier: 1 Essentielle byrum. Skal opleves for at forstå Viborgs kulturarv. 2 Smukke byrum. Vigtige at opleve for at forstå Viborgs kulturarv 3 Generelle rum. Mindre vigtige for at forstå Viborgs kulturarv. Forslag SKIPISTE: En optegnelse af alle eksisterende forbindelser rundt i byen. Bemærk at der generelt er forholdsvis gode forbindelser i øst-vest gående retninger, og flere udfordringer i nord-sydgående retning. måder at registrere byer på, inspireret dels af den italienske byplanlægger Noli, dels af pistekortet som det kendes fra skisportsteder, hvor skiløbere guides ud på bjergene ud fra deres formåen. Ikke mindst forslaget om en anvisning af byruter efter sværhedsgrader (grøn, rød og sort rute) fi nder dommerkomitéen god og pædagogisk inkluderende. FØR: Vigtige, smukke rum i byen er ikke ordentligt forbundet. Dårlige forbindelser op til Kongehyldnings pladsen. Latinerhaven og Sortebrødre Kirke har kun én tilgængelig indgang. GRØN: Let forbindelse RØD: Moderat forbindelse SORT: Svær forbindelse REGISTRERING AF BYEN. Vi har registreret byen på to forskellige måder inspireret af to forskellige måder at tegne kort på. Noli var en italiensk byplanlægger der er kendt for kortlægning af de offentlige rum i Rom. Skipiste kortet er kendt fra Skisport steder hvor de guider skiløbere ud på bjergene udfra deres formåen. EFTER: De vigtigste byrum, Latinerhaven og Kongehyldningspladsen, er blevet forbundet ordentligt. Mindre vigtige rum som parkeringspladsen nord for Sortebrødre Kirke og gårdrummene langs med Nytorv er blevet opgraderet for at forbedre forbindelsen til Domkirke Plads. 23

24 Dommerkomitéen fi nder især, at kulturkilen som en interessant nyfortolkning af de grønne områder er en original og brugbar idé, der kan skabe niveaufri adgang mellem byrummene på en måde, der opfattes som en del af en helhedsløsning. Tanken om at gøre terrænet til en integreret del af løsningen synes meget velvalgt, idet netop placeringen i landskabet spiller så stor en rolle for udviklingen af Viborg som by. Der er i byen et behov for nye tiltag, der på passende vis kan indgå i omdannelsen af de grønne områder, der i dag savner liv og indhold, og hvor der ikke i forvejen er stor kulturarv repræsenteret. Forslaget har et klart formidlingskoncept, der samler formidlingen af Viborgs historie, og som kan fungere på tværs af fl ere forskellige platforme som skilte, pjecer, website og apps på en måde, der er let at tilegne sig for fl ere brugergrupper og turister. Der argumenteres for, at kulturarven og de historiske fortællinger bør gøres levende ved at rykke formidlingen ud i byrummet sådan at hemmelighederne bag facaderne bliver sanselige indslag i byens liv på gader, pladser og baggårde og med 12 forskellige historiske personer i fortællerrollen. Dommerkomitéen er ikke afvisende over for denne formidlingsstrategi, men fi nder, at forslagets konkrete løsningsforslag iscenesættelser, duftoplevelser og interaktive gobeliner - overspiller og overdriver strategien, hvilket dommerkomitéen mener ender i en unødvendig og påtrængende tivolisering af det historiske bymiljø. Dette gælder både formidlingen i kulturkilen og de foreslåede kulturbokse. Den store vægt på at levendegøre historien frem for på en mere enkel måde at Visualisering af kulturkilen på Kongehyldningspladsen understøtte det direkte møde med det historiske bymiljø har karakter af at trække museet ud i byen, hvilket dommerkomitéen ikke mener blev efterspurgt i opgaven. Herudover savnede dommerkomitéen under gennemgangen en mere præcis og udtømmende beskrivelse af udformningen og funk- 24

25 tionen af den levende gobelin og tidslinjen i kulturkilen, for eksempel i forhold til materialevalg og den tekniske implementering. Der var derfor en vis skepsis overfor formidlingens ambitionsniveau i forhold til projektets økonomiske ramme, dvs. samspillet mellem høj kvalitet, teknisk fremtidssikring samt udgifterne til anlæg og løbende drift og vedligeholdelse. Tidslinie Den videre proces for projektudviklingen er i forslag velbeskrevet og omfatter blandt andet en præcisering af hver lokalitet, og hvilke konkrete værktøjer fra værktøjskassen der skal anvendes på det givne sted. Det forslås, at der etableres et samarbejde med den lokale presse (Viborg Stifts Folkeblad), og at der trækkes på eksisterende organisationer og institutioner i byen - noget, der med fordel kunne uddybes. De fi re grundpiller, som beskrives som fundament for processen, udgør en lovende platform for resten af processen. Forslagets økonomiske overslag vurderes som værende realistisk, men alt afhængigt af det endelige materialevalg for udformning og funktioner i rampeanlæggene vurderes prioriteringen af udgifter til de enkelte tiltag at være lidt ved siden af. Der er afsat 17% af den samlede anlægssum til formidling og en relativ stor andel til selve anlægget på 68%. St. Mogens Gade 25

26 VINDER B: FORSLAG / VIBORGS SKATTE Schønherr A/S (totalrådgiver) Creo Arkitekter A/S Jørgen Overby, Jørgen Overbys Tegnestue A/S Prof. Martin Zerlang, Københavns Universitet Mads Frederik, Mads Frederik Photography & Graphic Design Peter Søndergaard, Trafikrevision Lia Ghilardi, Noema Research and Planning Ltd (UK) Forslag har en tematisk tilgang til de tilgængelighedsforbedrende tiltag og opererer på den baggrund med tre kulturarvsruter : Mælkevejen med fokus på fysisk tilgængelighed for alle, et forløb med Danmarks historie og kongemagten i fokus og endelig en rute, der tager udgangspunkt i litteratur om og fra Viborg. Forslagets analysedel fremstår original, gennemarbejdet og på et højt fagligt og intellektuelt niveau. Tilgængelighedsudfordringen analyseres ud fra tre synsvinkler/spor: et historisk, et litterært og et arkitekturhistorisk/restaureringsfagligt på en måde, der i sin grundighed og indlevelse i stedets ånd stemmer overens med den følsomhed og respekt for det bestående, der udvises i forslagets konkrete løsninger. I lighed med de øvrige forslag knytter projektet an til Viborg Kommunes igangværende projekt for omlægningen af belægningerne i gågaderne. Hovedpointen i forslaget er, at Viborg blev udviklet som by, før der fandtes krav om og regler for tilgængelighed, og at selve utilgængeligheden har været afgørende både som en demonstration af magt (for eksempel kirkernes placering på bakketoppene) og forsvarsmæssigt. Dette udgør en fortælling Visualisering Nytorv i sig selv, der ikke tåler mange, omfattende rampeanlæg, hvis historien skal stå rent for beskueren. Forslaget argumenterer derfor for, at etablering af en fuld tilgængelighed overalt vil føre til udviskning af byens bærende kulturarvsværdier, og at tilgængeligheden må indpasses som et så usynligt greb som muligt. Som et yderligere argument for at begrænse større, ikke reversible, fysiske ændringer i historiske bykerner anfører forslagsstilleren blandt andet, at innovation og teknologisk udvikling indenfor hjælpemiddel- 26

27 Helhedsplan 27

28 området - de kropsnære og mobile elementer som kørestole og blindestokke - på længere sigt kan få betydning i oplevelsen af og adgangen til arkitekturen og kulturarven. Som guidelines for synshandicappede foreslås for eksempel to løsningsmuligheder: en bystok med GPS-guidance eller en bystok med line-follower. Begge løsninger skal kunne give den synshandicappede mulighed for på egen hånd at færdes i byen uden behov for fysiske guidelines i belægningen. Forslaget etablerer som nævnt tre kulturarvsruter, der betegnes som følger: Mælkevejen Viborg for alle, Historien Kongebyen Viborg og Historierne Litteraturbyen Viborg. Mælkevejen er en rute, der er tilgængelig for alle, og som sammenbinder Viborgs historiske bymidte i et øst-vestorienteret ringforløb eller loop. Forløbet forbinder de centrale byrum og med adgang fra/til en større placeret parkeringsplads. Ruterne med henholdsvis historie og litteratur som omdrejningspunkt beskrives som fysisk tilgængelige for de fleste og fortællemæssigt tilgængelige for alle. I et af de udvalgte nedslag sætter forslaget fokus på at forstærke sammenhængen og tilgængeligheden for alle ved en delvis omlægning af belægningen på Nytorv og i den stejle Nytorvsgyde. Dommerkomitéen vurderer, at forslag formår at skabe brugbare, fysiske tilgængelighedsfaciliteter, der resulterer i en minimal synlighed i og forandring af det historiske bybillede. Denne tilgang til opgaven indeholder efter dommerkomitéens opfattelse et væsentligt, men dog ikke tilstrækkeligt udforsket potentiale, og det vil være ønskeligt at se de diskrete løsninger yderligere udfoldet og eksemplifi ceret. Dommerkomitéen anerkender forslagets hovedpointe, der fremhæver utilgængeligheden som en væsentlig, historisk betinget forudsætning for bykernens karakter og udtryk Bystok med line-follower De 3 ruter 28

29 Nytorvgyde - plan i dag og som et argument for prioritering af indsatsen. Det er samtidig dommerkomitéens vurdering, at forslaget argumenterer overbevisende for sin vision om, at der udover fysisk tilgængelighed også bør satses på en formidling af Viborgs kulturarv, der kan sættes ind i en større sammenhæng. Forslaget om etablering af fysisk tilgængelighed - som det illustreres for 1. etape i ruteforløbet Mælkevejen - fi nder dommerkomitéen arkitektonisk overbevisende på et overordnet niveau og i forhold til respekten for den historiske byarkitektur. De fysiske tilgængelighedstiltag tilvejebringes primært via fi njusteringer af byrummenes belægninger og terræn samt anvendelse af diskrete skift i belægningsoverfl ader som ledelinjer for blinde og svagtseende - løsninger, der virker rigtige set i relation til en fastholdelse af udtrykket og autenticiteten i det historiske bymiljø i bykernen, og som samtidigt er tilgængelighedsmæssigt velfungerende. Et fl ertal i dommerkomitéen mener dog, at forslagets palet af løsninger er blevet for restriktiv, ikke mindst dogmet om, at behovet for udligning af niveauspring og terrænforskelle udelukkende bør løses via mobile rampeanlæg og lifte. Skiltningen, der foreslås udført i lamineret, blyfri glasplade på lodrette metalsøjler og fastmonteret i gadeplanet (friholdt fra bygningerne), stiler mod en minimal indgriben i omgivelserne, men vil efter al sandsynlighed også blive oplevet som et distraherende fremmedelement, der spejler og refl ekterer lyset. Udover skiltning foreslås en særlig tilhugget granitfl ise, Viborg-fl isen, der kan nedlægges i belægningerne og indeholde historier og formidling som reliefskrift indgraveret i fl isen. Flisen vil kunne indpasses smukt og diskret i de historiske omgivelser, men vurderes samtidigt at være et formidlingstiltag med begrænset anvendelighed overfor fl ere brugergrupper. Forslaget ønsker og formår at formidle kulturarven meget direkte til den besøgendes intellekt og sanser uden digitale hjælpemidler, hvilket vurderes som både en styrke og svaghed ved forslaget. Vægten på de historiske og litterære fortællinger om og fra Viborg rummer interessante muligheder, som kan udforskes nærmere - men uden det elitære anstrøg. Det ville være ønskeligt med en mere konkret beskrivelse af formidlingen af 29

30 Visualisering af skiltning de informationer og fortællinger, der knytter sig til de tre ruter - dvs. hvilke medier, der skal gøre dem tilgængelige for de besøgende og for alle brugergrupper. Løsningen med en bystok til blinde og svagtseende er interessant i forhold til ønsket om at beskytte belægningerne i det historiske bymiljø, men i forhold til tilgængelighed er dommerkomitéen skeptisk overfor et koncept, der betyder, at den besøgende er afhængig af et hjælpemiddel - som måske endda skal hentes på turistkontoret - for at få det fulde udbytte af oplevelsen af bykernen. Dette virker løsrevet i forhold til forslagets ellers fi ne forslag om at integrere de (fysiske) tilgængelighedsforbedrende løsninger på en naturlig måde i belægningerne. Dommerkomitéen anerkender, at der foregår en interessant udvikling indenfor hjælpemidler, men mener samtidig, at man ikke kan læne sig op ad løsninger, der måske vil blive almindeligt tilgængelige i fremtiden. I forhold til den meget brede målgruppe er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at hjælpemidler ikke kun omfatter kørestole og blindestokke, men også rollatorer, stokke, klapvogne, barnevogne mv. Trods teknologiske løsninger kræves det stadig at den fysiske tilgængelighed i udemiljøet gør det muligt at færdes sikkert. En overordnet svaghed i fremstillingen af forslaget er sprogbrugen omkring tilgængelighed, hvor der bruges vendinger som de handicappede, den handicappede krop, og hvor der desuden tales om hensynet til handicappede, og om tilgængeligheden som særlige løsninger for nogen. Det ville i denne sammenhæng være ønskeligt, at en holdning, der bevidst arbejder med ligeværdighed og menneske før handicap i større grad havde præget forslagets analyser og argumentation. Den videre proces for videreudvikling af pro- 30

31 jektet er velbeskrevet. Der arbejdes godt med inddragelse af den lokale følgegruppe, men det vil være ønskeligt, om forslaget på samme vis vil inddrage videnspanelet eller andre eksperter på tilgængelighedsområdet igennem hele forløbet, da erfaring viser, at tilgængeligheden forbliver et tema lige fra skitseringsfase til udførelsesfase. Dommerkomitéen fi nder det ærgerligt, at bearbejdningen af dele af Sct. Mogens Gade, Kongehyldningspladsen og Sortebrødre Kirke ligger i en foreslået 2. etape og dermed uden for budgetrammen. Forslagets disponering af den samlede anlægssum vægter hovedposten anlæg højt med 73% mod 11% til formidlingstiltag. Forslagets budget vurderes at være realistisk og i overensstemmelse med konkurrenceprogrammets budgetramme på kr. ekskl. moms, og samtidig afspejler disponeringen fi nt forslagets vægtning mellem de forskellige delelementer. Dommerkomitéen er dog skeptiske overfor, at der i fordelingen af anlægssummen prioriteres at arbejde med bygninger, som man ikke kender den fremtidige anvendelse af, da dette vurderes at være for stort et usikkerhedsmoment. 31

32 32

33 DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER TIL DE ØVRIGE FORSLAG 33

34 FORSLAG / OPLEV VIBORG Rambøll Danmark A/S (totalrådgiver) Erik Møller Arkitekter Bysted A/S Rambøll Management Consulting A/S Forslag bygger på otte dogmer, der omfatter ønsker om blandt andet kvalitet, universel design, et internationalt perspektiv og formidling i øjenhøjde. Det bærende i forslagets koncept og løsningsforslag, er et overordnet ønske om ikke at tilføje elementer eller gennemføre indgreb, der forstyrrer det eksisterende. Forslaget er i høj grad båret af og fremstillet som løsninger på den fysiske tilgængelighed, demonstreret gennem dels adgangen til en bygning (Skovgaardmuseet), dels overvindelse af niveauspring i byrummene. Det vises således meget konkret, hvorledes der med en diskret indbygning af en elevator med tilkaldeanlæg til Skovgaardmuseet kan tilføjes nyt til det eksisterende uden at bygningens arkitektur skæmmes. I alt vises tre løsninger med brug af lifte som en arkitektonisk overvindelse af terrænspring, for eksempel ved Kongehyldningspladsen. Derudover viderefører forslaget gågadeprojektets løsning med komfortsten i belægningen samt de velkendte ledelinjer og ramper. Formidlingsstrategien i forslaget har sit omdrejningspunkt i kulturmarkører i form af byrumsinventar udformet i et design, der spejler omgivelserne/viborgs historiske bykerne i materiale- og farvevalg: en granitbase og en rød stander, der i forskellige højder kan Visualisering Hjultorvet 34

35 J tilpasses forskellige byrum som informationsspots på turen rundt i Viborgs kulturarv. Hertil kommer udarbejdelse af nye informationsfoldere og som i de øvrige forslag også en særlig app til smartphones med for eksempel skattejagt og historiefortælling. I denne app foreslås der desuden tilføjet information om shopping, mad og drikke, og i selve udviklingen foreslås tilknyttet en brugertestgruppe, der kan sikre applikationens anvendelighed for alle. Endelig foreslås der en forbedring af den eksisterende skiltning på byens seværdigheder. Dommerkomitéen fi nder, at selv om forslaget har løst opgaven ved at etablere en (meget konkret) kulturarvsrute gennem byen og viser en prisværdig ærlighed i redegørelsen for materiale- og farvevalg, fremstår det samlet set ikke nyskabende nok i sin tilgang til tilgængelighedsløsninger. Dommerkomiteen stiller sig særligt negativ til løsninger, der omfatter tilkaldeanlæg ved sideindgange samt lifte i byrummene, da dette ikke skaber en oplevelse af tilgængelighed, eller giver mulighed for at personer med forskellige fysiske forudsætninger kan følges ad. C HJULTORV B A NYTORV E SCT. MOGENS GADE KONGEHYLDNINGSPLADSEN DOMKIRKEPLADSEN F SCT. MATHIAS GADE I H G Idéen med kulturarvsmarkørerne har potentiale, men fremstår ikke gennemtænkt i forhold til alle handicapgrupper. Der kunne således være indtænkt fl ere tilgængeligheds- D Helhedsplan 35

36 tiltag, for eksempel at infostanderne havde indbygget fl ere siddemuligheder, der tager hensyn til tilgængelighed, eller at der var integreret belysning, taktile informationer, blindskrift mv. Der er dog tænkt på læsehøjde for kørestolsbrugere, hvilket bør være et krav til alle informationsstandere. Den videre proces for projektudviklingen er svagt beskrevet, og det er således vanskeligt at få klarhed over, hvilke ressourcegrupper og -personer der indgår i organisationen, og hvad deres rolle skal være. Brugertest er nævnt i forhold til formidlingsløsningen, men ikke udspecifi ceret, heller ikke i forhold til de forholdsvist store beløb, der afsættes til inddragelse i disponeringen af anlægssummen. Forslagets intention om at inddrage Kulturarvsstyrelsen og turistbureauet i udviklingen af de konkrete løsninger er god, men kunne have været fulgt op med et fokus på også at inddrage det lokale erhvervsliv. Der er i forslagets disponering af den samlede anlægssum afsat en forholdsmæssigt stor post til formidlingstiltag på 38%, og der vægtes desuden lige mellem midler til fysiske indgreb på henholdsvis bygninger og byrum. Forslaget har som det eneste afsat midler til brugertests i alle faser, men vurderes i øvrigt ikke at afspejle ønsket om en balance mellem de forskellige delelementer i projektet. Forslaget fremstår overordnet set sparsomt illustreret, og dommerkomitéen fi nder, at det ikke formår at komme ud med sine budskaber på overbevisende måde. Axonometri - ny indgang Skovgaardsmuseet Kulturavsmarkører og vejvisere 36

37 37

38 FORSLAG KULTURARVEN UD OVER RAMPEN Bascon og metopos (totalrådgiver) Exners Tegnestue A/S CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Viborg Ingeniørerne Kulturarven ud over rampen er den ambitiøse titel på forslag 24862, hvis vision er at gøre kulturarven vedkommende og derigennem styrke både byliv og handelsliv. Dette skal opnås ved at bruge kulturarven som en forandringsagent og skabe tilgængelighed på et både fysisk og mentalt plan. Gennem en detaljeret analyse af byens udfordringer i stor og lille skala peges der blandt andet på byens grønne rum som indeholdende et potentiale for et nyt, fremtidigt byliv. I forslagets helhedsgreb arbejdes der ikke med en egentlig rute gennem byen, men derimod et kulturarvsspind, der giver borgeren eller den besøgende mulighed for selv at tilrettelægge sit besøg og sin tur rundt i den historiske bykerne, og som kan vokse over tid. Forslaget anviser desuden en såkaldt Viborg-metode, der består i udviklingen af et multifunktionelt og tilgængeligsskabende byrumsinventar ledetrådene som placeres strategisk på udvalgte steder i den historiske bykerne, og som på én gang fungerer som siddemøbler, ramper, infostandere, cykelstativer, vejviser og formidlingsplatform med indbygget wifi og digital information. Ledetrådene skal gøre det muligt at bevæge sig vilkårligt mellem de forskellige punkter i kulturarvsspindet dvs. uden at skulle følge et givent ruteforløb. Dette byrumsinventar får sit fysiske udtryk alt efter den konkrete placering og den eller de funktioner, der integreres, og kan således være alt fra en infostander til en rampe. Implementeringen af dette helhedsgreb forudsætter, at byen kortlægges med henblik på udpegning af de særlige steder, hvor ledetrådene eller byrumsinventaret skal placeres. Som et omdrejningspunkt i formidlingsstrategien placerer forslaget en ny turistinformation i form af en kubisk pavillon på Visualisering Domkirkepladsen 38

39 Karnapgården Kongehyldningspladsens græsareal bag de eksisterende lindehække samt en langstrakt, svævende udstillingspavillon mellem trækronerne på Domkirkepladsen/Gammeltorv. De to nye bygninger bidrager til udligning af terrænspringet på stedet ved at være forbundet til hinanden og til de to byrum med en elevator og en rampe. Pavillonen på Kongehyldningspladsen er hjørnestenen i hele den digitale og fysiske tilgængeliggørelse af Viborgs historiske bykerne og skal både formidle helheden og sammenhængen mellem de enkelte ledetråde, der er placeret rundt i byen, og fungere som et mødested og en lille attraktion i sig selv. Den fysiske og visuelle sammenhæng mellem løsningsforslagets forskellige elementer skabes gennem brug af et gennemgående materiale, metallegeringen tombak. Forslag har givet anledning til diskussion og delte meninger om forslagets kvaliteter i dommerkomitéen. Det blev besluttet at fravælge forslaget, idet det på flere væsentlige områder ikke fremstår overbevisende i sin tilgang til at skabe tilgængelighed og ligeværdig adgang til Viborgs historiske bykerne. Idéen om at etablere et spind frem for en entydig, klart defineret rute er en tilgang, som dommerkomitéen støtter op om, men i forslaget forudsættes for eksempel en sammensyning af gadernes og byrummenes belægnin- Gråbrødre Kloster Sct. Mogens Gade 9 Hans Tausens Minde Vestre Landsret Sct. Mogens Gade 7 Morvilles Gård Sognegården Stiftamtmandsgården Det gamle rådhus og arresthuset Kongehyldningspladsen Købmandsgården Sct. Mogens Gade 3 Stænderpladsen Stillings Gaard Nytorv Latiner skolen Domkirke pladsen Domkirken Bispegården Skovgaard Museet Viborg Stiftsmuseum Latinerhaven Den gamle katedralskole Hjultorvet Generalkommandoen Domprovstegården Sortebrødre Kirke 39 Helhedsplan

40 Det samlede billede af kulturarvsspindet med ledetrådene og det virtuelle lag. Kulturarvsspindets virtuelle lag. Alle ledetråde indeholder wifi og andre former for digital formidling. Nogle ledetråde kommunikerer med andre i den lokale kontekst, mens andre kommunikerer globalt på hele det virtuelle lag. Kulturarvsspindets næste lag med angivelse af placeringen af ledetråde. Kulturarvsspindets nederste lag med angivelse af de udvalgte interessepunkter (bygninger og byrum), og belægningen, der syer bykernen sammen. Kulturarvsspindet ger til ensartede, tilgængelige fl ader som et fundament for oplevelsen af sammenhæng. Dette står i skarp kontrast til det faktum, at hovedparten af projektøkonomien anvendes til nyt byrumsinventar og opførelsen af to nye pavilloner. Dommerkomitéen mener ikke, at nye bygninger er efterspurgt i konkurrenceopgaven. Set i et bevaringsperspektiv fremstår et byrumsinventar, der stræber efter et minimalistisk udtryk, og som bygger på et adderingsprincip frem for et indbygningsprincip, som en nænsom løsning, der både tager hensyn til bevaringsværdierne i det historiske miljø og samtidig tilføjer elementer i et nutidigt formsprog og materialevalg som en kontrast til det eksisterende. Dommerkomitéen anerkender denne tilgang, men må samtidig understrege, at de foreslåede reversible løsninger ikke løser tilgængelighedsudfordringerne på tilfredsstillende vis ej heller lever de op til ønsket om at tilføje et nyt, blivende lag til kulturarven. Det er ydermere svært at se, hvordan der fysisk og konkret skabes sammenhæng mellem de enkelte ledetråde i bykernen, og det betvivles, at de diskrete spor og en sporadisk belysning i belægningen vil være nok særligt for blinde og svagtsynede, da disse og andre personer med funktionsnedsættelse er afhængige af konsistens i vejvisningen. Udvikling af et helt nyt sæt af udstyr til byrummene vurderes ikke at være en optimal løsning, heller ikke selvom forslagets Viborgmetode kredser om den charmerende tanke, at metoden skal være generelt anvendelig til fremme af tilgængelighed i enhver historisk bykerne i Europa. Set i et helhedsperspektiv fremstår løsningen meget arbejdskrævende, idet hvert udvalgt sted byrum, gadehjørne, 40

41 LATINERHAVEN LATINERHAVEN 'ledetråd' Latinerhaven Løvebrønden Forårs-/sommerhaven grussti 'ledetråd' Latinerhaven/Domkirken formidlingspunkt med hvilemulighed Bøgepur grussti Sct. Mathias Gade LATINERHAVEN 'ledetråd' Latinerhaven formidlingspunkt med adgangsrampe LATINERHAVEN Kompagnistræde 'ledetråd' Latinerhaven formidlingspunkt med hvilemulighed wifi-hotspot Sct. Mogens Gade Snit Latinerhaven 41

42 historien idag interessepunkt vil kræve skræddersyet design, hvilket indebærer en økonomisk tung udviklingsopgave. Forslagsstillerne er dog bevidste om denne problemstilling, idet der er budgetteret med en meget stor procentdel til rådgiverhonorar både til udvikling af en strategisk helhedsplan og selve designudviklingen. At forslaget fokuserer på sammenbinding af Domkirkepladsen og Kongehyldingspladsen virker relevant og i udgangspunktet som et TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 KORTLÆGNING AF STEDET UDVIKLING AF LØSNINGER FORMPRINCIPPER tiltag, der vil kunne opgradere begge byrum som et møde- og opholdssted for borgere og besøgende. Det virker dog anstrengt, at personer med gangbesvær eller bevægelseshandicap skal igennem to bygninger for at komme fra Domkirkepladsen/Gammeltorv til Kongehyldningspladsen. Visionen om at fremhæve bykernens grønne rum som ramme for bylivet bliver ikke forløst, da de grønne rum stort set ikke behandles i forslaget omvendt trækkes hovedformidlingen ind i EKSEMPLER PÅ LØSNINGER en bygning, der afl åses, og som kun vil være åben i sæsonerne. I forhold til forslagets formidlingsstrategi virker det problematisk, at brugerne er afhængige af smartphones eller ipod touch udlånt af turistbureauet, samt af at kunne benytte de dertil indrettede applikationer. Spil og skattejagt, der får borgere og besøgende aktivt ud i byrummene er umiddelbart en god idé, hvilket også gælder muligheden for information om shopping, mad og drikke. Valget af stemningsforstærkende lyde skrig, ild, skud - som et led i historieformidlingen på udvalgte steder tager ikke tilstrækkeligt hensyn til beboerne i området eller personer, der er følsomme over for disse lydeffekter. Terræn Karakter og udtryk Bygninger/beplantning/materialer Kulturarv og attraktorer Formidlingsbehov Flows Brugere og funktionsmæssige behov Viborg metoden Horisontal flade Vertikal flade Fold Forløb FORMIDLING Lyd / musikalsk spor Lytte til fortællingen FUNKTIONER Ledelinie Markering Stofligheder / blindeskrift Føle fortællingen Flade markering Rampe Tydelige indgange Se / læse fortællingen Skilt Hans Tausen Der vides stort set intet om Hans Tausens barndom og ungdom. Når det fortælles, at han var søn af en bonde eller en smed, og at han stak af hjemmefra, er der tale om legender, som ikke har basis i kilderne. Slægtsnavnet samt det forhold, at Hans Tausen blev munk i et rigt kloster tyder på, at familien har hørt til lavadelen. Det menes, at han har gået på de lærde skoler i Odense og i Slagelse. På et tidspunkt blev munk i Johanniterklosteret i Antvorskov ved Slagelse, og derfra blev han i 1516 sendt til universitetet i Rostock for at studere. Her fik han 1517 baccalaureat-graden og 1519 magistergraden. Hegn Gelænder Retningsgivende lys Stemningsgivende lys Belysnings lys Bænk Lampe Pullert Skulptur Trappe (smutvej) Vandpost Lysmast Skalaforhold Her fik Skipper Clement hugget hovedet af... Lyd / lys / wifi- poster Informationsstander Overdækning Materiale Interaktionsbord Informationspavillion Den videre proces for projektudviklingen er kun løst beskrevet, og der savnes beskrivelse af, hvordan man for eksempel mere præcist vil inddrage videnspanelet. Flere steder står der, at det er op til partnerskabet at beslutte, hvad der skal gøres, og det ville have været ønskeligt med mere konkrete forslag. Der lægges vægt på inddragelse af byens borgere, men virker meget styrende for det konkrete indhold i processen ligesom der i budgettet afsættes forholdsvis mange penge til bruger- og borgerinddragelse, uden at det dog udspecificeres nærmere, hvad pengene går til. På trods af intentionen om inddragelse 42

43 er der et missing link i udviklingen og designet af byrumsinventar og bygning, hvor brugere tilsyneladende ikke involveres i designprocessen. Forslagets disponering af den samlede anlægssum vægter formidlingsdelen forholdsvist høj med 33% mod 45% til anlæg, hvilket modsat vurderes som værende i underkanten af det realistiske. Rådgiverhonoraret udgør 22% af den samlede anlægssum, hvilket er i den høje ende, men ikke forekommer urimeligt, set i forhold til at ledetrådene det multifunktionelle og stedstilpassede byrumsinventar i hvert tilfælde skal specialudformes til den enkelte lokalitet, herunder ikke mindst implementeringen af de to nye pavilloner. Axonometri Domkirkepladsen/Kongehyldningspladsen 43

44 FORSLAG NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV NIRAS A/S (totalrådgiver) Arkitema K/S Erik Einar Holms Tegnestue ApS Handiplan Plus Alexandra Instituttet A/S Forslag forslår, at tilgængeligheden integreres i udformningen af gade- og byrum gennem etablering af et såkaldt kulturarvsbånd. Båndet skal forbinde byens forskellige terrænniveauer og sammenbinde handelsgader og den historiske bydel via en konkret og genkendelig rute gennem den historiske bykerne. I forslaget argumenteres der for integreringen af tilgængeligheden sideordnet med den øvrige analyse og kortlægning af konkurrenceområdet, og der gøres nøje rede for behovet for at udvikle en helhedsplan for tilgængeligheden i den historiske bykerne. Konklusionerne fra en sådan helhedsplan skal medvirke til at kunne prioritere og integrere præcise indsatser for tilgængelighed. Der arbejdes desuden med en værktøjskasse med mange idéer til, hvordan tilgængelighed kan indtænkes som konkrete, fysiske løsninger i forskellige situationer. Som en konklusion på forslagstillernes kortlægning af byen peges der på en rute gennem bykernen, der forbinder de historiske temaer handel, kirke og ting. Ruten repræsenteres konkret af et bånd, der løber øst-vest gennem byen fra Stænderpladsen til Hjultorvet. Dette bånd, der fysisk tegner sig i belægningen, og som former sig fysisk som både relief, spejling eller med indbygget belysning, markeres med kanter af cortenstål, som optræder i forskellig bredde og udformning afhængig af, hvilke byrum, båndet passerer. Båndet passerer Latinerhaven og Sct. Mathias Gade, og der fi ndes desuden fragtmenter af båndet på blandt andet Nytorv og ved Gråbrødreklosteret. Undervejs skaber båndet kulturarvssløjfer : særlige nedslagspunkter på turen gennem byen, der rummer formidling og henviser til andre interessante steder i det, der beskrives som et samlet netværk af fysiske og formidlingsmæssige tilgængelighedsforbedrende tiltag. Kulturarvssløjferne optræder i de udpegede, centrale byrum Hjultorvet, Domkirkepladsen/ Gammeltorv og Stænderpladsen. Visualisering Domkirkepladsen 44

45 Sct. Mo gensga de - kul turarv sgade plads vandpost fragment info & ophold ledelinie passage gårdhave passage gårdsplads kulturarvspark - ku ltura rvsg ade Kulturarvsbåndet skal i forslagets formidlingsstrategi ses som den permanente rygrad, der henviser til mere temporære pin points. Ved disse nedslagspunkter formidles Viborgs historie og fortællinger digitalt via for eksempel små film, billeder fra historien, projektioner på bygningsfacaderne og med information, der sendes til den besøgendes smartphone. Det er tanken, at disse pin points skal suppleres med stadigt flere, så der over tid vil opstå, hvad der i forslaget kaldes en kulturarvssky. Der foreslås desuden etableret en turistinformation i overgangen mellem Kongehyldningspladsen og Domkirkepladsen/ Gammeltorv - et løsningsforslag, der dog ikke beskrives eller illustreres nærmere. GRÅBRØDRE KLOSTER gårdhaver - klostermiljø nye parkstier Sct. Mog ensg ade fragment info & ophold VESTRE LANDSRET ledelinie fragment info & ophold nr 9 parkeringsplads PARKERINGSHUS Hans Tausens Minde Gråbrødre kirke forplads - grafisk bearbejdning af fladen nr 7 ledelinie rampe port / fodgænger Sukkenes Bro fragment info & ophold fragment info & ophold ind-/udkørsel port - indgang til den historiske bydel parkering kongehyldningsplads ledelinie hvileplinte open air bio ny beplantning sivegade eks. træ scene tilskuerpladser tingpladsen ARRESTHUS petanque aktive kanter parkering NY TURISTINFORMATION skulpturhave projektioner historiske iscenesættelser picnic kælkebakke folkets plads håndliste fragment info & ophold ledelinie Kulturarvssøjfe - sansespot, info, leg, læring & ophold STÆNDERPLADSEN parkering afsætning/pa rkering café m udeservering NYTORV afsætning turistbusser parkering Kulturarvssøjfe - sansespot, info, leg, læring & ophold loppe- og antikmarked cykelrute middelalderfestival kongespil speakers corner fælled - aktiv grønt byrum eks. træer og nye beplantninger skulpturpark DOMKIRKEPLADS turisternes plads rampe LATINERHAVEN sivegade branden 1726 ild ledelinie lys i fladen oplyste trækroner sæsonbetonet parkering niveaufri adgang DOMKIRKEN restaurant gårdhave vand galleri museum ie elin led handelsplads årstidsbestemte markedsdage siddekanter HJULTORVET restaurant Kulturarvssøjfe - sansespot, info, leg, læring & ophold lede linie oris - hist k te kst /ikon er fik gra lys/ fragment info & ophold de gåga fragment - info ade gåg ie ledelin Kulturarvsbåndets østlige ende ligger i Stænderpladsen mellem Domkirken, det tidligere rådhus, Vestre Landsret og sognehuset. I forbindelse med at både det tidligere rådhus og evt. Vestre Landsrets bygninger skal finde nye anvendelser foreslås det, at pladsen bearbejdes landskabeligt og omformes til et attraktivt og levende sted med høj grad af tilgængelighed. Det fremføres i den sammenhæng som argument, at tilgængeliggørelsen af et område i sig selv kan være en driver for etablering af nye funktioner i bygningsmassen. café café fragment - info niveaufri adgang SORTEBRØDRE KIRKE 45 Helhedsplan

46 Byarkitektoniske og landskabelige forhold Tilgængelighed Kulturarv + + = KULTURARVSBÅND OG SLØJFER - PRINCIPSNIT - sansespot, info, leg, læring & ophold. Formidling i forskellige vinkler og højder i et rumligt afgrænset forløb. Formidling, guidelines og ophold. Info som relief og lysende element. Kanter som ledelinie og legeelement. Ledelinier, lys og info i fladen. Pauserum, info, leg og læring. Relief i stor skala, spejling og skulpturel formidling af kulturarv. Afgrænset forløb til leg og læring. Dommerkomitéen fi nder, at forslag fremstår gennembearbejdet, og at opgaven er besvaret på en måde, der er meget tro overfor konkurrenceprogrammet. Analysedelen fremstår kvalifi ceret og inddrager en række elementer, der er væsentlige for opgavebesvarelsen, blandt andet Viborg Kommunes trafi kplan, gågadeprojektet, terrænanalyse og tilgængelighedsanalyse. Særligt diagrammet, hvor kulturarvens betydning for udformningen af byens enkeltelementer, bygninger og byrum prioriteres og samtidigt relateres til deres andel af budgettet for opgaven, skal fremhæves som et overbevisende, generelt anvendeligt hjælpemiddel/målestok i planlægningsfasen. Selve konceptet med en konkret rute, der som et lineært forløb forbinder de historisk vigtige temaer handel, kirke og ting er umiddelbart en velklingende idé, men dommerkomitéen mener ikke, at løsningen med Event, lyd og lys. Tilgængelig kulturarv Læring og udveksling af info. Metode Kulturarvsbånd og sløjfer Pinpoints 46

47 kulturarvsbåndet er illustreret overbevisende i forhold til at udvise respekt for de historiske omgivelser. At lægge et nyt, markant designelement på tværs af hele bykernen, forekommer uhensigtsmæssigt bindende for de byrum, båndet passerer undervejs, og konceptet virker derfor fortænkt i sin helhed. Der er stor usikkerhed omkring ideen med de såkaldte pin points, som dommerkomitéen har haft svært ved at afl æse/forstå. De mange idéer til formidlingen ved disse pin points virker anstrengte i forsøget på at tilpasse sig en digital virkelighed. Dommerkomitéen anerkender tanken om at inddrage Stænderpladsen som et levende område af parkagtig karakter - en opprioritering af et byrum, der historisk set har stor betydning. En væsentlig mangel ved opgavebesvarelsen er fraværet af overvejelser og motiveret stillingtagen til, hvordan og i hvilket omfang tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger bør eller skal gribe ind i - og dermed ændre - oplevelsen af Viborgs historiske bykerne. I beskrivelsen af processen for projektets videre udvikling, savnes der en nærmere præcisering af de interessenter, der inddrages det gælder blandt andet repræsentanter fra det lokale forretningsliv og repræsentanter for borger og brugere med funktionsned- Visualisering Stænderpladsen 47

48 eksisterende terræn sættelse. Brugere, videnspanel eller andre tilgængelighedseksperter ville med fordel kunne inddrages på et tidligere tidspunkt i processen end beskrevet. Forslagets fordeling af anlægssummen afsætter 68% til selve anlægget og 17% til formidling, hvilket vurderes at være en sandsynlig økonomisk vægtning. De enkelte delpriser, der er opdelt i fi re etaper, synes dog at være i underkanten i forhold til de mange krævende specialløsninger i kulturarvsbåndets og fragmenternes udformning. trin i terræn niveaufri forplads niveaufri forplads parkering eksisterende terræn terræn hæves og en ny forplads forbinder bygning og byrum rampe med direkte forbindelse til planlagt Parkeringshus Sukkenes Bro - port til den historiske bydel terræn hæves og en ny forplads forbinder bygning og byrum 1:200 - Stændertorvet og Arresthus 1:200 - Stændertorvet og Arresthus Snit Stænderpladsen 48

49 VANFØREFONDEN