Emma Gad. Takt og Tone. Hvordan vi omgås. WeirdSpace Digital Library

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emma Gad. Takt og Tone. Hvordan vi omgås. WeirdSpace Digital Library www.weirdspace.info"

Transkript

1 Emma Gad Takt og Tone Hvordan vi omgås WeirdSpace Digital Library

2 Emma Gad Takt og Tone. Hvordan vi omgås Udgivet 2013 af WeirdSpace Digital Library Copyright 2013 WeirdSpace Digital Library og Michael Pilgaard Sats & layout: Michael Pilgaard 1. version, pdf-format ISBN (pdf) ISBN (epub) Takt og Tone. Hvordan vi omgås er gengivet efter Takt og Tone. Hvordan vi omgaas, 8. oplag, 1985, fra Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, som er et fotografisk genoptryk af førsteudgaven fra Der er foretaget enkelte rettelser af trykfejl og enkelte stavemåder er moderniseret, men ellers er teksten uforandret. -1-

3 Indhold Forord 3 I. Livets Højtider 5 II. Det daglige Liv i Hjemmet 24 III. Børnene 59 IV. Selskabslivet 82 V. Hensynsforhold og Gaver 117 VI. Omgangstone og Samtale 128 VII. Sommerliv 146 VIII. Livet udenfor Hjemmet 169 IX. Skilsmisse 190 X. Sygdom, Dødsfald og Begravelse

4 Forord Vær ikke snobbet. Vær ikke vigtig. Vær ikke underdanig. Vær fordringsfuld overfor Dem selv men ikke overfor Andre. Det har været mig så magtpåliggende at få nedskrevet disse grundlæggende Råd for vor Omgangstone, at de er faldet mig i Pennen, før jeg tog fat det, hvor jeg rettelig skulle begynde, nemlig med at sige, at al virkelig god Opførsel kommer indefra, udspringer naturligt fra det Sind, som er åbent for Velvilje, Forståelse og Medynk med Andre. Jeg håber, at den Erfaring der ligger til Grund for denne lille Bogs Fremkomst, må kunne være til Nytte for dem, der er mindre erfarne, selv om det står mig klart, at den vil få ligeså mange strenge Kritikere, som den vil få Lasere. Thi på dette ene Punkt er Mennesker enige. Det er alle Andre, der ikke ved, hvordan man skal optræde - selv ved man det så udmærket. Måske der dog altid er En mere, end Hvermand tror, der kan begå Brud på Taktens og Hensynets Regler, og til denne Ene kan måske disse Optegnelser i al Stilhed give et enkelt Vink, om ikke andet for at sætte en tyk Streg under den Sandhed, at Formløshed er Ikke ensbetydende med Frisind men kun en tarvelig Forfalskning deraf. Kan der måske komme Meningsforskel angående de Råd, jeg har givet ud fra det, jeg har set i Levesættet i min Kreds, så er det endnu sikrere, at der vil rejse sig Modsigelse angående Stoffets Begrænsning med Henblik på, hvad der er medtaget og hvad der er udeladt. -3-

5 Dertil kan jeg kun sige, at jeg har gjort mit Bedste, men i det Øjeblik, hvor man begynder at røre ved dette Stol, vælder hele Livets brogede Mangfoldighed ind over En. Hvor skal man begynde og hvor skal man ende, når Reglerne for menneskeligt Samkvem spænder fra de største til de mindste Ting - fra Krav i Henseende til Liv og Død lige ned til hvem man først skal byde en brændende Tændstik. Der har ikke været andet at gøre end så vidt muligt systematisk at gå Dagliglivet igennem, hvad enten det møder os i Hverdagens opsmøgede Ærmer eller i mere festligt Skrud, lige fra den Stund, hvor det lykkelige unge Par fejrer sin Forlovelse for siden at ende med at bæres ud på en Kirkegård, og så at prøve på at optegne alle de Krav, der stilles til Den, der vil leve i det menneskelige Fællesliv. Meget af det, her står, kan være pudsigt nok, fordi vi Mennesker nu engang altid har en lille kniggende Narrebjælde heftet på os, selv når vi agerer mest ophøjede - Den, der med et åbent Blik for det Komiske kan smile venligt til denne lille Klingren, har så meget lettere ved at gå Livet igennem. Eet er sikkert. Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et Par hundrede År finder denne Bog på en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham ligeså snurrige som de, der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Århundreder. Og dog - hans Tid vil være ligeså fuld af nye Former for Menneskers Naragtighed. Kun een Hovedregel for alt menneskeligt Samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt Hjerte. -4- EMMA GAD

6 Livets Højtider FORLOVELSE. Den Tid er forbi, hvor den unge Mand, der kom i en Familie og havde givet sit Hjerte til en af Husets Døtre, henvendte sig til hendes Fader, anmodede om en Samtale og bad om hans Datters Hånd, hvorpå han fremkom med Oplysninger om sin Familie, sine Formuesomstændigheder og sine Udsigter, for Forældrene talte med Datteren, og Bestemmelsen for Livet blev taget. I vore Dage melder den unge Pige simpelthen sine Forældre, måske ved Frokostbordet, at hun Aftenen før har forlovet sig med Bankfuldmægtig eller Løjtnant N. N., som de aldrig har set for deres Øjne, og at han vil give Møde ved Totiden, for at de kan stifte Bekendtskab med denne unge Mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en Søn. Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en sådan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det må dog tilrådes ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmål. Selv om Forældre må synes, at det ofte behandles vel let og løst af de Unge, og det virkelig også ofte går galt, bør de gøre sig klart, at denne moderne lettere Form for Indgåelse af en Forbindelse alligevel kan have dyb Rod i Hjertet. Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, må de forstå, at de ikke bør gøre Modstand, når deres Børn har truffet et Valg, men åbne deres Hjerte og deres Arme for Den, der bringes dem som en ny Søn eller Datter. Det vil ikke alene være kærligst men også klogest, da det er frugtesløst at kæmpe mod Tidsånden. De opnåer kun senere at måtte oprette, hvad de har tabt ved en forgæves Modstand, og bliver de Små derved. -5-

7 I det hele taget bør Forældre aldrig glemme, at Den, der viser Mangel på Forståelse af Kærlighed, og ikke selv viser Kærlighed, altid i det lange Løb bliver den Lille. Deres Børn, der elsker, kan derfor have større Ret end de selv, der blot tænker. Men selvfølgelig er det ikke udelukket, at de Ældre kan have Ret - Forbindelsen er uheldig. Forældrene bør da søge at udsætte Offentliggørelse og give de Unge Lejlighed til at være sammen og endelig undgå at hakke på den Udvalgte. Overdreven Ros er et langt farligere Våben overfor en Fraværende. Hvis den daglige Omgang ikke åbner Øjnene på den Forelskede, bør de søge ved Studier, Rejser o.l. at gøre deres Datter eller Søn klart, at den Pågældende ikke er så aldeles uundværlig. Først og fremmest bør de tage sig i Agt for at beklage sig over Forbindelsen også til Andre. Det hjælper ikke og vanskeliggør en Forsoning. Heldigvis bliver dog i de fleste Tilfælde Meddelelsen modtaget med Glæde, og der er da en Del Formaliteter at komme igennem. Forlovelsesringe. Det første, der sker, er at det nyforlovede Par veksler de traditionelle glatte Guldringe, med Dato og Navnebogstaver indridsede på Bagsiden. I mere frigjorte Forhold undlades undertiden denne Skik, men i de bredere Lag spiller den en stor Rolle, idet Forbindelsen først betragtes som fastslået, når der er vekslet Ringe, og man derved er, hvad der kaldes ringforlovet. Ynder man ikke denne hævdvundne Skik, eller vil man ikke offentliggøre Forbindelsen, forærer sædvanligvis den unge Mand sin Forlovede en almindelig Fingerring, så værdifuld, som Forholdene tillader det. Besøg aflægges hurtigst muligt, efter at den unge Pige er -6-

8 bleven forestillet for sin tilkommende Mands Familie, først af hans Forældre i hendes Hjem og derefter af hans eventuelle gifte og ugifte Søskende. Disse Besøg gengældes efter et Par Dages Forløb af hendes Forældre og Pårørende. Korts Udsendelse. Under den Tid, der går med Aflæggelsen af disse Besøg, udsendes der trykte Meddelelser til fjernere Slægtninge og Bekendte, og hvis man ønsker det, til Bladene. Disse Meddelelser besvares af dem, der har fået dem sendt, ved Visitkort, hvorpå er skrevet p. f. (pour féliciter) eller Hjertelig Lykønskning, og i nærmere Venskaber ved et Brev eller en Visit. Det unge forlovede Par gør derefter en Runde af Visiter hos begge Parters Slægt og Vennekreds, hvor det nye Medlem af Familien eller Kredsen synes, vejes og som oftest findes for let. Man bør vise en sådan Nyankommen i en Familie megen Venlighed, idet man betænker, hvor ubehageligt det må være på den Måde at passere rundt til Eftersyn. Kun den Omstændighed, at den Unge er forelsket, og derfor føjelig som et Lam - for en Tid - formåer at få hende eller ham til at løbe denne Spidsrod gennem ubekendte Tanters og Svigerinders kritiske Blikke. Men hvad bider på En, når man er så lykkelig! Og hvor ørkesløst og på en vis Måde gammeldags end Begrebet Visiter kan være, så er de i et sådant Øjeblik på deres Plads, idet de angiver, om et ungt Par ønsker en fremtidig Omgang eller ikke. Forlovelsesvisitter. Hvis de Familier, hos hvem Besøgene er aflagte, ikke i deres Høflighedsiver er kommet ilende før det unge Pars Visit, gengældes denne i Løbet af et Par Ugers Forløb, helst af Herren og Fruen sammen, eller også af Fruen alene, som, ifald Ingen er hjemme, aflægger både sit eget og sin Mands Kort. -7-

9 Forlovelsesselskab. Så snart de mest nødvendige Besøg er fra Hånden, indbyder den nyforlovede unge Piges Forældre den unge Mands nærmeste Pårørende og Venner i så festlig Form, som Formuesomstændighederne tillader det. Morsomt bliver det sjældent, da de tilstedeværende som oftest er hverandre ubekendte og ligegyldige, og der dog skal holdes Taler, først for de Forlovede, så for bege Parters Forældre og undertiden Søskende. Den nyforlovede unge Mand udbringer sine nye Svigerforældres Skål og gør det undertiden i sin Befippelse så uheldigt, at det danner et lille Lyspunkt for Deltagerne i denne pligtmæssige Festlighed. Efter dette Selskab gør den mandlige Parts Forældre Gengæld, og det samme Program iværksættes til liden Fornøjelse for alle Parter, men man skal jo igennem så meget. Heldigvis er disse Formaliteter ikke nogen Nødvendighed. To Unge kan jo nok uden dem blive enige om at ville vandre gennem Livet sammen. I de Tilfælde, hvor de Pågældende helst undgår al denne Ståhej og selv ønsker at lade deres Aftale om at indgå Ægteskab gå stille af, bør taktfulde Venner og Bekendte, helst også Pressen, afholde sig fra at krydse dette deres Ønske. BRYLLUP og dets Festligholdelse har efterhånden antaget et noget mindre Omfang end i foregående Århundreder. Stille Bryllup. Skønt Bryllup holdes for Livets største Fest, er der Mange, der efterhånden går udenom den, idet de i al Stilhed, med de nødvendige Vidner, lader sig vie på Rådhuset eller i Præstens Hjem, hvorefter de rejser bort med det samme og først udsender Kort efter Vielsen. Dette gælder naturligvis især ældre Brudepar, eller hvor den ene af Parterne er fraskilt eller har været gift før. Den unge Pige vil -8-

10 sædvanligvis nødig give Afkald på den Poesi, der omgiver en Brud, og den Virak, der ikke udebliver ved et stort Bryllup. Borgerlig Vielse spiller en stadig større Rolle begrundet på Nemhed og Billighed, men da den endnu ikke er påbudt og kun finder Sted, hvor kirkelig Vielse af forskellige Grunde ikke kan finde Sted, er det dog sjældnere, at den anvendes i de velstillede Samfundslag. Den finder Sted på Rådhuset Kl. 1 hver Fredag. Alle de tilstedeværende Par får en foreskreven Tale under eet af Borgmesteren og vies derefter særskilt i en tilstødende Sal. Brudeparrene er i daglig Formiddagsdragt, og ingen Vidner medfølger, da de retslige Formaliteter er besørgede skriftligt. Det hele Apparat er meget værdigt, men de, der ønsker et Skær af Poesi over Ægteskabets Indvielse, bør heller ty til Kirken. Kirkebryllup. Skal et sådant finde Sted, afholdes det af Brudens Forældre eller, nærmeste Pårørende, og Indbydelserne udstedes c. 3 Uger i Forvejen. Listen må affattes med største Omtanke, da en Forglemmelse ved et Bryllup af en Slægtning eller gammel Forbindelse kan afstedkomme en Harme, som er længe om at fortage sig. Man må hellere indbyde for mange end for få. Det er dog en Åreladning af værste Sort, og en lille Besparelse kan ikke opveje det Raseri, der rejser sig ved en Forbigåelse. Indbydelsen lyder på. at give Møde i Kirken med efterfølgende Festlighed i Hjemmet eller på et offentligt Sted, hvilket sidste efterhånden i Bylivet er blevet det almindeligste, da Pladsforholdene lægger Hindringer i Vejen for store Sammenkomster i Hjemmene. Et slemt Udslag af Påtrængenhed og Taktløshed hos den Del af den kvindelige Befolkning, der ikke har anden Beskæftigelse end at skaffe sig gratis Fornøjelser, er det at -9-

11 trænge sig frem for at overvære ganske fremmede Menneskers Kirkebryllup. Hensigten er vel hovedsagelig den at stirre på Brudens og de øvrige Damers Toiletter, og synes derfor i kun ringe Grad at have Føling med de Stemninger, der skulle drage Mennesker til et Gudshus. Ved store Bryllupper, hvor en Sensation af denne Art kan ventes, må det desværre derfor tilrådes at udstede Kort for at undgå Trængsel. Man må ved et Kirkebryllup lægge sig på Sinde at komme i rette Tid, da hele Brudefølget må være forsamlet før Brudens Ankomst, og modtages af Brudgommen, der med sin Forlover kommer først til Stede. Kirkebetjeningen placerer Brudefølget efter Gæsternes Forhold til Brudeparret, og Kønnene er adskilte, en lidt mærkelig Skik netop ved denne Anledning. Bryllupsfest. En vanskelig selskabelig Opgave stilles Brudens Forældre ved Placering af Gæsterne ved et stort Bryllup. Vanskeligheden ligger i, at Medlemmerne og de nære Venner af de to Familier som oftest ikke alene er hverandre ubekendte, men også for de halve af Gæsternes Vedkommende ofte er fremmede for Vært og Værtinde. Brudgommen bringer sine Svigerforældre en Liste på dem, han ønsker indbudt, og ifølge den dukker der ofte Tanter og Svogre o. I. op fra Provinsen, hvis Tilværelse man ingen Anelse havde om, og som derfor er vanskelige at anbringe på heldig Måde ved Festbordet, rent afset fra, at de altid er ubegribelig talrige. I og for sig gør det nu mindre til Sagen, hvem man får tilbords ved en sådan Middag, idet Talerne og Sangene er så mange, at der ikke gives En megen Tid til Samtale. Allerede ved Suppen begynder det med, at Værten byder velkommen, og derefter går det Slag i Slag. En af Forloverne holder Talen for Brudeparret, og den usalige Brudgom har derpå at -10-

12 takke Brudens Forældre for den Livets største Gave, de har skænket ham, en Pligt som har ødelagt Festens Glæde for mangen Brudgom, og som - det skal indrømmes - heller ikke altid klares med afgjort Held, idet de Færreste har Mod til som hin Brudgom at sige: "Tak for Caroline!" men indlader sig på lange Udviklinger. Efter Brudgommens Tale ville det være en Velsignelse, om der blev sat en Stopper for Veltalenheden, så Gæsterne kunne få Lov at more sig efter Behag, men tværtimod føles der gensidige Forpligtelser til at udbringe Skåler for de tilstedeværende Søskende, Svigerinder, Tanter og gamle Ammer - hvem ikke - hvilket unægtelig, da man er nødt til at høre på det, gør en sådan Fest til en tvivlsom Fornøjelse. Derfor - hvis det ikke på Grund af en indtrængende Opfordring er nødvendigt eller et ganske specielt Talent er til Stede - bør man afholde sig fra at optræde som ukaldet Taler ved en Bryllupsfest eller lignende Anledning, for ikke af Hensyn til en Enkelt at virke hæmmende på den almindelige Munterhed. Hvis man dog føler sig kaldet til at være Festtaler, bør man undgå at nævne ethvert Forhold, der er sørgeligt eller ubehageligt for dem, man ønsker at hædre og glæde med sine Ord. Brudeparret forlader Festen uden at tage Afsked med Andre end Forældrene. Efter Brylluppet afholder Brudgommens Forældre, hvis Forholdene er dertil, et Selskab for de Nygifte, hvor Brudens Forældre og Søskende er selvskrevne Gæster, men som er lidt vanskeligt at gøre underholdende da det let kommer til at virke som en mindre festlig Gentagelse af Brylluppet. Brudegaver og Blomster sendes til de Nygiftes Hjem, medmindre de rejser bort umiddelbart efter Brylluppet, i hvilket Tilfælde de sendes til Brudens Hjem. -11-

13 Man behøver ikke at sende Gaver eller Blomster til et Brudepar, selv i nære Forhold, når den af Brudeparret, der stod En nær, aldrig har forestillet En deres tilkommende Ægtefælle. Det må tilrådes som Brudegave enten at rådføre sig med de nærmeste eller at vælge noget, der med Lethed kan byttes, da det er vanskeligt at vide, hvad det unge Par har Brug for, og der sædvanligvis indtræffer Dubletter. Hvad skal f. Eks. en ung Husmoder gøre med tre Potageskeer og uden en Kageske? Brudegaverne stod tidligere fremme i nogen Tid i det nye Hjem, for at give de Besøgende den tvivlsomme Fornøjelse at kunne beskue dem og sammenligne deres egen lille Opmærksomheds Værdi med de Andres. Ingen ved, hvor fattige seks Sølvæggebægre ser ud, før man har set dem i Skyggen af en Sølvjardiniére. Modtagelse i det unge Hjem. Den nygifte Frue bør helst lade udgå Meddelelse til sin Omgangskreds med Fastsættelse af en Dag, hvor Brudeparret tager imod, Lykønskninger i det nye Hjem. f. Eks. en af de første Søndage efter Brylluppet, eller efter Hjemkomsten fra Bryllupsrejsen. Man får da en Kop The eller Vin og Kage. Kort efter denne Modtagelse gør det unge Par Visit hos Pårørende og Venner, hvilken Runde for så vidt har større Vigtighed end andre Visiter, idet den er angivende for Grundelementerne i den Omgangskreds, det unge Par Livet igennem kommer til at bevæge sig i. Bedst er det jo altid at kunne bevare de gamle Venner fra Ungdomstiden. Disse Visiter må gengældes af dem, hos hvem de er blevet aflagt. Hvis dette ikke sker, eller en Indbydelse ikke træder i Stedet, må det af de Nygifte betragtes som en Tilkendegivelse af, at et Omgangsforhold ikke ønskes. -12-

14 BARNEDÅB. Livets naturlige Gang er jo den, at efter Bryllup bliver den næste Højtid det første Barns Dåb, en Festlighed, som giver de unge Forældre meget at tænke på. Det første Hovedbrud består i at finde et Navn til Barnet, som kan tilfredsstille til alle Sider. I gamle Dage opkaldtes Barnet sædvanligvis efter en af Bedsteforældrene. Dette er gået af Brug og er afløst af en Raptus for gammelnordiske og for Kvindenavnes Vedkommende romantiske Benævnelser, såsom Dagny, Dagmar, Tove o.l. hvis ikke den engelske Smag foretrækkes såsom Lilian, Violet m. m. Det må dog tages i Betragtning, om der ikke var noget pietetsfuldt og smukt i at opretholde de gamle Døbenavne i Familierne, særlig i Slægter, hvis Tradition går langt tilbage. Det må dog afgjort frarådes at lade Fader og Søn eller Moder og Datter hedde det samme, hvilket giver Anledning til idelige Fejltagelser i og udenfor Hjemmet og afstedkommer Uskikken med Kælenavne. Er Barnets Døbenavn efter mange Overvejelser omsider fastslået, skal det afgøres, hvem der skal vælges til Faddere. Almindeligvis bærer den unge Kones Moder sin Datters første Barn over Dåben og Farmoderen det næste. En ugift Pårørende eller Veninde "holder Huen" som det på gammeldags Vis endnu kaldes, og af de mandlige Faddere vælges med Omhu de Pårørende til Gudfædre, der kan tænkes at ville have Interesse ikke alene for Barnets åndelige men også timelige Vel. Det Spørgsmål: "Skal det være Ske eller Bæger" fremsat af en ugift Broder på en Anmodning om at være Fadder til et nyfødt Vidunder, falder ikke mere i god Jord. En grå Sparekassebog med et klækkeligt Indhold som Begyndelse på et Livs Liggendefæ vil langt blive foretrukket. Den Skik at Fadderne "gav på Vuggen" en ret klækkelig Gave til Ammen, er vist i det mindste i Byerne, ved at falde bort, da Barnets første Pleje nu nærmest er gået over til -13-

15 Sygeplejersker samt til et Flaskebatteri med lunken Mælk. Fadderne giver til fastsat Tid Møde i Kirken, hvis ikke det er Hjemmedåb. Gudmoderen tager ved Kirkedøren imod sit Gudbarn og bærer det til Døbefonden ledsaget af de andre Faddere. Den Sammenspisning som uundgåeligt finder Sted efter den højtidelige Handling, indskrænker sig i vore Dage ofte til en Frokost i de lykkelige unge Forældres Hjem, men i lidt større Forhold bliver det sædvanligvis til en Middag, især når det gælder den Førstefødte. Ofte en drøj Dag for den unge Moder, endnu lidt svag efter Fødslen, at skulle sørge for det pyntede Barn og hvad dertil hører, og derefter en efter det unge Hjems Forhold splendid Middag. Den ældste af de mandlige Faddere holder Talen for Barnet, og hvis alle de der udtalte Ønsker holdt Stik, ville Livet overhovedet ikke indeholde et Gran af Modgang for det Individ, der ved Starten blev tildelt veltalende Faddere. En anden af Fadderne udbringer Forældrenes Skål, og det skulle gå mærkeligt til, om der ikke også blev holdt Taler for de to Sæt Bedsteforældre. Kontinuiteten må holdes i Ære. Barnet bæres pyntet omkring ved Desserten for at blive krammet af begejstrede Tanter. KONFIRMATION bliver den næste Milepæl på den unge Verdensborgers eller Borgerindes kirkelige og sociale Vej. Af alle de mærkelige Skikke, der på Trods af sund Fornuft holdes vedlige i alle Lag af Befolkningen og særlig i folkelige Kredse, er vel Kirkekonfirmationens Sammenblanden med det verdslige Liv en af de besynderligste. At en Dreng eller Pige ved Overgangen fra Barn til Voksen efter nogen Religionsundervisning bekræfter sin Dåbspagt, uden just at have synderligt Begreb om Betydningen af det, er jo en fuldstændig religiøs Akt og -14-

16 kirkelig Sag, der intet har med Samfundet eller Selskabslivet at gøre. Men hvad sker: Der gives Ynglingen eller den lille Pige et fuldstændigt personligt Udstyr fra inderst til yderst, indbefattet Undertøj lige til en Festdragt, og når Forældrene ikke selv formår at udrede det, kan man indsende Ansøgninger til dertil oprettede Foreninger eller Legater, som da er forpligtede til at træde til. Konfirmanden kører, ledsaget af de arme Forældre i den årle Morgenstund i Karet eller Bil til Kirken, den unge Pige hvidklædt, Drengen sortklædt; Skaren placeres efter Kønnet vis å vis nedad Midtergangen der bliver de unge under den lange Ceremoni siddende til højt op på Dagen, stirrende på hverandre med Forældrene bag sig. Moderen holder altid Stand, hvorimod Faderen er slem til med små Mellemrum at absentere sig for at nyde en Forfriskning på den nærmeste Kafé, hvad dog formentlig ikke vil blive regnet ham til Last ved det endelige Livsopgør. Og når de så kommer hjem? Ja, så modtages de af Kødets Lyst i Form af en fuldstændig Guldsmedebutik af Gaver, Brocher og Manchetknapper, Guldure og Kæder, alt, hvad der lige er egnet til at bortlede den unge Konfirmands Tanker fra den religiøse Handling, han eller hun lige har gennemlevet. Denne forsætlige Bortleden bliver kun forstærket ved Dagens videre Forløb. Istedetfor den Eftertanke, som en rolig Dag bedst ville kunne fremkalde, strømmer Blomsterbuketter, Telegrammer og Urtepotter ind, Konditorier bringer et pyntet Kransekagehorn med en Konfirmand på Toppen og fra Bogtrykkeriet sendes Festsangen til Middagsbordet, mens Kogejomfruer og Opvartersker etablerer sig i Køkkenet, for, når de pyntede Gæster ankommer, at servere den fra det nærmeste franske Køkken bestilte Middag á så og så meget pr. Kuvert, uden Vine, som sendes ekstra fra Vinhandleren. Denne selskabelige Skik eller Uskik går igennem hele -15-

17 Befolkningen. Tarvelige Håndværkere, som til daglig måske er Samfundets fornuftigste Lag, bryder ud af alle Skranker på en Søns eller Datters Konfirmationsdag. Men tag ikke til Genmæle overfor Deres Slægtninge, selv om De synes, at Skikken er aldeles ravgal. Bring Deres Sonoffer i Form af en Ring med en Turkis eller Carit Etlars Romaner i Pragtbind. Ønsk bevæget til Lykke til den bekræftede Dåbspagt og drik Champagnen til Stegen. Det er ørkesløst at ville reformere Samfundsskikke med Kritik; man har Lov at have den in mente, men man gør klogt i at beholde den for sig selv. SØLVBRYLLUP betegner Livets Højdepunkt for to lykkelige Ægtefæller. Den skønne Dag, hvor man på eengang kan se tilbage på Minderne og fremad til den Lykke, som Livet endnu kan rumme: den Dag, hvor Børnene er blevet voksne og har vist, hvad de duer til, men endnu står i Ungdommens fagre Vår. Det er i vore Dage ikke ualmindeligt, at Sølvbrudeparret rejser bort for at unddrage sig den Hyldest og Ståhej, som et stort Sølvbryllup medfører, men som oftest fejres Dagen sammen med Børn, Slægt og Venner ved en så stor Fest, som Omstændighederne tillader, og Huset bugner under Blomstergaver, Sølvtøj, Malerier og hvad de Pårørende nu kan finde på for at forherlige Dagen. Hvis man er nærstående som Slægtning eller Ven, sender man en Gave, særlig, hvis man er med ved Festen. Står man på en Fod med Familien som god Bekendt, sender man Blomster med et Par venlige Ord. Er Ens Forhold af fjernere omend velvillig Art, nøjes man med et Telegram, hvilket medfører, at en Mængde sådanne indtræffer, og uheldigvis bruges det, at Bunken læses op ved Bordet. Lov, at De ikke vil lade det ske, når De holder Sølvbryllup. -16-

18 Som oftest er der ved et Sølvbryllup Modtagelse i Hjemmet om Formiddagen, hvor der serveres Gratulanterne en Forfriskning, såsom Vin og Småkager, mens det mere og mere bliver Skik, at Middagen afholdes på et offentligt Etablissement, dels af Pladshensyn, dels for ikke at trætte. Har man en meget stor Kreds og Slægt, kan det tilrådes at indbyde de Ældre og Nærmeste til Middagen og at lade de Unge og Fjernerestående komme om Aftenen. GULDBRYLLUP fejres sædvanligvis på samme Måde som Sølvbryllup, og er jo en så sjælden Fest, at den antager et mere højtidsfuldt Præg med et vist Skær af Vemod over sig, ved Følelsen af, at det snart vil tage Ende med Samlivet med dem, man er samlede for at fejre. Et Guldbrudepars høje Alder forårsager, at Gaverne ved denne Lejlighed er af mindre varig og solid Karakter end ved Bryllup og Sølvbryllup - hvad skal gamle Folk med nye Sølvkaffekander og Bronzelamper. De har forlængst, hvad de behøver for Resten af Livet. Blomstergaver eller allerhelst et eller andet, der har Forbindelse med deres Børns og Børnebørns Liv, Billeder o.l. vil være at foretrække. JUBILÆUM er en Festlighed, der spiller en større og større Rolle i Samfundslivet. Ikke alene Personer, såsom. Skuespillere, Digtere, Professorer o. a. men Institutioner som Teatre, Foreninger, Korporationer, Skoler, Regimenter o.l. samt Privatforeninger, holder med Iver Jubilæum og kræver stærk Hyldest af Omverdenen for dem, der i Øjeblikket er Ledere. Man har endog ondt ved at vente til den hævdvundne Dato, Femogtyveårsdagen, men begynder så småt at liste Tiårsdagen ind. Et Jubilæum. fejres selvfølgelig med Gaver, Sammenspisning, Telegrammer, Deputationer og Blomster -17-

19 og allerhelst med en eller flere Ordensdekorationer for de Ledende. Når det er Forretninger, der holder Jubilæum, bør det ikke forventes, at private Venner tager Del i det, men Iveren efter at vise Deltagelse er i vore Dage så stor, at det alligevel sker igennem Besøg, Breve og Blomster, selv om det ikke er påkrævet. De mere officielle Besøg ved den Slags Lejligheder sker ofte deputationsvis. Den jubilerende Blikkenslager modtager Deputationen stående, og svarer på dens Henvendelse med nogle velvalgte Ord. Familien bor først, livis det sker i Hjemmet, vise sig, når Højtideligheden går over til Vin og Småkager. Som oftest sker det i Hjemmet, når, som det hedder, Jubilæet fejres i Stilhed. FØDSELSDAGEN spiller, som rimeligt er, en Rolle Indenfor Hjemmets Vægge. Det er nemlig en Dag, hvor der er Grund til at sige de Ord, der bliver sagt altfor lidt, skønt de burde være lette at sige, og glæder Alle, de Ord, der rummer Kærlighed og Tak for hver lille Tjeneste og hvert kærligt. Ord på alle Livets Gråvejrsdage. Underligt så sjældent de Ord siges mellem Mennesker, men den sære Skyhed der er for at udtale Følelser, den kan vige på denne Dag, hvis bedste Gave er netop sådanne Ord. Om Morgenen indtræffer der Fødselsdagskort fra Venner, der ikke har Lejlighed til at aflægge Besøg, medmindre der sendes Blomster, ligesom de fleste Besøgende medbringer Buketter. Besøg aflægges Kl. 3-5 og der trakteres da med Chokolade og Kager. I Familier, hvis Liv ikke er indrettet på at modtage Gæster om Dagen, tages der imod om Aftenen, og der drikkes da også ofte Chokolade og Kaffe. Fødselsdagen spiller naturligvis især en Rolle for Husets -18-

20 Damer, Børn og gamle Herrer. De arbejdende Herrer lader den som oftest ude af Betragtning og fejrer den muligvis kun ved at indbyde et Par nære Venner til et hyggeligt Måltid. Der gives Gaver ved Fødselsdage, men disse antager dog som oftest kun en større Form i de nærmeste Forhold f. Eks. fra Mand til Hustru og særlig fra Forældre til gifte Børn, hvor lidt Bistand kan gøres nødig. Læg Mærke til, at man ved Lykønskninger til Dame- Fødselsdage ikke dvæler ved Alderen, når den ligger mellem atten og halvfjers, ved hvilke Fødselsdage Stoltheden over at blive et År ældre sædvanligvis findes. Man sender hurtigst muligt efter Fødselsdagen et Kort med et Par venlige Ord til Tak for al udvist Opmærksomhed til dem, der har sendt Hilsen eller Gaver. Jo hurtigere man gør det, jo nemmere er det. Den om sig gribende Trang til Fest har overført Jubilæumstanken også på Fødselsdage, idet både 50, 60 og 70 ikke at tale om 75 eller alle følgende Numre delelige med 5 efterhånden giver Anledning til stadig stigende Hyldest, der ikke behøver at stå i Forhold til den Pågældendes Betydning. Som ved al anden Skik og Brug er der ikke andet for end at konstatere det og slå Følge. Det skal dog fastslås, at Festfiguren selv kan bidrage en Del til at holde disse ustandselig tilbagevendende Festligheder lidt indenfor Rimelighedens Grænser dels af Beskedenhed, dels af Tanken om, at de er til ikke ringe Gene og Bekostning for Omgivelserne. Bordplacering ved Fester. Familiefestligheder har deres Ceremoniel for sig selv, idet der fremkommer en egen Rangforordning, som er uafhængig af andre Hensyn både til "Fornemhed" og til Venskab, og ikke står i mindste Forbindelse med den Omgang, der har fundet Sted. En -19-

21 fuldstændig glemt Søster fra Provinsen, der dukker op ved et Sølvbryllup, indtager en selvfølgelig Førsteplads, fordi det her i første Instans er Slægten, der samles. Mens meget gamle Mennesker helst bør holde sig tilbage fra Selskabslivet, hvor de passer dårligt, er de ved en Familiefest den smukkeste Pryd. Deres Tilstedeværelse gør Festen til et Symbol på Slægtens Tradition, og bevirker, at de Unge kommer til at føle sig som hørende til en Enhed, der bør holde sammen under Mærket af de Minder, som de Gamles Nærværelse fremmaner. JULEN er en Ting, som Folk i de elleve Måneder af Året ikke skænker en Tanke eller højst er enige om, er en meget besværlig Ting, men som den tolvte rejser sig som en Kæmpe, som det er umuligt at diskutere med eller om. Grunden dertil er naturligvis den, at Julen endog fra Hedenskabets Tid er Nordboernes største Fest, så at ethvert Forsøg på at afskaffe selv dens uheldige Egenskaber, såsom Udvekslingen af Gaver, vil falde frugtesløst ud, særlig, fordi Børnene har bemægtiget sig den. Julegaver. Allerede i November begynder de kære Små at lade Vink falde om, hvad de kan tænke sig at ville modtage, og inden Juleaften er nået, er Gavelavinen svulmet op til en tordnende finansiel Katastrofe i mange Huse. Spørgsmålet vil for de Flestes Vedkommende være: Hvem skal man give Gaver? Det vil naturligvis afhænge af Temperament og Familietradition og særlig af, hvor mange Gaver, man selv får. I fornuftigere Kredse har dog Urimeligheden ved, at voksne Mennesker giver hverandre Overraskelsesgaver, gjort sig så vidt gældende, at man indskrænker sig til Bagateller og spøgefulde Ting, og man må håbe, at denne Opfattelse vil brede sig, hvor meget end de Handlende -20-

FORORD EMMA GAD, 1918.

FORORD EMMA GAD, 1918. FORORD Det har været mig saa magtpaaliggende at faa nedskrevet disse grundlæggende Raad for vor Omgangstone, at de er faldet mig i Pennen, før jeg tog fat det, hvor jeg rettelig skulde begynde, nemlig

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Ægteskabets femten glæder

Ægteskabets femten glæder Ægteskabets femten glæder Ægteskabets femten glæder Nyoversat fra den franske middelalderoriginal af Jens Rasmussen Forlaget Vandkunsten 2012 Den anden glæde det er når fruen fornemmer at nu er hun fin

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Kinesisk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Kinesisk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. 祝 贺, 愿 你 们 幸 福 快 乐, 天 长 地 久 par Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres. 致 以 我 对 你 们 婚 姻 真 诚 的 祝 福 par at I er blevet

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Dansk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Dansk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. par Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres. Tillyke

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du.

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du. MIN LIVSHISTORIE Glemmer jeg, så husker du. Mit navn Evt. kaldenavn Fødselsdag og år INDHOLD: Forord 1. Lidt om hvem jeg er... side 4 2. Baggrund... side 5 3. Sådan kommunikerer jeg med andre... side 7

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. Trinitatis - holdt i Ølsemagle kirke hvor jeg var ude som præstevikar søndag d. 5. juni, 2016.

Prædiken til 2. s. e. Trinitatis - holdt i Ølsemagle kirke hvor jeg var ude som præstevikar søndag d. 5. juni, 2016. Prædiken til 2. s. e. Trinitatis - holdt i Ølsemagle kirke hvor jeg var ude som præstevikar søndag d. 5. juni, 2016. Sådan kan ingen af jer være min discipel, uden at give afkald på alt sit eget Det er

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

MEDLEMSBLAD December 2006 nummer 38 Årgang 14

MEDLEMSBLAD December 2006 nummer 38 Årgang 14 MEDLEMSBLAD December 2006 nummer 38 Årgang 14 Nyt fra redaktionen Så skete det igen - det er blevet JUL igen og 2006 lakker mod enden. Her på redaktionen, er året gået som det plejer. Det er lykkedes at

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere