Faldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17

Transkript

1 Faldworkshop Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj

2 Agenda Jeres oplevelser Historiesk perspektiv på fald Faldforståelser over tid Forståelser af alderdommen Faldtypologier 2

3 Jeres oplevelser af fald

4 Fald som livsvilkår Adjunkt, Lotte Evron

5 Falddefinition Biomedicinsk Et fald er en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et lavere niveau Faldpatienten i den kliniske hverdag, Sundhedsstyrelsen 2006 Humanistisk Nedadgående bevægelse Negativ karakter Symboliserer overgang til alderdommen Tab af frihed i voksenlivet Tab af færdigheder Katz S. Hold on! Falling, embodiment, and the materiality of old age. In: Casper MJ. Palgrave PC eds. Corpus: An interdisciplinary Reader on Bodies and Knowledge. New York: Palgrave MacMillan US; Evron, L. (2014). Egenomsorg som selvteknologi i multifaktoriel faldforebyggelse. et feltstudie med diskursanalyse. Aalborg Universitetsforlag. 5

6 Forståelser af fald i litteraturen Før 1960: Naturlig del af aldringsprocessen - biologi ies: Et forebyggelig uheld - miljø ies: Symptom på sygdom sygdom 2005-?: Folkesundhedsproblem livsstil (inaktivitet) 6

7 Øvelse to-og-to Fortæl om et fald hos en borger fra din praksis hvordan skete faldet? Beskriv hvordan der blev handlet eller ikke handlet på det hvad gjorde borgeren? hvad gjorde personalet? Diskuter hvilke forståelser af fald blev der handlet ud fra 16 maj 2017 Ph.d., adjunkt Lotte Evron

8 Billedet ffundet på internettet. Kunstner ikke nævn 8

9 Lotte Evron, Metropolitan University Colleges 9

10 Forståelser af alderdommen Ældre som ressource Kulturelt og socialt fænomen Kroppen er plastisk Livslang læring Alder kun et tal Heterogen gruppe Værdifulde erfaringer Ældre som byrde Biologisk og mentalt forfald Kroppen degenererer Dalende kompetencer Alder en kategori Homogengruppe Pleje, passes, besvær 10

11 Øvelse to-og-to Hvordan opfattes ældre mennesker i din praksis? - som ressource eller byrde aktive eller passive? Hvordan er personale og borger med til at forme den rolle? - forventninger fra borgeren til personalet? - forventninger fra personalet til borgeren? 16 maj 2017 Ph.d., adjunkt Lotte Evron

12 Atleten - aktiv aldring Bruger kroppen fysisk til at styre faldet med. Accepterer ikke/overskrider kroppens grænser Løbe ud af faldet, rullefald, cykelhop mm. Faldet kommer udefra. Det gælder om at holde sig i form. Alder er kun et tal. (biologisk alder) 12

13 Skuespilleren - æstetik Ser faldet lige før det sker. En film der kører i hovedet. Tænker strategisk, vil ikke at ligne en tåbe - elegance. Performance i fokus. Det æstetiske - forfængelighed - blikket fra andre - fravælger beklædning, hjælpemidler mm hvis de ikke appellerer til æstetisk sans 13

14 Rationalisten forsigtighed Lytter til rådgivning Tager forholdsregler Accepterer hjælp Ændrer livsstil Ændrer boligindretning Fald i alderdommen som uansvarlig opførsel Kroppens grænser overskrides ikke 14

15 Rebellen - autonomi Afviser/fravælger tilbud Risikoadfærd kamufleres (måske ikke) Har viden om faldforebyggelsesteknikker Italesætter retten at dø af alder/livsstil Uafhængig livsstil Fald er et vilkår Kroppen udfordres 15

16 Englen - skæbne Lader faldet ske Giver slip Kroppens begrænsninger Overskridelse af psyken Altid en der passer på Ikke herre over skæbnen 16

17 Patienten - overvågning Kroppen som skrøbelig og syg Blackouts - kan intet huske Vil gerne forebygge, men kan ikke Bange ønsker hjælp/overvågning Føler sig ofte for syg til træning Behandling Nødkald, ældrebolig mm 17

18 Øvelse to-og-to Hvilke faldtypologier genkender du fra din praksis? Forklar hvordan du i fremtiden måske kan forbedre din samtalen om fald med disse/denne type borgere. 16 maj 2017 Ph.d., adjunkt Lotte Evron

19 Referencer Evron L (2016). Den sundhedsprofessionelles rolle som (tvangs-)motivator. I: S Glasdam & JW Jørgensen (red.): Det nære sundhedsvæsen perspektiver på samfundsudvikling og møder mellem mennesker. København, Munksgaard. S Evron L & Tanggaard L (2016). Faldforebyggelse konstrueret som medicinsk overvågning og selvovervågning. Klinisk Sygepleje 30(2): Evron L & Tanggaard L. (2016). Faldforebyggelse konstrueret som medicinsk overvågning og selvovervågning. Klinisk Sygepleje 30(2): Evron, L. (2015). Faldtypologier som forståelse af faldforebyggelse i alderdommen. Nordisk Sygeplejeforskning. 1(5): Evron, L. (2014). Egenomsorg som selvteknologi i multifaktoriel faldforebyggelse. et feltstudie med diskursanalyse. Aalborg Universitetsforlag. Evron, L. (2014). At falde ind i lyset: om faldforebyggelse og selvudvikling. Klinisk Sygepleje, 28(1), Evron, L (2013). Falling Into the Light: About Falls Prevention and Self-development , Evron, L. (2011). Gør plads til rebellen i faldforebyggelse. Sygeplejersken, 20. Evron, L., Schultz-Larsen, K., & Fristrup, T. (2009). Barriers to participation in a hospital-based falls assessment clinic programme: an interview study with older people. Scandinavian Journal of Public Health, 37 (7), Evron, L., Schultz Larsen, K., & Egerod, I. (2009). Establishing a new falls clinic conflicting attitudes and inter sectorial competition affecting the outcome. Scandinavian journal of caring sciences, 23 (3),