Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling"

Transkript

1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) FAX (+299) WEB Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk Nuuk, 29. august 2016 Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling I forbindelse med projektet Survival of the fittest: forskelle i overlevelse af fiskelarver fra store og små torsk. fik jeg bevilget kr. med modtaget bevillingsskrivelse 10/ Projektet er nu afsluttet og jeg vedlægger hermed afrapportering for projektet. Jeg takker for støtten. Såfremt I ønsker en uddybning af projektets forløb står jeg meget gerne til rådighed. Med venlig hilsen Rasmus Berg Hedeholm, Ph.D. Seniorforsker Grønlands Naturinstitut

2 Projekt Survival of the fittest: forskelle i overlevelse af fiskelarver fra store og små torsk. Projektgruppe. Projektansvarlig: Rasmus Berg Hedeholm, Ph.D., Seniorforsker, Grønlands Naturinstitut. Peter Grønkjær, Ph.D., Sektionsleder, Aarhus Universitet, Institute of Bioscience. Nikolaj Schlie. M.sc. studerende, Aarhus Universitet. Formål Når der skal laves rådgivning for fiskebestande er det som oftest målet, at sikre den maksimale udnyttelse over lang tid. En af de vigtige parametre i den forbindelse er, at kunne forudsige hvor mange nye fiskelarver, der kommer i de næste år - rekrutteringen. Typisk bruger man en sammenhæng mellem antallet af voksne fisk, og det forventede antal æg de vil gyde. Forholdet er dog som oftest meget dårligt defineret, og man har således en meget stor usikkerhed i modellerne omkring rekrutteringen. Langt de fleste fiskerier er størrelsesselektive, dvs. de fanger primært de store fisk. Der er teorier, som forudsiger, at rekrutteringssucces primært sikres af store fisk. Hvis det er tilfældet, så er det størrelsesselektive fiskeri muligvis ikke den tilgang der sikrer den bedste udnyttelse af bestanden. I dette projekt vil vi undersøge om torskelarver fra store moderfisk har en større overlevelseschance end larver fra små moderfisk. Projektbeskrivelse For at kunne afgøre, om en fiskelarve er gydt af en stor eller lille moderfisk, er det nødvendigt med noget som linker fiskelarven til en bestemt størrelse moderfisk. Derfor har projektet flere delmål. 1) I første del undersøges torskegonader for at se om disse indeholder en kombination af stoffer (f. eks diverse metaller såsom, Kobolt, Selen, Zink osv.), der er specifik for den givne fiskestørrelse ( Signatur ). Lykkedes det at påvise en sammenhæng mellem torskens størrelse og disse stoffer, så bliver næste skridt at dokumentere, at denne signatur kan genfindes i fiskelarverne. Derfor: 2) Da fiskelarven i den første tid lever udelukkende af blommemateriale fra ægget vil modersignatur inkorporeres i fiskelarvens øresten. For at eftervise at dette gælder under naturlige forhold befrugtes æg fra 5-10 hun torsk. Æggene klækkes i laboratoriet, og efterfølgende vil det være muligt at sammenholde signaturen i moderfiskens gonade og fiskelarvenn. Dermed kan vi fastslå, Side 2 af 6

3 om signaturen overføres til afkommet. Er det tilfældet vil det efterfølgende være muligt at tage en vilkårlig torskelarve fra naturen, og vurdere hvor stor en moderfisk fiskelarven kommer fra. Lykkedes den del, er det målsætningen at undersøge fænomenet i naturen: 3) Sidste del af projektet bliver at analysere torskelarver indsamlet på forskellige tidspunkter efter den primære gydeperiode (maj). Torskelarver vil blive indsamlet fra samme område, og ved at følge successionen af larverne vil vi kunne teste hypotesen, at afkommets overlevelseschancer er påvirket af moderfiskens størrelse. Det vil i så fald være første gang at en sådan type test har været udført i et naturligt miljø. Indsamlingen af torsk foregår i april fra GN s mindre både. Torskene fanges i Kapisillit, som er et velkendt og veldokumenteret gydeområde. I løbet af 2-3 dage indsamles torsk fanget vha. gællegarn og pilk. I laboratoriet måles og vejes fiskene, og gonaden udtages. Baseret på disse fisk bestemmes sammenhængen mellem signaturen i gonaderne og torskens størrelse. Da signaturen er baseret på meget små mængder stof kræver analysen en helt speciel metode (massespektrometri). Analyserne på gonaderne laves i samarbejde med Aarhus Universitet. Indsamlingen af torskelarver foregår ligeledes fra GN s mindre både, hvor der slæbes et finmasket net (300 μm) efter båden. Der indsamles larver på tre forskellige tidspunkter efter den primære gydesæson, og larverne puttes i sprit. Efterfølgende fjernes ørestenene i laboratoriet. Resultater Indledningsvis blev det undersøgt, om massespektrometrien var en effektiv metode. Det viste sig ikke at være tilfældet. I stedet anvendte vi en metode, som vi tidligere har anvendt med succes; stabil isotopanalyse. Metoden er nærmest identisk, men er baseret på nogle andre stoffer. Analysen blev udført ved Aarhus Universitet, og med meget fine resultater. Der blev indsamlet 140 voksne torsk fra Kapisillit (Fig. 1). De var fra 44 cm til 98 cm, og repræsenterer et meget bredt spænd af gydemodne hunner. Vi påviste en tydelig sammen mellem forskellige isotoper og størrelsen af hunfisken (Fig. 2). Moderfiskens sammensætning afspejles altså i hvert enkelt æg, og man kan ud fra ægget se hvor stor moderfisken er. Overføres dette signal til larverne når de klækker, vil det altså efterfølgende være muligt at bestemme fra hvor stor en fisk en given larve er gydt (formål 1). Desværre lykkedes det ikke, at få klækket levedygtige larver i laboratoriet i tilstrækkeligt omfang. Derfor kunne vi ikke påvise formål 2. Dog er der i litteraturen eksempler på noget lignende, og da larver i den første tid lever af blommesækken, som er dannet af moderen, fortsatte vi pro- Side 3 af 6

4 jektet under antagelse af, at signalet overføres til larverne. Det har senere vist sig at være en fornuftig antagelse. Der blev indsamlet torskelarver på 3 forskellige dage i maj, i alt 60 larver. De mindste larver (ca mikrogram, μg) blev indsamlet tidligst, altså på det tidspunkt hvor vi forventer, at der er larver fra alle størrelser af hunner idet dødeligheden ikke har haft nogen effekt endnu. Disse larver havde meget forskellige isotopsignaturer dvs. de sandsynligvis netop er fra meget forskellige størrelse moderfisk (Fig. 3), hvilket bekræfter den generelle antagelse om, at fisk af alle størrelser gyder. I de lidt større larver indsamlet når der er gået noget tid er mønsteret et andet. Her bliver larverne mere ens i deres isotopsignal. Denne ensretning tyder på, at de overlevende fisk er fra en bestemt størrelse moderfisk. Det mønster fortsatte i de største larver vi undersøgte (Fig. 4), hvor vi estimerede at en stadigt stigende andel af larverne kom fra store moderfisk. På dette sene tidspunkt estimerede vi, at ca. 40% af larverne kom fra store moderfisk. I starten af perioden var det ca. 10%. Konklusion Den generelle øgning i andelen af larver fra store fisk skal ses i den kontekst, at de store fisk udgør en relativt lille andel af de gydende fisk; der er flest små fisk. Således er larverne fra store fisks andel (og dermed overlevelse) endnu mere markant, end det fremgår her. Det tyder altså på, at de store fisks larver har en markant fordel. Det kan være forårsaget af flere ting. Larverne kan være større ved klækning pga. af moderens store størrelse, de kan have fået en større blommesæk med fra ægget, de kan have en mere optimal sammensætning af mikronæringsstoffer etc.. Det er desværre ikke muligt med den anvendte metode at undersøge endnu større larver. Efterhånden som larverne begynder at spise selv (altså have brugt deres blommesæk) vil de pga. af føden få mere ens isotopsignaturer og vi kan ikke bestemme deres ophav. Vi kan således ikke be- eller afkræfte om denne gradvise øgning i antallet af larver fra store moderfisk fortsætter, og antallet af undersøgte larver er heller ikke tilstrækkeligt til at fastslå om mønsteret er generelt gældende. For at tage det næste skridt, skal de isotopsignaturer vi undersøger findes i et ikke-foranderligt væv, altså noget som ikke ændrer sig. Her er ørestenen oplagt, og vil være en naturlig forlængelse er dette projekt. Studiet er unikt, idet vi som de første kan undersøge en differentieret overlevelse i naturlige omgivelser. Projektet har store muligheder, og viser potentialet i denne type af undersøgelser. Kan undersøgelserne udvides og ekstrapoleres til bestandsniveau kan det give helt ny og meget brugbar viden om fiskebestandes dynamik og årsager til rekrutteringsvariation. Der har været en specialestuderende tilknyttet projektet. Han forsvarede sin afhandling i januar 2016, og fik den højeste bedømmelse for arbejdet; et 12-tal. Side 4 af 6

5 Budget: Bevillingen var på kr. Midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med ansøgningen, dog med en anden metode en oprindeligt tiltænkt. Det har dog ikke haft nogen effekt på analyserne eller udgifterne. Jeg takker mange gange for støtten. Med venlig hilsen. Rasmus Hedeholm, Ph.D. Seniorforsker, Grønlands Naturinstitut Fig. 1: Indsamlingslokalitet. Fig. 2: Sammenhæng mellem størrelsen af hunfisk og carbonisotopen 13 C (venstre) og kvælstofisotopen 15 N (højre). Farverne viser fisk indsamlet på forskellige tidspunkter. Side 5 af 6

6 Fig. 3: 13 C isotopværdi for torskelarverne. Farverne viser det forventede forløb for larverne afhængigt af moderfiskens størrelse. Fig. 4: Den mest sandsynlige fordeling af de overlevende larver moderfisk størrelse ved forskellige larvevægte, som også er en proxy for tidspunkt da larverne bliver større med tiden. Side 6 af 6

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges:

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges: Ansøgningsskema Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Ansøgningen inkl. dette skema og bilag i alt max. 10 sider sendes som pdf-fil til el@vos.dk senest fredag den 13.

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Initiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne (Vejledning og uddybende retningslinjer findes nederst på skemaet)

Initiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne (Vejledning og uddybende retningslinjer findes nederst på skemaet) Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse og Forskning Initiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne (Vejledning og uddybende retningslinjer findes

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Baggrund for ændring af projektsetup

Baggrund for ændring af projektsetup Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Vejledning om udfyldelse af ansøgningsskema om støtte fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis

Vejledning om udfyldelse af ansøgningsskema om støtte fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis FONDEN FOR FAGLIG UDVIKLING AF SPECIALLÆGE- PRAKSIS c/o Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø Telefon 35 29 81 00, Telefax 35 29 83 21 Vejledning om udfyldelse

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service

Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service Årsrapport 2016 BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 18. januar 2017 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service)

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Forebyggelsesfondens guide til udfyldelse af digitalt ansøgningsskema Juni 2007

Forebyggelsesfondens guide til udfyldelse af digitalt ansøgningsskema Juni 2007 Forebyggelsesfondens guide til udfyldelse af digitalt ansøgningsskema Juni 2007 Dette er en guide til, hvordan en ansøgning til Forebyggelsesfonden udfyldes. Guiden beskriver, hvad der skal gøres inden

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Lokale holdninger til vindkraft

Lokale holdninger til vindkraft Lokale holdninger til vindkraft Præsentation af sosiologisk analyse af lokale holdninger til Horns Rev og Nysted Havvindmølleparker NVEs Vindkraftseminar 28. Juni 2007 Susanne Kuehn, MSc. ph.d. Den danske

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Opbygning af analyselaboratorie og ressourcer Om at gøre en forskel - miljøarbejde i udviklingslande Af Anne Ottosen, IUG Min baggrund og rolle i projektet

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Formålet med Folkesundhed i Midten:

Formålet med Folkesundhed i Midten: Orienteringsmøde Formålet med Folkesundhed i Midten: Sikre at forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt understøtter, at ydelser og uddannelse af sundhedspersoner varetages

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling søger såvel offentlige som private udbydere til afholdelse af Projekt Boot Camp i perioden 23. september

Læs mere

HEALTHY HENS ( )

HEALTHY HENS ( ) 16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland Indhold Baggrund... 4 Biologi... 4 Fiskeri... 5 Forvaltning... 5 Lovgivningsmæssige rammer og internationale guidelines... 6 Kommissorium...

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Ansøgningsskema til ErhvervsPhD-uddannelsen

Ansøgningsskema til ErhvervsPhD-uddannelsen Ansøgningsskema til ErhvervsPhD-uddannelsen Virksomhed Virksomhedsvejleders navn ErhvervsPh.d.-kandidatens navn Universitet Universitetsvejleders navn Fakultet (sæt kryds) Tek Jord/vet Sund Nat Samf Merk

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Fokuseret Talentudvikling

Fokuseret Talentudvikling Fokuseret Talentudvikling AU Bestyrelsesseminar 1. september 2008 En rapport fra gulvet.. AU Strategi 2008-2012 Mål for Fokuseret Talentudvikling: kvaliteten af ph.d.-uddannelserne kan måle sig med de

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere