Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling
|
|
- Emilie Thorsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) FAX (+299) WEB Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk Nuuk, 29. august 2016 Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling I forbindelse med projektet Survival of the fittest: forskelle i overlevelse af fiskelarver fra store og små torsk. fik jeg bevilget kr. med modtaget bevillingsskrivelse 10/ Projektet er nu afsluttet og jeg vedlægger hermed afrapportering for projektet. Jeg takker for støtten. Såfremt I ønsker en uddybning af projektets forløb står jeg meget gerne til rådighed. Med venlig hilsen Rasmus Berg Hedeholm, Ph.D. Seniorforsker Grønlands Naturinstitut
2 Projekt Survival of the fittest: forskelle i overlevelse af fiskelarver fra store og små torsk. Projektgruppe. Projektansvarlig: Rasmus Berg Hedeholm, Ph.D., Seniorforsker, Grønlands Naturinstitut. Peter Grønkjær, Ph.D., Sektionsleder, Aarhus Universitet, Institute of Bioscience. Nikolaj Schlie. M.sc. studerende, Aarhus Universitet. Formål Når der skal laves rådgivning for fiskebestande er det som oftest målet, at sikre den maksimale udnyttelse over lang tid. En af de vigtige parametre i den forbindelse er, at kunne forudsige hvor mange nye fiskelarver, der kommer i de næste år - rekrutteringen. Typisk bruger man en sammenhæng mellem antallet af voksne fisk, og det forventede antal æg de vil gyde. Forholdet er dog som oftest meget dårligt defineret, og man har således en meget stor usikkerhed i modellerne omkring rekrutteringen. Langt de fleste fiskerier er størrelsesselektive, dvs. de fanger primært de store fisk. Der er teorier, som forudsiger, at rekrutteringssucces primært sikres af store fisk. Hvis det er tilfældet, så er det størrelsesselektive fiskeri muligvis ikke den tilgang der sikrer den bedste udnyttelse af bestanden. I dette projekt vil vi undersøge om torskelarver fra store moderfisk har en større overlevelseschance end larver fra små moderfisk. Projektbeskrivelse For at kunne afgøre, om en fiskelarve er gydt af en stor eller lille moderfisk, er det nødvendigt med noget som linker fiskelarven til en bestemt størrelse moderfisk. Derfor har projektet flere delmål. 1) I første del undersøges torskegonader for at se om disse indeholder en kombination af stoffer (f. eks diverse metaller såsom, Kobolt, Selen, Zink osv.), der er specifik for den givne fiskestørrelse ( Signatur ). Lykkedes det at påvise en sammenhæng mellem torskens størrelse og disse stoffer, så bliver næste skridt at dokumentere, at denne signatur kan genfindes i fiskelarverne. Derfor: 2) Da fiskelarven i den første tid lever udelukkende af blommemateriale fra ægget vil modersignatur inkorporeres i fiskelarvens øresten. For at eftervise at dette gælder under naturlige forhold befrugtes æg fra 5-10 hun torsk. Æggene klækkes i laboratoriet, og efterfølgende vil det være muligt at sammenholde signaturen i moderfiskens gonade og fiskelarvenn. Dermed kan vi fastslå, Side 2 af 6
3 om signaturen overføres til afkommet. Er det tilfældet vil det efterfølgende være muligt at tage en vilkårlig torskelarve fra naturen, og vurdere hvor stor en moderfisk fiskelarven kommer fra. Lykkedes den del, er det målsætningen at undersøge fænomenet i naturen: 3) Sidste del af projektet bliver at analysere torskelarver indsamlet på forskellige tidspunkter efter den primære gydeperiode (maj). Torskelarver vil blive indsamlet fra samme område, og ved at følge successionen af larverne vil vi kunne teste hypotesen, at afkommets overlevelseschancer er påvirket af moderfiskens størrelse. Det vil i så fald være første gang at en sådan type test har været udført i et naturligt miljø. Indsamlingen af torsk foregår i april fra GN s mindre både. Torskene fanges i Kapisillit, som er et velkendt og veldokumenteret gydeområde. I løbet af 2-3 dage indsamles torsk fanget vha. gællegarn og pilk. I laboratoriet måles og vejes fiskene, og gonaden udtages. Baseret på disse fisk bestemmes sammenhængen mellem signaturen i gonaderne og torskens størrelse. Da signaturen er baseret på meget små mængder stof kræver analysen en helt speciel metode (massespektrometri). Analyserne på gonaderne laves i samarbejde med Aarhus Universitet. Indsamlingen af torskelarver foregår ligeledes fra GN s mindre både, hvor der slæbes et finmasket net (300 μm) efter båden. Der indsamles larver på tre forskellige tidspunkter efter den primære gydesæson, og larverne puttes i sprit. Efterfølgende fjernes ørestenene i laboratoriet. Resultater Indledningsvis blev det undersøgt, om massespektrometrien var en effektiv metode. Det viste sig ikke at være tilfældet. I stedet anvendte vi en metode, som vi tidligere har anvendt med succes; stabil isotopanalyse. Metoden er nærmest identisk, men er baseret på nogle andre stoffer. Analysen blev udført ved Aarhus Universitet, og med meget fine resultater. Der blev indsamlet 140 voksne torsk fra Kapisillit (Fig. 1). De var fra 44 cm til 98 cm, og repræsenterer et meget bredt spænd af gydemodne hunner. Vi påviste en tydelig sammen mellem forskellige isotoper og størrelsen af hunfisken (Fig. 2). Moderfiskens sammensætning afspejles altså i hvert enkelt æg, og man kan ud fra ægget se hvor stor moderfisken er. Overføres dette signal til larverne når de klækker, vil det altså efterfølgende være muligt at bestemme fra hvor stor en fisk en given larve er gydt (formål 1). Desværre lykkedes det ikke, at få klækket levedygtige larver i laboratoriet i tilstrækkeligt omfang. Derfor kunne vi ikke påvise formål 2. Dog er der i litteraturen eksempler på noget lignende, og da larver i den første tid lever af blommesækken, som er dannet af moderen, fortsatte vi pro- Side 3 af 6
4 jektet under antagelse af, at signalet overføres til larverne. Det har senere vist sig at være en fornuftig antagelse. Der blev indsamlet torskelarver på 3 forskellige dage i maj, i alt 60 larver. De mindste larver (ca mikrogram, μg) blev indsamlet tidligst, altså på det tidspunkt hvor vi forventer, at der er larver fra alle størrelser af hunner idet dødeligheden ikke har haft nogen effekt endnu. Disse larver havde meget forskellige isotopsignaturer dvs. de sandsynligvis netop er fra meget forskellige størrelse moderfisk (Fig. 3), hvilket bekræfter den generelle antagelse om, at fisk af alle størrelser gyder. I de lidt større larver indsamlet når der er gået noget tid er mønsteret et andet. Her bliver larverne mere ens i deres isotopsignal. Denne ensretning tyder på, at de overlevende fisk er fra en bestemt størrelse moderfisk. Det mønster fortsatte i de største larver vi undersøgte (Fig. 4), hvor vi estimerede at en stadigt stigende andel af larverne kom fra store moderfisk. På dette sene tidspunkt estimerede vi, at ca. 40% af larverne kom fra store moderfisk. I starten af perioden var det ca. 10%. Konklusion Den generelle øgning i andelen af larver fra store fisk skal ses i den kontekst, at de store fisk udgør en relativt lille andel af de gydende fisk; der er flest små fisk. Således er larverne fra store fisks andel (og dermed overlevelse) endnu mere markant, end det fremgår her. Det tyder altså på, at de store fisks larver har en markant fordel. Det kan være forårsaget af flere ting. Larverne kan være større ved klækning pga. af moderens store størrelse, de kan have fået en større blommesæk med fra ægget, de kan have en mere optimal sammensætning af mikronæringsstoffer etc.. Det er desværre ikke muligt med den anvendte metode at undersøge endnu større larver. Efterhånden som larverne begynder at spise selv (altså have brugt deres blommesæk) vil de pga. af føden få mere ens isotopsignaturer og vi kan ikke bestemme deres ophav. Vi kan således ikke be- eller afkræfte om denne gradvise øgning i antallet af larver fra store moderfisk fortsætter, og antallet af undersøgte larver er heller ikke tilstrækkeligt til at fastslå om mønsteret er generelt gældende. For at tage det næste skridt, skal de isotopsignaturer vi undersøger findes i et ikke-foranderligt væv, altså noget som ikke ændrer sig. Her er ørestenen oplagt, og vil være en naturlig forlængelse er dette projekt. Studiet er unikt, idet vi som de første kan undersøge en differentieret overlevelse i naturlige omgivelser. Projektet har store muligheder, og viser potentialet i denne type af undersøgelser. Kan undersøgelserne udvides og ekstrapoleres til bestandsniveau kan det give helt ny og meget brugbar viden om fiskebestandes dynamik og årsager til rekrutteringsvariation. Der har været en specialestuderende tilknyttet projektet. Han forsvarede sin afhandling i januar 2016, og fik den højeste bedømmelse for arbejdet; et 12-tal. Side 4 af 6
5 Budget: Bevillingen var på kr. Midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med ansøgningen, dog med en anden metode en oprindeligt tiltænkt. Det har dog ikke haft nogen effekt på analyserne eller udgifterne. Jeg takker mange gange for støtten. Med venlig hilsen. Rasmus Hedeholm, Ph.D. Seniorforsker, Grønlands Naturinstitut Fig. 1: Indsamlingslokalitet. Fig. 2: Sammenhæng mellem størrelsen af hunfisk og carbonisotopen 13 C (venstre) og kvælstofisotopen 15 N (højre). Farverne viser fisk indsamlet på forskellige tidspunkter. Side 5 af 6
6 Fig. 3: 13 C isotopværdi for torskelarverne. Farverne viser det forventede forløb for larverne afhængigt af moderfiskens størrelse. Fig. 4: Den mest sandsynlige fordeling af de overlevende larver moderfisk størrelse ved forskellige larvevægte, som også er en proxy for tidspunkt da larverne bliver større med tiden. Side 6 af 6
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGenetik hos fisk i Grønland
Genetik hos fisk i Grønland Resultater af videnskabelige undersøgelser Diskussion af betydningen for forvaltningen Jakob Hemmer-Hansen DTU Aqua Sektion for Marine Levende Ressourcer 6/25/2017 1. 2. 3.
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereGCRC-projektorganisation og -samarbejde
Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs merePINNGORTITALERIFFIK. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk. 6. september 2017
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Postboks 1029 DK-3900 Nuuk P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereFisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereGedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereStore torsk har succes hos hunnerne
Store torsk har succes hos hunnerne Viden om torskens gydeadfærd er vigtig for vores forståelse og forvaltning af bestandene. Alligevel ved man endnu meget lidt om hvad der egentlig foregår når store stimer
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereForsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018
Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber ved Østgrønland juli og august 2018 AnnDorte Burmeister og Camilla Wentzel Teknisk rapport nr. 107, 2019 Titel: Forfatter(e): Forsøgsfiskeri efter trold- og snekrabber
Læs mereSide 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges:
Ansøgningsskema Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Ansøgningen inkl. dette skema og bilag i alt max. 10 sider sendes som pdf-fil til el@vos.dk senest fredag den 13.
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereFISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:
39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever
Læs mereInitiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne (Vejledning og uddybende retningslinjer findes nederst på skemaet)
Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse og Forskning Initiativer til mindskelse af frafald på uddannelserne (Vejledning og uddybende retningslinjer findes
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereBILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER
- I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af
Læs mereTorsk og klima i Nordsøen
DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for
Læs mereEffekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande
Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereBaggrund for ændring af projektsetup
Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereBegrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger
Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereGENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK
GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat
Læs mereo < x < 1. In x In 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. MATEMATIK FOR BIOLOGER. Vinteren 1985/86.
KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN. MATEMATIK FOR BIOLOGER. Vinteren 1985/86. Opgaver til besvarelse i 4 t i me r. Alle sædvanlige hjælpemidler er tillae. Ved bedømmelsen vægtes alle
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereVejledning om udfyldelse af ansøgningsskema om støtte fra Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis
FONDEN FOR FAGLIG UDVIKLING AF SPECIALLÆGE- PRAKSIS c/o Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 København Ø Telefon 35 29 81 00, Telefax 35 29 83 21 Vejledning om udfyldelse
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereUdvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse
Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse
Læs mereFisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder
Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder Temadag: Havet omkring Danmark - tilstand og overvågning Eskild Kirkegaard Tak til Morten Vinther, Martin Hartvig, Anna Rindorf, Per Dolmer, Brian
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereForekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereHvad er formålet med en VTV-rapport?
Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering
UNIVERSITET Gåsejægeres motivation og frivillige jagtorganisering James H. Williams, Ph.d. studerende Jesper Madsen, Professor, D.Sc. Aarhus Universitet 1 Mandag, 29-09-2014 Bestandsstørrelse Voksende
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereNotat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereIntroduktion til overlevelsesanalyse
Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereStøtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver
Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,
Læs merePixibog for ph.d. studerende
Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereUdsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mere2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål
Læs mereProfiler for afgangseleverne 2011 i Qaasuitsup Kommunia
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mere