1 6-by Nøgletal Revideret 8. juni 2015
|
|
- Tobias Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 6-by Nøgletal 2015 Revideret 8. juni 2015
2 2 6-by Nøgletal 2015 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 5 Socioøkonomiske nøgletal 10 De kommunale regnskaber og budgetter 16 Vejområdet 18 Kollektiv trafik 22 Skoleområdet 29 Fritidsområdet 31 Biblioteksområdet 34 Kulturområdet 36 Sundhedsområdet 38 Dagpasning for børn 45 Tandplejen 48 Familieforanstaltninger 54 Ældreområdet 60 Beskæftigelsesområdet 63 Det specialiserede socialområde 68 Administration 69 Oversigt over bilagstabeller Ansvaret for rapportens hovedområder har været fordelt mellem kommunerne på følgende måde: Esbjerg: København: Randers: Odense: Aalborg: Aarhus: Skoleområdet, fritidsområdet, kulturområdet og biblioteker Tandpleje, sundhedsområdet og familieforanstaltninger Ældreområdet og de specialiserede socialområde De kommunale regnskaber og budgetter, dagtilbud og SFO Vejområdet, kollektiv trafik og beskæftigelsesområdet Sekretariatsfunktion, administration og socioøkonomiske nøgletal KOLOFON 6-by Nøgletal 2015 udgives af Esbjerg Kommune Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Randers Kommune Aalborg Kommune Indholdet af 6-by Nøgletal 2015 må gengives med kildeangivelse Dette nummer 2015 Næste nummer 2017 Forside Fabulab (genoptrykt fra 2013-udgaven)
3 3 6-by Nøgletal 2015 Forord 6-bynøgletalsrapporten udgives hvert andet år i et samarbejde mellem Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, København og Aarhus Kommuner. Årets rapport er den anden udgave, hvor der primært tages udgangspunkt i regnskabstal, mens der tidligere som udgangspunkt blev anvendt budgettal. Nøgletallenes hovedformål er at skabe grobund for sammenligning af udgifts- og serviceniveauer på tværs af landets største kommuner. Der er ikke tale om en facitliste, men nærmere et udgangspunkt for at dykke dybere ned i de forskelle, der kan observeres i de forskellige sektorer. I visse tilfælde kan en række faktorer - som eksempelvis forskellig konteringspraksis - vanskeliggøre direkte sammenligninger. Men tallene og tabellerne er et indspark til undring, debat og kritisk stillingtagen til kerneydelserne i de kommunale velfærdsinstitutioner. Kort sagt er udgivelsen et forsøg på at synliggøre, hvordan kommunerne forvalter midlerne og leverer service til borgerne. God læselyst! Signaturforklaring Værdien 0 optræder i flere tabeller. Der kan være flere årsager hertil. 0 angiver de tilfælde, hvor tallet ikke kan forekomme (eksempelvis områder den givne kommune ikke konterer på). Herudover kan 0 også enkelte steder være udtryk for, at værdien i den pågældende tabelcelle er mindre end halvdelen af enheden (afrunding), eller at der ikke er nogen aktivitet/forbrug på netop dette område. For forklaring af konkrete værdier henvises til de enkelte kommuner.
4 4 6-by Nøgletal 2015 Sammendrag Tabel 01 - Hovednøgletal, nettodriftsudgift pr. indbygger - regnskab 2014 Kr. pr. indbygger Indtægter i alt (Tabel 14) Kasseforøgelse/kasseforbrug (Tabel 14) Nettolån (Tabel 14) Skattefinansieret område i alt (Tabel 14) Skattefinansieret nettodriftsudgift i alt (Tabel 14) Vejområdet (Tabel 18) Skoleområdet ekskl. skolefritidsordning (Tabel 24) Fritidsområdet (Tabel 34) Biblioteksområdet (Tabel 37) Kulturområdet (Tabel 40) Dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger (Tabel 47) Kommunal tandpleje (Tabel 55) Familieforanstaltninger m.v Ældre Det specialiserede socialområde Udgifter til forsørgelse m.m Samlede udgifter på medfinansieringsområdet (Tabel 43) (-) betyder indtægt for kommunen. De fem første linjer i tabellen er baseret på budget 2015-tal. Tabellen viser udvalgte hovednøgletal, der er hentet fra efterfølgende tabeller i rapporten. Tallene kan derfor ikke summeres til at balancere. For forklaringer og noter henvises til de relevante tabeller. Tabel 02 - Delnøgletal, nettodriftsudgift pr. "målgruppe" - regnskab 2014 Kr. pr. "målgruppe" Folkeskoler, pr. elev (Tabel 23) Dagpleje, daginstitutioner og SFO, pr 1/ årige Tandpleje for 0-17 årige pr. bruger (Tabel ) Familieforanstaltninger m.v. pr årige (Tabel 59) Ældreområdet pr. 65 årige og derover (Tabel ) Udgifter til borgere med handicap, sindslidelse og udsatte grupper pr årige (Tabel 83) Udgifter til forsørgelse m.m. pr. fuldtidsmodtager (Tabel 77) Målgruppen er den aldersklasse mv. ydelsen primært omfatter.
5 5 6-by Nøgletal 2015 Socioøkonomiske nøgletal De socioøkonomiske nøgletal viser noget om individet, kommunen og det samfund vi er en del af. I tabel 3 vises de faktiske befolkningstal fordelt på aldersgrupper. Kommunernes areal og antallet af indbyggere pr. km 2 (befolkningstæthed) ses i tabel 4. Befolkningens bevægelser fremgår af tabel 5, mens andelen af indvandrere og efterkommere vises i tabel 6. Endelig fortæller tabel 7-9 noget om uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Figur 1: Aldersfordeling - 1. juli 2014 København 16,9 72,7 10,4 Randers 19,7 61,3 19,1 Esbjerg 19,3 62,3 18, årige Aalborg Odense 17,7 18,5 65,0 65,0 17,2 16, årige 65 år og derover Aarhus 17,9 68,1 14,0 0% 20% 40% 60% 80% 100%
6 6 6-by Nøgletal 2015 Figur 2: Befolkningsbevægelser 1. januar 31. december 2014 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Indvandringsoverskud Tilflytningsoverskud Fødselsoverskud Samlet vækst Pr indbyggere Figur 3: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande pr. 1. juli 2014 København 14,7 Randers 4,7 Esbjerg 5,8 Aalborg 5,5 Odense 10,7 Aarhus 10, Procent
7 7 6-by Nøgletal 2015 Tabel 03 - Faktiske befolkningstal fordelt på aldersgrupper pr. 1. juli 2014 Absolutte tal: 0-6 årige årige årige årige årige år og derover I alt Procentfordeling: 0-6 årige 7,8 7,8 7,3 7,6 7,6 8, årige 10,1 10,7 10,4 11,7 12,1 8, årige 15,9 14,0 14,3 10,9 10,4 13, årige 52,2 51,0 50,7 51,4 50,9 59, årige 10,7 12,6 13,2 14,5 14,8 8,0 80 år og derover 3,3 4,0 4,0 4,0 4,3 2,4 I alt Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 04 - Areal og befolkningstæthed pr. 1. juli 2014 Areal i km Folketal pr. km Kilde: Danmarks Statistik.
8 8 6-by Nøgletal 2015 Tabel 05 - Befolkningsbevægelser - 1. januar til 31. december 2014 Pr indbyggere Levende fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Tilflytningsoverskud Indvandrede Udvandrede Indvandringsoverskud Korrektioner Frem-/tilbagegang, i alt Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 06 - Andel af indvandrere og efterkommere fordelt på aldersgruppe fra ikke-vestlige lande pr. 1. juli 2014 Procent 0-6 årige 12,8 12,7 6,8 7,6 5,8 13, årige 17,8 16,7 7,7 8,1 5,8 23, årige 10,6 12,4 6,3 7,9 6,6 13, årige 10,9 10,8 5,9 6 5,1 15, årige 3,1 3 1,1 1, år og derover 2,9 2,4 0,9 1,1 0,9 4,9 I alt 10,8 10,7 5,5 5,8 4,7 14,7 Indvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og på grundlag af tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag af de oplysninger om forældre/børnrelationer, statsborgerskab og fødested, som findes i CPR. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Kilde: Danmarks Statistik
9 9 6-by Nøgletal 2015 Tabel 07 - Befolkningens højeste fuldførte uddannelse årige - pr. 1. oktober 2014 Procent Grundskole 20,2 26,5 25,4 30,9 31,6 19,2 Almengymnasial uddannelser 12,5 9,8 8,7 4,6 4,8 13,5 Erhvervsgymnasial uddannelser 4,3 3,3 3,9 2,7 2,6 2,5 Erhvervsuddannelser 21,5 27,3 29,1 34,5 36,7 17,1 Korte videregående uddannelser 4,5 4,5 4,4 4,3 5,3 4,0 Mellemlange videregående uddannelser 14,6 14,2 13,2 14,4 11,6 12,6 Bachelor 4,7 2,9 2,6 0,9 0,8 6,4 Lange videregående uddannelser 11,5 6,7 7,8 3,4 3,6 15,2 Forskeruddannelser 1,0 0,6 0,5 0,1 0,2 0,9 Uoplyst 5,3 4,3 4,4 4,2 2,9 8,7 I alt Tabel 08 - Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens pr. 30. november 2013 Procent Beskæftigelsesfrekvens 1) 66,4 64, ,7 70,2 68,7 Erhvervsfrekvens 2) 69,7 69,4 71,8 73,2 73,5 73,5 Kilde: Danmarks Statistik Noter 1) Beskæftigelsesfrekvensen er lig de beskæftigedes andel af hele befolkningen (16-64 år) i pct. 2) Erhvervsfrekvensen er lig arbejdsstyrkens andel af hele befolkningen (16-64 år) i pct. Tabel 09 - Indkomst Kr. Indkomst pr. person i alt Indkomst pr. person disponibel Disponibel indkomst er lig samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat mv. Kilde: Danmarks Statistik.
10 10 6-by Nøgletal 2015 De kommunale regnskaber og budgetter Tallene på dette område indeholder nøgletal for de kommunale regnskaber og budgetter, her under beskatningsforhold og finansiering. Tabel 10 viser udskrivningsprocenterne i 2015 for kommune- og kirkeskat, grundskyldspromille og dækningsafgift af forretningsejendomme. Tabel 11 viser de kommunale skatteindtægter i budget 2015 pr. 15 årige og derover. Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2014 til 2015 er angivet i tabel 12. Tabel 13 viser den gennemsnitlige kassebeholdning pr. indbygger opgjort som et gennemsnit over året for 2013 og I Tabel 14 findes en hovedoversigt over kommunernes budgetter for 2015 som vedtaget i oktober I tabel 15 ses den finansielle egenkapital pr. indbygger ultimo Tilskud og udligning pr. indbygger fordelt på de enkelte poster ses i tabel 16. Endelig vises i tabel 17 det kommunale nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget med kr. pr. indbygger. Hovedoversigt over de kommunale budgetter Tabel 17 udtrykker i kr. pr. indbygger størrelsen af de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter - det vil sige de totale nettoudgifter fratrukket de forbrugerfinansierede områder (renovation, varmeforsyning og 90 % af anlægsudgiften til ældreboliger, samt nettodriften af ældreboliger.) Hertil lægges forskydninger i langfristede tilgodehavender i form af renter og finansielle tilskud, hvorved de samlede skattefinansierede nettoudgifter fremkommer. Over- eller underskud på det skattefinansierede område beregnes som forskellen mellem de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter fratrukket de samlede indtægter fra tilskud, udligning og skatter. Et positivt tal angiver et underskud på kommunens budget, hvormed det er nødvendigt at anvende de finansielle poster for at få årets budget til at hænge sammen. Renter og afdrag på indekslån vedrørende ældreboliger konteres under nettodriftsudgifterne vedr. ældreboliger, mens den kommunale indskudskapital på 10 % i såvel private som kommunale ældreboliger medtages under nettoanlægsudgifterne. Under posten anlægsudgifter til ældreboliger er derfor medtaget 90 % af anlægsudgiften til ældreboliger. Gennemsnitlig kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning er op gjort pr. indbygger og angivet som et gennemsnit over året for henholdsvis 2013 og I beløbet indgår deponeret overskudslikviditet. Den finansielle egenkapital Finansiel egenkapital defineres som kassebeholdning ultimo året, plus kortfristet nettoformue ultimo året, fratrukket skattefinansieret gæld ultimo året. Tallene udgør forventningen til ultimo Jævnfør Økonomiog Indenrigsministeriets konteringsregler skal værdien af fast ejendom og inventar ikke medregnes. Tilskud og udligning Landsudligningen er et nettoudligningssystem, der omfatter alle kommuner i landet. Udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle over- /underskud, som er lig forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med strukturelt underskud modtager 58 % heraf i udligningstilskud, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager med 58 % heraf. Hovedstadsudligningen er en tilsvarende mellemkommunal udligningsordning blot for kommunerne i hovedstadsområdet. Hovedstadskommuner med strukturelt underskud modtager her et udligningstilskud på 27 %, mens hovedstadskommuner med strukturelt overskud bidrager med 27 % heraf. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud gives til kommuner, hvor det strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Der ydes et udligningstilskud på 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud findes ved at gange tilskudsbeløbet pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud finansieres fuldt ud af statens bloktilskud til kommunerne. Landsudligningen finansieres hovedsagligt af bloktilskuddet, mens en mindre del udgøres af bidrag fra kommuner med strukturelt overskud. Den resterende del af statens bloktilskud udgør statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Det bemærkes, at en del af statstilskuddet er betinget af kommunernes overholdelse af den indgåede økonomiaftale med regeringen. Herudover findes en række mindre mellemkommunale udligningsordninger og særlige statstilskud.
11 11 6-by Nøgletal 2015 Figur 5: Kommunalt nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget i 2015 med kr. pr. indbygger København 41 Randers Esbjerg Aalborg Odense 21 Aarhus Kr. pr. indbygger Figur 4: Tilskud og Udligning - budget 2015 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr. pr. indbygger
12 12 6-by Nøgletal 2015 Tabel 10 - Beskatningsforhold - budget 2015 Udskrivningsprocent: Kommune 24,40 24,50 25,40 25,40 25,60 23,80 Kirke 0,74 0,68 0,98 0,81 0,89 0,80 I alt 25,14 25,18 26,38 26,21 26,49 24,60 Ejendomsbeskatning: Grundskyldspromille - kommune (min./max. 16/34) Dækningsafgift af forretningsejendomme (max. 10 promille) 24,58 21,71 26,95 25,29 27,93 34,00 5,75 3,80 5,35 0,00 4,50 9,80 Tabel 11 - Kommunale skatteindtægter pr. 15 årige og derover - budget 2015 Beløb i Kr. Indkomstskatter Andre skatter Skatteindtægter i alt Tabel 12 - Vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2014 til 2015 Procent Vækst 2014/2015 3,8 3,1 3,4 3,1 3 2,5 Tabel 13 - Gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger Kr. pr. indbygger Gennemsnit Gennemsnit Den gennemsnitlige kassebeholdning er opgjort på baggrund af den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 kalenderdage. I beløbet indgår deponeret overskudslikviditet.
13 13 6-by Nøgletal 2015 Tabel 14 - Hovedoversigt over de kommunale budgetter 2015 Kr. pr. indbygger Nettoserviceudg. ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Øvrige nettodriftsudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat - det skattefinansierede driftsområde Anlægsudg. ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Skattefinansierede områder Drift- og anlægsudgifter "hvile i sig selv" virksomheder Nettodriftudgifter til ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Balanceforskydninger Nettolån Kasseforøgelse / Kasseforbrug Finansielle poster i alt Tabel 15 - Finansiel egenkapital - regnskab 2015 Kr. pr. indbygger Kassebeholdning ultimo året Kortfristet netto formue/gæld Skattefinansieret gæld Finansiel egenkapital Et negativt fortegn(-) angiver en negativ kassebeholdning og gæld ved den kortfristede nettoformue/gæld og den skattefinansierede gæld. Opgørelsen af den finansielle egenkapital inkluderer ikke langfristede tilgodehavender.
14 14 6-by Nøgletal 2015 Tabel 16 - Tilskud og udligning - budget 2015 Kr. pr. indbygger Udligning: Landsudligning Hovedstadsudligning Udligning - Højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge (netto) Udligning vedr. selskabsskat Efterregulering af udligning (vedr. 2012) Udligning i alt Tilskud: Statstilskud Heraf betinget statstilskud - drift Heraf betinget statstilskud - anlæg Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskud vedr. kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud Tilskud til kommuner med en høj andel af sociale problemer Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til ældreområdet i alt Tilskud til omstilling til folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud i alt Bidrag til regionerne: Kommunalt udviklingsbidrag Særlige tilskud Tilskud og udligning i alt Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Negative tal betyder indtægt for kommunen.
15 15 6-by Nøgletal 2015 Tabel 17 - Kommunalt nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget med kr. pr. indbygger 2015 Kr. pr. indbygger Kommunalt nettoprovenu: Kommunal udligning Skatteprovenu Nettovirkning, i alt Tabellen viser, hvad den enkelte kommune vil få ud af isoleret at hæve udskrivningsgrundlaget i kommunen med kr. pr. indbygger, "alt andet lige". I tabellen angiver et minus en indtægt, og et plus angiver en udgift. En forøgelse af udskrivningsgrundlaget kan fx opnås ved en aktiv erhvervs- og bosætningspolitik mv. Det ses af tabellen, at et øget udskrivningsgrundlag for alle kommuner vil give en positiv kommunal nettovirkning.
16 16 6-by Nøgletal 2015 Vejområdet Området omfatter opgaver vedrørende drift af kommunens vejnet, herunder bl.a. vedligeholdelse og renholdelse af kørebaner (herunder cykelstier), fortove, grøfter og rabatter, færdselstavler, signalanlæg, snerydning og gadebelysning. Vedligeholdelse af broer og tunneller gennemføres ofte som større projekter og udgifterne falder derfor ofte over årene. Sammenligninger på tværs af byerne et enkelt år kan derfor være problematiske. Figur 6: Nettodriftsudgifter til vejvæsnet - Regnskab 2014 København 526 Randers 605 Esbjerg 804 Aalborg 550 Odense 695 Aarhus Kr. pr. indbygger
17 17 6-by Nøgletal 2015 Tabel 18 - Nettoudgifter til kommunale veje - regnskab 2014 Kr. pr. indbygger Vedligeholdelse af kørebaner (inklusiv cykelstier) Vedligeholdelse af fortove Vedligeholdelse af grøfter og rabatter 0 1) ) Vedligeholdelse af vejafvanding Vedligeholdelse af striber og skilte Færdselstavler og anden afmærkning Vintervedligeholdelse Renholdelse Teknisk udstyr (signalanlæg mv.) Vejbelysning Broer og tunneler I alt Vedligeholdelsesudgifter til tunneller og broer falder uregelmæssigt med større beløb, hvorfor sammenligning mellem kommunerne i enkelte år er problematisk. Udgifter til vejbelysning er inklusiv udgifter til el. Noter 1) Grøfter og rabatter opgøres ikke som selvstændige poster i Aarhus og Københavns kommuner.
18 18 6-by Nøgletal 2015 Kollektiv trafik Tabellerne vedrørende kollektiv trafik omfatter busdriften i de 6 kommuner (IM Funktion ) Kommunerne og regionerne bestiller kollektiv trafik hos trafikselskaberne, som sørger for udbud, takster, billetsystemer, koordinering og planlægning, individuel handicapkørsel og privatbaner. Det sker efter en model, hvor trafikselskaberne leverer en grundydelse samt en række tillægsydelser. Grundydelsen omfatter de daglige løbende opgaver, og tillægsydelser kan eksempelvis være planlægning i forbindelse med større ændringer i rutenettet. Kommunen står selv for drift og vedligeholdelse af stoppestedsudstyr og terminalområder og i nogle af de største kommuner også køreplanlægning. Som udgangspunkt bestiller og betaler regionen for den regionale trafik og kommunerne for den lokale trafik, inkl. bybusdrift og ruter med åben skolebuskørsel. Tabel 19 viser nettodriftsudgifter pr. indbygger til busdrift eksklusivt lovpligtig handicapkørsel. Taksterne for den kollektive trafik er angivet i tabel 20, indtægtsgenereringen ses i tabel 21, mens tabel 22 viser aktivitetstal, dvs. antal køreplantimer, rejser pr. køreplantime mv. Der er alene indberettet de seks kommuners udgifter til dækning af: På Sjælland dækkes udgifter til fælles administration af trafikselskabet af de to regioner. Evt. kommunale udgifter til lufthavne, færgedrift, togdrift, fysiske anlæg (terminaler og stoppesteder) samt omkostninger til kommunens egen administration og drift af området indgår ikke i nøgletallene. I København indgår Havnebussen som en integreret del af busdriften, både med hensyn til billetter og administration, hvorfor den indregnes i busdriften. Fra 2013 er medtaget Trafikselskabernes tilbud af forskellige former for bestillingskørsel, som er åben for alle borgere (dvs. uden visitering). Disse kørselstilbud fungerer som et supplement til eller en erstatning for ordinær kollektiv trafik og finansieres af kommunerne. Det drejer sig om flextur og teletaxa/telebuskørsel. Individuel handicapkørsel, kørsel til behandling og specialtilbud eller lignende udføres kun for særligt visiterede borgere og indgår ikke i denne opgørelse. Nedenstående 3 grafer vedrører Rutedrift (ikke bestillingskørsel) Under fritidsområdet er der nøgletal for folkeoplysning og fritidstilbud til børn og unge. Der er i tabel 34 nøgletal for nettodriftsudgifter til faciliteter til idræt og fritidsvirksomhed, tilskud til folkeoplysning herunder foreningsaktiviteter og voksenundervisning samt klubvirksomhed, daghøjskoler og ungdomsskoler. trafikselskabets bruttoomkostninger (kontraktudgifter) til den af kommunen bestilte busdrift kommunens andel af rutespecifikke omkostninger kommunens andel af trafikselskabets indtægter ved busdrift kommunens andel af trafikselskabets fælles administrationsomkostninger Tabel 35 viser antallet af foreninger pr. indbygger, mens tabel 36 beskriver ungdomsskoleområdet. I tabel 21 indgår nettodrifts- og anlægsudgifter på følgende områder: Fritidsområdet, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen og miljøbeskyttelse. For at sikre, at metoden for indmelding af data er konsekvent kommunerne imellem, vil de relevante IM-Funktioner blive oplistet under hvert af områderne. I de enkelte nøgletal indgår samtlige udgifter og indtægter konteret på de enkelte funktioner.
19 19 6-by Nøgletal 2015 Figur 7: Nettodriftsudgifter til busdrift - regnskab 2014 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr. pr. indbygger Figur 8: Nettodriftsudgifter pr. rejse - regnskab 2014 København 3,3 Randers 14,6 Esbjerg 20,4 Aalborg 9,6 Odense 16,8 Aarhus 4,8 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 kr. Figur 9: Nettodriftsudgifter pr. køreplanstime - regnskab 2014 København 249,0 Randers Esbjerg 525,0 520,0 Aalborg 455,0 Odense 700,0 Aarhus 315,0 0,0 100,0 200,0 300,0 400,0 500,0 600,0 700,0 800,0 kr.
20 20 6-by Nøgletal 2015 Tabel 19 - Nettodriftsudgifter til busdrift - regnskab 2014 Kr. pr. indbygger Bruttodriftsudgifter til busdriften Heraf kontraktudgifter ) Heraf rutespecifikke omkostninger Heraf fælles administrative omkostninger Indtægter i alt Nettodriftsudgifter til busdrift Tallene er eksklusiv lovpligtig handicapkørsel og er korrigeret for takst-/regionalsamarbejde. For Københavns Kommune er oplysningerne inklusive udgift/indtægter fra havnebus. Noter 1) Udgift til drift af busruter. Tabel 20 - Takster i den kollektive trafik - regnskab 2014 Beløb i kr. 30-dages voksenkort 1-2 zoner Pris pr. klip i klippekort, 1-2 zoner, voksen ) Kontantbillet 1-2 zoner, voksen Noter 1) Der sælges ikke klippekort i Sydtrafiks område. Tabel 21 - Indtægtsfordeling - regnskab 2014 Kr. pr. indbygger Indtægter i alt Heraf billetindtægter Heraf skolekort Heraf uddannelseskort Heraf øvrige indtægter
21 21 6-by Nøgletal 2015 Tabel 22 - Kollektiv trafik - aktiviteter - regnskab 2014 Antal køreplantimer pr. indbygger 1,7 1,0 1,7 1,4 1,3 2,2 Heraf kommunale 1,7 1,0 1,7 1,2 1,3 2,2 Heraf regionale 0,0 0,0 0,0 0,2 1) 0,0 0,0 Nettodriftsudgift i kr. pr. rejse 4,8 16,8 9,6 20,4 2) 14,6 3,3 Nettodriftsudgift i kr. pr. køreplantime 315,0 700,0 455,0 520,0 525,0 249,0 (kommunal kørsel) Selvfinansieringsgrad i pct. 63,1 36,7 46,5 28,9 32,3 64,8 Trafiktæthed: Antal køreplantimer pr km ,0 644,5 299,4 199,2 167, ,5 Heraf kommunale 1.167,0 619,6 299,4 177,3 167, ,0 Heraf regionale 0,0 0,0 0,0 21,9 0,0 57,4 En køreplantime defineres som én time i rute med passagerer. Antal rejser er lig antal påstigninger. Selvfinansieringsgraden defineres som passagerindtægterne i forhold til de samlede udgifter. Noter 1) Det er det samlede antal køreplanstimer regionen kører i Esbjerg kommune. 2) Dækker kun antallet af kommunale rejser.
22 22 6-by Nøgletal 2015 Skoleområdet Udgifterne til skoleområdet omfatter de samlede kommunale nettodriftsudgifter til skoleområdet eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Beregningerne af nøgletallene er foretaget med regnskabstal for 2014 sat i forhold til indbygger- og elevtal. Elevtallene er opgjort pr. september 2014, hvilket giver en mindre unøjagtighed, da udgifterne til disse elever afholdes i skoleåret 2014/15, mens regnskabstallene dækker kalenderåret Fra skoleåret 2014/2015 trådte ny skolereform i kraft. Skolereformen medfører en længere skoledag for eleverne, og undervisningen deles op i fagopdelt og understøttende undervisning. Som noget nyt skal alle elever tilbydes lektiehjælp 2 timer om ugen, og alle elever skal gennemsnitligt have 5 timers bevægelse og motion om ugen. Reformen betyder, at 2014 er et overgangsår, hvor det er svært at sammenligne med de foregående år, da udgifterne til skoleområdet vil være højere end tidligere, alt andet lige, mens det modsatte forventes på SFO-området. Regnskabstallene er som udgangspunkt kommunernes officielle regnskabstal, dvs. tallene på funktionsniveau er opgjort, som de vil kunne findes i andre statistikker, eksempelvis Statistikbanken. I tabel 23 er nettodriftsudgiften til folkeskoler opgjort pr. folkeskoleelev og fordelt på en række forskellige udgiftstyper. Tabel 24 viser nettodriftsudgiften til skoleområdet pr. indbygger fordelt på en række funktioner. Nettodriftsudgiften pr. indbygger i aldersgruppen 6-16 år er vist i tabel 25. Tabel 26 viser den gennemsnitlige skolestørrelse og elevernes fordeling på forskellige skolestørrelser, mens tabel 27 viser klassekvotienterne på forskellige klassetrin. Af tabel 28 fremgår antal og andel af tosprogede elever. Den procentvise fordeling af det samlede antal elever på henholdsvis folkeskoler, privatskoler, efterskoler og ungdomskostskoler fremgår af tabel 29, mens andelen af folkeskoleelever i specialundervisning er vist i tabel 30. Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøve er vist i tabel 31. Udgifter til STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) fremgår af tabel 32, mens udgifter vedr. specialpædagogisk bistand til voksne vises i tabel 33. Figur 10: Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. elev - regnskab 2014 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus kr.
1 6-by Nøgletal 2015. Revideret 8. juni 2015
1 6-by Nøgletal 2015 Revideret 8. juni 2015 2 6-by Nøgletal 2015 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 5 Socioøkonomiske nøgletal 10 De kommunale regnskaber og budgetter 16 Vejområdet 18 Kollektiv trafik 22
Læs mere1 6-by Nøgletal 2013. Revideret 21. juni 2013
1 6-by Nøgletal 2013 Revideret 21. juni 2013 2 6-by Nøgletal 2013 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 8 Socioøkonomiske nøgletal 13 De kommunale regnskaber og budgetter 19 Natur og miljø 21 Vejområdet 23
Læs mere1 6-by Nøgletal 2013
1 6-by Nøgletal 2013 2 6-by Nøgletal 2013 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 8 Socioøkonomiske nøgletal 13 De kommunale regnskaber og budgetter 19 Natur og miljø 21 Vejområdet 23 Kollektiv trafik 27 Skoleområdet
Læs mere6-BY NØGLETAL 2011 6- By Nøgletal 2011
6-BY NØGLETAL 2011 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 8 Socioøkonomiske nøgletal 13 De kommunale regnskaber og budgetter 18 Natur og miljø 20 Vejområdet 22 Kollektiv trafik 25 Skoleområdet 31 Fritidsområdet
Læs mere1 6-by Nøgletal 2013
1 6-by Nøgletal 2013 2 6-by Nøgletal 2013 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 8 Socioøkonomiske nøgletal 13 De kommunale regnskaber og budgetter 19 Natur og miljø 21 Vejområdet 23 Kollektiv trafik 27 Skoleområdet
Læs mere7. juni by Nøgletal 2017 NØGLETAL 2017
1 6-by Nøgletal 2017 6-BY NØGLETAL 2017 2 6-by Nøgletal 2017 Indholdsfortegnelse Sammendrag 4 Socioøkonomiske nøgletal 5 De kommunale regnskaber og budgetter 9 Vejområdet 14 Kollektiv trafik 15 Skoleområdet
Læs mere6-by nøgletalsrapport 2011 bilagstabeller
6-by nøgletalsrapport 2011 bilagstabeller Bilagstabel 01 Befolkningsprognose fordelt på aldersgrupper pr. 1. januar 2011 Aldersgrupper Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København 0-2 år 11.433 6.998
Læs mereNØGLETAL BUDGET 2007. Rapporten er udarbejdet af kommunerne: Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København ISBN 87-90372-05-0.
NØGLETAL BUDGET 2007 Rapporten er udarbejdet af kommunerne: Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København ISBN 87-90372-05-0 Side 1 Side 2 Forord : Indledning Denne nøgletalsrapport er udarbejdet
Læs mere1 6-by Nøgletal 2017 NØGLETAL 2019
1 6-by Nøgletal 2017 6-BY NØGLETAL 2019 2 6-by Nøgletal 2017 Indholdsfortegnelse Sammendrag 02 Socioøkonomiske nøgletal 03 De kommunale regnskaber og budgetter 09 Vejområdet 15 Kollektiv trafik 16 Skoleområdet
Læs mereKøbenhavn har i samarbejde med de øvrige 6-byer Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers netop udgivet en ny 6-by nøgletalsrapport.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU 6-by nøgletalsrapport 2013 København har i samarbejde med de øvrige 6-byer Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers netop udgivet
Læs merePlejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22
Læs mereIndholdsfortegnelse. 6 6- by Nøgletal 2009. Ansvaret for rapportens hovedområder (sektorer) har været fordelt mellem kommunerne på følgende måde:
6 6- by Nøgletal 2009 Indholdsfortegnelse 4 Sammendrag 8 Socioøkonomiske forhold 14 De kommunale regnskaber og budgetter 20 Natur og Miljøområdet 22 Forsyningsvirksomheder 24 Vejområdet 26 Kollektiv trafik
Læs mereErhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258
53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979
Læs mere6-by nøgletal 2013 bilagstabeller revideret 17/6 2013
6-by nøgletal 2013 bilagstabeller revideret 17/6 2013 Bilagstabel 01 Faktiske befolkningstal fordelt på aldersgruppe pr. 1. juli 2012 Aldersgrupper: 0-2 år 11.460 6.639 6.539 3.689 3.102 24.676 0-6 år
Læs mereBudget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent
Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet
Læs mereHovedoversigt til budget Hele 1000 kroner
Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459
Læs mereForventet regnskab kr.
BUDGETOPFØLGNING 21 PR. 31.3.1 UDDANNELSE-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET 31.3.1 Politikområde 15 Uddannelse incl. SFO 145.678 37.937 149.74 3.396 16 Musik- og ungdomsskole 4.594 1.95 4.594 17 Børn og unge
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereNØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE
NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation
Læs mereSkoleudvalgsmøde 21. januar 2014
Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017
Læs mereBilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel
Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret budget 2017
Læs mereNØGLETAL 2011 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE
NØGLETAL 211 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 211 Nøgletal 211 Forord For fjerde gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner sammen
Læs mereBilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Bilag: BR2 2017 - Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Skoler 0.-9. klasse På Skoleområdet forventer vi et merforbrug på 2,6 mio. kr. Uddybende beskrivelse af afvigelser
Læs mereNØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN
NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed
Læs mereBilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel
Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel På de områder, hvor pris x mængde er forudsætningen for budgetlægningen, viser bilagstabellen: pris x mængde for korrigeret budget 2017
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug
Læs mereForventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt
UDDANNELSES-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET Uddannelse incl. SFO 142.521 36.443 141.321-1.200 Musik- og ungdomsskole 4.671 1.235 4.671 Børn og unge 99.209 21.521 97.745-1.464 Idrætshaller 1.010 267 1.010 Kultur
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mereBørne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget Netto Børne- og Skoleudvalget 409.363 407.691-1.672-2.708 Anden undervisning og kultur 11.962 11.962 0 0 Dagtilbud til børn og unge 96.808 97.086 278 278 Folkeskolen 166.266 166.498
Læs mereC. RENTER ( )
Hovedoversigt Hele 1.000 kr. Budget 2007 Udgifter Indtægter Netto A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger 45.074-8.964 36.110 Heraf refusion -211-211 1. Forsyningsvirksomheder
Læs mereForord. Ib Nielsen, Strategi & Analyse, Ib.Nielsen@Holstebro.dk. Torben Skov Nielsen, Budgetafdelingen, oktsn@horsens.dk
Nøgletal 21 Forord For tredje gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner sammen en nøgletalspublikation: Nøgletal 21. Grundmaterialet bag nøgletallene er hovedsageligt
Læs mereA. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
69 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 28.702-11.832 28.479-11.832 27.929-11.832 26.679-11.832 Heraf refusion -63-63 -63-63 Jordforsyning 0022 271-1.018-179 -1.018-629 -1.018-1.779-1.018
Læs mereRANDERS KOMMUNE APRIL
BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereHeraf refusion
Hovedoversigt Tabel 12.1. Hovedoversigt Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 95.872-22.618 96.258-22.793
Læs mereNøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune
Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune
Læs mereRetningslinjer for overførsel 2013 frem. Drift
Retningslinjer for overførsel 2013 frem Drift Da byrådet traf beslutningen om overførsel af uforbrugte driftsmidler til budget 2014, blev det samtidig besluttet; at reglerne skulle evalueres. Regelgrundlaget
Læs mereSammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)
Sammendrag I hele 1.000 kr. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto A. Driftsvirksomhed (incl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Jordforsyning -11-299 -310 Faste ejendomme 6.637-5.474
Læs mereNØGLETAL 2009 NØGLETAL 2009
NØGLETAL 29 NØGLETAL 29 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 29 Nøgletal 29 Forord For anden gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner
Læs mereBørne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.
Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private
Læs mereTabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000
Læs mereCENTRAL REFUSIONSORDNING (22)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter
Læs mereNæstved Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2013 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 4043 4414 5206 3730 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22
Læs mereOpgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015
Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787
Læs mereSkatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014
Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6
Læs mereBilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2017 til 2018 pr. udvalg
Bilag 3 Oversigt over driftsoverførsler til 2018 pr. udvalg 06-04-2018 Sammendrag budget Regnskab Mindreforbrug (+ til 2018 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 301.967 306.119 283.135
Læs mere- - Nøgletal på socialudvalgets område.
Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mere07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF
Læs mereBilag 3 Oversigt over driftsoverførsler 2018 til 2019 pr. udvalg
Sammendrag til 2019 Bemærkninger Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 308.098 303.387 283.953 19.434 9.389 Bufferpuljen på 9,188 mio. kr. er omplaceret til Social Omsorg, som forudsat i Genopretningsplanen.
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereNøgletalsoversigt 2015
Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning -29-29 -29-29 25 Faste ejendomme 1.856-307 1.856-307 1.856-307 1.856-307 28 Fritidsområder 3.324-26 3.324-26
Læs mereRegnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)
Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) (i 1000 kr.) Oprindeligt Korrigeret Note Indtægter 1 Skatter -948.140-945.715-945.576 2 Tilskud og udligning -346.378-357.958-357.888 Indtægter i alt -1.294.518-1.303.673-1.303.464
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereFolkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019
Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019 Forelagt Skoleudvalget den 12. september 2019 Den 20. august 2019 Afdelingen for Børn, Skole og Kultur, Dragør Kommune 1 Sammenfatning Dette notat indeholder
Læs mereA B.
64 A. Driftsvirkomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 30.986-18.554 30.193-18.554 30.093-18.554 29.770-18.554 Heraf refusion -64-64 -64-64 Jordforsyning 0022 276-594 276-594 276-594 276-594
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mereHovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 198-29 198-29 198-29 198-29 25 Faste ejendomme 2.307-267 2.555-267 2.159-267 2.159-267 28 Fritidsområder
Læs mereDAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter
Læs mereGENERELLE OVERSIGTER Sammendrag
af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereBudgetsammendrag
2018-21 Budgetsammendrag 0022 Jordforsyning 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 3.408-1.558 0025 Faste ejendomme 20.240-27.862 20.240-27.871 20.240-27.871 20.240-27.871 0028 Fritidsområder 5.503-912 5.503-912
Læs mereTillægsbevillinger. Funktion - Hovedfunk U/I DKK DKK DKK DKK DKK
Bemærkninger til bevillingskontrol pr. 30.04. - Børne- og Kulturudvalget. Drift Udgiftsbaseret s % Funktion - Hovedfunk U/I 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 0322 Folkeskolen m.m. U 30.485
Læs mereResultatopgørelse 2012 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG
Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03. - ALLE UDVALG Nettotal i -priser ompl. pr. 31-3- budget pr. 31-3- Forbrug pr. 31-3- regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 510.795-3.931 506.864
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter
Læs mereBudgetsammendrag
Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911
Læs mereResultatopgørelse 2013 BUDGETOPFØLGNING PR ALLE UDVALG
Resultatopgørelse BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03. - ALLE UDVALG Nettotal i 2012-priser ompl. budget regnskab DRIFTSUDGIFTER: Økonomi- og Erhvervsudvalget 0 559.576 0 559.576 0 559.576 Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereRegnskabsoversigt til halvårsregnskab 2016
soversigt til halvårsregnskab Drift 2.045.695 6.995 2.052.690 976.038 2.022.849 01 Teknik- og Miljøudvalget 140.701 1.745 142.445 58.914 140.567 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 17.983 776
Læs mereDagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7
Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 9,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7, 8,7 Herning 9,7 Holstebro Horsens 8,2 8,4 Randers 7,5 Silkeborg 8,9 Skive 7, Viborg
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE ENHEDSPRISKATALOG 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE ENHEDSPRISKATALOG 2014 1 KULTUR- OG FRITIDSUDVALG Idrætsfaciliteter Pris pr. københavner Tilskud til byens kulturliv Pris pr. københavner Kulturhuse og museer Pris pr. københavner Folkebiblioteker
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 2-29 2-29 2-29 2-29 25 Faste ejendomme 6.473-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 6.072-4.661 28 Fritidsområder
Læs mereENHEDSPRISKATALOG TIL VEDTAGET BUDGET 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE ENHEDSPRISKATALOG TIL VEDTAGET BUDGET 2017 1 KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET HVAD KOSTER DEN KOMMUNALE SERVICE? ENHEDSPRISER I 2017 Folkebiblioteker Pris pr. københavner Idrætsfaciliteter
Læs mereUdvalgte ECO-nøgletal
Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereNoter. Nordfyns Kommune. I alt for arbejdsmarkedsudvalget
1 Skatter Kommunal indkomstskat -868.397-868.397-868.397 Selskabsskatter -10.939-10.939-10.939 Anden skat pålignet visse indkomster 0 0-51 Grundskyld -68.012-65.587-65.274 Dækningsafgift -792-792 -915
Læs mereUdvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge - Oktober Holbæk Kommune årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der
Læs mereSammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms
A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) overslag Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 205-30 205-30 205-30 205-30 25 Faste ejendomme 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084 6.742-7.084
Læs mereVarde Kommune Bemærkninger - regnskab 2015. Udvalg for Børn og Undervisning 00 Byudvikling bolig- og miljøforanstaltninger
Bemærkninger - regnskab Udvalg: Hovedkonto: Hovedfunktion: Udvalg for Børn og Undervisning 00 Byudvikling bolig- og miljøforanstaltninger 25 Faste ejendomme Samlet regnskab: Korrigeret budget 143.942 42.058
Læs mereBUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.
BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov
Læs mereSærlige skatteoplysninger 2014
Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereRegnskabsoversigt til halvårsregnskab 2017
Hele 1.000 kr. Oprindeligt Budget 2017 Tilliægsbevilling 2017 Korrigeret Budget 2017 Regnskab 1. halvår 2017 Forventet Regnskab 2017 Drift 01 Teknik- og Miljøudvalget 135.666 7.045 142.712 67.874 139.999
Læs mereBudgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner
Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...
Læs mereMånedlig budgetopfølgning. Vejen Kommune Forbrug pr. 30/
Månedlig budgetopfølgning Vejen Kommune Forbrug pr. 3/11 214 1-12-214 2 - månedlig budgetopfølgning Forbrugsoversigt Opr. Budget Tillægsbev. og omplac. Korr. budget Forbrug ultimo sidste mdr. Forbrugsprocent
Læs mereBørn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål
Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13
Læs mereBevillingsoversigt til Budget 2017
Funktion Bevillingsoversigt til Budget 2017 I 1.000 kr. Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelse og Administration 156.413 131.286 B 128.129 002513 Andre faste ejendomme 1.224 053230 Ældreboliger
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs merePolitikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld
Overordnet konklusion: Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2014 Tabel 1: (1.000 kr.) Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mereØkonomivurdering. 1. kvartal 2014
Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mere