DAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Natur og Miljø

Transkript

1 DAGSORDEN/REFERAT Grundvandsrådet i Køge Kommune MØDE DEN 25. SEPTEMBER 2013 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Deltagere Køge Kommune, TMU Erling Larsen (Formand) Køge Kommune, TMU Hans Erik Jensen Køge Vandråd Jan Jensen Skovbo Vandsamarbejde Jørgen Morsing HOFOR Stine Bisgaard/Knud Rudolf Hansen Energiforsyningen (Køge Vand) Helene Kring Jørgensen FVD (Foreningen af Vandværker i Jan Jensen Danmark) Landboforeningen Gefion Hans Henning Andersen Dansk Industri Katrine Sonnichsen Danmarks Naturfredningsforening Henrik Petersen Dansk Skovforening Søren Boas Natur og Miljø Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Peter Hegel Direkte tlf: Mail: peter.hegel@koege.dk Afbud Dansk Brøndejerforening Region Sjælland Ingrid Dyhr Frederiksen Stella Agger Tid og sted Køge Kommune, Rådhuset, Torvet 1, 4600 Køge, mødelokale Huitfeldt. Onsdag d. 25. september 2013 kl Referent Peter Hegel Formål På mødet den 13. juni blev det aftalt, at mødet den 25. september 2013 primært skulle koncentrere sig om konkrete BNBO beregninger og principperne i forskellige beregningsmetoder. Her skulle især lægges vægt på en gennemgang af de parametre, der indgår i beregningerne og usikkerheder ved bestemmelsen af disse. Endelig skulle Køge Kommunes egen grundvandsmodel gennemgås, da den kommer til at spille en central rolle i BNBO beregningerne. Side 1/6

2 Dagsorden 1. Velkomst og spisning 2. Status på kommunens tilsyn med 10- og 25 m beskyttelses zoner 3. Gennemgang af metoder, input parametre samt anvendelse af BNBO beregninger 4. Køge Kommunes grundvandsmodel 5. Kommunens forslag til BNBO beregninger 6. Diskussion 7. Evt. Velkomst ved Erling Larsen Fremlæggelse ved Carsten Christiansen. Fremlæggelsen omfattede: 1. en orientering om resultaterne af kommunens tilsyn i 2013 af indvindingsboringerne med hensyn til eksisterende 10 og 25 meters zoner. 2. gennemgang af de parametre, der har indflydelse på modelberegninger i forbindelse med udlægning af BNBO (effektiv porøsitet, strømningstid, magasintykkelse, gradient, hydraulisk ledningsevne og transmissivitet). 3. gennemgang af Miljøstyrelsens (MST) metode til udpegning af BNBO ved cirkelberegningsmetoden. 4. Gennemgang af BNBO beregninger med kommunens grundvandsmodel Den effektive porøsitet og magasintykkelsens betydning i cirkelberegningsmetoden blev vist ved beregnede eksempler fra Almsgård Kildeplads. Beregnede BNBO er for forskellige magasintykkelser og ved forskellige effektive porøsiteter blev vist. Konklusionen på beregningerne var, at jo mindre magasintykkelse eller jo mindre effektiv porøsitet jo større BNBO. Endelig blev placeringen af et beregnet BNBO i forhold til et beregnet indvindingsopland kommenteret. F.eks. skal et BNBO ligge indenfor et indvindingsopland for at det giver mening. Såfremt BNBO et ligger udenfor indvindingsoplandet vil det være nødvendigt at flytte det, eller sagt på en anden måde det giver ikke mening at udpege BNBO i områder, hvor grundvandet ikke strømmer til boringen. Efter MST beregningsmetoden var gennemgået blev Køge Kommunes grundvandsmodel og de parametre der bruges i modelberegningerne præsenteret. I modelberegningerne er magasintykkelsen sat til 10 meter og Side 2/6

3 den effektive porøsitet sat til 0,1, som en gennemsnitsværdi af MST s interval for kalk. Grundvandsmodellen er anvendt til at beregne: Sænkningstragter ved en fastlagt indvinding (beregnes ved at trække trykniveauet af grundvandspejlet med en fast indvinding fra trykniveauet uden indvinding) Partikelbane (beregnes ved at modellen beregnet banen for vandpartikler, der vil nå boringen indenfor et bestemt tidsrum) Igen blev Almsgård Kildeplads brugt som eksempel. BNBO områder for de 5 boringer blev udpeget på baggrund af partikelbaneberegningerne i modellen. Beregningerne viste, at ved en strømningstid på 1 år sker indvindingen indenfor et vifteformet område og ikke en cirkel, som vist ved MST s cirkelberegningsmetode. Den samme beregning blev gennemført med en strømningstid på 2 år. Resultatet viste det samme vifteformede område. Arealet var nu større men ikke nødvendigvis dobbelt så stort. Endelig vistes en beregning uden øvre strømningstid. Denne beregning viste indenfor hvilke områder en vandpartikel kan ramme en boring ved en bestemt indvinding. Beregningen repræsenterede således et indvindingsopland. Den effektive porøsitets betydning i modellen blev demonstreret ved en beregning af BNBO for Almsgård Kildeplads med 3 forskellige værdier. Igen vistes et vifteformet BNBO. Som også vist ved cirkelberegningerne viste modellen at jo mindre effektiv porøsitet sættes jo større BNBO. Med reference til erfaringerne fra Egedal Kommune blev der til sidst udpeget et BNBO for Almsgård Kildeplads som blev sammenholdt med et matrikel kort. Erfaringerne fra Egedal kommune er, at udpegningen af BNBO ikke nødvendigvis skal følge et beregnet område, men hellere udpeges på baggrund af administrative grænser. Efter gennemgangen blev ordet givet frit for kommentarer til anvendelsen af modelberegninger til udpegning af BNBO områder. Søren Boas: Der er en stor variation indenfor de enkelte parametre. Fandt det godt, at usikkerhederne blev vist ved brug i et konkret eksempel. En god og illustrativ gennemgang. Der er ofte stor forskel i den tilladte mængde og den faktisk oppumpede mængde grundvand. Måske er den faktisk oppumpede mængde mere aktuel ved udpegning af BNBO. Side 3/6

4 Stine Bisgaard: Det er relevant at bruge den tilladte vandmængde frem for den faktiske oppumpede, da det kan blive aktuelt at øge en indvinding til den tilladte mængde i tilfælde af uheld på andre kildepladser. I øvrigt kan markskel også bruges som administrativ grænse ved BNBO udpegninger. Henrik Petersen: Går man bort fra 25 meter zonerne? Carsten: 25 meter zonerne er vedtaget ved lov og skal fortsat overholdes. BNBO kan dog ophæve 25 meter zonerne i særlige tilfælde. Der er tilfælde f.eks. i byområder, hvor 25 meter zonerne ikke er gældende, og her vil BNBO give flere håndtag i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Katrine Sonnichsen: Hvad må man i BNBO? Carsten: Der er ingen faste regler for hvad man må i et BNBO, modsat definitionen i loven om 25 meter zonerne. BNBO baseres på aftaler, der kan reguleres ved hjælp af miljøbeskyttelsesloven. Anvendelsen af BNBO behøver ikke at være så restriktiv, fx er dyrehold, økologisk drift mm. mulige anvendelser. Hans Henning Andersen: Det var en grundig gennemgang af modellen. Gennemgangen demonstrerede, at en udpegning vil være behæftet med store usikkerheder. Det er altså nødvendigt, at vi (grundvandsrådet) fastsætter et niveau for alle parametre. Skal der BNBO for alle boringer eller er det kun de mest truede? Det kan have meget store økonomiske konsekvens for grundejer at få udlagt et BNBO. F.eks. kan et pesticid forbud medføre meget store erstatningskrav set i forhold til en ekspropriation. Erstatninger i større målestok er altså ikke en mulighed. Det er heller ikke rimeligt at regningen skydes videre til vandværket. Katrine Sonnichsen: Hvad med private boringer, skal de også have et BNBO udlagt? Carsten: Det giver ikke nødvendigvis mening, at udlægge BNBO for de helt små indvindere. Industrier med indvindinger på niveau med et vandværk skal have et BNBO udlagt på linie med vandværkerne for at sikre den samlede grundvandsbeskyttelse. Når første udkast til udlægningen BNBO er udarbejdes, skal det også baseres på en proportionalitetsvurdering på boringsniveau. BNBO udpegning vil for eksempel give stor mening i byområderne og det vil derfor være et godt sted at starte. Side 4/6

5 Henrik Petersen: Hvor langt ude i fremtiden ligger udpegningen af BNBO for de enkelte boringer. Carsten: Arbejdet med at beregne og udpege BNBO starter nu. Fastlæggelse af erstatningsberegninger og financieringsmuligheder sker efterfølgende. Jan Jensen: Kunne man ikke spørge vandværkerne, hvilke boringer de vil have udpeget til BNBO udpegning. Carsten: Det er nødvendigt, at udpegningen sker i samarbejde med vandværkerne. Udpegningen skal præsenteres for de enkelte vandforsyninger samt for grundvandsrådet. Det er ved udpegningen for den enkelte boring nødvendigt med en nuancering ligesom en proportionalitetsvurdering er vigtig. Henrik Petersen: Kunne man lave skovrejsning i udpegede BNBO er? Det vel være afhængigt af en erstatningens størrelse. Der er ingen retningslinjer i loven bortset fra et eventuel påbud. Kunne byudvikling også være en mulighed for BNBO? Carsten: Nye undersøgelser har vist at byudvikling i BNBO kan være en løsning på linie med skovrejsning. Stine Bisgaard: I henhold til vandsektorloven må vandværker med en indvinding på mere end m3 ikke eje jord. Jan Jensen: Forsyningssekretariatet bør indrette sig, hvis kommunen har udtrykt ønske om BNBO udpegning. Hans Henning Andersen: I henhold til MST skal der foreligge en konkret vurdering for hver boring. Vi må have facts på bordet for alle boringer. Så kan vi se hvor langt vi kan komme med økonomien. Det kan eventuelt medføre, at de mest dårlige boringer skal sløjfes, mens de gode skal beskytte f.eks. med skovrejsning. Økonomien siger mindst kr. pr hektar. Knud Rudolf Hansen: Det er et stort arbejde, at etablere en kildeplads. De er derfor meget værd at beskytte. Landbruget kan måske tænke anderledes ved ikke at bruge pesticider. Vi skal til at dyrke grundvand og det bliver dyrere. Alternativt skal vi have vand på flasker. Helene Jørgensen: Udpeges BNBO i en bestemt rækkefølge? Side 5/6

6 Carsten. Der er ingen prioritering endnu. BNBO beregnes for alle vandværksboringer, og der er ingen rangorden. Søren Boas: En afgrøde af godt grundvand er et spørgsmål om økonomi. Det er vigtigt med fuld åbenhed når der skal forhandles med vandværkerne. Ligeledes er det vigtigt, at modelopbygningen og beregningerne holdes i det brede forum, dvs. grundvandsrådet. Stine Bisgaard. Kommunen er myndighed for alle vandværker. Kommunen vil derfor som ansvarlig myndighed behandle alle lige. Jagt kunne også være en mulighed i et BNBO. Erling Larsen: Målet er at vi skal have godt drikkevand og at alle skal være med. Søren Boas: Vi skal have en afdækning af data, især magasintykkelsen og, effektiv porøsitet så alle kan være mere påklædte fremover. Carsten: Modellen er ved at blive opdateret. Statens kortlægning af indsatsområderne kan også rumme data til brug ved udpegningen af BNBO. Erling Larsen konkluderede, at der er skabt en åbenhed og en god grobund for det videre arbejde med BNBO og grundvandsbeskyttelse. Næste møde er mandag den 7. april 2014 kl Side 6/6