Nr årgang Maj 2008 (115)

Transkript

1 Nr årgang Maj 2008 (115)

2 Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK , CVR: Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas Tlf , kaas@gfy.ku.dk Næstformand: Morten Nielsen morten.nielsen@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , mij@dmi.dk Kasserer: Brian Riget Broe Skårupvej 128, 2650 Hvidovre Tlf brianbro@tiscali.dk Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 0, 20 København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com. Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 180 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2008 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Meget vand er løbet under broen, siden DMI (dengang MI) startede for over 130 år siden. Og i dette nummer af Vejret, kan du bl.a. læse om hvordan to generationer af meteorologer har oplevet det at arbejde med vejret. Rekorden for det varmeste år registreret i Danmark fra 2006, kom kun til at holde i et år. Det kan du læse meget mere om i dette blad, hvor der både er artikler der beskriver vejret som det gik i hele 2007, samt efterårets og vinterens(2007/2008) vejr. Sne var en sjælden gæst i Danmark den forgangne vinter, anderledes var det i Sydøstgrønland, læs mere om det på side 17. Desuden kan du læse anden del om teorien bag en type særligt eksplosive lavtryk, og sidst men ikke mindst byder dette nummer af Vejret på en boganmeldelse. God fornøjelse Jesper Eriksen Indhold Vejret i 2007 i Danmark, Grønland og Færøerne. 1 Fra forskydningskort til numerisk vejrmodel, del Efterårsvejret Sne, så hatten passer - og lidt til Fra forskydningskort til numerisk vejrmodel, del Vintervejret Udviklingsmønsteret i kraftige extratropiske lavtryk, del Hvide skybrud i marts Kort nyt: Omkring Nares Strædet Næsten en anmeldelse Fra formanden Adresseliste Forsidebilledet -årige Wong Yun Qiu fra Malaysia er en af de mange tusinde børn under 16, som har deltaget i en tegnekonkurrence, som WMO og IOI udskrev i Hendes tegning er kommet i bogen 'Skies and Oceans' som tilsyneladende ikke er på vej til Danmark; desværre. Se flere billeder fra bogen på side 45. Bagsidebilledet: Tyfon Nakri ud for Japan den 29. maj, Foto fra Terra-satelitten.

3 Vejret som det gik i 2007 i Danmark, i Nuuk på Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og meget regnvåd sommer, der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter. Året blev da også som ventet et meget vådt år, men det kom nok bag på de fleste, at 2007 blev det hidtil varmeste år, der er registreret herhjemme. Dermed holdt rekorden fra 2006 kun ét år. I Tórshavn på Færøerne og i Nuuk i Grønland blev 2007 også varmere end normalt og det var faktisk et generelt billede overalt i Rigsfælleskabet i Danmark blev rekordvarmt, meget vådt og med en del sol Med en middeltemperatur på 9,5 C for landet som helhed blev 2007 hele 1,8 C varmere end normalgennemsnittet for Det er det varmeste år, der hidtil er registreret i Danmark, men dermed holdt den tidligere rekord fra 2006 på 9,4 C kun i ét år. lidt mere normalt med moderate temperaturer. Året artede sig kort sagt lige modsat 2006, hvor det var sidste halvdel af året, som var usædvanligt med masser af rekordvarme. Det er nu en kendsgerning, at ud af de seneste 20 år i Danmark, har 18 været varmere end normalt. Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med knap 1,5 C. Nedbøren blev i gennemsnit for landet langt over det normale med 866 mm (normal 712 mm) for landet som helhed. Årsnedbøren i Danmark er steget omkring 0 mm siden Året 2007 blev samtidig ganske solrigt med timers sol i gennemsnit for landet som helhed mod normalt timer. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en markant stigende tendens i Danmark. Seks varmerekorder og fire andre rekorder Ud over, at 2007 som helhed blev det varmeste år, der er registreret i Danmark, blev både januar, marts og april varmere end nogensinde målt (marts dog en tangering af 1990 rekorden). Såvel vinteren 2006/2007 (decemberjanuar-februar) som foråret blev de varmeste hidtil med gennem- Det rekordvarme år skyldtes stort set, at året startede med en rekordvarm vinter og et rekordvarmt forår. Sommeren begyndte også varmt, men allerede midt i juni slog vejret om til mere normalt, broget lavtryksvejr. Resten af året ud blev på mange måder Sommeren 2007 regnede for de meste væk, således også den 27. juni. Denne dags vejr var i øvrigt usædvanligt for årstiden. På det nærmeste vindstille i Nordsjælland og næsten storm i de allersydligste egne. Samtidig var temperaturen kun C og regnen silede ned i store dele af landet. Foto: Kurt Winkler. Vejret, 115

4 snitstemperaturer på henh. 4,7 og 9,0 C. Vinteren blev dermed 0,2 C varmere end den hidtil varmeste vinter fra og over 4 grader over normalen (0,5 C). Foråret blev 0,3 C varmere end det hidtil varmeste forår fra I alt blev det således til hele 6 varmerekorder i Foruden varmerekorderne blev januar og juni rekordvåde. Vinteren blev desuden den vådeste nogensinde med 319 mm, der er det dobbelte af normalt (161 mm) og vi passerede derved den hidtil vådeste vinter fra med ikke mindre end 46 mm. Endelig blev foråret om helhed det mest solrige hidtil, siden man begyndte at registrere soltimer i Danmark i timers sol fik vi, hvilket er 6 timer mere end i det hidtil solrigeste forår fra 1974 og 180 timer over normalen. Årstiderne kort Efter den rekordvarme december 2006 og januar 2007 fik vinteren kun kortvarigt fat i en i øvrigt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Rekordvarm og rekordvåd med overskud af sol. Blæsevejr 1., 12. og 14. januar. Varm, våd og ret solfattig. Kraftigt snefald med fygning d i NØ Danmark. Rekordvarm og usædvanlig solrig. Rekordvarm, tør og særdeles solrig. Påskevejret var først tørt med en del sol, siden regn og byger. Det var samtidig mildt, 5- C. Ret varm og våd. Rekordvåd og temmelig varm. Sankthans gav meget blandet vejr med både sol, regn, byger og torden. Om aftenen overskyet, forholdsvis køligt og ret stille tørvejr. 27. juni, usædvanligt for årstiden, næsten storm i de allersydligste egne af landet. Usædvanlig våd med underskud af sol. Lun. Den 20. august hærgede et lokalt uvejr Gråsten i Sønderjylland, hvor der faldt næsten 150 mm regn på kun halvanden time. Våd og solrig. Meget tør og solrig. Meget solrig og ret tør. Mild og grå. I Julen var det gråvejr, dog med enkelte solstrejf, og lidt småregn hist og her med temperaturer mellem 2-6 plusgrader, altså ingen hvid jul i Tabel 1. Vejret 2007 i Danmark - måned for måned - i stikord. Måned Gennemsnit C Maks. C min. C nedbør mm soltimer Januar 5,0 (0,0) 12,1-15,0 123 (57) 52 (43) Februar 2,2 (0,0),0-7,1 79 (38) 39 (69) Marts 6,1 (2,1) 16,9-3,5 42 (46) 187 (1) April 9,3 (5,7) 26,6-5,4 11 (41) 257 (162) Maj 11,5 (,8) 25,3-0,9 71 (48) 217 (209) Juni 16,1 (14,3) 31,4 2,1 124 (55) 220 (209) Juli 15,7 (15,6) 30,5 5,9 126 (66) 173 (196) August 16,8 (15,7) 28,2 4,2 60 (67) 186 (186) September 12,9 (12,7) 23,2 1,4 85 (73) 145 (128) Oktober 8,7 (9,1) 18,8-3,5 33 (76) 122 (87) November 5,0 (4,7) 15,4-6,3 48 (79) 81 (54) December 3,7 (1,6) 12,3-7,3 65 (66) 30 (43) Året 9,5 (7,7) 31,4-15,0 866 (712) (1.495) Tabel 2. Vejret 2007 i Danmark landsgennemsnit. Røde tal er rekorder. Tal i parentes er normalen for perioden Vejret, 115, maj 2006

5 varm februar. Vintervejret var tillige usædvanligt vådt. Der var fuld storm fortrinsvis langs den jyske vestkyst og vindstød af orkanstyrke flere steder i forbindelse med tre kraftige lavtrykspassager den 1., 12. og 14. januar. Varmen fortsatte ind i foråret med både rekordvarme i marts og april og samtidig blev disse tørrere end normalt (specielt april) og meget solrige. Det var så varmt, at træerne sprang ud længe før normalt. Maj var også forholdsvis varm, men var dog præget af en blanding af både ustadigt og stabilt vejr, der gjorde den temmelig våd som helhed. Sommeren startede for solelskere lovende tør med masser af sol og varme de første par uger af juni. Men så brød regnen ellers løs, og gjorde det så ofte og så heftigt, at det resten af sommeren ikke var til at regne med en eneste længere periode med sol og tørvejr. Sommeren blev den tredje vådeste registreret. Den rigelige sommerregn voldte store problemer. Lokalt var den vedvarende og kraftige regn værre end nogensinde, med alvorlige oversvømmelser og vandskader til følge mange steder. Den 27. juni var der usædvanligt for årstiden næsten storm i de allersydligste egne af landet. Efteråret var påfaldende roligt uden store storme. Temperaturmæssigt var det tæt på det normale, og det var som helhed ret tørt og meget solrigt. Det blev således det femte solrigeste efterår registreret. Vinteren fik aldrig tag i december 2007, der blev grå og ganske mild. Alligevel oplevede de fleste nok julemåneden som relativ kølig, og det var den da også sammenlignet med den helt ekstremt varme december i Ozonlaget over Danmark 2007 Ozonlaget over Danmark var i perioden (der eksisterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 2). I den periode var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter Figur 1. Temperatur, nedbør og solskinstimer uge for uge 2007, samt normal Grafik: Data og Klima, DMI. Vejret, 115

6 store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990 erne er ozonlaget over Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 327 DU (middelværdi for ). Der har dog været store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i f.eks. 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til synderlig ozonnedbrydning mens en forholdsvis lav temperatur i f.eks. 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Der er en generel forventning til, at de næste -20 år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring midten af dette århundrede som følge af Montreal-protokollens tiltag. Figur 3 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Varmt, vådt og solrigt år i Tórshavn I Tórshavn på Færøerne blev 2007 både et varmere, vådere og mere solrigt år end normalt. Gennemsnitstemperaturen for året som helhed blev på 7,2 C (normal 6,5 C). Ni af årets måneder var varmere end normalt. April og maj blev koldere end normalt, mens august blev normal. Årets højeste temperatur 18,1 C blev målt den 7. juli, mens årets laveste temperatur på beskedne -3,4 C blev registreret natten til den 22. marts. Det var et forholdsvis vådt nedbørår med mm mod en normal på mm. Det var til gengæld forholdsvis tørt og solrigt i maj og specielt i juni. Solen skinnede i omtrent Figur 2. Ozonlaget over Danmark I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2007 over Danmark 328 DU, eller 4,4 % lavere end gennemsnittet for årene (343 DU, blå stiplet linie). Måleserien viser også, at ozonlaget over Danmark ikke er ændret signifikant i perioden , men har varieret omkring en middelværdi på 327 DU (rød stiplet linie). Grafik: : Paul Eriksen. DMI. Figur 3. Ozonlaget over København Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 450 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne»flyttes«ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis»tyndt«i højtryksvejr, og forholdsvis»tykt«i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i -års perioden Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. Vejret, 115, maj 2006

7 1.020 timer (normal 840 timer). Det skal bemærkes, at solregistrering i Tórshavn foregår på en anden måde end i Danmark, og tallene derved ikke umiddelbart kan sammenlignes. Forholdsvis varmt år i Grønland I Nuuk (Mittarfik lufthavnen) i Grønland blev 2007 varmere end normalt. Årsmiddeltemperaturen blev på -0,5 C, hvilket er 0,9 grader varmere end normalt. Otte af årets måneder i Nuuk blev varmere end normalt. April, maj og december blev koldere, mens september var normal. Årets højeste temperatur på 19,1 C blev målt den 12. juli, mens årets laveste temperatur på -19,1 C blev registreret den 15. januar. Overskuddet af varme i Nuuk var ikke enestående, idet vejret i 2007 som helhed var varmere end normalt overalt i Grønland, hvor DMI har målinger. Nedbørsmængden (målt i byen) blev op-gjort til 854 mm mod normalt 752 mm, dvs. 2 mm over normalen. Globalt blev 2007 det ottende varmeste registreret Jordens gennemsnitstemperatur i 2007 lå 0,40 C over gennemsnitstemperaturen på omkring 14,0 C i perioden De globale tal er fra Climate Research Unit (CRU) ved University of East Anglia i England. Det skal bemærkes, at der kan være forskelle i forhold til tidligere udgivet tilsvarende materiale, da der hele tiden indgår flere og flere kvalitetsforbedrede stationsdata fra både land og hav blev globalt det 8. varmeste år, der er registreret på Jorden siden globale målinger begyndte for snart 160 år siden er stadig det varmeste år med 0,53 C over gennemsnittet, mens 2005, 2003, 2002, 2004, 2006 og 2001 indtager 2. til 7. pladsen som de varmeste år men henh. 0,48, 0,47, 0,46, 0,44, 0,42 og 0,41 C over gennemsnittet. Det vil med andre ord sige, at 8 af de globalt varmeste år er optrådt i de sidste år, og samtidig har der med år 2007 været 22 år i træk med temperaturer over gennemsnittet for På den nordlige og sydlige halvkugle kom 2007 henholdsvis ind på en 3. plads (sammen med 2004) og en 7. plads. Jordens gennemsnitstemperatur nærmer sig nu 14,5 C (gennemsnit for perioden ) mod 13,7 C i sidste halvdel af det 19. århundrede ( ), dvs. i de sidste 0 år er den globale temperatur steget med mellem 0,7 og 0,8 C. Stigningerne er især sket mellem 19 og 1945 og igen siden Flere oplysninger om den globale temperaturudvikling kan hentes på f.eks. http: // temperature. 8, 5 eller 2? Der har allerede været flere bud på, hvilken plads 2007 indtager på den globale rangliste over varme år. Det skyldes at den globale temperatur bliver beregnet af flere forskellige institutioner ligger som nævnt på en 8. plads ifølge CRU, som DMI holder sig til. Derimod er det blevet til en 5. plads hos NCDC (National Climate Data Center, USA) og en 2. plads hos NASA/GISS (Goddard Institute for Space Studies - også USA). Hvorfor nu det? Det skyldes primært forskellige tilgange til manglende data. Det er særligt relevant i det arktiske område. Hos CRU indgår der ingen data fra regioner hvor vi ikke har observationer. Det gør der imidlertid hos både NCDC og NASA/GISS som ekstrapolerer ved at analysere temperaturerne i omgivende regioner. Resultatet er, at de indregner datapunkter som ligger helt op til kilometer fra en regulær målestation. Set i lyset af de ekstremt høje temperaturer og meget usædvanlige isforhold i Arktis i 2007, er det klart hvor forskellen kommer fra. Man kan anse CRU som et lavt og de andre analyser som høje bud på temperaturen i Forskellen mellem CRU og amerikanernes data har været åbenlys de senere år hvor varmen har præget Arktis. Læs meget mere om vejret i den store verden i Vejret i Verden 2007, der kommer i næste nummer af Vejret. Ny rapport Danmarks Klima 2007 I Danmarks Klima 2007 med tillæg af Tórshavn, Færøerne og Nuuk, Grønland kan der læses om vejrets udvikling henover året forskellige steder i Danmark, i Tórshavn på Færøerne og i Nuuk i Grønland. Rapporten, der hedder DMI Teknisk Rapport er tilgængelig på DMI s Internetsider. Vejret, 115

8 Fra forskydningskort til numerisk vejrmodel (del 2): Dengang i 60 erne Af Leif Rasmussen, pensioneret meteorolog Forhistorien Frontologien, udformet af Bergenskolen omkring Første Verdenskrig, betød en milepæl for forståelsen af nogle af de processer, der styrer vejrudviklingen. Vejret, 115, maj 2006 Den nye lære blev lidt fodslæbende - indført på Meteorologisk Institut (MI) i løbet af trediverne. Herefter følte man sig klædt på til at udvide det område, der blev udsendt udsigter for: Nordsøen og Færøerne kom med. Udsigterne gjaldt et døgn, høstudsigten lidt mere. På det stade befandt man sig, da landet blev besat af tyskerne i Med et slag blev vejret en militær hemmelighed. De krigsførende parters behov for data var enormt, prisen underordnet. Danmark var tvungen leverandør til begge parter: hjemlige data til tyskerne, og grønlandske, islandske og færøske data til de Allierede. På MI havde man kun de hjemlige data at gøre godt med, og det var som at kigge på verden gennem et nøglehul. For de få ansatte blev der tid til eftertanke, og der blev tid til at skrive bøger. Leo Lysgaard udgav i 1943 sin fortræffelige Lufthav, Vejr og Klima, der samtidig udgør en beretning om meteorologiens stade på tidspunktet. Og Ernest Hovmøller, endnu ny i faget, bearbejdede data fra Lauge Koch s grønlandsekspeditioner Resultatet forelå i 1947 i form af en 206 siders rapport: Climate and Weather over the Coast-Land of Northeast Greenland and the Adjacent Sea. Heri belyste han bl.a. sammenhænge mellem vejrudviklinger på hhv. landets vest- og østkyst, noget man ikke vidste meget om på den tid. Det skete vha. en række diagrammer over lufttrykket en lille forsmag på de Hovmøllerdiagrammer, der siden blev kendt af meteorologer verden over. Men det var efter, at han havde sagt farvel til MI til fordel for svensk meteorologi. Der var altså noget at tage fat på i Den internationale udveksling af data skulle genskabes, og frugterne af den faglige indsats i krigssammenhæng skulle høstes. Jetstrømmen var blevet påvist, og det før og under krigen oprettede net af radiosondestationer blev udvidet til kortlægning af vindforholdene i højden, især med henblik på flyvningen, men også til støtte for udarbejdelsen af almene prognoser. Det stod nemlig klart, at bevægelsen af vejrsystemer: højtryk, lavtryk og fronter, i væsentlig grad blev styret af højdestrømningen. Vejret var blevet tredimensionalt. Det skrev Ole Lang Rasmussen fra MI et par udmærkede artikler om i tidsskriftet Vor Viden. På MI begyndte man at fremstille højdekort (dvs. topografiske kort for udvalgte trykflader) i Samme år flyttede det meste af MI fra Esplanaden til Gamlehave Allé i Charlottenlund, hvor man, efterhånden med rådighed over tre villaer, opnåede tiltrængt plads. Et stykke tid, i hvert fald, for pladsen slog ikke til, da man i 1972 tog hul på fremtiden med anskaffelsen af en RC-4000 regnemaskine. Det betød et lidt vemodigt farvel til den gamle herskabsvilla og til den gammeldags form for vejrtjeneste - og et lidt bekymret goddag til den fagre nye verden i et bygningskompleks på Lyngbyvej 0, 20 København Ø. Ovenstående og meget mere fra perioden kan man læse sig til i diverse kilder, men vi har passeret det tidspunkt, hvor den, der skriver disse linier opnår nærkontakt med vejrtjenesten og derfor har valgt - i jeg-form - at formidle sin helt personlige oplevelse af tingenes tilstand og udvikling, med deraf følgende risiko for fejl og forglemmelser. Der vil uundgåeligt være en vis overlapning med Henrik Voldborgs beskrivelse af samme periode i artikelseriens første bidrag, som stod i Vejret nr. 114, men betragtningsvinklen vil være en anden. På vej ind i vejrtjenesten Omkring 1955 var der tre vejrtjenester i Danmark: Meteorologisk Instituts vejrtjeneste i Charlottenlund, Statens Luftfartsvæsens

9 Vejrtjeneste med hovedsæde i Kastrup og Forsvarets Vejrtjeneste med sit hovedsæde, Centralvejrtjenesten, på Flyvestation Karup. Sidstnævnte sted lykkedes det mig som værnepligtig i at blive uddannet som vejrtjenestemedhjælper. Det skete med baggrund i en interesse for vejret, der rakte langt tilbage i tid og især havde sit udspring i trillingevintrene I 1943 arvede jeg min farfars barometer og fandt på at notere lufttrykket hver dag. Tre år senere, da jeg var 13 år, blev notaterne til en egentlig vejrdagbog, og min detaljerede beskrivelse af Den store Isvinter 1947, som også ansporede Voldborg, har jeg liggende i skuffen. Da jeg senere fik mit første kamera, blev skyer mit yndlingsmotiv, og jeg forsøgte at kategorisere vejret efter de høje skyers bevægelsesretning. En vejrnørd var sprunget ud I Karup lærte jeg faget at kende nedefra. Jeg blev fortrolig med stedets intense observationstjeneste, betjening af fjernskrivere, indprikning af overflade- og højdedata på vejrkort (med tuschpen og i to farver), med fremstilling af aerologiske diagrammer (temp er) og med optegning af analyse- og prognosekort, modtaget i kodeform på fjernskriver fra de store udenlandske vejrtjenester, de såkaldte prebaratics. Vi fik dem fra Tyskland og England. De gjaldt 24 timer frem og var oftest ret uenige. De blev suppleret med flyvemeteorologernes ekstrapolationer af fronters og trykcentres bevægelse, hvilket også fungerede fint, når det handlede om kortfristede prognoser. Selv forsøgte jeg mig i pauserne med vejrkortanalyse og fremstilling af lufthavnsudsigter (taf er), og jeg fik lært teknikken ved måling af højdevind ved pejling af en ballon. I en skuffe fandt jeg Flyvevejrtjenestens Skoleserie, løse kapitler om meteorologiske emner, der senere af O. Amundsen blev sammenfattet til en egentlig lærebog for flyvemeteorologer. De blev studeret med stor appetit. Ud over de praktiske færdigheder, jeg sugede til mig, var jeg så heldig på stedet at løbe ind i så kloge folk som Claus Christensen, Bennert Machenhauer, Erik Rasmussen og Kaj Jensen, som hver for sig kom til yde en indsats indenfor meteorologien. Vejrtjenestelederen Peter Trans skal ikke forbigås. Når han trådte ind ad døren kl. 8 om morgenen, gik hans vej direkte til barografen. Oprindelig radiotelegrafist med grønlandserfaring havde han uddannet sig til flyvemeteorolog og kom som sådan til at yde en pionérindsats på Eigil Knuth s Dansk Pearyland Ekspedition , hvor han, ene mand, udgjorde den første danske vejrtjeneste i Grønland. Det fortalte han gerne om, og min interesse for faget blev ikke just dæmpet. Hans beretning er nedfældet i Vejret nr. 13, okt I Karup havde man ikke høje tanker om MI, som blev opfattet som et ret verdensfjernt sted, hvad man fandt belæg for i vejrudsigterne. Lidt var der vel om det, men indenfor meteorologien er det nu altid lettest at få øje på de fejl, andre laver. Holdningen til MI bestod meget længe og blev tydeligt forfægtet gennem pressen, specielt Jyllands-Posten, op til vejrtjenesternes sammenlægning i Som den meriterede chefredaktør Jørgen Schleimann skrev i en leder (frit efter hukommelsen): Den militære vejrtjenestes udsigter er yderst præcise det er simpelthen et krav. Ak ja, gid det var så let... Efter den krigeriske epoke i mit liv blev vejret en fritidsinteresse, som fyldte meget. Jeg fandt en sammenhæng mellem nedbørformen (sne/regn) og vådtemperaturen, og med inspiration i Hovmøllers grønlandske diagrammer begyndte jeg, på grundlag af MI s daglige vejrberetning, som jeg abonnerede på (et foldet A3-ark, som kostede 8 kr. i kvartalet, og som postbudet hadede), at tegne mine egne diagrammer over lufttrykket som funktion af tiden langs hhv. 56 grader nord og grader øst verdens midtpunkt nær Århus. De gav en vældig god beskrivelse af den atmosfæriske cirkulationstype: var den meridional eller zonal, og var den i færd med at skifte fra det ene mønster til det andet? Jeg følte, at jeg blev meget klogere hen ad vejen. I tilgift fandt jeg af og til fejl i MI s vejrkort, som jeg skrev til instituttet om! Et par gange blev der udsendt korrektioner.. MI 1961, et snapshot Med tiden stod det klart for mig, at meteorologien måtte blive mit levebrød. Jeg sendte en ansøgning til Flyvevejrtjenesten/ Statens Luftfartsvæsen, men fik afslag jeg passede ikke ind i systemet. Så måtte jeg nøjes med Meteorologisk Institut. Her tog man mod mig med åbne arme, og det var med en blanding af fordomme og forventninger, jeg som nyansat studentermedhjælper trådte ind ad døren en lun Vejret, 115

10 majdag i 1961, hvor jeg blev budt velkommen af vejrtjenestechefen, Leo Lysgaard, hvis umiskendeligt jyske tonefald jeg var fortrolig med fra Statsradiofoniens vejrmeldinger. Dem indledte han med Her er vejrmeldingen, hvor de øvrige oplæsere på reglementeret vis sagde Hallo hallo, her er Meteorologisk Institut, goddag. Lysgaard fortalte mig, at der var en i Jylland, der sommetider sendte kritiske breve. - Det er den slags folk, vi skulle sætte til at lave vejrudsigter, sagde han. Jeg undlod at røbe mit kendskab til sagen, men det var sød musik i mine øren. I det hele taget fandt jeg mig hurtigt tilrette på stedet. Og jo, der blev da lavet forkerte udsigter ind imellem. Men det blev der sandt for dyden også i de andre vejrtjenester. Og havde stedets lange historie givet lidt støv i krogene, så bød det også på muligheden for kontakt med nogle meget vidende mennesker, måske især på det teoretiske plan. Vejret, 115, maj 2006 Vejrtjenestens to afdelinger Vejrtjenesten var opdelt i en teknisk præget afdeling, til daglig benævnt indprikkeriet, og så stedet, hvor vejrudsigterne blev udformet, kaldet analysen. I indprikkeriet tog assistenter sig af de mere rutineprægede opgaver: ind- og udgående kommunikation, herunder betjening af en række fjernskrivere, hvor vejrdata i kodeform tikkede ind uden ophør døgnet rundt, og indprikning af synopper (overfladedata) på store kortblanketter til de fire hoved-synoptider 00, 06, 12 og 18 GMT. Det krævede både ordenssans og en god hukommelse, for koderne skulle kunnes udenad, og positionen for hver enkelt station det drejede sig om adskillige hundrede, fra Ural i øst til Alaska i vest - skulle sidde i rygmarven. De femcifrede stationsnumre var ganske vist anført på kortet, men der var ikke tid til at lede. Man skulle vide, at var Moskva og Alert (nu ændret til 782). Observerende skibe meddelte deres position. Kortet skulle færdiggøres på lidt under tre timer (det gik lidt hurtigere, da tuschpennen blev erstattet af kuglepennen), hvorefter et mindre mellemterminskort skulle prikkes. Til brug for grønlandstjenesten blev der udfærdiget et specialkort, der mod vest rakte helt til Alaska. Opgaven blev ikke lettere af, at de engelsktalende lande stadig opgav temperaturen i fahrenheit i meldingerne. I et særligt afsnit af indprikkeriet, aerologien, beskæftigede man sig med radiosondemålinger, der indløb hver 12. time, mindst. Dataene blev efter behov indtegnet i aerologiske diagrammer til vurdering af stabilitetsforholdene, og højde, temperatur, vind og dugpunkt fra to hovedisobarflader, 850 og 500 hpa (i hhv. ca og meters højde) blev plottet på kort. Også termalvinden blev beregnet og påført. Termalvinden er ikke en vind i sædvanlig forstand, men vindforskellen mellem de to niveauer. Er den nul, er de to fladers topografi ens og den mellemliggende luftmasse homogen. Er den forskellig fra nul, optræder der en horisontal temperaturforskel i laget, og afviger dens retning fra den absolutte vinds, er der tale om tilstrømning (advektion) af luft med en anden temperatur. Termalvinden fandt anvendelse ved kortlægningen af tykkelsesfeltet hpa (et udtryk for lagets middeltemperatur). Endelig konstruerede aerologen i samarbejde med en meteorolog, Højdekort-vagten, middelkort (dvs. udjævnede kort) for 600 hpa-fladen. Det skete ved en grafisk metode, som er omtalt i Henrik Voldborgs artikel. Det var tale om en noget kompliceret og især tidskrævende opgave, der kun blev betroet medarbejdere med nogle år på bagen. Middelkortet udgjorde efterfølgende grundlaget for meteorologernes fremstilling af prognoser. Analysen I det foregående har døren stået på klem til det allerhelligste: analysen. Nu træder vi indenfor. Her residerede meteorologerne, alle med en eller anden form for akademisk uddannelse bag sig. Det meste af døgnet var der to tilstede: Danmarks-vagten ( vagthavende meteorolog ) og H-vagten. Desuden en sekretær, som meteorologen dikterede udsigten til, og som holdt orden, lavede kaffe og meddelte, at nu er der kun minutter tilbage. En dør ind til Lysgaards kontor stod som regel åben. Her var der reoler fra gulv til loft, hvor bl.a. alle de gamle årgange af trykte vejrberetninger fyldte godt op. En guldgrube af erfaring, som jævnligt benyttedes af meteorologer med god hukommelse og gode evner for mønstergenkendelse (det, som Jesper Eriksen i sin artikel side 18 kalder næse). Ikke sjældent dukkede Lysgaard (som for længst havde sagt farvel til vagttjeneste) frem med en gam-

11 mel vejrsituation i hånden for lige at sikre sig, at vagthavende ikke overså en detalje. Den overordnede lære, der kunne drages, var nu ofte, at ikke to vejrsituationer er ens, men det er også nyttig viden! Danmarksvagtens opgaver er beskrevet i Voldborgs artikel. H-vagten havde som allerede nævnt til opgave bl.a. at analysere de plottede højdekort, og det var desuden den vagt, hvor indøvning af nye folk fortrinsvis fandt sted. Jeg blev placeret som føl på H-vagten. H-vagten Analysen af højdekortene blev i 1961 varetaget af to vagter, en morgen- og en aftenvagt, hver på 6 eller 8 timer. 500 hpa-kortet med dets mange højdekurver (isohypser) og tykkelseslinier var det mest arbejdskrævende, men det færdige produkt var til gengæld yderst informativt foruden at være vejrtjenestens smukkeste kort. Et korrekt analyseret vejrkort er det nemlig en nydelse at betragte, som en sky eller et oprørt hav kan være det. Det skal fremstå som et øjebliksbillede af en verden i bevægelse. En forestilling hos især ældre meteorologer om, at den mest korrekte gengivelse af 500 hpa-topografien ville blive opnået ved at addere det analyserede tykkelsesfelt til 00 hpa topografien, kunne føre til nogle slemme misfostre, hvad man kan forvisse sig om ved et kig i datidens trykte vejrberetninger. Satte man den verden i bevægelse, ville det knage slemt i fugerne. Ingen protesterede, da jeg fraveg metoden dens tilhængere kunne alligevel ikke se forskel hpa-kortets betydning var at være datidens laveste hovedisobarflade (nu er det 925 hpa), der generelt var nogenlunde upåvirket af overfladen. Senere viste tykkelsen af laget hpa sig egnet ved forudsigelse af nedbørformen - min gamle interesse, desuden ved forudsigelse af tåge over grønlandske farvande og af temperaturen af føhn- og faldvinde sammesteds, et felt, som dagens numeriske prognoser har svært ved at håndtere, i hvert fald for føhndelens vedkommende. Selve analysearbejdet var overstået på ca. tre timer der var altså tid tilovers. Den blev benyttet til fremstilling af grønlandsudsigter. Hvor heldig kan man være..! Grønlandstjenesten var blevet iværksat i 1955 (i øvrigt det år, hvor flyvevejrtjenesten etablerede sin første danske afdeling i Søndre Strømfjord). To gange i døgnet produceredes en udsigt for de grønlandske farvande fra Daneborg i nordøst rundt Kap Farvel til Thule i nordvest, en strækning på op mod km. De 13 distrikter var opkaldt efter lokaliteter på kysten, især byer, hvilket gav anledning til misforståelser hos brugere. Nu er de erstattet af grønlandske betegnelser. Et af farvandene hedder Qimusseriarsuaq, hvilket betyder Den store Slædevej. Grønland er anderledes.. De specielle grønlandske forhold Også vejret er anderledes. Landet udgør en tre kilometer høj hindring i atmosfæren, og det påvirker strømningsforløbet på såvel stor som lille skala meget uvant for en fladlands-meteorolog. På stor skala opleves, at tryksystemerne deformeres ved kontakt med de stejle kyster. Hvor vinden blæser mod land, opstår en relativ trykstigning, og omvendt et fald, hvor vinden blæser fra land. Forholdet er illustreret i figur 1, der viser et tryksystems passage af Grønland. Mønstret var noget af det første, man lærte sig på vagten, fordi det er så iøjnefaldende. Først lidt senere fandt man ud af, at det ikke altid passer, og at de tilfælde, hvor det ikke gør det, kan være forbundet med megen vejrdramatik. Sværest at håndtere var netop lavtrykspassager tværs over Grønland hvor dukker de op på den anden side efter at have skiftet nederdelen ud? Det er et af de problemer, som nutidig prognoseteknik næsten helt har elimineret. På lille skala er vejret meget inhomogent luv- og læeffekter bestemmer, og to lokaliteter tæt på hinanden kan have meget forskelligt vejr. Det ved den grønlandske fanger alt om, men meteorologen er henvist til at skaffe sig lokalkendskab, hvilket ikke er den nemmeste sag af verden. Mange vejrstationer er fra gammel tid uhensigtsmæssigt placeret, og deres repræsentativitet kan ligge på et lille sted. Et eksempel er den isolerede østkyststation Aputiteeq, som ligger på en lille ø lige uden for grænsen af to markante vejrregimer. Meteorologen skal vide, at den skibsfører, som kalder op fra den nærliggende fjord Kangerlussuaq og spørger, hvor længe den forbandede storm vil vare ved, ikke tager fejl, selvom intet på vejrkortet antyder nogen storm. Lokalkendskab kunne man Vejret, 115

12 til en vis grad skaffe sig ved at analysere sine vejrkort med stor omhu, herunder at gennemgå vejrforløbet ved de enkelte stationer i udvalgte vejrsituationer. Man kunne også læse gamle beretninger fra området, hvor vejrliget ofte er beskrevet. Meget heldigt fandtes den store bogsamling Meddelelser om Grønland på MI, men levede en lidt pulterkammeragtig tilværelse i en mellemgang til køkkenet. Her var der virkelig guldkorn at hente. Endelig skal højopløselige satellitbilleder ikke forglemmes. Det kommer vi til. Figur 1. Principskitse af et cirkelformet tryksystems ændring under passage af Grønland. Pilene svarer til en lavtrykscirkulation. Havde der været tale om et højtryk, havde de været modsat rettede, men mønstret havde i øvrigt været det samme. Grønland og vejrprognoserne I princippet blev prognoserne som på de hjemlige strøg lavet efter Similä-Scherhag metoden: middelkortet blev brugt til at forskyde 3-timers tryktendenserne, de såkaldte isallobarer, og derefter integrere dem op til forudsagte 24 timers trykændringer, som Voldborg beskrev det i sin artikel. Men polarområdet er et ødeområde, hvor det ikke var muligt at kortlægge isallobarfeltet korrekt. Så i stedet for at gætte på mellemregningerne var det egentlig lettere at gætte på slutresultatet med det samme: trykcentre og fronter (fra det velanalyserede grundkort!) blev forskudt i middelkortet, og i samme arbejdsgang blev orografiske effekter tilføjet efter skøn, med behørig skelen til foreliggende udenlandske prognoser, som ikke nødvendigvis var bedre. Det var en Similä-Scherhag Light. 500 hpa-højdekortet tjente til vurdering af vejrsystemets udviklingspotentiale. En klar forestilling hos meteorologen om, hvordan et vejrkort skal se ud, var en fordel. Den kom ikke af sig selv, men skulle opnås gennem analyse af kort i stabelvis. Kombinationen af højdekortanalyse og grønlandsvejr på samme vagt var, om end lidt tilfældig, særdeles heldig - nærmest et lykketræf. I det stærkt kuperede ( meget tredimensionale ) terræn lod flere vejrfænomener ved overfladen sig nemlig lettest relatere til det, der foregik i 5 km s højde. På den baggrund var det et stort fremskridt, da vi omkring midten af 60 erne, som en lille forsmag på edbalderen, begyndte at modtage ganske pålidelige numeriske 500 hpa-prognoser over fax en fra USA, efterhånden gældende 3-4 døgn frem. Så da østkystbyen Ammassalik, nu Tasiilaq, blev svært skadet af en orkan fra nordvest den 6. februar 1970, og jeg fik til opgave at udstikke retningslinierne for en varslingstjeneste for stedet, lå løsningen ligefor: 500 hpa indeholdt nøglen. Det grønlandske navn for orkanen var piteraq, og Vejret, 115, maj 2006

13 det var jeg vistnok den eneste på MI, der kendte på det tidspunkt. Jeg havde det fra min grønlandske rejseparlør! Vejret, set fra oven For godt 50 år siden skete der en begivenhed, der ryddede forsiderne på alverdens aviser og sendte folkeskarer ud for at kigge på aftenhimlen: Sovjetunionen sendte den 4. oktober 1957 en satellit, Sputnik, i kredsløb om Jorden. Selv om det blot var en videreførelse af i forvejen kendt teknik, var det en stor propagandasejr, og med et var der i USA ubegrænsede midler til rådighed for rumforskningen. Det nød meteorologien godt af. Mindre end år senere, i 1966, indgik satellitbilleder rutinemæssigt i vejr-overvågningen. Det var de to amerikanske vejrsatellitter NIMBUS II og ESSA II, vi først fik glæde af. Billederne blev hentet ned af det af MI overtagne observatorium i Rude Skov, oprindeligt drevet af amatører, og faxet til diverse vejrtjenester via en telefonlinie. Et vindue var åbnet til en ny verden. Fascineret fra første færd af det nye hjælpemiddel kom jeg med i en lille arbejdsgruppe (den anden var Ivan K. Ebbesen), hvor min opgave især var tolkningen af billederne. De viste sig meget anvendelige for lokaliseringen af fronter og lavtrykscentre og ved evalueringen af disses udviklingsstadium og potentiale. Konvektive fænomener som de vinterlige polare lavtryk trådte pludselig i karakter. Selv om de var kendt i forvejen, vidste man ikke meget om dem. Den formentlig tidligste og ret upåagtede omtale på dansk af et eksemplar vedrører natten til den 31. marts 1931, og den er skrevet af ingen ringere end ovenfor nævnte Ernest Hovmøller: Jeg var på det tidspunkt elev på Viborg Katedralskole og havde eller tog mig tid til at følge vejrudviklingen ret nøje. En begrænsning var indtil videre, at kun dagslysbilleder var til rådighed. Ved midvinter gemte stort set alt, hvad der lå nordligere end Oslo, sig i mørket. Det sidste var i særdeleshed et problem i grønlandsområdet, hvor vi med dækningen fra Rude Skov i forvejen kun kunne påregne at modtage et enkelt billede om dagen. Alligevel var udbyttet stort, ikke mindst set i lyset af, at området var datafattigt, og at de overfladedata, som forelå, var stærkt påvirket af lokal topografi og derfor kunne være svære at tolke. Nu kunne de med ét placeres i sammenhænge, som kun kunne ses fra oven. Oven i nytteværdien kom fascinationen ved at kunne følge årstidernes vekslen: snedækkets dannelse og forsvinden, drivisens varierende udbredelse og dens påvirkning af bygeskyer om vinteren og af tåge om sommeren. Det var som at være der selv. Selvom vi nu er på tærsklen til edb-alderen, kan jeg ikke lade være at nævne det spring fremad, der omkring 1970 blev taget med introduktionen af NOAA-satellitterne (i skrivende stund er vi nået til nr. 18 i rækken). De udmærkede sig ved at scanne bl.a. i det infrarøde område, så man kunne danne sig et indtryk af temperaturen af skyer og jordoverflade døgnet rundt. Dermed poppede det højarktiske Grønland frem af polarnatten, og netop her viste de detekterede temperaturmønstre sig yderst informative. Isdækkede fjorde med turbulent omrøring, altså vind, fremtrådte i skyfrit vejr væsentligt varmere end fjorde med stillestående luft og en stærkt strålingsafkølet overflade (figur 2). Specielt vind-eksponerede områder kunne på den måde kortlægges, og de ovenfor omtalte gamle ekspeditionsberetninger kunne læses med ny forståelse og samtidig bidrage til tolkningen af billederne. På Indlandsisen gav selv små højdeforskelle sig tydeligt kende i den termiske struktur, idet lavninger er koldere end bakker, når solen er under horisonten i roligt vejr. Et mønster af striber tonede frem og afslørede orienteringen af snedriverne (sammenlignelige med de sanddrive-mønstre, man finder i ørkner). Dermed kunne det katabatiske vindsystem kortlægges. En lidt større langstrakt lavning på iskappen højt mod nord ( det hvide snit døbte jeg det) mener man nu røber eksistensen af en subglacial sø, som det kendes fra Antarktis. Placeringen af to grønlandske automatiske vejrstationer, Ikermiit syd for Tasiilaq og Henrik Krøyers Holme ved Nordostrundingen er sket med henblik på at belyse vindforhold af særlig karakter og detekteret vha. satellitbilleder. Glemmes skal det naturligvis ikke, at den infrarøde teknik blev banebrydende for overvågningen af de små, hidsige polare lavtryk - til umiddelbar fordel for den operationelle vejrtjeneste, men også for forskningen, hvor især Erik Rasmussen fra Københavns Universitet kom til at spille en fremtrædende rolle på feltet. Vejret, 115

14 Figur 2. IR-satellitbilleder anvendt ved kortlægning af vindforhold i østgrønlandske fjorde. Udbredelsen af de varme (mørke) føhnvinde ses på højre billede. Mønstret er helt typisk og i smuk overensstemmelse med botanikeren Nicolai Hartz s beskrivelse af sneoverflader fra To slags meteorologer Hvad mener så de kloge spurgte Lysgaard, når D-vagten havde afsluttet sit indlæg ved det daglige kollokvium. Der kunne ligge en god portion jysk drilleri bag spørgsmålet, men lidt mere end det. Det var nemlig Lysgaards kongstanke, som nævnt i indledningen, at man skulle se på klogskaben lige så meget som på uddannelsen, når der skulle udvælges folk til opgaven at forudsige vejret det, man i dag med et fint ord kalder realkompetence. Det var nok en del af baggrunden for, at MI fra 1962 tilbød ikke-akademiske medarbejdere at underkaste sig Statens Vejret, 115, maj 2006 Luftfartsvæsens uddannelse til flyvemeteorolog. Det var en uddannelse, hvor det teoretiske stof var begrænset til et nødvendigt minimum, men med stor vægt på fagets praktiske aspekter. Min tilgang til faget havde altid været og er det endnu i mit otium - den sansede: først iagttage, så prøve at forstå og endelig om nødvendigt at ty til teorien. Lige det modsatte af universitetsstudiet, som for mig mest af alt lignede et forhindringsløb i forhold til målet: at lave en vejrudsigt. I sommeren 1963 deltog jeg i det gamle havundersøgelsesskib DANA s tre-måneders togt til grønlandske farvande som meteorolog, vejrobservatør og efter behov hydrograf- og biolog-assistent. På vej hjem over Nordatlanten besluttede jeg at sige ja tak til MI s tilbud. Jeg søgte om lov til blot at gå op til den afsluttende prøve. Det kunne ikke imødekommes, men jeg slap med et år. Det blev så lidt mindre, for i Tuborg Havn lå DANA igen og ventede. Efter at have bestået afgangsprøven og sagt farvel til DANA var jeg ikke mere studentermedhjælper, men teknisk meteorolog. Arbejdet var det samme: at bestride H-vagten, men også, da vi blev flere af slags en, at bistå D- vagten. Udviklingen fremkaldte

15 naturligt nok blandede følelser hos de akademiske meteorologer. Nogle var positive, andre så deres monopolstilling bragt i fare, måske fordi deres kvalifikationer ikke var rettet specielt mod vejrtjenestearbejde. Problemet optog sindene ganske meget i begge grupper, men man nåede frem til en modus vivendi: tekniske meteorologers beføjelser indskrænkede sig til udsigter med gyldighed op til 18 timer, de bemandede fortrinsvis H- vagten, og grønlandsudsigterne skulle fortsat godkendes af en akademisk meteorolog før afsendelsen, i praksis af D-vagten. Det var bøvlet og i stigende grad ødelæggende for arbejdsglæden, fordi baggrunden var politisk. Også selvom kun et mindretal efterlevede bestemmelsen. Leo Lysgaard var gået på pension i Hans efterfølger som chef var Eyvind Carlsen. Han ville gerne demonstrere et demokratisk sindelag, selv om det ikke lå helt naturligt for ham. Han var dog et ræsonnabelt menneske, så efter et års tid tog jeg chancen. En timelang diskussion mundede ud i, at jeg fik intern prokura på grønlandsområdet. Jeg måtte love, at intet derom ville slippe ud af huset. Det løfte har jeg hermed brudt! Gradvis forsvandt overvågningen generelt, men udadtil var de tekniske meteorologer blot beskæftiget med kommunikation, og ønskede man en bedre løn, måtte man udvise initiativ. Initiativet skulle bestå i at søge til andre afdelinger. Jeg ønskede ikke bedre løn. Med tiden udglattedes forskellen mellem de to grupper efteruddannelse og tilkomst af nyskabelsen bachelorer hjalp med. Når jeg har ofret så mange ord på sagen, har det også noget at gøre med, at 18-timers reglen rent faktisk meget længe blev en hindring for indførelse af nye produkter i betjeningen af det grønlandske samfund. Epilog I 2003 faldt jeg for den ultimative aldersgrænse efter mere end 40 års involvering i vejrforudsigelse. Det var 40 gode år, som det har været på én gang svært og let at skrive om. Det svære har været at trække grænsen. Jeg deler Henrik Voldborgs opfattelse af, at de første år nok var de mest spændende i hvert fald for folk af vores slags kan jeg vist godt sige uden at fornærme nogen. Dermed være bestemt ikke sagt, at faget er blevet interesseløst for vejrnørder. Udfordringerne tager nye retninger og stiller nye krav. Automatikken kan meget, men der vil altid være noget, meteorologen kan gøre bedre, som fx at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i den givne sammenhæng. Og vejret i alle dets afskygninger vil fortsat fængsle os. Denne artikel tilegnes statsmeteorolog Leo Lysgaard. Vejret, 115

16 Efterårsvejret 2007 Af Stig Rosenørn Som helhed var efterårsvejret 2007 i Danmark temperaturmæssigt meget normalt. Efteråret 2007 var endvidere temmelig solrigt, næsten 30 % over normalen. Efteråret var tillige en hel del tørrere end normalt. Især oktober var tør. Hyppigheden af blæst var under det normale, ligesom der ikke var nogen rigtig efterårsstorm. Septembervejret bød på overskud af både sol og nedbør, og vinde fra SW var de mest fremherskende. Oktobervejret var solrigt og nok så tørt og næsten uden blæst. Vestlige vinde var de mest fremherskende i oktober. Novembervejret var usædvanlig solrigt med underskud af nedbør, og vinde omkring NW var de mest hyppige, hvilket er unormalt. Pr. definition indgår vejret i månederne september, oktober og november i efterårets vejr og for månederne i 2007 blev de vigtigste klimabeskrivende værdier de i tabellen viste, idet standardnormalerne for er angivet i parentes. Vejrforløbet i september I de første par dage af september er vejret noget ustadigt med byger og regn fra W ved lavtryk over Norskehavet. Et højtryk over de Britiske øer og Nordsøen giver derefter frem til omkring d. 9. overvejende tørt og nok så solrigt vejr med vinde omkring NW. I de næste par dage passerer et lavtryk ned over Sydskandinavien fra NW med regn og byger, hvorefter højtrykket ved de Britiske øer igen forbigående giver overvejende tørt vejr med en del sol. Endnu en front passerer fra NW omkring d. 14., og det ustadige vejr med lavtryk over Skandina- KLIMATAL FOR EFTERÅRET 2007 september oktober november efteråret Døgnmiddeltemperatur 12.9(12.7) 8.7(9.1) 5.0(4.7) 8.9(8.8) Døgnmiddelmax.temp. 16.1(16.4) 12.0(12.1) 7.4(7.0) 11.8(11.8) Døgnmiddelmin.temp. 9.9(9.1) 5.0(6.1) 2.0(2.3) 5.6(5.8) Abs. højeste temp. 23.2(24.5) 18.8(20.0) 15.4(13.8) 23.2(24.5) Abs. laveste temp. 1.4(-1.2) -3.5(-3.7) -6.3(-9.2) -6.3(-9.4) Soltimer 145(128) 122(87) 81(55) 348(270) Nedbørmængde (mm) 85(73) 33(76) 48(79) 166(228) Antal nedbørdøgn 17(15) 9(16) 15(18) 41(49) Frostdøgn min. < 0 C 0.0(0.2) 2.1(1.8) 7.4(7.3) 9.5(9.3) Hyppighed af blæst ( 6Bf) i % (9) 2(12) (15) 7(12) Fremherskende vindretn. i % SW:26(15) W:19(22) NW:24(7) Fremhævede tal : helt usædvanlige klimatal Understregede tal : sjældne klimatal Vejret, 115, maj 2008

17 vien og Norskehavet med nu og da regn og byger består frem til d Et højtryk over Centraleuropa betyder tørt vejr i et par dage omkring d. 23., hvorefter vejret endnu en gang bliver ustadigt ved østgående lavtryksaktivitet N for landet. Et højtryk over nordlige Nordsø giver kortvarigt tørt vejr omkring d. 27. I de sidste dage af september er vejret nok så regnrigt ved et nordgående lavtryk op over landet. September måneds vejr var således meget afvekslende måneden igennem med korte perioder med tørt og solrigt vejr, afløst af ustadigt vejr i få dage. Vejrforløbet i oktober I de første 3-4 dage af oktober er vejret tørt og solrigt ved højt lufttryk nær landet. I løbet af d. 4. passerer et mindre frontsystem fra W med stedvis megen regn, men vejret stabiliseres hurtigt efterfølgende med højtryk over Skandinavien. Lufttrykket forbliver højt over store dele af Europa, og vejret er langt overvejende tørt frem til de sidste dage af oktober. Kun omkring d og d. 17 kommer der nogen regn af betydning ved forbigående frontpassager fra W. Højtryksvejret over landet betyder nu og da nattefrost i indlandet omkring d. 19. Figur 1. Efterårets termogrammer fra Bornholm. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Ikke overraskende var Bornholm den varmeste region i Danmark i efterårsmånederne. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. Vejret, 115

18 14 40N 06 og d Fronter med regn passerer fra WNW i de sidste 3 dage af måneden. Oktober måneds vejr var således langt overvejende højtryksbetonet tørt N N Vejrforløbet i november ) DE F RSTE DAGE AF NOVEMBER er vejret mildt og tørt i en nordvestlig luftstrøm ved højt lufttryk over Nordsøegnene og de Britiske øer. Et frontsystem passerer landet med regn fra NW d. 6-7., og noget ustadigt vejr med både regn og sol ved lavtrykspassager fra NW følger efter frem til midten af måneden. Samtidigt falder temperaturerne med udbredt nattefrost til følge. I løbet af d. 16. bliver vejret mildere, idet vinden går mere i W og SW ved højt lufttryk over Central- og Østeuropa, men vejret er stor set tørt frem til d I de næste dage og måneden ud passerer frontsystemer landet fra W og NW med nogen regn og byger, men også med sol ind imellem. Nattefrost forekommer, især i indlandet. November måneds vejr var således både højtryks- og lavtryksbetonet overvejende mildt med vejrskifter fra især NW. 30N N SIDE s Vejret, 115, maj N Figur 2. Middellufttryk ved havniveau for september, oktober og november 2007 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. 40W 18 30W 20W W 0 E 20E

19 Sne, så hatten passer og lidt til Af Leif Rasmussen Det sner meget i Østgrønland, men sjældent så meget som i den netop overståede vinter. Det skete i grænseområdet mellem streng frost i Vestgrønland og mildt vejr i Nordeuropa, hvor lavtrykkene omkring Island havde kronede dage. I Tasiilaq (Ammassalik) løb man tør for skovle, efterhånden som de forhåndenværende forsvandt i sneen. Billede 1 er fra den 24. februar, taget af vores højt værdsatte leverandør på stedet, Hans Christian Florian. Bemærk lagdelingen i sneen på taget et arkiv over vinterens mange snefald. Endnu værre stod det til på byens flyveplads ved Kulusuk, der ligger 22 km øst for Tasiilaq, og dermed tættere på havet. Beskrivelsen herfra lød næsten som et nødråb: Lufthavnsbygningen er næsten sneet ned - forpladsen til lufthavnen med snedriver ca. 8 meter høje - man befinder sig i en gryde. Ligeså med landingsbanen - den er faktisk en dyb kanal i sneen. Billede 2 er også taget af Hans Christian Florian, men en god måneds tid senere, den 29. marts. Fra en helikopter kigger vi mod sydsydvest ned over den lille bygd Kulusuk (Kap Dan). Sneen Billede 1. Fra Tasiilaq 24. februar (foto H. C. Florian). Billede 2. Udsigt mod ssw over bygden Kulusuk, 29. marts (foto H. C. Florian). ligger der endnu, om end den er skrumpet lidt ved fordampning. Og så bærer den tydelige spor af at være blevet omfordelt af den stærke nordøstenvind, der hyppigt hjemsøger Danmarksstrædet. Den hedder Neqajaq eller Neqqajaaq, med den nye retskrivning. Derimod mærker man i Kulusuk ikke så meget til østkystens berygtede nordvestenvind, Piteraq en, men man kan se den i form af snefygning, når den hærger i Tasiilaq. Vejret, 115

20 Fra forskydningskort til numerisk vejrmodel (del 3): Tilbage til nutiden Af Jesper Eriksen, DMI Dette er den sidste del af artikelserien om hvordan meteorologens måde at arbejde på har ændret sig gennem de sidste år. I denne artikel vil jeg fortælle, hvordan jeg oplever det at være moderne meteorolog, baseret på de 3-4 år, jeg nu har arbejdet med vejret. Samt komme med et bud på, hvordan jeg tror fremtiden vil tegne sig. Hvis nogen skulle være interesseret i at vide mere om hvordan man bliver meteorolog, kan jeg henvise til min artikel i Vejret fra november 2003 (97) Vil du være meteorolog? Den moderne meteorolog Meteorologens fornemste opgave har altid været at forudsige vejret så godt som muligt og i et forståeligt og overskueligt sprog, set i forhold til den brugergruppe, udsigten retter sig mod. Og en god dag på arbejdet har altid været når vejrudsigten holdt vand, og her mener jeg i grove træk, da der næsten altid vil være nogle små detaljer, man ikke har fanget. Der er sket enorme teknologiske fremskridt inden for meteorologien de senere år, ligesom der er inden for mange andre brancher. Tag f.eks. computeren - i dag står der en PC i næsten hver eneste husstand, som kan benyttes af stort set enhver. Og jeg tror ikke Vejret, 115, maj 2006 der er nogen, der vil påstå, at PC en ikke har gjort mange ting lettere for en hel masse mennesker. Det er lidt det samme med udviklingen inden for vejrmodeller. De er ikke bare blevet bedre i meteorologisk forstand, men deres output er også blevet langt mere brugervenlige og retter sig mod en stadig bredere brugerskare. I dag kan alle og enhver jo i princippet gå ind på bl.a. dmi.dk og se, at vejrmodellernes prognoser f.eks. har nedbør på en given lokalitet for et givent tidspunkt. Nu, hvor vejrmodellerne er blevet så gode, som de nu engang er, fanger jeg tit mig selv i at stille spørgsmålet: Hvem var det egentligt, der fik ret, mig eller vejrmodellen? Set i forhold til brugerne er det måske ikke så relevant, da det er det endelige resultat, der er afgørende, og ikke så meget, hvordan man kom frem til det. Men gudskelov er det at lave vejrudsigter ikke bare at afskrive og forskyde nogle smarte felter fra en vejrmodel. Den konkrete vejrsituation skal forstås gennem en subjektiv analyse, og de forskellige model output skal fortolkes og holdes op mod virkelighedens vejr. En rigtig god dag på arbejdet for mig er, når mine udsigter ikke bare holder, men at jeg samtidig har slået vejrmodellerne, og/eller lavet en dybere analyse af atmosfæren og fundet frem til noget vejr, et automatprodukt aldrig ville have kunne fange (i hvert fald ikke endnu). Måden at slå/supplere vejrmodellerne på afhænger selvfølgelig af den konkrete vejrsituation, samt hvor meget lokale forhold har betydning for vejrliget på den lokalitet, man ønsker at lave en vejrudsigt for. Der er nogle meteorologiske parametre, vejrmodellerne har lettere ved at fange end andre, så for at bruge dem optimalt, skal man selvfølgelig kende deres styrker og svagheder. Overordnet set opnår man efter min opfattelse det bedste resultat som forecaster ved at bruge sin fysiske forståelse for vejret/atmosfæren, krydret med erfaring fra tidligere lignende vejrsituationer. Og samtidigt følge virkelighedens vejr nøje ved hjælp at satellit- og radarbilleder samt observationer. Sidst, men ikke mindst, skal man ikke kimse af intuition. Enhver med gode evner inden for matematik og fysik kan lære sig meteorologi. Ligesom de fleste, der har rimelige sproglige evner, kunne lære sig et sprog, som f.eks, italiensk, hvis de en dag skulle få lyst til det. Men ligesom der er noget, der hedder sprogøre, mener jeg også der er noget der hedder vejrnæse. Nogen kan så have fået det ind næsten med modermælken, mens andre kan optræne det med tiden.