Nordgrønland: r e i s e r a p p o rt,
|
|
- Helena Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNLANDS FISKERI- OG MILJØUNDERSØGELSER Nordgrønland: r e i s e r a p p o rt,
2 Nordgrønland Rejserapport Grønlands Miljøundersøgelser Biblioteket
3 Indholdsfortegnelse Indledning Re j seplan BeSØgte lokaliteter Indsamlet materiale Generelt for de besøgte områder Topografi Vegetation Fugle og pattedyr ForelØbig vurdering af de miljømæssige aspek- ter af efterforskningsaktiviteter 10 side Resume 2 Figurer Fig. 1. Fig. 2. Geologisk oversigtskort BesØgte lokaliteter 5 6 Appendix
4 2 Resume En miljømæssig rekognoscering i den vestlige del af NordgrØnland blev udført i perioden som indledning til planlagte undersøgelser i området i sommeren Rapporten giver en kort beskrivelse af de fem besøgte lokaliteter, der alle var i området Hall Land - Warming Land. Alle observerede pattedyr og fugle blev registreret. Der blev fundet 45 arter højere planter.
5 1. Indledning Formålet med miljøundersøgelserne i NordgrØnland er at give en første vurdering af de miljøproblemer på land, der er knyttet til en eventuel olieefterforskningsaktivitet i området samt at tilvejebringe et indledende kendskab til de logistiske forhold og til problemernes karakter, som kan tjene som udgangspunkt for eventuelle senere egentlige baggrundsundersøgelser i området. UndersØgelserne udføres i og omfatter NordgrØnlands isfrie del fra Washington Land i vest til Independence Fjord i øst. UndersØgelserne udføres af GrØnlands tekniske Organisation og GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser med logistisk støtte fra Grønlands Geologiske UndersØgelse og forsvaret (i 1985). I 1984 deltog sektionsingeniør N.V. Sørensen, GTO, samt Bo Christensen, GFM. Fem lokaliteter i den vestlige del af området blev besøgt i perioden , og en automatisk registrerende permafroststation blev opstillet i tilknytning til Meteorologisk Instituts station på Pileheden, Hall Land. I 1985 planlægges en mere omfattende biologisk rekognoscering af hele NordgrØnland fra fly samt botaniske og zoologiske feltundersøgelser. GTO vil udføre supplerende feltarbejde, specielt i den østlige del. De hidtidige biologiske undersøgelser af NordgrØnland er sammenfattet i en litteraturundersøgelse udarbejdet af Danbiu ApS for Råstofforvaltningen og GFM. Heri er de eksisterende observationer kortlagt ud fra litteraturen og ud fra samtaler med personer, der har r.ærdedes i området. NordgrØnlands terr.æn og geomorfologi er beskrevet i W.E. Davies: II Lands cape of Northern Greenland", CRREL Special Report 164, og der henvises hertil. I DærVcBrende rapport beskrives kort de biologiske observationer i Hovedv.ægten i det biologiske arbejde ligger i 1985, og disse sider skal derfor betragtes som en rejserapport til internt brug.
6 4 2. Rejseplan: V~lØse - Keflavik - Mestersvig med RDAF C Station Nord - Alert med RDAF C GGU Base Camp Warming Land med Twin Otter Pileheden, Hall Land med Twin Otter Centrale Nyeboe Land med Jet Ranger Sultelejren, Warming Land med Jet Ranger Frankfield Bugt, Nyeboe Land med Twin otter Alert med ~qin otter Thule A.B. med canadisk C SØndre StrØmfjord med USAF C KØbenhavn
7 5 1 _._.- Forkastninger Oversky dnin ger s=:=j 6 ~.< o Ito: :0< 00 :1 o It o 7 r-----~ 8 [~~~~~~~ 9~ 10D 11 ES] 12D 13 Tertiære intrusioner Øvre Kridt - Nedre Tertiær vulkaniter Karbon - Nedre Tertiær sedimenter Devon - Nedre Perm sedimenter Silur - Nedre Devon bassin sedimenter Kambrium - Nedre Silur bassin sedimenter Kambrium - Nedre Silur shelf sedimenter Øvre Proterozolske sedimenter Mellem Proterozoiske sedimenter Gnejser i den Kaledonske bjergkæde Gnejser fra grundfjeldet o 200 km 20 W Geologisk oversigtskort (kompileret af H. J. Bengaard og N. Henriksen). Fig. 1. Geologisk oversigtskort (fra Martin Ghisler: Geologi og mineralske råstoffer i Nationalparken. Forskning i Grønland 84(3): 43-51).
8 6 / I I IO" I'".~-.-.. ' ~~ --I".... ~_"," of.ct,_... ~-~ _ I..-""""'... "... ~--" _ ~ ---.~. ~ i I.,: I, ~ '! I I / I : I. / : ~ / - / ' / \. li" \ \ \ -" \ >r. ".- :~~ :!.. ~\..'(~:~~~ \ \sr CO' Fig. 2. Besøgte lokaliteter: l: GGU-base, Warming Land 2: Pileheden, Hall Land 3: Centrale Nyeboe Land 4: Sultelejren, warrning Land 5: Frankfield Bugt, Nyeboe Land
9 7 3. BesØgte lokaliteter De besøgte lokaliteter var følgende GGU base camp (Greenhouse) 'N S1031'V DTM 21 WL Pileheden, Hall Land 'N 'V UTM 21 VL Centrale Nyeboe Land 'N 'V UTM 21 WL Sultelejren, Warming Land 'N 'V UTM 21 WL Frankfield Bay, Nyeboe Land 'N 'V UTM 21 WM Indsamlet materiale Af de 45 arter højere planter, som blev observeret, blev der indsamlet materiale af de 42. En liste over arterne er angivet i Appendix 2. Materialet befinder sig på Botanisk Museum, KØbenhavns Universitet. Christian Bay takkes for hjælp med identifikationen. d kf d d ul l, (o, o,), En rens yrta un et ve S te ejren N S4 00 V er overg~vet til Zoologisk Museum, der formentlig vil datere den med C-14. Et ulvekranium fundet i Nyeboe Land ( 'N 'V) opbevares på GFM. Der blev endvidere indsamlet mosser til RisØ til bestemmelse af tungmetaller, men det lykkedes desv.ærre ikke at finde de to efterspurgte arter (Pleurozium schreiberi og Hylocomnium splendens) 5. Generelt for de besøgte områder Det generelle indtryk var en meget sparsom vegetation og et tyndt dyreliv. Det skal dog tilføjes, at de besøgte områder ikke var repr.æsentative for NordgrØnland som helhed. Således er der langt flere moskusokser mod øst (vestgr,ænsen er nok Nyeboe Land), og vegetationen er formentlig også frodigere i øst.
10 Topografi: Det centrale NordgrØnland deles af geologerne i tre l:ælter: "carbonat-platformen" n:ermest Indlandsisen, derpå et II fluss-tælte" og yderst mod kysten et "foldekæde-bælte n. Området er opdelt i "landelt af gennemgående nord-syd fjorde. Carbonat-platformen er et plateau af sedimentære bjergarter i m's højde gennemskåret af typiske u-formede gletscherdale. Flussbæltet har blødere, afrundede former og består på overfladen i~ af nedbrudte skifre. Foldekæden i nord består af forholdsvis lave, alpine bjerge Vegetation: Vegetationen i de besøgte områder var meget sparsom, og der var kun beskedne arealer med sammenhængende vegetations~kke. Langt det meste må derfor klassificeres som "fjeldmark", der jo defineres ved, at vegetationen er åben. Fjeldmarken varierede imidlertid fra næsten golde områder til noget, der nærmer sig hede eller ~. Egentlig hede mangler, dertil er der for langt mellem dv.ærgbuskene (arktisk pil, grønlandsk fjeldsirnmer). Der fandtes få små typiske kær med kæruld, men de fleste vådområder burde nok klassificeres som flydejordssamfund. Et karakteristisk tr.æk var fugletoppene, dvs. enlige store stenblokke, der benyttes af fugle som udkigsposter. Omkring disse blokke er vegetationen rigere, domineret af grcæsser. Lemminger er ofte hyppige her. Ialt blev der som nævnt fundet 45 arter af højere planter. Til sammenligning kendes nu 106 arter fra Peary Land. Holmen (1957) opdelte Peary Land i to botaniske områder efter forekomsten af kantlyng og fjeldsimmer. Kantlyng området er overvejende kystnært, mens fjeldsimmer-ornrådet er roere kontinentalt pr.æget. Kantlyng blev ikke fundet på de undersøgte lokaliteter i det centrale NordgrØnland, mens fjeldsimmer forekom på tre af stederne. I Appendix 2 gives en liste over de fundne planter med noter vedrørende udhredelsestyper. Det blev på turen forsøgt at anvende GGU/GI's infrarøde optagelser over NordgrØnland som grundlag for vegetationskortlægning på samme måde/ som GFM/Botanisk Museum bruger falskfarvede infrarøde optagel-
11 9 ser i Jameson Land. Udvalgte områder af GGU/GI-filmen blev affotograferet til 24 x 36 mm dias, og forstørrelser heraf blev taget med i felten. ForsØget var ingen succes, idet billederne udelukkende rummede nuancer af blåt. De mørkere områder kunne angive enten ~r eller vegetationsløse, fugtige områder. StØrstedelen af de undersøgte arealer havde et meget tyndt vegetations~e, men der var også små kærområder, som "burde" være røde på billederne. Det er endnu ikke opklaret, hvorfor dette ikke var tilfældet Fugle og pattedyr: De besøgte områder lå stort set vest for rnoskusoksernes udbredelsesområde, og der blev kun set en enkelt okse. Desuden sås en hare, to ~ve og en lemming, men der var spor af disse dyr på alle lokaliteter. Geologerne berettede om ulve og talrige moskusokser Øst for de områder, vi så. Et ulvekraniurn (bestemt af Kim Aaris SØrensen) blev fundet i en rensdyrtak ved Sultelejren. centrale Nyeboe Land og FØlgende arter fugle blev set på de fem lokaliteter: gæs stenvender islandsk ryle lille kjove gråmåge ismåge havterne sneugle rype snespurv - Frankfield Bugt (FB): spor - Centrale Nyeboe Land (NL): l, FB: l - NL: 8-10 i flok, Sultelejren (SL): l voksen med 2 unger - Pileheden (PH): 5, NL: 2 voksne, l unge, SL: 1-2, FB: 1-2. Ynglende - SL: l, FB: l - Alert - NL: 2, SL: l, FB: 2 - NL: l. Gylp andre steder - Greenhouse (GH): l voksen med 8 unger, SL: l voksen med 10 unger, FB: l - GH: 2 unger, NL: l voksen og l unge, SL: l
12 1 O 6. ForelØbig vurdering af de miljømæssige aspekter af efterforskningsaktiviteter Vegetationsdækket er generelt sparsomt og dyrelivet tyndt. Efterforskningsaktiviteter kan derfor tilrette1ægges således, at de miljømæssige konsekvenser bliver begroænsede. Færdsel på land bør undgås i tøperioden, men senere på sæsonen vil eerdsel kunne ske på veldrænede arealer med ringe vegetation uden problemer. Færdsel om vinteren vil ikke v.ære forbundet med v.æsentlige miljøproblemer, bortset måske fra eventuelle kælvningsområder for moskusokser. De miljømæssige undersøgelser må koncentrere sig om at identificere særligt v.ærdifulde områder med større vegetationsdekke og rigere dyreliv.
13 1 1 Appendix 1 1. Pileheden (Hall Land) UTM 21 VL 5168 Topografi: Pileheden er en stor flad slette omgivet af lave mor.ænebakker. Sletten måler ca. 2 1/2 x 6 km. Den er dannet af den store elv øst for sletten (Gråsten Elv). Overfladen er kun svagt bølget. Geomorfologien af Polaris Forbjerg er nærmere beskrevet i Davies (1972). Logistik: Der er en afmærket bane for C-130 på 5000 fod med 2 x 500 fod overrun. Desuden er der en MI/Sirius-hytte. Banen kan åbenbart benyttes fra 9/7 (iflg. notater i hyttens gestebog), men den er givet meget blød tidligere på sæsonen. OVerfladen er jævn og stabil, men svagt bølget. Elve: Elven nord for sletten kunne uden besvær passeres i vandrestøvler, mens elven mod øst var op til 60 cm dyb. Tidligere på sesonen kunne den nok fylde hele det km brede flade elvieje, men formentlig tørrer begge elve senere ud. Det meste af Pileheden var dækket af udtørringspolygoner med ca. 20 cm diameter, og næsten hele sletten står nok under vand i tøbrudsperioden Elven mod øst var svagt siltet. Vegetation: Vegetationsdekket er meget sparsomt. Fjeldsyre var den mest almindelige art - var: gennemsnitlig afstand måske 1/2 m. Arterne på sletten
14 1 2 Oxyria digyna (fjeldsyre) dominerende, spredt Salix arctica (arktisk pil) dominerende, men spredt Cerastium arcticum (arktisk hønsetarm) almindelig Saxifraga oppositifolia (purpur stenb~k) Draba beliii (pude-draba) spredt Poa abbreviata (kort rapgr.æs) spredt almindelig Små højere partier med ~t vegetation forekommer med ca. 100 m's 2 mellemrum. Disse er på 1-4 m og har mange lemmingehuller. Vegetationen er her tæt, især af Poa abbreviata Draba beliii og Papaver radieatum (fjeldvalmue) I fugtige lavninger (udtørrede pytter) forekom Coehlearia groenlandie a (grønlandsk kokleare) og Juncus biglumis (toblomstret siv). Sletten er omgivet af flade, tørre mor.ænebakker med meget ringe vegetation. Snelejer er få og ikke serligt frodige. Pattedyr: Der blev set 1 r.æv 24/7 (forfulgt af to kjover). Lemmingehuller var almindelige på de ret spredte, lidt højere partier. Hareefterladenskaber forekom, men kun lidt. Der sås ikke tegn på moskusokser. Fugle: Kun en art blev observeret, nemlig lille kjove, og de var få: : 2 kjover : 2 kjover, 3 kjover : 5 kjover, kjove : 2 kjover, kjove De få høje sten på sletten var fugletoppe, og der var uglegylp ved flere af, disse.
15 1 3 Fisk: Elvene tørrer som nævnt nok helt ud sidst på sæsonen. VandfØringen er stbrkt variabel, og indtrykket er goldt. Der blev ikke observeret fisk. Andet: Det blæser nok altid her, hvad også optegnelser i dagbogen tyder på. Et canadisk hold (John England, Dan Lemmen - Polar Continental Shelf Project) opholdt sig i Hall Land en måned (frem til ) og klager over blæst, ikke en eneste moskusokse og manglende vegetation (sammenlignet med Ellesmere Island).
16 14 2. Centrale Nyeboe Land UTM 21 WL 0073 Topografi: Det besøgte område omfattede to ca. 3 km brede u-dale. I midten løber en langsomt flydende lavvandet elv. Den var op til cm dyb og havde ret blød bund. Elvens bredde varierer givet meget i løbet af sæsonen. Den var nu m, men tørrer måske ud senere. Logistik: Der er ikke anlagt landingsbaner i området, men da det er fladt, kan der måske findes egnede steder. Området nær elven var blødt, men ofte var der ret tørt kun 50 m fra vandet. Færdsel med lettere køretøjer på land vil derfor nok kunne gennemføres uden større skader fra ultimo juli, såfremt områderne nær elven og snelejer/~r undgås. Mod sydvest er der nogle meget veldr.ænede, ~sten vegetationsløse områder, som må v.ære meget robuste over for f.ærdsel. Elve: Elven var klarvandet. Ved elektrofiskeri blev der set en fjeldørred (ca. 12 cm), men på grund af blød bund blev fiskeriet kortvarigt. Det er uvist, hvor en fjeldørredbestand kan overvintre. Der voksede noget mos i elven, samt sabineg~s og polar~vehale på lavere vand. Vegetation: Nærmest elven (der dannedes 10 cm dybe fodspor) Alopecurus alpinus (polarr.ævehale) Juncus biglumis (to-blomstret siv) I vandet: Pleuropogon sabinei (sabinegroæs) (steril)
17 15 Længere fra bredden (ingen fodspor nu, bortset fra i mindre vådområder) : Salix arctica (arktisk pil) Saxifraga oppositifolia (purpur stenbræk) Oxyria digyna (fjeldsyre) Poa abbreviata (kort rapgræs) Draba beliii (pude-draba) Juncus biglumis (to-blomstret siv) Cerastium arcticum (arktisk hønsetarm) Minuartia rubella (rødlig norel) Papaver radicatum (fjeldvalmue) Alopecurus alpinus (polarrævehale) Jordbunden var mor.æne med varierende mængder af si1t. Desuden fandtes: Saxifraga caespitosa (tue-stenbr,æk) længere inde s. nivalis (sne-stenbr.æk) s. fo1iosa (gryn-stenbr.æk) s. platysepala (edderkop-stenbr.æk) Dalen nord for lejren var mindre frodig end syd for. Pattedyr: Spor af moskus blev set, men kun et sted, faeces blev set et sted og et gammelt kranium et andet. En r.æv blev set nær lejren Lemminger var almindelige, og en blev set. Hareefterladenskaber var ikke almindelige. Et ulvekraniurn blev fundet. Fugle: En sneugle holdt til nær lejren. Kjover var almindelige. Desuden blev set havterne, islandsk ryle og snespurv: lille kjove: sneugle: 28/7: 2, 29/7: 2 voksne og l unge 28/7: l
18 16 havterne: 28/7: 2 snespurv: 28/7: unge, 29/7: 1 islandsk ryle: 28/7: 8-10 stenvender: 28/7:
19 17 3. Sultelejr (Nordlige Warming Land) UTM 21 WL 5079 Topografi: Mor.ænebakker og nedbrudt fjeld. Landingsbane på gammelt delta ca m.o.h. Logistik: Afmærket ca. 300 m landingsbane (iflg. GGU 260 m). "GrØfter" på tv-ærs af banen fyldt op med spade. Der var spor efter en tidligere landingsbane på ca. 200 m syd for den nu af-mærkede. Elve: Den store elv passerer det gamle delta i en dyb canyon. Ved begyndelsen af den canyon er den et sted 1 m bred, men ellers kan elven ikke passeres. VandfØringen var meget stor, selv på dette tidspunkt. Vandet var meget siltet. Lige syd for deltaet var der en meget lille, ~larvandet udtørrede, brede vandløb fandtes i området. elv. Mange Vegetation: Rigere her end ved de to tidligere lejre. GrØnlandsk fjeldsimmer var almindelig her, men blev ikke noteret tidligere. Lådden troldurt også almindelig. på en flydejordsskråning nær kysten voksede: Salix arctica (arktisk pil) Dryas integrifolia (grl. fjeldsimmer, rypelyng) Pedicularis hirsuta (lådden troldurt) Carea misandra (bue-star) Braya purpurascens (purpur-braya) Andre:
20 18 Melandrium apetalum (lygte-pragtstjerne) Chamaenerium latifolium (storblomstret gederams) ved elv4 Mor.ænebakker med spredt bevoksning af: Salix arctica (arktisk pil) Saxifraga oppositifolia (purpur-stenb~k) Carex rnisandra (bue-star) Oxyria digyna (fjeldsyre) Dryas integrifolia (grønlandsk fjeldsimmer) især på bedre drænede steder mere spredt desuden: Lesquerella arctica (arktisk kugleskulpe) Braya purpurascens (purpur-braya) Cerastium arcticurn (arktisk hønsetarm) på fugtig skråning: Eriophorum triste (mørk kæruld) Minuartia rubella (rødlig norel) Andre: Draba groenlandica (grønlandsk draba) ~ beliii (pude-draba) Poa abbreviata (kort rapgr.æs) Equisetum arvense (agerpadderok) Pattedyr: Et par totter moskusokseuld, men ellers ingen tegn på okser. Tre sæler (ring~l?) på fjordisen. Efterladenskaber af harer og r.eve. Et gammelt rensdyrgevir blev fundet. Fugle:
21 19 Sneugle: Gylp Kj ove: 31/7: 1, 1/8: 1 Rype: 31/7: l voksen med 10 ky_llinger Islandsk ryle: 31/7: l voksen med 2 unger (minds~) Havterne: 31/7: Gråmåge: 1/8: 1 Snespurv: 1 /8: 1
22 20 4. Frankfield Bugt (Nyeboe Land) UTM 21 WM Topografi: Landingsbanen ligger i en elvdal i bunden af bugten. Dalen er omgivet af bjerge, hvis sider er dekket af skifferflager. Siltterrasser findes både ud mod bugten og på begge sider inde i dalen. Logistik: Der er en afmærket landingsbane (iflg. GGU 310 m) nær en Sirius-hytte. Småklitter omkring gr.æstotter viste, at den dominerende vind er sydlig. Vegetation: på landingsbanen bestod vegetationen af: Dryas integrifolia Salix arctica Saxifraga oppositifolia Pedicularis hirsuta I små kær var: Eriophorum triste E. scheuchzeri Pleuropogon sabinei Lidt højere var: Alopecurus alpinus Arctagrostis latifolia Salix arctica Juncus bigluntis Melandrium:apetalurn Eutrema edwardsii
23 21 Polygonum viviparum Carex misandra Cerastium arcticum Ved deltaets munding ved fjorden var små strandingslignende partier med spor af gæs. Vegetationen havde her rødligt prceg og bestod af: Arctagrostis latifolia Juncus biglumis Alopecurus alpinus Salix arctica (lidt) Ranunculus sulphurens samt lidt mos på flydejord ved kysten forekom Saxifraga platysepala. Bakkerne vest for hytten var ofte næsten golde med enkelte valmuer, men på mere sil trige steder var: Salix arctica Saxifraga oppositifolia Oxyria digyna mos Poa abbrevlata Saxifraga caespitosa Cerastium arcticum Dryas integrifolia Draba beliii (lidt) Braya purpurascens Potentilla rubricaulis Eriophorum scheuchzeri på kær neden for siltterrasser inde i dalen var: Eriophorum triste Polygonum viviparum Salix arctica Carex misandra Dryas integrifolia
24 22 Pedicularis hirsuta Oxyria digyna Saxifraga oppositifolia mos Draba beliii Papaver radicatum Taraxacum sp. blev fundet mellem Dryas og pil på siltblandet ur. Pattedyr og fugle: Der blev set en enkelt moskusoksetyr nær hytten, men på den anden side af elven. Desuden blev der set en hare ca. 300 m.o.h. i goldt område. Der var desuden spor af lemminger og r.æve. et ret FØlgende arter fugle blev set: gæs: efterladenskaber på strand~gslignende bugten mellem siltbakker. stenvender: 2/8: 1, 3/8: 1 lille kjove: 3/8: 1, 4/8: 1, 5/8: 1 gråmåge: 3/8: 1 havterne: 3/8: 2 sneugle: gylp rype: 4/8: 1 vegetation ved
25 23 Appendix 2. Fund af højere planter.!il Q) ro ~ (H = herbarium, X = noteret). c "'d ::>t C ru H ri.w Q) Q) Udbredelsestype som angivet i Holmen...:l 'ri Q) (I) ro Q.)..-1 (1957), idet C = kant1yng-området, ro Q) Q.) ri 4-1 'O.o.r::: o Q) ~ Q) Q) D fje1dsirnrner-området og.o +> c H ::> ri Q) ri ro.!l U = almindeligt udbredt C>.,-j ::>t ::s H 'O C> Pol Z Cl} li.! ::> +J til :;j Equisetum arvense ager-padderok H Cystopteris fragilis skør bægerbregne H Ranunculus sulphureus polar ranunkel H H U Dryas integrifolia grl. fjeldsirnrner H X X D Potentilla rubricaulis rødstænglet post H H H H Saxifraga nivalis sne-stenbræk H C S. cernua knop-stenbræk H H S. platysepala edderkop-stenbræk H H S. caespitosa tue-stenbræk H H X C S. oppositifolia purpur-stenbræk H X X X U Chamaenerion latifoliurn storblomstret gederams X Papaver radicatum fjeld-valmue X X X X U Draba subcapitata tromrneskinds-draba H H D, arctica/groenlandica arktisk/grønlandsk dr. H H H D. bellii pude-draba H H H H H H D. arctogena bjørne-draba H D Eutrerna edwardsii polar-ræddike H D Cochlearia groenlandica grl. kokleare H H U Lesquerellc. arctica arktisk kugleskulpe H H D Braya thorild-wulffii Thorild Wulffs braya H D B. purpurascens purpur-braya H H H H D Cardamine bellidifolia fjeldkarse H Salix arctica arktisk pil H H X H X U Oxyria digyna fjeldsyre X X X X U Po1ygonurn viviparum topspirende pileurt H H U Cerastium arcticurn arktisk hønsetarm H H H X H C. rege1ii polar hønsetarm H H H Stellaria crassipes stilk fladstjerne ssp. H U Minuartia rubella rødlig norel H H H U Melandriurn apetalum lygte-pragtstjerne H H
26 +J Q'\ ::I 24 aj Q) "O Cl! c:: "O ~ ~ n::i ~,...j +J Q) Q) H "r-t Q) Ul "O Q) -ri!il Q) ID,...j 4-1 "O,..Q.c O Q) ~ Q) Q).o +J c: H P,...j Q).-; n::i..o (9 -.-I ~ ::I H 'O 19 O-.! Z Cl)!":LI ~ M. triflorurn treblornstret-pragtstjerne H D Pedicularis hirsuta lådden troldurt H X H Taraxacum.purnilurn spæd mælkebøtte H Juncus biglumis toblomstret siv H H H X U Luzula arctica sne-frytte H U Eriophorum scheuchzeri polar-kæruld H E. triste mørk-kæruld H H X Carex stans tundra star H C. misandra bue-star H H Poa abbreviata kort rapgræs H H H H H U Puccinellia angustata smal toppet annel græs H H H U Pleuropogon sabinei sabinegræs H H H Phippsia algida sneg ræs H H Cescharnpsia brevifolia stiv bunke H Alopecurus alpinus polar-rævehale H H H H Fordelt på udbredelsestyper: Peary* ialt Land Almindeligt udbredt (U) % 30% Dryas-typer (D) 5 l O % 14% Cassiope-typer (C) l O 2 O l 2 16% 4% Øvrige % 47% lalt * Holmen (1957): The vascular plants af Peary Land, North Greenland. M.o.G. 124 (9): 1-149
27
Baggrundsrapport. Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S
Baggrundsrapport Ilulissat flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S 4. AUGUST 2017 Indhold 1 Baggrundsrapport flora og fauna 3 Ilulissat Lufthavn 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Terrestrisk natur 4 2 Projekt nr.: 228227
Læs mereBaggrundsrapport. Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S
Baggrundsrapport Nuuk flora og fauna KALAALLIT AIRPORTS A/S 4. AUGUST 2017 Kalaallit Airports A/S 4. august 2017 www.niras.gl Indhold 1 Baggrundsrapport flora og fauna, Nuuk Lufthavn 3 1.1 Baggrund 3 1.2
Læs mereRapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området
Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af
Læs mereBOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982
BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereInformation om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)
Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereIterlaa Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli Af Mikkel Myrup, museumsinspektør
Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli 2006 Af Mikkel Myrup, museumsinspektør 1. Undersøgelsens formål I henved et kvart århundrede har tanken om etableringen
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereNOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING JAMESON LA D GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE
RØ NOS fiskeri- OG MILJØUNDERSØGELSER EGETATIONSKORTLÆGNING F JAMESON LA D 1982-86 GRØN N S B TANI E UH ER ØOELSE Forside: Dam -og kærvegetation 1 Co!oradodal Foto: Sune Holt GrØnlands Fiskeri- og MiljØundersØgelser
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereDovrefjell og Snøhetta i Norge 1999
Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste
Læs mereMiljøforhold ved Citronen Fjord
Miljøforhold ved Citronen Fjord 21. til 23. november 2015 Peter Aastrup og Gert Asmund DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Roskilde AU AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER
Læs mereEn tak til Gitte og Uffe Fester for botanik siderne, Uffe Ougaard for kortrute samt Lars Påby for supplerende tal til artslisten.
Forord: Fra den 28/6-8 og 9/7 afholdt DOF Travel (Dansk Ornitologisk Forening) atter stortur til den spændende arktiske øgruppe Svalbard. Denne gang med den største gruppe DOF Travel nogensinde har rejst
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereNaturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.
1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereHvidebæk Fjernvarmeværk
Hvidebæk Fjernvarmeværk Prøvegravningsberetning for planlagt etablering af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer 03. 01.09 Matrikel
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereBesigtigelse
Besigtigelse 13-03 2018 I anledning af gentagne klager over okkerforurening af kanaler under Harboøre Pumpelag har Lemvig Kommune (LK) ved Kristina Brochmann (KB) og Poul Aagaard (PA) foretaget en besigtigelse
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereRapport Registreringer på Eternitten i Aalborg
Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Adresse: Matr. nr.: Eternitgrunden 9000 Aalborg Dele af Sohngaardsholm Hgd, Aalborg Jorder DGE-sag: S-1304253 Udarbejdet af: Hanne Sadolin Jensen, Kim Haagensen
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereRegistrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.
J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereUTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97
Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt
Læs mereMoskusoksejagt på Grønland
Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereBILAG 1. Tredje baggrundsundersøgelse i Citronen Fjordområdet. Nordgrønland 2010
BILAG 1 Tredje baggrundsundersøgelse i Citronen Fjordområdet Nordgrønland 2010 Forsidebilleder af Flemming Pagh Jensen. Med urets retning fra øverst til venstre: Blomstrende Salix arctica, Esrum elven
Læs mereHEM 5498 Øster Lind Parken, Etape I
HEM 5498 Øster Lind Parken, Etape I SLKS nr. 16/06761 Stednr. 180310 Sb.nr. 175 UTM Zone 32, Euref89 Koord.: X: 499515.0 Y: 6217647.5 Ejerlav: Lind By Beretning for forundersøgelse, etape I Resume: Museum
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereKontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereTre højtomter langs Ledreborg Allé
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved Tre højtomter langs Ledreborg Allé ROM 3071 Stednr. 02.04.10 og 02.04.13 LEDREBORG ALLÉ Højtomter Oldtid Matr.nr. 17i Engmarken, 13a og 14s Svogerslev By Roskilde
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereZackenberg i Nordøstgrønland
Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereDansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003.
Dansk Botanisk Forenings tur til Færøerne, 17.-25. juli 2003. 1. Dag, 17/7: Alle mødte i rimelig tid fuld af forventning. Det tog dog nogen tid med indskrivningen af bagage, da transportbåndet strejkede
Læs mereFHM 4427/8 Egehoved, Alrø
FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mere1. Rekognoscering 28. juli 2004, kl. 16
1. Rekognoscering 28. juli 2004, kl. 16 W 419700 N 7422962 Hylden hvorpå vejen evt. kan gå. Sten/fast grund i ca. ½ m dybde. Mos og lyngdække. Ingen synlige tegn på permafrost. W 419680 N 7423123 Kote
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereFORUNDERSØGELSESBERETNING SVM Flakkebjerg SØ Flakkebjerg sogn Sorø d. 12/4-2005
Forundersøgelse af udstykningsområde i den sydøstlige del af Flakkebjerg i dagene 21. 23. marts 2005 med fund af spredtliggende bebyggelsesspor i form af gruber, kogestensgruber og stolpehuller fra oldtiden.
Læs mereIntroduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads
Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereMuligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område
DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mere2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereEt maritimt aktivitetsområde fra historisk tid ved Roskilde Fjord, Oppe Sundby, Frederikssund
Et maritimt aktivitetsområde fra historisk tid ved Roskilde Fjord, Oppe Sundby, Frederikssund Fig. 1. Foto af udgravningsfelt set fra øst. Af Veronica Liv Johansen 1 Indledning Forud for anlæggelsen af
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereOBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.
OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth
Læs mereOrdensreglement for Jydske Dragonregiments øvelsesplads
Ordensreglement for Jydske Dragonregiments øvelsesplads Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...2 Velkommen.3 Oversigtskort over øvelsespladsen og hovedvagten 4 Detailkort over
Læs mereMatr og 1940 Toftlund, Toftlund sogn, Tønder herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Af Lene Heidemann Lutz
Matr. 1900 og 1940 Toftlund, Toftlund sogn, Tønder herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.05. Af Lene Heidemann Lutz Arkæologisk forundersøgelse forud for salg af industrigrunde i Toftlund. Inden for
Læs mereNaturzoneringskort for Hedeland
Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mere