BRANDVÆSEN. Ingen krav til højderedning. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 1 februar 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ingen krav til højderedning Instruktører på Korsør Brandskole efterlyser minimumskrav til højderedning. Skolen har bl.a. mølletårn til træning af indvendig redning fra møller. Side 28-31

2 BRANDVÆSEN NR. 1 februar ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Energiens Hus Energivej Sorø Telefon: brand@0203.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Jesper Djurhuus (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame telefon: Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2010 er 15. februar 2010 Indhold Leder: Vi kan ikke finde 260 brandmænd Af Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 NAVNE Jakob Andersen: København skal vinde storhedstiden tilbage... side 4 Nyt om navne... side 5 Djursland får ren kommunal brandslukning... side 6 30 ugers reglen giver voldsomme problemer... side 8 Horsens: Deltidsbrandmand havde 201 vagter på et år... side 8 2 mio. kr. til at finde flere deltidsbrandmænd... side års jubilæum i Århus Springborgs Drenge... side 9 COP 15 Klager over metallisk SINE-lyd... side 11 Terma skal logge... side 11 S-tog samtaler gemmes... side 11 Beredskabet var gearet efter forventningerne... side 12 Klimatopmøde nr side 12 Luften tyk af radiobølger... side 12 Rullende laboratorium analyserede madolie... side 13 HazMat: To ganske særlige køretøjer... side 14 Beredskabet i top men ikke på kogepunktet... side 15 USAR kom ikke i aktion... side 16 Haiti... side 16 Hvad er USAR... side 17 SINE Servere ikke i brug... side 18 Lukkede forhandlinger... side 18 Skriv bare under... side 18 Pause på Sjælland... side 19 Genvej til SINE-nettet... side 19 VÆRKTØJ Penge at spare ved optimal udformning og fælles udbud Af Henning Holm Jensen, Lars Hviid og Jakob Vedsted Andersen... side 21 Så meget tid går der til brandsyn! Af Jørgen Pedersen... side 22 Arbejdsgruppen for beregning af dimensionering... side 23 Nyt værktøj til skæve bygninger Af Carsten Strüwing Hansen og Claus Schmidt... side 24 CFD simuleringsprogram... side 24 Middelfart: Naturligvis skal en brandstation have et slangetårn... side 26 Middelfart Kommune beholder to brandstationer... side 27 HØJDEREDNING Højderedning uden minimumskrav... side 28 Brandskole går i højden... side 30 Udstyr ligger klar... side 31 Risiko for hængetraume... side 31 Sirenevarsel pr. SMS... side 32 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Leder: Vi kan ikke finde 260 brandmænd Brandmand er en livsstil, ikke et 8-16 job Når huset brænder, er det for sent at ansætte nye brandfolk, der først skal uddannes. Behovet for flere brandmænd er aktuelt her og nu, viser en aktuel undersøgelse, som FKB gennemførte i december, og resultatet er langt alvorligere, end vi havde forestillet os. Det kan godt være, at beskæftigelsesministeren hellere vil have brandmænd ansat i kommunale dobbeltjob, men hun glemmer to ting: For det første kan kommunerne ikke bare fyre en skolepedel og opslå en ny stilling som kombineret pedel og brandmand. Det er heller ikke nogen hurtig proces at oprette eget serviceværksted til kommunale køretøjer og ansætte kombinerede mekanikere og brandmænd. For det andet er det slet ikke sikkert, at sådanne dobbeltstillinger bliver nogen succes, for det er en livsstil at være brandmand og redde liv og værdier. Det skal komme indefra, og samtidig skal man både have evner og et privatliv, der kan bære, at man midt i en god middag eller midt om natten pludselig styrter afsted. Jeg påstår Jeg vil påstå, at man ikke bliver deltidsbrandmand for pengenes skyld, og netop derfor passer jobbet som brandmand fint sammen med et fuldtidsjob i et andet erhverv. Men jeg vil også påstå, at uden løn for en helt ekstraordinær indsats bliver det langt sværere at tiltrække nye brandmænd og fastholde de nuværende. Lønnen er samfundets måde at vise, at den ekstraordinære indsats bliver påskønnet, og det er velfortjent. Hvis det ikke skal blive værre Selvfølgelig ved jeg godt, at Sønderjylland har en helt anden tradition for frivillige brandværn, men her er er der også problemer med tilgang af nye brandmænd, og i denne del af landet vil det være uden løn for en helt ekstraordinær indsats bliver det langt sværere at tiltrække nye brandmænd og fastholde de nuværende endnu sværere end på Sjælland at etablere kommunale dobbeltjobs. Der skal derfor lyde en meget klar opfordring til ministre og embedsmænd om en dispensation fra 30 ugers reglen for deltidsbrandmænd. Selv om det ikke vil løse det generelle problem med mangel på deltidsbrandmænd, vil situationen i det mindste ikke blive værre her og nu. Sven Urban Hansen Medlem af bestyrelsen i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

4 navne Vi skal vinde storhedstiden tilbage Samarbejde er et nøgleord for Københavns nye - og første beredskabschef Jakob V. Andersen Tabet af ambulancerne har givet Københavns Brandvæsen et stort knæk. Nu skal organisationen trimmes til en stor og veldreven virksomhed, så vi får storhedstiden tilbage. Helt nye udfordringer banker på så som omkostningsbaseret regnskab, udvikling af nye forretningsområder, revision af den risikobaserede dimensionering samt hele terrorberedskabet. Jakob Vedsted Andersen, fra årsskiftet beredskabschef i København, vil bruge de første måneder på at høre medarbejdernes bud på styrker, svagheder, trusler og muligheder, men selv er han ikke i tvivl om i hvert fald to meget vigtige mål: Københavns brandvæsen skal udvikles, så storhedstiden kommer tilbage og brandvæsnet skal have en ny samtalekultur. Vi er generelt gode til at snakke, men ikke til at snakke sammen, og det gælder både inden for organisationen og brandvæsnerne imellem, siger Jakob Andersen. Når han har været organisationen igennem et par gange, vil han samle alle input for at se, om ikke der skulle være en del overensstemmelse med hans egne synspunkter, så der kan sættes en kurs for Københavns første Jakob Vedsted Hammer Andersen, 38 år Civilingeniør med speciale i brandteknik brandinspektør i forebyggende afdeling i København udrykningschef i Århus beredskabschef i Århus 1. januar 2010 Københavns første beredskabschef, idet stillingsbetegnelsen tidligere var brandchef. fremtiden. Han oplever en stor forandringsvilje i organisationen, så han er fuld af forventninger, også til medarbejderudvikling: Ingen tvivl om, at brandvæsnets aktiver er dets 700 medarbejdere. Alle skal blive bedre til at finde løsninger sammen. Alle medarbejdere skal vide, hvor vi skal hen, og hvorfor vi gør, hvad vi gør. Det er hele tiden et spørgsmål om at forstå hinanden, udveksle synspunkter og udnytte hinandens kompetencer Det forpligter Min fornemste opgave er at få organisationen til at gå i samme retning. Jeg har en masse dygtige medarbejdere, og uden dem kan jeg intet. Hvis jeg skal finde på alt selv, blev der ikke opfundet noget. Men hvis jeg går ud og taler med andre, så kommer jeg hjem med noget. Jeg vil glæde mig til at kunne sige, hvor vi vil hen med Københavns Brandvæsen. Det forpligter at være hovedstadens brandvæsen. Vi bør gå foran, også som det gode eksempel. Økonomisk virkelighed Da en stor del af ambulancerne forsvandt, blev usårligheden nedbrudt, og det har givet en helt ny virkelighed hos Københavns Brandvæsen. Der skal nu tænkes anderledes. Vi skal se på vores økonomi på en ny måde. Vi skal kunne knuse tallene og analysere dem, og vi skal hele tiden tænke på, hvor vi får mest værdi for pengene. Vi skal have styr på økonomien og spørge som på jysk: Kan det svare sig? Vi skal ligeledes indstille os på en ny virkelighed, der ikke kun er røde biler og blå blink, og vi skal styrke vores evne til at analyse og planlægge med henblik på konstant at fokusere på samfundets behov og beredskabet rolle i den henseende. Jeg tror, at mange brandvæsner undervurderer nødvendigheden af analytisk kapacitet i organisationen. København og Århus har ansat flere skæve profiler som økonomer og jurister i stabsfunktioner, og mindre brandvæsner kunne måske have et tættere samarbejde indbyrdes om lignende ansættelser eller med andre afdelinger i den kommunale forvaltning. Det er helt nødvendigt med en fornuftig økonomistyring og med omkostningsbaserede budgetter ved udbud. Samarbejde til alle sider En vigtig del af Jakob Andersens dagligdag vil være samarbejde, ikke kun internt og rettet mod kommunen og udadtil i forhold til andre kommuner, men også til andre organisationer, så resultatet bliver en tryg og sikker by. Det gælder om at være bevidst om den gensidige afhængighed. Heldigvis er der en stigende vilje til at arbejde sammen. Et eksempel er, at beredskaberne i de fire store byer, København, Odense, Århus og Aalborg, vil se på mulighederne for fælles IT-systemer. Et andet er det fælles stige-udbud. Brandvæsnerne skal blive bedre til at stille krav til 4 BRANDVÆSEN

5 Navne Skiftet fra betegnelsen brandchef til beredskabschef signalerer, at vi tænker brandvæsenet bredere end tidligere, siger Jakob Andersen. leverandører, og fælles udbud giver også en bedre pris. Det vigtigste er, at man er villig til samarbejde, villig til at ville klippe en hæl og kappe en tå for at nå et godt resultat. Vi skal have en gensidig respekt for hinanden, understreger Jakob Andersen, der kender og har et godt forhold til mange af sine nye naboberedskabschefer. Godt naboskab Vi skal være åbne for samarbejde med alle. Vi er trods alt en del af totalforsvaret, og i Århus var Hjemmeværnet en naturlig samarbejdspartner for det kommunale redningsberedskab. Århus var således den første kommune, der indgik kontrakt med Hjemmeværnet om støtte ved ekstraordinære hændelser. Selv om der er mange lighedspunkter mellem Århus og København, vil det være mere relevant at rette blikket mod samarbejdet med nabokommunerne ved ekstraordinære hændelser i København så må en afdækning af behov for yderligere aftaler med fx Hjemmeværnet komme senere. Jeg har altid haft et fænomenalt samarbejde med Beredskabsstyrelsen, og et fælles projekt kunne jo være en videreudvikling af måden, vi går brandsyn på. Det er hele tiden et spørgsmål om at forstå hinanden, udveksle synspunkter og udnytte hinandens kompetencer. Det gælder også den tekniske udvikling, hvor vi kan se på hvilken udvikling, vi ønsker med fleksible enheder og dagsprøjter i et tilpasset beredskab. Nyt om navne Farvel til Århus Jakob Andersen indrømmer, at han var i tvivl, om han skulle søge stillingen i København. Han var rigtig glad for at være i Århus, men livet genudsendes ikke, og Københavns Brandvæsen er en stor udfordring med et kæmpe potentiale. Det blev til godt fem år som beredskabschef i Århus, hvor han er stolt over at have fået risikoledelse på dagsordenen og gennemført en plan om krisehåndtering. Der er kommet fokus på risici på bl.a. oliehavnen, og kompetencerne hos medarbejderne er hævet betydeligt. Jakob Andersen har også været med til at give Århus Brandvæsen en entydig profil ved bl.a. at arbejde med kommunikation og design. Århus fandt således på den gule stribe på køretøjer, som andre nu er begyndt at kopiere. Den slags giver synlighed både i trafikken og politisk. Han forlader således et velfungerende brandvæsen med et godt samspil mellem brandfolkene, og hvor man er gode til at tænke i helheder. BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk BRANDVÆSEN 5

6 Djursland får ren kommunal brandslukning To slukningsområder hjemtages efter et kommunalt kontrolbud Allingåbro Hornslet Knebel Fjellerup Kolind Rønde Ebeltoft Grenaa De to kommuner på Djursland har hele otte brandstationer til at dække et samlet areal på kvadratkilometer. Dårlige vejforbindelser, ikke mindst nord-syd gør, at ingen af brandstationerne kan undværes. Der er brandstationer i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro, Ebeltoft, Knebel, Kolind, Hornslet og Rønde. Dertil kommer en station på Anholt, der hører med til Norddjurs Kommune. DØGNVAGT Anholt Det fælleskommunale beredskab for Norddjurs og Syddjurs kommuner overtager fra næste nytår brandslukningen i de to slukningsområder, der i dag varetages af Falck. Dermed bliver hele beredskabet på Djursland kommunalt. Det blev resultatet efter et udbud af det samlede beredskab i begge kommuner, hvor Falcks tilbud viste sig at være væsentligt dyrere end det kommunale kontrolbud, beregnet af det rådgivende ingeniørfirma Niras. I begge byråd var der efterfølgende stor opbakning til at annullere udbudsrunden og hjemtage de to Falck-områder. Beslutningen blev taget lige inden årsskiftet ud fra den holdning, at når de to kommmuners fælles beredskabskommission havde gjort forarbejdet, var det også rimeligt, at den sluttede af. En udskydelse til efter kommunevalget ville kun forsinke en beslutning. Hjemtagningen gælder foreløbig for otte år. Små ændringer Hjemtagningen af de to slukningsområdet vil umiddelbart kun betyde små ændringer hos Brand og Redning Djursland, fortæller beredskabschef Leif Bang. Først og fremmest er var der i udbudsmaterialet lagt op til et uændret serviceniveau, og det er ikke muligt at spare på antallet af brandstationer der er otte i alt Det er ikke muligt at spare på antallet af brandstationer hvis responstiden skal holdes. Kun skal Syddjurs Kommune nu finde lokaler til brandstationer i Hornslet og Rønde, og en mulighed vil her være at leje de nuværende brandstationer af Falck. De to kommuner skal hver for sig sørge for bygninger, mens materiel og drift tages af den fælles kasse i 60 selskabet, hvorefter udgifterne senere bliver fordelt på kommunerne i forhold til indbyggertal. I øjeblikket undersøger man muligheden for at reducere indsatslederområderne fra fire til to, men en sådan besparelse var ikke en del af udbudsmaterialet. Kender hinanden Brandmændene hos Falck bliver nu tilbudt kommunal ansættelse, og skiftet vil ikke være så stort, mener Leif Bang. Alle brandfolk på Djursland har uanset ansættelsesforhold i flere år været på fælles uddannelser og øvelser. Sidegevinsten har her været et godt kendskab til hinanden og hinandens arbejdsforhold. Materiel Ud fra den risikobaserede dimensionering, som der ikke kan ændres ret meget ved, skal der stå en autosprøjte i Rønde, mens brandstationen i Hornslet både skal have en autosprøjte og en tankvogn. 6 BRANDVÆSEN

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 30 ugers reglen giver voldsomme problemer Danmark kan snart mangle 260 deltidsbrandmænd Det er ikke kun omkring 30 deltidsbrandmænd, der kan blive berørt af 30 ugers reglen, sådan som det fremgik af en tværministeriel rapport før jul. 260 er et langt mere realistisk tal, fremgår det af en rundspørge, som FKB foretog lige før jul hos alle landets beredskabschefer. På kun tre dage meldte 68 ud af 98 kommuner tilbage, og alene den høje svarprocent viser, hvor alvorligt problemet er. Svarerne viser, at 72 kommunaltansatte deltidsbrandmænd og 109 deltidsbrandmænd, ansat af Falck, allerede er eller umiddelbart risikerer at ramme loftet i 30 ugers reglen. Disse 181 brandmænd fordeler sig på 44 af svar-kommunerne. Omregnet til landsplan svarer det til, at der i værste fald kan komme til at mangle 260 brandmænd. Særlig tre kommuner er udsatte og kan komme til at mangle ti eller flere brandmænd, og topscorer er en kommune, hvor 17 deltidsbrandmænd kan blive berørt af 30 ugers reglen. Årsagen til den store forskel på FKBs undersøgelse og ministeriernes tal kan være, at sidstnævntes tal er hentet fra en periode med fuld beskæftigelse. Nu er arbejdsmarkedet vendt og dermed også antallet af deltidsbrandmænd, der bliver ledige fra deres fuldtidsjob. Ingen hurtige ændringer Beskæftigelsesminister Inge Trøjberg har opfordret kommunerne til at ansætte flere brandmænd i kommunale fuldtidsstillinger, hvor de ved siden af brandmandsjobbet havde et kommunalt servicejob. Denne omstilling vil under ingen omstændigheder kunne ske hurtigt, da den kun kan finde sted ved naturlig afgang hos såvel brandmænd som kommunale servicefolk. Nye medarbejdere skal derefter gennem en brandmandsuddannelse, inden de kan fungere i deres nye job. Alt i alt ikke nogen hurtig proces. 201 vagter på et år Deltidsbrandmænd i Horsens har vildt mange vagter, fordi der mangler seks kolleger Kun fordi deltidsbrandfolkene i Horsens har trukket et ekstraordinært stort læs, er det lykkedes at få vagtplanen til at hænge sammen. En enkelt deltidsbrandmand har således haft 201 vagter sidste år. Beredskabschef Ole Hansen Wessel er fuld af beundring for sine folk og for deres familier, der accepterer, at mand og far altid er på tilkald. I flere måneder sidste sommer havde flere deltidsbrandfolk således vagt hver dag. Horsens Brand og Redning har lige fået en ekstra deltidsbrandmand, så man er oppe på 14 mod en normering på 20. Yderligere to er under ansættelse, så det lysner lidt, men man skal være meget kreativ for at få vagtplanen til at gå op, og bedre bliver det ikke af, at en enkelt deltidsbrandmand har mistet sit fuldtidsjob, og at yderligere to risikerer at blive arbejdsløse med risiko for at støde mod 30-ugers loftet for dagpenge. I Horsens er der derfor kun ringe mulighed for at planlægge sig til vagtfrie uger ind imellem. Vagtmuligheder Ole Hansen Wessel arbejder bl.a. på at finde en anden vagtform end kun ugevagter. Det kan fx være flere dagvagter til de deltidsbrandmænd, som har mulighed for at møde i arbejdstiden. Herudover arbejdes der med at finde opgaver, som kan løses ved Brand og Redning, så beredskabet kan styrkes i dagtimerne uden at belaste de deltidsansatte for meget. I dag serviceres alle kommunens hjemmeplejebiler på brandstationen, og der har været arbejdet på et samarbejde med personalet på Hjælpemiddeldepotet, der liggende ved brandstationen. Byrådet har desværre besluttet at Uddannelse konkurrenceudsætte hjælpemiddeldepotet, så måske forsvinder den mulighed, siger Ole Hansen Wessel. På fuld tid Ud over deltidsbrandmændene er der 28 fuldtidsansatte brandmænd på brandstationen i Horsens, hvoraf de 16 indgår i døgnvagten. Der er således et minuts afgangstid for første køretøj. Andet køretøj bemandes med deltids- og fuldtidsansatte brandmænd, der tilkaldes til de fleste af årets 600 alarmer. I gennemsnit har en deltidsbrandmand et par udrykninger om ugen. Som følge af en beslutning i beredskabskommissionen tilkaldes der i de fleste tilfælde en bagvagt på fire mand bestående af både deltidsbrandmænd og fuldtidsansatte, så de er klar til hurtig udrykning til en ny alarm, når førsteholdet er kaldt ud. Grunduddannelsen som brandmand tager 37 timer, efterfulgt af fire uger på brandskole. I alt 148 timer, inden man er funktionsuddannet brandmand og må deltage i indsatser. 8 BRANDVÆSEN

9 2 mio. kr. til af finde flere deltidsbrandmænd Staten erkender problemet ved at bevilge penge til undersøgelser og kampagner Staten har afsat to mio. kr. til at finde ud af, hvordan man skaffer flere deltidsbrandfolk til de mange ledige stillinger. Pengene vil både kunne bruges lokalt og i landsdækkende undersøgelser og kampagner, og det bliver en lille arbejdsgruppe, hvor også FKB er repræsenteret, der får opgaven med at fordele pengene. I arbejdsgruppen sidder også repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, KL, Falck, kommunaldirektørforeningen og for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk. En del af pengene vil formentlig gå til undersøgelser af, hvorfor folk bliver brandmænd, og hvorfor de stopper igen, så man måske kan ændre nogle forhold eller rette kampagner mere målrettet. I det hele taget mangler der konkret viden om deltidsbrandfolks baggrund og de forhindringer, de møder herunder problemer i forhold til fuldtidsarbejde, arbejdsløshed og dagpengeregler. Arbejdet skulle gerne munde ud i nogle konkrete initiativer hen på sommeren. Til den tid vil man også kende resultatet af et tilsvarende projekt, som FKB og Falck sideløbende har kørt i fællesskab det sidste år. De to parter har fået en kandidat ved Roskilde Universitetscenter til i sit afgangsprojekt at belyse de vigtigste problemer i at rekruttere og fastholde deltidsbrandfolk. Projektet, der ventes færdigt til maj, skal også vurdere, hvordan situationen vil udvikle sig over de næste ti år. Jubilæum for Springborgs Drenge Århus markerer 125 årsdag med fornem bog Den 25. februar 1885 gik et fakkeltog gennem Århus. Fakkeltoget bestod af byens brandfolk på vej for at hylde deres afholdte chef, Eduard Springborg, på hans 37 års fødselsdag. Brandchefen inviterede sine gæve folk på punch, og under den festlige sammenkomst stiftede de i fællesskab Århus Brandkorpsforening. Den selskabelige forening skulle også understøtte brandfolk, der kom til skade i tjenesten. I dag regnes den 25. februar også som officiel fødselsdag for Århus Brandvæsen, selv om brandvæsnet har en langt længere historie, og foreningen og Århus Brandvæsen udgiver i anledning af 125-års jubilæet bogen Springborgs Drenge. Den udkommer naturligvis den 25. februar. Springborgs Drenge fortæller den spændende historie om brandvæsenets udvikling fra hestevognenes tid og til nutidens moderne brandvæsen. Store og små indsatser bringes frem i lyset, og historien om materiellets udvikling bliver naturligvis også fortalt. Et hav af billeder illustrerer de over 150 sider, og efter et stort detektivarbejde er det lykkedes at finde billeder af samtlige køretøjer, som Århus Brandvæsen har benyttet gennem 125 år. Fortid og fremtid Blandt bogens afsnit kan nævnes brandvæsenets historie fra den tidligste tid og dets rolle i fremtidens Århus. Forebyggende arbejde, det frivillige beredskab, sammenlægningen af Århus Brandvæsen og Århus Civilforsvar, Århus Brandskole og naturligvis Århus Brandkorpsforenings historie. BRANDVÆSEN 9

10 Motorolas TETRA løsninger MOTOROLA S LØSNINGER TIL BRANDVÆSENET Holdbare, Pålidelige og Effektive Kommunikationsløsninger mellem Køretøjer, Brandmænd, Brandstationer & Kontrolrum Se alle vores kommunikationsløsninger til Brandvæsnet på: Skulle du/i have nogen spørgsmål eller ønske om en uforpligtende produktdemonstration, kontakt venligst IHM (Steen Skaarup sts@ihm.dk), PMR (Finn Ellegaard fe@pmr.as) eller Motorola på customermarketing@motorola.com SINE distributør Kommunikation i døgndrift MOTOROLA og det stiliserede M-logo er registreret hos det amerikanske Patent & Trademark Office. Alle andre navne på produkter eller tjenester tilhører de registrerede ejere Motorola, Inc Funktioner og specifi kationer kan ændres uden forudgående varsel.

11 COP15 Klager over metallisk SINE-lyd Problemet tages meget seriøst, og nogle af fejlene er fundet Langt de fleste SINE-opkald under COP15 gik flot igennem, men flere brugere klagede over metallisk lyd, så talen var vanskelig at forstå. Ansvaret for talekvaliteten ligger hos Dansk Beredskabskommunikation (DBK), der derfor fik særlig tilladelse af politiet til i en begrænset periode at logge talen fra nogle af politiets grupper. Det skete i nært samarbejde med SINEsekretariatet. Og ja, der var faktisk metallisk og dårlig lydkvalitet ved flere samtaler, selv om de rent datamæssigt var gået fint igennem. Allerede inden COP15 mødet havde teknikerne fundet og rettet en del fejl ved bl.a. at justere visse antenner, men der dukker hele tiden nye ting op, der skal rettes, og ikke alle årsager er fundet endnu. Umiddelbart ser det ikke ud til, at den metalliske lyd skyldtes mangel på antenner, og der er heller ikke mistanke mod forstyrrelser fra fremmede landes radioudstyr, men det er endnu for tidligt at komme med konklusioner. For at finde mulige årsager har DBK derfor i januar gennemkørt nogle af de strækninger, hvor politifolk havde problemer, for at genskabe situationer fra COP15, hvor det gik galt. Antenner hjælper Politifolk har også berettet om radio-problemer, når de sad skulder ved skulder inde i biler. Sandsynligvis fordi signalerne ikke kunne komme igennem de topsikrede biler med metalbelagte ruder. Problemet er kendt fra ambulancer, hvor man løser det med en antenne på taget. DBK kan gå tilbage og se, hvem der har talt med hvem, hvor længe, hvornår og hvor, så det bliver også undersøgt, om nettet har været overbelastet, selv om det ikke lyder sandsynligt. I London, hvor Tetra-teknologien har været brugt i mange år, kendes problemet med metallisk lyd ikke. Imens fortsætte fininstillingen af nettet, og erfaringen viser, at der let kan gå et halvt år, før alle antennepositioner og frekvenser er helt på plads, forudser vicepolitiinspektør Allan Christensen fra Operativ Kommunikation hos Københavns Politi. Endelig meldes om problemer med opkald, når flere end 150 politifolk var samlet på et mindre område. Kort ventetid Enkelte brugere oplevede en kort ventetid på få sekunder inden opkaldet gik igennem. I forhold til, at der Terma skal logge I SINE-projektet er det Termas opgave at logge (gemme) alle samtaler i kortere eller længere tid ud fra faste regler. Det skal foregå parallelt i to store, centrale servere. Hele den del er slet ikke på plads endnu. på klimamødets travleste dag den 16. december blev foretaget over opkald, var det ikke slemt, og det er også langt flere, end SINEnettet er dimensioneret til. Omvendt var det ikke godt nok for de politifolk, der i pressede situationer måtte benytte megafoner. Men havde man kun haft de gamle, analoge Thorradioer, var det aldrig gået #8400 S-tog samtaler gemmes Parallelt med beredskabernes frekvenser har DBK nogle kommercielle frekvenser, som fx DSB S-tog benytter, og som en del af denne kontrakt skal DBK logge alle samtaler. Det gælder både tekniske oplysninger om, hvem der taler med hvem hvornår, og selve talen. Alle data opbevares på servere hos DBK, hvorfra kunden har direkte adgang til dem. Det kan bl.a. blive aktuelt i forbindelse med kørselsulykker, hvor der vil være behov for at dokumentere hændelsen. BRANDVÆSEN 11

12 Beredskabet var gearet efter forventningerne Politiets fortjeneste, at klimamødet fik så rolig en afvikling COP15 Grundig forberedelse sikrede København mod de helt vilde hændelser under COP15 mødet i december, lyder den meget klare konklusion fra Niels Ole Blirup hos Københavns Brandvæsen. Først og fremmest er den rolige afvikling politiets fortjeneste, understreger han. Beredskabet sørgede ganske enkelt for hurtigt at tackle hændelserne. På travle aftener havde brandvæsnet udrykninger flere end normalt, fx til brand i biler og containere. Det var ikke flere, end at brandvæsnet selv kunne klare dem uden assistance fra hverken naboer eller Beredskabsstyrelsen. Ved sådanne brande i områder med optræk til uroligheder kom politiet altid frem med gruppevogne m.v. for at sikre området og spærre af, mens brandvæsnet foretog sin indsats. Brandvæsenets taktik var at møde med en indsatsleder og to brandsprøjter for at have vand nok Klimatopmøde nr. 15 COP er en forkortelse af Conference of Parties, der er FNs årlige klimatopmøder i december. Mest kendt er COP3 i Kyoto i Japan i COP14 blev holdt i Poznan i Polen i 2008, COP15 i København, og COP16 er planlagt til Mexico i år. til hurtigt at slukke brandene uden at udlægge slanger til brandhaner, og dermed binde sig til stedet.. På den måde nåede det aldrig at komme til egentlig episoder med stenkast eller anden chikane fra tilskuere /uromagernes side. Ud fra erfaringer fra det noget mindre COP14-mødet i Polen et år tidligere er Niels Ole Blirup forbavset over, så lidt der egentlig skete i København. Brandvagt i serverrum I Bella Center havde FNs franske brandchef det overordnede ansvar, og selv om hele komplekset i forvejen har mange slangevinder og håndslukkere, bad hun om ekstra håndslukkere 12 steder. Sikkerheden var absolut i top med stor kontrol af alt helt ned til skiltning af flugtveje og forbud mod levende lys. Københavns Brandvæsen havde under hele konferencen en autosprøjte og seks mand på stedet, samt en brandvagt ved Bella Centrets store serverrum og en indsatsleder i Bellacentrets kommandostade (KST). Samlet set et fortrinligt samarbejde, mener Niels Ole Blirup. Ikke SINE Som noget nyt blev der holdt morgenmøde på Hovedbrandstationen hver dag under klimatopmødet. Mødet blev endvidere udvidet til en videokonference med forbindelse til kommunens nye kommandocentral på Enghavevej, som brandvæsenet bemandede med stabschef og stabsansvarlig. Herfra var der desuden et tæt samarbejde med Hovedstadens Beredskabsstab på Politigården. Denne ligger umiddelbart under Københavns politis radiotjeneste og kommandostation (KSN). Det var dog ikke alle steder, den nye teknologi blev taget i brug. Københavns Brandvæsen benyttede udelukkende de gamle skadestedsradioer til intern kommunikation. Ganske vist havde indsatsledere/indsatslederkøretøjer 30 nye SINE-radioer, hver med de 200 nye skadestedssæt lagt ind. Men det lykkedes ikke at få den tværgående skadestedskommunikation op at køre i samarbejdet med regionens KOOL-læger eller politiets indsatsledere på fælles skadesteder. Luften tyk af radiobølger Midlertidige sendetilladelser til sikkerhedsfolk og tv-selskaber IT- og Telestyrelsen havde travlt op til COP15, hvor både fremmede statslederes sikkerhedsfolk og et hav af internationale tv-stationer ønskede midlertidige sendefrekvenser. Ikke altid kunne ønskerne imødekommes, og eksempelvis blev der sagt nej til ansøgninger om at måtte bruge de frekvenser, som allerede anvendes i Danmark, og som bl.a. SINE-nettet benytter. Styrelsen foretager normalt ikke en løbende kontrol af, om ansøgerne nu også bruger de rigtige frekvenser, med mindre der kommer en klage, og det var der ikke under konferencen. 12 BRANDVÆSEN

13 COP15 HazMat vognene er spækket med analyseudstyr, pakket så man hurtigt kan stille det op ude eller inde og undersøge prøver af mistænkelige stoffer. Foto: Beredskabsstyrelsen. Rullende laboratorium analyserede madolie Danmarks nye, kemiske beredskab fik sin debut ved COP15. Glæde hos politiet og formentlig også hos aktivister over hurtige analyser. Den ene HazMat-vogn udlånt til FNs sikkerhedsafdeling med danskere men under FNs kommando, fortæller sektionsleder Claus Munk fra Nationalt Beredskab under Beredskabsstyrelsen. Hurtige analyser HazMat-vognen ved Bella Center kom ikke i brug, men søster-bilen, der havde base på Vesterbros Brandstation, Fortsættes næste side Da et hold franske klima-aktivister på vej til COP15-mødet blev standset, fandt politiet flere store dunke i bussen. Aktivisterne hævdede, at der var tale om biobrændstof, men politiet tog ingen chancer. Bussen blev holdt tilbage, indtil væsken var analyseret. Beredskabsstyrelsens HazMat-hold blev tilkaldt, og en hurtig analyse gav aktivisterne ret, og efter lugten at dømme var der tale om brugt madolie. HazMat beredskabet var blot en lille del af de mange forholdsregler i forbindelse med COP15. Den ene Haz- Mat bil var under hele mødet placeret på Bella Center og i princippet udlånt til FNs sikkerhedsafdeling, bemandet BRANDVÆSEN 13

14 COP15 Fortsat fra side 13 var i snit næsten ude en gang om dagen til stor glæde for politiet, fordi man så uden forsinkelse og ude på stedet kunne analysere mistænkelige stoffer. I de fleste tilfælde var rygter og mistanke langt værre end virkeligheden, så demonstranter og aktivister klarede frisag. Alarmen blev således hurtigt afblæst. Nogle af de ukendte stoffer, der blev fundet hos demonstranter, viste sig at være harmløse væsker, der angiveligt skulle kunne fjerne eftervirkninger efter tåregas. Fyldte vandballoner indeholdt vitterligt vand, og dunke i et åbent bagagerum på en parkeret bil var fyldt med harmløse brandbare væsker. Et mistænkeligt pulver viste sig at være uskadeligt rørsukker, mens et andet pulver, beslaglagt af politiet ved Østerport Station, kunne benyttes til røgbomber og dermed var ulovligt. Realistisk forberedelse De 27 mand, der delte HazMat-vagterne, havde en klar fornemmelse af, at ud-styret rent faktisk kunne bruges, og indsatserne mindede faktisk en hel del om de øvelser, de forinden havde været igennem som forberedelse til COP15. En Hapsite Gaskromatofraf med massespektrometer er et avanceret instrument, der måler på gasser og dampe fra flydende stoffer, og man kan tilmed analysere flere stoffer i en gas på en gang. Foto: Beredskabsstyrelsen. To ganske særlige køretøjer COP15 var den direkte anledning til, at Beredskabsstyrelsen fik bygget to HazMat-køretøjer To nye HazMat-køretøjer, samt uddannelse af de folk, der skal betjene dem, har tilsammen kostet Beredskabsstyrelsen flere mio. kr. HazMat står for hazardous materials, som betyder farlige stoffer, og de to køretøjer er i princippet rullende laboratorier, hvorfra man på stedet kan analysere alle mulige kemiske stoffer, fortæller kemiker Mads Skak Jensen fra Kemisk Beredskab. Køretøjerne blev bygget specielt til COP15-mødet i København og skal nu til at implementeres i det samlede kemiske beredskab så hele landet kan få glæde af denne ressource. HazMat-vognene, der blev bygget færdige blot to uger før COP15-mødet er tilknyttet Kemiske Beredskab, og det er også kemikere herfra, der er med til at bemande dem. Et vagthold vil normalt bestå af en kemiker plus fire befalingsmænd, frivillige eller værnepligtige fra et beredskabscenter. Kemisk Beredskab og HazMat-holdene alarmeres ved forureninger eller fund af mistænkelige eller ukendte stoffer. Mandskabet er uddannet til at tage prøver, som på stedet kan analyseres med avanceret udstyr. Derimod er det ikke meningen, at HazMat-folkene skal rydde op. I det daglige vil det normalt være det stedlige redningsberedskab eller politiet, der Mandskabet er uddannet til at tage prøver, som på stedet kan analyseres med avanceret udstyr. Derimod er det ikke meningen, at HazMat-folkene skal rydde op kontakter Kemisk Beredskab, mens det under COP15 efter aftale skete direkte fra politiet. 14 BRANDVÆSEN

15 COP15 Beredskabet i top men ikke på kogepunktet Beredskabet er en slags forsikring, og COP15 beredskabet i København beviste, at kommunen havde det nødvendige overblik Det civile beredskab var på plads under COP15 mødet i december i København, og kommunens nye kommandocentral var på intet tidspunkt på kogepunktet, selv om byen havde besøg af over 100 statsledere og titusinder af gæster fra hele verden. Alt forløb dybest set roligt, og det viser kun, at alle forberedelserne man kunne kalde dem kommunens indboforsikring var dimensioneret, så de passede til lejligheden. Der var i hvert fald ikke tale om spildte kræfter, og vi tror, at alt forløb så roligt, fordi vores beredskab havde et sådant niveau, at man ikke blev fristet til at opføre sig tosset. Sådan lyder konklusionen fra Torben Kam, chef for Sikkerhed og Beredskab i Københavns Brandvæsen. Han er stolt over, at København først kunne gennemføre det olympiske OL-møde i september og allerede tre måneder senere det enorme COP15-møde, begge dele i ro og orden. Brandvæsnet havde døgnbemanding på sin kommandocentral, ikke med 100 % bemanding på alle de civile poster, men alligevel med en vis udfordring for de kommunale medarbejdere, der er vant til en 8-16 arbejdsdag, og som nu på skæve tidspunkter skulle øve en ny form for holdarbejde. Som en del af det særlige beredskab blev der holdt videokonference mellem kommandocentralens ledelse og det operative beredskabs ledelse på hovedbrandstation, hvor vagtstyrken var udvidet i forhold til det normale. Alt imens man således tog pulsen på de mange aktiviteter i hovedstaden, benyttede Torben Kam lejligheden til at afprøve forskellige dele af det kommunale beredskab, herunder den kommunale kriseinformation, hvor alle forvaltningerne løbende skulle afgive meldinger, samt levere input til en fælles døgnrapport. På den måde fik man fokus på de ressourser, der var allokeret til sikkerhed og beredskab, og kontrolleret, at krisekommunikationen både var entydig og dækkende, og at alle kendte deres opgaver og havde et fælles og koordineret situationsbillede. Under det to uger lange klimamøde havde Københavns Brandvæsen forbindelsesofficerer placeret på politiets KSN og Hovedstadens Beredskabsstab, så begge sektorer på den måde kunne følge med i hinandens opgaver og koordinere eventuelle fælles indsatser. Som en del af samfundets beredskab og en ekstra sikkerhed var Den Nationale Operative Stab (NOST) aktiveret under hele COP15. Det nationale, det lokale og kommunale beredskab arbejdede fint sammen og havde tilsammen et troværdigt og fælles situationsbillede til gavn for den samlede og niveaudelte krisestyring og kriseledelse. Konklusionen er, at sikkerheden og beredskabet i Københavns Kommune efterhånden har fået et sådant niveau og er blevet så robust, at alle, der bor, arbejder eller i øvrigt opholder sig i kommunen, kan føle sig trygge, siger Torben Kam og tilføjer: - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: Det høje niveau skal selvfølgelig fastholdes og løbende udvikles, så det til alle forberedelserne man kunne kalde dem kommunens indboforsikring var dimensioneret, så de passede til lejligheden alle tider kan matche udviklingen i samfundet generelt betragtet. Det er samfundets beredskab. DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN AUTOTEC BEREDSKAB ALARM 112 AUTOTEC BEREDSKAB INDSATSLEDER ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. BRANDVÆSEN 15

16 COP15 Dette billede er fra en øvelse, men det adskiller sig ikke meget fra virkeligheden efter et jordskælv, hvor hele byer kan ligge i ruiner. Foto: Frivilligenheden. USAR kom ikke i aktion Alle dele af beredskabet var på dupperne under COP15. Mange holdt på standby og kom ikke i aktion. En af disse var USAR-beredskabet fra Den Frivillige Indsatsstyrke 18 mand fra DFI Den frivillige Indsatsstyrke var under hele COP15-mødet klar til afgang fra Herning eller Randers med en times varsel. Heldigvis blev der aldrig behov for at tilkalde denne specialstyrke, der bl.a. er specialister i eftersøgninger og redning fra sammenstyrtede bygninger. Haiti Danmark har tradition for at støtte internationalt med det udstyr og de eksperter, vi bliver bedt om. Efter jordskælvet på Haiti har der været indsat 160 redningshunde og redningsfolk især fra lande i nærheden, hvilket også er mest naturligt, fortæller Henrik Jørgensen fra DFI. Danmark er ikke blevet bedt om redningshold, men støtter til gengæld med bl.a. lejrudstyr til de flygtningelejre, der skal bygges op. Alle 18 havde forinden tegnet sig for at blive i deres lokalområder og stå til 16 BRANDVÆSEN

17 COP15 rådighed nårsomhelst. De kunne passe deres arbejde, men arbejdsgiverne var forinden adviseret om, at de kunne risikere en hurtig udrykning. USAR Urban Search and Rescue, USAR, er den internationale betegnelse for redningshold, der kan sættes ind ved naturkatastrofer, sammenstyrtede bygninger og lignende. USAR-folk er uddannet til eftersøgninger med hunde og elektronisk lytteudstyr, til nedfiring med reb, til at beregne og foretage afstivninger, bryde gennem tykke betonkonstruktioner, skære i metal og løfte og flytte tunge genstande. 64 mand og otte redningshunde fra det danske hold skal til maj til eksamen i Belgien for at få en FN-certificering, så de vil være blandt de foretrukne styrker til udsendelse ved større jordskælvskatastrofer i udlandet. Syv mand med redningshunde skulle i givet fald møde på Falcks uddannelsescenter i Randers, hvor deres biler var pakkede og holdt klar, mens resten ved et tilkald skulle møde på Beredskabscenter Herning, hvor tre køretøjer holdt parat med det lette udstyr til redning fra sammenstyrtede bygninger. Alt det tunge redningsudstyr var i forvejen kørt til Beredskabsstyrelsen i Hedehusene, så det i givet fald hurtigt kunne køres frem. Af de 18 er fire ansat ved beredskabscenteret, mens resten er frivillige. Klar til udsendelse Beredskabscentrene har også tungt løftegrej og værnepligtige, der kan betjene det, men de har langt fra den samme træning, som USAR-holdet, og fx udstyr til eftersøgning er kun tilgængeligt fra beredskabscentrene i Herning og Hedehusene. Ud over at vedligeholde den normale uddannelse træner holdet 8-10 gange om året USAR-redning i Beredskabsstyrelsens øvelsesby i Herning, og det er de samme folk, der har mulighed for at tegne sig for indsatser ved katastrofer i udlandet. Det er bl.a. sket ved jordskælv i Tyrkiet og Iran. Ellers kan holdet sættes ind ved opgaver i Danmark og har senest været tilkaldt i forbindelse med stalde, der var styrtet sammen på grund af et stort snepres, oplyser Henning Jørgensen, der er næstkommanderende i DFI. Redningshunde skal ikke alene kunne finde tilskadekomne under ruiner. De trænes også i at blive båret eller som her i at blive hejst ned til et eftersøgningsområde. døgnvagt store skader store udfordringer... BRANDVÆSEN 17

18 sine Servere ikke i brug Brugerne må selv gemme samtaler Lukkede forhandlinger SINE-sekretariatet og Terma forhandler stadig om en revideret kontrakt om kontrolrumssoftware. Forhandlingerne foregår som altid for lukkede døre, og der er ingen forventninger til, hvornår de slutter. Skriv bare under når vejledningen kommer, lyder det fra KL De to centrale servere, som Terma skulle levere og opsætte hemmelige steder i Danmark, var ikke i brug under klimatopmødet i december. Det forlyder, at de er på plads, men så længe, der ikke er bygget et færdigt kontrolrum til at forbinde serverne med SINEnettet, vil de blot samle støv. Indtil videre må brugerne af SINE-nettet, først og fremmest politiet, derfor selv gemme de samtaler, som de har behov for. Kommunerne skal underskrive en tilslutningsaftale til SINE-nettet, inden de må bruge det, og de kan lige så godt skrive under, for aftalen bliver ikke ændret af den vejledning om brugen, som SINE-sekretariatet er ved at udarbejde. Det har KL erkendt, og der er intet i vejen for, at kommunerne skriver under, når vejledningen om net og terminaler er sendt i høring. Det skulle den have været før jul, men den er forsinket i SINE-sekretariatet, og der forlyder i øjeblikket intet om, hvornår den kommer. I efteråret besluttede SINE-sekretariatet at opdele den samlede vejledning til hele projektet i to, så vejledningen om net og terminaler kunne komme først, mens vejledningen om kontrolrum måtte vente, til der kommer en afklaring i forhold Terma. Kontrolrummet er klar. Ikke det autoriserede Termakontrolrum, men et IBSkontrolrum, som er godkendt i SINE-sekretariatet til opkobling på SINE-nettet. SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER TIL DERES BEHOV BRANDKØRETØJER FRA ROSENBAUER ROSENBAUER og Beredskabsstyrelsen har indgået rammeaftale omkring indkøb af autosprøjter og vandtankvogne, som udover særligt gode priser på Rosenbauers kvalitetsprodukter, giver de kommunale beredskaber mulighed for at købe denne type køretøjer, uden at afholde licitation. Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _ins_brand_technik.indd :36:24 Uhr 18 BRANDVÆSEN

19 sine Pause på Sjælland Arbejdet med en fælles sjællandsk vagtcentral står næsten stille, mens man venter på en afklaring om SINE-kontrolrum Egentlig skulle de ti sjællandske kommuner, der principielt har besluttet sig for at samarbejde om en fælles vagtcentral, være i fuld gang med et offentligt udbud, men arbejdet er gået i stå på ubestemt tid, mens kommunerne venter på en række afklaringer: Først og fremmest mangler den tekniske basisløsning fra Terma for det SINE-kontrolrum, der skal forbinde vagtcentralen med SINE-nettet. Her er status ren usikkerhed. Dernæst kommer usikkerheden omkring den overordnede organisering af alarmcentraler. FKB har flere gange anbefalet, at politiets 112-alarmcentraler bliver Genvej til SINE-nettet omdrejningspunkt for al alarmering og disponering. Det vil være helt i overensstemmelse med beredskabsloven, der giver politiet den koordinerende rolle for alle større indsatser. En sådan løsning vil samtidig gøre det lettere at skabe et overblik over alle ressourcer inden for politi, ambulance, brand og redning. Endelig venter kommunerne fortsat på SINEsekretariatets vejledning om kommunernes ansvar og forpligtelser i forhold til SINEvagtcentralerne. Med så mange usikre faktorer er der ingen grund til at bruge en masse kræfter på et udbud her og nu. 21 kommuner har tilladelse til at koble sig på nettet Ikke alle kan vente De tre sjællandske kommuner, der i dag har egne, døgnbemandede vagtcentraler, Vordingborg, Næstved og Roskilde, kan dog ikke vente. De har alle søgt SINEsekretariatet om tilladelse til at etablere egne, midlertidige SINE-vagtcentraler. Falck-kommunerne undersøger også flere muligheder, efter at Falck har bedt om 50 øre ekstra pr. indbygger for etablering af en, ligeledes midlertidig, vagtcentralløsning på Falcks vagtcentral i Holbæk. En anden mulighed for disse kommuner kunne være et samarbejde med en af de førnævnte tre kommuner med egne vagtcentraler. Det vil imidlertid betyde, at kontrakterne til Falck skal genforhandles i forhold til vagtcentraldelen, og her kender man ikke de økonomiske konsekvenser. Andre spørgsmål Når og hvis en sjællandsk vagtcentral skal i udbud, bør ejerskabet og organisationen bag vagtcentralen på plads forinden, lyder anbefalingen fra indkøbskonsulenter i Greve og Guldborgsund kommuner. De har haft til opgave at forberede et udbud. Inden en sådan proces skal det også afklares, hvordan de tre kommuner med egne vagtcentraler kan deltage i det forberedende arbejde. De har alle stor ekspertise på området, men de har også meldt ud, at de vil byde ind på opgaven. Det giver et naturligt problem omkring habilitet. Hver 5. kommune har søgt og fået om dispensation til at koble sig direkte på SINE-nettet ved hjælp af alternative løsninger til Termas forsinkede kontrolrum. Lige nu er der tale om 21 dispensationer til kommuner og to til regioner, og flere er på vej. Det gælder både dispensationer til Falck-kommuner, hvor Falck leverer elektronikken, og til beredskaber med kommunalt brandvæsen, der får opkoblinger fra deres hidtidige kontrolrumsleverandører. Dispensationerne er midlertidige og gælder kun, indtil SINE-kontrolrummene er færdige, men der er intet i vejen for, at den fælles kontrolrumsløsning til den tid blot fungerer som grænseflade mellem SINE-nettet og beredskabets egen løsning. A COMPANY IN THE VHF GROUP AS A COMPANY IN THE VHF GROUP AS BRANDVÆSEN 19

20 Find dit drømmejob på odense.dk/job Beredskabschef - der kan lede Odense Brandvæsen Det er en forudsætning, at du kan stå i spidsen for en kompleks organisation og engagere dig i det helt særlige og fantastiske miljø, der eksisterer i Odense Brandvæsen. Den nye Beredskabschef skal først og fremmest kunne lede organisationen, med alt hvad det indebærer. De mange kompetente og engagerede medarbejdere er garant for, at opgaverne bliver løst på et højt fagligt niveau. Opgaven Odense Brandvæsen har gennemført en række initiativer, med henblik på at styrke organisationens indre samspil. Ledelsen er bl.a. blevet styrket gennem en organisationsændring. Medarbejdere og ledelse på alle niveauer har været involveret i de processer, der er sat i gang. Der er et stort engagement, og frem for alt er der en udbredt opfattelse af, at de igangsatte initiativer peger i den rigtige retning udviklingen at et endnu bedre brandvæsen. Om stillingen Odense Brandvæsen beskæftiger 84 fuldtidsansatte medarbejdere, 14 deltidsansatte og 63 frivillige brandmænd. Beredskabschefen refererer organisatorisk til Administrationschefen i Odense Kommune og har derudover ansvaret for servicering og rådgivning af Beredskabskommissionen. Den nye beredskabschef vil blive indplaceret på løntrin 52, med en forventet årsløn omkring kr inkl. tillæg og ekskl. pension. Job- og personprofil Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kan rekvireres på dk eller på Odense Kommunes hjemmeside Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse til partner Ole Bladt-Hansen, tlf / eller Administrationschef Leif Hansen på tlf Ansøgning mailes til post@lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 5. marts 2010 kl Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.