Etablering og pleje af vandhuller

Transkript

1 Etablering og pleje af vandhuller Vandhuller er levested for mange dyr og planter, og kan være til stor glæde for mennesker. Det er derfor forståeligt, at mange jordejere ønsker at etablere et vandhul. Når man anlægger et nyt vandhul, skal man tage hensyn til den omgivende natur og til landskabet. Det kan blandt andet virke landskabeligt uheldigt, hvis der anlægges kunstigt udseende vandhuller i markante ådale. Hvornår kræves en tilladelse Anlæggelse af et nyt vandhul er så stort et indgreb, at det normalt kræver en tilladelse fra kommunen. Ikke kun selve udgravningsarealet påvirkes, men også de steder hvor gravemaskinerne kører og der hvor jorden placeres. Tilladelsen skal sikre at forskellige interesser tilgodeses, og at vandhullet bliver så godt som mulig. Ændringer af tilstanden i et eksisterende vandhul kræver også tilladelse, hvis vandhullet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder uanset om der er tale om oprensning eller udvidelse. Også udsætning og fodring af ænder kræver tilladelse, med mindre der er tale om uændret praksis i forhold til tiden før vandhullet blev omfattet af naturbeskyttelsesloven. Vandhuller er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3 hvis de har et areal større end 100 m 2. Også andre naturtyper kan være beskyttede bl.a. moser og enge. Mere information om beskytte natur fås i afsnittet om natur. Det er en god ide at sende ansøgningsskemaet i god tid, for sagsbehandlingen kan i nogle tilfælde strække sig over flere måneder. Placering og udformning af vandhullet Vandhullet skal anlægges et sted, hvor det kan holde vand f. eks i en fugtig terrænlavning. Grav eventuelt et lille "prøvehul" med en skovl, og følg vandstandens svingninger igennem året. Se også efter om der er vandstandsende lerlag, som kan blive ødelagt ved gravning. Hvis et sådant lag gennemgraves, kan vandet sive ud af vandhullet. Ofte ses at vandstanden i nygravede vandhuller er lav de første år, og at vandstanden stiger med tiden. De fleste vandhuller udgraves, men det er somme tider muligt at anlægge et vandhul alene ved at sætte drænsystemet ud af kraft. Man bør generelt undgå at anlægge nye vandhuller i biologisk værdifulde områder såsom moser, kildevæld eller natur-enge. Vandhuller bør heller ikke anlægges med gennemløb af vandløb, grøfter eller dræn. Det er altid en god ide at placere vandhullet, hvor der er mulighed for at lave en bred bræmme omkring hullet, som ikke dyrkes, gødskes, sprøjtes eller lignende. En placering tæt ved levende hegn, stendiger o. l. er også godt, da disse virker som vandringsveje for mange vildtlevende dyr til og fra vandhullet. Vandhullets form Vandhullet bør anlægges på en sådan måde, at det falder naturligt ind i terrænet. Det betyder, at det så vidt mulig skal følge de former som terrænet har i forvejen. Vandhullet bør etableres med en varieret form, så der opstår småvige o. l. Undgå at lave firkantede vandhuller eller "vaniliekranse" (cirkelrunde vandhuller med central ø - se foto ovenfor), for de ser meget kunstige ud. Øer Mange ønsker, at deres nye vandhul skal have en ø. Her kan fuglelivet være beskyttet mod rovdyr, hvis der er dybt vand mellem øen og bredden.

2 Generelt må det dog frarådes at anlægge øer, især i mindre vandhuller. En ø optager en del plads, og vanddybden bliver ofte for ringe. Desuden kan vandhullet let få et kunstigt udseende. Eventuelle øer bør altid have jævnt skrånende bredder, og bør "anlægges" ved at man undlader at grave, hvor øen skal ligge. Ofte ønskes at opsætte andehuse på øen samt hegn omkring vandhullet. Andehold medfører imidlertid en dårlig vandkvalitet i vandhullet, og bør ikke finde sted. Skal der etableres et enkelt "hus", kan der evt. laves et halvtag af naturmaterialer som kviste og græs. Et par store, flade sten i vandkanten kan tjene som siddepladser for ænder. Den vanddækkede del af stenen tiltrækker også insekter, fordi stenen opvarmes hurtigere end vandet. Dybde Større vandhuller må gerne have en dybde på 1,5-2 m på det dybeste sted. Det er normalt nok til at sikre, at vandhullet ikke bundfryser om vinteren eller tørrer ud om sommeren, hvorved mange dyr og planter vil kunne dø. Bredderne skal være jævnt skrånende. En betydelig del af bredzonen bør ikke være stejlere end 1:3 (dvs. et fald på ca. 30 cm per meter). Hvis bredderne bliver for stejle, varer det længe inden et naturligt dyre- og planteliv indfinder sig, og vandhullet kan blive farligt for de mennesker og dyr, som færdes omkring det. Det vil ofte være en fordel at anlægge vandhullet med lavvandede partier. Disse bliver vandhullets "spisekammer", da mange smådyr lever en stor del af deres liv på det lave vand. Også vandplanter vil kunne vokse her. Smådyr og vandplanter ædes af vandhullets større dyr. Hvis hele vandhullet er lavvandet, vil det kunne tørre ud i sommerhalvåret. Dette vil dog kunne være til gavn for frøer og tudser, idet fisk - der æder frøæg og haletudser - da vil dø. Den opgravede jord Jord fra udgravning af vandhullet skal anbringes på en måde, så det ikke kommer til at virke landskabeligt skæmmende. I de fleste tilfælde kan den med fordel udplaneres på dyrket mark i et tyndt lag. Jorden må ikke anbringes i en vold omkring vandhullet, idet dette dels vil virke landskabeligt uheldigt, dels bør vandhuller ved høj vandstand om foråret have mulighed for at "gå over sine bredder". En plantevækst af farverige sump- og engplanter vil indfinde sig på disse fugtige oversvømmelsesarealer, der vil afgrænse vandhullet på en naturlig måde. Mange dyr vil opholde sig skiftevist i vandhullet og på de våde arealer. Pleje og oprensning De fleste vandhuller gror med tiden til - det er en helt naturlig udvikling. Tilgroningen kan imidlertid gå meget hurtig, hvis der tilføres for mange næringsstoffer. Man kan selv gøre meget for at opnå god vandkvalitet i vandhullet, men det kan ikke helt undgås, at vandhullet modtager næringsstoffer fra omkringliggende arealer og nedbøren. Tilgroning sker ofte med sumpplanter såsom tagrør, dunhammer og sødgræs eller med pilebuske. Vil man hindre tilgroningen, er det en god ide at være tidligt ude og fjerne de første nye skud, som viser sig i og ved vandhullet. Lader man kreaturer eller andre dyr afgræsse bredden i sensommeren, vil mange sumpplanter blive ædt, og mange af planternes jordstængler vil blive trådt i stykker. Det vil også begrænse tilgroningen. Store pilebuske er svære at slippe af med. Den mest effektive metode er at rykke dem op med rod. Skærer man blot buskene ned, vil de skyde igen, og man må da indstille sig på at skulle gentage arbejdet ofte. I mange vandhuller er tilgroningen allerede langt fremskreden, og et tykt lag dynd (delvist omsatte plantedele m. m.) ligger på bunden. Her er det som regel nødvendigt at gå mere grundigt til værks og oprense vandhullet. Ved en oprensning bør alle rodstængler af sumpplanter fjernes, og alle pilebuske bør ryk-

3 kes eller graves op. Så vidt mulig skal alt bundslam fjernes, da det kan indeholde store mængder af næringsstoffer. Et sådant indgreb bør finde sted i efterårs- eller vintermånederne, mens der ikke er haletudser og ynglende fugle i vandhullet. Dyre- og plantelivet i vandhullet Vandhuller har stor betydning som levesteder for mange arter af dyr og planter. Visse dyr tilbringer hele deres liv i vandhullet, mens andre "kun" er afhængige af vandhullet som yngle- eller drikkested. Hvis et nyt vandhul anlægges rigtigt, kan det blive tilholdssted for mange forskellige arter af dyr og planter, som selv vil indvandre til vandhullet. Kort tid efter at vandhullet er anlagt, kan man ofte se de første vandinsekter - æglæggende guldsmede m.fl.. Det varer heller ikke længe, før der kan ses spor af drikkende dyr. I løbet af et par år vil der som regel også være vandplanter og haletudser i vandhullet. Der vil næsten altid komme mange alger i et nygravet vandhul. Det skyldes, at der frigøres næringsstoffer ved jordarbejdet. Det er der ikke ret meget at gøre ved - ud over at vente, og efter 2-3 år aftager algemængden oftest. Hvis der stadig er mange alger i vandhullet 3-5 år efter udgravningen, skyldes det sandsynligvis, at vandhullet tilføres for meget næring (drænvand, gødning). Vandhullets omgivelser Vandhullets nærmeste omgivelser bør være udyrkede, og der bør ikke gødes eller anvendes sprøjtemidler omkring hullet, eller på arealer som er oversvømmet ved høj vandstand. Om muligt bør vandhullet placeres tæt ved krat, levende hegn, stendiger o. l., da disse virker som vandringsveje til og fra vandhullet for mange vildtlevende dyr. Marksten kan evt. lægges op som et dige nær vandhullet. Det giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for padder, krybdyr m.fl.. Vær varsom med beplantning Man bør være forsigtig med at plante ved vandhullet. Hvis vandhullet er udformet rigtigt, vil der i løbet af nogle få år komme en naturlig plantevækst i vandhullet og langs bredderne. Plant ikke træer og buske tæt ved vandhullet, idet meget af det nedfaldne løv vil ende i vandhullet, hvor det rådner og forringer vandkvaliteten. Træer og buske bør især ikke plantes på sydsiden af vandhullet, da de her vil skygge for solens stråler, så vandet bliver mørkt og koldt - til skade for vandhullets dyre- og planteliv. Træ - og buskvækst ved vandhullet giver dog skjul og læ for mange dyr, men der bør kun plantes på nordsiden af vandhullet - og gerne i en vis afstand. Der bør endvidere kun plantes med danske arter af træer og buske, idet disse er tilpasset det danske klima, og derfor vil få et optimalt vækstforløb. Der er også tilknyttet flere insekt- og svampearter m. m. til træer og buske, som har været en del af den danske natur i årtusinder. Undgå derfor at plante nåletræer ved vandhullet. Nåletræer trives i øvrigt sjældent i et fugtigt miljø. Der bør heller ikke plantes arter som hyben-rose, glansbladet hæg og visse pilearter, da disse breder sig meget hurtigt, og i løbet af en kort årrække kan blive et stort problem. Herunder er givet en oversigt over træer og buske, som det anbefales at plante med. Det fremgår, hvilke krav de enkelte arter stiller til jordbundsfugtighed. Tør bund Middel Fugtig bund Større træer Stilk-eg Vinter-eg + + Bøg + +

4 Selje-røn + + Vorte-birk + + Dun-birk + + Rød-el + + Middelstore træer Alm. røn Hvidtjørn Slåen + + Hyld + + Hassel Tørst Lave buske Hunde-rose + + Æble-rose + + Fjeld-ribs God natur og vandkvalitet i vandhullet Det mest naturlige og spændende dyre - og planteliv i nye vandhuller opstår oftest, når dyr og planter får lov at indvandre af sig selv. Allerede kort tid efter etableringen vil man kunne se de første dyr (bl.a. insekter) i og ved vandhullet, og snart følger planterne efter. Udsættes der derimod dyr i vandhullet (ænder, fisk, krebs m.fl.), vil disse kunne forhindre, at den vilde flora og fauna etablerer sig i hullet. Sker der fodring af udsatte dyr forværres situationen yderligere. Vandet i vandhullet bør være klart og iltrigt. Tilførsel af næringsstoffer (gødning), sprøjtemidler m. m. til vandhullet forringer vandkvaliteten - og dermed forholdene for vilde dyr og planter - og skal derfor undgås Undgå andehold Udsætning og fodring af ænder og gæs forringer vandkvaliteten i vandhullet, idet der tilføres næringsstoffer med foderrester, dyrenes afføring m. m. Ofte forværres situationen af, at der "holdes" unaturligt mange ænder i vandhullet. Dette medfører, at vandhullet får en meget dårlig vandkvalitet med algedannelse og uklart vand og på længere sigt tilgroning i sumpplanter. Undgå også fodring i nærheden af vandhullet, for også dette vil forringe vandkvaliteten. Ænder og gæs er desuden effektive til at nedgnave plantevæksten. Andehold medfører derfor, at vandhullet fremstår unaturligt bart uden vegetation. Vær varsom med fisk Fisk vil ofte forringe vandkvaliteten i vandhullet, fordi de roder op i bunden. Fisk kan også bringe småsøer ud af balance, fordi de æder de smådyr, som skulle have ædt algerne, og derved holdt vandet klart. De fleste fisk æder frøæg og haletudser, og kan derfor bevirke, at frøerne forsvinder. I særligt lavvandede søer kan fiskene dø i varme somre på grund af udtørring eller iltmangel i vandet, og i kolde vintre kan de dø på grund af bundfrysning. I dybere søer kan fiskene være meget vanskelige at slippe af med. Det er derfor vigtigt, at de slet ikke kommer til vandhullet. Undgå drænvand Det bør undgås, at der tilledes drænvand til vandhuller, idet dette er næringsrigt og vil medføre algevækst og uklart vand. Drænvand som strømmer til vandhullet via drænrør, er ofte mere næringsrigt end det der strømmer til via åbne grøfter.

5 Hvis vandhullet tilføres grundvand, som er koldt og oftest næringsfattigt vand, vil hullet kunne opnå store naturværdier. Her er det særlig vigtigt, at der ikke tilledes drænvand. Det bemærkes, at der i disse år genskabes søer og våde enge, hvortil drænvand tilledes og omsættes. Der etableres også "okkersøer", som mindsker vandets okkerindhold. Sådanne søer og våde enge etableres i f. m. vandmiljøplaner og gavner vandmiljøet. Undgå forbindelse til vandløb Vandhuller bør ikke etableres med direkte til - eller afløb til vandløb, grøfter m. m., da dette oftest forringer naturforholdene i både vandhul og vandløb. Vandhuller bør således ikke have direkte afløb til vandløb via rørledning eller grøft. Hvis det er nødvendigt at lede vand væk fra vandhullet, bør vandet sive gennem et plantebevokset område, inden det når frem til vandløbet.