MUSIKEREN SCENESKRÆK BENT CLAUSEN & TOM WAITS LITTLE FEAT DANSEORKESTRET REFLEX. Fagbladet for professionelle musikere. Nr.

Transkript

1 MUSIKEREN Fagbladet for professionelle musikere Nr. 1 JANUAR 2005 SCENESKRÆK BENT CLAUSEN & TOM WAITS LITTLE FEAT DANSEORKESTRET REFLEX

2

3 INDHOLD JANUAR MINITEMA: SCENESKRÆK 08 Sceneskræk og præstationsangst Hvordan håndterer man det? MUSIKEREN har talt med psykolog Inger Murray. 12 DR Bigband træner Body Self Development s System hedder det mentale og fysiske træningssystem, som musikerne arbejder med. 13 Arbejdsmiljøets indflydelse I en kommentar spørger Berit Hessing om, hvorvidt arbejdsmiljøet medvirker til et øget brug af bl.a. beta-blokkere. 14 Kapelmester for Tom Waits Trommeslageren og vibrafonisten Bent Clausen arbejder fast med Tom Waits. 18 Musikernes musikere Det amerikanske rockband Little Feat var stilskabende for en hel generation rockmusikere. Sidste år besøgte de Danmark. 22 Danseorkester Randersbandet Reflex spiller til dans. Anders Gaardmand fra DR Bigband FOTO: ANDERS BEIER I HVERT NUMMER Kort Nyt...4 Cd-udgivelser...27 Faglige sider...32 Stillingsannoncer...42 Rubrikannoncer...44 Bøger...26 Artlab...30 Grejnyt...40 Medlemsannoncer...43 Redaktøren skriver...46

4 KORT NYT Bellincampi til Den Jyske Opera Chefdirigenten for Sjællands Symfoniorkester Giordano Bellincampo, skal som konstitueret kunstnerisk leder hjælpe den nødstedte Jyske Opera tilbage på benene igen. Han skal hjælpe operaen med at skære ned i budgetterne og få flere folk tilbage til den før så succesfulde opera. Det bliver ikke nemt, men Den Jyske Opera er så utrolig vigtig en institution og kunstnerisk legeplads for især unge kunstnere, at arbejdet skal gøres, siger Giordano Bellincampo. Først når de økonomiske problemer er afklaret vil man søge efter en ny fast kunstnerisk leder. Og her er Giordano Bellincampo ikke et dårligt bud. kb Kilde: Berlingske Tidende New Jungle Orchestra i Japan Pierre Dørge og New Jungle Orchestra var i november måned på turné i Japan, hvor de bl.a. spillede for den japanske kejserfamilie i forbindelse med Dronning Margrethes returmiddag på Akasaka Paladset. Bandet spillede bl.a. Carl Nielsen, Duke Ellington og Pierre Dørges egne kompositioner med citater fra japansk koto-musik. Majestæterne takkede for musikken, og der blev efterfølgende vist klip fra koncerten i nyhederne på japansk TV. Junglemusikerne mødte også det japanske jazzpublikum i den legendariske Tokyo klub Pit Inn, Shinjuku. En større turne i Japan er under planlægning i kb EU-penge venter på danske kulturprojekter Danmark benytter sig i langt mindre grad end fx vores nabolande af at søge EU-midler til kulturprojekter, og placerer sig helt nede på en 13. plads på listen over lande, der får del i støtten. EU s kulturprogram Kultur 2000 råder over næsten 1/4 mia. kr., men de danske kulturorganisationer og kulturledere er ikke gode nok til at få del i de mange penge, konkluderer en ny analyse af rådgivningsfirmaet ICMM. I Sydeuropa er kommuner og regioner helt anderledes aktive med at indtænke internationale samabejder i deres lokale projekter - og det giver pote, lyder det fra ICMM. Læs mere om rapporten på Kontakt Kunstyrelsen for vejledning til, hvordan man ansøger: mf Rekord i Århus Dansk Musiker Forbunds Århus-afdeling runder 1000 medlemmer. Afdelingens målbevidste arbejde og aktiviteter har båret frugt, og formand Lars Kiehn kunne i sidste måned byde velkommen til medlem nummer 1000, Søren Lyngså Knudsen. Med denne rekord yder Århus afdelingen således et væsentligt bidrag til den generelle medlemsfremgang i Dansk Musiker Forbund hs Formand i Århus, Lars Kiehn byder velkommen til medlem nr Europæernes cd-samlinger svinder Mere download af musik medfører, at europæerne sammenlagt bruger færre penge på musik, og at de fysiske musiksamlinger reduceres det er nogle af konklusionerne i en ny spørgeundersøgelse blandt europæiske musikbrugere.fælles for europæerne er, at 90 % finder cd er for dyre. Frankrig er i øvrigt det land, hvor downloading er mest udbredt - 80 % af franskmændene downloader musik, mod et europæisk gennemsnit på 50 %. Samtidig er forbrugsudgifterne til musik i Frankrig Europas næstlaveste - kun 18 % af franskmændene bruger mere end 260 kr. månedligt på musik sammenlignet med et europæisk gennemsnit på 26 %. Danmark ligger her helt oppe på 37 %, Italien 37 % og England 34 %. Undersøgelsen, European Music Census 2004, er organiseret af Music Choise, der selv er en digital musikudbyder europæiske musikfans har givet deres mening til kende. mf Sony BMG beklager kokainannonce En helsides annonce i musikbladet Gaffa viser en række cd er med bl.a. Pearl Jam og Manic Street Preachers ved siden af et spejl med fire baner kokain, et barberblad og en sammenrullet hundredekroneseddel. Ved cd erne findes også et tydeligvis brugt kondom. Sex, drugs & Rock n Roll er overskriften på annoncen, der er indrykket af pladeselskabet Sony Music (netop fusioneret med BMG). Annonce-ideen bygger på et gammelt Ian Durycitat og udtrykket sex, drugs & rock n roll. Men den er ikke ordentlig gennemtænkt. Vi ønsker ikke, at antyde at danske musikere eller de afbildede bands tager stoffer. Det er meget, meget uheldigt, siger nytiltrådte direktør for Sony BMG, Henrik Daldorph, til MUSIKEREN. Det har jeg det dårligt med, svarer Daldorph på spørgsmålet om, hvordan han har det med at Sony BMG viderebringer myten om sammenhængen mellem rockmusik og kokain. hs Bent Fabric Prisen En ny sangskriverpris har set dagens lys. Bent Fabricius-Bjerre har i anledningen af sin 80-års fødselsdag stiftet Bent Fabric Prisen, der første gang går til Lars H.U.G med følgende begrundelse: Lars H.U.G er en sand multikunstner, respektløs uden pardon og dybt original både i sine kompositioner, tekster og i sin performance. Lars H.U.G. s kompromiløshed er frygtet af studieteknikere og elsket af et stort bredt publikum. Han tør alt det Bent Fabricius-Bjerre aldrig har turdet, skriver Bent Fabric, der selv har stået for udvælgelsen. Med prisen følger kr. og en indspilning med RadioUnderholdningsOrkestret. kb Kilde: Politiken Støjskader anerkendes Støjbetinget hørenedsættelse kan fra anerkendes efter en påvirkning i form af flere års udsættelse for kraftig støj. Sådan skriver Arbejdsskadestyrelsen i sin oversigt over nye erhvervssygdomme. Det nye er, at selv mindre høreskader kan komme i betragtning og at tinnitus nu kan give anledning til erstatning i forbindelse med selv mindre høreskader. Tinnitus optræder oftest sammen med et høretab. Det er et gennembrud for mange års dokumentationsarbejde og argumenter for sammenhæng mellem musik. Det bliver spændende at se, om denne åbning kan være til gavn for professionelle musikere, der har fået en skade, siger Henrik Strube. kb 4 MUSIKEREN

5 Kunst for de allermindste Glitterbird er et EU-støttet projekt, der skal motivere kunstnere til at lave kunst for de allermindste børn fra 0-3 år. Det viser sig nemlig, at de små børn besidder betydelige kommunikative potentialer, som man kan styrke gennem kunst og musik. De danske kunstnere der deltager, er bandet Djanzz med Sille Grønberg, Palle Windfeldt og Carl Quist Møller. De skal lave en cd med en tilhørende pegebog, som Carl Quist Møller tegner. Ved koncerter for børnene vil han male tegningerne undervejs live. Bandet YUYA med Christina von Bülow, Jens Skov Olsen og Benita Haastrup vil udvikle en koncertform, hvor man præsenterer jazz for de allermindste. Dansegruppen Uppercut laver en forestilling over Halfdan Rasmussens ABC og dramatikeren Hanne Trolle laver en installation, hvor børnene skal bevæge sig gennem forskellig rum, der designes af billedkunstnere og lysdesignere. Projektet kører frem til 2006 og inkludere seminarer rundt om i Europa for de medvirkende kunstnere. kb Hattrick til Helle Helle Hansen er en af landets førende sangskriver. Det ved danskerne måske ikke endnu. Men amerikanerne har fået øjnene op for den talentfulde dansker, der for tredje gang i træk har vundet en Honorable Mention Award i verdens førende sangskriverkonkurrence USA Songwriting Competition. Helle Hansens prisbelønnede komposition er nummeret Hooked on you fra jazz/latin albummet You can t save this in the mix. Også hendes seneste cd Heart Core har fået både danske og udenlandske anmelderne helt op på de høje stjerner. kb Folk Phønix Det danske folkband Phønix har fået stor succes i USA. Med sange som Liden Kirsten og Dronning Dagmar udsat for harmonika, basklarinet, percussion og sang har bandet åbnet de amerikanske ører. I 2003 spillede de til den amerikanske musikmesse i Nashville, Folk Alliance, og siden har bandet rejst tværs over Atlanten for at deltage i festivaler og spille koncerter i både USA og Canada. De danske tekster, det alternative instrumentbrug og anderledes tonesprog har virket meget eksotisk og spændene på det amerikanske folkpublikum, der er faldet for Phønix. Deres nye cd Collage er optagelser fra turneerne over there. Phønix er Anja Præst, basklarinet og klarinet, Jesper Vinther, harmonika, Jesper Falch, percussion og Karen Mose, sang. kb Jyske orkesterstuderende skal ud og prøve det virkelige liv i form af koncertoptrædender med diverse professionelle ensembler. Musikkens Fremtid Alle orkesterstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium skal i det kommende år ud at spille med musikere fra de professionelle ensembler Ensemble MidtVest, Det Jyske Ensemble og Prinsens Livregiments Musikkorps eller sammen med Aarhus Symfoniorkester og Århus Sinfonietta. I stedet for at sidde alene i lukkede øvelokaler og spille skalaer, kommer de studerende ud i den virkelige verden og spiller en koncertrække med de professionelle ensemblemusikere som en slags mesterlærer. Projektet Musikkens Fremtid er et samarbejde mellem Det Jyske Ensemble, Prinsens Livregiments Musikkorps, Ensemble Midt-Vest, Det Jyske Musikkonservatorium, Viborg Musikskole og Musikhuset Aarhus. Det blev introduceret sidste år, hvilket fungerede til stor tilfredshed for både studerende og professionelle musikere. Og derfor fortsætter projektet. Læs mere om koncerterne på kb PowerSolo blandt P3-nominerede. Unge talenter blandt P3-nominerede P3GULDs seks priskategorier er nu offentliggjort. Priserne gives primært til nye talenter, og blandt de nominerede finder man navne som Ikseltaschel, Johnny Deluxe, Burhan G, Peter Sommer, Niarn, Sterling og Powersolo. P3 har i snart 10 år uddelt hæderspriser til den bedste danske musik, og P3GULD 2005 afholdes 14. januar i Radiohuset. Prisuddelingsshowet afholder sig sympatisk nok fra at bruge playback ved de forskellige optrædener hvilket i dag er en sjældenhed for den slags awardshows. mf 600% stigning på netsalg Verdens tredjestørste musikselskab EMI har gennem de seneste seks måneder haft en stigning af deres netsalg på 600% - fra 22,7 millioner kr. til 132 millioner kroner. Det er stadig kun 2 % af deres generelle omsætning, men selskabet forventer at stigningen af salget af musik på Internettet vil fortsætte. Analytikere vurderer, at onlinesalget for EMI vil udgøre en fjerde del af den samlede omsætning i Grunden til den voldsomme stigning i år skyldes bl.a. Itunes gennembrud i store dele af verden. Også udgivelser af storsælgerne Robbie Williams og Rolling Stones er medskyldige i EMI s økonomiske succes. kb Storsællerter som Robbie Williams er med til at øge EMIs økonomiske succes. MUSIKEREN 5

6 KORT NYT FORMANDEN SKRIVER Blue Van på turné i UK I december måned var det unge fremadstormende band Blue Van på turne i UK. De spillede bl.a. en koncert på det legendariske The Marquee i London og optrådte ved Carl Libertines klubaften Dirty Pretty Things på Infinity i London. kb Antipiratprogram til Tiscalis kunder Antipiratgruppen lancerede for nogle måneder siden et lille program, der hurtigt scanner ens computer for musik- og filmfiler. Nu kan programmet Parental Control også hentes på Tiscalis hjemmeside, oplyser internetudbyderen. I takt med at internettet udvikler sig, stiger antallet af sager med virus, spam og ulovligt kopierede filer. I stedet for at bekymre sig om sikkerhed, hjælper Parental Control brugerne til at få det fulde udbytte at internettets mangfoldighed af gode muligheder, sig Kenny Larsen fra Tiscali Danmark. Forældre opfordres således til at tage ansvar for deres børns færden på internettet og dermed forhindre ulovlig kopiering. Programmet kan også finde de såkaldte peer-to-peer fildelingsprogrammer, der typisk bruges til piratkopiering. mf Undskyld, Mojo! I sidste måneds MUSIKEREN gennemgik vi en masse musikblade. På det tidspunkt var det ikke til at opdrive det fremragende rockorienterede magasin, Mojo. Vi ledte og vi ledte i kiosker og bladudsalg. Ja, vi gik så langt som til med bedrøvelse at diskutere om bladet mon var gået ind? Det var det ikke, heldigvis! Således lettede skynder vi os at fortælle om Mojo: I Mojo får man noget nær det ultimative musikblad, tykt, lækkert design, brilliante fotografer, interessant journalistik, masser af anmeldelser samt et smukt virvar af oplysninger om musikere og musiklivet, serveret indbydende og læsevenligt. Alt efter læsehastighed er her timers god underholdning. Set herfra går Mojo ind på en flot førsteplads af rock + omegns magasiner. hs MUSIKKENS BETYDNING FOR MENNESKET - for individ og for samfund Der er sagt og skrevet meget om musikkens betydning for mennesket for individ og for samfund. Og mere konkret: om musikkens svage stilling i førskole, folkeskole og i gymnasiet. Mange i det danske musikliv er optændt af lysten til, at det skal blive bedre. Sagt diplomatisk er kvaliteten af musikundervisningen i den danske folkeskole under berettiget kritik. Og i gymnasiet mistede musikken status ved de seneste lovændringer. Hvad gør man for at komme videre og ændre tilstandene til det bedre? Mit forslag er, at gøre noget andet end man plejer. Området må undersøges. Musikkens betydning i opdragelsen og i undervisningen må belyses nærmere. Der mangler tillige en analyse af musikkens nyttevirkninger i hele det danske samfund. Musikpolitisk, kulturpolitisk, erhvervspolitisk, undervisningspolitisk og meget mere. Når disse undersøgelser er gennemført og eksisterende viden samlet ind, må musikfolket finde Musikkens betydning i opdragelsen og i undervisningen må belyses nærmere ud af, hvordan de kommer i konstruktiv dialog med det politiske system indenfor alle ovenstående områder. Som det er nu, er musikken kun sikret en klein og beskeden rolle. Det skal der laves om på! Mange af områderne er naturligvis undersøgt og belyst, og klare fordele er påvist og dokumenteret. Men der mangler tilsyneladende en samlet fremstilling af musikkens fordele. Dialogen med det politiske system er i gang, men koblingerne og den store sammenhæng mangler. Forbindelserne fra bund til top mangler. Siger jeg med alle disse ord, at politikerne på Christiansborg ikke til fulde anno 2004 og fremover forstår musikkens betydning og potentiale for Danmark for individ og samfund? Ja men tilføjer straks: Det er musikfolket dvs. udøvere, komponister, undervisere m.fl., der skal løfte denne opgave sammen. At forklare og overbevise. Om musikkens mange fortræffeligheder. Anders Laursen 6 MUSIKEREN

7 SxA ,- Electro-Voice Sx serie: den første- den bedste nogensinde - den originale - den mest kopierede! SbA ,- Compact, ergonomic size for easy transportation 760W output power (rms) Extended Low Frequency Response EV EVS-series, direct radiating 15 woofer Dynamic limiter and full protection package Midas Venice serie Vinderen af den Internationale Pris Ny standard i kompact mixers.. Midas Venice V ,- Midas Venice V ,- Midas Venice V ,- RE ,- Electro-Voice kondensator mikrofon Kontakt os på tlf vi vejleder dig seriøst - køb originalt for en sikkerheds skyld... Alle priser er Europa Kontant Pris incl. moms. ASCON Trading a/s Hobrovej Aalborg SV Tlf Fax ascon@ascon.dk Anviser nærmeste forhandler

8 TEMA sceneskræk 8 MUSIKEREN

9 BETABLOKKERE En af grundene til det stigende forbrug af betablokkere er, at konkurrencen på musikerjobbene er enorm, viser en amerikansk undersøgelse offentliggjort i New York Times. Hvis du ikke yder dit bedste og er 100 % på, sidder der altid en anden musiker, der gerne vil have jobbet. Derfor er offdays blandt klassiske musikere ikke-eksisterende. Og den bevidsthed, præstationskrav og konstante pres er medvirkende til at nogle musikere medicinerer sig. Men der er ingen grund til at bruge medicin, når der findes teknikker og metoder, der kan bekæmpe angsten, mener Inger Murray og fortsætter: Betablokkere dæmper kreativiteten og kontakten til medspillere og publikum, hvor den mentale træning øger kreativiteten og giver overskud og glæde ved mødet med publikum. Desuden nedsætter betablokkere også den seksuelle lyst og evne. Derfor er det langt bedre for musikere, der lider af nervøsitet og angst at begynde at træne specifikt med både kroppen og de mentale øvelser, så man ikke ødelægger sin egen karriere. På den måde kan man både leve af og nyde sit job som musiker. Af Karen Bendix De fleste musikere, både studerende og professionelle, oplever næsten dagligt at skulle præstere deres ypperste i forbindelse med koncerter, auditions og prøver. Nogle musikere mærker adrenalinen strømme gennem kroppen som en positiv følelse, som et kick, der giver dem lyst til at fyre den af. Andre bliver hæmmet af nervøsiteten, får spændinger i kroppen og mister glæden ved at skulle optræde pga. præstationsangst. For dem er der hjælp at hente, mener psykolog Inger Murray, der gennem de sidste mange år har studeret sammenhængen mellem det psykiske pres musikere udsættes for og den præstationsangst, der kan give sig til udtryk, når man er på. Sammen med sin mand Owen Murray, der er professionel akkordeonspiller og professor på Royal Academy of Music i London, stod hun sidste år for et pilotprojekt over, hvor mange unge musikere der er påvirket af sceneskræk og præstationsangst. Udover at undersøge problemets omfang, lavede hun et forløb i bekæmpelse af problemet med fysisk- og mentaltræning for de studerende på Royal Academy. Negativ dialog Angsten er som en magnet. Al fokus bliver suget ind mod den, så både krop og tankevirksomhed centreres om angsten, fortæller Man kan ikke nå en toppræstation, uden at kunne slappe af. Inger Murray: En typisk ting man siger til sig selv er bare de andre ikke kan se, at jeg er nervøs. Strygere er bange for at ryste på hænderne og blæsere for at blive tørre i munden og få stive læber. Eller man bliver bange for at symptomerne vil komme i de svære passager, for det plejer de at gøre. Allerede der har man sendt så mange advarselssignaler til sig selv om, at kroppen føler, at det er dødsensfarligt at stå på scenen. Så hvad gør man, hvis angsten angriber? Det første man skal gøre er at bekæmpe de negative tanker. Man skal berolige sig selv, som talte man med sin bedste ven. Sige til sig selv du har øvet, du kan det. Få kontrol. Bruge sin fornuft til at styre tankerne i den rigtige retning. For dét man giver næring, vokser. >> MUSIKEREN 9

10 TEMA sceneskræk Skift fokus Dernæst skal man registrere symptomerne, ved at stille sig lidt på afstand af sig selv, fortæller Inger Murray og fortsætter: Se på, hvad der sker i kroppen. Registre på en skala fra 1-10, hvor meget hjertet banker, hænderne ryster etc. Man registrerer det fx til 8. Så flytter man opmærksomheden til fx vejrtrækningen. Man trækker vejret stille og roligt ned i mellemgulvet og lader tankerne flyde. Så går man tilbage og fokuserer på hænderne eller hjertet, der nu er faldet til måske fem på nervøsitets-skalaen. Så går man igen tilbage til den dybe vejrtrækning. Og derefter koncentrerer man sig igen om hjertet/- hænderne indtil symptomerne er på nul. Altså, ved at skifte fokus får man hold på kroppens symptomer. Ens fokus er, hvor tankerne er, og derfor er det vigtigt, at man sender en besked til kroppen, at man kan klarer det og har kontrol. På den måde kan man bruge sin opmærksomhed på musikken i stedet for på de negative tanker. Nogle mener, der skal en smule nervøsitet til for at spille rigtig godt. Men det er en skrøne. Også under en koncert kan man ændre fokus, fortæller Inger Murray. Hvis man føler at angsten pludselig kommer op i kroppen, skal man flytte opmærksomheden til noget helt andet. Fx tælle skaldede mænd blandt publikum eller røde kjoler. Tænke på noget andet, så ens negative tankegang blokeres. Men man skal øve sig i at bekæmpe sine negative tanker, siger Inger Murray. Visualisering Når man forbereder en koncert skal man altså ud over at kunne værket også træne den mentale side. Inger Murray har med sine musikklienter arbejdet med visualisering. En metode også sportsmænd bruger. Man skal kunne se sine mål. Og her er visualisering en meget stærk teknik, fordi man ved at forestille sig ting, kan få kroppen til at reagere på dét man forestiller sig. En øvelse i visualisering er fx: Sæt dig i en god lænestol. Træk vejret dybt. Tæl ned fra 15 et tal ned på hver udånding. Derefter forestiller man sig den koncertsituation man skal ud i. Man forstiller sig scenen, publikum, det stykke man skal spille, mærker fx fingrene. Man forstiller sig selv spille, at det er lige som man gerne vil have det, kreativt, god lyd og en god fornemmelse i kroppen af I can do it! Den fornemmelse gemmer man i kroppen. Når man så reelt sidder på scenen, kan man lynhurtigt genskabe sig dette billede, fordi man har været der før. Også publikum er vigtig at inddrage i visualiseringen, siger Inger Murray: Man forestiller sig, hvordan man gerne vil være overfor dem. Åbenhed. At man tager dem ind. Når VENTETID De fleste klassiske musikere oplever både under koncerter, men også ved auditions og prøver, at vente i flere timer på at spille. Den ventetid kan bruges konstruktivt, mener Inger Murray: Når man står i en ventesituation er det vigtigt igen at få kontrol og rette fokus i den retning man skal. I stedet for at gå hvileløst omkring og blive nervøs, kan man gå en tur eller læse en bog. På den måde afværges de negative tanker. Når det så nærmer sig, at man skal ind, kan man begynde at visualisere. Sætte sig i et hjørne og samle tankerne og få følelserne med (som beskrevet i artiklen, red.). Sige til sig selv det her kan jeg, jeg er stærk og jeg er sikker. Det samme kan man gøre, når man venter på, at man skal spille en solo i et orkester. Man skal holde hovedet koldt for tanker og gerne meditere eller finde en anden bevidsthedstilstand. Og så få de positive tanker til at dominere, så man kommer til at glæde sig. PILOTPROJEKT PÅ ROYAL ACADEMY OF MUSIC I LONDON Inger Murray har sammen med sin mand stået bag en undersøgelse af klassiske musikeres problemer med sceneskræk og præstationsangst i bl.a. England, Spanien, Irland, Danmark og andre europæiske lande. Under pilotprojektet på Royal Academy of Music i London kom de frem til følgende: 20 unge musikere deltog i pilotprojektet. De blev tilfældigt valgt blandt strygere, pianister, sangere og akkordeonspillere og altså ikke ud fra om de led af præstationsangst. Hver af dem udfyldte et spørgeskema der viste, at: 80% følte ikke de kunne yde deres bedste til koncerter. 100% var nervøse for andres meninger om koncerten. 90% havde rystende hænder, stive muskler, manglende selvsikkerhed og var bange for at lave fejl. 80% havde ukontrollable tanker, var berørt af svære tekniske passager, var påvirkede af problemer opstået i prøven før koncerterne og havde muskel- og ledsmerter, når de spillede. 50% oplevede mentale blackouts og fik flashbacks fra koncerter, der var gået dårligt. Kun 20% lavede opvarmning før koncerter og tænkte på ordentlig mad og drikke. Ingen lavede fysisk opvarmning eller udstrækningsøvelser. MURRAYS METODE I nger Murray er psykolog. I hendes arbejde med musikere har hun sammensat en metode af kognitiv psykologi (behandler de negative tanker og tankemønstre), visualisering (positive forestillingsbilleder, som påvirker kropssymptomer og muskeltonus. Bruges også i sporten og som sygdomsbekæmpelse) og symptombehandling (hjernes forskellige stadier fra instinkt til kontrol). Desuden benytter hun en metode fra sit arbejde med traumatiserede personer, til at fjerne adrenalinophobningen fra tidligere negative oplevelser, så de ikke giver flashbacks i nye situationer. Inger Murray holder både individuelle konsultationer og workshops. Hun kan kontaktes på murray@mentaltrainingformusicians.com eller tlf.: Weekend workshops bliver annonceret på hjemmesiden 10 MUSIKEREN

11 man så står på scenen er det nemmere at rumme en fyldt koncertsal. Og publikum åbner sig også, hvis de kan se, man ikke er nervøs. Man kan evt. kigge ud over dem fra højre til venstre flere gange. På den måde får man neurologisk set kontakt mellem højre og venstre hjernehalvdel. Og det gør, at man reducerer angsten, mener Inger Murray. Ritual Der er mange måder at skabe fokus på. En måde er at have et ritual, når man skal på scenen, konstaterer Inger Murray: Noget fast man gør, når man kommer ind. Lige inden man kommer ind skal man grounde sig selv ved at få energien ned i benene. For er energien i benene, går man ikke i panik. Man kan fx føle sig som en samurai, der står klippefast på benene, er klar til at kæmpe og kan sine ting. Der findes forskellige øvelser til at blive grounded, men det skal man øve sig i. Når man så går ind på scenen, skal energien være centreret i én selv med fornemmelsen af, at kunne klarer det hele. Man kan lynhurtigt scanne kroppen og se, hvor eventuelle spændinger sidder, og afværge Betablokkere dæmper kreativiteten og kontakten til medspillere og publikum. dem ved hjælp af afspænding. Men det kræver igen træning. Når man har centreret energien, afværget spændinger og set publikum i øjnene er man klar. Og musikken kan strømme frit. God fysisk form Det er de færreste musikere, der tænker på sig selv som sportsudøvere, og derfor glemmer de at være i en god fysisk form, spise sundt og drikke rigeligt væske. De farer ind i øvelokalerne og varmer ikke op eller spænder af, men sidder og øver i seks til otte timer ad gangen. Og det kan kroppen ikke tåle, siger Inger Murray, der mener, manglende fysisk form er en af årsagerne til spændinger og lav selvsikkerhed. Det er vigtigt at træne sine muskler op, så de er stærke, smidige og udholdende. Det er ikke nok kun at øve finmotorik i fingre eller læber. Det er alle musklerne udenom, der skal holdes i form. Hvis man er i god form, får man en anden energi i kroppen og dermed også større selvsikkerhed. Man ved, at man kan stole på sin krop. Opnå peak performance For at opnå en peak performance skal man lære at give slip, så man ikke forveksler sin præstation med den person man er, siger Inger Murray, der mener, at man bliver nød til at forstå og acceptere, at man gør det bedste man kan: Man kan ikke nå en toppræstation, uden at kunne slappe af. Nogle mener, der skal en smule nervøsitet til for at spille rigtig godt. Men det er en skrøne, viser nye undersøgelser. En toppræstation opnår man kun ved at være i ro. Det er ligesom en anden bevidsthedstilstand, hvor tiden går i slowmotion, og man er fuld af energi. På den måde kan man vende angsten til glæde. Vi skaber vores egen virkelighed med vores tanker. Men det kræver øvelse, slutter Inger Murray. MUSIKEREN 11

12 TEMA sceneskræk DR Bigband i hård træning Orkestret laver fælles opvarmning med åndedrætsøvelser, fysisk og mental træning. Det er ikke kun klassiske musikere, der ar brug for den mentale og fysiske træning. DR Bigband er fra denne sæson begyndt at fokusere på, at musikerne skal have det godt og passe på deres kroppe og sig selv. Derfor har de hyret Filip Rankenberg og Kristoffer Glavind Kjær, der arbejder med Body Self Development s System. En halv time før koncerterne samles hele bandet til en fælles omgang åndedrætsog mentaltræning. Det samlede fokus skal forbedre kreativiteten og sætter fokus på musikken i stedet for præstationen. I novembermåned indledte DR bigband en turné rundt i landet. Med sig i bagagen fik musikerne en række øvelser, som de kan bruge før koncerterne, for at skabe et optimalt sammenspil på scenen. DR Bigband fokuserer på musikernes fysiske og mentale helbred Fysisk træning Saxofonist Anders Gaardmand spiller i DR Bigband. Han er meget positiv overfor projektet og mener, at det er til fordel for hele bandet at få en fælles opvarmning, så man bliver samlet. DR Bigband laver hvert år ved sæsonstart et tiltag for musikerne. I år har vi haft en operasanger fra Det Kongelige Teater inde at fortælle. Og så havde vi de her to gutter Filip og Kristoffer, der bl.a. skulle se på vores fysik og balance. Vi lavede nogle fysiske øvelser med at strække kroppen på forskellige måder for at åbne for vejrtrækningen. Så lavede vi nogle øvelser med ben og fødder, der skal få os til at grounde. Og så fik vi nogle massageøvelser, som vi skal bruger på hinanden, for at slappe af i skuldrene og fjerne spændinger. Der er ikke nogen decideret mentaltræning, da det hænger sammen med de fysiske øvelser. Det er en del af deres filosofi, forklarer Anders Gaardmand. Selvom Anders Gaardmand ikke lider af nervøsitet før og under koncerterne, er han overbevist om at den fysiske træning hjælper på den mentale håndtering af en presset situation. Der er ingen tvivl om, at træningen også giver et mentalt overskud, så man får en større sikkerhed, fordi kroppen er med, forklarer han, og mener også, at det musikalsk giver et overskud, FOTO: ANDERS BEIER fordi kroppen er med i spillet. Om Bigbandets medlemmer vil tage de nye øvelser i brug under turneen i december vil tiden vise. Men Anders Gaardmand kan fornemme en åbenhed over for idéen om opvarmning og øvelser blandt musikerne i bigbandet, selv om der skal meget til for at ændre de garvede musikeres vaner, mener han. Body Self Development Da DR Bigbands ledelse skulle finde et samlingspunkt for musikerne ved sæsonens begyndelse i år kontaktede de Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenberg, der begge er uddannet i Body Self Development s System. De har i mange år arbejdet med sportsmænd, bl.a. med Team CSC under Tour de France 04 og Af Karen Bendix med musikere. I deres arbejde med musikere har de hos operasangere set, at deres overtoner er fordoblet efter behandling og træning, og at deres klang og udholdenhed er styrket betydeligt. Den holistiske filosofi, hvor krop og sjæl hænger sammen gennem den fysiske træning og åndedrætsøvelser, har fået mange musikere indenfor alle genrer til tage behandlinger og møde op til den ugentlige træning. Og nu også et helt bigband: Målsætningen med DR Bigband er at få bandet til at spille som een organisme. Allerede før de går på, skal de have den fælles energi, som så kommer til udtryk, når de står på scenen. Når man har åbnet sig, sker der en kropslig kommunikation, der gerne skulle få musikerne til at lytte og dermed spille bedre sammen. Det handler om opmærksomhed, fortæller Kristoffer, der har undervist bigbandet. Inden de går ind på scenen, skal de sætte sig ned. Rette opmærksomheden på sig selv. Når de har gjort det, vil de have en fornemmelse af ro og at være til lige nu og her. Dermed forsvinder tankerne om alt det, der evt. kan ske på scenen og dermed præstationsangsten. Man skal kunne rumme og bruge usikkerheden uden at dulme den med medicin eller alkohol. Men i stedet bruge åndedrættet og fysiske øvelser til at få mental ro. Og det er, hvad vi arbejder med, fortæller Kristoffer. ÅNDEDRÆTTET Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenbergs firma hedder Åndedrættet. Begge terapeuter er uddannet i Body Self Development s System, men har videreudviklet metoden. Kristoffer Glavind Kjær er også uddannet psykolog. Begge to behandler og underviser musikere, sportsmænd og erhvervsledere, samt andre interesserede. En session på 1-1,5 time koster 500 kr. Man får både individuel behandling og øvelser med hjem. Hver tirsdag underviser de i holdgymnastik, hvor også mange professionelle musikere møder op. KORT OM BODY SELF DEVELOPMENT S SYSTEM Behandlingssystemet blev startet af Erland Hartung i slutningen af 1940 erne, og var kendt under navnet Hartung. Hans søn Ole Kåre Føli og barnebarnet Bengt Valentino Andersen har videreudviklet systemet, der i dag hedder Body Self Development s System, som er videnskabeligt dokumenteret i Både Kristoffer Glavind Kjær og Filip Rankenberg er uddannet hos Hartung. Body Session, som udføres af en Team Body-sds Therapist, er baseret på forskellige massageteknikker, åndedrætsteknikker, Body-sds aku- og zonetryk, manipulationer af led samt terapeutens indføling og grundige viden om, hvordan traumer sætter sig i kroppen. Kroppen og sindet guides med løbende samtaleterapi. Ud over individuel behandling tilbydes også gymnastik i hold. Herhjemme bliver Body Self Development s System anbefalet af de bedste skuespillere, musikere, sangere, kunstnere, professionelle sportsudøvere og erhvervsledere. KILDE: 12 MUSIKEREN

13 Hvad med arbejdsmiljøet? Kommentar af Berit Hessing, cellist og medlem af Hovedbestyrelsen i DMF. Med henblik på november måneds diskussioner om brugen af betablokkere blandt klassiske musikere synes jeg, at der er to ting, der falder i øjnene. Det første er, om det overhovedet er muligt indenfor musikerkredse at klassificere betablokkere som doping? Hvis man tager en betablokker, spiller man jo ikke pludselig over sine evner. Det musikalske udtryk bliver ikke større, bedre eller dybere, i bedste fald holder man bare sit tekniske niveau. I en konkurrencesituation, står man heller ikke stærkere, end andre, der ikke tager pillen. Du bedømmer selv, hvorvidt du har brug for den. Det andet er, hvorvidt det er arbejdsmiljøet, der påvirker dig i negativ retning, og generelt genererer dårlig selvtillid og præstationsangst. Man kan jo undre sig over, at såvel en dansk orkesterchef som tillidsmand undsiger deres egen solofløjtenist offentligt, i stedet for at komme evt. præstationsproblemer i møde på en såvel saglig som psykologisk fornuftig måde. Det sår tvivl om åbenheden og arbejdsmiljøet indenfor et felt, hvor tryghed, selvtillid og det at blive påskønnet og forstået, er essentiel for den endelige præstation. Når dette så er sagt, synes jeg det er fantastisk dejligt, at der nu er lagt fokus på den mentale og fysiske træning. Det at spille en god koncert er altså ikke længere kun afhængig af det håndværksmæssige eller det musikalske talent. Den mentale og fysiske træning - udover den konkrete instrumentale øvning - tror jeg, vil optage en meget større del af det at lære at spille godt. Både psykologen Murray samt DR Bigbands personlige coaches viser netop, at der findes måder at højne både sin egen, men også publikums oplevelser på. Begge metoder viser, at det kræver øvelse og tid, at slippe af med præstationsangst. Men også at der er meget kvalitet at hente i disse metoder, der langt er at foretrække Berit Hessing: Mental og fysisk træning vil blive en del at det at være en god musiker. frem for såvel medicin som alkohol. De giver både et længere liv samt en fysisk og mental livskvalitet. Og i sidste ende får vi koncerter, der kommunikerer åbent mellem musiker og tilhører. Vi giver dig flere strenge at blæse på Benjamin Koppel IMK4061 er et komplet instrumentkit med holdere og DPA 4061 mikrofonen. IMK4061 er skabt til direkte montering på stort set ethvert instrument, og den unikke kvalitet giver ren, detaljeret og naturlig lydgengivelse. Mikrofonen er så alsidig, fordi den har et enormt dynamikområde og er nem og hurtig at placere. Med monteringstilbehør til bl.a. slagtøj og strygere får du flere strenge at spille på - også som blæser. DPA Microphones A/S, Gydevang 42-44, 3450 Allerød, Tlf: , MUSIKEREN 13

14 Egentlig var trommeslageren og vibrafonisten BENT CLAUSEN hjemme en enkelt dag fra en turne for at fejre sin kones fødselsdag. Samtidig kunne han så lige nå ud på Betty Nansen Teatret til en audition, han ellers havde droppet. I dag kan han se tilbage på fem års succes som kapelmester på de internationale teaterforestillinger Woyzeck og The Black Rider af Robert Wilson og Tom Waits. Af Martin Blom Hansen Foto: Ulrik Jantzen Vi sidder og drikker kaffe ude i køkkenet. Den åbne dør ind til stuen åbenbarer vinduet mod øst, hvor udsynet ud over Øresund er voldsomt betagende. Det er godt for øjnene at se på, hvis man har siddet i lang tid i en orkestergrav med blikket rettet mod partituret, som Bent Clausen siger. Der hersker ro og harmoni i lejligheden i Taarbæk, hvor multimusikeren Bent Clausen bor sammen med sin kone, fløjtenisten Charlotte Halberg. Ikke noget at sige til, at Clausen har haft brug for en jævnlig dosis meditativ stemning med udsigt til mildt hav og svensk kyst. For gennem de sidste fem år har han siddet som kapelmester i to af tidens mest grænsesøgende og internationalt berømte teaterforestillinger. I øjeblikket helt aktuelt som music director og leder af et otte mand stort band i genopsætningen af The Black Rider af den eksperimenterende instruktør Robert Wilson med musik af den originale og skæve sangskriver Tom Waits. Begge amerikanere med verdensry og vilde ideer. Forestillingen med blandt andre sangerinden Marianne Faithfull på rollelisten blev genopsat i maj 2004 på The Barbican Theater i London, spillede desuden på The American Conservatory Theater i San Francisco i august og september 2004 og fortsætter i tre uger på Sydney Theater Festival i Australien i januar Grunden til, at Bent Clausen blev hyret til det ansvarsfulde job, ligger cirka fem år tilbage. Robert Wilson og Tom Waits skulle sætte den helt nye forestilling Woyzeck op på Betty Nansen Teatret. En teaterbegivenhed i Danmark ud over det sædvanlige, der da også blev fulgt til dørs af megen international opmærksomhed. Woyzeck endte med at blive en gigantisk succes, der efter premieren i Danmark turnerede de følgende tre år i en lang 14 MUSIKEREN

15 række lande i Europa samt i USA og Japan. Kapelmesteren hed også her Bent Clausen. Hvordan han fik jobbet? Det handler altid om kommunikation, siger Bent Clausen. En begejstret Waits Sammen med sin kone, fløjtenisten Charlotte Halberg, har han netop været ude at spille skolekoncerter en lille uges tid. Det vil sige noget med at stå rasende tidligt op for at være klar i en gymnastiksal på en folkeskole klokken otte om morgenen foran en flok flyvske fjerdeklasser. En noget anden rolle end at styre musikken foran et kræsent og fashionabelt teaterpublikum i verdens metropoler og med en rockdiva som Marianne Faithfull på scenen. Men det handler om det samme, mener Clausen, for uanset om det er uvorne danske unger eller tjekkede urban jungle citizens, skal de igennem et forløb af følelser og føle sig tilfredsstillede ved vejs ende. Mange ting er fælles. Et startnummer, der fænger, brug af kontraster og en rigtig rækkefølge af numre, for eksempel. Alt det har vi altid taget dybt seriøst, når vi har spillet for børn. For man skal fange dem med det samme. Hvis de er med os, er de meget solidariske. På den måde ligner de et teaterpublikum, siger Bent Clausen. Han er overbevist om, at hans erfaring med at spille skolekoncerter gennem ti år var medvirkende til, at han blev hyret som kapelmester til Woyzeck. Det var dog en blanding af tilfældighed og lykketræf, at han overhovedet dukkede op til den audition, han var blevet inviteret til i år Jeg var på turne i Jylland. Men jeg var lige hjemme den lørdag for at fejre min kones fødselsdag, og så kunne jeg godt tage til den audition, som jeg ellers ikke ville have haft tid til. Jeg var selvfølgelig meget glad for, at de havde spurgt mig. Jeg havde ikke rigtig forberedt, hvad jeg skulle spille. Gik i gang med jazzballaden Angel Eyes på vibrafon. Holdt det meget simpelt og prøvede at få det til at swinge. Da jeg havde spillet den, sagde Tom Waits: kan du spille den på klaveret? Ja, det kunne jeg godt. Jeg har aldrig brugt mit klaverspil til noget professionelt og optrådt som pianist. Men jeg spillede Angel Eyes på klaveret, og det kunne han åbenbart godt lide. Så spurgte han, om jeg havde Ånden i det var ikke, at man skulle være virtuos, men man skulle være villig til at give det et udtryk. mere i den taske, jeg havde med. Jeg havde et par bongotrommer, satte dem frem og spillede lidt på dem. Er der mere i tasken? Så fandt jeg mine marokkanske metal kastagnetter frem. Gik halvdansende rundt på scenen og spillede en lille ting med en enkel, hypnotisk rytme og en lille slutning. Tom Waits var ret begejstret, og vi snakkede rigtig hyggeligt sammen bagefter. Så hørte jeg ikke noget i tre måneder. Kernen i musikken Bent Clausens halvt improviserede en-mands show, hans små rytmiske overraskelser fra tasken og hans evne til at nå ud i salen havde dog gjort stort indtryk på Tom Waits. Her var manden og multimusikeren, der skulle være kapelmester. Alt skulle bygges op fra bunden til den nye musikdramatiske forestilling. Robert Wilson lagde ud med at skabe en slags demoversion, hvor han byggede rammen om forestillingen op. Inden der kom ord, sange og musik på. For ham handler det om stemninger, og hvordan det ser ud. Hvornår det skal være kraftigt, svagt, gå stærkt, gå langsomt. Det er selve dynamikken i forestillingen, der interesserer ham, siger Bent Clausen. Snart efter fløj Clausen sammen med sin svenske kollega Bebe Risenfors til Californien for at arbejde på musikken med Tom Waits. Det var improvisationer, lydmalerier og sange. Vi spillede på, hvad der var af instrumenter i studiet. Jeg spillede trommer, slagtøj, marimba, banjo, pumpeorgel og sågar basun. >> MUSIKEREN 15

16 << Det var som at lave et svendestykke, hvor jeg fik brug for al min erfaring, siger Bent Clausen, som her ses med Tom Waits ved sin side. BENT CLAUSEN Trommeslager, vibrafonist, pianist m.m., komponist og underviser. Født 15. oktober 1952 Musikstuderende ved Københavns Universitet Trommeslager i New Jungle Orchestra i 20 år. Har desuden spillet med blandt andre Radiojazzgruppen, Zirenes, Iron Office, Hos Anna, Spar To, Søren Svagin Trio, John Tchicai Group og Total Petrolium. Har indspillet med bla. Thulla, Alberte, Den Gale Pose og Pierre Dørge. Musiker på en lang række teaterforestillinger på bla. Bellevue Teater, Folketeatret, Merkur Teater, Gladsaxe Teater, Det Kongelige Teater og Betty Nansen Teatret. Kapelmester på Hamlet på Betty Nansen Teatret i 1992, på Woyzeck samme sted i samt genopsætningen af The Black Rider i London, San Francisco og Sydney. Medvirker på de to Tom Waits album, Blood Money og Alice. Spiller desuden med Charlotte Halberg Trio, Berimbau og Clausen Brothers (med sin bror, pianisten Thomas Clausen), samt fungerer som censor på konservatorierne i Odense, Århus, Esbjerg og København. Jeg har været med til sangene, fra de var helt spæde ideer og været inde på livet af, hvordan Tom arbejder med musikken. Helt inde under huden på en sangskriver. Ånden i det var ikke, at man skulle være virtuos, men man skulle være villig til at give det et udtryk. Så vi legede og havde en rigtig sjov uge. Clausen og Risenfors skrev senere den færdige musik ned. En ikke helt let opgave, for det duede ikke blot, at skrive alle Tom Waits fraseringer ned fuldstændig nøjagtigt. Det drejede sig om at fatte kernen i hver sang eller hvert musikstykke, så der var frihed til den enkelte sanger og musiker til at bidrage med deres udtryk. Det var som at lave et svendestykke, hvor jeg fik brug for al min erfaring. Jeg har været med til sangene, fra de var helt spæde ideer og været inde på livet af, hvordan Tom arbejder med musikken. Helt inde under huden på en sangskriver, siger Bent Clausen. Instruktøren Robert Wilsons arbejdsmetode var i samme stil. Under de talrige prøver sad Bent Clausen trofast i orkestergraven parat til at yde akut lyd-assistance og vælge musikstykker til de enkelte scener. I den proces var han en vigtig medspiller på det færdige resultat. Black Rider I bakspejlet kan Bent Clausen godt se, at han med sin erfaring fra jazz, latin, folk, avantgarde og improvisationsmusik i mange varianter var et naturligt valg. Han har spillet med New Jungle Orchestra i tyve år, har spillet med mange andre grupper og arbejdet med teater tidligere. Men alligevel overraskede det ham, at han blev valgt til at være kapelmester. For det job havde han kun begrænset erfaring med. Der skal tages mange hurtige beslutninger, der bliver råbt meget højt, det går stærkt, og det er ret hedt. Det er noget helt andet end at være menig musiker. Men det trives jeg egentlig meget godt med, siger han. Derfor sagde Bent Clausen også ja, da Tom Waits ringede med en ny opgave. Denne gang gjaldt det en ny opsætning af The Black Rider. En forestilling, som Wilson havde skabt sammen med Waits i Hamborg i 1990, og som siden er blevet opført i utallige versioner i verden - herhjemme nok bedst kendt fra Betty Nansen Teatrets udgave med Jimmy Jørgensen i en af hovedrollerne. Robert Wilson og Tom Waits ville sætte deres egen version op i den originale version. Tom Waits havde bestemt sig for, at jeg skulle være kapelmester. Jeg havde arbejdet med hans musik for nylig og havde rejst rundt med det, så han mente nok, at jeg var tættest på, fortæller Bent Clausen. Jeg var da skidebange. Hvad var nu det for noget? I London, uden nogen af min egne musikere, og ikke nogen skuespillere, jeg kendte. Jeg kendte heller ikke The Black Rider, jeg havde aldrig set den - heller ikke de danske versioner. >> 16 MUSIKEREN

17 CLAUSENS INSTRUMENTER Gretch Trommesæt Melodica ( )(1978) Angklung (bambus) K - Zildjan bækkener Ballofon Kinesiske bækkener Gongs Ludwig og Asba lilletrommer BigBoom Logdrum Musser M-55 Vibrafon PJ Bongotrommer Musser M-48 Vibrafon Kontrabas Deagan Elektravibe (1970) Kurzweill K 2000 sampler Tama Basxylofon Yamaha Clarinet Halberg Klaver C-Panfløjte fra Kina (bygget af Charlottes farfar) Tokai spansk guitar Schoenhut Toypiano Maison akustisk el-bas Waterphone Percussion fra alverdens lande Tenor Banjo og et meget gammelt skrotbækken, en gave fra Tom Harmonium Waits. Bent Clausen tog udfordringen op og vidste godt, at han havde fået jobbet, fordi han kunne løse det. Opgaven var nu at arrangere Tom Waits oprindelige musik, så den passede både til Waits forventninger og til Bent Clausens egen forestilling om lydsiden til The Black Rider anno Jeg prøvede at destillere de oprindelige Tom Waits-ideer ud af det, som Bent Clausen siger det. Amerikanske anmeldelser Anmeldelserne af The Black Rider har været flotte, ikke mindst i USA. For kapelmesteren lå den store eksamen dog ret tidligt i forløbet. Det store test på mit arbejde kom den dag, orkestret blev samlet. Jeg havde tre dage med bandet alene, og da jeg kunne mærke, okay, det lyder godt det her, var resten nemmere for mig. Det var først og fremmest mit ansvar at få musikken til at lyde, som min vision sagde mig. Det med prøver, premierer og stress var en mindre eksamen, siger han. Men jeg er da pavestolt over, at det er blevet godt. I de amerikanske anmeldelser bliver mit navn nævnt. Det bliver bemærket, at jeg har styret den musikalske side af det. Det er jeg rigtig, rigtig stolt over. Hvad der skal ske fremover på den musikalske front, ligger endnu ikke fast. Bent Clausen vil gerne tilbage til jazzscenen herhjemme, som han ikke rigtig har haft tid til de seneste fem år. Op fra orkestergraven og op i rampelyset. Jeg tør noget mere nu. Jeg tør mere være mig selv, tage chancer og kaste mig selv ud på dybt vand. Jeg har fornemmelsen af, at jeg er boblefuld af ideer, siger Bent Clausen. MUSIKEREN 17

18 Legendariske LITTLE FEAT er ofte blevet kaldt»musikernes musikere«og er stadig gavmilde med spilleglæden. De eksisterer dog især i kraft af sangene fra en mand, der har været død i 25 år: Guitaristen, sangeren og sangskriveren Lowell George, bandets grundlægger. Af Martin Blom Hansen Fotos: Martin Dam Kristensen Little Feat fra venstre: Sam Clayton, Kenny Gradney, Fred Tackett, Bill Payne, Paul Barrere, Ritchie Hayward og Shaun Murphy. Little Feat anno 2004 ligner en flok gamle venner på seniorudflugt. Ikke helt forkert, men samtidig er det også et rockband på hårdt arbejde. Aftenens koncert på Train i Århus er en blandt mange på sommerens Europaturne, hvor trofaste fans, musikere og nysgerrige musikelskere ikke vil gå glip af det gamle amerikanske bands rytmiske magi og særlige blanding af halvfunky rock & roll, country og rhythm & blues. De sælger ikke mange plader, og de kommer aldrig i nærheden af en hitliste. Til gengæld har de deres eget pladeselskab, velkørende fanbaser og fancommunities via Nettet. De hjælper hellere end gerne publikum med at optage koncerterne og opfordrer dem til at sprede musikken på Nettet. Sidst men ikke mindst har det aldrende og gennemmusikalske amerikanske rockband en indædt glæde ved at spille sammen og er kendt for at give mange og lange koncerter. Det aktuelle Little Feat kan minde en del om såkaldte jambands som Phish, Dave Matthews Band samt historiske Grateful Dead. De giver masser af plads til improvisation og bevæger sig som en levende organisme mellem det skarpt strukturerede og det løst spillede. Little Feat er ikke et jazzensemble, men de arbejder med musikken lidt på samme måde. Mange af numrene består af lange solosekvenser, hvor der ikke bliver sparet på krudtet, og hvor den stærke fælles rytmiske opfattelse viser sin styrke. Stor sangskriver Men det ændrer ikke ved det faktum, at en stor del af Little Feats fundament består af en stribe geniale rocksange skrevet af det medlem, der har været død i 25 år. Guitaristen, sangeren og sangskriveren Lowell George døde 29. juni Han grundlagde bandet tilbage i 1969, og det er stadig hans sange som for eksempel»willin «,»Feats Dont Fail Me Now«,»Dixie Chicken«og»Fat Man In The Bathtub«, der skaber de musikalske højdepunkter ved koncerterne, og som får gamle såvel som nye fans til at betale billetten ved indgangen.»hans ånd er i Little Feat hver eneste aften. For vi spiller hans mindeværdige sange. Han havde en stor indflydelse på mit spil og min sangskrivning,«siger 56- årige Paul Barrere, guitarist og sanger, da vi møder ham et par timer forud for aftenens koncert.»hans sange vil leve for evigt. Der er ingen tvivl om storheden i en sang som Dixie Chicken eller Willing. Store sangskrivere - lige meget om det er Cole Porter, Scott Joplin eller Lowell George - bliver husket for deres store sange.«hvad var han for et menneske?»han var skør, ha, ha...lowell var utrolig. Han kunne være kold og 18 MUSIKEREN

19 LOWELL GEORGE LITTLE FEAT ER Paul Barrere... guitar, vokal Bill Payne... keyboards, vokal Sam Clayton... percussion, vokal Kenny Gradney... bas Ritchie Hayward... trommer Fred Tackett... guitar, trompet Shaun Murphy... vokal, percussion Lowell George blev født 13. april 1945 i Californien og døde af et hjerteanfald 29. juni 1979 under en soloturne. Han var Little Feats grundlægger og altafgørende skikkelse. Som slideguitarist, sanger og især sangskriver skabte han bandet originale blanding af blues, R&B, country og rock & roll. Inden Little Feat blev dannet i 1969 havde Lowell George haft gang i en omfattende musikerkarriere og var sammen med Little Feats første bassist, Roy Estrada, tidligere medlem af Frank Zappas Mothers of Invention. Lowell George satte sit tydelige præg på Little Feats tidlige og mest mindeværdige udgivelser. Men han var ikke udelt begejstret for bandets mere og mere jazz- og fusionsagtige elementer, som primært keyboardspilleren Bill Payne stod for. I 1979 udgav han soloalbummet»thanks I ll Eat Here«og søgte mod en solokarriere. I dag befinder Lowell George sig i den himmelske afdeling for rocklegender. I 1998 udkom albummet»rock & Roll Doctor«, hvor en lang række kunstnere, bla. Bonnie Raitt, Taj Mahal, David Lindley og Jackson Browne, hylder Lowell George og hans sange. hård indimellem, men som regel var han meget intens, meget fokuseret på sin musik. Han hadede at rejse, det var det vanskeligste for ham. Han ville have været i himlen, hvis han havde oplevet, hvad man kan med teknologien i dag, han ville sandsynligvis aldrig have forladt sit hus. Han elskede processen med at indspille i studiet. Han var et fantastisk menneske. Han ville klappe dig på skulderen, når du havde brug for det, og sparke dig røven, når du havde brug for dét,«siger Paul Barrere. I var jo ikke altid enige om musikken dengang?»nej, man er ikke enige om alt. Men der var altid et tidspunkt, hvor vi fandt et kompromis og kørte videre.«ney, bas, Paul Barrere, guitar og Sam Clayton, percussion. Musikken drejede over i en mere funky fusions-retning, og albummet»dixie Chicken«fra 1973 satte skub i karrieren. De følgende udgivelser og omfattende turneer cementerede Little Feats status. Det var i denne periode, at bandet opnåede ry som musikernes musikere, og med det dobbelte livealbum»waiting For Columbus«fra 1978 med blandt andre Tower of Powers veltruttende hornsektion toppede Little Feat som et af tidens mest spændstige og velspillende rockbands. Lowell George blev for alvor anerkendt som en original og enestående sangskriver. Men han havde det svært med den mere»thanks I ll Eat Here«i Han erklærede kort efter, at Little Feat var opløst og drog på en soloturne. Hans fysik kunne dog ikke klare mosten, og han døde den 29. juni 1979 under turneen. Little Feat blev opløst. Alle bandmedlemmerne havde dog sideløbende med gruppen arbejdet flittigt som studiemusikere og sidemen, så dette arbejde fik nu førsteprioriteten. Bandets primære kilde og grundlægger var væk.»det gav lige som sig selv. Alle forsøgte at finde ud af, hvad de skulle, og hvordan de skulle komme videre,«fortæller Paul Barrere. Men gammelt venskab forgår ikke så let.»vi fandt sammen igen på grund turligvis, hvem i alverden kunne erstatte Lowell George? Svaret var: Ingen. Det var det gendannede band fuldstændig klar over. Derfor har Little Feat da også siden 1988 dyrket holdspillet og lagt mere og mere vægt på at profilere gruppens unikke sammenspil og energimættede soloer. På vokalsiden har først sangeren Craig Fuller og siden sangerinden Shaun Murphy gjort et udmærket stykke arbejde. I ser ud til at være en stærk enhed. Hvad er forklaringen?»little Feat spiller ikke bare en bestemt stil. Vi har et stort katalog af sange, så vi kan ændre sætlisten, når vi vil. Vi er i en gruppe, der kan skabe musik den Musikernes musikere Opløst og gendannet Kompromiser har der været adskillige af i Little Feats historie. De to første plader i 1971 og 1972 blev ikke et kommercielt gennembrud for bandet, der blev midlertidigt opløst. For dog kort efter at genopstå med Lowell George, guitar og vokal, Ritchie Hayward, trommer, Bill Payne, keyboards, Kenny Grad- jazz-inficerede improvisation-orienterede vej, Little Feat var på vej ud af. Gruppen formåede dog at holde sammen en del år - selv om den musikalske uenighed var tydelig på pladerne. > Lowell George tog skridtet fuldt ud og udgav soloalbummet af sangene. Vi mødtes og jammede, og alle sagde, Gud, det er godt det her. Lad os gøre det igen,«siger Paul Barrere. Little Feat genopstod i 1988 med det ganske veloplagte album»let It Roll«. Det store spørgsmål for publikum var na- Vi kan godt lide at tage chancer, at improvisere - at være musikere, simpelthen. ene aften efter den anden, og selv om vi spiller de samme sange, spiller vi dem forskelligt hver gang. Det er den måde, vi optræder på. Vi kan godt lide at tage chancer, at improvisere - at være musikere, simpelthen. Det er en del af forklaringen på, hvorfor bandet har overlevet så længe,«siger Paul Barrere. >> MUSIKEREN 19

20 Little Feat i Falkoner Teatret, Shaun Murphy og Paul Barrere på Train i Århus FOTO: GORM VALENTIN Jamband Han erkender, at det med at gå efter et pophit og få adgangsbillet til et stort pladeselskab som i de gode tider i 70erne ligger langt værk. Jeg tror, vi har indset, at vi aldrig vil blive en popsensation,«siger han og griner,»men vi har en stor fanbase, vi skaber stadig ny musik og indspiller nye plader. Vi ser stadig fremad, og mere kan man vel ikke bede om, når man har været med i 35 år.«paul Barrere ser Little Feat i dag som en del af jamband-scenen i USA. Som føromtalte Phish, for eksempel. Grupper, der lige som Little Feat primært er livebands og dyrker en slags stream of consciousness-musik. De kan spille i timevis, blander stilarterne godt og grundigt, spiller aldrig det sammen fra aften til aften, og bruger Nettet som platform for distribution og reklame. Little Feat var engang et af Warner Brothers store navne. I dag er de ude i kulden, men til gengæld har de opbygget en fanbase så solid, at de kan holde liv i deres eget pladeselskab Hot Tomatoes og sælge plader via Nettet eller ved koncerterne. Det giver som bekendt en vis frihed at have sit eget selskab. Ikke nødvendigvis så mange penge. Men Paul Barrere mener, at Little Feat er trådt et nyt skridt op ad stigen.»vi behøver ikke at sælge så mange plader, og vi slipper for at bruge tusindvis af dollars på marketing og PR. Vi behøver ikke bekymre os om, hvad et pladeselskab vil have. Vi har et ni minutter langt instrumentalnummer på vores seneste album. Det behøver vi ikke at forklare over for nogen. Vi har mange numre, hvor der er lange jam-passager mod slutningen. Det sker naturligt i studiet. Og i stedet for at skære sangen til i tre minutters længde, siger vi, lad dem være, som de er. Det er god musik,«siger Paul Barrere. Paul Barrere: Jeg tror, vi har indset, at vi aldrig vil blive en popsensation. DISKOGRAFI Waiting For Columbus, live et af de legendariske albums med Little Feat Little Feat (1971) Sailin Shoes (1972) Dixie Chicken (1973) Feats Dont Fail Me Now (1974) The Last Record Album (1975) Times Loves A Hero (1977) Waiting For Columbus, live (1978) Down On The Farm (1979) Hoy-Hoy! (1981) Let It Roll (1988) Representing The Mambo (1990) Shake Me Up (1991) As Times Goes By - The Very Best of Little Feat (1993) Aint Had Enough Fun (1995) Live From Neon Park (1996) Under The Radar (1998) Rockpalast Live, DVD fra 1977 (2000) Chinese Work Songs (2000) Hotcakes & Outtakes - 30 Years Of Little Feat (2000) Live At The Rams Head (2002) Down Upon The Suwannee River (2003) Kickin It At The Barn (2003) Highwire Act Live In St. Louis 2003 (2004) 20 MUSIKEREN