Bjergby-Mygdal Landsbyråds Fællesmøde 16. marts 2017

Transkript

1 Bjergby-Mygdal Landsbyråds Fællesmøde 16. marts 2017 Debat om Strategi for udvikling af landdistriktet i Hjørring Kommune. Hjørring Byråd har besluttet at udarbejde en ny landdistriktsstrategi, der fokuserer på et solidt samarbejde mellem by og land og mellem kommune og borgere. I den forbindelse holder kommunen 4 offentlige debatmøder med hver sit tema: 13. marts 2017 kl i Lendum Kultur og Borgerhus, med temaet Sådan ligger landet 16. marts 2017 kl i Borgernes Hus, Uggerby, med temaet Samarbejde og organisering 27. marts 2017 kl i Vittrup GL. Mejeri, med temaet Bosætning 3. april 2017 kl på Lørslev Friskole og Børnecenter, med temaet Frivillighed og Fællesskab På Landsbyrådets Fællesmøde tog de 35 deltagere en engageret debat om den nye landdistriktsstrategi med udgangspunkt i et oplæg om den gældende strategi, en evaluering af strategien og spørgsmål til temaerne Samarbejde, organisering og formidling, Bosætning, erhverv, turisme og iværksætteri og Frivillighed og Fællesskab. Oplægget og spørgsmålene er vedlagt som bilag. Debatten mundede ud i det følgende. Samarbejde, organisering og formidling Det fungerer fint. Det kan blive bedre med matchningsmidler, men det kræver et stort forarbejde. Det har haft stor betydning, at Landsbyrådet arbejder for lokalsamfundet. Men der er for lidt opbakning fra politikerne. Vi ønsker bedre politisk opbakning til f.eks. Odden Herregård. Det er en af vores store attraktioner sammen med kunstnermiljøet i Mygdal (Mygdalhus, Bønnehuset og keramik-, glas-, smykke- og ravværksteder). Med den ene hånd skærer politikerne støtten ned til de etablerede foreninger, f.eks. med 40 % til Uggerby Husflids kursusvirksomhed under folkeoplysningsloven. Med den anden hånd giver politikerne støtte til etablering af nye foreninger, f.eks. til Aktivitetshuset Solhjem med matchningsmidler til ombygning og indretning af Solhjem. Det hænger ikke sammen. Skal Landsbyrådet være talerør til kommunen? Skal Landsbyrådet f.eks. lave ansøgninger til kommunen? Det skal være muligt at deltage i Landsbyrådet på forskellig vis. Nogen vil gerne arbejde med visioner, mens andre gerne vil arbejde med forskellige konkrete opgaver. Der er god information og inspiration fra Landsbyrådet. De gode ideer skal komme nedefra fra foreningerne, som Landsbyrådets medlemmer skal bakke op. Vi skal samarbejde på tværs og oplyse hinanden. Vi er selv forudsætningen for, at der sker noget. Nej, ingen borgerguide. Den samler bare støv. Vi vil hellere tale sammen. Bosætning, erhverv, turisme og iværksætteri Vi skal satse på livet før bosætning, forstået på den måde, at skaber vi det gode liv i vores lokalsamfund, følger bosætningen naturligt med. 1

2 Vi skal ikke satse på udstykning af attraktive grunde til tilflyttere, men på at involvere tilflytterne i det gode liv i vores lokalsamfund. Hvordan får vi fat i de unge årige, og får dem til at flytte hertil med deres forældre? Der skal være kort afstand til gode uddannelsesmuligheder for alle aldersgrupper. Teleinfrastrukturen og trafikforholdene, især den kollektive trafik, skal være i orden. Der skal være gode muligheder for at låne til køb af en bolig i landdistriktet, især for 1. gangs købere. Skal de f.eks. have et ekstra skattefradrag på 5 %? Vi skal satse på forskellige tilbud til alle aldre og interesser. Vi er godt i gang med at bruge Facebook og hjemmesider til at fortælle alle de gode historier om vores lokalsamfund. Nej til landsbyprofil. Det bliver bare mere papirarbejde. Frivillighed og Fællesskab Med De Grå Mænd som forbillede kunne vi danne et frivilligt støttekorps, som kan hjælpe med aktiviteter og arrangementer på tværs af foreninger, skolen, mm. Skolens forældrestøtteforening BUS vil gerne have den rolle i forhold til skolen. Det giver nogle udfordringer i forhold til lærerne og pædagogerne, hvis frivillige skal deltage i aktiviteter på skolen, f.eks. i forbindelse med projekt Udeskole. Uggerby Husflid arbejder på at få et fællesskab med skolen. Projekt Udeskole giver mulighed for at skolen kommer ud i lokalsamfundet og lokalsamfundet kommer ind på skolen. F.eks. med brug af Skoleskoven og besøg hos de lokale erhvervsdrivende, som måske kan så frøet til en erhvervsuddannelse. Foreninger kan invitere andre foreninger mm. til informationsmøde om foreningens formål og virke. For at få et bedre kendskab til hinanden, og for at få bedre muligheder for at hjælpe hinanden på tværs af foreningerne mm. Vi skal være bedre til at tage imod tilflyttere, så de bliver en dal af det fælles liv i vores lokalsamfund. I Mygdal er en del boliger udlejet til udlændinge. Det giver muligheder for nyt liv i byen. Hvordan får vi dem til at føle sig velkomne, og måske få resten af deres familie til at flytte hertil, hvis de er kommet alene? Det kunne måske være sprogundervisning, som går begge veje, eller frivillige mentorer, som hjælper dem med at finde sig til rette i et danske samfund? BILAG Oplæg til debat om Strategi for udvikling af landdistriktet i Hjørring Kommune. Den gældende landdistriktsstrategi Den gældende landdistriktsstrategi er fra Den skal medvirke til at opretholde og udvikle landsbyerne og lokalbyerne som levende samfund i social og kulturel forstand, og derved understøtte landdistriktet som en attraktiv bosætningsmulighed. Den skal som et værktøj, der er med til at målrette arbejdet med landdistriktsudviklingen, styrke borger- og interesseinddragelsen og skabe sammenhæng mellem borgernes og kommunens ønsker for lokalsamfundene. Den er udarbejdet, fordi landdistriktet i høj grad er med til at skabe kommunens identitet, både i forhold til naturoplevelser og boligmuligheder, men også i forhold til sociale fællesskaber og sammenhold. 2

3 Vision Landdistriktet skal sikres som attraktive bosætningsområder for dermed at sikre fortsat udvikling. Indsats- og fokusområder For at opnå visionen, er der udpeget 3 indsatsområder med hver deres fokusområder: Fritidsliv med fokusområderne Faciliteter for aktiviteter - Fysiske mødesteder, forskønnelse af byområder eller lignende, der kan styrke de enkelte byer. Sociale netværk - Aktiviteter og arrangementer, der skaber sammenhold og fællesskab. Fysisk fremtoning med fokusområderne Nedslidte bygninger - Nedrivningspuljen Samlingssteder/uderum - Naturlige samlingssteder for byens indbyggere, der i kraft af deres tilgængelighed kan være med til at skabe kontakter mellem folk, også i mere uformelle sammenhænge, etableret især via initiativer fra borgerne. Områdeorienteret byfornyelse - Byfornyelsesprogram til forskønnelse af landsbyer med forskellige typer af problemer og potentialer, der også skaber netværk og sociale fællesskaber. Infrastruktur med fokusområderne Kollektiv trafik - Samarbejdsprojekt for at belyse den kollektive trafiks betydning for landdistriktet, indhente ny viden om kollektiv trafik og bidrage til udvikling af nye ideer, der kan medvirke til at fastholde og eventuelt udbygge den kollektive trafik på en økonomisk rentabel og miljømæssig bæredygtig måde. Stier Fokus på stier, der knytter landsbyerne sammen, giver borgerne mulighed for at være fysisk aktive, formidler landdistriktets geografi, historie og kulturarv, til gavn for områdets indbyggere og turister på besøg, med kortlægning af stinetværk. Digital infrastruktur Etablering af hurtige internetforbindelser/bredbånd, og fokus på den digitale udvikling for at skabe bedre digitale rammer i landdistriktet. Samarbejdet om landdistriktsudviklingen Landsbyforum Hvert lokalområde har et medlem af Landsbyforum, som er lokalsamfundets kontaktperson i Landsbyforum. Er der områder, der ikke er repræsenteret, skal kommunen finde en løsning sammen med Landsbyforum og det givne område. Der er også to byrådsmedlemmer fra Fritids- Kultur- og Bosætningsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i Landsbyforum. I kommunens forvaltning er Plan & Udvikling den primære samarbejdspartner til Landsbyforum. Plan & Udvikling hjælper Landsbyforum med de konkrete opgaver og skaber de nødvendige kontakter i forvaltningens andre afdelinger. Er det samlende organ for landdistriktet og et centralt omdrejningspunkt i samarbejdet og dialogen mellem kommunen og lokalsamfundene. Er med til at skabe koordineringen mellem de aktiviteter, arrangementer og øvrige aktiviteter, der foregår i lokalsamfundene, samt skabe en fælles forståelsesramme for arbejdet med landdistriktsudviklingen. Skal koordinere og formidle fælles synspunkter, fremme fælles lokale interesser og understøtte lokalsamfundenes indflydelse på kommunens samlede strategiske arbejde. 3

4 Skal formidle samarbejde mellem de lokale landsbyråd, foreningssamvirker og andre landdistriktsaktører. Skal formidle information og samarbejde mellem Landsbyforum og Hjørring Kommune og andre relevante samarbejdspartnere. Forankring i lokalområderne Borgerne i landdistriktet er vigtige aktører, fordi god landdistriktsudvikling spirer nedefra og har lokalt ejerskab. Borgerne kender bedst lokalområdets behov. Det er derfor i høj grad aktørerne i lokalområderne, der skal tage initiativet og bære projekterne igennem med kommunal opbakning, rådgivning og hjælp. Står kommunen som initiativtager, er den lokale opbakning stadig vigtig. Det er op til de enkelte landsbysamfund, hvordan de vil organisere sig. De fleste er organiseret med landsbyråd eller foreningssamvirker, der dækker enten en enkelt landsby, eller som afspejler et samarbejde mellem to eller flere landsbyer/områder. LAG Nord Den Lokale Aktionsgruppe LAG Nord for Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner har til formål at fremme den lokale udvikling af bosætning og erhverv i landdistriktet i samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører, organisationer, m.v. i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for , herunder indstille projekter til tilskud under programmet. En tæt kontakt mellem LAG Nord og Hjørring Kommune sikrer, at der er koordinering mellem indsatser og projekter, der bliver givet støtte til. Kommunale støtteordninger Hver af landsbyernes samlende organ, landsbyråd, borgerforening eller foreningssamvirke, får hvert år et mindre beløb til kontorhold, hjemmeside, annoncering og møder. Landsbyråd m.v. kan søge Landsbyforum om støtte fra en pulje til vedligeholdelse af projekter i lokalområderne (maling, genplantning af grønne områder og lignende). Alle kan søge støtte til projekter, der gavner landdistriktsudviklingen. Støtten gives af Teknik- og Miljøudvalget i form af matchningsmidler til højst halvdelen af den samlede udgift til projektet. Den øvrige udgift skal dækkes af tilskud fra anden side (fonde, LAG Nord m.v.) eller egen finansiering, herunder værdien af eget frivilligt arbejde. Evaluering af Landdistriktsstrategien Konsulentfirmaet SeTilSiden har evalueret landdistriktsstrategien. Det er sket ved hjælp af fokusgrupper, interview og spørgeskemaer med deltagelse af Landsbyforum, borgere fra lokalsamfund, samt ledere og medarbejdere i kommunens administration. De har valgt de følgende temaer. 4

5 Strategien som styringsredskab Kendskab og koblinger mellem interessenterne Med undtagelse af dem, der arbejder direkte med landdistriktsudvikling er der ikke det store kendskab til landdistriktsstrategien. Men i det daglige bruger administrationen og landdistriktsaktørerne arbejdsmåden, som er beskrevet i strategien. Der er behov for bedre kobling mellem alle landdistriktsudviklingens interessenter, i administrationen mellem dem tæt på landdistriktsudviklingen og dem længere væk, og mellem borgere/landsbyforum og politikere. For at få et mere helhedsorienteret blik på indsatserne. For at styrke relationerne mellem det politiske og lokale niveau. Landsbyforums medlemmer skal være bevidste om deres rolle som aktive informationsbærere og inspiratorer for alle. Frivillighed Hvilke nye perspektiver og eksempler på metoder og processer kan f.eks. projektet Samling & Sammenhold bidrage med? Projektet tager afsæt i, at skolelukninger fjerner skolen som naturligt mødested, med behov for at finde nye måder at organisere det frivillige arbejde på, at bevise i praksis, at det er muligt at erstatte skolerne som samlingssted med andre former for mødesteder eller knudepunkter i lokalsamfundet, og at finde måder, hvorpå funktioner i byer også kan bruges til at gøre landsbyerne attraktive, så samspillet mellem by og land bliver gensidigt Landdistriktsstrategien er mest rettet til det organiserede frivillige arbejde i form at et lokalråd med bestyrelse (førsteordens-organisering), eventuelt med arbejdsgrupper under sig til specielle opgaver (andenordens-organisering). Men mange er mere interesseret i frivilligt arbejde i form af et selvorganiseret netværk (tredjeordens-organisering) uden en kerne, og hvor koordinering og informationer flyder principielt frit. Det er løst koblede initiativer, hvor virkelysten hos de frivillige er grundstenen. Hvordan kan motiveringen af det frivillige engagement agere i og imellem disse to netværkstyper? Formidling Bruge hashtag på Instagram og Facebook til at skabe rammen for, at alle kan fortælle om det gode liv i landdistriktet, især også til modtagere udenfor kommunen og unge. Strategien som udviklingsværktøj Vedligeholdelsespuljen Vedligeholdelsespuljen sikrer, at den grundlæggende vedligeholdelse er i orden. Den er helt afgørende for, at de forskellige projekter fortsat ser pæne ud. Fonde giver ikke tilskud til vedligeholdelse. Kommunens velvillighed er vigtig for det lokale engagement, og betyder, at erhvervslivet, andre foreninger og beboere gerne vil bidrage, hvis vedligeholdelsesmidlerne ikke dækker hele udgiften. 5

6 Der er en nem ansøgningsprocedure, så landdistriktsaktørerne kan lægge energien i at udføre selve vedligeholdelsesarbejdet. Proceduren omkring Landsbyforums rolle som indstiller af fordelingen til Teknik- og Miljøudvalget er også nem og ligetil. Matchningsmidler Ansøgning om matchningsmidler kræver et helt andet set-up med krav til projektbeskrivelse, kompetencer og organisering. Matchningsmidlerne er helt afgørende i forhold til ansøgninger hos fonde. Matchningsmidler kan bevilliges uden anden forudgående støttebevilling, mens fonde og LAG Nord efterspørger finansiering af restbeløbet. Her kan matchningsmidlerne virkelig hjælpe. Matchningsmidlerne er et vigtigt afsæt for et bredere lokalt engagement. De er ofte afgørende for den fulde finansiering af projektet. Matchningen af frivilligt arbejde er i høj grad med til at realisere projekterne. Det fungerer samtidig som kommunens anerkendelse af den frivillige indsats og et skulderklap til de mange timer, der lægges i projekterne. Det er vigtigt, at kommunen støtter op med rådgivning og vejledning til projektudvikling og ansøgning om støtte fra fonde m.v. For at give gode ideer og sikre kvaliteten i projekterne. Betydning for bosætningen Vedligeholdelses- og matchningsmidlerne er afgørende for initiativer, der er med til at give rum til det gode liv i landdistriktet. De bidrager til at fastholde beboerne og understøtte det sociale liv. Men det er et åbent spørgsmål, om midlerne bidrager til at øge bosætningen. Strategien i midten Nye indsatsområder Fællesskab Fokus på hvordan fællesskab udfoldes i landdistriktet, herunder kan det være, at fritidsliv skal være et fokusområde? Frivillighed Fokus på samarbejdet mellem byråd administration landdistriktsaktører. Hvilke roller har hvem? Hvilke forventninger kan man have til hinanden? Understøttelse af frivillighed. Hjælp til eller eksempler på hvordan frivillige har engageret flere frivillige kræfter i landsbyerne. Beskæftigelse og erhverv Fokus på hvilke nye erhverv, der tiltrækkes til landdistriktet, hvilke muligheder der skal være i forhold til teleinfrastruktur, brug af bygninger og hvordan landsbyernes fællesskab kan støtte op om de nye erhverv og omvendt. Fritidsliv Det samme fokus som i den nuværende strategi, dog med en tættere kobling mellem de frivillige kræfter på idrætsområdet og resten af lokalområdet (et godt eksempel er Samling & Sammenhold). Landsbyprofil Fokus på udvikling af profiler for lokalområder eller landsbyer i forhold til det sociale og kulturelle liv, samt til naturoplevelser, gode råvarer mm. 6

7 Kobling til strategier og planer Landdistriktsstrategien har fået et lidt hengemt liv på rådhuset strategien er noget, der ligger i ens bevidsthed. Samtidig er der en tydelig linje mellem formuleringerne i strategien og den måde, mange involverede i landdistriktsudviklingen samarbejder. Så meget af det, man ikke får læst om i strategien, gøres i det daglige samarbejde. For administrationen er landdistriktsstrategien én af flere strategier og planer (f.eks. kommuneplan og plan- og udviklingsstrategi), der til forskel er lovbestemte, og derfor har en stærkere kobling i det daglige administrative arbejde, herunder med en fast revideringsrytme. Det er drøftet, om der skal udarbejdes en borgerguide, der formidler, hvad landdistriktsstrategien er, og hvordan borgerne kan bruge den til deres frivillige projekter. Det anbefales ikke, at der fastlægges en fast procedure for revidering eller kobles en handleplan til landdistriktsstrategien. Det vil låse fleksibiliteten, som kendetegner landdistriktsudviklingen, og betyde lidt tunge administrative processer, der ikke nødvendigvis står mål med de ressourcer, der bruges. Derimod er der behov for at styrke koordineringen mellem administrationen tæt på landdistriktsaktører, Landsbyforum og det politiske niveau, og en bredere kreds af administrationen. Bredere fundament Foranderligheden i samfundet, i de økonomiske rammer og i de kommunale og nationale beslutninger sætter en ramme for, hvordan landdistriktsstrategien kan anvendes. Derfor bør strategiens indsats- og fokusområder i højere grad tage afsæt i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, og derud fra tage fat om de grundlæggende udfordringer i landdistriktet, og sætte dem på dagsordenen for alle involverede aktører i landdistriktsudviklingen. Et bredere fundament handler også om at skabe det nødvendige videns grundlag for de strategiske valg. Det kunne være analyser af flytte- og bosætningsmønstre i forhold til værdierne for det gode liv for forskellige mennesker. For at blive klogere på en målrettet indsat overfor f.eks. børnefamilier, pensionister eller personer med tidligere tilknytning til lokalsamfundet. Rummelighed og retning Det er vigtigt, at landdistriktsstrategien er rummelig med en bred mulighed for støtte fra puljer. Det muliggør nysgerrighed og plads til at kunne tænke de skæve tanker. Men strategien skal også vise den politiske retning. For meget rummelighed og bredde kan udviske fokus og komme til at sænke ambitionsniveauet, fordi viden og fokus begynder at gå mange veje. En middelvej kan være at flytte fokus i indsatsområderne fra et fysisk perspektiv til et perspektiv om relationer. Det vil understøtte arbejdsmåden med dialog både i det daglige og i større projekter. Det kan også skærpe oplevelsen af fællesskab i lokalsamfundet. By og land Byerne og landdistriktet har betydning for hinanden, med den kobling er der hidtil ikke arbejdet særligt med. 7

8 En kobling kunne gøre alle klogere på: Relationen by landdistrikt: Hvorfor er byerne for nogle aktører sorte huller, mens det for andre er dem, der får det hele? Hvordan kan by og landdistrikt gensidigt berige hinanden, og hvad vil det sige? Landboerne er brugere af byernes handels- og kulturtilbud og byboerne af landdistriktets naturtilbud. I hvilken retning kunne det styrkes for at skabe merværdi, f.eks. i form af flere besøgende i kommunen? Landskabet mellem byerne og landdistriktet: Hvad kan landskabet som natur- og kulturressource? Relationerne mellem lokalbyer landsbyer og landsbyerne imellem: Hvordan kan et samarbejde langs disse relationer bidrage til udviklingen i landdistriktet? Og særligt hvordan kan erfaringerne fra Samling & Sammenhold og landsbyklyngen Tannisbugt bidrage? Der er et potentiale i disse relationen, som kan udfoldes mere som et indsatsområde i strategien. Det vil skabe større helhed at arbejde med land-by perspektivet. Det vil i højere grad afspejle den daglige virkelighed, og sikre at byerne ikke bliver sorte huller i landdistriktsudviklingen, men muligheder for samspil. Proces Processen med at skabe en ny landdistriktsstrategi er vigtig. Der er en forventning om, at det i høj grad bliver en forankringsproces med en bred og dialogorienteret involvering af interessenterne. Fra politisk hold er der især fokus på unge og børnefamilier som målgruppe. Administrationen har fokus på, hvordan processen kan styrke relationen og samarbejdet omkring landdistriktsudviklingen internt i organisationen. En proces, der forankrer landdistriktsstrategien, giver flere en større aktie i strategien. De vil derfor - bevidst eller ubevidst - opleve sig som medejere af diskussionen om landdistriktsudviklingen. 5 fremadrettede pejlemærker 1. Hold fast i det, kommunen allerede er god til: Arbejdsmåden. Det er i den grad en succes med den samskabende, faciliterende og håndholdte arbejdsmåde, med mulighed for at søge midler. Det skaber dialoger, muligheder og virkelyst hos landdistriktsaktørerne. F.eks., at 5 venners løbetur i Lørslev ender med en café og kulturhus i byen. Arbejdsmåden betyder, at strategiens vision og indsatsområder omsættes til handling. 2. Forbindelsesleddene mellem de involverede grupper skal styrkes, og det skal være mere tydeligt, hvordan man kan komme i dialog med hinanden. Internt i administrationen kan vidensdeling omkring landdistriktsudvikling med fordel styrkes. 3. Det bør drøftes, om bosætning fremadrettet skal være visionens tema. Med afsæt i om visionen skal omhandle selve bosætningen eller livet før bosætningen. Forstået på den måde, at skaber lokalsamfundet først det gode liv, følger bosætningen naturligt med. 4. Der er behov for at drøfte, om strategien skal indeholde nye indsatsområder, samt om indsatsområderne både skal indeholde temaer som fællesskab, relationer og frivillighed, og fysiske temaer som fysisk fremtoning, omgivelser og infrastruktur. 5. Brug revideringsprocessen til at forankre strategien blandt alle interesserede. Lad både strategien og selve processen være mål for opgaven. Skab hermed en revideret fælles arbejdsmåde for samarbejdet omkring landdistriktsudviklingen, hvor endnu flere landdistriktsaktører er involveret og bidrager, som f.eks. idræts- og kulturlivet. 8

9 Temaer og spørgsmål til debat om Strategi for udvikling af landdistriktet i Hjørring Kommune. Samarbejde, organisering og formidling Hvilken betydning har landdistriktsstrategien haft for udviklingen af vores lokalsamfund, f.eks. i form af vedligeholdelses- og matchningsmidler? Kan det blive bedre? Hvilken betydning har Landsbyrådet og Landsbyforum haft for samarbejdet i vores lokalsamfund og samarbejdet med politikere og kommunens administration? Kan det blive bedre? Har Landsbyrådet og Landsbyforum været gode nok til at informere og inspirere? Kan det blive bedre? Hvordan får vi inddraget foranderligheden i samfundet i vores indsats- og fokusområder? Så vi ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv får taget fat om de grundlæggende udfordringer i landdistriktet, og sat dem på dagsordenen for alle involverede aktører i landdistriktsudviklingen? Hvordan får vi den nødvendige viden til at træffe de rigtige valg? Skal samarbejdet mellem by og landdistrikt med i landdistriktsstrategien? Hvordan kan by og landdistrikt så berige hinanden, og hvad vil det sige? Hvordan kan det skabe merværdi, f.eks. i form af flere besøgende i kommunen? Skal der udarbejdes en borgerguide, der formidler, hvad landdistriktsstrategien er, og hvordan borgerne kan bruge den til deres frivillige projekter? Bosætning, erhverv, turisme, iværksætteri Skal visionen stadig have fokus på attraktive bosætningsområder, eller skal der lægges mere vægt livet før bosætning, forstået på den måde, at skaber vi det gode liv i lokalområdet, følger bosætningen naturligt med? Hvordan skaber vi det gode liv i lokalområdet, så det både fastholder og tiltrækker børnefamilier, unge og pensionister? Hvordan skaber vi beskæftigelse og erhverv med fokus på hvilke nye erhverv, der kan tiltrækkes til landdistriktet, hvilke muligheder der skal være i forhold til teleinfrastruktur, brug af bygninger, og hvordan landsbyernes fællesskab kan støtte op om de nye erhverv og omvendt? Hvordan bruger vi sociale medier som Facebook og hjemmesider til at skabe rammen for, at alle kan fortælle om det gode liv i landdistriktet, især også til modtagere udenfor kommunen og unge? Skal vi lave en landsbyprofil? Hvordan skal vi gøre det, og hvad skal den indeholde? Frivillighed og fællesskaber Hvordan udfoldes frivillighed med fokus på samarbejdet mellem byråd administration landdistriktsaktører? Hvilke roller har hvem? Hvilke forventninger kan man have til hinanden? Hvordan understøttes frivillighed? Hvordan kan frivillige engagere flere frivillige kræfter i landsbyerne? Hvordan bliver vi opmærksomme på de selvorganiserede netværk, og får dem gjort til en del af 9

10 fællesskabet? Eller det skal vi måske ikke? Hvordan udfoldes fællesskabet i landdistriktet? Skal fritidsliv være et fokusområde med en tættere kobling mellem de frivillige kræfter på idrætsområdet og resten af lokalområdet? Skal temaer som fællesskab, relationer og frivillighed være mere i fokus end fysiske temaer som fysisk fremtoning, omgivelser og infrastruktur? 10