Principalen. Nyt fra Vestervig VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE. I dette nummer:

Transkript

1 Årgang 22, Nummer 1 Februar 2006 Principalen Jubilæums-CD fra Vestervig VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE Nyt fra Vestervig I dette nummer: Revideret studieplan Optagelsesprøver Juleafslutning i Vestervig Artikel: Musik og religion hænger sammen

2 Indhold Indholdsfortegnelse: Redaktion: Ivar Mæland Knud Damgaard Andersen Foto: Knud Damgaard Andersen Trykkeri: Dantryk-Hurup A/S Bladet udkommer 2 gange årligt (februar og september) Oplag: 550 eks. Deadline for septemberbladet er d. 15. august knud@kirkemusikskole.dk Rektors hjørne 3 Revideret studieplan 4 Nyt skoleår 5 Juleafslutning i Vestervig 6 Beståede prøver 9 Jubilæum i Århus 11 Jubilæums-CD 11 Finn Viderø 100 år 12 Interview med Peter Wang 13 Koncert og seminar i Vestervig 18 Buxtehude-kursus i Struer 19 Forspil 20 Anmeldelse af forspilssamling 22 Inspirationsdag for kirkesangere 23 Kirkesangerkursus 24 Fra DSR 25 Kalenderen 27 Div. rabatmuligheder 28 Skolens lærere 30 2

3 Rektors hjørne - Organistmangel For nogen tid tilbage havde vi en ny runde, hvor organistmangelen, anført af Kristeligt Dagblad, fik en ny omgang i medierne. Jeg tror faktisk ganske mange helt almindelige mennesker i landet nu ved at organisterne mange steder i landet er en mangelvare. I lignende situationer ser man tit at politikere, som ellers er svære at råbe op, omgående melder sig med en pose penge og siger, at det her vil vi ordne. Sådan sker det ikke her. Vi skulle ellers have mange odds med os. I enhver danskers liv findes der punkter, hvor organisten træder frem let hørligt og nærmest uundværlig, tænk bare på den nyligt overståede prinsedåb. Så skulle vi da i det mindste forvente, at alle kirkelige instanser ville komme løbende og bruge anledningen til at få sat sagen på dagsordenen. Det er ikke sket. Derimod dukker der en del forskellige reaktioner op, der er tankevækkende. Enkelte benytter anledningen til at give organisterne et lille stik, f.eks. at de godt kan erstattes af andre instrumenter. Eller den velkendte vise om at organisterne ikke magter at udløse begejstring og skabe kontakt med den folkelige musikkultur. At den sidstnævnte observation i mange tilfælde har noget på sig ved vi godt selv, problemet er bare at et negativt fokus på organisten næppe får flere i gang med at spille orgel. Og de menigheder, der står og mangler en, der kan dække nogle af menighedernes basisfunktioner, bliver heller ikke hjulpet af at nogle bruger situationen til at rejse helt andre i og for sig betimelige spørgsmål. Fra kirkemusikskolerne har vi nogle helt konkrete ønsker. Vi kunne ønske at folkekirken som helhed var i stand til at rydde op i stillingsstrukturerne. Det bedste var om det kunne ske ad frivillighedens vej, men ikke under evighedens synsvinkel. Så kunne vi på kirkemusikskolerne ved siden af vore basisfunktioner få ressourcer og kraft til at satse mere på fornyelse i form af flere og bredere undervisningstilbud. For at det kan ske og ligeledes få en rigtig indretning, må vi bl.a. have en bedre samtalestruktur i folkekirken, således at de, der har noget at sige, kommer til at tale med hinanden og ikke kun gennem medierne. I den norske kirke er man nu klar til at forelægge et dokument om kirkemusikken for det centrale kirkemøde, et organ de danske kirkebestyrere forelø- 3

4 Rektors hjørne bigt vil betakke sig for. Jeg tror ikke et sådant dokument vil betyde alverden, men det tvinger i hvert fald en del aktører i billedet til at sætte sig ned og snakke med hinanden og om de vanskelige spørgsmål. Det kan have den virkning, at der både bliver sat skub i fornyelse og lagt en bredere basis for kirkemusikken, samtidigt med at alle forpligtes til aktiv at varetage den kirkemusikalske tradition. God øvelyst! Ivar Mæland, rektor Revideret studieplan Den nuværende studieplan stammer fra I den forløbne tid er der selvsagt kommet en del småting for dagen, der er uhensigtsmæssige. Der er ikke tale om grundlæggende ændringer og kirkemusikskolerne er enige om, at man på helt frit grundlag i den kommende tid vil påbegynde arbejdet med en helt ny studieplangeneration. Bl.a. planlægges en konference i 2007, hvor alle lærere inviteres sammen med repræsentanter for de studerende. Af de vigtigste ændringer skal nævnes: Retningslinjer for reeksamination (organister) Skærpede krav i hørelære vedr. optagelsesprøven til eksamenslinjen både for kirkesangere og organister Skærpede krav i PO 1 og PO 2 teori for organister En anden vigtig ting er, at den nye koralbogssituation har gjort det nødvendigt med nye formuleringer overalt, hvor der er tale om henvisning til koralbøger. Vi har på bedst mulig vis forsøgt at afspejle den reelle praksis på området i folkekirken. Det indebærer i praksis, at man i de selvvalgte salmer har store valgmuligheder. De salmer, der fra skolens side tilstilles den enkelte studerende, bliver konsekvent sendt i kopi af hensyn til tonehøjde, toneart og harmonisering. 4

5 På skolens hjemmeside ligger der til enhver tid en ajourført liste over aktuelle koralbøger inkl. en forkortelseskode for den aktuelle bog. Den nævnte kode skal man huske at angive, når man opgiver sine salmer. Studieplanen er nu blevet revideret og ajourført. Samtlige ændringer er pr. 1. september 2005 godkendt af Kirkeministeriet og det er således denne reviderede studieplan og eksamensordning, der nu er gældende. Studieplanen og eksamensordningen kan nu downloades i pdf-format fra det fælles kirkemusikskoledomæne Nyt skoleår - optagelsesprøver 2006 Med fare for at repetere os selv, gør vi nok en gang opmærksom på at skolen starter nyt ordinært skoleår fra den. 1. august For eksamenslinjernes vedkommende medfører det, at vi arbejder frem mod ordinær eksamen maj/juni I år foregår samtlige optagelsesprøver til basislinjerne og til modul 1 for både kirkesangere og organister i månedsskiftet maj/juni. Udover de nævnte grupper aflægger udefrakommende ansøgere til modul 2 eller 3 en modulprøve som optagelsesprøve. Prøverne er fastsat til følgende datoer: Mandag Vestervig Organister: Opt. til basislinje/po 1 Mandag Vestervig Kirkesangere: Opt. til basislinje/ks 1 Tirsdag Århus Organister: Opt. til basislinje Tirsdag Århus Kirkesangere: Opt. til basislinje/ks 1 Onsdag Århus Organister: Opt. til PO 1 Onsdag Aalborg Kirkesangere: Opt. til basislinje/ks 1 Torsdag Aalborg Organister: Opt. til basislinje/po 1 Fredag Alle afd. Modulprøver Repertoirelister bedes sendt skolen senest 18. april. Ansøgere, som går på forberedende undervisning i foråret, bedes senest 18. april give besked om hvilken optagelsesprøve man ønsker at aflægge. Brug dine lærere som rådgivere i sagen! 5

6 Juleafslutning i Vestervig Af Knud Damgaard Andersen Først rektors tale til dimittenderne Torsdag d. 15 december afsluttedes skoleåret 2005 ved den traditionsrige juleafslutning, der indledes med koncert ved studerende i Vestervig kirke og efterfølgende julefrokost på Thinghuskroen. Med denne juleafslutning brydes traditionen, idet skolen fra sommeren 2006 som bekendt går over til at følge skoleåret. Så fremover vil eksamensafslutningen ske om sommeren, som det jo kendes fra de fleste uddannelsesinstitutioner....så overrækkelse af beviser Årets juleafslutning blev indledt med en flot koncert i Vestervig kirke. Her fremførte studerende og lærere uddrag i form af solopartier fra Händels Messias - Bachs Jesus bleibet meine Freude for orgel. Vestervig Kirkes to organister ledsagede på orgel og trompet fællessalmen Hjerte løft dig glædes vinger i et arrangement af Ivar Mæland. 6

7 Juleafslutning Julehistorie ved Anette Nørgaard Pastorinden og organisten diskuterer melodivalget Fællessange og underholdning ved studerende og ansatte fra Vestervigafdelingen. Episoder fra en plejehjemsgudstjeneste Kirkesangeren får de sidste instrukser af organisten 7

8 Juleafslutning i Vestervig Plejehjemsgudstjenesten formede sig som et særdeles muntert indslag i festen. Karikaturen indeholdt mange elementer som kan opleves, om end i mildere grad, når vi som kirkemusikere medvirker ved gudstjenester på plejehjemmene. Vi så typer af ældre mennesker, der ikke kunne indordne sig og som hele tiden småskændtes - der var hende, der ikke kunne lide den kvindelige præst - og så var der salmesangen, som ikke kunne finde nogen form for fælles fodslag, hverken rytmisk, tekstligt eller tonalt. Tak til alle, som med dette muntre indslag, bidrog til en folkelig og fornøjelig aften.. 8

9 Beståede prøver nov./dec Organister PO 1 Ingeborg Andresen, Allingåbro Lasse Iversen, Århus V Aase Leth Jensen, Vildbjerg Lasse Jensen, Løgstør Anna Ring Jeppesen, Aars Lina Kluonyté, Århus N Niels Jakob Kristensen, Århus N Birgitte Leth Michaelsen, Randers Elena K. Mogensen, Herning Hanne Birte Olesen, Løkken Vita Olesen, Højbjerg Tine Pedersen, Bjerringbro Anna Rasmussen, Herning Peter Emil Ryom, Storvorde Henriette Schaumburg-Müller, Viby J Anker Sigfuson, Auning Ole Toft, Holstebro Organister PO 2 Lene Bolsing, Risskov Karen Louise Bünemann, Beder Per Bo Christiansen, Århus N Anne-Marie Elbech, Galten Bodil Marie Ester, Ryomgård Masatique Hatami, Århus Tamara Hougaard, Nimtofte Natalia Jespersen, Holstebro Tatiana Kristensen, Ulfborg Daniel Lofstad, Norge Anette Nørgaard, Bjerringbro Cecilie Harbo Pedersen, Århus N Susanne Estrup Rasmussen, Nørresundby Charlotte Højlund Simonsen, Viborg Erik Sommer, Lemvig Organister PO 3 Christian Bræin, Århus Thomas Ede Århus Anders Brunsholt Frederiksen, Århus V Arne Jørgen Fæø, Vestbjerg Christian Hougaard-Jakobsen, Aars Galina P. Jakobsen, Århus V Line Byskov Jensen, Århus C Martin Kjeldgaard, Aalborg Ulrika Lund Kjær, Tranbjerg J Birgitte Madsen, Sabro Peter Navarro-Alonso, Frederiksberg C Ivana Pesic, København Ø Grete Sibast, Ny-Solbjerg Lisbeth Nymark Sørensen, Blokhus Anne Marie Vældgård, Hadsten Michael Blume, Skanderborg Kirkesangere KS 1 Birgitte Bonde, Århus N Kirsten Humlum, Thisted Jytte Damtoft Jakobsen, Hjørring Anna Ur Konoy, Åbyhøj Hanne Lynglund Kristensen, Thisted Jytte Gramstrup Madsen, Snedsted Ruth Nielsen, Brønderslev Orla Pedersen, Auning Lene Rønn, Aalborg Bente Obel Sand, Hadsund 9

10 Beståede prøver Kirkesangere KS 2 Jennifer Burns, Randers Kirsti Holleufer, Århus Bo Horsevad, Aalborg Øst Kim Jepsen, Højbjerg Martin Kjeldgaard, Aalborg Theresa Lundquist, Arden Atitaya Sangklang Nielsen, Skanderborg Kristine Niss Pedersen, Arden Mariann Pedersen, Langå Bevis for basisuddannelse (kirkesangere) Ina Ruth W. Christoffersen, Thisted Kirsten Gloggengiehser, Skals Gitte Aasted Holm, Arden Erik Ipsen, Pandrup Vita Kvist, Nibe Thomas Ørum Rasmussen, Hobro Julie Anne Robinson, Aalborg Niels Krogsgaard Thomsen, Thisted Bevis for basisuddannelse (organister) Tine Hinrichsen, Balle Irina Klink, Hjørring Jette Larsen, Højslev Tove Fredsted Ravn, Højbjerg Esther Lystlund Thomsen, Sabro 10

11 Jubilæum i Århus Kirkemusikskolens Århus-afdeling har allerede fejret sit 20-års jubilæum, og for yderligere at markere jubilæet, inviterer vi til en stort anlagt koncert i Vor Frue kirke søndag den 11. juni kl Hovedværkerne på koncerten bliver Erik Haumanns bestillingsværk til skolens 25-års jubilæum, Introitus og Missa Brevis og Ivar Mælands arrangement af salmen Hvad er det at møde. I tillæg kommer en uropførelse for obo og orgel af Per Skriver. Alle, der deltog i koret den 30. april i Vestervig inviteres og nærmest pålægges at synge med! Vi samles tirsdag den 6. juni kl i Risskov kirke til en brush up øvelse og selve koncertdagen den 11. samles vi i Vor frue kirke kl under ledelse af Carsten Seyer-Hansen. Alle andre interesserede inviteres til at synge med og denne gang kan man i god tid inden begivenheden rekvirere skolens jubilæums-cd, hvori værkerne indgår. Efter koncerterne inviterer kirkemusikskolen til et let og gratis traktement i Vor Frue kirkes sognelokaler. Jubilæums-CD Nu er produktionen af Cd'en fra skolens jubilæum i april gået ind i sin sidste fase. Efter planen udkommer den omkring påske. Indspilningen rummer musik fra festdagen. Den stort anlagte festgudstjeneste blev optaget af lydtekniker Henrik Winther Hansen mhp. nærværende Cd-udgivelse. Optagelserne af Erik Haumanns værk Introitus og Missa Brevis samt Ivar Mælands arrangement af salmen Hvad er det at møde er liveindspilninger fra selve gudstjenesten. Derimod er orgelmusikken af Peter Møller, Erling Lindgren og J.P.E. Hartmann af lydmæssige årsager re-indspillet. Koret ved festgudstjenesten er sammensat af skolens nuværende studerende. Indstuderingen er foregået på 3 lørdags-workshops. Korværkerne på Cd'en er et repræsentativt eksempel på, hvad koret kan nå på den korte prøvetid! Ud over optagelserne fra gudstjenesten har vi inviteret tidligere studerende til at indspille et udvalg af musik, som repræsenterer noget af bredden i skolens undervisning. 11

12 Finn Viderø 100 år - Jubilæumsarrangement august Den 15. august 2006 er det 100 år siden organist, mag.art. dr. theol.h.c Finn Viderø fødtes. Både som udøver, kirkemusikalsk fornyer, komponist og lærer i orgelspil var han i mange år en lederskikkelse i dansk kirkemusik og tillige af internationalt format. En kreds af hans tidligere elever og medspillere har sat hinanden stævne i Vestervig. Alle interesserede er hjertelig velkommen til at deltage i arrangementet. Program: Lørdag den 12. august Orgelkoncert i Vestervig kirke med Grethe Krogh, Heinrich Hildebrandt-Nielsen, Bjørn Boysen, Gwyn Hodgson, Kolbein Haga Foredrag: Kaj Ole Bøggild Festmiddag på Thinghuskroen. Konferencier: Arne Rodvelt Olsen Tidsbillede/foredrag v. Hans Erik Deckert Søndag den 13. august Festgudstjeneste i Vestervig kirke. Prædikant Jørgen Kjærgaard Organist: Ivar Mæland, Thisted drenge- mandskor Dirigent: Preben Nørgaard Christensen. Pris for koncert/kaffe/festmiddag kr. 350,-. Tilmelding sker til Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig, senest 1. maj. Tlf.: , mail: vestervig@kirkemusikskole.dk Kirkemusikskolen er behjælpelig med information om overnatning. 12

13 Interview med Peter Wang I dette nummer af skolebladet bringes et interview af komponist og journalist Evanthore Vestergaard, Kristeligt Dagblad med musikhistorikeren Peter Wang, Aalborg. Interviewet er oprindeligt bragt i Kristeligt Dagblad tirsdag d. 14. juni 2005 under overskriften Musik og religion hænger sammen. I interviewet berøres aktuelle temaer i kulturdebatten som konsensussamfundet og kanonbegrebet. Efter min mening kan den kanon simpelthen ikke laves, for den kræver et kulturelt konsensus-samfund, som ikke eksisterer længere, siger Peter Wang. - her henvises til den netop offentliggjorte kultur-kanon (red.). Interviewet er således en opfølgning af de samme temaer i artiklerne om den folkelige fællessangs kanon i Højskolesangbogen (Sangen har lysning I og Sangen har lysning II). I næste nummer af skolebladet kommer en opfølgning ved sognepræst Marianne Christiansen, Thisted. Peter Wang har siden 1973 været docent på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg i musikhistoriske og - teoretiske fag. Desuden virker PW lejlighedsvis som lærer og specialevejleder ved Aalborg Universitet og som foredragsholder i Folkeuniversitetet og på højskoler. Udover en lang række artikler om musikvidenskabelige, -teoretiske og - kulturelle emner har PW skrevet lærebogen "Elementær Funktionsharmonik", som anvendes på gymnasier, konservatorier og universiteter; dertil kommer et stort antal artikler i Gads Musikleksikon og Den Store Danske Encyklopædi. 13

14 Musik og religion hænger sammen Af journalist Evanthore Vestergaard, Kristeligt Dagblad Jeg tror ikke, der er musik i Paradiset. Musikken er den gave, Gud gav det fordrevne menneske efter syndefaldet som trøst for at skulle leve i en verden, splittet i tid og rum. Musikken ophæver denne splittethed og skaber dermed balance og harmoni. Det er der i Paradiset, og derfor er der ikke behov for musik! Denne mening om musik er Peter Wangs. Han er musikhistoriker, i over 30 år docent på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg og kendt for at mestre den gamle musikhistorie, men nok så meget for utraditionelle betragtningsmåder, overraskende synspunkter og undertiden chokerende konklusioner. Han beskæftiger sig med musik og dens sammenhæng med kulturpolitik og samfundsforhold, kirke og kristndom, opera, kanon og popmusik og forkynder sit budskab med en stoisk ro og overbevisende kraft. Måske fordi Wang forsøger at betragte forholdene "holistisk" og konsekvent. Tilbage til det toneløse Paradis. Peter Wang fortæller en gammel legende: - I oldtidens Kina var der en kejser som havde store problemer i sit rige - med krige, kriminalitet, moralsk fordærv osv. Han hidkaldte en af sine filosoffer, som trak sig tilbage et par måneder, hvorefter han præsenterede løsningen: skab orden i tonerne, så får du orden i menneskenes sjæle, og når du har orden i menneskenes sjæle, har du orden i riget. Og musikken handler netop om at skabe orden i tonerne; derfor er musik så vigtig, ja hellig en kunstart. Musikken har en særlig evne til at skabe en plastisk orden i tidens gang. Den kan skabe ro og balance i det enkelte menneske og dermed i samfundet. Man taler om en "Mozart-effekt", jeg er sikker på, at den ligger i det forhold. Og det er der behov for i det moderne samfund, som i sit evindelige materielle jag træder de åndelige værdier under fode. Jeg læste engang i en omtale af handelsskolerne, at "her koncentrerer vi os om det væsentlige"; det betød vist, at her var alt det åndelige fortrængt. For Peter Wang er der en tæt forbindelse mellem musikken og religionen, hvilket også understreges af den store rolle, musikken har spillet i Kristendommens historie. Kristendommen vil altid være den sejrende religion, fordi offeret på Golgatha er den ultimative empati: Mennesket kan ikke tilføres noget større end Jesu offer for menneskenes frelse. Derfor er Evangeliet den største af alle fortællinger.ved at tale direkte til vore følelser, har musikken har en formidabel kraft til at formidle Kristendommens empati: Dermed bliver den på en måde religionens søster. 14

15 - Interview med musikhistoriker Peter Wang - Hvor placerer du de tanker i min dagligdag? - Som jeg sagde før, lever vi i et fragmenteret samfund. Tænk på vor forvirrede hverdag. Du sidder måske på kontor 7 timer dagligt. Du sidder med en sag, så ringer telefonen og du får en anden, så kommer en kollega med en tredje, så bruger du tid og energi på at finde ind i den første igen osv.vi bliver simpelthen skøre i hovederne, som dagen går, fordi der skabes indre kaos i vort praktiske liv; det jeg sidst, vi talte sammen, kaldte vita activa. Derfor bruger mange mennesker musikken til at komme tilbage til det kontemplative liv, vita comtemplativa, siger Peter Wang. - Et skud Mozart eller Jodle Birge før aftensmaden? Jeg har altid sat Mozart meget højt. Hans vedvarende insisteren på skønhedens primat er nærmest revolutionerende, for vi lever i et samfund, der er parat til at ofre skønheden til fordel for økonomien. Ubetinget at hævde skønheden er en progressiv handling. Og skal man drage en politisk konsekvens af dette, så må den være, at den politiske kamp snarere handler om åndelighed overfor materialitet, end om kampen mellem højre-materialismen og venstre-materialismen, der blot kæmper om, hvor materien skal være. Den virkelige kamp ligger "vinkelret" på det, hvis jeg må bruge et grafisk billede. Du gik uden om Jodle Birge. - Rigtige venner kan ej købes for penge - det er da et stærkt, åndeligt udsagn, selvom det er banalt som en opera af Puccini, og det rummer vel lige så megen skønhed som Mozarts tryllefløjte. Jeg respekterer, at mange mennesker er til Jodle Birge og Kim Larsen, men jeg må indrømme, at der er kunstneriske udtryksmåder, der for mig efterhånden er så banaliserede, at de ikke siger mig noget; det er en ganske naturlig proces, som de fleste kender - saltet mister sin kraft. Og så findes der - igen - Store Fortællinger, som har opsamlet århundreders menneskelige og æstetiske koder i sig og som derfor måske kan blive en slags fællesnævnere for mennesker i det fragmenterede samfund. Hvis kunsten skal være en kulturel fællesnævner, bliver du nødt til at erkende, at nogle kunstneriske udtryk har en slags forrang frem for andre. Vi må acceptere, at der findes mennesker, der har ladet sig gennemsyre af de storslåede kunstværkers kraft, og det kan du ikke skrue tilbage. Du må ikke sætte fællesnævneren for lavt. Hvis du vil have en konsensus i kunstneriske anliggender, må du hæve niveauet i bunden. Der fører næppe nogen vej tilbage fra Bach til Britney. 15

16 Musik og religion hænger sammen - Smagsdommer? Ja, kald mig bare det. Jeg er sikker på at hvis man tog et gennemsnit af danske musikhistorikere, så kunne vi relativt hurtigt lave den kanon, Kulturministeren ønsker. Giv os nogle timer, så ville der komme hvid røg op af skorstenen. Men lad os se et problem: Jeg er temmelig sikker på, at de fleste af musikkens smagsdommere ville kræve, at Per Nørgård kommer med på listen, selvom størstedelen af befolkningen næppe kender hans musik. Omvendt er jeg ikke så sikker på, at Aqua ville komme med, selvom gruppen for få år siden var mega-populær og en verdenssucces. Efter min mening kan den kanon simpelthen ikke laves, for den kræver et kulturelt koncensus-samfund, som ikke eksisterer længere. Den bliver et gigantisk fupnummer, for Brian Mikkelsen kan ikke klinke skårene af noget, der er smadret en gang for alle. Det er muligvis tragisk, men sådan er det. I musikkens kanonudvalg bliver man simpelthen nødt til at indgå det ene kompromis efter det andet, for der må jo nødvendigvis være "noget for enhver smag" - ellers lever det ikke op til demokratiets spilleregler. Brian Mikkelsen har næppe tænkt på, at begrebet kanon hænger sammen med en kontinental-europæisk opfattelse af kunst som kulturel fællesnævner. Men samtidig bliver den borgerlige kulturpolitik i stadigt højere grad hægtet op på en angloamerikansk opfattelse af kunst som underholdningsvare; og her har man ingen kanon, men tværtimod "frit valg på alle hylder". - Men vi har dog stadigvæk en slags europæisk fællesnævner. - Har vi? Ved ED hvad det vil- vil det være et statsforbund eller en forbundsstat? Har ED nogle kulturelle fællesnævnere? Man kunne end ikke blive enige om at definere fællesskabet udfra Kristendommen! Og de klassiske kunstneriske fællesværdier, hvor er de egentlig i dag? Også de siver lige så stille. Men læg mærke til, at Japan og Kina har travlt med at kopiere og udleve den klassiske europæiske kultur, hvis værdier de åbenbart kan se, selvom de fleste europæere ikke kan. Og hvad med religionen? - Religionen overlever vel? - De fleste ved, at vi lever i et relativt sekulariseret samfund. - Man siger, kirken har stor søgning disse år - Ja, men efter min mening giver Fol- 16

17 - Interview med musikhistoriker Peter Wang kekirken ikke de svar, mennesket har brug for. Jeg er medlem af Folkekirken, men jeg kan ikke finde ud af, hvad den står for. I virkeligheden står den vel ikke for noget bestemt, og så er det vel et spørgsmål, om den overhovedet er en kirke? Burde den ikke give svar på de spørgsmål, vi søgende sjæle stiller? Og nogenlunde samme svar, uanset, hvem man spørger? Her har Folkekirken virkelig - i forhold til Den katolske Kirke - et troværdighedsproblem - Men hvor er så den store holistiske åbenbaring? Hvad siger det store overblik? - Det altafgørende er at genopdage, hvad middelaldermennesket udlevede som det kontemplative liv ved siden af det aktive liv. Altså at genopdage de åndelige dimensioner i menneskelivet, det være sig i religion eller dennes slægtning, kunst. Siden renaissancen har mennesket forskrevet sig entydigt til materielle fremskridt. Men vi "lever ikke afbrød alene" og naturligvis heller ikke af ånd alene. Et tilfredsstillende menneskeliv er forankret i en fornuftig balance mellem fysisk og åndeligt arbejde -vita activa og vita contemplativa. Det er en hellig alliance som ikke må brydes og her er vi så tilbage ved handelsskolens falske ambition om at koncentrere sig om det "væsentlige". - Jamen hvad gør vi? Vi kan vel ikke hente den menneskelige balance ud af den blå luft eller låne den i banken? - Nej, men man kunne jo, som den kinesiske vismand fortalte, begynde med at forsøge at skabe orden i sin egen sjæl; det må begynde med det enkelte menneske, som må genopdage livets åndelige dimension. Her kan Den Store Fortælling - Evangeliet, men også Musikkens store Mesterværker bidrage til at åbne sindet. Heldigvis er en væsentlig side af det moderne menneske den søgende sjæl. Hvis det er rigtigt, at den søgende skal finde, så er der måske en vej ud af miseren. Vel at mærke hvis man leder de rigtige steder, slutter Peter Wang. Interviewet er bragt i Kristeligt Dagblad Tirsdag d. 14. juni

18 Koncert og seminar i Vestervig Professor Jon Laukvik, Stuttgart juni 2006 Kurset er åbent for organister med kirkemusikalsk diplomeksamen eller præliminær organisteksamen. Med udgangspunkt i bl.a. de kortere stykker fra Max Regers opus 129 og fransk barokmusik, vil Jon Laukvik belyse centrale temaer som artikulation, musikalsk udtryk og forsiringspraksis. Laukvik har med udgangspunkt i sine erfaringer som udøver og underviser en speciel forudsætning for at vejlede den enkelte både med henblik på interpretation og orgelpædagogik. PROGRAM: Torsdag den 15. juni Orgelkoncert i Vestervig kirke Fredag den 16. juni Undervisning Lørdag den 17. juni Undervisning Ved tilmelding får deltagerne tilsendt litteraturliste og inviteres til selv at spille og blive undervist. Pris inkl. 2 overnatninger og måltider, kr ,-. Tillæg for enkeltværelse i alt kr. 300,-. Tilmelding sker til Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig, senest 1. maj. Tlf.: , mail: vestervig@kirkemusikskole.dk 18

19 Buxtehude-kursus i Struer Buxtehudeåret 2007 ( ) forberedes ved kursus i Buxtehudes orgelmusik i Struer Kirke ved professor Ulrik Spang-Hanssen, Århus. PROGRAM: Onsdag den 9. august Koncert ved Ulrik Spang-Hanssen, derefter natmad i menighedshuset. Torsdag den 10. august kursus frokost kursus middag Fredag den 11. august kursus frokost kursus lille koncert ved deltagerne. Kursets lærer, Ulrik Spang-Hanssen har indspillet samtlige Buxtehudes orgelværker på CD. Fra 2005 professor i orgel ved Det Jyske Musikkonservatorium. Praktiske oplysninger: Kurset er internationalt. Bl. a. deltager et hold italienske orgelstuderende fra L. Cherubinikonservatoriet i Firenze. Overnatningsmuligheder: Struer Grand Hotel, tlf Enkeltvær. 700 kr. - dobb. vær. 950 kr. pr. nat Struer Vandrerhjem, tlf Enkeltvær. 200 kr. - dobb. vær. 300 kr. pr. nat Man bedes selv sørge for eventuel reservation af værelser. Kursusafgifter: Aktive deltagere kr Passive deltagere kr. 700 Tilmelding senest 30. juni 2006 til: Struer kirke, Kirkegade 42, 7600 Struer - Tlf Mail: lbch@km.dk 19

20 20 Forspillet

21 - forspillet 21

22 Forspilssamlinger fra Klaus Lyngbye Af Ivar Mæland At Klaus Lyngbye allerede er en af Danmarks mest spillede kirkemusikkomponister, er hævet over enhver tvivl. Alene hans tidligere komplette forspilssamlinger sørger for det. Ved fremkomsten af den nye koralbog dukkede der naturligvis også forspilsløse melodier op. Dette problem har Klaus Lyngbye nu på rekordtid rådet bod på. Den meget komplekse koralbogssituation kræver en ditto løsning. Her findes foreløbigt to publikationer, en forspilssamling til dyb udgave fra Kroghs forlag og en samling baseret på Edition Wilhelm Hansens tillæg til koralbogen. Senere kommer en udgave baseret på den ordinære udgave fra Krogh, Som i tidligere samlinger kan man konstatere at komponisten er i stand til at levere varen i form af meget anvendelige forspil med en jævn og overkommelig vanskelighedsgrad. Ordet rutineret falder nemt på tungen og skal ikke forstås negativt. Komponisten har en sikker smag og forfalder ikke til banaliteter. Når man besidder den nævnte færdighed, kan man selvfølgeligt få den tanke at komponisten gerne kunne have profiteret på at have noget mere modstand i stoffet, men det skal ikke forhindre at samlingen anbefales på det varmeste. Denne gang er trykket ikke baseret på komponistens let læselige håndskrift, men et eller andet rimeligt læseligt nodeskriveprogram fra familien Flintstones softwareafdeling. Forspilssamlingerne udgives på komponistens eget forlag: Musikforlaget Ecclesia Hegnsvej 9, 2850 Nærum Tlf.: eccbye@get2net.dk 22

23 Inspirationsdag for kirkesangere - 1. april Den salme kender vi alle, sagde degnen - han var ene i kirken! De tider, hvor degnen nærmest som en selvfølge var kirkesanger eller organist i sognet, er for længst forbi. Det er nu blevet et job at være såvel kirkesanger som organist. Og det er vigtigt at rekruttere og inspirere nye til at udføre dette hverv. Som et nyt tiltag tilbyder Vestervig Kirkemusikskole et endagskursus, der henvender sig til såvel nye som allerede fungerende kirkesangere samt alle, der har interesse for at vide mere om det at være kirkesanger. På kursusdagen behandles følgende emner: gudstjenestelære taleteknik det at optræde i kirkerummet i en liturgisk sammenhæng gudstjenestens liturgiske forløb det at lede menigheden i sang og bøn tips og redskaber til indlæring af nye salmer Program med tilmeldelsesblanket kan rekvireres på Kirkemusikskolens kontor eller hentes fra skolens hjemmeside ( Tilmelding senest 15. marts. 23

24 24 Kirkesangerkursus

25 Referat fra arrangementer i DSR Fødselsdagsfest i anledning af 250-året for Mozarts fødsel Århus Afdelingsråd inviterede til fødselsdagsfest i Risskov Sognegård fredag den 27. januar 2006 i forbindelse med genaralforsamlingen og valg til nyt afdelingsråd. Det blev en rigtig festlig aften med mange gode indslag. Vi sang bl.a. Mozarts komposition Kom maj, du søde milde og lyttede til Atitaya Sangklang Nielsens smukke stemme. Hun sang to arier fra Figaros bryllup. Alexander Benckendorff spillede 2. satsen af klaverkoncert nr. 23 i A-dur, på flyglet. Det var en meget flot fremførelse (uden noder!). Klaus Kristensen holdt en halv times meget inspirerende foredrag om W.A. Mozarts liv og levned. Der var mange sjove pointer, og Klaus behøvede intet manuskript, da han kunne hele foredraget udenad. Alle geografiske steder og årstal blev leveret med en fantastisk hukommelse og præcision til stor berigelse for os andre, som desværre snart har glemt alle de gode detaljer, Klaus kom ind på. Der var udstilling af artikler om Mozart, samt Cd er, fødselsdagsflag m.v. Til kaffen fik vi selvfølgelig mozartkager og kugler. Desuden boller med smør. En særlig flot chokoladekage med billede af Mozart var bestilt i dagens anledning. Det blev et meget veldækket fødselsdagsbord á la Salzburger Konditorei. Senere lyttede vi til Mozarts Fantasi i F-mol, som Klaus spillede for os på orgelet i Risskov kirke. En meget flot komposition og ligeledes fremførelse. Vi sluttede aftenen af med en fællessalme af Weyse: Til vor lille gerning ud og forblev derved i klassikken. Mange hilsener Vita Olesen, Henriette Schaumburg-Müller og Jette Berg Poulsen, Århus afd. Den mentale side Foredrag og samtale v/ lektor Poul Lindhardt i Langenæs kirke, tirsdag d. 11. okt Foredraget omhandlede mest læsestudier og eksamen men mekanismerne omkring nervøsitet og præstationsangst kan overføres til andre studier. Eksamenen er en her og nu præstation ikke et lotteri - den skal afspejle dagligdagen. Eksaminanden må derfor i dagligdagen træne sig i at præstere noget overfor andre mennesker for derved at vænne sig til eksamenssituationen. 25

26 Eksamen - den varme kartoffel Indlæring og lagring kan være en lang proces, hvor indlæringen foregår efter en produktionskurve. Ved daglig træning hæver eksaminanden sig skridt for skridt op over niveauet for eksamenskravene. Undervejs gælder det om hele tiden at holde det indlærte ved lige gennem stadig repetition. I læsestudier skal man nå til et fagligt niveau, hvor man er i stand til at føre en faglig samtale. Der må fortløbende foregå en træning i at fremstille en sag. Gennem den faglige dialog lærer man af hinanden. I det daglige arbejde, er det lærerens opgave gennem undervisning og samtale at lede eleven på rette spor, men eleven bærer selv ansvaret for det daglige arbejde Ved grundig forberedelse kan man selv styre eksamensforløbet. Man kan mentalt forberede sig til eksamenssituationen ved i god tid at undersøge hvem der sidder med ved eksamen og hvor den skal foregå. Man kan evt. overvære en andens eksamen, naturligvis med tilladelse fra eksaminanden. Det er vigtigt at gå til eksamen med indstillingen: Jeg gør det så godt jeg kan. I eksamensforberedelsen er det vigtigt at man sætter nogle tidsmæssige rammer og laver en plan over hvad, der skal nås. Læsning må foregå på den rigtige måde, afsnit for afsnit og tag notater. Vigtigst af alt er det: at diskutere det læste med andre evt. i studiegrupper for derved at få nye synsvinkler. I det hele taget er det en god idé at færdes i studiemiljøet og opsøge konstruktiv kritik, derved bearbejder man sin præstationsangst og nervøsitet. Man må søge at opnå en sådan kontrol over nervøsiteten, at man kan fungere i eksamenssituationen. I eksamenssituationen må man ikke blive overrasket over at censor gør notater det er hans pligt at kunne dokumentere eksaminationen i tilfælde af evt. efterfølgende klager. Nervøsitet er helt normalt og både lærer og censor er vant til at tackle den situation, når den opstår. Tal med lærer og censor om nervøsiteten, de vil helt sikkert være forstående og forsøge at få dig til at yde det bedste. Husk eksaminationstiden er den samme for alle og den er således at alle skulle have mulighed for at nå de stillede opgaver. Referat ved Jette Larsen, BAO 2, Vestervig 26

27 Kalender Møde i Vestervig Kirkemusikskoles bestyrelse Orienteringsaften for nye ansøgere i Århus-afdelingen Orienteringsaften for nye ansøgere i Vendsyssel-afdelingen Orienteringsaften for nye ansøgere i Vestervig-afdelingen Orienteringsaften for nye ansøgere i Hobro-afdelingen Inspirationsdag for kirkesangere Påskeferie Kirkesangerkursus i Vestervig Uge 22 Optagelsesprøver Elevkoncert i Vendsyssel-afdelingen, Tårs kirke Øvedag i Risskov Kirke mhp. Jubilæumskoncerten Jubilæumskoncert i Århus Seminar v/jon Laukvik i Vestervig Sommerferie Jubilæumskoncert (Finn Viderø) i Vestervig kirke Festgudstjeneste i Vestervig kirke Stort lærermøde Salmetræf i Herning med salmedigter Svein Ellingsen OBS! Husk at notere datoerne i jeres kalendere! 27

28 Div. rabatmuligheder ved køb af noder Bestilling/køb af noder Kirkemusiklærere og studerende kan opnå 10 % rabat ved nodekøb hos: DANMUSIK, Vognmagergade 7, 1120 København K (Tlf ) DanMus, (Tlf ) danmus@danmus.dk NODECENTRUM (Tlf ) jatak@noder.nu ÅRHUS MUSIK, Ryesgade 16, 8000 Århus C (Tlf ) Læreren/den studerende gør selv opmærksom på at man er tilknyttet Vestervig Kirkemusikskole. Vi gør også opmærksom på, at Viggo Madsens Boghandel, Bispensgade 10, 9000 Aalborg (Tlf ) sælger meget billige urtextudgaver af klavernoder (Bach, Beethoven, Mozart m.v.). Folkeskolens Musiklæreforening giver 20 % rabat til studerende på egne udgivelser derudover findes en række fordelagtige abonnementsordninger samt rabatmuligheder på udgivelser for kor. Folkeskolens Musiklærerforening, Gudenåvej 162, 7400 Herning, tlf fax Klavernoder 10 % rabat Klaverstemmer, Finn Møller, Vesterbro 58, 9000 Aalborg, tlf Leje af klaver Vi gør også opmærksom på at klaverfirmaet Juhl-Sørensen tilbyder leje af klaver med forkøbsret sådan at de første 12 måneders leje kan fratrækkes ved senere køb. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: JUHL-SØRENSEN, FLYGEL - PIANO SERVICE A/S, Vester Alle 4, 8000 Århus C. Tlf , Fax , eller hjemmeside 28

29 De Studerendes Råd - DSR VESTERVIG Ingrid Johannessen, XFO 4 Møllevang Thisted Tlf i.johannessen@privat.dk AARHUS Anne Dorte Birk, XFO 3 Rådhusbakken 47, Tirstrup 8400 Ebeltoft Tlf anne_dorte@postkasse.com VENDSYSSEL Carsten Ullits Sørensen, PO 2 Lyøgade 14, 3. th Aalborg Tlf carstenullits@stofanet.dk HOBRO Anette Nørgaard, PO 3,I Vibevej 13, 8850 Bjerringbro Tlf Lærerrådet Forretningsudvalget er valgt 27. maj 2005 og konstitueret med Dorte A. Tilma som formand og Inger Johanne Jensen som sekretær. Formanden er samtidigt lærernes repræsentant i kirkemusikskolens bestyrelse. Udvalget har følgende sammensætning: Pia Fog (valgt) Bo Ansgar Mesa Y Santiago (valgt) Karen Stranddorf (valgt) Inger Johanne Jensen (fra administrationen) Ivar Mæland (fra administrationen) Dorte A. Tilma (valgt) Suppleanter: Vibeke Skagbo (valgt) Kristian Giver (valgt) 29

30 Skolens lærere Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Peter Sloth Andersen Bavnevangen 3, 9210 Aalborg SØ Ingegerd Bogh Fårdalvej 3, Velds, 8830 Tjele Kaja Christensen Rytterholtsvej 14,Svejbæk, 8600 Silkeborg Preben N. Christensen Hyldevej 20, 7700 Thisted Janos Ferenczi Gyvelbakken 12, 8520 Lystrup Pia Fog Lindholmsvej 23, 9400 Nørresundby Anders Gaden Almindingen 18, 8210 Århus V Kristian Giver Skt. Pauls G. 24, st Århus C Jacob H. Græsholt Strandvej 29, 9500 Hobro Jørgen Harritsø Hans Hedtoftsvej 6, 9210 Aalborg SØ Erik Haumann Merianvej 30, 8240 Risskov Inger Johanne Jensen Sigvej 6, Nr. Vorupør, 7700 Thisted Michael Østergaard Jensen Jegstrupvænget 587, 8310 Tranbjerg J Steffen Jungild Vibevej 13, 8850 Bjerringbro Jørgen Kjærgaard Præstegårdsvej 8, 7770 Vestervig Lise-Lotte Kristensen Jernbanegade 10 E, 1.th Hjørring Britta Kvist Fuglesangsallé 102, 8210 Århus V Jane Lauridsen Gyden 8, 6000 Kolding Bo Ansgar Mesa Y Santiago Tordenskjoldsg. 59, 5.tv., 8200 Århus N Berit Pihl Mogensen Otto Sverdrupsvej 6, 8200 Århus N Ivar Mæland Trankærvej 1, 7770 Vestervig Henning Nielsen Hulgaden 1, Hyllested, 8400 Ebeltoft Niels Bitsch Nielsen Majsvænget 19, 7500 Holstebro Claus Pedersen Tornskadevej 28, 8210 Århus V Helge Morre Pedersen Donstedvej 82, 9330 Dronninglund Karl Alfred Petersen Skolegade 2, Ravnkilde, 9610 Nørager Michael Pilgaard Hjulmagervej 35, 9300 Sæby Christian Præstholm Bjarkesvej 11, 8900 Randers Søren Rasmussen Liljevej 5, 9870 Sindal Vibeke Skagbo Svanelundsvej 32, 9800 Hjørring Per Skriver Elgårdsminde 30, Søften, 8382 Hinnerup Karen Stranddorf Nordvestpassagen 7 B, 8200 Århus N Hanne Sørensen Heimdalsvej 41, 9800 Hjørring Maren Marie Tange Tornskadevej 28, 8210 Århus V Erling A. Thomsen Algade 35 A, 2.th Aalborg Dorte A. Tilma P.S. Krøyers Vej 4, 8270 Højbjerg Asger Troelsen Bøgeskov Høvej 79, 8260 Viby J Peter Ubbesen Kielgastvej Skive Mikael Ustrup Digtervænget 55, 9550 Mariager 30

31 Bestyrelse og administration KIRKEMUSIKSKOLENS BESTYRELSE Biskop Søren Lodberg Hvas, formand, udp. af kirkeministeren Stiftskontorchef Bodil Abildgaard, næstformand, udp. af kirkeministeren Organist Lars Colding Wolf, udp. af musikkonservatorierne Organist Eva-Marie Olesen, udp. af Dansk Organist og Kantor Samfund Organist Inger Marie Jakobsen, udp. af Foreningen af Præl. Organister Kirkesanger Margit Anderson, udp. af Dansk Kirkemusiker Forening Gårdejer Frede Hansen, udp. af Landsforeningen af Menighedsråd Menighedsrådsmedl. Jørgen Kjærgaard, udp. af kirkeministeren Repr. for kommunalbest. Ketty Sørensen, udp. af kirkeministeren Kirkemusikskolelærer Dorte Tilma, udp. af lærerrådet Studerende Ingrid Johannessen, udp. af De stud. Råd VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLES ADMINISTRATION Telefon Telefontid mand. - fred & Rektor: Ivar Mæland (ivar@kirkemusikskole.dk) Souschef: Inger Johanne Jensen (ingerjohanne@kirkemusikskole.dk) Daglig kontorledelse/økonomi: Lene Munksgaard (lene@kirkemusikskole.dk) Assistent: Gitte Nielsen (gitte@kirkemusikskole.dk) 31

32 VESTERVIG KIRKEMUSIKSKOLE 32 Skindbjerg Høje Vestervig Telefon: Fax: vestervig@kirkemusikskole.dk Telefontid Man. fre & Besøg hjemmesiden www. kirkemusikskole.dk/ vestervig Nyt navn Hvad skal bladet hedde? PRINCIPALEN Forslaget er indsendt af: Ulrika Lund Kjær, Tranbjerg Brug ventetid og mellemtimer til at hente inspiration på skolens bibliotek. Mulighed for lytning af cd-indspilninger på skolens bibliotek På kirkemusikskolens afdeling i Vestervig råder man nu over en større samling af orgelværker, solosang, korsang og anden klassisk instrumentalmusik på CD. Til biblioteket er der indkøbt et musikanlæg for de gavebeløb, skolen modtog i forbindelse med 25-års jubilæet i april Også skolens nodebibliotek er efterhånden ved at være vedudstyret med mange gode samlinger indenfor alle de gængse genrer, der benyttes i skolens undervisning. Det kan bl.a. nævnes at skolen råder over en større nodesamling med samtlige Bachs værker. Hvad er principalen? Principalen er er åben labialstemme med en ret bred mensur og en klar, ofte lidt skarp fløjteagtig klangfarve. Benævnelsen hentyder oprindelig til principalpibernes placering forrest på vindladen i orglets facade. Principalerne er blevet betragtet som orglets vigtigste stemmegruppe. (Gad, 1976) Det er også bladets rolle - at være stillet foran, for at informere om skolens liv og aktivitet. Forhåbentlig foregår informationen med en bredmensureret klar røst - om end kontroversielle synspunkter undertiden kan tolkes som en skarp fløjteagtig klangfarve.