Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt. Bilag 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt. Bilag 3"

Transkript

1 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Bilag 3 Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Destination Lillebælt

2 1 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Indhold Forord... 4 Status- og potentialebeskrivelse for Naturpark Lillebælt... 5 Etablering af Naturpark Lillebælt... 7 Tværkommunal naturmedarbejder til udvikling af naturpark mv Natur... 7 Afgræsning på Skamlingsbanken... 7 Afgræsning Solkær Enge... 7 Restaurering af Kokær bæk restaurering og græsningsprojekt... 7 Restaurering af Surmose Bæk... 8 Græsningsprojekt ved øvre Kokær Bæk... 8 Vådområdeprojekt ved Hejls Bæk... 8 Vådområdeprojekt ved Kær Mølle Å... 9 Faunapassage ved Aller Mølle (forundersøgelse)... 9 Undersøgelse af mulighed for stenrev i Koldingfjord/Lillebælt... 9 Vandrefalkkasser i Fredericia Information om ynglende ørne Afgræsning ved Gudsø Vig Driftsplan for Trelde Næs Fuglevenlig drift af enge ved Studsdal vig Undersøgelse af fuglelivet i Lillebælt Etablere forstyrrelsesfrie øer til terner Etablere ørnerede i Lillbælt Afgræsning af Røjle mose Afgræsning Røjle Klint Afgræsning "Sudden" på Hindsgavl-halvøen Afgræsning af strandeng og drift af fugletårn, Føns Vang Nyplantning af skov på Hindsgavl-halvøen Nyplantning på sletten i Dyrehaven på Hindsgavl-halvøen Klimaprojekt Vandløbsrestaurering og - regulering af Hybæk og Hygind Bæk Brende Å - vandløbsrestaurering Natura 2000-plan - hegning og rydning (6 områder)... 14

3 2 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Tilskudspulje til private projekter Overvågningsplan for naturområder og arter Undersøgelse af mulighed for udvikling af tværkommunale plejeplaner Grønne partnerskaber med fokus på forbedring af natur Naturforbedrende frivillighedsarbejde Kulturarv Udviklingsplan for Skamlingsbanken Pleje af fortidsminder Identificering og synliggørelse af kulturhistoriske marine fund Plan for bevarelse af fiskeriets historie Sammenkædning af kulturhistorisk arv Frivilligt arbejde med pleje af kulturarv og tilknyttede rekreative arealer Formidling Skoleprojekt ved Binderup Mølle å Naturformidlingsaktivitet: Se Lillebælts Indhold Naturstier med QR-koder og film Havørred Fyn Skiltning Udstilling i Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl Ansættelse af Naturvejleder i Middelfart Kommune: Formidlingscenter/grejbank på Trelde Næs Markedsføring og synliggørelse af Naturpark Lillebælt GIS-baseret oplevelsesdatabase med webbaseret oplevelseskort Udvikling af tryksager om Naturpark Lillebælt Friluftsliv Etablering af sti rundt om Hejls Nor Undersøge mulighed for trækfærge/bro over Eltangvig Modernisering af Øster strand Formidlingscenter/grejbank på Trelde Næs Udvikling og drift af Naturparken Hindsgavl Dyrehave: Friluftsliv ved Røjle Klint: Forbedring af forhold for marine friluftsaktiviteter Samarbejdsmuligheder med friluftsorg Dialog om sundhedsfremmende projekter Adgangsforhold for bevægelseshæmmede og andre med nedsatte funktioner til rekreative områder og

4 3 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt stier kortlægges Turisme Natursti ved Trelde Næs Kajakhotel og pavillon Bridgewalking Udvikling, synliggørelse og formidling af friluftsaktiviteter og naturoplevelser til turister Temapartnerskaber med fokus på udvikling og synliggørelse af natur- og friluftsoplevelser Erhverv Erhvervsudvikling Undersøge mulighed for naturparkmærkning for virksomheder Naturparksponsor/partnerskaber med virksomheder Inddragelse af erhverv i udvikling af friluftsaktiviteter samt rute- og stisystemer Samarbejde med fiskerierhverv om skånsomt fiskeri Samarbejde med landbrug om udvikling af oplevelsesmuligheder... 27

5 4 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Forord Naturpark Lilebælt søger om at blive optaget som pilotpark i Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker, og som et led i dette er denne projektbeskrivelse udarbejdet til at give et indblik i de aktiviteter, som er planlagt til at forløbe gennem pilotparkperioden på 5 år. Der har været flere tilløb til at etablere Naturpark Lillebælt siden 90 erne, men det er først nu, at naturparken bliver en realitet. Derfor er Naturpark Lillebælt også i en opstartsfase, hvilket mange af aktiviteterne i naturparken gennem de næste år er præget af. Naturpark Lillebælt skal i første omgang sammen med Kolding, Fredericia og Middelfart Kommuner, Destination Lillebælt og deres partere, erhvervet, frivillige, organisationer og lokale borgere til at opbygge Naturpark Lillebælts identitet. Selvom Naturpark Lillebælt på mange områder er helt ny, så sker der allerede rigtig meget i naturparken, hvilket afspejler sig gennem flere af aktiviteterne i Naturpark Lillebælt og i denne projektbeskrivelse af aktiviteterne. Flere af naturområderne plejes og beskyttes, der er rige muligheder for at dyrke friluftsaktiviteter og få enestående naturoplevelser, og der er igangsat en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i Lillebælt. Der er dog stadig meget at gøre endnu, hvilket bliver Naturpark Lillebælts opgave gennem de næste mange generationer. Strukturen i denne projektbeskrivelse er opbygget efter strukturen i Friluftsrådets skabelon til Naturparkplanerne medkategorierne natur, kulturarv, formidling, friluftsliv, turisme og erhverv. Da projekterne og aktiviteterne i Naturpark Lillebælt spænder bredt, dækker de derfor over flere og ofte alle kategorierne på en gang. Derfor må inddelingen ikke opfattes som om, at projekterne er ensporet, og gennem flere af beskrivelserne vil helhederne også komme til udtryk. Projektbeskrivelsen suppleres af procesbeskrivelsen, borgerinddragelsesplanen og projektbeskrivelsen til Nordea-fonden, som også belyser flere aktiviteter og projekter i Naturpark Lillebælt. Procesplanen beskriver de aktiviteter, der gennemføres i pilotparkperioden, for at leve op til alle ti kriterier i Danske Naturparker, således Naturpark Lillebælt kan blive en certificeret naturpark. Projektbeskrivelsen til Nordea-fonden beskriver flere aktiviteter, der bliver igangsat for at løfte formidlingen i Naturpark Lillebælt til et nyt niveau. Borgerinddragelsesplanen beskriver, hvordan Naturpark Lillebælt vil gribe inddragelsen an i etablerings- og driftsfasen, hvilket også kort uddybes i denne projektbeskrivelse under flere af de konkrete aktiviteter. I aktivitetsskemaet i bilag 1 er der givet et overblik over alle aktiviteter og projekter i Naturpark Lillebælt Der vil løbende blive udviklet og inddraget flere projekter og aktiviteter i Naturpark Lillebælt, og aktiviteterne i ansøgningen er derfor blot et udpluk af det, der vil ske i Naturpark Lillebælt gennem de næste 5 år, såfremt Naturpark Lillebælt bliver optaget i Danske Naturparker som en pilotpark. Flere aktiviteter i Naturpark Lillebælt er endnu ikke budgetteret, da de består af undersøgelser af udviklingsmuligheder, afdækning af samarbejdsmuligheder o. lign. Derfor fremgår aktiviteterne ikke af finansieringsplanen eller budgettet, da der endnu ikke er tilknyttet konkrete aktiviteter, der f.eks. udmunder i et konkret produkt. Når samarbejds- og udviklingsmulighederne er afdækket og udmunder i konkrete aktiviteter, vil der blive udarbejdet et budget og finansieringsplan til de konkrete aktiviteter. Nærmere oplysninger herom fremsendes gerne efter anmodning.

6 5 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Status- og potentialebeskrivelse for Naturpark Lillebælt Dette afsnit beskriver den nuværende status i Naturpark Lillebælt og beskriver potentialerne for udvikling. Naturpark Lillebælt rummer en rig og unik marin og landskabelig natur, hvilket udløser helt særlige beskyttelsesbehov. Eftersom den marine natur ligger skjult under havoverfladen, bliver naturen her ikke i samme grad beskyttet som naturen på land, og der ligger herfor et stort beskyttelsespotentiale, som Naturpark Lillebælt vil være med til at sætte fokus på. Samtidig vil Naturpark Lillebælt og dens samarbejdspartnere igangsætte initiativer til at beskytte og forbedre Lillebælt, bl.a. ved at undersøge mulighederne for at etablere stenrev, som skal øge naturkvaliteten og biodiversiteten. Samtidig er der igangsat flere projekter, der skal bidrage til en bedre vandkvalitet i Lillebælt til gavn for den marine natur og arterne. Naturen på land indeholder helt særlige beskyttede naturområder med sjældne og truede arter eller med en fantastisk udsigt, som ofte anvendes til rekreative forhold. Naturområderne har dog behov for kontinuerlig pleje, hvis arternes eksistens på naturområderne skal bevares og sikres fremgang. Ligeledes vil flere af naturarealerne være udsat for tilgroning, hvis ikke de allerede er tilgroet i en eller anden grad, og det kan resultere i at de rekreative muligheder reduceres kraftigt. Hvis den kontinuerlige pleje igangsættes og fastholdes, giver det derimod mulighed for at skabe nogle helt fantastiske lokaliteter med en særlig flora, fauna og nogle steder fungi og dermed altså en højere biodiversitet - hvilket Naturpark Lillebælt vil arbejde for. For at kunne måle fremgangen og tilpasse plejen bedst muligt til naturforholdene udarbejder Naturpark Lillebælt bl.a. en overvågningsplan, som skal sætte fokus på overvågning af naturkvaliteten på lokaliteter, der plejes. I Lillebælt-området er også mange af borgere og organisationer interesserede i at værne om naturen, og der ligger derfor et stort potentiale i at anvende ressourcerne blandt disse til frivilligt arbejde. Naturpark Lillebælt vil derfor motivere flere til at udføre naturforbedrende frivillighedsarbejde. Naturen er fyldt med minder fra vores kulturhistorie hvordan vi levede, hvordan vi ærede vores afdøde og hvordan kæmpede for vores land. Særligt de historiske krige afspejles i vores landskab. Som en vigtig del heraf syner Skamlingsbanken om vigtige træk i Danmarks historie, om hvordan danskerne på forskellig vis kæmpede for deres land og deres sprog. Der et stort potentiale i at få vist og formidlet Skamlingsbanken som det vigtige sted, det engang var, og derfor er der sat et større udviklingsprojekt i gang for at fremhæve Skamlingsbanken og dens historie, som det vigtige samlingssted det var og er i dag. Langs kysten på både Fynssiden og Jyllandssiden er der et sammenhængende net af forsvarsværker fra de tidligere krige, herunder krigene mod svenskerne, tyskerne og englænderne. Forsvarsværkerne som bl.a. består af skanser og voldsteder er i dag ikke fremhævet i særlig grad, og mange kender ikke til de landskabelige fortidsminder. Der ligger derfor et arbejde i at få synliggjort og formidlet historierne, mindesmærkerne og levnene derfra til glæde for borgere og turister, og samtidig vil en øget synlighed og opmærksomhed også være med til at beskytte og bevare vores historier om vores forfædre, der levede og kæmpede for deres land. En af de mere fremhævede historier i Naturpark Lillebælt er historien om Fredericia som fæstningsby og den første by med religionsfrihed. Hele historien afspejler sig gennem store dele af hele Fredericia og Fredericia Bymuseum og Fredericia Kommune gør et stor arbejde for at formidle og synliggøre historien. Bl.a. gøres et stort arbejde for at vedligeholde voldanlægget, der er et af de mest velbevarede i Nordeuropa. Ud over den store kulturarv, der vidner om en krigspræget historie, er der også flere levn fra tidligere og mere primitive tider. Flere steder i landskabet findes flere tusinde år gamle gravmonumenter i form af gravhøje fra bl.a. bronzealderen. Gravhøjene fremstår i dag i forskellig stand, men særligt ved Håre Bjerge på den fynske side i Naturpark Lillebælt er der flere tætliggende velbevarede gravhøje. Gravhøjene har indtil for nylig været udsat for kraftig tilgroning, men er nu blevet synliggjort ved fældning af træer, og der er

7 6 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt etableret afgræsning med får, og de kommer nu atter igen til deres ret som store prægtige monumenter. Andre steder i Naturpark Lillebælt er fortidsminderne fortsat skjulte, hvilket øger faren for, at der sker utilsigtede skader på fortidsminderne. Samtidig er historien omkring monumenterne ikke formidlet til borgere og besøgende, så der ligger fortsat et stort formidlingspotentiale. Den marine kulturarv er ikke synliggjort eller formidlet i samme omfang som den landskabelige kulturarv, og potentialet for at vedligeholde, synliggøre og formidle den marine historie er derfor også et område, som Naturpark Lillebælt vil favne. Derfor igangsættes der en identificeringsproces, hvor der dannes overblik over den marine kulturhistorie og den tilknyttede naturarv. Herefter undersøges hvilke tiltag, der skal sættes i gang for at beskytte, synliggøre og formidle den marine kulturarv. Generelt i Naturpark Lillebælt er der fra flere sider fokus på at formidle om vores fantastiske natur, geologi, kulturarv og så mange andre fascinerende ting. Både på frivilligt basis og kommunerne afholder flere formidlingsture i Naturpark Lillebælt for borgere, institutioner mv. Derfor er der blandt andet også flere formidlingssteder med naturskoler, museer, naturcentre osv., men der er stadig en essentiel som på mange områder formidles i meget lille grad - Lillebælt. Hele den marine del er for mange borgere i Lillebæltområdet et helt ukendt territorium, og de ved ikke, hvad der egentlig er af enestående liv under Lillebælt overflade bl.a. med verdens største koncentration af marsvin, flere sæler, særlige fisk og underjordiske huler. Her ligger et stort potentiale i at få formidlet til både turister og borgere, om de helt specielle forhold der gør sig gældende i Lillebælt, og som skaber en unik natur med specielle, og for mange mennesker, sjove fisk, svampe og planter. Naturpark Lillebælt vil ved hjælp af formidlingsprojektet med Marsvineruten hæve formidlingen af det ved, på og under havet op på et helt nyt niveau. Naturpark Lillebælt vil desuden gennem det nyetablerede naturformidlingsteam og andre arbejdsgrupper koordinere og udvikle naturformidlingen i Naturpark Lillebælt, således den store viden om den fantastiske marine og landskabelige natur og om kulturarven gøres tilgængelig, interessant og inspirerende for borgere, besøgende og turister. Samtidig vil formidlingen og synliggørelsen også være et led i at beskytte naturen og kulturarven med inspiration fra andre naturparkers erfaringer med visitor management.

8 7 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Etablering af Naturpark Lillebælt Tværkommunal naturmedarbejder til udvikling af naturpark mv. Fredericia, Middelfart og Kolding kommuner har i april 2013 sammen ansat en tværkommunal naturmedarbejder som et led i at udvikle Destination Lillebælt. Naturmedarbejderen er med til at sikre, at Destination Lillebælt har kompetencerne til at løfte mere naturprægede opgaver, der vil være i forbindelse med destinationsprojektet. Naturmedarbejderens rolle er at være koordinator mellem de tre kommuner inden for natur- og friluftsprojekter og arbejde med til at opbygge og realisere Naturpark Lillebælt. Naturmedarbejderen skal blandt andet være med til at igangsætte en række projekter og aktiviteter, som forbedrer og beskytter natur- og kulturkvaliteterne i Naturpark Lillebælt, og som samtidig skaber et større potentiale for friluftsaktiviteter. Den tværkommunale naturmedarbejder er administrativ ansvarlig for Naturpark Lillebælt og vil være tovholder på driften og projekterne i Naturpark Lillebælt. I første omgang er naturmedarbejderen ansat i en projektstilling frem til udgangen af 2014, men der er mulighed for forlængelse, hvis finansieringen findes. I øjeblikket finansierer Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner hver 1/3 af lønnen til naturmedarbejderen. Natur Afgræsning på Skamlingsbanken Afgræsning på Skamlingsbanken er en fortløbende driftsopgave. Skamlingsbanken ligger i et kuperet terræn med stor variation i naturtyper og med mange artsrige lokaliteter. Særligt vigtige er områdets overdrev som er særlig artrige og her vokser blandt andet store bestande af flere arter, der her har sin eneste forekomst i Kolding Kommune. Her findes også flere sjældne insekter, der er knyttet til variationen mellem blomsterrige overdrev, enge, kær og de fugtige krat- og skovklædte bækkløfter. Med det formål at forbedre den botaniske værdi og øge biodiversiteten ved Skamlingsbanken blev der i 2007 udarbejdet plejeplaner for Skamlingsbankens naturlokaliteter omfattende afgræsning af overdrev og enge ved Skamlingsbanken. Omfanget af lokaliteter med afgræsning er siden løbende blevet udvidet, og der er i perioden planer om at iværksætte afgræsning på flere lokaliteter. Afgræsning Solkær Enge Med det formål at forbedre den botanisk værdi af en strandeng ved Solkær Enge er der igangsat et forsøgsprojekt til bekæmpelse af rynket rose. Strandengen var frem til 2012 tilgroet med rynket rose, der helt havde fortrængt den oprindelige strandengsvegetation. Forsøget omfatter slåning af rynket rose og efterfølgende afgræsning med får. Projektet gennemføres i samarbejde mellem lodsejer og afgræsser. Projektet startede i 2012, græsningen sker fortløbende indtil rynket rose er effektivt bekæmpet. Restaurering af Kokær bæk restaurering og græsningsprojekt I et samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Herreds Landbrugsforening og lodsejeren genslynges en

9 8 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt delstrækning af Kokær Bæk. Projektet gennemføres i Ved genslyngningen føres Kokær Bæk tilbage i sit oprindelige løb gennem et lavtliggende engareal. Projektet består i gravning af ca. 320 meter nyt slynget vandløb i stedet for den nuværende 160 meter regulerede vandløbsstrækning. Det nye vandløb udformes med et varieret forløb tilpasset terrænforholdene. Der udlægges gydegrus og skjulesten i det nye vandløb. For at opnå en sammenhængende afgræsning af engområderne etableres der i forbindelse med omlægningen af vandløbet op til to kreaturovergange i form af vadesteder (stenbefæstet vandløbsstrækning) eller broer. Restaurering af Surmose Bæk I samarbejde mellem Kolding Kommune og lodsejere udlægges gydegrus og skjulesten på en strækning af Surmose Bæk med det formål at forbedre vækstbetingelserne for vandløbets smådyr og fisk. Projektet gennemføres i Græsningsprojekt ved øvre Kokær Bæk Samtidigt ved restaureringen af Kokær Bæk gennemføres et naturgenopretningsprojekt omfattende slåning, rydning, hegning af engareal og mose med efterfølgende afgræsning af enge og moser. Hele projektområdet udgør et areal på ca.7 ha. Projektet gennemføres i Formålet med projektet er at retablere den lysåbne ådal ved Kokær Bæk og herved skabe et naturområde med høj artsdiversitet. En væsentlig forbedring af artsrigdommen forventes bl.a. at opstå i synergi med bækken ved at tilbagelægge den til dens tidligere leje. Tiltagene ønskes gennem afgræsning at blive langtidssikret. Vådområdeprojekt ved Hejls Bæk Projektområdet ligger i oplandet til Hejls Nor. Formålet med projektet er at reducere udledningen af kvælstof til Hejls Nor med i alt kg N svarende til 238 kg N/ha. Projektet gennemføres ved, at vandløbsbunden hæves. Derved skabes en lavvandet sø på ca. 13 ha. Alle rørlagte tilløb til projektområdet genåbnes, så vandet herfra kan overrisle projektområdet og løbe ud i søen. Anlægsarbejder omfatter: Frigravning af 250 m vandløb Etablering af nyt afløb Afbrydning af dræn i projektområdet, Sikring / undersøgelse af spildevandsledning Etablering af fugleø på 500 m² Stensikring af udløb Jordflytning (3.500 tons) og terrænhævning Rydning af bevoksning Forundersøgelser blev gennemført i Projektet forventes afsluttet den Forundersøgelse er gennemført og godkendt af NaturErhvervstyrelsen og tilsagn om tilskud til realisering er

10 9 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt modtaget. Vådområdets størrelse er på ca. 30 ha. Vådområdeprojekt ved Kær Mølle Å Projektområdet ligger i oplandet til Lillebælt. Hele projektarealet består af naturarealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, herunder eng, mose, strandeng, sø og vandløb. Formålet med projektet er at reducere udledningen af kvælstof til Hejls Nor med i alt kg N svarende til 131 kg N/ha. Projektet gennemføres ved, at Kær Mølleå genslynges på en m lang strækning nedstrøms Kær Møllevej. Længere nedstrøms placeres to tærskler i vandløbet for at hæve vandstanden, og et antal grøfter og dræn afbrydes. Med forslaget til forlægning og genslyngning højere i terræn af Kær Mølleå oversvømmes en del af projektområdet om vinteren og der dannes temporære mindre søer centralt i området. Forundersøgelser er gennemført i 2012 og godkendt af NaturErhvervstyrelsen. Supplerende forundersøgelse er igangsat pga. krav om fosforprøver og afklaring af Natura Projektet forventes afsluttet den 31/ Faunapassage ved Aller Mølle (forundersøgelse) Formålet er at sikre fisk og smådyr adgang til den del af Taps å der ligger opstrøms Aller Mølle. Der ønskes etableret en faunapassage ved Aller Mølle, hvor Taps Å i dag løber syd om mølledammen med et styrtfald, som ikke er faunapassabelt. Der er i styrtlejet indbygget en fiske-trappe i form af en modstrømstrappe, som kun kan passeres af større ørreder i forbindelse med store vandføringer og som kun har begrænset lokkestrøm. Fisketrappen er ikke faunapassabel. Hovedformålet med projektet er at forbedre forholdene for op- og nedtrækkende fauna i Taps Å, specielt for gydevandrende havørreder og ørredsmolt. Dette sker ved at udbygge den eksisterende faunapassage i Taps Å ved Aller Mølle og samtidig forbedre afskæringen mellem Taps Å og den eksisterende mølledam. Ved projektets gennemførelse vil der i blive skabt fri passage til over 45 km fiskevandsmålsat vandløb af høj fysisk kvalitet. Tilsagn om tilskud til forundersøgelse er modtaget fra NaturErhvervstyrelsen. Forundersøgelsen gennemføres i Undersøgelse af mulighed for stenrev i Koldingfjord/Lillebælt Kolding Herreds Landbrugsforening ønsker i samarbejde med Kolding Kommune at gennemføre et projekt omkring reetablering af stenrev/stenbanker i enten Kolding Fjord eller i Lillebælt. Inden et egentligt projekt startes skal projektets relevans vurderes. I 2013 gennemføres derfor en

11 10 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt forundersøgelse for at afdække, hvor der tidligere har været stenrev i Kolding Fjord. Stenrev er levested for mange dyre og plantearter og kan virke som en slags oaser for mange arter, som ellers har det svært på sandbund. På grund af den store tæthed af både planter og dyr er stenrevene med til at sikre en god stofomsætning i vandet. Reetablering af stenrev i Kolding Fjord / Lillebælt kan potentielt være med til at genskabe en naturtype som har oplevet en meget kraftig tilbagegang som følge af stenfiskeri og fiskeri med forskellige trawltyper. Et stenrev kan være medvirkende til at reducere kvælstofbelastningen og til at sikre fisk og smådyr bedre vækstbetingelser, og give bedre fiske- og dykkermuligheder. Vandrefalkkasser i Fredericia Et vandrefalkepar har siden 2012 ynglet i opsatte vandrefalkekasser på Skærbækværket. I 2013 lykkedes det parret at få 3 flyvefærdige unger på vingerne. Det har vist sig, at rovfuglene har en god regulerende effekt på duer og måger i området ved havnen. Der er begrundet håb om, at der også kan indfinde sig ynglende vandrefalkepar på andre høje bygninger i kommunen. Formål: Naturbeskyttelse og regulering af måger og duer. Hvordan: Opsætte ynglekasser på Shell terminal, så højt op som muligt. Samarbejdspartnere: DOF Fredericia, Shell. Udgifter: kr. Tidsplan: fra efteråret Information om ynglende ørne I 2013 forsøgte et havørnepar at yngle ved Rands Fjord. Fuglene opgav yngleforsøget, men der er begrundet håb om, at de vil forsøge igen. Formål: Der kan gøres en indsats for at informere i området omkring reden for at undgå forstyrrelser i den mest sårbare periode. Det kan gøres ved at opsætte en bøje med info til kajakroer og andre der færdes på vandet, og ved opsætte skiltning fra land. Samarbejdspartnere: DOF / DOF Fredericia, lodsejer. Tidsplan: fra efteråret Afgræsning ved Gudsø Vig Ved Gudsø Vig findes nogle helt unikke strandenge. Der bør gøres en indsats for at bevare og forbedre det helt specielle dyre- og planteliv, som er tilknyttet til disse strandenge. Den stigende tilgroning med tagrør, bl.a. på grund af ophørt græsning, skønnes at være en væsentlig årsag til dyre- og plantelivets tilbagegang i området. Fredericia Kommune kunne derfor godt tænke sig (evt. i samarbejde med Kolding Kommune) at igangsætte naturpleje på strandengene for herved at genskabe tidligere tiders åbne arealer. Dette vil skabe mulighed for, at de efterhånden sjældne planter og dyr, som tidligere var almindelige på strandengene kan genetablere sig. Her kan eksempelvis nævnes planterne, Samel, Spæd Kløver, Vingefrøet Hindeknæ, Enskællet Sumpstrå, Sandkryb m.fl. og af fugle kan bl.a. nævnes Dobbeltbekkasin, Rødben og Gul Vipstjert. Med opbakning fra de lokale lodsejere kunne vi godt tænke os at få lavet en fælles kvæghegning (gerne på tværs af kommunegrænsen). Vi kunne godt tænke os at få et professionelt naturplejefirma til at stå for afgræsning. Det er vores erfaring, at dette giver det bedste resultat. Strandenge egner sig ikke til afgræsning med kød- og malkekvæg, da arealerne er for våde og der er for mange sumpplanter. Dette er bl.a. derfor græsningen ophørte i Gudsø Vig i sin tid. Gevinsten af græsningen er første og fremmest, at arealet ikke gror yderligger til i ensformig rørskov samt at vi får genskabt åbne strandenge. Dette giver mulighed for et langt større fugleliv med mange ruge- og

12 11 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt trækfugle, ligesom plantelivet bliver både væsentlig mere righoldigt og varieret. Hertil kommer et smukkere og mere varieret landskab. Samarbejdspartnere: De lokale lodsejere evt. DOF / DOF Fredericia. Tidsplan: fra efteråret Udgifter: kr. (afhængig af hvor mange lodsejere, der vil være med og om der skal etableres færiste m.v.). Driftsplan for Trelde Næs Grundet den store rekreative værdi af Trelde Nær-området samt det faktum, at der er meget interessant flora og fauna, ønskes der igangsat en analyse af de forskellige tilstedeværende arter med henblik på vurdering af behovet for evt. beskyttelse og/eller driftshensyn. Derudover skal der i den sammenhæng vurderes på, hvilke målgrupper der skal prioriteres i relation til den rekreative værdi i området. Det forventes at aktiviteten har en omkostning på ca i faglige konsulentydelser. Dette er ikke realiserbart uden tilskud, men aktiviteten er påbegyndt i år via Kulturhistorisk Museum, som pt. undersøger insektlivet ved Trelde Næs. Det kan give mening at realisere det i med den nødvendige eksterne finansiering på plads. Fuglevenlig drift af enge ved Studsdal vig Flere eng- og kystlevende fugle har svært ved at finde egnede ynglesteder. Årsagen er dels, at mange strandenge er under tilgroning i tagrør hvor landbrugsdriften er ophørt. Andre årsager kan være, at den eksisterende drift ikke tilgodeser engfuglene. Ved at få lavet aftaler om en fuglevenlig drift af engarealer ved f.eks. høslet, er det muligt at få skabt gode yngleforhold for en række engfugle, herunder de meget sjældne arter Plettet rørvagtel og Engsnarre, som er registreret ved Studsdal vig. Indsatsen vil også skabe fourageringsmuligheder for Rørhøg. Formål: skabe gode levevilkår for sjældne fuglearter ved at etablere ynglesteder og fourageringssteder. Hvordan: Der søges indgået aftaler med lodsejere og dyreholdere om fuglevenlig høslet af engarealerne. Samarbejdspartnere: Landboforening, lodsejere, dyreholdere, DOF. Udgifter: Udgifter til konsulenthjælp anslås til kr. Der søges medfinansiering via Natur- og Erhvervsstyrelsens natur- og miljøprojekt-pulje. Undersøgelse af fuglelivet i Lillebælt Tværkommunalt samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner og i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening om at foretage en analyse af hvilke og hvor mange fugle der reelt er i området. Analysen skal benyttes til at planlægge fremtidige tiltag og bruges i formidlingsaktiviteter. Planlægning og udførelse af analysen foretages i og finansieres af de tre kommuner med 1/3 hver. Etablere forstyrrelsesfrie øer til terner Formålet er at forbedre vilkårene for kystfugle som ternerne og projektet er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Life+. Aktiviteten afhænger af, om undersøgelsen af fuglelivet ved Lillebælt viser, at det er muligt at finde steder med lavt vand hvor der udlægges øer af sten. Det er estimeret, at aktiviteten kan gennemføres i 2016, afhængigt af ovennævnte fugleundersøgelse. Etablere ørnerede i Lillbælt Havørnen har haft succes med at yngle flere steder i landet, og bestanden er i stærk fremgang. Der kan være behov for at etablere kunstige redepladser for fuglene. En oplagt placering for en rede kunne være Kidholme

13 12 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt ud for Gudsø Vig. Formålet er at give mulighed for at et ynglende havørnepar kan etablere sig. Samarbejdspartnere: Lodsejer, DOF. Udgifter: Der vil være udgifter til materialer og opsætning, anslået kr. i vinteren 2014/15. Afgræsning af Røjle mose For år tilbage var Røjle Mose et åbent vådområde, men som en konsekvens af ophør af græsning og høslet har området gennem en årrække været under tilgroning. På sigt vil mosen gro helt til med pile- og elletræer, hvis ikke der gribes ind. Naturplejeprojekt består i rydning af opvækst og ekstensiv afgræsning med kreaturer. Målet er at stoppe tilgroningen og genskabe dele af mosen som et lysåbent, fugtigt område, hvor der bliver frit udsyn over mosen og til de vandløb, der løber gennem området. I Røjle Mose forekom tidligere en række sjældne og fåtallige plantearter, men de fleste af disse er nu i tilbagegang eller forsvundet som følge af tilgroning med tagrør og pilekrat. Det er håbet, at mange af de forsvundne plantearter vil vende tilbage, i takt med at områdets lysåbne karakter bliver genskabt. Et andet formål med afgræsningen er at bekæmpe den giftige planteart Kæmpe-Bjørneklo, der vokser mange steder i mosen. Afgræsning Røjle Klint Kalkoverdrev er den naturtype der indeholder den største artstæthed af alle danske naturtyper og Røjle Klint er det fineste kalkoverdrev i Middelfart kommune. Umiddelbart ved klinten er der samtidig meget fine kildeområder, rigkær og strandenge. Området som helhed består af plastisk ler, hvilket præger kystlandskabet. Der er således stejle skrænter, kløfter og skred mod kysten. Umiddelbart vest for de artsrige overdrev ved Røjle Klint er der således en række stejle klinter med fremspringende kilder og nedenforliggende flade partier med marint forland. I forsøg på at skabe større sammenhængende overdrev, rigkær og strandenge og fritlægge et meget fint kildeparti har Middelfart Kommune ryddet en række stejle klinter og nedenforliggende flade partier. Der er samtidig lavet en aftale med DN om at afgræsse området sammen med selve Røjle Klint. Afgræsning "Sudden" på Hindsgavl-halvøen Urgammel kvægrace afgræsser området. Som en del af natur- og landskabsplejen afgræsses Sudden af Agersøkvæg en reminiscens af Økvæget. Økvæget er nøjsomt og robust, hvilket gør racen velegnet til at afgræsse strandengsarealer. Ved afgræsning holdes vegetationen nede, så lysafhængige planter får gode betingelser. Gamle danske husdyrracer er udryddelsestryede. Uden bevaringsarbejdet forsvinder vigtige gener samt en del af den danske landbokultur og dermed også en vigtig del af den danske historie. Afgræsning af strandeng og drift af fugletårn, Føns Vang Føns Vang har de sidste 200 år været kunstigt afvandet og området har været udnyttet til landbrugsdrift. I 2005 besluttede det daværende Fyns Amt at slukke for pumperne og lade Føns Vang oversvømme for at nedbringe tilførslen af kvælstof til sårbare vandområder. Det resulterede efter kort tid i Fyns næststørste ferske sø på 110 ha, hvor et rigt fugleliv udviklede sig. Søen er omkranset af en smal bræmme af enge. Middelfart Kommune ejer et engareal ved søen. For at flere kan få glæde af naturperlen Føns Vang, har

14 13 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Middelfart Kommune, Lokaludvalget og Ornitologisk Forening lavet et samarbejdsprojekt. Projektet omhandler; bygning af fugletårn med formidlingstavler, etablering af opholdsarealer med bord og bænke, indhegning med låger for pleje af arealet med får. Kommunen står for vedligeholdelse og Lokaludvalget står for tilsynet med fårene. Formålet med projektet er at give alle, både lokale og gæster, en mulighed for at nyde det fantastiske fugleliv ved Føns Vang, og samtidig vil det medvirke til udvide de besøgendes kendskab til de mange fuglearter, som lever ved og i søen, både stand- og trækfugle. Nyplantning af skov på Hindsgavl-halvøen Et nyt areal tilplantes for at sikre skoven også for kommende generationer. Nyplantning på sletten i Dyrehaven på Hindsgavl-halvøen Intentionen med sletten er, at området bevares som et åbent herregårdslandskab, men at der tilføjes enkelte karakteristiske beplantninger, med det formål at forbedre områdets opholdsarealer og af hensyn til hjortevildtet og områdets fugle og dyreliv i øvrigt. Det er vigtigt, at sletteområdets åbne karakter af herregårdslandskab bevares. Samtidig er det vigtigt, at området bliver attraktivt for brugerne og at hjortevildtet og fugle- og dyrelivet i øvrigt tilgodeses. Dyrehaven har nu været tilgængelig for brugerne i ca. 3 år. De tilbagemeldinger, der er kommet fra brugerne, har bl.a. været, at opholdsarealerne er meget forblæste, og at der er for langt imellem oplevelsespunkterne. For at indtænke optimale forhold for et rigt og varieret fugleliv i området er Ornitologisk Forening blevet hørt. De er efterfølgende kommet med forslag til, hvilke typer beplantning der bedst tilgodeser fuglelivet. Klimaprojekt Byudvikling gennem klimatilpasning det er mantraet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Et partnerskab bestående af Realdania, Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand vil sikre, at fremtidens store mængder regnvand kan håndteres på overfladen. Det skal aflaste kloakkerne og føre til smukkere og grønnere byrum. Området er fælleskloakeret og plaget af kælderoversvømmelser ved kraftig regn. Forundersøgelsen viser, at hvis der ikke gennemføres en klimatilpasning af området, så vil alle problemstillinger forværres i takt med, at klimaet forandres over de næste 50 år. Løsningen er, at vandet håndteres ved at etablere anlæg for regnvandshåndtering i byens overflader, som supplerer det eksisterende kloaknet med ekstra kapacitet, fleksibilitet og robusthed. Projektet sikrer samtidig, at der i fremtiden ikke ledes spildevand til Lillebælt. Vandløbsrestaurering og - regulering af Hybæk og Hygind Bæk Fjernelse af faunaspærring i Hybæk tæt ved Hybæk Mølle, hvor der fyldes grus i vandløbet nedstrøms en betonopstemning for at udligne niveauspring og sikre brinker. Opstrøms udlægges opstemningen gydegrus på ca. 500 meter for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Der etableres desuden et sandfang på den yderste strækning af Hybæk samt et i Hygind Bæk ved Hygind for at begrænse sandvandring og sandaflejringer over længere strækninger i vandløbene. Brende Å - vandløbsrestaurering Projektet i Brende Å er opstået via en henvendelse fra DTU-aqua, hvor Middelfart Kommune blev gjort opmærksom på, at de nuværende forhold omkring indløbet af indløbsstryget ikke er hensigtsmæssigt i forhold til passage af fisk i vandløbet. Forholdene forbedres ved at fjerne aflejret materiale ved indløbet

15 14 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt samt fjerne et mindre stemmeværk ved en gangbro. Natura 2000-plan - hegning og rydning (6 områder) Hegninger og rydning som forberedelse til afgræsning af naturarealer. Tilskudspulje til private projekter I Naturpark Lillebælt er involvering af lokale borgere, erhverv og organisationer et bærende element, da det skaber forståelse, medansvar og stolthed blandt de frivillige og forankring til Naturpark Lillebælt. Som et led i dette har Naturpark Lillebælt og naturparkens samarbejdspartnere stor interesse i at involvere frivillige og skabe interesse blandt lokale borgere og foreninger for at igangsætte og udføre frivillige projekter. Derfor synliggøres og formidles det, at der er gennem pilotparkperioden er mulighed for at søge om støtte til naturforbedrende projekter, friluftsprojekter, kulturhistoriske projekter, formidlingsprojekter mv. gennem Middelfart, Kolding og Fredericia kommuner. Finansieringerne skal skabe endnu flere tilbud til borgere og turister samt beskytte vores natur og kulturhistorie. I 2014 er der mulighed for at uddele op til kr. fordelt på forskellige projekter. Tilskudspuljen vil løbe gennem hele pilotparkperioden, men puljens størrelse fra 2015 er endnu ikke fastsat. Overvågningsplan for naturområder og arter Overvågning af naturen og dens arter belyser, hvordan naturen/arterne har det, og om udviklingen går i den rigtige retning. Overvågningen danner dermed grundlag for både politiske beslutninger og administrative afgørelser på naturområdet. En velfungerende naturovervågning er grundlaget for en effektiv og målrettet naturforvaltning, hvilket Naturpark Lillebælt vil bidrage til at sikre. Formålet med overvågningsplanen er at udarbejde en tværkommunal overordnet strategi og skabelon for, hvordan overvågningen skal tilrettelægges ved eksisterende og fremtidige naturindsatser og for udvalgte arter. Resultaterne af overvågningen skal bruges til at vurdere effekten af de iværksatte tiltag for at forbedre naturens og miljøets tilstand, og derfra hvis nødvendigt korrigere plejeindsatsten. Ligeledes vil resultaterne danne grundlag for nye projekter, revidering af plejeplaner og udarbejdelse af nye. Overvågningsplanen er et samarbejde mellem Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune, og er et vigtigt element at skabe bedre forhold for planter og dyr samt at styrke biodiversiteten og naturkvaliteten. Frivillige organisationer, der arbejder for beskyttelse af naturen inddrages i udarbejdelsen af planen, og der indgås dialog om samarbejde omkring den reelle overvågning af naturen. De tre kommuner er sammen ansvarlige om projektet, og den tværkommunale naturmedarbejder, som er administrativ ansvarlig for Naturpark Lillebælt, er koordinator på projektet. Planen forventes færdig i Undersøgelse af mulighed for udvikling af tværkommunale plejeplaner For Naturpark Lillebælt er det en helt grundlæggende forudsætning, at der er en gennemtænkt plan for styrkelse af naturområderne og de særlige arter i Lillebælt området, og her er plejeplanerne et essentielt redskab til at sikre dette. Plejeplanerne har til formål at sikre en helhedsorienteret og målrettet pleje af naturområder og for udvalgte arter, hvilket vil styrke naturområderne og biodiversiteten og samtidig bidrage til at sikre en bæredygtig benyttelse af naturen. Et tværkommunalt samarbejde omkring plejeplaner i Naturpark Lillebælt vil sammen med en tværkommunal overvågningsplan unægteligt skabe et stærkt fundament for udviklingen af en rig naturarv. Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune vil derfor indgå dialog om muligheden for sammen at skabe en fælles strategi og plan for udarbejdelse af plejeplaner, som skal være med til at sikre

16 15 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt strukturelt ensartede plejeplaner i Naturpark Lillebælt, hvor alle aspekter er tænkt ind, så der for hver plejeplan er tænkt i helheder til glæde og gavn for naturen og menneskene, der benytter sig af den. Et fælles samarbejde om plejeplaner vil samtidig give de tre kommuner mulighed for at udarbejde plejeplaner på områder, der går på tværs af kommunegrænserne, eller udarbejde plejeplaner for specifikke arter, som kan bruges på flere arealer i Naturpark Lillebælt. Det giver samtidig kommunerne mulighed for at vidensdeling omkring, hvordan der sikres de bedst tilrettelagte og mest effektive plejeplaner med bedst muligt resultat for naturen og arterne. Dialogen er allerede i gang blandt Middelfart, Kolding og Fredericia kommuner, og bliver kommunerne enige om en fælles indsats og samarbejde, udarbejdes der i 2015 en udviklingsplan for, hvad der skal ske fremadrettet i forhold til plejeplanerne i Naturpark Lillebælt. Alle tre kommuner er ansvarlige for at løfte dialogen og samarbejdet, hvor den administrative ansvarlige for Naturpark Lillebælt vil være tovholder og bistå med sekretariatsbistand. Grønne partnerskaber med fokus på forbedring af natur Middelfart, Fredericia og Kolding Kommune har stor erfaring med offentlig-privat samarbejde, og da inddragelse af lokale er en helt essentiel del af Naturpark Lillebælt, er det derfor oplagt, at der i nogle af de fremadrettede projekter og aktiviteter, der vil blive planlagt og gennemført i pilotparkperioden, aktivt arbejdes med offentligt-privat samarbejder, hvilket kan afføde nye erhvervsmuligheder og medføre jobskabelse inden for Naturpark Lillebælt. Derfor vil Naturpark Lillebælt aktivt arbejde for, at der i så mange sammenhænge som muligt arbejdes med offentligt-privat samarbejde, hvor Destination Lillebælt i høj grad bliver en vigtig samarbejdspartner for at få dette til at lykkes, da Destination Lillebælt selv har stort fokus netop på dette og også selv er et privat offentligt samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner og over 60 private partnere. Blandt andet gennem tematurismegrupperne, som Destination Lillebælt er ansvarlige for, vil der de næste 1½ år blive udviklet nye offentlig-private samarbejder i Naturpark Lillebælt regi med udvikling af bl.a. guides og pakkeprodukter, der tager afsæt i naturen og kulturarven i Naturpark Lillebælt. Naturforbedrende frivillighedsarbejde I Naturpark Lillebælt er involvering af lokale borgere, erhverv og organisationer et bærende element, da det skaber forankring af naturparken, men det skaber samtidig forståelse, medansvar og stolthed blandt de frivillige. Det udgør også en væsentlig forudsætning for Naturpark Lillebælt, idet det generer ressourcer til aktiviteter og projekter i naturparkregi. Der vil derfor være fokus på at udarbejde koncepter for inddragelse af frivillige i Naturpark Lillebælt. Ligeledes vil der blive sat fokus på at få igangsat frivillighedsinitiativer, hvor grupper fra foreninger, institutioner, organisationer og frivillige generelt planlægger og udfører naturforbedrende projekter som f.eks. oprydning langs strande, udlægning af gydegrus mv., i samarbejde med f.eks. dagrenovationer, forbrændingsanlæg, tekniske forvaltninger m.fl. Indsatsen med at få skabt naturforbedrende frivillighedsarbejde vil være en løbende proces gennem hele pilotparkperioden, og vil blive et supplement til Middelfart, Fredericia og Kolding kommuners og Destination Lillebælts arbejde, der skal give en merværdi i projekterne og aktiviteterne. De tre kommuner, Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælts administrative ansvarlige og naturvejledere vil i forskellige projekter og aktiviteter være ansvarlige for at skabe et fundament for frivillige indsatser i Naturpark Lillebælt.

17 16 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Kulturarv Udviklingsplan for Skamlingsbanken Skamlingsbankens historie er uløseligt knyttet til den danske sag i Sønderjylland og de store sprog- og folkefester i midten af 1800 årene. Hensigten er at genskabe Skamlingsbanken som et udflugtsmål med høj rekreativ værdi, som tilgodeser friluftslivet med forskellige aktiviteter og som kan danne ramme om nye kulturelle arrangementer og oplevelser. Udviklingsplanen blev politisk vedtaget i Implementeringen af udviklingsplanen starter i 2013 og forventes fuldt realiseret i 2020, som er 100 året for genforeningen. Udviklingsplanen anbefaler at følgende indsatser igangsættes: Opførelse af nyt besøgscenter, med udsigt over Lillebælt. Flytning af nuværende restaurant til besøgscentret. Anlæg af nye veje, pladser og parkering Rydning af beplantning på Højskamlingen, der er kommet til siden 1930 erne, samt rydning, hvor beplantninger slører udsigten eller indkig Etablering af yderligere indhegninger til kvæg eller får Regulering af terræn så dette tilbageføres som opmålt i ca Renovering af alle monumenter Beplantning ved nye parkeringsarealer og supplerende beplantning ved skovbryn To søer dannes til èn sø og der etableres en bro over søerne Desuden etableres nye spots/oplevelsessteder, såsom en ny operaplads og en stjernekikkertplads, steder til telte og shelters, et naturlaboratorium og picnicsteder. Som det første nedsættes en organisation, hvilket sker i Opera- og stjernekikkertpladsen igangsættes også i I de første år er stier og tilgængelighed i terrænet prioriteret. De første år går også med at erhverve jord, foretage fældninger og rydninger, renovering af monumenter, etablering af P-pladser og retablere terræn. Herefter vil der blive arbejdet med løbende udbygning af publikumsfaciliteter. Pleje af fortidsminder Rundt om står gravhøje, skanser og voldsteder som pejlemærker om vore forfædres liv. Skal fortidsminderne kunne fortælle historier også til de næste generationer, skal de plejes og passes - ellers gror de til, og i værste fald bliver de ødelagt. Ansvaret for at passe på fortidsminderne på kommunale arealer tilhører ejeren, kommunen eller staten. Private lodsejere, som har fortidsminder på deres jord, har ingen pligt til pleje, men kan pleje eller indgå frivillige aftaler med kommunen om pleje. For at sikre fortidsminder plejer Middelfart Kommune egne fortidsminder, udarbejder formidlingstavler og informerer de private lodsejere om reglerne og hensigtsmæssig pleje.

18 17 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt Identificering og synliggørelse af kulturhistoriske marine fund Naturpark Lillebælt vil gerne sikre, at Lillebælts marine kulturhistorie er velafdækket og synlig, for at give både lokale og turister mulighed for at få indlevelse og indsigt i den marine kulturhistorie og samtidig at sikre bevarelsen af den marine kulturhistorie, hvilket først og fremmest kan ske, når kulturarven er synliggjort. Naturpark Lillebælt igangsætter derfor et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner, museer, organisationer og frivillige med interesse for den marine kulturhistorie og kulturarv omkring en identificeringsproces og synliggørelsesproces af de primære kulturhistoriske undervandsfund. Det er både vigtigt at få samlet og synliggjort kendt kulturarv men også at få afdækket og synliggjort hidtil mindre kendt kulturarv. Identificeringsprocessen og synliggørelsesprocessen skal samtidig benyttes som grundlag for fremtidige projekter i Naturpark Lillebælt bl.a. som et led i at bevare den marine kulturarv og kulturhistorie. Identificeringsprocessen igangsættes i Plan for bevarelse af fiskeriets historie Lillebælt har en lang historie med menneskernes udnyttelse af ressourcerne herfra som kilde til føde og andre fornødenheder. Anvendelsen har dog ændret sig meget gennem tiderne og i dag er det begrænset, hvor mange af de gamle traditioner, anvendelsesmuligheder, håndværk mv., der fortsat eksisterer. Som et led i at bidrage til bevarelsen af fiskeriets kulturhistorie, vil Naturpark Lillebælt i samarbejde med Destination Lillebælt, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner, fiskeriorganisationer og frivillige generelt udarbejde en plan for, hvordan fiskeriets kulturhistorie kan bevares, synliggøres og formidles til lokale borgere, turister, erhverv, institutioner mv., For at kunne udarbejde planen vil der være behov for at få afdækket fiskeriets kulturhistorie og fysiske monumenter, seværdigheder mv. i tilknytning hertil. Planen forventes færdig i 2018, og herefter søges den realiseret sammen med ovenstående samarbejdspartnere i projektet. Naturpark Lillebælts administrative medarbejder er ansvarlig for aktiviteten sammen med Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner og Destination Lillebælt. Sammenkædning af kulturhistorisk arv Meget af kulturhistorien og den kulturhistoriske arv i Lillebælt-området er tids- og begivenhedsmæssigt sammenhængende, men det er ikke formidlet eller synliggjort i nogen særlig grad. Fysisk hænger meget af den landskabelige kulturarv også sammen, men det er ikke formidlet, så selvom der er stier og ruter nær kulturarven, der gør den tilgængelig, så er brugere ikke klar over at den eksisterer, når de står og kigger på det. I Naturpark Lillebælt er det en prioritet at få synliggjort kulturhistorien og kulturarven både til glæde for borgere, gæster og turister men også som et led i at beskytte kulturarven gennem forståelse og respekt for den fysiske arv. Naturpark Lillebælt vil derfor i 2017 i samarbejde med Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner, museer, frivillige organisationer med kulturhistorisk viden mv. arbejde for at udvikle et projekt, som har til formål at sammenkæde den landskabelige kulturarv via stiforløb og samtidig synliggøre kulturhistorien dertil gennem formidling langs stiforløbet. Frivilligt arbejde med pleje af kulturarv og tilknyttede rekreative arealer I Naturpark Lillebælt er involvering af lokale borgere, erhverv og organisationer et bærende element, da det skaber forankring af naturparken, men det skaber samtidig forståelse, medansvar og stolthed blandt de frivillige. Det udgør også en væsentlig forudsætning for Naturpark Lillebælt, idet det generer ressourcer til aktiviteter og projekter i naturparkregi, og derfor vil der blive sat fokus på at få igangsat

19 18 Projektbeskrivelse for Naturpark Lillebælt frivillighedsinitiativer, hvor grupper fra foreninger, institutioner, organisationer og frivillige generelt planlægger og udfører projekter, der er med til at styrke, synliggøre og formidle kulturhistorien og den kulturhistoriske arv. Nogle af de aktiviteter, der evt. kan igangsættes, er adoptering af et fortidsminde, formidling af marsvinehistorien i Lillebælt mv. Der vil løbende blive arbejdet med at fremme frivilligt arbejde gennem pilotparkperioden, men særligt i 2017 og frem til sommeren 2018 vil der blive arbejdet mod at etablere frivillighedsgrupper til at varetage forskellige kulturarvsprojekter. De tre kommuner, Destination Lillebælt og Naturpark Lillebælts administrative ansvarlige vil i forskellige projekter og aktiviteter være ansvarlige for at skabe et fundament for frivillige indsatser i Naturpark Lillebælt. Formidling Skoleprojekt ved Binderup Mølle å Kolding Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Binderup Mølleå ved udlægning af gydegrus på en ca. 300 meter lang strækning af vandløbet op og nedstrøms broen ved Kirkestien i Sdr. Bjert. Formålet med projektet er at forøge den fysiske variation i vandløbet for herigennem at forbedre gyde- og opvækstmulighederne for ørreder samt forbedre levemulighederne for vandløbsfaunaen i bækken. Projektet udføres i samarbejde med Kolding Naturskole og elever fra Sdr. Bjert Centralskole og er en del af en sammenhængende indsats for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene i Kolding Kommune. Skoleprojektet er del af undervisningen i naturfag, dvs. natur-teknik og biologi, men også i matematik. Eleverne får undervisning i vandløb, vandløbsdyr og fisk, viden om hvad er godt vandløb er, og hvordan der kan skabes bedre vandløb. Selve restaureringen er så det rent praktiske arbejde i form af learning by doing. Da der foretages fiskeoptælling før og efter arbejdet gøres det mere synligt for eleverne, at deres arbejde har været nyttigt for vandløbenes fisk. Den pågældende strækning af vandløbet blev restaureret i Ved at hæve vandløbsbunden og genslynge vandløbet blev der skabt faunapassage ved en række styrt på strækningen. Strækningen har i dag et godt og varieret fald på mellem 3 og 10 promille. Vandløbsbunden domineres imidlertid af større sten. De fysiske forhold kan derfor forbedres betydeligt ved udlægning af gydegrus. Projektet forventes gennemført i Naturformidlingsaktivitet: Se Lillebælts Indhold Lillebælt indeholder et interessant og righoldigt dyre- og planteliv. Farvandet er i forvejen kendt for gode fiskemuligheder, men der er mange organismer, som ukendte for de fleste. Fredericia Kommune indgår derfor samarbejde med Lillebælt Fritidsfiskerforening, Vends motorik- og naturskole, lystbådehavn, Fredericia Turistbureau, skoler og institutioner om at igangsætte en ny formidlingsaktivitet omkring livet i Lillebælt. Flere gange i løbet af sommerperioden opsættes flade kar ved stranden, hvor de besøgende kan komme helt tæt på fisk, krabber, snegle, tang mm fra Lillebælt. En naturformidler fortæller om de forskellige dyr og planter. Placeringen vil være ved en lystbådehavn, eller hvor det formidlingsmæssigt giver mening. Formidlingsaktiviteten vil forløbe fra sommerperioden 2014 og fremefter. Naturstier med QR-koder og film Ideen er, at turister og andre brugere af naturområder på forhånd kan orientere sig om terrænet og tilgængeligheden af vandrestierne i området, hvilket også kan være til stor hjælp for bl.a. gangbesværede.

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Ejby Mose lokal og bynær natur

Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose lokal og bynær natur Oplæg til et planlægningsprojekt 1 Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og strækker sig over 184 ha. Området er

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk

Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Ansøgningsvejledning Ansøgningen sendes elektronisk til: mlg@friluftsraadet.dk eller fr@friluftsraadet.dk Vi anbefaler, at ansøgere går i dialog med Danske Naturparkers sekretariat i god tid inden ansøgningen

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Lær af Sveriges Naturum

Lær af Sveriges Naturum Lær af Sveriges Naturum I Sverige findes der 32 naturum, som er informationscentre, der formidler om landets forskellige naturtyper og -værdier til offentligheden. Af Sveriges 32 naturum ligger 14 i Sydsverige.

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen. 1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune.

Borgerinddragelsesplan for Naturpark Lillebælt. Bilag 5. Destination Lillebælt, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. Borgerinddragelsesplan for Naturpark Bilag 5 Destination, Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune. September 2013 1 Borgerinddragelsesplan for Naturpark Indhold 1. Forord... 2 2. Borgerinddragelse

Læs mere

SAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL

SAMSØ 1:10.000 VEJEN TIL OMRÅDET ANKOMST OMRÅDET MØGELSKÅR ESPEDAL FREDNINGSLINIE 1:500 SITUATIONSPLAN FRA PARKERINGEN FRA MØGELSKÅR FRA ESPEDAL N AT U R C E N T E R VEJEN TIL ORÅDET it valg af afgangsprojekt tager udgangspunkt i fascinationen af Samsøs smukke og særlige natur. Naturen spiller en stor rolle for livet på Samsø, og mange turister

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Den Særlige Vand og Naturindsats

Den Særlige Vand og Naturindsats Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2014 www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er 2014... 2 3. beskrivelser 2013... 5 3.1 Naturgenopretning og naturpleje...

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER

BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres?

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening Fredericia Årsmøde 2011 Formandens beretning En anelse statistik Medlemmer Vi er 1.016 medlemmer heraf 196 indmeldte i 2011. Nyhedsmail Vi har udsendt 10 nyhedsmails siden

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Oversigt over projektet

Oversigt over projektet Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen

Læs mere

Lokale Grønne Partnerskaber

Lokale Grønne Partnerskaber Projektets titel: Rekreativt friluftsområde i Bøvlingbjerg Hvem er ansøger = den økonomisk ansvarlige part i projektet Organisation: Adresse: Tlf: Evt. webadresse: Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, Høvsørevej

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Odense Å ud i det blå

Odense Å ud i det blå Odense Å ud i det blå Myndighedsprojekt 4 projekter langs Odense Å 1. Ellesumpen 2. Munke Mose 3. De hemmelige haver 4. Kulturbotanisk Have De hemmelige haver 10. oktober 2015 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012

Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 INDHOLD OM NATUR- OG FRILUFTSSTRATEGIEN 3 VISION 3 6 INDSATSOMRÅDER 4 1. Beskyttelse af naturen 5 2. Adgang til naturen 6 3. Bynære rekreative områder

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 25. september 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Vandpest på Store Kalv status vedr. sandsynlige tiltag i 2011

Vandpest på Store Kalv status vedr. sandsynlige tiltag i 2011 Et samarbejde mellem foreninger med relation til Store Kalv, Rudersdal Kommune og Naturstyrelsen dannet på baggrund af det voldsomme angreb af smalbladet vandpest i 2010 i denne del af Furesøen Vandpest

Læs mere