BROERNE OVER LILLEBÆLT

Transkript

1

2 Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN BRO - den nye Lillebæltsbro 10 Konstruktionen Arkitektur Endnu en Lillebæltsbro på tegnebrædtet 13 Fakta om broerne

3 BROERNE OVER LILLEBÆLT Lillebælt er sundet mellem Fyn og Jylland. Der har været forskellige færgeoverfarter på Lillebælt gennem tiderne, her kan nævnes Snoghøj-Middelfart, der blev afløst af Fredericia-Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge blev sat ind i Denne overfart blev nedlagt efter den første Lillebæltsbros indvielse i De forholdsvis lette og finekurver i jernbetonen kunne lade sig gøre, fordi materialet arbejder i tryk. Konstruktionen er lavet sådan, at der ikke opstår træk-spændinger, som der eksempelvis gør i en vandret betonbjælke. er er ingen færgeoverfarter i dag, al D trafik over bæltet sker via to broer: Lillebæltsbroen (1935) fører landevejen og togtrafikken over, mens Lillebæltsbroen (1970) fører motorvejen E20 over. DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro Ideen om en fast forbindelse over trafikknudepunktet ved Lillebælt blev første gang debatteret på Rigsdagen i 1855 uden dog at føre til mere konkrete planer. I 1872 indsattes Danmarks første jernbanedampfærger på ruten, så man kunne overføre gods og passagerer uden omstigning. I de følgende år fulgte flere forslag til faste forbindelser, men først efter genforeningen 1920 kom der så stort pres på Lillebæltsoverfarten, at kravet om en løsning nu for alvor pressede sig på. For at imødekomme det stigende behov fremsatte Venstreregeringen i 1923 forslag om en jernbanebro over Lillebælt, som et på sigt fornuftigt økonomisk alternativ til en videre udbygning af færgedriften. Af sparehensyn og på grund af den stadig relativt begrænsede privatbilisme var det ikke planen, at broen skulle kunne benyttes af biler. Disse kunne dog eventuelt fragtes over via en såkaldt hængefærge under broen. Allerede fire år senere havde biltra- 5

4 fikken dog udviklet sig så kraftigt, at det ikke gav mening med en ren jernbanebro. Det blev derfor i 1927 besluttet, at broen skulle være en kombineret jernbane- og bilbro, og at merudgiften hertil skulle dækkes af en øre af benzinafgiften pr. liter den såkaldte broøre. Udfordring af dimensioner Bygningen af den gamle lillebæltsbro bød på store ingeniørmæssige udfordringer, ikke mindst hvad angik de fire bropiller, der skulle placeres på vanddybder op til 35 m. Også de store nittede brodragere med højder op I forhold til nutidens elegante hængebroer forekommer datidens stålgitterkonstruktioner en smule primitive. Det ændrer dog ikke ved, at det var en ingeniørbedrift. Broen har også vist sig at være ganske holdbart kram - og er stadig en vital livsnerve i den danske infrastruktur. til 24 m og et hovedspænd på 220 m var af usædvanlige dimensioner. Det er et imponerede entreprenørarbejde, også set med nutidens øjne. Den er nærmest bygget med håndkraft i perioden 1929 til Indvielse Den officielle indvielse skete torsdag den 14. maj officielle gæster fra hovedstaden blev kørt til Lillebælt i to røde lyntog, mens 125 lokale gæster inden åbningen spiste på Restaurant Broen. Højtideligheden begyndte med Kongeskibet Dannebrogs ankomst til Middelfart Havn kl Her blev Kong Christian 10. modtaget af en række æresgæster med statsminister Thorvald Stauning (S) i spidsen. Selskabet kørte fra Middelfart Station til Fredericias nye Banegård med et lyntog, der ankom til brohovedet kl Her talte kongen, statsministeren, ministeren for offentlige arbejder J.F.N. Friis-Skotte (S) m.fl. Efter talerne gik kongen med følge op i lyntoget, der på broen sprængte en rød silkesnor. Den gamle Lillebæltsbro i dag Gå en tur over den gamle Lillebæltsbro og indtag den smukke udsigt o- ver byen, bæltet og bøgeskoven. Lad blikket vandre ud o- ver van- 6

5 det mod vest og fornem hvilken kæmpemæssig ingeniørbedrift Lillebæltsbroen har været. Et bygningsværk der sikrede den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn og dermed erstattede færgeoverfarten mellem Snoghøj og Middelfart. Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro Du kan tage til Sydney. Eller Lillebælt. Begge steder kan du gå oven på en bro. Opleve højden. Suget i maven. Den spektakulære og uhindrede udsigt. Nyde vandet. Skibene. Udsigten mod land. Vinden. Vejret. Den svage rysten i broen, når toget gungrer over broen. De første gæster kan tage turen til tops i maj Tog på den gamle Lillebæltsbro, med udsigt til den nye Lillebæltsbro. 8 9

6 DEN ANDEN BRO - den nye Lillebæltsbro Selvom bilerne først i sidste øjeblik havde fået plads på den første bro, var det dog netop privatbilismen, der hurtigt skabte nye flaskehalsproblemer ved Lillebælt. I mellemkrigstiden næsten tidobledes antallet af biler i Danmark fra i 1920 til i verdenskrig betød en opbremsning i antallet af biler, men allerede i begyndelsen af 1950 erne viste broens kapacitet sig utilstrækkelig, og mulighederne for en ny lillebæltsbro blev drøftet. Nu var det togene der ikke var behov for at tænke på, og i 1970 var den nye rene bilbro færdig og indgik som et led i det landsdækkende danske motorvejsnet, der da var under opbygning. Konstruktionen Den anden Lillebæltsbro blev bygget som en hængebro, hvorved det blev muligt at reducere antallet af bropiller i bæltet til to. Hængebroen indeholder tre fag: et 600 m langt hovedfag over sejlløbet og to sidefag på hver 240 m. De to 120 m høje brotårne 10

7 (pyloner) er udført i beton, mens brodrageren er formet som en hul, strømlinet kasse i stål. Den nye Lillebæltsbro er opført i årene , hvor den blev indviet 21. oktober. Arkitektur Arkitekten bag den nye Lillebæltsbro (og Vejlefjordbroen), er Orla Mølgaard-Nielsen. Han var oprindeligt møbelsnedker, og uddannet arkitekt i Sammen med Peter Hvidt designede de den nye Lillebæltsbro. Endnu en Lillebæltsbro på tegnebrædtet Selv med tre vejbaner i hver retning, er trafikken ofte tæt over den nye Lillebæltsbro. På et gennemsnitsdøgn kører der køretøjer over den nye Lillebæltsbro, hvilket gør den til en af Danmarks mest trafikkerede motorvejsbroer. Derfor har man de sidste par år diskuteret muligheden for en tredje fast forbindelse over Lillebælt og mellem Fyn og Jylland. Et af forslagene går simpelthen på at bygge endnu en bro parallelt med den nuværende nye Lillebæltsbro. Men andre forslag går på at bygge en bro mellem Bogense på Fyn og Juelsminde i Østjylland. Endelig har der også været forslag fremme om at bygge en ny bro mellem Bøjden på Fyn og Fynshav på Als og opgradere den nuværende Hovedvej 8 til en motorvej. Indtil videre er alle forslag dog stadig kun på diskussions stadiet. De to 120 m høje brotårne (pyloner) er udført i beton, mens brodrageren er formet som en hul, strømlinet kasse i stål. 13

8 Fakta om broerne DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO DEN NYE LILLEBÆLTSBRO Brotype Gitterdragerbro Brotype Hængebro Længde meter Længde meter Bredde 20,5 meter Bredde 33,3 meter Gennemsejlingshøjde 33 meter Gennemsejlingshøjde 44 meter Gennemsejlingsbredde 220 meter Gennemsejlingsbredde 600 meter Samlet højde fra underkant af fundament til overkant af gitterdrager 98 meter Hovedtårnenes højde fra bund af funderingspæle til top 170 meter Byggeperiode Byggeperiode Indvielsesdato 14. maj 1935 Indvielsesdato 21. oktober

9