Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen."

Transkript

1 Indføring i Marte Meo-metoden Indledning Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Vi er ikke enten gode eller dårlige samtalepartnere, men vores verbale og nonverbale adfærd bliver hele tiden påvirket af den kommunikationssituation, vi er i. Jo mere vi er i stand til at forholde os til dette, desto mere funktionel vil vores kommunikation blive. For at skabe et godt læringsmiljø i en gruppe, er det afgørende, at læreren kommunikerer på en sådan måde, at han/hun varetager den enkelte elev og udvikler et godt socialt miljø i klassen. Men det er en stor udfordring, fordi enkelte elever udløser netop den kommunikation fra omgivelserne, som ikke virker udviklingsstøttende for dem. I arbejdet med at integrere autister i en klasse kan vigtige elementer fra Marte Meo-metoden være til stor hjælp. Marte Meo-metoden griber fat i den tidlige kommunikation mellem mor og barn. I denne kommunikation oplever barnet sin første kontakt med omgivelserne. Bag et godt samspil mellem mor og barn gemmer der sig basale kommunikationsprincipper. Marte Meo-metoden beskriver disse elementer og mener, de også virker udviklingsstøttende og socialt fremmende i klassen. Marte Meo, som betyder af egen kraft, er en kommunikationsbaseret vejledningsmetode, som benyttes i arbejdet med familier og med vejledning af personale i skoler, børnehaver og institutioner. Marte Meo-metoden er baseret på studier af, hvad der naturligt sker i kommunikationen mellem voksne og børn, når der ikke foreligger problemer i relationen eller situationen. Det er elementer fra denne udviklingsstøttende kommunikation, som formidles til omsorgspersoner og pædagoger, enten når der er opstået problemer eller for at forebygge. Marte Meo-metoden er udviklet af Maria Aarts fra Holland. Hun har gennem sit kliniske arbejde i hjem, på institutioner, i skoler og børnehaver udviklet en metode, som giver detaljeret viden om de enkelte elementer i udviklingsstøttende kommunikation. Hun har desuden arbejdet med, hvordan denne viden bedst muligt kan formidles til omsorgspersonerne, sådan at barnets udvikling og trivsel fremmes. I vejledning efter denne metode anvendes videofilm som arbejdsredskab. Forskellige samspilssituationer mellem børn og voksne filmes. Filmene analyseres ved at se på de øjeblikke i samspillet, hvor den voksne kommunikerer hensigtsmæssigt og støttende med barnet, eller hvor der er tendens til støttende voksenadfærd. I vejledningen bliver der fokuseret på, hvad der fungerer, og hvorfor det fungerer, frem for hvad der ikke fungerer. Marte Meo-metoden er en løsningsorienteret vejledningsmetode baseret på detaljeret viden om, hvad der virker udviklingsstøttende. I skoler og børnehaver bliver Marte Meo-metoden brugt både som rådgivningsmetode, når der er problemer blandt elever, og som et hjælpemiddel til generelt kompetenceløft. Filmning af forskellige pædagogiske situationer er udgangspunktet for vejledningen. Der fokuseres på, hvad eleverne signalerer, at de trænger til af støtte, information og gensidighed, og de øjeblikke, hvor pædagogerne viser, at de er i udviklingsstøttende dialog med eleverne, fremhæves.

2 Enhver person forstår verden ud fra sit individuelle kort. Vi får information via vore sanser, men sansningen er selekteret i den forstand, at vi til enhver tid tager det ind, som er relevant for os i situationen. Hvad, der bliver sanset, og hvilken mening, der dannes her ud fra, er afhængig af personen, der sanser såvel som af den ydre objektivitet. Denne forståelse indebærer, at vi aldrig kan styre, hvilket budskab der vil være relevant for den, vi er i dialog med. Skal vi have en dialog til at blive meningsfuld for andre, må vi vise interesse for, hvor den anden har sit opmærksomhedsfokus. Dette gør vi naturligt ved at være spørgende og lyttende i forhold til, hvad der er den andens udgangspunkt. Ved siden af ordene viser vi også vores interesse ved at imitere den andens nonverbale signaler såsom mimik, stemmeleje, tempo, kropsbevægelser og hovedstilling. Denne interesse for den andens fokus udgør begyndelsen i enhver dialog. Det er det, vi kan kalde koblingsadfærd eller kontaktetablering. I velfungerende samspilssituationer enten mellem mor og baby, lærer og elev eller mand og kone er koblingsadfærden, som beskrevet ovenfor, tilstede. Hvis der er problemer i relationen, vil der nemt opstå to paralleller monologer. Parterne har da ofte et forskelligt bevægelsesmønster, tempo og stemmeleje, de ser ikke hinandens signaler, de viser heller ikke verbalt eller nonverbalt interesse i gensidig dialog, og der opstår stress eller ubehag. Et eksempel kan være en mor, som er træt og optaget af, hvordan dagen på arbejdet er gået, og som samtidig skal høre om barnets oplevelser i skolen. Hun vil komme til at lytte mekanisk uden at give følgesignaler til barnet via stemmeleje, mimik og tema. Der opstår derfor ingen følelsesmæssig afstemning og bekræftelse af barnet, og barnet vil nemt opleves som påtrængende. Mor-barn-dialogen: Denne dialog danner grundlaget for barnets videre udvikling og selvbillede og kan ses som en basismodel for al senere udviklingsfremmende kommunikation. Elementerne lader sig genkende i enhver dialog mellem barn og voksen, voksen og voksen og mellem barn og barn. Vi kan måske derfor tale om den naturlige dialog. Allerede før fødslen kan vi observere et naturligt rytmisk samspil mellem mor og barn, som kan beskrives som en dialogisk proces. Det nyfødte barn rækker aktivt ud mod sine omgivelser. Hvis der ikke bliver reageret på udstrækning, ser vi, at barnet mere og mere søger at udløse en reaktion eller giver op og går ind i sig selv. Ved at observere det naturlige samspil mellem mor og barn, kan vi se, hvordan mor hele tiden ser på barnet for at finde ud af, hvor barnet har sin opmærksomhed. Denne voksenadfærd kan benævnes sådan: Element 1: omsorgspersonen søger information om, hvor barnet har sit opmærksomhedsfokus. Barnets opmærksomhed kan være rettet mod: Den voksne

3 En person eller et objekt udenfor relationen Barnet selv som emotion, behov eller refleksion Ved at følge med i, hvilke signaler barnet giver, får mor at vide, hvad barnet trænger til af støtte, information og omsorg. Denne adfærd ser ud til at være automatisk og fuldt ud bevidst fra mors side. Mor kan også vise sin interesse og emotionelle tilpasning gennem nonverbale signaler for eksempel ved at imitere barnets udtryk, lave de samme lyde, se i samme retning eller reagerer med kropssignaler og fagter. Disse handlingssekvenser, som består af barnets aktion og mors reaktion, som barnet igen reagerer på, kan tydeligt observeres. Som observatør vil man hurtigt reagere med ubehag, når denne balance mellem aktion og reaktion i samspillet mangler. At den voksne svarer verbalt eller nonverbalt på barnets udstrækning kan samles til: Element 2: omsorgspersonen bekræfter, at hun har opfattet barnets opmærksomhedsfokus. Denne adfærd giver grundlag for det, vi kan kalde intersubjektivitet, hvilket vil sige oplevelse af fælles fokus. Element 1 og 2 danner basis for, at mor og barn kan indgå i en rytmisk og gensidig udveksling på skift. Det vil sige, at barnet har et initiativ eller opmærksomhedsfokus, som mor opfatter og bekræfter og udvider ved at lægge sin egen mening eller information til. Dette rytmiske skift kaldes tur-skift. For at denne rytme kan opretholdes, er det afgørende, at mor giver barnet tid og afventer barnets reaktion med andre ord at der bliver givet plads til, at barnet kan reagere på mors reaktion. Dette kan formuleres som: Element 3: omsorgspersonen afventer barnets reaktion på sin aktion. Det ser ud som om, denne rytmiske og tilpassede aktion og reaktion omkring samme tema udgør den centrale rytme i den naturlige dialog. I denne vekslen mellem hver sin tur bekræftes relationen. Der udveksles information, og der dannes fælles meninger. Det at observere og bekræfte barnets fokus kan have mindst tre hensigter eller mål: 1. At bekræfte relationen og gensidigheden mellem jeg og du. Denne gensidighedsproces udvikles i de første nære relationer og bliver modellen for barnets senere dialoger og dermed relationer. Fra fødslen er det i disse dialoger, denne meningsudveksling via samtale, at barnet udvikler sit selvbillede. Barnet udvikler også et generaliseret billede eller forventning om aktuelle andre som en del af selvbilledet. Derfor kaldes det også selv-andre-billedet 2. At få information om hvad barnet i situationen trænger til af omsorg, støtte, information og ledelse for at komme videre. 3. At sætte grænser og at lede. Ved at bekræfte barnets handling eller opmærksomhedsfokus hjælper man barnet med at blive mere bevidst om sig selv og sine handlinger. Det at blive set og bekræftet i sin handling er noget, barnet vil forsøge at udløse hos mor. Når den voksne udvælger og benævner ønsket adfærd hos barnet, bliver barnet bevidst og får information om socialt accepteret adfærd. Når mor bekræfter barnets fokus eller handling ved at bruge sproget, bliver også en fjerde hensigt dækket. 4. At udvikle begreber og sprog om omverdenen og sig selv.

4 Ved at omsorgspersonen tolker og benævner følelser og oplevelser, bliver barnet bevidst om sine emotioner og oplevelser, og ved hvad de kaldes. Børn, som ikke har fået denne udviklingsstøtte, vil have problemer med at formulere sine følelser, tanker, behov og reaktioner. Det er vigtigt for barnets udvikling, at den voksne tager styringen. Med styring menes her, at omsorgspersonen jævnligt sætter ord på, hvad der sker, og hvad der opleves. Denne benævning både barnets, omsorgspersonens og eventuelle andres handlinger og oplevelser. Den omfatter situationen her og nu, men også fortid og fremtid. Element 4: omsorgspersonen benævner det, som skal ske, og det som opleves og skal opleves. Ved at mor benævner, hvad der sker og skal ske, får barnet information om handlingssekvenser i forskellige situationer hvad der sker, og hvem der er involveret på hvilken måde. Ved disse stadige gentagelser lærer barnet strukturen eller modellen for de forskellige sociale situationer. Barnet vil opleve forudsigelighed i forhold til, hvad der skal ske, og hvad der er forventet af det. Når barnet så kommer i en ny og ukendt situation, vil det automatisk søge efter strukturen og derved informationen om, hvad der skal ske, og hvad det kan gøre. På denne måde dannes sociale brugsanvisninger for barnet. Positiv ledelse sker ved, at: barnet får information om, hvad det kan gøre den voksne observerer, at barnet gør det, som er benævnt og forventet den voksne udtrykker anerkendende bekræftelse på, at barnet gør det, som er forventet. Dette kan formuleres til: Element 5: omsorgspersonen giver anerkendende bekræftelse på ønsket adfærd hos barnet. Ved at udøve ledelse via ja -budskab og anerkendelse hjælpes barnet ind i positive cirkler med omgivelserne. Barnets billede af sig selv vil blive: det jeg gør, bliver set af andre og sat pris på. Jeg er en ok person. For mange nej -budskaber fra omgivelserne ser derimod ud til at udvikle en ikkeønsket adfærd. Nej -budskaber kommer ofte som reaktion på, at den ikke-ønskede handling allerede er sket og giver derved ingen ledelse for barnet. Barnet er selvorganiserende i sin kommunikation, ved at det vil søge at udløse reaktioner fra omgivelserne, som bekræfter deres etablerede selv-andre-billeder. Som tidligere nævnt er barnet helt afhængig af den rytmiske og gensidige dialog med nære omsorgspersoner for at kunne udvikle sig mentalt, emotionelt og socialt. Barnet behøver denne eksklusive jeg-du-dialog for at kunne udvikle og opretholde interessen for verden udenfor. Men for at denne interesse skal opretholdes og give mening, benævner mor aktivt og gør det, som barnet er optaget af, interessant. Denne betryggende præsentation af objekter og personer legitimerer og giver barnet tryghed til at vise interesse for/ få kontakt med de aktuelle personer og fænomener. Dette kan benævne som: Element 6: mor triangulerer (introducerer) barnet til verden ved at præsentere personer, objekter og fænomener for barnet.

5 Triangulering kan defineres som det at koble et tredje punkt til en etableret relation mellem to sociale punkter. Med basis i relationen udvides feltet for fælles interesse ved, at omsorgspersonen aktivt og med følelsesmæssig afstemning præsenterer fænomener, som barnet har interesse i, eller som omsorgspersonen vil henlede barnets opmærksomhed på. Sådan vil omsorgspersonen hjælpe barnet socialt. Udsagn som hjælper barnet til at se, blive set og til at reagerer på andre, bliver således meget vigtigt i trianguleringsprocessen. Hvordan forældre triangulerer barnet til forskellige personer og situationer, afgør på hvilken måde, barnet vil møde og mestre situationen. Børn, som ikke får denne støtte, vil i sociale situationer optræde hjælpeløst og have problemer med at koble sig positivt til andre. Element 7: omsorgspersonen tager ansvar for en tilpasset og gensidig markering fra begyndelse til afslutning I enhver gensidig og udviklingsstøttende dialog kan man observere klare forskelle i kommunikationen omkring begyndelse, udveksling og afslutning. Dette gælder for hvert tema i en samtale og for samtalen som helhed. Det kan synes som om, vi er programmerede til og afhængige af et vist mønster i vores samtaler. Vi vil hurtigt reagere og blive forstyrret, hvis for eksempel startsignaler bliver sløjfet, eller hvis afslutningssignaler kommer for hurtigt. Start bliver markeret med høje, lyse toner i stemmen. Desuden er tempoet højere ved start end ved afslutning. Dette er lyde, som barnet har oplevet fra fødslen og er programmeret til at reagerer på. Barnets opmærksomhed tiltrækkes af de høje, inviterende starttoner. Afslutning sker ved en gensidig nedtrapning af kontakten. Afslutningstoner er ikke så høje og har et lavere tempo end starttonerne. Afslutning sker ved, at signaler, verbalt eller nonverbalt, bliver udtrykt af parterne i samtalen. Når afslutning kommer for hurtigt og uforberedt, eller når begyndelse kommer før barnet er klar til det, ser vi, at barnet får problemer med koncentration og bliver frustreret. I udviklingsstøttende dialoger markerer den voksne, at det går mod afslutning ved at snakke om, hvad der videre skal ske altså henlede barnets opmærksomhed på det, man nu skal til at afslutte og forberede det på, hvad der videre skal ske. På denne måde bliver barnet ikke revet ud af et fokus eller en aktivitet uden forberedelse. Men det er også lige så vigtigt for den voksne at kunne tolke og bekræfte egne stop- og afslutningssignaler. På den måde kan den voksne hjælpe barnet til en tilfredsstillende afslutning, det vil sige, at barnet får hjælp til at forlade sit fokus med en oplevelse af at have fuldført. Markeret afslutning er afgørende for oplevelsen af fuldførelse og dermed oplevelse af mestring, og er nødvendig for at begynde et nyt fokus. Børn, som ikke får støtte til at fuldføre sine projekter, har tendens til at begynde mange projekter, som ikke bliver fuldførte. Barnet får derved let en adfærd, som for omgivelserne kan opleves som overaktiv. Opsummering De centrale kommunikationselementer, som vi finder i mor-barn-dialogen, viser sig at være meget vigtige for individets kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Individets udvikling sker i dialog med andre relevante. Livet igennem søger vi efter og tiltrækkes af gensidige, bekræftende

6 dialoger. Grundelementerne i den komplekse udviklingsstøttende kommunikation, som foregår mellem omsorgspersoner og små børn, ser ud til at danne en slags prototype for alle udviklingsstøttende dialoger. Når dialogelementerne er på plads, og kommunikationen er rytmisk og gensidig, giver dette også regelmæssig delt og større glæde samt trivsel hos deltagerne. Disse kommunikationselementer er vores skjulte, og ikke beskrevne færdigheder, som vi bruger automatisk, når situationen er ok som et biologisk og kulturelt arvegods. Ved grundigt studium af det, som sker under naturlige og effektive dialoger i hjemmet, på skolen, i børnehaven og på institutioner, kan vi finde opskrifter for, hvad der fungerer udviklingsstøttende. Sådan kan vi bevidst bruge disse opskrifter som hjælpemiddel, når vi oplever eller vil forebygge problemer. Udviklingsstøttende kommunikation i klassen: Kommunikationselementer i klasseværelset har samme grundelementer som mor-barn-dialogen i sig. Men lærerens kommunikation kræver større indsats af målrettet styring. Her er en skematisk og mere skoletilpasset repetition af trinene i den naturlige dialog: 1. se, høre og observere den andens opmærksomhedsfokus eller centrering 2. bekræfte at man har opfattet den andens opmærksomhedsfokus ved at: - benævne den andens fokus eller handling - bekræfte gennem gestikuleren og tonefald, at man har opfattet - gentage hvad den anden sagde - opsummere det den anden siger 3. afvente den andens reaktion ved at give tid, se efter reaktion eller give kommentarer til nonverbale udtryk 4. lave struktur og tage styring ved at snakke om det, som sker og skal ske og det, som opleves og skal opleves 5. give anerkendende bekræftelse når eleverne har ønsket adfærd eller initiativ 6. triangulere eleverne til hinanden. Det vil sige at udvikle det sociale miljø mellem eleverne ved at hjælpe den enkelte til at præsentere sig og stå frem overfor de andre og til at reagere på de andre 7. markere nedtrapning og afslutning, det vil sige at give og læse afslutningssignaler, sådan at det bliver gensidige signaler verbalt og nonverbalt på afslutning af tema eller dialogsekvenser. Grundelementerne i den udviklingsstøttende dialog ser ud til at være universelle og gentages i de fleste gode dialoger mellem børn og voksne over hele kloden. Ved studier af samspillet mellem lærere og elever i klasseværelset genkendes disse elementer. De grundlæggende kommunikationselementer ser ud til at gå igen i de gode klassesituationer. Ved at studere samspil, som er velfungerende, kan vi finde kommunikationsmodeller, som kan bruges til at beskrive løsningsadfærd, når vi oplever problemer i forskellige situationer.

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Samtalen arbejdsmodeller og fælles forståelse... 17 Centrale begreber... 25 Bogens opbygning... 30. 2 Den sociale sammenhæng påvirker samtalen

Samtalen arbejdsmodeller og fælles forståelse... 17 Centrale begreber... 25 Bogens opbygning... 30. 2 Den sociale sammenhæng påvirker samtalen INDHOLD INDLEDNING................................. 11 1 Grundprincipper og begreber............... 17 Samtalen arbejdsmodeller og fælles forståelse........ 17 Centrale begreber..............................

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Daginstitutionen Ejbyvang

Daginstitutionen Ejbyvang Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed

Læs mere

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år Projekt sociale kompetencer 0-3 år Udviklingsalder 0-3 år Forebyggende og sundhedsfremmende Marte Meo Naturlig udviklingsstøttende pædagogik: tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, der understøtter hvert

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Nyhedsbrev for januar / februar

Nyhedsbrev for januar / februar Nyhedsbrev for januar / februar Kære Forældre Vinteren er over os og vi vil traditionen tro gøre jer opmærksomme på, at børnenes garderober og skiftekasser skal tjekkes for varmt tøj. Vi er gennem vinteren

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR

KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR Hvor der er uenighed og mennesker med følelser, vil der også opstå konflikter Vi kan derfor ikke undgå at konflikter opstår i situationer med borgerne eller hinanden Men vi

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer! Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Her havde institutionen sammen med en konsulent havde lavet en

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Nyhedsbrev for November/December

Nyhedsbrev for November/December Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:

Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Nyhedsbrev for Januar 2015

Nyhedsbrev for Januar 2015 Nyhedsbrev for Januar 2015 Kære Forældre Først og fremmest vil vi sige godt nytår! Så er alle vel tilbage fra juleferien. Vi håber at i har nydt den og haft nogle hyggelige stunder i familiens skød. Vi

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere