Mål og Indhold Holmeåskolens SFO

Transkript

1 Visioner for skolen: Holmeåskolen en skole i bevægelse! Fagligt Vi flytter os fagligt Socialt Vi udvikler os personligt og socialt Fysisk Vi lærer med hele kroppen Omgivelser Vi oplever nære og fjerne omgivelser Initiativ Vi sætter kursen og er klar til forandringer Identitet og Vision Holmeåskolen en skole i bevægelse! På Holmeåskolen er vi i bevægelse. Vi er initiativrige og klar til forandringer. Vi forholder os til tidens tendenser, forskning og politiske krav og ser udvikling, som et mål i sig selv. Vi flytter os fagligt og udvikler os både personligt og socialt. Vores elever lærer med hele kroppen, og vi lægger vægt på, at opleve både nære og fjerne omgivelser. På Holmeåskolen lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø for både lærere og elever, og vi fokuserer på trivsel og et konstruktivt skole-hjem samarbejde. Eleverne er kendetegnet ved en rank ryg, et smil på læben og et glimt i øjet. De går glade hjem fra skole bevidste om, at de har lært noget og kan noget både fagligt og socialt. Værdier Fagligt Vi vægter veluddannede og engagerede lærere og prioriterer deres fortsatte udvikling. Vi underviser med respekt for, at børn lærer forskelligt. Vi vægter skole-hjem-samarbejdet højt og forventer, at forældrene støtter op om barnets faglige udvikling. Socialt Her er rart at være. Her er plads til alle og brug for alle. Vi ser den enkelte. Vi prioriterer den gode relation. Vi lægger vægt på medansvar for egen og andres trivsel. Fysisk Vi lærer med hele kroppen. Vi fokuserer på sundhed. Vi bevæger os dagligt. Omgivelser Vi er en aktiv del af lokalsamfundet. Vi bruger verden omkring os. Vi tager medansvar for naturen i vores unikke omgivelser. Initiativ Vi forholder os konstruktivt til omgivelsernes krav. Vi er initiativrige i forhold til udvikling af skolen. Vi tror på, at udfordringer er med til at gøre os bedre. 1

2 Indledning: Holmeåskolens SFO er et ældre hyggeligt hus i 2 etager, som ligger i forbindelsen med skolen og i naturskønne omgivelser. Vi har ca. 60 børn fra 0. kl. til og med 3. kl. Fra april til juni har vi en førskolegruppe tilknyttet. I Holmeåskolens SFO har vi forskellige læringsmiljøer/processer med forandring og udvikling, hvor barnet er en aktiv part, der løbende skaber sin egen læring alene eller i relationen børn/voksne. Børnene er medbestemmende i forhold til, hvilke aktiviteter de deltager i, og vi bestræber os på, at de bliver fastholdt i deres valg/fravalg. Vi er en SFO i bevægelse med mange forskellige aktiviteter. Vi arbejder med temaer i fjortendags perioder, har i perioder udegrupper, bevægelsesuger m.m. Desuden har vi fokus på den frie leg, hvor vi skaber rum til barnets fantasi og børnenes rollelege. Barnets forskelligheder kompetencer bliver styrket og tilgodeset i vores daglige pædagogiske arbejde, hvor vi er inkluderende og anerkendende. Vi lægger vægt på, at udvikle det enkelte barns sociale kompetencer, så barnet oplever deltagelse og føler sig som en del af fællesskabet. Sociale kompetencer udvikles i fællesskabet gennem relationer til andre børn og voksne, hvor der knyttes venskaber, og hvor børnene har mulighed for at udfordre sig i leg. I samspillet barn/barn eller barn/voksen indgår empati, anerkendelse, dialog og sociale færdigheder. I vores pædagogiske arbejde lægger vi overordnet vægt på inklusion og udviklingsstøttende samspil med børn. Definition af inklusion: Inklusion er en vedvarende proces, der handler om, at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer/aktiviteter, hvor alle børn oplever deltagelse, føler sig som en del af fællesskabet og føler ansvar over for hinanden. Marte Meo metoden afspejles i vores pædagogiske arbejde: Marte Meo metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden er blevet kendt og udbredt i Danmark siden Marte Meo betyder 'ved egen kraft'. Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation. Marte Meo metoden er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. Videoen bruges som arbejdsredskab. Videooptagelse og analyse af samspil i almindelige dagligdags situationer gør det muligt, at få øje på barnets initiativer og sociale kompetencer m.m. og herfra sætte nye mål for hensigtsmæssig udvikling og samspil - trin for trin. I analysen fokuseres på: - Hvad kan barnet allerede, og hvad viser optagelsen, at barnet har brug for at lære. - Hvad gør den voksne, som er støttende for barnets udvikling, - Hvad har den voksne brug for, at få informationer om, at gøre noget mere af eller gøre på en bestemt måde, for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. 2

3 Informationer videregives til den voksne med afsæt i fastfrosne, udvalgte klip fra videooptagelse af aktørernes egen kommunikation og med konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen. Overordnet mål for Holmeåskolens SFO: Det er vores mål, at barnet udvikler en selvværdsfølelse, selvstændighed og ansvarlighed, så det med et glimt i øjet kan fortsætte på livets vej. Tema: Læringsstile, læringsmiljøer og læring: Holmeåskolens SFO s mål er, at det enkelte barn bliver styrket i sin læring og udvikling. Den amerikanske psykolog Howard Gardners teori gør op med opfattelsen af, at intelligens er en enkeltstående evne, som ethvert menneske besidder i større eller mindre grad. Ifølge Howard Gardners ser det ud til, at man udvikler børn indenfor de områder de er svage ved at tage udgangspunkt i noget de er gode til. Han arbejde ud fra følgende otte grundlæggende intelligenser: Menneske-klog (Social intelligens: Den sociale.) Børn, der er menneske-kloge, har evnen til, at forstå mennesker, læse deres kropssprog, kommunikere og lede andre. Ligeledes er barnet god til at organisere, forhandle og at mægle. Børn med høj grad af social intelligens magter at undervise andre, er gode i samarbejd situationer og holder gerne en pause for at snakke. De har mange venner og er med i fællesskabet. Igennem samspillet barn/barn og barn/voksen udvikles den sociale intelligens. Læringsmiljøer i SFO en, hvor børn får styrket social-intelligens: Vi har en inspirerende rum, der indbyder til rollelege. Her er et køkken, der er forskellig legemad, kasseapparat med lege penge m.m. Ligeledes har vi et legerum, der er designet som en riddersal. Her kan børnene lege ridder, dyr, biler, træklodser, dukker m.m. Læring der styrker barnets social-intelligens i SFO en: Alle aktiviteter med mere end en person og leg uden voksenindblanding. Ligeledes igennem samspillet barn/barn og barn/voksen og i konfliktløsning. Selv-klog (Personlig intelligens: Individualisten.) Børn, der er selv-kloge, har evnen til at forstå sig selv, at koncentrere sig, at følge sin intuition og at være original. Børn med høj grad af personlig intelligens dyrker egne interesser, arbejder alene, motiverer sig selv og er bevidst om egne følelser. De diskuterer hvordan det føles, stiller spørgsmål, arbejder i eget tempo og har sit eget rum. Læringsmiljø i SFO en, hvor børn får styrket personlig intelligens: I vores læringsmiljøer, har vi små rum, hvor der er mulighed for at trække sig tilbage fra fællesskabet. Vi har ligeledes 1 hyggelig læsekrog, hvor der er mulighed for højtlæsning og selv, at sidde og hygge sig med en bog. Læring der styrker barnets personlige intelligens i SFO en: I det pædagogiske arbejde med børn der er selv-kloge, kræver det meget tid og rum til dialog med barnet. 3

4 Dialog om følelser og snak om begreber som venskaber uvenskaber, retfærdighed uretfærdighed på godt ondt, styrker barnets personlige intelligens. Natur-klog (Den naturalistiske intelligens: Systematikeren) Børn, der er natur-kloge er gode til at identificere og organisere, at opdage uventede ligheder og at se forbindelser og mønstre i tilværelsen. De er gode til at forudsige, at læse spillets gang i fodbold, tennis mm. Børnene elsker naturen og tager ansvar for planter og dyr. De kan lide at lave eksperimenter, samt ordne og sætte ting i system. Læringsmiljø i SFO en, hvor børn får styrket naturalistiske intelligens: Vi har et dejligt ude område med boldbane, planter og træer, ligesom vi i vores nærområde er omgivet af skov og sø. Læring der styrker barnets naturalistiske intelligens i SFO en: Vi arrangerer ture ud i naturen, hvor vores unikke natur i nærmiljøet giver mulighed for, at børnene møder et spændende og udfordrende læringsmiljø. Børnene er ude i al slags vejr. Ligeledes har vi forskellige former for boldspil. Krops-klog (Kropslig/kinæstestisk intelligens: Den fysisk aktive) Børn, der er krops-kloge kendetegnes ved, at det bruger hele kroppen til, at udtrykke ideer og følelser. De oplever med hele kroppen, er fysisk aktive og har et godt kropssprog. Børnene er gode til mange former for fysisk aktivister: sport, dans, teater, håndværk og tekniske ting. Læringsmiljø i SFO en, hvor børn får styrket kropslig/kinæstetisk intelligens, indenfor: Vi har et læringsmiljø, hvor børnene dagligt har mulighed for, at komme i gymnastiksalen og bevæge sig. Det store rum og forskellige rekvisitter gør, at børnene motorisk har mulighed for, at blive udfordret på mange områder. Ligeledes er det et læringsmiljø, hvor børnene har medbestemmelse og hvor der er en vekselvirkning mellem strukturerede og ustrukturerede bevægelseslege. 4

5 Læringsmiljø udenfor: Vi har en legeplads/skolegård, hvor børnene motorisk har mulighed for, at klatre i træer, spille bold, køre på køretøjer og lege forskellige bevægelseslege. Læring der styrker kropslig/kinæstestiske intelligens i SFO en: Se under læringstema: Krop og bevægelse. Billed klog. (Visuel rumlig intelligens: Den visuelle.) Børn, der er billed-kloge har evnen til, at forestille sig, danne indre billeder, visualiserer og drømme. Børnene kendetegnes ved, at de er gode til, at skabe billeder og arbejde med former. Ligeledes er de gode til labyrinter, gåder, læse kort, læse tabeller, læse diagrammer og orienterer sig i rummet. Læringsmiljø i SFO en, hvor børn får styrket visuel-rumlig intelligens: Vi har en kombineret afdeling med kreative materielle og forskellige spil. Tingene står i børnehøjde, så børnene altid har mulighed for, at skabe og spille forskellige spil. Der er mulighed for playstation, computerspil og strategiske spil. Læring der styrker den visuel rumlig intelligens i SFO en: Vi tilbyder forskellige kreative aktiviteter og spiller meget med børnene. Musik-klog (Musikalsk intelligens: Musikelskeren.) Børn, der er musik-kloge er god til at opfange toner, huske melodier og lægge mærke til rytmer. 5

6 Børn med musikalsk intelligens er kendetegnet ved, at de er glade for at synge, nynne og har rytme. De kan både koncentrer sig og slappe af ved musik. Læringsmiljø i SFO en, hvor børn får styrket musikalsk intelligens: Vi har et teater rum, hvor børnene har mulighed for; at synge, danse og klæde sig ud. De har en ghettoblaster og forskellige Cd er, ligeledes har vi et rum med Singstar. Læring der styrker den musikalske intelligens i SFO en: Vi har forskellige bevægelseslege i gymnastiksalen, hvor sang og musik indgår. Hvert anden år har vi et Playback show for forældre og andre interesserede. Tal-klog (Logisk-matematisk intelligens: Den nysgerrige) Børn, der er tal-kloge har evnen til at bruge tal, er gode til at kategorisere og klassificere. Børn med høj grad af logisk-matematisk intelligens er gode til matematik, at tænke logisk, til problemløsning, at tænke abstrakt og at sætte ting i system. Læringsmiljø i SFO en, hvor børn får styrket logisk-matematisk intelligens: Vi har læringsmijøer hvor der er mulighed for, at lege med lego, lege forskellige former for konstruktionslegetøj, deltage i diverse kreative aktiviteter, spille brætspil mm. Læring der styrker barnets logisk-matematematiske intelligens i SFO en: At den voksne deltager i de forskellige aktiviteter/tilbud i læringsmiljøerne. Ord-klog (Sproglig intelligens: Ordkunstneren.) Børn, der er ord-kloge evner, at bruge ord effektivt, både mundtligt og skriftligt. Sproglig intelligens er med til at sikre, at oplevelser og erfaringer kan udtrykkes og formidles, både overfor sig selv og andre. Børn med høj grad af sproglig intelligens er gode til, at huske, argumenterer og fortælle. Læringsmiljøer i SFO en, hvor børn får styrket sproglig-intelligens: Tidligere beskrevne læringsmijøer er med til, at stimulerer barnets sproglige intelligens i forskellige grader. Læring der styrker barnets sproglige intelligens: Vi styrker sproglig-intelligens ved højtlæsning, sanglege og den udfordrende dialog. 6

7 Tema: Krop og bevægelse. Børn har brug for fysisk aktivitet, for at fremme læring, styrke barnets fysiske, psykiske og sociale kompetencer og forebygge inaktivitet. Via krop og bevægelseslege er der mulighed for, at inkluderer forskellige børn i fællesskabet. Det skal være fysisk, sjovt og udfordrende, hvor der samtidig gives mulighed for fordybelse og mestringsfølelse. Mål: Vores mål er, at vi sikrer at fysisk leg og bevægelse bliver en integreret del af SFO ens dagligdag, hvor vi øger motivationen for fysisk aktivitet hos børn og voksne. Metode: At vi dagligt, enten i gymnastiksalen eller udenfor, tilbyder alsidige og udfordrende aktiviteter, hvor den voksne er iværksætteren og en del af legen. Tiltag: - At personalet motiverer børnene til, at bevæge sig. - At de fysiske rammer/rekvisitter indbyder til bevægelse. - At der 1 uge månedligt tilbydes en struktureret form for turnering/bevægelses aktivitet. - At børnene i perioder, kommer gruppevis på planlagte ture i naturen - At vi arrangerer børneplayback hvert andet år. Tegn: - At børnene flittig benytter gymnastiksalen. - At personalet sætter forskellige bevægelseslege i gang. - At børnene oplever glæde og udfordring ved forskellige bevægelseslege, og oplever glæde ved, at bevæge sig. - At barnet bliver interesseret for den leg og bevægelsesaktivitet andre udøver, og selv bliver aktiv udøver. - - At børnene melder sig til turneringer/bevægelsesaktivitet. - At børnene giver udtryk for, at de gerne vil på tur og får nogle motoriske udfordringer. - At vi oplever børnene får en succesoplevelse, ved at optræde. Evaluering: - Hver gang der laves en form for turnering/bevægelsesaktivitet, skal den ansvarlige voksne for aktiviteten evaluere aktiviteten ved hjælp af smittemodellen. - Playback bliver evalueret ved smittemodellen. - Periodevis evaluerer vi Ture ud af huset, ved smittemodellen. Dokumentation: - Vi laver en skrap bog med turnering/bevægelsesaktiviteter. - Billeder på Intra. - Vi laver en skrap bog for hver gruppe, som omhandler deres ture ud af huset. 7

8 Lektielæsning: Det er politisk bestemt, at der fra den 1. august 2009 skal ydes lektielæsning/lektiehjælp i SFO en Mål: Vores mål er, at vi er en supplerende instans i forhold til, at støtte forældrene i deres barns lektie, og at der skabes et læringsmiljø, der indbyder til fordybelse og stilhed. Metode: Vi har en Lektiecafe, hvor vi stiller en medarbejder til rådighed i det tidsrum, hvor børnene laver lektie. Tiltag: - Der bliver tilbudt lektielæsning tirsdag og torsdag fra kl Lektielæsning skal forgå i en hyggelig atmosfære. - Forældrene kan melde deres børn til Lektiecaféen, men at børnene får lavet lektie er forældrenes ansvar. - Lektiecafeen er et tilbud, og kan benyttes af de børn, der har lyst til at lave lektie. 8

9 Tegn: - At børnene synes det er hyggeligt, at lave lektie. - At børnene har en positiv tilgang til lektie. Evaluering: - Der føres protokol over, hvilke børn der laver lektie. Dokumentation: - Billeder på Intra. Børn med særlige behov og forudsætninger: Børn med særlige behov og forudsætninger, skal sikres udvikling og passende udfordringer i SFO en, så de oplever deltagelse og er en del af fællesskabet. Mål: Holmeåskolens SFO har fokus på, at børn med særlig behov og forudsætninger bliver inkluderet, og er en del af SFO ens fællesskab. Metode. At der samarbejdes med forældrene/ lærerne, omkring pædagogisk arbejde omkring barnet, hvor det skønnes udarbejdes der en ressourcerprofil, hvor forældre og implicerede instanser er samarbejdspartnere. Tiltag: - Vi bestræber os på, at tilgodese det enkelte barns særlige behov og er opmærksom på barnets udviklingsniveau i det pædagogiske arbejde, så barnet bliver inkluderet i fællesskabet. - At der skabes de nødvendige rammer og strukturer for barnet i hverdagen. - At vi arbejder pædagogisk anerkendende over for børn med særlige behov. - At Marte Meo elementerne bliver en integreret del, af det pædagogiske arbejde. - At personalet kommer på kursus i et grundlæggende Marte Meo forløb. - Efter behov har vi dialog og forældresamtaler, med forældrene, omkring det pædagogiske arbejde med barnet og dets trivsel. - At vi samarbejder med øvrige instanser, når vi har behovet. - At der udarbejdes en handleplan for barnet, som evalueres løbende. Tegn: - Vi ser, at barnet profilerer af det pædagogiske arbejde, som er iværksat. - Vi oplever, at barnet etablere venskaber og er en del af fællesskabet. - Forældrene føler sig trygge, omkring arbejdet med deres barn. Evaluering og dokumentation: 1. Der udarbejdes løbende handleplan, omkring det enkelte barn. 2. Der skrives referater fra diverse teammøder, som omhandler barnet. Samarbejde: 9

10 Samarbejde mellem lærere og pædagoger. SFO er en del af skolens samlede virksomhed. Derfor er det betydningsfuldt, at lærer og pædagoger arbejder sammen og bruger hinandens kompetencer. Mål: På Holmeåskolen bestræber vi os på, at der skabes et godt samarbejde og godt læringsmiljø, omkring fælles børn i indskolingen. Metode: At der et teamarbejde omkring fælles børn. Tiltag: - At lærere og pædagoger får en bedre synliggørelse og forståelse for hinandens arbejde. - At pædagoger og lærer benytter sig af hinandens kompetencer. - At der er fælles regler omkring ude arealet. - At skole/sfo personalet deltager i 2. fælles personalearrangementer om året. - At lærer og pædagoger informerer hinanden i dagligdagen, hvor det skønnes nødvendigt for, at barnet får en god dag. - At lærer og pædagoger informerer hinanden og samarbejder om fælles børn, når der opstår situationer/forandringer i et barns liv, som har betydning for dets trivsel. - At SFO en skriver om barnets sociale kompetencer og trivsel i elevplanen. - At pædagoger og lærer delagtiggør hinanden i elevplaner. - At SFO deltager ved skole-hjemsamtaler. - At pædagoger og lærer i fællesskab finder en dato, for afholdelse af forældresamtaler. - At lærerne informerer SFO personalet, hvis der opstår nye regler i ude arealet i løbet af skoledagen. - At vi henter viden hos hinanden. - At SFO og skole holder team møder sammen. Tegn: - At der er harmoni og samarbejde mellem lærer og SFO personale. - Der opstår færre misforståelser i dagligdagen. - Barnets 2 instanser bliver skriftlig synliggjort gennem elevplaner. Evaluering: - Samarbejdet evalueres på et fælles møde. Dokumentation: - Elevplaner. Forældresamarbejde. Et godt gensidigt forældresamarbejde er alfa omega, da det er med til at skabe sammenhæng i barnets hverdag og udvikling. Mål: Vores mål er, at barnets forældre og SFO personalet, samarbejder omkring barnets trivsel og udvikling, hvor forældrene får et indblik i barnets SFO liv. 10

11 Metode: At skabe en kultur, hvor forældre samarbejde vægtes højt og forældrene har mulighed for, at mødes og få indblik i barnets SFO liv. Tiltag: - At personalet er imødekommende og åben over for dialog. - At personalet er synligt og ser forældrene både visuelt og verbalt, når de kommer i SFO en. - At vi som personale inddrager forældrene i både succesoplevelser og bekymringer omkring deres barns trivsel og udvikling. - At hvert barn har en primær pædagog. - At der tilbydes forældresamtaler 1 gange årligt, og efter behov. - At vi har forældrekaffe hver anden måned. - At vi i løbet af året har 1 stort forældrearrangement. - At forældrene får løbende informationer omkring aktiviteter m.m. via forældreintra. - At SFO lederen deltager i skolebestyrelsesmøder. Tegn: - At der er et godt miljø med engagerede pædagoger og forældre. - At der er opbakning til vores arrangementer. Evaluering og dokumentation: Der udarbejdes en tilfredshedsanalyse hvert forår, som evalueres. Samarbejde og brobygning mellem børnehave og skole/sfo Førskoleordning. Fra den 1. april den 31.juli kommer der Førskolebørn i SFO en. Mål: Vores mål er, at overgangen fra børnehave til Førskolen/skolen bliver god, for det enkelte barn og dets forældre. Pædagogisk vil vi arbejde bevidst på, at gøre børnene skole parate og blive inkluderet i SFO ens fællesskab. Tiltag: (Overgangen fra børnehave til Førskolen/skolen bliver god, for det enkelte barn og dets forældre.) - Børnehaverne Regnbuen og Lindknud børnehave skal minimum besøge SFO en 2 gange inden Førskolestart. Det skal være på samme dag, så børnene fra de 2 børnehaver mødes. - Børnehaven/SFO/børnehaveklasselederen holer overleveringssamtaler inden barnet starter i Førskolen. - Der afholdes et forældremøde i marts måned. - Information via Intra omkring aktiviteter i Førskolen. - Både forældre og personaler ønsker, at skabe et godt samarbejde, og er i dialog undervejs. - Der er en forældresamtale i juni måned Tiltag: (At vi arbejder bevidst på, at gøre barnet skole parate.) - At vi har et samarbejde med børnehaveklasselederen, omkring de ønskede mål. - At vi i løbet af formiddagen, har nogle SKAL opgaver/aktiviteter. - At formiddagen bliver mere struktureret. - At der arbejdes med barnets fællesskabsfølelser og sociale kompetencer. 11

12 - At barnet lære, at modtage en kollektiv besked og udføre dette. - At barnet bliver selvhjulpent. Tiltag: (At Førskolebørnene bliver inkluderet i SFO ens fællesskab) - Førskolebørnene får de samme tilbud som SFO børnene. Tegn: - At der er en god stemning og det enkelte barn og forældre trives i det nye. Evaluering: - Der skrives mål og evalueres på de forskellige aktiviteter. - Der laves en tilfredshedsundersøgelse. Dokumentation: - Billeder og information via Intra. 12