Budgetkalkuler - pr. oktober 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgetkalkuler - pr. oktober 2010"

Transkript

1 Budgetkalkuler - pr. oktober 2010 Kalenderårene 2010 og 2011 Redaktion Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Bo Kær Pedersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tina Tind Wøyen og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug, Økonomi Lene Korsager Bruun, Videncentret for Landbrug, Økonomi Faglige spørgsmål vedr. kalkulerne kan rettes til ovennævnte. Tlf.: Planteavl: Der gøres opmærksom på at der regnes med bortførte mængder vedr. N, P og K. I den konkrete gødningsplan skal tages hensyn til aktuel forfrugt og husdyrgødningsproduktion og -udnyttelse Der regnes endvidere med "fulde omkostninger" til gødning. Dette forhold kan være anderledes hvis der er væsentlige mængder husdyrgødning til rådighed - da en afgrøde med stort behov for gødning kan blive mere konkurrencedygtig hvis ikke husdyrgødning har værdi for andre afgrøder eller kan sælges Vedr. interne priser på grovfoder så er alternativ dækningsbidraget (for vårbyg) sat til 0 kr. hvis det er negativ i henhold til kalkulen for vårbyg Kvægkalkuler: Der er foretaget en ajourføring af foderplanerne i forhold til budgetkalkulerne oktober Der er regnet med kg tørstof i foderblandingerne. Der er der foretaget justeringer af foderpriserne, samt delvis mindre korrektioner af priserne for kød og levende dyr. Priserne på grovfoder er justeret i f. t. kalkulerne for grovfoder, hvilket betyder, at den interne grovfoderpris for 2010 er ændret til 1,10 kr./fe og 1,0 kr./fe for Svinekalkuler: Der er ikke foretaget ændringer i de produktionstekniske forudsætninger ved budgetkalkulerne 2010/11 Slagtesvinenotering og smågrisepriser er ændret således, at de stemmer overens med prognosen. Foderpriserne er opdateret i forhold til seneste prognose fra Landbrug & Fødevarer. Fjerkrækalkuler: Der er ikke foretaget ændringer i de produktionstekniske forudsætninger. Priserne er ændret, så de svarer overens med seneste prisskøn fra Landbrug og Fødevarer. Videncentret for Landbrug Oktober 2010

2 Forudsætninger for og brug af Budgetkalkuler 2010 og 2011 Kalkulerne er baseret på forventningerne til kommende års priser Formålet med budgetkalkulerne er at vise dækningsbidrag for de mest almindelige produktionsgrene under velspecificerede forudsætninger. Kalkulerne er et hjælpemateriale til brug for individuel planlægning (budgettering). Kalkulerne viser prisernes indflydelse på dækningsbidragene for indeværende og det kommende år, og er et hjælpemateriale ved vurdering af produktionsregnskaber. Det tekniske niveau svarer til det, som opnås ved almindelig god driftsledelse. Det vil sige det niveau, der i gennemsnit opnås af landmænd, der benytter produktionsstyring, f.eks. markstyring, ydelseskontrol ved kvæg og E-kontrol ved svin. Der er ved markudbytter regnet med normal-år, og kvælstof tilførelsen er ifølge normerne fra Plantedirektoratet Man bør være opmærksom på de forudsætninger, der er lagt til grund for kalkulerne. Bruges dækningsbidragene som udgangspunkt for individuel planlægning, er forudsætningerne vedrørende udbytteniveau, omfang af stykomkostninger samt prisforholdene væsentlige. Udbytte og til dels priserne kan variere meget fra område til område, og stykomkostninger vil være individuelt bestemt af de anvendte systemers teknik. Endvidere skal gøres opmærksom på at DB II for markkalkuler indeholde alle maskinomkostninger. Hvis man udfører meget af arbejdet selv (med egne maskiner) spares kun de variable maskinomkostninger ved at undlade at dyrke en afgrøde og alternativet til det negative DB er derfor ikke at undlade at dyrke marken. Da budgetkalkulerne er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger bl.a. forventede priser, et normal udbytteår, gældende regler pr. juli 2010, fraskrives ethvert erstatningsansvar, herunder erstatningsansvar, som følge af ændringer i forudsætningerne.

3 Prisforudsætninger Dækningsbidragene er beregnet på kalenderår, dvs. perioden fra 1. januar december. Der er generelt forudsat jævn produktion, dvs. løbende køb og salg. Priserne er derfor 12 måneders gennemsnit ab/an gård uden hensyn til muligheder for kontrakter m.v. Der er dog væsentlige undtagelser: Planteavl Ved salgsafgrøder er salgspriserne de forventede priser i 4. kvartal i kalenderåret. For gødning er det prisen i marts måned i høståret. For N i NPK- og husdyrgødning er prisen fastsat som et gennemsnit af prisen i kalkammonsalpeter og fl. ammoniak leveret i tank, nedfældet. For P er det prisen i triplesuperfosfat, og for K er det prisen i kaliumchlorid. For Planteværn og Maskiner er det anslåede priser for høståret. Omkostningerne til markarbejde er beregnet ud fra normpriser og anvendelse (se FarmTal Online på LandbrugsInfo) Den anvendte pris ved halm er beregnet ud fra omkostninger til bjærgning, hjemkørsel og bortført P og K. Sammenholdt med den pris som halmen kan sælges til halmværkerne. For spisekartofler er prisen gns. af jysk notering oktober-november. Grovfoder Den interne pris i grovfoderkalkulerne er en omkostningsbestemt pris og ikke en intern pris beregnet ud fra dækningsbidraget. Husdyr For husdyr er prisen ved korn et gennemsnit af 12 måneders købspris (gns. fakturerede priser ab gård). Ved salg vil prisen være noget lavere (15 kr./hkg). Ved andet kraftfoder er der anvendt gns. fakturerede foderpriser, der ofte er væsentligt lavere end detailpriserne (= listepriser). Ved kvæg og svin er der anvendt salgspris for spædkalve og smågrise i kalkulerne for ungtyre og slagtesvin. Ved ammekvæg er der tale om forårskælvere, og ungtyrene slagtes ca. 1 år gamle. Priserne er bedste skøn ud fra markedssituationen. Ved Jersey-ungtyre er salgspriserne ansat ca. 15 pct. under prisen ved stor race. Interne priser, kvæg I kalkulerne for grovfoder er der beregnet interne priser, som er den gennemsnitlige pris for grovfoder fra primo og ultimo. Alternativet, til at dyrke grovfoder, er vårbyg med udlæg. På den enkelte bedrift vil det dog være mere rimeligt at anvende et gennemsnit af de dækningsbidrag, landmanden kan opnå i salgsafgrøder på grovfoderarealet. Priskilder De fleste af de anvendte 12 måneders prisgennemsnit er indsamlet af Landbrug & Fødevarer. Priserne offentliggøres bl.a. i Statistik-Nyt fra Landbrug&Fødevarer, i Håndbog til Driftsplanlægning og i udsendelser fra Landscentret og kan også findes på Farmtal Online En del af priserne i svinekalkulerne er dog fra Videncenter for Svineproduktion. Nogle af priser i fjerkrækalkulerne er fra Landscentret, Fjerkræ. Forudsætninger for beregningerne fremgår af de enkelte afsnit.

4 Om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne kan derfor ikke anvendes som grundlag for totalopgørelser på lands- eller regionsplan. Kalkulen sluttes med dækningsbidrag efter maskin- og arbejdsomkostning. Ofte kaldet DB II Udbytteniveau Ved opstilling af afgrødekalkuler må udbytteniveauet altid vurderes efter de individuelle forudsætninger. Her forudsættes udbytteniveauerne at svare til "normaludbyttet" på de jordtyper, der er angivet i kalkulerne. Et "normaludbytte" er et udbytte, der kan høstes i et normalår, dvs. et år, der ikke er ekstremt vådt eller tørt. Udbytteforholdene mellem de enkelte afgrøder er tilpasset, så udbyttet i byg svarer til det, der kan høstes i hvede på den samme mark. Ved vanding under optimale forhold vil udbyttet på JB 1&3 hæves betydeligt. I sådanne tilfælde skal der naturligvis tages højde for vandingsomkostninger i kalkulerne. En væsentlig forudsætning for at opnå de angivne udbytter er en god planteavlsmæssig driftsledelse og et acceptabelt sædskifte. I kalkulerne er jordtyperne karakteriseret ved JB-nummer. Betegnelse: Procent af samlet landbrugsareal JB-nr. Hele landet Storstrøms amt Århus amt Ringkøbing amt Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord 3& Sandblandet lerjord 5& Lerjord - siltjord Humus Gødningsniveau Gødningsforbruget er normerne ifølge Plantedirektorartet, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler Gødningsforbruget for fosfor på JB 1-3 er reduceret med 15 pct. i forhold til retningsgivende normer i vejledningen. Der er ikke medtaget omkostninger til Mg, S, kalk og mikronæringsstoffer Planteværn tager sigte på behovet i et normalår. De anførte planteværnsomkostninger forudsætter brug af gængse kemikalier for de enkelte afgrøder. Antal sprøjtninger er sat efter almindelig praksis, idet der er taget hensyn til, at flere problemer kan løses ved samme sprøjtning. Omfanget af sprøjtninger må jævnligt justeres under hensyn til udviklingen. De nyeste anbefalinger med hensyn til kemikalier og antal behandlinger indgår i kalkulerne for begge de viste år, således at forskellen mellem kalkulerne for de to år alene skyldes prisudsving. I "Markstyring" (DLBR Plante IT) findes yderligere oplysning om sprøjtning af de enkelte afgrøder.

5 Maskinomkostninger Som supplement til kalkulerne er anført maskinomkostninger, som skønnede omkostninger ved egne maskiner. Der er foretaget beregninger for både let og svær jord. De for alle afgrødekalkuler viste maskinomkostninger ved JB 1&3 (nederste linier) er beregnet ud fra JB 5-6 med ca. 5 pct. reduktion for gødningsspredning, harvning og såning samt ca. 10 pct. reduktion for stubharvning og pløjning. Ved høstarbejder er reduktionen på halvdelen af den procentvise udbyttereduktion, og ved hjemkørsel og indlægning m.v. er reduktionen lig den procentvise udbyttereduktion. Ved en del afgrøder er udgangspunktet vårbyg eller vårbyghelsæd JB 5-6. Hvis halmen skal snittes, skal der tillægges ca. 50 kr. pr. ha. Bindegarn er en del af prisen for presning af halmen. Tørringsomk. er placeret her, fordi energi i regnskaber ikke konteres som stykomkostninger. Maskinomkostningerne pr. afgrøde er estimeret ud fra hvad egne maskinomkostninger som gennemsnit vil være. Ved ændring i sædskiftet vil maskinomkostningerne ikke nødvendigvis ændres med samme beløb, da maskinomkostningerne består af faste omkostninger, der er uafhængige af anvendelsen. Dette betyder, at man ikke direkte kan anvende maskinomkostningerne på de enkelte afgrøder til at beregne omkostningerne totalt på bedriften. Man må tage hensyn til, om der er væsentlige forskelle i anvendelsen og korrigere for dette, hvis det er tilfældet. Det skal tillige bemærkes, at de viste maskinomkostninger forudsætter, at der er tale om normale markstørrelser, og at maskinerne udnyttes optimalt. Ved investering i egne maskiner til små arealer og ved maskinstationsarbejde på små arealer vil de reelle maskinomkostninger være væsentligt højere. I maskinomkostningerne er ydermere indregnet arbejdsløn til 175 kr. pr time Forhold der ikke er medtaget i kalkulerne Forfrugtsvirkning Ved vurdering af dækningsbidrag eller interne priser for de enkelte afgrøder bør der i vurderingen indgå, at dyrkning af alle ikke-kornafgrøder giver en forfrugtsvirkning i et kornsædskifte, som kan komme til udtryk i form af et højere udbytte i korn eller et lavere kvælstofbehov i de efterfølgende afgrøder. Størrelsen af forfrugtsvirkningen udtrykt ved merudbytte i korn, vil det følgende dyrkningsår ligge i intervallet 5-15 pct. afhængig af jordtype og afgrøde. Det aftrappes derefter til 0 i det 3. eller 4. år. Kalkning og kvikbekæmpelse Som et gennemsnit kan der i sædskifte anslås følgende omkostninger: Kvikbekæmpelse kr./ha/år og kalkning 60 kr./ha/år.

6 Indholdsfortegnelse og oversigt Året 2009 Året 2010 Ændring Salgsafgrøder JB-nr Kg/ha Dækningsbidrag Uden maskinomkostn. Kroner Pct. Vårbyg, uden udlæg (foder) 1& ,7 Vårbyg, m. udlæg af græs (foder) 1& ,4 Maltbyg, uden udlæg 5& ,5 Vinterbyg, efter korn (foder) 1& ,8 Vinterhvede, efter korn (foder) 1& ,1 Vinterhvede, 1.års (foder) 1& ,6 Vintertriticale (foder) 1& ,7 Vinterrug (foder) 1& ,7 Havre (foder) 1& ,8 Vinterraps 1& ,0 Markærter, til foder 1& ,0 Almindelig rajgræs, 1-års 1& ,8 Rødsvingel, 2-års 5& ,0 Engrapgræs, 3-års 5& ,1 Hvidkløver, udlagt i vårbyg med engrapgræs 5& ,5 Spinat 5& ,4 Spisekartofler 1&4*) ,8 Fabrikskartofler 1&4*) ,7 Læggekartofler 1&4*) ,0 Sukkerroer 5& ,1 Non-food Vinterraps, kontrakt 1& ,8 Lucerne - tørret, 3 slæt, gns. af år 1 til 3. 1& ,8 Foderafgrøder FE/ha Stykomkostninger Foderroer, top ikke udnyttet 1& ,5 Sædskiftegræs, kløvergræs, 1.slæt+afgræsning. Gns. a1& ,3 Sædskiftegræs, 4 slæt. Gns. af 1. og 2. brugsår 1& ,8 Sædskiftegræs, 2-års kløvergræs, 70 pct. afgr. Gns. af1& ,1 Udlæg af kløvergræs, forår, uden dæksæd (udlægsåre 1& ,2 Sædskiftegræs, 2 års kløvergræs, 70 pct. afgr. Gns. af 1&3*) ,3 Varigt græs, 100 pct. afgr. MVJ-ordn. Aftale fra 20071& ,8 Varige græsarealer, 100 pct. afgræsset 1& ,7 Hvedehelsæd, uden efterafgrøde 5& ,8 Byghelsæd, uden efterafgrøde 1& ,3 Byg/ærtehelsæd, uden efterafgrøde 1&3*) ,3 Ærtehelsæd, uden efterafgrøde 1&3*) ,3 Majshelsæd, kvægfoder 1& ,1 Kolbemajs, ensileret til kvægfoder 1& ,2 Kernemajs, crimpet og ensileret til svinefoder 1& ,1 Kernemajs, crimpet og ensileret til kvægfoder 1& ,1 Grønafgrøde, ærter uden efterafgrøde. "Grønært" 1& ,7 Efterafgrøde, efter korn til modenhed. Ital. Rajgræs 1& ,2 Efterafgrøde, efter helsæd. Ital.rajgræs 1& ,7 Efterafgrøde efter grønafgrøde, fx efter grønbyg 1& ,9 Omkostning ved indhegning Kvæg *) JB 1&3 vandet Dækningsbidrag Malkekøer og opdræt. Stor race Majs+helsæ ,1 Malkekøer og opdræt. Jersey - do ,3 Variationer i DB for malkekvæg Dansk kalv. Stor race Kalvebl ,6 Ungtyre. Stor race Kalvebl ,9 Variationer i DB for ungtyre Stude. Stor race Kalvebl ,6 Kødproduktion på ammekvæg Korn+græs ,4 Svin Dækningsbidrag Sohold, 4½ ugers fravænning Korn+tilsk.f ,3 Udendørs sohold, 5 ugers frav. Fuldf.,cobs ,7 Grise fra 7-30 kg Fuldfoder Slagtesvin, konventionel Korn+tilsk.f ,6 Slagtesvin, FRATS - do ,5 Fjerkræ Dækningsbidrag Konsumæg, buræg ,1 Konsumæg, berigede bur ,3 Konsumæg, skabeæg - brun ,0 Konsumæg, skabeæg - hvid ,1 Konsumæg, frilandsæg ,9 Slagtekyllinger ,8

Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009

Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009 Budgetkalkuler 2009 kalenderårene 2008 og 2009 Redaktion Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion Faglige spørgsmål

Læs mere

I den konkrete gødningsplan skal tages hensyn til aktuel forfrugt og husdyrgødningsproduktion og -udnyttelse

I den konkrete gødningsplan skal tages hensyn til aktuel forfrugt og husdyrgødningsproduktion og -udnyttelse Budgetkalkuler 2010 Kalenderårene 2009 og 2010 Redaktion Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion Faglige spørgsmål

Læs mere

Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009

Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009 Budgetkalkuler 2009 kalenderårene 2008 og 2009 Redaktion Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion Faglige spørgsmål

Læs mere

Budgetkalkuler - pr. januar 2010

Budgetkalkuler - pr. januar 2010 Budgetkalkuler - pr. januar 2010 Kalenderårene 2010 og 2011 Redaktion Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Tina Tind Wøyen og Erik Maegaard,

Læs mere

Budgetkalkuler - pr. oktober 2010

Budgetkalkuler - pr. oktober 2010 Budgetkalkuler - pr. oktober 2010 Kalenderårene 2010 og 2011 Redaktion Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Bo Kær Pedersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tina Tind Wøyen og Erik Maegaard,

Læs mere

I den konkrete gødningsplan skal tages hensyn til aktuel forfrugt og husdyrgødningsproduktion og -udnyttelse

I den konkrete gødningsplan skal tages hensyn til aktuel forfrugt og husdyrgødningsproduktion og -udnyttelse Budgetkalkuler 2010 Kalenderårene 2009 og 2010 Redaktion Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion Faglige spørgsmål

Læs mere

Budgetkalkuler - pr. oktober 2009

Budgetkalkuler - pr. oktober 2009 Budgetkalkuler - pr. oktober 2009 Kalenderårene 2009 og 2010 Redaktion Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Tina Tind Wøyen og Erik Maegaard, Landscentret,

Læs mere

Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009

Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009 Budgetkalkuler 2009 kalenderårene 2008 og 2009 Redaktion Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion Faglige spørgsmål

Læs mere

Budgetkalkuler - pr. oktober 2009

Budgetkalkuler - pr. oktober 2009 Budgetkalkuler - pr. oktober 2009 Kalenderårene 2010 og 2011 Redaktion Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Tina Tind Wøyen og Erik Maegaard, Landscentret,

Læs mere

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger 4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne

Læs mere

Økologikalkuler 2009

Økologikalkuler 2009 Forudsætninger for og brug af Økologikalkuler 2009 Formål: - at vise dækningsbidrag for de mest almindelige produktionsgrene under velspecificerede forudsætninger. - at være et hjælpemateriale til brug

Læs mere

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Prisforudsætninger for salgsafgrøder Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Økologiske Budgetkalkuler Oktober 2010 Kalenderårene 2010 og 2011

Økologiske Budgetkalkuler Oktober 2010 Kalenderårene 2010 og 2011 Økologiske Budgetkalkuler Oktober 2010 Kalenderårene 2010 og 2011 Redaktion Tove Seup, Videncentret for Landbrug, Økologi Kirstine Flintholm Jørgenen, Videncentret for Landbrug, Økologi Peter Mejnersen,

Læs mere

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Prisforudsætninger for salgsafgrøder Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vårbyg, uden udlæg (foder) Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 35 11 11

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 35 11 11 Afgrødekalkuler 2016 PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 35 11 11 AFGRØDEKALKULER 2015/2016 Kalkulerne er udarbejdet med henblik på at vise dækningsbidrag

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Kontakt: Fuldmægtig Sisse V. Schlægelberger sis@dst.dk, Tlf: 39173324 www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2018/SIS Vurderingspriser og opgørelsesmetoder

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Den økonomisk robuste kvægbedrift Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko 47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF Afgrødekalkuler 2018 PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 35 11 11 AFGRØDEKALKULER 2017/2018 Kalkulerne er udarbejdet med henblik på at vise dækningsbidrag

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF Afgrødekalkuler 2019 PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 35 11 11 AFGRØDEKALKULER 2018/2019 Kalkulerne er udarbejdet med henblik på at vise dækningsbidrag

Læs mere

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF Afgrødekalkuler 2020 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 35 11 11 AFGRØDEKALKULER 2019/2020 Kalkulerne er udarbejdet med henblik på at vise dækningsbidrag for de enkelte afgrøder

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER FORELØBIGE RESULTATER INDHOLDSFORTEGNELSE FORELØBIGE RESULTATER Indledning 3 Resultatopgørelse, samlet markbrug, nettoudbytte 4 Vinterhvede 5 Rug 5 Vinterbyg 5 Vårbyg 5 Havre 5 Vinterraps

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere