Forskningsplan for Statens Arkiver

Transkript

1 Forskningsplan for Statens Arkiver Indhold: Forord... 2 A. Overordnede strategier og målsætninger... 3 B. Forskerstab og forskningsmiljø... 6 C. Forskningsprojekter D. Finansiering Bilag: Statens Arkivers forskningsstrategi

2 Forord Hermed forelægges Statens Arkivers forskningsplan for årene Den er den femte i rækken af fireårige forskningsplaner. I det store og hele er de samme principper fulgt som ved forskningsplanen for Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem de enkelte forskere, forskningsgrupper og forskningsnetværk, det interne forskningsudvalg, forskningslederen, det rådgivende forskningsudvalg og Statens Arkivers ledelse. Den 14. maj 2012 blev der afholdt et forskningsseminar i Odense, der havde forskningsplanen som et hovedtema. Her diskuteredes mulighederne for at sikre en videre udbredelse af resultaterne af Statens Arkivers forskning, og her blev ideerne til nye fælles forskningsprojekter lanceret. Hen over sommeren skitserede forskerne deres fælles og individuelle projekter, ligesom de generelle dele blev forfattet. Den 20. november blev planen forelagt og godkendt i Statens Arkivers ledelse og den 5. december godkendt af det rådgivende forskningsudvalg. Planen omfatter som tidligere planer den forskning, som foregår i forskningslederens og det rådgivende forskningsudvalgs regi. I Statens Arkiver sker på talrige områder en skriftlig fastholdt metodeudvikling, ligesom der udarbejdes arkivfaglige redegørelser, der i varierende grad rummer elementer af forskning og udviklingsarbejde. Disse indsatser afrapporteres imidlertid i andet regi, typisk over rammekontrakterne, og er derfor ikke medtaget her. Aabenraa december 2012 Hans Schultz Hansen, Arkiv- og forskningsleder, dr.phil. 2

3 A. Overordnede strategier og målsætninger Statens Arkivers forskningsstrategi I Forskningsstrategi for Kulturministeriets område (2009) anbefales, at de enkelte forskningsinstitutioner under Kulturministeriet hver især udarbejder en langsigtet forskningsstrategi, der forholder sig til organiseringen og finansieringen af forskningsindsatsen, kvaliteten af forskningen samt en prioritering af forskningsområder. For at imødekomme denne anbefaling har Statens Arkiver lagt en strategi for forskningen frem til Strategien er udarbejdet i nært samarbejde med Statens Arkivers interne og rådgivende forskningsudvalg og blev vedtaget i Statens Arkivers ledelse den 4. oktober Den er efterfølgende sendt til Kulturministeriets Forskningsudvalg. I forskningsstrategien redegøres nærmere for, hvorfor der skal være forskning i Statens Arkiver, og på grundlag af en udredning af hovedlinjer i samfundsudviklingen og interesser i omverdenen gives der en begrundelse for udvælgelsen af fire satsninger. Der er ingen grund til at gentage dette i detaljer her; interesserede henvises til bilaget, hvor strategien er gengivet. Her rækker det alene at skitsere hovedlinjerne. Strategiens vision for forskningsvirksomheden i Statens Arkiver er, at Statens Arkiver udgør et nationalt og internationalt højt anerkendt forskningsmiljø inden for Danmarks historie For at realisere visionen kræves der fokus på nedennævnte fire strategiske mål. Mål 1: Kriminalitetshistorie som særligt satsningsområde Statens Arkivers samlinger rummer talrige og store arkiver fra politi og retsvæsen. Forbrydere, forbrydelse, efterforskning, domfældelse og strafafsoning beskæftiger derfor adskillige forskere i Statens Arkiver, der i kraft af deres nøje kendskab til disse samlinger kan bibringe forskningsfeltet nye impulser. Gennem sådanne studier i afvigernes historie kan der etableres vigtig viden om normer og normalitetsopfattelser i samfundet. Det er således et internationalt ekspanderende forskningsområde, hvor der findes en frugtbar teoriudvikling, og som tillige har mange dyrkere på universiteternes historiske og juridiske institutter. Udover gode samarbejdsmuligheder med universiteterne byder området på oplagte kontakter til museer for politi og fængselsvæsen. Meget begrunder således, at Statens Arkiver i de kommende år satser særligt på en videreudvikling af dette forskningsområde. Mål 2: Styret rekruttering af nye forskere Blandt Statens Arkivers forskere er lige knap halvdelen født i 1940 erne eller i første halvdel af 1950 erne. Afhængigt af de pågældendes valg af pensioneringstidspunkt må der 3

4 påregnes en del afgang i den periode, som strategien omfatter. Der må dermed forudses behov for en betydelig nyrekruttering. Et nærmere blik på forskerne i de nævnte aldersklasser viser, at det i vid udstrækning drejer sig om forskere, der ene mænd repræsenterer vigtige ekspertiser for Statens Arkiver. Samtidig skal den kronologiske bredde sikres. Også kønsaspektet bør tilgodeses i og med, at under en fjerdedel af forskerne er kvinder, formidlingsevner ligeledes. Der ligger således adskillige bindinger på den kommende nyrekruttering. Mål 3: Øget tværinstitutionelt samarbejde I erkendelse af, at Statens Arkiver udgør et mindre forskningsmiljø og i reglen kun kan repræsentere et forskningsområde ved ganske få personer, må en forøgelse i større skala gennem ekstern finansiering ske i samarbejde med andre institutioner eller eksterne partnere i øvrigt. Derfor skal Statens Arkiver afsøge mulighederne for større, tværinstitutionelle forskningsprojekter, dels med beslægtede institutioner på ABM-området, dels med forskergrupper på universiteterne. Mål 4: Øget synlighed Forskningen og dens resultater skal være mere synlige, særlig i det danske historiske forskningsmiljø og i den historisk interesserede danske offentlighed. I første række er profileringen af Statens Arkivers forskning afhængig af forskernes/forfatternes indsats. Deres bevidsthed om potentialerne for en bred formidling i deres forskningsemne og deres fortrolighed med en bred vifte af formidlingsformer og kanaler er vigtig. Formidlingskompetencerne skal derfor underbygges, dels gennem kollegial erfaringsudveksling og støtte, dels ved kurser i og udenfor Statens Arkiver. Strategiske tiltag i perioden Virkeliggørelsen af Statens Arkivers forskningsstrategi må selvsagt være et hovedomdrejningspunkt for den fireårige forskningsplan Blandt de tiltag, som særlig tager sigte herpå, skal følgende fremhæves: Udarbejdelsen af et større, fælles forskningsprojekt om kriminalitetens kulturhistorie (mål 1, 2, 3 og 4) Der er nedsat et forskerteam foreløbig bestående af tre seniorforskere med mangeårig erfaring inden for kriminalitetshistorie. De vil forestå modningen af et større fælles forskningsprojekt med udgangspunkt i en kulturhistorisk synsvinkel på kriminalitet. Det skal ske i samarbejde med andre forskere og institutioner på området. Der skal på grundlag heraf søges ekstern finansiering bl.a. med henblik på tilknytning af post.doc. og ph.d.- stipendiater. Forskerteamet vil sideløbende hermed udføre tre individuelle forskningsprojekter inden for området. Yderligere tre forskere har formuleret individuelle projekter i tilknytning til satsningsområdet. Der er således udsigt til en betydelig styrkelse af Statens 4

5 Arkivers forskningsmiljø på dette område. Herfra vil der endvidere udgå initiativer til en række formidlingstiltag. Se nærmere herom side 19ff. Iværksættelsen af et fælles forsknings/formidlingsprojekt om 1864 (mål 3 og 4) Sammen med Landesarchiv Schleswig-Holstein udfører Landsarkivet for Sønderjylland et forsknings- og formidlingsprojekt om den civile side af krigen i Det skal løbe af stablen i 150-året Hovedelementet er et todagesseminar med bidrag fra forskere nord og syd for grænsen, herunder fra danske og tyske arkivinstitutioner. Seminaret skal resultere i en tosproget dansk-tysk publikation samt populære artikler og enkeltstående foredrag. Projektet vil spille sammen med digitalisering af kilder om Se nærmere herom side 29ff. Etablering af et forsknings- og forskningsformidlingsnetværk Børn i arkiverne historiske vinkler på børns vilkår (mål 4) Netværket skal danne ramme om individuelle forskningsprojekter og udarbejdelsen af en portal på nettet om emnet. Se nærmere herom side 32ff. Udarbejdelsen af en overordnet plan for nyrekruttering (mål 2) I lyset af mulige afgange af seniorforskere i perioden skal der foretages en analyse af de fremtidige behov for forskerkompetencer i Statens Arkiver, der kan indgå i beslutningsgrundlaget for kommende stillingsopslag. Se nærmere herom side 15f. Indgåelse af samarbejdsaftaler (mål 3) Der er netop i 2012 indgået en samarbejdsaftale mellem Landsarkivet for Sønderjylland og Museum Sønderjylland, som bl.a. omfatter forskningen i de kommende år. Udvikling af forskernes formidlingskompetencer (mål 4) Der er i de senere år indledt en frugtbar dialog mellem forskerne og Statens Arkivers øvrige formidlere, bl.a. på de årlige forskermøder, om nye veje for synliggørelse af forskningsresultater. Denne dialog skal videreføres. Forskernes formidlingskompetencer kan derudover øges ved efteruddannelse. Forskerne tilskyndes til at fremsætte forslag herom i forbindelse med de årlige MUS-samtaler. Registrering af forskernes c.v. er, publikationer, projekter og øvrige forskeraktiviteter i PU- RE (mål 4). I samarbejde med andre ABM-institutioner under Kulturministeriet vil Statens Arkiver indføre registrering i PURE i

6 B. Forskerstab og forskningsmiljø Forskerstaben Den faste forskerstab bestod ved udgangen af 2011 af: Rigsarkivets Formidlingsafdeling: 8 seniorforskere Rigsarkivets B&K-afdeling: 4 seniorforskere Statens Arkiver Vest, privatarkivfunktionen 1 seniorforsker Landsarkivet for Fyn: 1 seniorforsker Landsarkivet for Nørrejylland: 1 forsker og 2 seniorforskere Landsarkivet for Sønderjylland: 1 seniorforsker og 1 forskningsleder Erhvervsarkivet: 2 seniorforskere Dansk Data Arkiv: 1 seniorforsker I alt: 20 seniorforskere, 1 forsker, 1 forskningsleder Der var ikke på dette tidspunkt knyttet forskere til Statens Arkiver i kraft af eksterne bevillinger. Siden årsskiftet er der sket to ændringer. En seniorforskerstilling ved Rigsarkivets Formidlingsafdeling står midlertidigt ubesat, men således at forskningsdelen af denne stilling står til rigsarkivarens og forskningslederens disposition. En anden seniorforskerstilling er i november 2012 konverteret til et forskningsprofessorat, idet Birgitte Possing er kaldet til forskningsprofessor. Det er glædeligt, at Statens Arkiver dermed får sin første forskningsprofessor. Stillingen i tilknytning til privatarkivfunktionen under Statens Arkiver Vest vil i 2013 blive flyttet fra Rigsarkivet til Erhvervsarkivet. Den faste forskerstab har været konstant siden Antallet af forskere er således ikke blevet berørt af Landsarkivet for Sjællands inkorporering i Rigsarkivet. Statens Arkiver har i perioder haft en ph.d.-studerende. Der er p.t. ingen, men Statens Arkiver har pr. 1. november 2012 indgivet ansøgning til Kulturministeriets ph.d.-pulje om medfinansiering af et stipendium i tilknytning til satsningsområdet kriminalitetshistorie med særligt henblik på kulturhistoriske synsvinkler, og ansøgningen er netop imødekommet. Ovenstående ordinære forskerstab er udgangspunktet for den fireårige forskningsplan , men planen rummer ambitioner om at knytte flere forskere til arkiverne, i første række inden for satsningsområdet kriminalitetshistorie. Desuden søges forskningsvolumen øget gennem frikøb af Statens Arkivers forskere i kortere eller længere perioder. 6

7 Kulturministeriets Forskningspulje Det er Statens Arkivers politik i videst muligt omfang at øge forskningsindsatsen ved at støtte forskernes ansøgninger om frikøb fra de arkivfaglige opgaver til udførelse af forskningsopgaver. Sådanne midler til ekstra forskning søges løbende hos Kulturministeriets Forskningspulje, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation samt hos private fonde som Carlsbergfondet. Dertil kommer i et vist omfang indtægtsdækket forskningsvirksomhed, bl.a. i form af udarbejdelse af jubilæumsbøger for organisationer, virksomheder og myndigheder. Statens Arkivers forskning har navnlig stor gavn af Kulturministeriets Forskningspulje. Puljen fungerer som et værdifuldt supplement til forskernes ordinære forskningstid. Ved større projekter kan et frikøb i op til 12 måneder levere det afgørende skub til en grundig bearbejdning af det materiale, som typisk vil være indsamlet i den ordinære forskningstid. Et kortere frikøb kan for alle projekter fremskynde en afslutning med kvalitet i den skriftlige udformning. På disse punkter kan puljen vanskeligt erstattes af andre bevillingsgivere. Derfor er det af største vigtighed, at Kulturministeriets Forskningspulje videreføres i den nuværende eller endnu bedre i en udvidet skikkelse. Forskningens organisering Efter arkivlovens 3 ledes Statens Arkiver af rigsarkivaren, der således også har det øverste ansvar for udøvelsen af forskningen. Derudover har forskningsledelsen siden 1997 været uddelegeret til arkivleder, dr.phil. Hans Schultz Hansen, Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa. Forskningslederens opgaver er: formandskab i Statens Arkivers interne forskningsudvalg udarbejde af og opfølgning på Statens Arkivers forskningsstrategi udarbejdelse og ajourføring af fireårige og årlige forskningsplaner godkendelse af ændringer heri planopfølgning og løbende rapportering til ledelsen udarbejdelse af en årlig forskningsberetning sekretær for det rådgivende forskningsudvalg udarbejdelse af programmer for koordinerede forskningsindsatser indstilling om tjenesteomlægninger mhp. løsning af forskningsopgaver tilrettelæggelse af forskningsvejledning koordinering af forskeruddannelse 7

8 tilvejebringelse af oplysninger til brug for uafhængige evalueringer hjælp til ansøgninger om fondsstøtte og ph.d.-stipendier Forskningslederen indstiller endvidere ansøgere til Kulturministeriets Forskningspulje og ph.d.-stipendier samt til Statens Arkivers rejsepuljer. Han kan endelig støtte og eventuelt lede fælles forskningsprojekter på Statens Arkivers forskningsplan. Til at bistå forskningslederen med disse opgaver og for at fremme dialogen mellem forskningsleder og forskerne er der nedsat et internt forskningsudvalg, bestående af forskningslederen, en repræsentant for Statens Arkivers ledelse samt tre medlemmer valgt af Statens Arkivers forskere. Dialogen mellem Statens Arkivers ledelse og forskerne er i de senere år med godt udbytte søgt fremmet ved afholdelsen af mindst ét årligt forskermøde, hvor rigsarkivaren og gerne flere medlemmer af SAL deltager foruden forskningslederen og forskerne. I medfør af loven blev der i juli 1997 nedsat et rådgivende forskningsudvalg for Statens Arkiver, bestående af tre medlemmer udpeget af Statens Humanistiske Forskningsråd og to medlemmer valgt af Statens Arkivers forskere. Som tilforordnet repræsentant for Statens Arkivers ledelse deltager endvidere rigsarkivaren i det rådgivende forskningsudvalgs møder. Statens Arkivers forskningsleder fungerer som udvalgets sekretær. Arbejdsdelingen mellem de to udvalg har udviklet sig således, at det rådgivende forskningsudvalg i første række koncentrerer sig om at afgive udtalelser om og foretage godkendelse af forskningsplan, forskningsårsplaner og forskningsårsberetninger. Det interne forskningsudvalg tilvejebringer grundlaget for det rådgivende forskningsudvalgs arbejde, arrangerer forskningsseminarer og efteruddannelse, udgivelser en forskningsårsberetning, rådgiver forskningslederen i prioriteringen af ansøgere til Kulturministeriets forskningspulje og af emner til ph.d.-puljen etc. Udvalget følger endvidere løbende arbejdet i forskningsnetværk og projektgrupper og selvevaluerer opfyldelsen af forskningsstrategi og forskningsplan. I tråd med hensigten om at udgøre et centrum for dialogen mellem forskere og ledelse udsender det interne forskningsudvalg fyldige referater af sine drøftelser til samtlige forskere og ledere i Statens Arkiver. Organisering af forskningstiden For arkivarernes afholdelse af forskningstid har Statens Arkiver fastsat særlige retningslinjer. Alle ansatte i den videnskabelige stillingsstruktur skal udføre forskning, som for dem er en tjenestepligt på linje med de arkivfaglige opgaver. Ansatte uden for den videnskabelige stillingsstruktur kan få pålagt eller påtage sig forskningsopgaver efter særlig aftale med ledelsen. Forskningstiden må udelukkende anvendes til forskningsformål. Den skal pri- 8

9 mært anvendes til udførelse af forskningsprojekter i henhold til den fireårige forskningsplan eller efter særlig aftale indgået med forskningslederen. Sekundært kan forskningstiden bruges til andre relevante forskningsaktiviteter som redigering af tidsskrifter og skriftrækker, anmeldervirksomhed, møder o.l. Forskeren har, hvis ikke andet er individuelt aftalt, ret/pligt til at forske i 2/7 af tjenestetiden. Som udgangspunkt afvikles forskningen i blokke på en uges længde. Placeringen af disse uger aftales på hver enkelt enhed for et år ad gangen. Planlægges der med en forskningsuge pr. måned, vil forskningstiden normalt komme tæt på den normerede. Viser det sig praktisk, f.eks. ved afslutningen af større afhandlinger, at samle forskningstiden i en større blok, kan dette frit aftales mellem forskeren og chefen for enheden. Hvor særlige grunde foreligger, kan forskningstiden afholdes som 1½ forskningsdag om ugen (10½ time). Begrundet ansøgning herom indsendes til rigsarkivaren med enhedschefens og forskningslederens påtegning. Afvikling af forskningstiden i helt korte forløb, f.eks. i halve dage eller i timer først eller sidst på dagen, finder ikke længere sted. Der er udenfor de fastlagte forskningsblokke mulighed for stadig inden for de 2/7 forskningstid at deltage i projekt- og netværksmøder, seminarer, kongresser etc. Deltagelsen i de nævnte aktiviteter aftales så tidligt som muligt med enhedschefen. Forskningstiden kan afvikles på enheden, på andre arkiver, biblioteker o.l. eller som hjemmearbejde. Der føres ved hjælp af særlige regneark og Statens Arkivers tidsregistreringssystem individuelle regnskaber over forskningstidens afvikling. Der gøres status pr. 1. september og ved årsskiftet. Viser det sig, at andre og presserende arbejdsopgaver umuliggør den aftalte afholdelse af forskningstiden, skal forskeren så hurtigt som muligt og helst forud orientere sin enhedschef herom og aftale en alternativ afvikling, således at oparbejdning af større underskud undgås. Sker dette ikke desto mindre, hvilket de senere år har vist en voksende tendens til, skal der på enheden lægges præcise planer for indhentning af efterslæbet, som skal godkendes af forskningsleder og rigsarkivar. Forskningsårsplaner og -beretninger Såvel fælles som individuelle forskningsprojekter fra Forskningsplan , der er igangværende eller vil blive igangsat i løbet af det førstkommende år, opføres på den løbende forskningsårsplan. I forbindelse hermed foretager den enkelte forsker efter aftale med forskningslederen: præcisering af problemstillinger i forhold til den flerårige forskningsplans bredere angivelser præcisering af publikationsform og øvrig formidling nødvendige justeringer i projektets indhold og omfang i forhold til flerårige forskningsplan eventuel opdatering af projektets tidsplan 9

10 opgivelse af uigennemførlige forskningsprojekter, som er opført på den flerårige forskningsplan iværksættelse af nye forskningsprojekter, som ikke er opført på den flerårige forskningsplan Årsplanen, der har karakter af en rullende liste over forskningsprojekter på den flerårige forskningsplan, forelægges i efteråret for det rådgivende forskningsudvalg. I forbindelse med de årlige forskningsplaner foretages som nævnt forskellige ændringer i den flerårige forskningsplan. At der i løbet af planperioden vil forekomme til- og afgang af projekter som følge af nyansættelser og fratræden af forskere, er indlysende. Men planen bør endvidere være fleksibel i forhold til nye projekter, når der fra forskningsmiljøer uden for Statens Arkiver tages initiativ til forskningssamarbejde, der tænkes at involvere forskere fra arkiverne. I det omfang, sådanne initiativer harmonerer med Statens Arkivers forskningspolitik, er det kun naturligt, at forskere, hvis medvirken efterspørges udefra, efter nærmere aftale med forskningslederen får lejlighed til at ændre deres forskningsplaner. Det samme gælder, hvis der byder sig oplagte og forskningsmæssigt relevante muligheder for ekstern finansiering, f.eks. ved indtægtsgivende forskningsvirksomhed. Modsat kan det under det nærmere arbejde med et projekt på den flerårige forskningsplan vise sig, at det ikke kan gennemføres, måske fordi kildematerialet uforudset svigter eller en anden forsker uden for arkiverne uventet samtidig har taget samme problemstilling op og måske vil være først ude med sine forskningsresultater. I så fald bør det efter nærmere aftale med forskningslederen være muligt at erstatte det opgivne projekt med et andet, da det ikke tjener noget formål at gennemføre et forskningsprojekt alene af hensyn til planopfyldelsen. Ved årsskiftet foretager forskerne en rapportering af det forløbne års forskningsresultater til forskningslederen på en særlig selvangivelse. For hvert enkelt projekt på forskningsplanen angives: publicerede bøger og artikler i årets løb med fulde bibliografiske data manuskripter færdiggjort i årets løb med angivelse af sidetal og publikationsplaner endnu uafsluttede arbejder (manuskripter under udarbejdelse) samlet status eventuelt opnået støtte I forskningsrapporten kan endvidere anføres forskningsresultater, som ikke vedrører den flerårige forskningsplan. Det kan være publikationer, som ansatte med forskningsret og - pligt udelukkende har udarbejdet i fritiden, ligesom chefer og andre ansatte uden for den videnskabelige stillingsstruktur opfordres til at anføre deres publikationer her. 10

11 I forskningsrapporten anføres endvidere antallet af publicerede anmeldelser, kronikker og leksikonartikler, ligesom videnskabelige foredrag og formidlingsvirksomhed, redaktionsopgaver og andre videnskabelige aktiviteter opregnes. Det er hovedsagelig denne indrapportering, som fremover vil finde sted i PURE. På grundlag af forskningsrapporterne vurderer forskningslederen, om de enkelte ansattes forskningsforpligtelse er overholdt i fornødent omfang. Rapporterne fungerer endvidere som grundmateriale til Statens Arkivers forskningsårsberetning, der først forelægges for det rådgivende forskningsudvalg med henblik på udtalelse herom til Kulturministeriet. Efter behandlingen trykkes og udsendes årsberetningen til andre arkiver, biblioteker, museer, forskningsinstitutioner, universiteternes historiske institutter og et udvalg af deres lærere, Forsknings- og Kulturministerierne, medlemmer af de forskellige forskningsråd og Kulturministeriets rådgivende forskningsudvalg, tidsskrifter, fonde m.fl. Løbende kvalitetssikring Udover opgørelsen af den videnskabelige produktions omfang foretages der løbende en sikring af forskningens kvalitet. Et hovedelement er her de fagkyndige bedømmelser af den enkelte forskers samlede produktion. Samtlige stillinger i den videnskabelige stillingsstruktur besættes efter offentlige opslag og under medvirken af eksterne medlemmer i de nedsatte bedømmelsesudvalg, jfr. bekendtgørelse nr. 717 af om ansættelse af videnskabelige medarbejdere ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet. Dette sikrer, at forskerne vurderes mindst én gang i løbet af deres karriere i Statens Arkiver, hovedparten to gange, eftersom de fleste først ansættes i en forskerstilling og derefter i en seniorforskerstilling. Et andet hovedelement er bedømmelsen af den løbende produktion. Allerede i den projektforberedende fase foretages en vurdering af de projektbeskrivelser, der indsendes til forskningslederen i forbindelse med forskningsplanlægningen. Det kan endvidere ske i eksterne organer i forbindelse med ansøgning om frikøb og anden støtte. Vigtigere er den kvalitative vurdering af de skriftlige arbejder i forbindelse med udgivelsen. Statens Arkiver har bevidst afstået fra udgivelsen af en egentlig skriftrække eller en årbog omfattende den samlede videnskabelige produktion. Resultaterne fra den historiske grundforskning må derimod konkurrere om publicering på lige fod med forskningsresultater f.eks. fra universiteterne. Det gælder dels hos anerkendte kommercielle forlag, dels i skriftrækker i forskellige videnskabelige selskabers regi, hvor der sker en fagfællevurdering, før udgivelse besluttes og en redaktion før trykningen. Det samme gælder for artikler, der fremsendes til 11

12 de historiefaglige tidsskrifter som Historisk Tidsskrift, TEMP, Erhvervshistorisk Årbog, Landbohistorisk Tidsskrift, Kirkehistoriske Samlinger, Sønderjyske Årbøger etc. Efter publiceringen underkastes større afhandlinger som monografier og bidrag til samleværker indtil flere kritiske anmeldelser i de faglige tidsskrifter, muligvis med efterfølgende debat. En afgørende faktor i kvalitetssikringen er således arkivarernes aktive medvirken i det samlede danske historiske forskningsmiljø. Den bibliometriske forskningsindikator Blandt politikerne og i det forskningsadministrative system er der desuden en stærk tro på, at forskningens kvalitet kan øges ved hjælp af den såkaldte bibliometriske forskningsindikator (BFI), navnlig hvis den lægges til grund for fordelingen af forskningsmidler. Arbejdet med etableringen af BFI er på nuværende tidspunkt endnu ikke helt afsluttet for så vidt angår niveaudeling af forlagene. Det er endvidere uvist, hvorvidt BFI vil blive implementeret i Kulturministeriets forskningsinstitutioner med eller uden tilpasninger til ABMinstitutionernes forpligtelser. Og endelig er det ukendt, om og i givet fald hvor stor betydning den vil få for udmåling af ABM-institutionernes forskningsbevillinger. For forskningen i Statens Arkiver er følgende af største vigtighed: at der ydes forskerne og institutionerne en rimelig kredit for afhandlinger i nationale tidsskrifter og bøger udgivet af nationale forlag og på dansk at kildeudgivelser tilgodeses at forskningsformidlingsforpligtelsen tilgodeses, enten i indikatoren eller på anden måde at der ydes kredit for redigering af tidsskrifter og skriftserier, ledelse af videnskabelige selskaber og foreninger, deltagelse i udvalgsarbejde m.m. at dansk historieforsknings tradition for at forene forskning og formidling i et og samme værk respekteres af forskningsindikatoren Statens Arkiver er i øjeblikket sammen med andre institutioner på ABM-området ved at foretage et fælles køb af licenser til forskningsregistreringssystemet PURE, som er en teknisk forudsætning for at indføre BFI. Uden at foregribe resultatet, kan det med rimelig sikkerhed forventes, at den bibliometriske forskningsindikator særlig vil belønne publicering af forskningsresultater på engelsk og på anerkendte forlag og i ditto tidsskrifter. Mulighederne herfor har været intensivt diskuteret af forskerne og i forskningsudvalgene. Som led i forskningsplanlægningen er forskerne blevet opfordret til at indlægge udarbejdelse af fremmedsproglige artikler, typisk sådanne, som resumerer forskningsresultater, der i første omgang er publiceret på dansk som tidsskriftsafhandlinger eller monografier. Der er i 2011 gennemført kurser i Academic Writing, som fandt stor tilslutning blandt forskerne. 12

13 Som oplæg til rammeforhandlingerne foreslår Statens Arkiver indført forskellige kvantitative mål for forskningsindsatsen, som til dels udspringer af tankerne om BFI. Der er regnet med følgende: Forskning Antal publikationer med peer review Artikler i populære historiemagasiner mv Foredrag, radio/tv-indslag De anførte måltal svarer årligt rundt regnet til 1 videnskabelig publikation, 1 populær artikel og 4 foredrag pr. forsker. Forskningsnetværk, projektgrupper og forskningscentre. Statens Arkiver tilskynder forskerne til at indgå sammen med kolleger fra andre institutioner i formelle og uformelle forskernetværk. Adskillige er medlemmer af videnskabelige selskaber som Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, Kildeskriftselskabet, Landbohistorisk Selskab, Dansk Komité for Byhistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelsesforskning, Dansk Teknologihistorisk Selskab, Selskab for Surveyforskning m.fl. Hertil hører også Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins. Flere deltager i Netværk for historisk religionsforskning, som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Også andre disciplindefinerede netværk har deltagere fra Statens Arkiver, f.eks. Netværk for Nordisk Velfærdsstatsforskning, Erhvervshistorisk netværk, besættelsestidsnetværket Kollaboration, modstand og flugt, EPOKE (Education, Policy and Organisation in the Knowlegde Economy), Legal Cultural Encounters in the Nordic Realms in the High Middle Ages, Amerikansk på dansk, The Making of Historical Biographies in Popular and Academic Culture, Polititræf Forum for tværvidenskabelig politiforskning m.fl. Regionale netværk som det sønderjyske Grænseland og udviklingsområde samler også flere arkivarer. Orienteret mod enkelte projekter er Medieval Nordic Laws, Slave Trade, Slavery Abolitions and their Legacies in European Histories and Identities (EURESCL) og folkeskolens historie. Adskillige af Statens Arkivers forskere deltager desuden aktivt i ledelsen af historiske selskaber, komiteer og foreninger, navnlig Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, Kildeskriftselskabet, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, Dansk Komité for Byhistorie og Historisk Samfund for Sønderjylland. Arbejdet hermed kan være temmelig omfattende, særlig når det er forbundet med redigering af tidsskrifter og skriftrækker. Den del af forskningen i Statens Arkiver, der udgøres af fælles forskningsprojekter med mere end to medvirkende forskere, er organiseret i særlige projektgrupper. Hver gruppe 13

14 har udnævnt en kontaktperson, der varetager kontakten til forskningslederen og det interne forskningsudvalg, men i øvrigt er det projektgruppernes eget ansvar at gennemføre projektet inden for den aftalte tidsramme og sikre publiceringen af gruppens forskningsresultater. For så vidt de enkelte enheder i Statens Arkiver iværksætter forsknings- og udviklingsprojekter, ledes de af den pågældende enheds chef eller en af denne udpeget projektleder efter procedurer fastlagt på den enkelte enhed. Statens Arkiver indgår i en formaliseret forskningscenterdannelse sammen med et universitetsinstitut. Det er Erhvervsarkivet i Århus, der sammen med Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet har grundlagt Center for Erhvervshistorie. Via flere arkivarers medlemskab af repræsentantskabet har Statens Arkiver tillige et engagement i Dansk Center for Byhistorie, der er et tilsvarende samarbejde mellem Den gamle By og Institut for Historie og Områdestudier. Statens Arkiver er opmærksom på, at forskningen på universiteterne i stigende grad organiseres i grupper eller programmer, som er oplagte samarbejdspartnere for tilsvarende grupper i Statens Arkiver. Forskerstabens sammensætning Ved indgangen til 2012 var forskerstabens sammensætning efter stillingskategori, køn og alder følgende: Forskernes fordeling på stillingskategori og køn ultimo 2011 Stillingskategori Mænd Kvinder I alt Forskningsleder Seniorforskere Forskere Ph.d.-studerende I alt Forskernes fordeling på alder og køn ultimo 2011 Fødselsår Mænd Kvinder I alt I alt

15 Plan for rekruttering Kønsfordelingen blandt forskerne er desværre vedvarende meget skæv i Statens Arkiver, og dette aspekt må derfor indgå med vægt ved besættelsen af ledige forskerstillinger i de kommende år. Som nævnt må der i forskningsplanperioden forudses aldersbetinget afgang af flere seniorforskere. Såfremt Statens Arkiver med sine 22 forskere både skal opretholde en kronologisk dækning af hovedperioderne middelalder, renæssance, enevælde, 19. og 20. århundrede og fortsat have en specialviden indenfor heraldik, kolonihistorie, besættelsestiden, erhvervshistorie og Sønderjyllands/hertugdømmernes historie, kræver det en nøje planlægning og en mere målrettet definering af forskningskompetencerne, end der hidtil har været tradition for i forbindelse med stillingsopslag. Dertil kommer som nævnt problemet med den skæve kønsfordeling og hensynet til at få forskere, der kan sætte dansk historie i en international sammenhæng og samtidig er gode formidlere. Der bør derfor udarbejdes en plan for rekruttering. Nedenstående opgørelse over de forskere, der i perioden frem til 2016 vil fylde 62 år (dvs. født i 1954 eller tidligere), er tænkt som et udgangspunkt for den videre diskussion og planlægning i det interne forskningsudvalg og Statens Arkivers ledelse. Det må både antages og håbes, at langtfra alle vil benytte sig af muligheden for at gå på efterløn i det 62. år, men da muligheden principielt vil foreligge, må den ses i øjnene: (Opgørelsen ikke offentliggjort) 15

16 16

17 Forskeruddannelse og anden viderekvalificering Statens Arkiver indgik tidligere i Danmarks Forskerskole for Historie sammen med samtlige historiske institutter ved universiteterne samt Center for Virksomhedshistorie ved CBS/Handelshøjskolen i København. Imidlertid er de nationale forskerskoler blevet afløst af forskerskoler på de enkelte fakulteter. Forskerskolen for historie fortsætter alene som et netværk omkring forskeruddannelsen i historie. Statens Arkivers mulighed for indflydelse på fagets forskeruddannelse er dermed mærkbart reduceret. Statens Arkiver kan derimod fortsat tilbyde ph.d.-studerende et forskningsmiljø med en nær sammenhæng mellem ph.d.-studiets forskningsdel og praksisdel, f.eks. i form af ordnings- og registreringsarbejder i et arkivfond, som indgår i projektets empiriske grundlag. Individuelle vejledere for ph.d.-studerende udpeges af forskningslederen. Det bør være seniorforskere, der ud over de faglige berøringspunkter med ph.d.-studerendes projekter har personlige erfaringer med større videnskabelige arbejder og de øvrige personlige egenskaber, der gør dem velegnede som vejledere. Statens Arkiver bør også på anden vis end ved egentlig ansættelse søge at tilknytte ph.d.- studerende til sig. Statens Arkiver kan stille bivejledere til rådighed for ph.d.-studerende ved universiteterne, og det kan, hvor forholdene tillader det, være tale om at tilbyde kontorfaciliteter og privilegeret adgang til magasiner o.l. Som nævnt har der i de senere år ikke været økonomisk mulighed for at deltage i forskeruddannelsen, men det er hensigten at genoptage dette gennem søgning af eksterne midler til projektet Kriminalitetens Kulturhistorie. Der er allerede opnået positivt resultat ved udlodningen af Kulturministeriets ph.d.-pulje for 2012, idet der er bevilget medfinansiering til et stipendium. Derudover bør muligheden for et samarbejde med andre forskningsinstitutioner på Kulturministeriets område for at styrke ph.d.-uddannelsen undersøges. Det er vigtigt, at der også efter forskeruddannelsen sker en løbende opkvalificering af forskerstaben. Der er tidligere peget på nødvendigheden af, at forskere i stillingsstrukturens forstand sikres gode vilkår til at kvalificere sig på seniorforskerniveau. Også derefter bør forskerne opfordres til fortsat opkvalificering ved at skrive afhandlinger på højeste videnskabelige niveau, herunder navnlig disputatser. Sådanne initiativer må prioriteres højt ved tildeling af frikøb. Forskningsformidling Ved siden af publiceringen af forskningsresultater i videnskabelige tidsskrifter og skriftrækker og på kommercielle forlag står Statens Arkivers forskere for en omfattende forskningsformidling. Adskillige afhandlinger retter sig både mod et videnskabeligt og et bredt publi- 17

18 kum, sådan som det er tradition for danske historikere. Andre publikationer er decideret rettet mod et bredt publikum. Statens Arkiver udgiver selv det populære historiemagasin Siden Saxo, der udkommer med fire numre á ca. 50 sider årligt. Hertil er arkivarerne flittige bidragydere. Arkivarer skriver også til andre populære tidsskrifter som Sønderjysk Månedsskrift. Dertil kommer adskillige kronikker og andre former for medvirken i dagblade o.l. Et område i vækst er historieformidling på nettet, herunder på Statens Arkivers egne hjemmesider. Tilsvarende er udstillingsvirksomheden blevet oprustet, navnlig på Rigsarkivet. Hertil har forskerne bidraget med idé- og vidensinput. Nok så vigtig er imidlertid den mundtlige formidling gennem medvirken i radio og TV og især ved folkeuniversitetsforelæsninger og andre foredrag. Her yder Statens Arkivers forskere traditionelt en stor indsats. Det sker med ledelsens fulde tilslutning, fordi det bidrager til at gøre Statens Arkiver og forskningen kendt i vide kredse. 18

19 C. Forskningsprojekter Fælles forskningsprojekt Kriminalitetens kulturhistorie Kriminalitetsbekæmpelsens kilder er historikernes mikroskop, som tillader os at komme helt tæt på forestillinger og tankeverden hos almindelige mennesker i de historiske samfund. Derfor har en stor del af den kulturhistoriske forskning haft deres empiriske udgangspunkt i politiarkiver, retsarkiver og fængselsarkiver. Arkivserierne er imidlertid meget uoverskuelige til tematiske studier, og den foretrukne metode har derfor været det mikrohistoriske nærstudie af enkeltsager eller småsamfund. Dette fokus efterlader en mangel på kontekstualisering af forskningsresultaterne. Resultaterne af nærstudierne af kulturfænomenerne har et stort behov for at blive generaliseret gennem sammenligninger med andre historiske perioder og i andre lande. Sammenligninger af kulturfænomener indeholder dog betydelige metodiske og teoretiske udfordringer. Dette forskningsprojekt vil udvikle komparativ kulturhistorie i kriminalitetshistoriske kilder ved at sætte fokus på såvel de empiriske som de metodiske problemer. Det vil ske gennem følgende virkemidler: - Gennem en række konkrete komparative forskningsprojekter - Gennem etablering af et forskernetværk om kriminalitetens kulturhistorie - Gennem afholdelse af en seminarrække og publicering af en antologi om komparative teorier og metoder og deres anvendelsesmuligheder i kriminalitetens kulturhistorie - Gennem at scanne og gøre tilgængelig på internettet de arkivserier, forskerne skal benytte og gennem online værktøjer til forskernes bearbejdning af arkivserierne. - Gennem involvering af slægtsforskere og andre læg-forskere i en indeksering af de kriminalitetshistoriske kilder, som forskerne har ønsker om at bruge. Hvor de tre første pinde er traditionelle virkemidler i forskningsprojekter, så vil de sidste to pinde åbne op for en ny type samarbejde mellem forskning og arkivernes tilgængeliggørelse samt involvering af arkivernes brugere heri. Projektet vil herigennem tilbyde forskerne en facilitering af deres arkivbenyttelse, der ikke er set tidligere, og som vil resultere i nye spændende muligheder for komparativ forskning. Projektet med at scanne og gøre tilgængelig på internettet de kriminalitetshistoriske kilder er en del af Statens Arkivers hovedprioritet i disse år, nemlig, at få store mængder af de centrale og hyppigt benyttede arkivalier lagt på internettet. Målt efter brugshyppighed er de kriminalitetshistoriske arkivserier ikke dem, som står allerførst for tur til at blive scannet ind. Men de benyttes ganske meget, og hertil indeholder de unikke muligheder for at komme helt tæt på fortidens almindelige mennesker, som vil være stærkt efterspurgte, også af slægtsforskere. Tilgængeliggørelse på internettet af de kriminalitetshistoriske kilder kan imidlertid ikke alene forløse deres potentiale. Protokollerne er uoverskuelige, fordi der ikke er registre eller andre indgange til dem. Arkivserierne vil først blive rigtig interessante, når der udarbejdes indekser på det store navnestof i protokollerne og på sagernes art. Forskere og slægtsfor- 19

20 skere vil have en fælles interesse i et sådant indeks. Statens Arkiver har i mange år samarbejdet med slægtsforskere og andre læg-forskere, som bl.a. har påtaget sig at indeksere folketællinger i stor stil. Projektet vil udnytte disse erfaringer i brugerinvolvering og vil tilbyde læg-forskerne samarbejde med forskningsprojektet. Forskerne vil overfor læg-forskerkollegiet fremlægge deres projekter i formidlet form, og de vil kunne fremsætte deres ønsker til hvilke protokoller, de ønsker indekseret. Projektet vil facilitere samarbejdet med mødetilbud m.m. Scanningsprojektet og digitaliseringsprojektet har bredere perspektiver og anvendelsesmuligheder end de kriminalitetshistoriske kilder, og samtidig er kildebearbejdningen kun en begrænset del af forskningsprojekterne. Selv om projekterne hver især vil have gavn af et samarbejde, så skal de drives som tre separate projekter med adskilte mål og succeskriterier. I det følgende skal alene forskningsprojektet beskrives. Hvad er kriminalitetens kulturhistorie? Kriminalitet kan anskues som et kulturmøde mellem borgere og magthavere i samfundet i form af en konflikt. Kriminaliteten udfordrer samfundets normer og tvinger magthaverne til at formulere og præcisere normerne med nye love og med ny domspraksis. Derfor er kriminalitetshistorien vigtig til at få indsigt i de historiske samfunds værdisæt og især disse værdisæts ømme punkter hvor samfundets magthavere ofte tvinges til at handle ud fra og sætte ord på værdier, de ikke erkender åbent eller ikke har lyst til at tydeliggøre. De borgere, man møder i den kriminelle relation til magthaverne, tilhører oftest de grupper i samfundet, som sjældent kommer til orde i det offentlige rum. Hermed er kriminalitetsbekæmpelsen en unik kilde til forestillinger og tanker hos ellers tavse samfundsgrupper. Megen kriminalitet har et element af uundgåelighed og udgør borgernes reaktion på de steder, hvor samfundsstruktur og ideologier sætter dem i umulige situationer. Samfundets årtusindlange bestræbelser på at tøjle seksualiteten er et eksempel herpå. Et andet er samfundets mangelfulde genoptagelse af straffede personer. I disse kultursammenstød er kriminaliteten ofte produktiv og medvirker til at skabe nye subkulturer, som næres af symbiosen med politi-, rets- og straffeapparat. Berigelseskriminaliteten tenderer til at organisere sig i miljøer, der truer magthavernes hegemoni over samfundet ved at skabe kriminelle samfund i samfundet med egne love og strukturer. Kriminalitetsbekæmpelsen skaber særlige statsapparater, som forvalter magthavernes tvang over borgerne. Her konfronteres idealer om frihed, privatliv og retssikkerhed med krav til ro og orden samt opdagelse af kriminalitet. I straffene brydes religiøse krav, hævn, prævention og forbedring som mål. 20

21 Kriminalitetsbekæmpelsens kilder er således historikernes mikroskop, som tillader os at komme helt tæt på de historiske samfund. Forskningen i kriminalitetens kulturhistorie Kriminaliteten og dens bekæmpelse har traditionelt tiltrukket sig kulturhistorikernes interesse, og der er både i Danmark og internationalt en righoldig forskning. Det gælder særlig de seneste årtier, hvor de fleste kriminalitetsstudier har bekendt sig til den mikrohistoriske metode. Her er nærstudier af små samfund eller ekstraordinære sager udnyttet til at komme tættere på de handlende enkeltpersoners komplekse forestillinger og handlingsmotiver og dermed undgå statistiske karikaturer af fortidens mennesker. Kriminalitetshistorien og den mikrohistoriske metode har skabt mange udbredt læste klassikere, som Ginsburgs Osten og ormene og Davis Historien om Martin Guerre. Over de sidste årtier er kombinationen udnyttet til at afdække talrige kulturfænomener i spændingsfeltet mellem statsmagt, samfundsnormer og borgernes daglige virkelighed. Den mikrohistoriske metodes akilleshæl er imidlertid kontekstualiseringen af forskningsresultaterne. Nærstudierne af kulturfænomenerne har et stort behov for at blive sammenholdt med lignende forskning i andre historiske perioder og i andre lande. Selv om dette behov anerkendes, så fremhæves det umulige i at gennemføre tilstrækkeligt nærgående studier over længere perioder og i flere lande. Efter årtusindskiftet ses dog en begyndende teoridannelse omkring mulighederne for at bringe mikrohistorien ud over de snævre enkeltstudier. Således f.eks. Werner og Zimmermann: Beyond Comparaison: Histoire Croisé and the Challenge of Reflexivity (History and Theory 45, februar 20060) og i Ulinka Rublack: The Status of Historical Knowledge (i Rublack: A Concise Companion to History, Oxford UP 2011). Forskningsprojektets fokus Dette forskningsprojekt vil udfordre kriminalitetshistorien på det komparative felt. Ikke ved at opgive de mikrohistoriske nærstudier, men ved at insistere på den efterfølgende komparation. Denne komparation vil foregå på tre områder: For det første vil projektet med rammen kriminalitetens kulturhistorie gennem diskussioner af kriminalitetens væsen bringe forskningen i forskelligartede kriminelle fænomener sammen i fælles diskussioner og også prioritere komparationer på tværs af traditionelle forskningsfelter indenfor kriminalitetshistorien. For det andet vil projektet bryde med hævdvundne periodiseringer. Der er traditionelt ret tætte skodder mellem 1700-talsforskning, 1800-talsforskning og 1900-talsforskning. Således har f.eks. et begreb som sekularisering afvigende betydninger i de forskellige forskningsperioder. Projektet vil udfordre disse skodder og initiere forskningsfællesskaber, der går på tværs. For det tredje skal der sammenlignes transnationalt. De danske forskningsresultater skal udfoldes internationalt. I denne internationale komparation vil vi dog ikke følge den traditi- 21

22 onelle komparation med det, man har villet kalde foregangslande og -områder. Den kriminalitetshistoriske såvel som den generelle kulturhistoriske teoridannelse og den kanon af referencelitteratur, der refereres til, henter altovervejende sin empiri fra England, Frankrig og i mindre grad Holland, Sydtyskland og Norditalien. Denne forskning insisterer på områdernes foregangsstatus og lægger op til en kulturforståelse, hvor kulturen udvikles her og så siver ud/ned til udkanterne af Europa. Projektet vil udfordre denne nedsivningsteori og i stedet bringe forskningen i europæiske udkantsområder sammen. Projektet vil ikke opgive den mangefacetterede analyse, der er mikrohistoriens store gevinst. Projektet vil udnytte sin lokalisering i arkiverne og give forskerne de bedste muligheder for nærstudier af komplicerede arkivmaterialer. Samtidig vil projektet styrke anvendelsen af de kriminalitetshistoriske kilder gennem diskussioner af kildernes udsagnskraft og farvning, hvor igen det generelle greb om kriminaliteten kan bringe nye metodiske indsigter. Projektet vil indfri de komparative ambitioner i høj grad gennem forskningsfællesskaber. Virkemidler for forskningsprojektet Projektet skal omfatte: Mindst tre forskere fra Statens Arkiver med solide forskningsprojekter 1 á 2 eksterne forskere, den ene gerne udlænding Eventuelt 1 á 2 post.doc er Mindst 3 ph.d. ere Første skridt er et forsøg på at indbringe projektet i Statens Arkivers igangværende rammeforhandlinger med Kulturministeriet. Næste skridt er ansøgning om medfinansiering af et ph.d.-stipendium indenfor rammen kriminalitetens kulturhistorie i forbindelse med Kulturministeriets ph.d.-pulje. Dette skridt er taget i efteråret Der skal arbejdes på at gøre Statens Arkiver til en indlysende vært for projektet, da arkiverne har en betydelig forskningstyngde på området og rummer hovedparten af de relevante kilder. Tidsplan 2012: - Der oprettes et forskerteam bestående af Tyge Krogh, Karl Peder Pedersen og Peter Fransen. Tyge Krogh bliver den ansvarlige ansøger - Projektet vedtages som rammekontraktmål - Kulturministeriets ph.d.-pulje søges om tilskud til et projekt indenfor emnet 2012/13: - De deltagende forskere færdiggør igangværende projekter 22

23 2013: - Primært intern netværksdannelse med synliggørelse af projektet og kontakt til andre projekter i Statens Arkiver - Forskerteamet laver en første projektskitse, hvor det også specificeres, hvor der er behov for modning af projektet (f.eks. teoretisk ramme, internationalt samarbejde m.m.). - Der ydes 3 måneders frikøb til denne proces af ovennævnte interne forskningspulje - Internt forskningsseminar om Kriminalitetens Kulturhistorie - Der sendes følere til danske forskere udenfor arkiverne og udenlandske forskere - Der udarbejdes ansøgning til projektmodningsmidler (ca kr.) fra Kulturministeriets Forskningspulje eller fra Velux-fonden til f.eks. seminarafholdelse, frikøb til ansøgningsskrivning, sekretærbistand - Afholdelse af seminar om projektet med alle nationale og internationale interesserede - Der udarbejdes og underskrives forpligtende samarbejdsaftale mellem Statens Arkiver og evt. andre institutionelle deltagere 2014: - Ansøgning færdiggøres, afhandles med interessenter og rådgivning indhentes fra diverse forskningssekretariater - Ansøgning sendes Under projektets opstartsfase arbejder medlemmerne af det nedsatte team og andre forskere i Statens Arkiver med en række individuelle forskningsprojekter: Tyge Krogh, arkivar, seniorforsker, dr.phil., Rigsarkivets Formidlingsafdeling Afviklingen af de religiøst motiverede lovforbud og straffe i Danmark og Europa En hovedudvikling i tallene er sekulariseringen, dvs. religionens adskillelse fra det politiske og økonomiske liv og tilbagetrækning til en religiøs sfære uden direkte indflydelse på samfundet. I denne udvikling repræsenterer de religiøst begrundede lovpåbud og de religiøst motiverede straffeformer vigtige fikspunkter. Gennem domme og strafudøvelse måtte samfundet og staten offentligt manifestere sin fortsatte bekendelse til forestillingen om Guds krav til samfundene og forestillingen om Guds kollektive afstraffelse af samfundene for misligholdelse af Guds bud. Afviklingen af de religiøst begrundede lovpåbud og straffe er en hundredårig proces, som starter med en fravigelse fra de religiøse dødsstrafkrav gennem benådninger og slutter med en afskaffelse af selve lovpåbudene. I denne langstrakte proces er de konkrete retssager stadigt gentagende muligheder for at belyse den religiøse forståelsesramme og finde italesætte af holdninger til den. Denne italesættelse kan findes i retsarkivalier hos de anklagede, hos de underdommere og advokater, der skulle dømme efter loven så vel som i centraladministrationen, når benådninger skulle overvejes af kongen og hans rådgivere. Endelig blev det et emne for retsvidenskab og teologi såvel som for den offentlige debat. 23