Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.
|
|
- Albert Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25 Mart Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan (**). (**) Samt Canc. Br. 6 Aug. 1791, 18 Maj og K. Br. 12 Maj Cfri C. Br. 31 Mart. og 4 Aug Gr. Da Kongen med landsfaderlig Glæde har seet de første velgiørende Virkninger af de Anordninger, ved hvilke Han i Dmk i adskillige Henseender nøiere har bestemt Jordegodseiernes og Fæstebøndernes giensidige Rettigheher og Pligter, samt løsnet Stavnshaandet for Bondestanden; saa vil Han end videre, med lige Hensigt til baade Jorddrotternes og Bøndernes Rettigheder og Fordele, alt mere og mere anordne, hvad Han eragter tienligt til god Ordens Fremme, enhvers Rettigheders Handthævelse og Agerdyrkningens Forbedring, hvorved Han, under Guds Velsignelse, haaber at lægge en sikker og varig Grund til Velstandens mere Udbredelse blant Sine Undersaatter. Thi bliver (ligesom under Dags Dato giennem Cancelliet er anordnet adskilligt, Politievæsenet angaaende) herved anordnet, hvad til god Ordens Handthævelse ved Hoveriet ansees fornødent: 1.) Naar den hoveriepligtige Bonde tilsiges at forrette Ægt og Arbeide, da skal han forrette det efter sin beste Evne, i Overeensstemmelse med de Anordninger, som enten ere eller herefter vorde udgivne. Han og Tienestefolk bør derved vise sig hørige og lydige saavel imod Jorddrotten, som imod dem, han betroer Tilsynet ved eller Bestyrelsen af Arbeidet. 2.) Hoverie-Bønderne bør tilsiges Aftenen før de skal møde, samt dem, saavidt mueligt, tilkiendegives hvad Arbeide, der skal forrettes, paa det at de kan belave sig dertil og være forsynede med de til Arbeidet brugelige Redskaber;. dog maa det i Høe- og Kornhøsten være Jorddrotten tilladt, alene at advare Bønderne Dagen forud om det Arbeide, som, ifald Veirliget vil tillade det, skal foretages, og derefter samme Dag, Arbeidet skal skee, først bestemt at tilsige dem til samme. Det forstaaer sig, at saadant Hoverie, som ikke af Jorddrotten kan forudsees, naar det
2 behøves, saasom Høets Redning, ved hastigen paakommende Oversvømmelser: paa de Steder, hvor Tanggierder bruges, Tangens Biergning fra Søen, naar den af samme er opkastet: og hvad mere af lige Beskaffenhed, der maatte forefalde og ei taaler Ophold, maa kunne tllsiges strax, naar det er fornødent. 3) Ligesaa forstaaer det sig, at hvad i 2 er befalet, alene vedkommer Fæstebøndernes Arbeide til Jorddrotten, og ikke Amts- eller Konge-Reiser, eller andet for det Almindelige fornødent Arbeide, Reiser, Vagthold o. s. v., som det efter Lovene paaligger de Kgl. Embedsmænd og til deels Jorddrotterne at foranstalte. Saaledes skal disse, for Exempel, i Tilfælde af Ildsvaade, Qvægsyge, eller andre ulykkelige Tildragelser, være berettigede at tilsige Bønderne, og de forbundne til, uden mindste Ophold, at møde, hvad enten de ere hoveriepligtige eller ikke, og at forrette det, som dem befales, da denne Fr. ikke maa mistydes til at lægge de Kgl. Embedsmænd eller Jorddrotterne Hindringer i Veien i Handthævelsen af de Kgl. Anordninger. 4.) Saavel Jorddrotterne selv, som de Betiente, de bruge ved Hoveriet, skal vise Bønderne og deres Tienestefolk, uden Haardhed, til rette, og søge ved god Begægnelse at opmuntre dem til deres Fæstepligters villige Opfyldelse. 5.) a) ved det Slags Arbeide, som er tildeelt Bønderne efter bestemt Maal eller Andeel, skal enhver have Frihed til at gaae Hiem, naar hans Arbeide er forrettet; dog skal Jorddrotten være berettiget at tilholde Hovbudene at arbeide 10 Timer, om Dagens længde det tillader og Arbeidet ikke i kortere Tid er bleven fuldført; men ved alt andet Arbeide bør de gaaende Bud, indtil Kongen bestemmer, hvad der skal ansees for een Dags Gierning, arbeide 10 Timer til Hove, saalænge Dagen det tillader, og i øvrigt holde Hviletimer, efter Skik og Brug paa Godset; dog uden Afgang i de bestemte 10 Arbeidstimer b) Paa den Tid af Aaret derimod, Dagene ere saa korte, at, naar Hviletiden fraregnes, ikke 10 Timer blive tilovers til Arbeidet, fra Solens Opgang til dens Nedgang, bør Hovbudene ikkun nyde 1 Times Hvile, fra Kl. 12. til 1; men dog møde til Arbeidet ved Solens Opgang, og ikke forlade det, førend. ved dens Nedgang. c) Finde Bønderne, at de eller deres Folk ved et eller andet Arbeide kunne udholde længere, end 10 Timer, og de, for at fremme samme og spare Tiden, ønske at vedblive Arbeidet, da bør deres Tienestetyende dog ikke i saadanne Tilfælde vægre sig ved at arbeide længere. 6.) Den Bonde, som enten selv eller ved hans Hovbud uforsvarligen forretter Arbeidet til Hove, skal Jorddrotten eller hans Betiente være berettiget til at vise ud af Marken eller fra Arbeidet. Og dog skal Bonden, saasnart han igien tilsiges til det for ham da tilbagestaaende Arbeide, være pligtig til at forrette det, og desuden
3 bøde til Sognets Fattige 1 Mk for et gaaende Bud, naar Arbeidet ikke har været tilbørligen forrettet, i Høstens Tid, og ellers 8 Skil.; men, i Høst- og Pløie-Tid, for en Vogn eller Plov 1/2 Rdlr, og paa andre Tider for en Vogn 24 Skil. End videre bør den Skyldige erstatte den Skade, som, ved saadan Forseelse, kan være forvoldet Jorddrotten. 7.) Kommer noget Hovbud for sildig, da skal det, for hver Time det forsømmer, betale 4 Skil. til Sognets Fattige. 8.) Udebliver nogen, da skal han tilsiges en anden Dag at forrette det forsømte Arbeide, og desuden, saafremt han ingen uomgiængelig Forhindring har haft, da bøde for et gaaende Bud, som udebliver, 1 Mk. og for en Ægt 1/2 Rdlr; men er det i Høsten eller til at pløie, da skal han betale dobbelt. 9.) Viser nogen Bonde sig ulydig eller opsætsig ved Arbeidet, da skal han derfor bøde. fra 2 Mk til 2 Rdlr; men er det et Tienestetyende eller en Huusmand, da skal den Skyldige bøde fra 8 Skil. til 1/2 Rdlr, alt efter Forseelsens Beskaffenhed. Forseer sig nogen herudi, i flere, til Arbeide samlede, Bønders eller Hovbuds Paasyn, og derved giver disse et ondt Exempel, da skal den Skyldige straffes dobbelt. Og dersom han er Fæstebonde eller Huusmand, da tillige have sit Fæste forbrudt, naar han 3die Gang heri forseer sig. 10.) Skulde nogen forgaae sig saavidt, at han søger at forføre andre Bønder eller Hovbud til lige Opsætsighed. maa Jorddrotten lade hans Person arrestere, og han dømmes til at bøde fra 4 Rdlr til 10 Rdlr. men, dersom Forbrydelsen er udmærket stor, til at hensættes flere Maaneder eller Aar i nærmeste Tugt- eller Forbedrings- Huus, og i sidste Tilfælde Fæstebonden og Huusmanden tillige have sit Fæste forbrudt. 11.) Hvo der ikke formaaer at betale de idømte Bøder, skal afsone dem med Fængsel paa Vand og Brød, efter det, som i Fr. 6 Dec er bestemt, og, i Tilfælde at noget Tienestetyende er tildømt at betale saadan Mulct, da skal sammes Husbond være forpligtet at indeholde den, saavelsom Processens Omkostninger, af dets Løn, saavidt denne tilstrækker. 12.) Skulde nogen, imod Formodning, vise sig saa opsætsig og dristig, med Ord eller Gierninger, personligen at angribe Jorddrotten, eller dennes Inspecteur, Forvalter eller Ridefoged, Skovrider eller Skytte, Ladefoged eller Bondefoged, naar disse ere i deres Husbondes lovlige Ærinde, eller og Forpagteren paa Gaarden, da skal den Skyldige dømmes til en følelig Penge-Mulct, eller til at hensættes i Forbedrings- Huset, eller Tugthuset, eller nærmeste Fæstning, endogsaa paa Livstid, alt efter Forbrydelsens Beskaffenhed, i Hensigt til den Fornærmedes Person og Sagens
4 øvrige Omstændigheder, og skal han, om han har forgrebet sig paa Jorddrotten, tillige forvises Herredet. 13.) Den i Lovens tilladte Huusstraf maa alene udøves af Jorddrotten selv, hans Inspecteur, Forvalter eller Ridefoged, Ladefoged, og Skovrider eller Skytte, naar og imedens Hoveriet skeer under deres Bestyrelse, saa ogsaa, hvis Gaarden er forpagtet, af Forpagteren, saafremt Jorddrotten overdrager ham denne Myndighed; i hvilket sidste Tilfælde saadant bør bekiendtgiøres for Bønderne paa Godset. Dog skal Gaardfæsterne og deres Hustruer herefter ikke mere kunne paalægges nogen Huus-Straf, da saadant strider imod den Agtelse, dem, som selv Huusfædre og Huusmodre, tilkommer. 14.) Ligesom Kongen vil handthæve Jordegodseierne og deres Betiente i den Anseelse og Myndighed, som de nødvendigen, naar god Orden paa deres Godser skal vedligeholdes, bør have, saa vil Han ogsaa: at dersom, imod Formodning, nogen Jorddrot eller hans Betiente, eller Forpagteren skulde straffe en Uskyldig, eller mishandle nogen til Skade paa Helbred og Lemmer, da skal den Fornærmede derfor, efter Lovens og 10, være beføiet til at paatale sin Ret, som imod en Fremmed, og skulde den Fornærmede endnu, i Kraft af Fr. 20 Jun. 1788, være bunden til Godset, da skal Dommeren, foruden anden Erstatning, dømme ham til at være strax frie for Stavnsbaandet; og, i Tilfælde, at nogen af Jorddrottens Betiente i denne Henseende skulde forsee sig, ham uafvidende, da skal Jorddrotten være berettiget til, uden Opsigelse, at afskedige en saadan Betient, og være pligtig at tilbageholde hans Løn, indtil den Forurettede er bleven tilfredsstillet. Skulde nogen, som af Godseieren er bleven overdragen at øve Huusstraf, paa dennes Vegne, misbruge saadan Myndighed mere, end een Gang, da maa Jorddrotten ikke oftere betroe ham Magt til at straffe. 15.) Skulde nogen Bonde, formedelst urigtige Foranstaltninger ved Tilsigelsen eller Tilsynet med Hoveriet, uden Nødvendighed forvoldes betydeligt Ophold i sit Arbeide, da skal ham derfor tilkiendes lige saa meget i Skades Erstatning, som han skulde have betalt i Straf, ifald han havde forsømt Hov-Arbejdet, og dersom nogen Bonde besværes med ulovligt Hoverie, da skal ham, naar han derom indkommer med beføiet Klage, forundes beneficium paupertaris; og dersom Jorddrottens Forhold, imod Formodning, skulde befindes særdeles lovstridigt, maa han desuden vente at blive underkastet General-Fiscalens Tiltale. Indkommer Bonden med aldeles ugrundet Klage, da kan saavel han, som den, der maatte have forledet ham til at indgive eller haver opsat samme Klage, vente at blive anseet efter Anordningernes Strænghed. 16.) Skulde nogen Jordegodseier i Høstens Tid og ellers, naar Arbeidet ingen Udsættelse taaler, finde sig foranlediget til at klage over, at Bønderne ikke vil forrette det dem paaliggende Hoverie, da bør Amtmanden, paa det at Hovedgaardens Arbeide, indtil Dom kan afsiges, intet Ophold skal lide, være
5 bemyndiget at mulctere hver Bonde med 1 Rdlr daglig, indtil de forrette Arbeidet, hvilken Mulct ved Udpantning strax skal inddrives, dog med Regres for Bønderne, om de ved Dom skulde findes at være blevne tilsagte til andet Arbeide, end det, hvortil de vare pligtige; dog skal der paaligge Jordegodseieren, strax at forfølge Sagen til Dom, saafremt det af den Paagieldende paastaaes, hvororn Rettens Middel ved Udpantningen bør kræve, og Bonden afgive, sin Erklæring; ligesom og Dommeren skal indberette til Amtmanden den holdte Forretning, saavelsom, i Tilfælde af Søgsmaal, dets Udfald. Gaaer Dommen Jorddrotten imod, skal han tilpligtes, foruden Skades-Erstatning, at give Bonden fuld Opretning for den ham ved Udpantningen tilføiede Fornærmelse. Jorddrotterne skal ellers være uberettigede til, saalænge Høsten varer, at tilsige Bønderne til andet, end høistnødvendigt Hov-Arbeide, som ikke til en anden Tid kunde være bleven, eller blive, forrettet. 17.) Al Paatale skal skee strax og ingen Klage modtages over nogen Fornærmelse ved Hoveriet, enten af Jord-drot eller Bonde, naar den er ældre, end 4 Uger. 18.) Rettergangsmaaden, i alle fornævnte Tilfælde, skal være den samme, som den, der findes bestemt i Fr. af Dags Dato, betræffende adskilligt, om Politievæsenet paa Landet i Danmark. Overbeviist om, at Jorddrotter og Fæstebønder selv indsee, at det er deres fælles Fordeel, at handle billigen med hinanden og at leve sammen i Enighed, venter Kongen, at ingen Jorddrot vil paalægge Hoverie-Bønderne andet eller mere, end de Kgl. Anordninger og Bøndernes Fæstebreve hjemle ham, og at ikke heller de hoveriepligtige Bønder lade sig forføre til Modtvillighed og Ægenraadighed; da det er Kongens alvorlige Villie, at Jorddrotterne ligesaalidet som Bønderne skulle fornærmes, og at disse tilbørligen skulle forrette det Hov- Arbeide, som dem paaligger; og dersom de skulde formene sig fornærmede derved, at enten mere eller andet Hoverie af dem fordres, end det, de troe sig pligtige til at forrette, da skal de dog adlyde Jorddrottens, Forpagterens eller disses Betientes Tilsigelse, og naar de have giort Arbeidet, da først sømmeligen henvende sig til Jorddrotten med den Ærbødighed, de skylde ham, for i Mindelighed og uden Vidtløftighed at faae Sagen afgiort; men kan slig mindelig Afgiørelse ikke opnaaes, skal de i Stilhed, og uden at tilsidesætte deres Fæstepligter, henvende sig med deres Anliggende til vedkommende Amtmand, som herved paalægges, uden Ophold, at søge Sagen paa billigste Vilkaar bilagt; og maa ingen Dommer antage nogen Sag, Hoveriet betræffende, forinden saadan Amtmandens Mellemhandling er foregaaet og Sagen af ham til Retten henviiste (*). Tillige skal Landsoldaterne og Landrecruterne, som ved Fr. 20 Jun ere viste saa store Velgierninger, paa de Godser, hvor de opholde (*) See C. Br. 16 Febr
Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereFr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,
25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,
Læs meregrænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN
FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,
Læs mereReglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.
21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt
Læs mereFr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.
30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive
Læs mereLov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.
23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereInstrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------
Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den
Læs mereLov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.
30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester
Læs mereSvendborg Bylov 1619 (1572)
Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til
Læs mereSognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.
Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som
Læs mereFr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.
11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har
Læs mereFr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.
15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.
Læs mereFr. om Stavnsbaandets Løsning fra
20. juni 1788 Cancel, p. 210. Fr. om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark. Nøiere bestemt og forandret ved de om det værnepligtige Mandskab siden udkomne Lovgivninger,
Læs mereFr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18.
8. januar 1802. Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. See Pl. 18 Febr. 1803, 10 Mai 1843, Fr. 22 Mart. 1845 og Lov 12 Febr. 1849.*) Jvfr. Fogtmanns Reskr.
Læs mereLov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.
15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereChristen Nielsens fæstebrev under Nørholm
Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereInstruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.
23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.
Læs mere10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.
10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereKapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799
Kapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799 ( ) Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaae med Orden i Staten;
Læs mereByrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871
Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereEn gammel Stodderkongeinstruks.
En gammel Stodderkongeinstruks. Ved J. Carl Christensen, I ældre Tider blev der jo ikke gjort saa meget for de fattige Folk, der ikke kunde ernære sig selv, som i vore Dage: der var egentligt ikke andet
Læs mereLov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*).
12. februar 1849. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). Justitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848. S. 485. 1458]. *) Just. M. Circ. 16. Febr. (D. T. 183), Skr. 15 Mart, (D. T. 283), 30 Mart. (D.
Læs mereKildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse
Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings
Læs mereUddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.
( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:
15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mere5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222.
5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. Ligesom der ved Pl. 15 Jun. 1802 er foreskrevet de Regler, hvorefter
Læs mereArk No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.
Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mereLov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.
Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.
Læs mere23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde.
23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814 *). (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770,
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereReglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.
29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu
Læs merefor samtlige Tjenestemænd ved De danske Statsbaner. Approberet af Ministeriet for offentlige Arbejder under 12. Januar 1909.
Optryk 1931. Almindelig Instruks for samtlige Tjenestemænd ved De danske Statsbaner. Approberet af Ministeriet for offentlige Arbejder under 12. Januar 1909. 1931 C. NORDLUNDES BOGTRYKKERI HILLERØD l,
Læs mereLov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)
6. marts 1869 Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Almindelige Bestemmelser. 1. Enhver Mand,
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereLov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november )
Lov nr. 147 af 13. April 1938 om pressens brug, som senest ændret ved lov nr. 524 af 28. november 1969 3) 1.Stk. 1. Paa ethvert her i Riget trykt Skrift skal Bogtrykkeren anføre sit Navn eller Firma samt
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereUnummerert bilag qb 216
153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mereMichael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren
Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas
Læs mereFr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,
24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereArk No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
Læs mereSe originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn
Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereK o n g e l i g t a a b e n t B r e v,
K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s
Læs mereLov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Læs mereRaaberg Forhandlingsprotokol 1850
Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for
Læs mereArk No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten
Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,
Læs mere1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.
Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel
Læs mere3die Helligtrekonger-Søndag 1846
5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereSide 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk
Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2
Læs mereFr.[ordning] Om Sabbatens og andre Hellige-dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved foreløbne Misbrugs Afskaffelse.
Fr.[ordning] Om Sabbatens og andre Hellige-dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved foreløbne Misbrugs Afskaffelse. Nøiere bestemt ved Pl[acat]. 26 Sept. 1735. Cfr. Fr. 26 Oct. 1770 (I). Gr.
Læs mereKjøbecontract. Vilkaar:
Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.
Læs mereArk No 18/1871 d: 7de Aug
Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen
Læs mere2den Advents-Søndag 1846
5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereLov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.
23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort
Læs mereVedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt.
Schema Nr. 39. Vedtægt for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. 1 Eiendommen N. med tilliggende Jorder Matr. Nr. 4, 10, ni, af Hartkorn Tdr. Skpr. Fdkr. og med et Areal af c. Tønder Land, som af de fire
Læs mereUddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereConfirmation paa de Reformeredes Privilegier,
15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereEn historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891
Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereArk No 60/1875. Veile den 28 Mai ærbødigst A. Hansen. Til Veile Byeraad
Ark No 60/1875 Jeg tillader mig herved at andrage om at den aabne Plads i Nørre Skoven som ligger overfor Baiersk-Ølbryggeriet maa overlades mig til Afbenyttelse i indeværene Sommer Maaneder. Veile den
Læs mereLidt om Hoveriet paa thylandske
Lidt om Hoveriet paa thylandske Herregaarde. Ved ANDERS SØRENSEN. DET VAR VEL IKKE AT FORVENTE, at Forordningen af 6. Maj 1769 om Hoveriets Bestemmelse ligefrem vilde vække Jubel hos Landets Jorddrotter,
Læs mereSide 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder
Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,
Læs mere( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,
( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby
Læs mere13de Trinitatis-Søndag 1846
5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mereSkifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mere29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet.
29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. Vi Frederik den Sjette, o. s. v. G. v.: At, som det stedse blev en vigtig Gjenstand
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereByrådssag fortsat
Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af
Læs mere