Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment
|
|
- Robert Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Internationale læseundersøgelser og PIRLS Programme for g International Student Assessment 1
2 Hvad undersøges: 2000 / / / 2015 Læsning Matematik Naturfag Matematik Naturfag Læsning Naturfag Læsning Matematik Læsning på skærm + danske test Problemløsning IT-kendskab PISA: Hvad er læsekompetence? PISAs defintion : at være i besiddelse af en funktionel læsekompetence vil sige, at man forstår, kan anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet. (Rammebeskrivelsen 2009). 2
3 Læsningens delaspekter 3
4 PISA 2009 OECD-gns 19,6% 9,5% Udviklingstendenser
5 Udviklingstendenser Udviklingstendenser
6 PISA 2009 Særlige danske tests 1. Ordafkodning Find det ord, der er rigtigt stavet (Petersen, 2008), en test af ortografisk kodning med 131 opgaver, der skal løses på 2 min. Find det ord, der er rigtigt g stavet fetter fædder fætter fedder pønde pynte pønte pynde 2. Ordkendskab En synonymopgave med 25 opgaver (Petersen, 2008). Testen afvikles mundtligt. Testtager siger eksempelvis: Lille gulerod, er det squash, artiskok eller karotte? Nedenfor ses formatet på svararket: 1 X 2 6
7 PISA 2009 Ordgenkendelse og læseniveau % Rigtige Under 1B 1B 1A Ordkendskab og læseniveau PISA % Rigtige Under 1B 1B 1A Læseniveau 7
8 PISA 2009 Elevernes læsning i fritiden - omfang Eleverne har oplyst omfanget af deres læsning ved at afkrydse en af fem svarmuligheder: Jeg læser ikke for min egen fornøjelses skyld 30 minutter eller mindre om dagen Mere end 30 minutter, men mindre end 60 minutter om dagen 1 til 2 timer om dagen Mere end 2 timer om dagen. PISA 2009 Nordiske elevers læsning i fritiden Jeg læser ikke frivilligt % 30 min. eller mindre om dagen % Mere end ½ time og mindre end en time dagligt % 1 til 2 timer dagligt % Mere end 2 timer om dagen % 5 0 Island Norge Danmark Sverige Finland OECD gns. 8
9 PISA 2009 Læsescore og forventet uddannelsesniveau percentilafgrænsning Lang videregående Kort el. mellemlang Gymnasial Erhvervsfaglig 9-10 klasse PISA
10 Sammenfatning PISA PISA er ikke blot resultater men også en måde at forholde sig til læseundervisning på. Fordi PISA gentages kan man få en fornemmelse for udviklingstendenser. Læseresultatet i er ikke signifikant forskellige fra år 2000 Der er stadigvæk for mange uden tilstrækkelige læsefærdigheder De danske piger klarer sig relativt ikke så godt som pigerne andre steder Der er stor afsmitning fra elevens og hjemmets holdning til og anvendelse af bøger Læsestandpunktet er med til at definere elevernes fremtidsplaner IEA Progress in International Reading Literacy Study 10
11 Hvad er læsekompetence? PIRLS definerer læsekompetence som færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller som værdsættes af den enkelte person. Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med folk der læser i skolen, i fritiden og for deres egen fornøjelses skyld (Mullis et al., 2006). Læsetesten 5 skønlitterære tekster 5 informerende tekster Hæfte Første tekst S1 S2 S3 S4 I1 I2 I3 I4 S1 I2 S3 I4 S5 Anden tekst S2 S3 S4 I1 I2 I3 I4 S1 I1 S2 I3 S4 I5 S = fortællende tekster I = Informerende tekster Ca. 12 spørgsmål til hver tekst Halvdelen multiple choice Halvdelen åbne spørgsmål 11
12 De fire forståelsesprocesser at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksten t at drage enkle følgeslutninger ud fra det læste at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer Hvordan gik det sidst - PIRLS
13 PIRLS % 30% 30% 10% 13
14 PIRLS kompetenceniveauer Niveau 1 Lavt niveau 400 Niveau 2 Mellemhøjt niveau 475 Niveau 3 Højt niveau 550 Niveau 4 Meget højt niveau 625 Niveau 1 lavt niveau 400 point Skønlitterære tekster Eleven kan: genkende en detalje, der står udtrykt direkte i teksten finde frem til en specifik del af historien og drage en følgeslutning, som teksten tydeligt leder hen imod Informerende tekster Eleven kan: finde og gengive informationer, der står udtrykt direkte og er let tilgængelige, fx i begyndelsen af teksten eller i et klart afgrænset afsnit begynde at drage enkle følgeslutninger, som teksten tydeligt leder hen imod 14
15 Niveau 4 meget højt niveau 625 point Skønlitterære tekster Eleven kan: samordne centrale ideer på tværs af teksten med henblik på at give en fortolkning af en persons karaktertræk, kt t k intentioner ti og følelser fuldt ud underbygget med reference til teksten fortolke sproglige virkemidler, som fx metaforer begynde at undersøge og vurdere en fortællings struktur Informerende tekster Eleven kan: identificere og fortolke komplekse informationer fra forskellige dele af teksten og fuldt ud underbygge disse med reference til teksten forstå funktionen af strukturerende elementer samordne informationer på tværs af en tekst for at bestemme rækkefølgen af handlingselementer og underbygge egne synspunkter Procentandel af elever på hvert kompetenceniveau i den samlede læsescore < Niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 100% 80% 10,5 10,4 11,2 7,9 60% 42,0 42,7 40,6 38,4 3,4 1,6 25,8 20,4 70 7,0 34,0 40% 20% 35,2 34,2 33,3 38,9 43,0 44,5 35,0 0% 10,5 11,0 11,4 12,7 1,8 1,7 3,5 2,0 21,0 25,3 18,0 20% 6,8 8,2 6,0 40% Sverige Island 5. kl Danmark Norge 5. kl Island 4. kl Norge 4. kl. Int. Gns. 15
16 Forhold i elevernes hjem med positiv betydning for læsekompetencen De nordiske lande har den største t procentdel af elever fra hjem med stærke uddannelsesmæssige ressourcer (fx bøger i hjemmet, forældres uddannelse) I Norden hører elevernes forældre til de mest positivt indstillede over for læsning i verden Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse? 16
17 Hvor godt beherskede eleverne skriftsproglige forudsætninger da de begyndte i 1. klasse? 25 % af de danske elever e e beherskede e ede ifølge forældrene Ikke så godt eller Slet ikke begyndende skriftsproglige forudsætninger ved start i 1. kl. Gennemsnitligt betyder springet fra Meget godt til Slet ikke 65 points forskel på læsescoren Elevers oplevelse af tryghed i skolen Jeg føler mig tryg, når jeg er i skole Har der været tyverier, mobning og tilskadekomst for dig eller en fra klassen inden for den sidste måned? 17
18 Læse for sjov uden for skolen 18
19 Danske elever læser for sjov uden for skolen Næsten halvdelen af de danske elever læser for sjov dagligt Lidt flere piger end drenge fortæller, at de læser for sjov hver dag I samtlige lande på nær Spanien og Luxembourg læser pigerne også bedre end drenge Vi kan ikke konkludere om meget fritidslæsning er årsag til god læsekompetence eller om det forholder sig omvendt! 19
20 Elevers vurdering af egen læsning 20
21 Danske elever i fjerde kan vurdere egen læsekompetence Over halvdelen af de danske elever (60%) vurderer sig selv højt og scorer højt Elever, der vurderer sig selv højt, scorer gennemsnitligt 63 point over elever, der vurderer sig selv middel Elever, der vurderer sig selv højt, scorer gennemsnitligt 132 point over elever, der vurderer sig selv lavt! Lærerens vurdering af klassens læseniveau 21
22 Lærernes vurdering af klassens niveau i læsning Læseudvikling siden
23 Læseudvikling siden 1991 Læseudvikling siden
24 Læseudvikling siden 1991 Læseudvikling siden
25 Læseudvikling siden 1991 Konklusion Der er tale om en signifikant fremgang siden 1991 og 2000 løftet med ca. et klassetrin Fremgangen er også sket på 3. klassetrin Danske elever i 3. og 4. klasse er nu helt på højde med deres nordiske brødre og søstre Ca. 11% har en læsekompetence på et meget højt niveau Ca. 15% af eleverne i danske 4. klasser har kun den mest nødvendige læsekompetence Ca. 25% af 4.klasseeleverne læser på 3. klasseniveau Piger er stadigvæk bedre læsere end drenge 25
26 Så hvorfor? Internationale undersøgelser er de eneste der kan give os en ekstern reference. De internationale undersøgelser arbejder med et udvidet læsebegreb. Derfor kan de fortælle mere end de almindelige prøver om hvad elever på dette klassetrin faktisk kan. Derfor en STOR tak for hjælpen! 26
Internationale læseundersøgelser og PIRLS
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea
Læs merePIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study
PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:
Læs mereINTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS
8. & 10. FEBRUAR 2016 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2016 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE
Læs mereDe internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011
De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske
Læs mereINTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS
23. & 25. FEBRUAR 2015 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2015 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE PIRLS materialer frit tilgængelige Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS PÅ DPU S HJEMMESIDE Direkte link til hovedside: http://edu.au.dk/pirls Link til materialer:
Læs merePIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL.
PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL. JAN MEJDING SENIORFORSKER LOUISE RØNBERG PH.D. STIPENDIAT UNI VERSITET GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereHvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS
Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereHjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider
Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer
Læs merePIRLS 2006 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg
PIRLS 2006 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg PIRLS 2006 en sammenfatning Forfattere: Jan Mejding og Louise Rønberg Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs merePIRLS Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen. Sammenfatning
PIRLS 2016 Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen Sammenfatning Figur 1 Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2016. 1 Australien Azerbaijan Bahrain Belgien (flamsk) Belgien (fransk) Bulgarien
Læs mereJan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS Sammenfatning
Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen PIRLS 2016 Sammenfatning 2 Figur 1 Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2016. 1 Australien Azerbaijan Bahrain Belgien (flamsk) Belgien (fransk) Bulgarien
Læs merePIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg
PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien Azerbaijan Belgien (fransk) Bulgarien Canada Colombia Danmark England
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereHovedresultater fra PISA 2009
Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund
Læs merePIRLS 2011 en sammenfatning
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 89 Offentligt PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs merePIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer
PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger
Læs mereCanada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig
Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand
Læs mereLæseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC
Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage 23-25.2 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereSprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober 2014. v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail: lv@nordfynskommune.
Sprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober 2014 v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail: lv@nordfynskommune.dk Nyt paradigme Den generelle udfordring At udvikle skolen væk
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereJan Mejding Louise Rønberg PIRLS2006. En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse
Jan Mejding Louise Rønberg PIRLS2006 En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse PIRLS 2006 Jan Mejding Louise Rønberg PIRLS 2006 En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse
Læs merePIRLS kodevejledning Generelle bestemmelser
PIRLS kodevejledning Generelle bestemmelser 1 PIRLS kodevejledning - Generelle bestemmelser Dette hæfte hører sammen med kodevejledningerne til de frigivne PIRLS fra hovedundersøgelserne i PIRLS 2006-2016.
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereTOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA
TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig
Læs merePIRLS Kodevejledning. Generelle bestemmelser
PIRLS 2011 Kodevejledning Generelle bestemmelser INDHOLD Introduktion... 1 Baggrund... 1 PIRLS Generaliserede bedømmelsesvejledninger... 2 Vejledninger til åbne spørgsmål... 5 Generelle problemstillinger
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs merePISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereStillelæsning er ikke
11/1/2018 Stillelæsning er ikke nok Læsevejlederdagen 1. november 2019 Louise Flensted Rønberg Lektor Videreuddannelse Københavns Professionshøjskole lour@kp.dk 1 1. november 2018 Min dagsorden Hvordan
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -
Læs mereHovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995
Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereUddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereLæsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning
Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereUddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter
Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereHovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse
Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater
Læs merePeter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder
Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereKan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research
Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute
Læs mereFra 15 til 27 år: Hvordan går det med de unges læsefærdigheder efter grundskolen? Anders Rosdahl, SFI
Fra 15 til 27 år: Hvordan går det med de unges læsefærdigheder efter grundskolen? Anders Rosdahl, SFI ar@sfi.dk www.sfi.dk 1 Baggrund PISA 2000 (15-16 årige) PIAAC 2012 Voksen PISA (16-65 år) PISA 2000
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs merePISA (Programme for International Student Assessment) 2009
58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning,
Læs merePISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereNotatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:
Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende
Læs merePISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport
PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereIntroduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015
Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merePISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund
PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereGrafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN Varenr.
PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereLæsekasse Indskoling
Kassen indeholder 11 forskellige billedbogstitler, som kan bruges til makkerlæsning og dialogisk læsning. Fælles for titlerne er, at det er en form for gentagelseshistorier, hvor læseteksten gentages på
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs merePISA naturfag 2009 PISA Hvad måler PISA naturfag?
66 AKTUEL ANALYSE PISA naturfag 2009 Eva Davidsson PISA 2009 Vi skal nu se lidt nærmere på hvad PISA-undersøgelserne egentlig kan fortælle om elevers kundskaber i naturfag. Jeg vil først i korthed redegøre
Læs merePISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)
PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes
Læs mereMars bedømmelsesvejledning
Mars bedømmelsesvejledning Formål: Læse for at lære Klassifikation af Multiple Choice-spørgsmål Spm. Forståelsesproces Rigtigt svar Internat. % rigt. DK % rigt. 1 Drage direkte følgeslutninger C 36 48
Læs merePISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereEn fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden
En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:
PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mere