Her sker ikke noget særligt Bodil Nørgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her sker ikke noget særligt Bodil Nørgaard"

Transkript

1 Her sker ikke noget særligt Bodil Nørgaard Som i de fleste andre landsogne er der i Helligsø og Gettrup sket store forandringer op gennem dette århundrede. Især har affolkningen betydet meget for, hvordan man er sammen, og hvad der sker i sognene. Artiklen fortæller om arbejdet og fællesskabet både før og efter de store forandringer. Helligsø-Gettrup er blevet omtrent halveret siden århundredeskiftet, skolen er lukket, telefoncentralen er lukket, mejeriet er lukket og butikkerne lukker. Derfor mangler man de fælles samlingssteder, der før i tiden bandt de små landsamfund sammen. Alligevel har det lokale netværk været så stærkt, at beboerne her har kunnet stable deres egne foretagender på benene. Og det lykkes, netop fordi der er tilstrækkeligt mange, der føler sig ansvarlige og bakker de forskellige arrangementer op. I sådan et lille samfund, hvor alle kender hinanden og for fleres vedkommende har gjort det i generationer, er man sammen på en anden måde end i byerne. Det er den måde at være sammen på, der har gjort det muligt at få det lokale samfund til at blive ved med at fungere på trods af de store ændringer, der er sket i løbet af århundredet. Der er så stille andre steder Helligsø og Gettrup lader sig kun vanskeligt adskille fra hinanden, halvdelen af Gettrup By ligger i Helligsø sogn, og sammen udgjorde de to sogne en fælles kommune indtil kommunesammenlægningen i I Gettrup ligger omkring 100 huse langs landevejen mellem Vestervig og Ydby. Her er butikker, plejehjemmet og det nedlagte mejeri. De to sogne ligger i et forblæst landskab i det sydlige Thy. Jorden strækker sig ned mod Nissum Bredning, en stenet kyst, en flad strandeng og klinter, der rejser sig stejlt op mod det bakkede bagland. Jorden er god og lermuldet, den hænger ved støvlerne, når man færdes ude i fugtigt vejr. Nede ved stranden ligger Helligsø Teglværk og længere ude et sommerhusområde; turisterne mærker man ellers ikke meget til her inde i landet. Gårdene ligger spredt på markerne omgivet af et tykt bælte af træer, hvis forrevne og østvendte toppe vidner om den altid blæsende vestenvind. Blæsten trænger sig ind på folk her, der er så underligt stille andre steder, siger de. Det store himmelrum og det vide udsyn vænner menneskene til at have luft omkring sig, andre steder føler de sig klemt. De smalle veje snor sig gennem det opdyrkede landskab, der udnyttes helt ud til asfaltkanten. Det er landbrug, der drives her, og det er jord, der er mangel på. Også de dybere lag i jorden udnyttes, og hvert år endevender gravemaskinerne endnu en mark for at bringe det gode ler ned til teglværket ved stranden. Imens drejer talrige møllevinger energi til kraftværket i Hurup. Kommer man væk fra landevejen, er her ikke særligt trafikeret, posten kommer selvfølgelig hver dag, men mælkebilen kun hver anden. Traktorer og biler suser af og til forbi; men uden for byen er det kun sjældent, man møder mennesker uden køretøj. Vi delte folk op i troende og vantro Noget af det, der har præget sognet mest, har været den stærke tilknytning til Indre M ission. Det har præget både samværet og arbejdsforholdene i sognene. Før århundredeskiftet var de to sogne almindelige, verdslige sogne, folk gik i kirke om søndagen, troede nok på deres Gud, men gjorde ikke noget særligt ud af det. Man holdt vel de fleste af budene; men der var en del drikken, og folk var også glade for at spille kort, så der var nok at tage fat i for gudelige bevægelser. I 1880 erne kom en ny præst, Pastor Løgstrup, til de to sogne. Han var fra starten præget af Indre Mission, og han tog straks og meget ivrigt fat på at omvende de ugudelige thyboer. I løbet af hans gerning her, som blot varede 10 år, lykkedes det ham at vinde mange for sagen. Han arrangerede møder med missionærer og foredragsholdere, han holdt bibel- og sangaftner i præstegården, og sognene oplevede en blomstring i åndelige forhold. At man vendte sig fra drik og spil og meldte sig ind i Afholdsforeningen, betød også bedrede sociale forhold for mange. Missionshuset blev bygget i 1888 og har siden været ramme om missionens arbejde, om Afholdsbevægelsen, Kvindekredsens og KFUM og - K s møder. Den afdøde Biskop Erik Jensen er født og opvokset på Kirkegård i Helligsø. Det var midt i vækkelsestiden i den første tredjedel af dette århundrede, og han har i en radioudsendelse fortalt, hvordan han oplevede det: Både i kirken og i missionshuset blev der holdt stærke møder, og der kom gerne mennesker i kirken om søndagen. Desuden blev der holdt bibelmøder rundt om i hjemmene, og disse møder har nok på mange måder udvisket de sociale skel. Der var ikke forskel på om man var til bibelstime i et arbejder-, et gårdmands- eller et husmandshjem, det var efter andre måder, man skilte: Vi delte folk op i troende og vantro, og vidste hvem, der var hvad... Det, der foregik i kirke, hjem og missionshus, var livets egentlige mening og indhold. Man fornemmer tydeligt, at Erik Jensen er taknemmelig for sin opvækst i det stærkt vækkede miljø; men at han tvivler på dets rigtighed i alle forhold. Han fortæller om forkyndelsen, at den sigtede på, at hver enkelt skulle komme til afklaring, troens vished: De spurgte

2 altid: Kan du dø? - jeg syntes hellere de skulle spørge: Kan du leve? De mente nok, om man kunne være salig; men jeg er ikke sikker på, om de der spurgte altid selv kunne svare. Det er en almindelig opfattelse, at en del af de omvendte nok snarere var med for at være med i fællesskabet. Når en bevægelse står så stærkt i et område, som det er tilfældet her, er det ikke nemt at stå udenfor. Der har aldrig været en grundtvigiansk bevægelse heromkring. Derfor var der heller ikke de skarpe uenigheder, som man kender andre steder fra, hvor vantro og troende har stredes både på ord og kræfter. Man har levet og arbejdet sammen i sognefællesskabet og affundet sig med, at der var uenigheder på det religiøse område. For de, der ikke var med i bevægelsen, har missionens dominerende idealer og tanker ligget som en tung dyne over sognet; men der er ingen tvivl om, at missionsbevægelsen har haft stor betydning i mange forhold for dem, der var med. Det var nok især i vækkelsestiden, de stærke følelser og oplevelser rørtes; efterhånden er missionens greb i folk svækket, og især er det nok ikke lykkedes at føre bevægelsens ord videre til de unge og til det moderne samfund. I forhold til andre steder er der dog stadig stort fremmøde her, når der er møder i Missionshuset. Nogle dyre Guds ord Efter at missionen ikke står så stærkt mere, er kirkegangen heller ikke så flittig længere. Selv om der ofte er meget få i kirke, er det dog sådan, at næsten alle dukker op engang imellem, og der kommer flere til de særlige arrangementer. Også her er det især de ældre generationer, der kommer flittigt i kirken, og bare de sidste 10 år er mange faldet fra, så kirken bliver stadig mere tom. Som en af kirkegængerne udtrykte det en søndag, der var særligt få til højmesse: Det var nu nogen dyre Guds ord, vi fik idag. Den nuværende præst i Helligsø-Gettrup, som kom hertil for 11 år siden, forsøger på flere måder at holde fast i folks tilknytning til kirken ved også at flytte kirkens budskab uden for kirken. Han arrangerer blandt andet litteraturaftner i præstegården, hvor man læser og diskuterer forskellige forfattere. Han øver kor med både børn og voksne, og de slutter hvert år med en kirkekoncert, hvor der gerne kommer 100 mennesker i kirken. Menighedsrådet arrangerer aftenudflugter og på visse søndage kirkekaffe, på disse dage kommer der mange i kirken. Man må dog erkende, at kirken på mange måder har mistet den grundliggende betydning, den havde engang. Derfor startede præsterne i provstiet en Kirkehøjskole i Hurup for snart 10 år siden. Meningen med Kirkehøjskolen er, at man sammen skal arbejde på at finde et nyt fælles grundlag med kirken som samlingssted. Man skal bygge på det historiske, men det er også vigtigt at være med i tiden. Højskolen henvender sig især til arbejdsløse og pensionister. Der er undervisning, foredrag og der arrangeres ture. Foredragsholderne er gerne lokale, og emnerne er lokale, samfundsorienterede eller historiske, desuden læses og diskuteres litteratur. Det skal ikke være berømtheder, der skal trække folk til, det vigtige er, at folk selv er med til at komme videre. Der er stadig efter de 10 år stor tilstrømning til skolen. Heromkring var der ingen dans Før århundredeskiftet har der her, som andre steder, været danset og drukket ved festerne rundt om i gårdene; men da Indre Mission kom til sognet, holdt det op de fleste steder. I 20 erne kom der en ny lærer til sognet, og han lærte de unge at lege sanglege: Tyv ja tyv det skal du være, To mand frem for en enke og mange andre. Så sang man til, eller der var en enkelt harmonika til at akkompagnere. Sanglegene var også med kæde og runddans og der var rigelig lejlighed til at røre hinanden; men det blev altså accepteret. Læreren var iøvrigt ungkarl og noget efterstræbt af de unge piger. Sanglegene blev brugt ved ungdomsgilderne, de blev afholdt ved høstfester, ved majfester og som eftergilder. Når man var konfirmeret, blev man regnet for voksen, og så måtte man komme med til ungdomsgilderne, der kunne godt samles over 100 mennesker bare i Helligsø. De unge dansede helst ude, men hvis vejret var dårligt så inde i en lade. Om sommeren samledes de unge ofte nede på stranden bag teglværket, så legede de, eller også snakkede de bare. Ungdomsfester med sanglege fortsatte langt op i 50 erne, de sidste år foregik de på skolen. Mange unge var med i KFUM og -K eller i Idrætsforeningen og de fleste aktiviteter skete inden for disse bevægelser. Idrætsforeningen forsøgte senere at lave aftener med dans; men det blev der en masse røre omkring, så det hørte op. Helt kunne de unge dog ikke holde sig fra fest, og der er nok flere, der har sagt farvel til far og mor en lørdag aften og først udenfor sat afholdsnålen om bag på reverset for at gå til fest på Ashøje eller i forsamlingshuse rundt omkring. En del gik også til folkedans i Ydby, indtil Borgerforeningen startede det i Gettrup Skole. Det har været almindeligt, at de unge kom på efterskole eller ungdomsskole, og mændene kom selvfølgelig på landbrugsskoler. På den måde har mange fået deres venner rundt omkring, og nu da alle har bil, er det lettere at besøge venner langt væk. De fleste lægger vægt på, at det er vigtigt at lave noget andet end landbrug om aftenen, og idrætsforeningen har da også altid haft mange aktive medlemmer. Her er jo noget affolket efterhånden Man skal ikke være ret gammel for at kunne huske tider, hvor der var mange flere mennesker heromkring. De unge kan huske, at de havde mange andre børn at lege med, og de ældre at der var mange flere mennesker på gårdene. Det får betydning næsten alle steder, når en befolkning sådan bliver halveret, og det tager tid at indstille sig på de nye forhold. Går man gennem Gettrup, fortæller mange af husene om virksomheder, som tiden har overflødiggjort: mejeriet, sparekassen, samtalestationen, slagteren, bageren, den ene købmand, tøjbutikken og endelig skolen. Det betyder, at man skal længere væk for at ordne sine ærinder; men også, at der er mindre liv i byen. De mange mennesker, der boede her i 20 erne og 30 erne, var især beskæftiget ved landbruget; men efterhånden kom der flere i gang på teglværket. Det er først i 50 erne, at affolkningen for alvor er taget til. Selv om krisen i 30 erne også gik hårdt ud over denne egn, har landbruget og de tilhørende erhverv stadig kunnet aftage

3 en del arbejdskraft. Efterhånden som der blev mindre arbejde, er folk flyttet herfra, og selv om Sydthy generelt er hårdt ramt af arbejdsløshed, er der ikke mange arbejdsløse netop her. Der er heller ikke mange tilflyttere. I 60 erne og 70 erne begyndte kvinderne også at arbejde uden for hjemmet. I Helligsø-Gettrup fik en del af konerne fra gårdene arbejde på plejehjemmene; men nu, hvor der sker nedskæringer, må mange opgive det igen. Flere ville ellers gerne fortsætte med at arbejde, også fordi de på den måde kunne være sammen, selv om de ikke sås privat. Mens de mange folk på gårdene er forsvundet, er der i Helligsø-Gettrup stadig liv i flere af de virksomheder, der er tilknyttet landbruget. For et par år siden blev det talt op, at der - udover landbrugene - var mellem 25 og 30 virksomheder i de to sogne: Der er stadig teglværket, men også automekanikere, maler, murer, tømrer, frisør, købmand, kunsthåndværkere og desuden plejehjemmet i Gettrup. På grund af de forholdsvis mange lokale virksomheder mødes man tit med andre folk fra sognet. Man kan gøre sine indkøb, og man kan få repareret sit hus, sin bil og sine maskiner helt lokalt. Det betyder også, at der hele tiden er kontakt mellem sognets beboere; nyheder og historier spredes hurtigt, og alle er godt orienterede om hinanden og om, hvad der sker. Skolen Tydeligst mærkes faldet i befolkningstal på, at der næsten ingen skolebørn er sammenlignet med tidligere. Da min farmor i 1880 erne gik i den gamle Helligsø Skole på toppen af Skolebrovej, var det sammen med 75 andre børn. Skolen blev nedlagt først i århundredet, og for nylig blev også bygningerne revet ned. Den nye skole i Helligsø går nu under navnet Bamsefabrikken efter den noget mere specielle produktion, den rummede efter at skolen blev lukket. Her gik min far i skole i 20 erne sammen med 40 andre børn. Skolen i Helligsø blev lukket i 1955, de sidste år gik børnene kun her, til de blev 10 år. Der blev bygget centralskole i Gettrup i 1942; men da tyskerne overtog den, måtte børnene gå i skole i storstuen på gården nord for kirken. Efter krigen gik børnene både fra Helligsø og Gettrup her. Da mine fætre og kusiner gik i skole i 60 erne, var det sammen med over 100 andre børn. Selv omder er meget, der skal laves hver dag, er der ikke to dage, der ens. Nogen dage er arbejdet træls, men næste dag er det så anderledes. Efterhånden som der blev færre børn, ønskede kommunen at lukke skolen; men beboerne kæmpede imod, og det lykkedes at bevare skolen for de små klasser. Skolen blev endeligt lukket i 1989, og nu bliver de omkring 20 børn hentet i skolebus og kørt de 15 km til skolen i Vestervig. Mange mener, at det var bedre, at skolen var blevet bevaret, at det er synd, at børnene skal den lange vej væk, og det er et tab for sognet, at man ikke længere har sin egen skole at samles om. De, som er unge nu, kan dog godt huske, hvordan det var at komme fra den lille skole og til den større i Hurup og blive stirret på af de andre som dem derude fra. Man lærte heller ikke så meget i den lille skole, og det kunne ofte være svært at følge med i Hurup. Det er derfor ikke sikkert, at det er et tab for børnene, at skolen blev lukket. I skolen i Gettrup er forældre med småbørn gået sammen om at lave en legestue 2 formiddage om ugen. På den måde lærer børnene hinanden at kende, før de skal starte i skolen. Landbruget. et frit erhverv, hvor man aldrig har fri Man siger, at der er tre årsager til de store ændringer, der er sket i det danske landbrug i dette århundrede: mekaniseringen, affolkningen og specialiseringen. De hænger sammen på den måde, at mekaniseringen overflødiggjorde menneskene og førte til affolkning af landdistrikterne, og specialiseringen er nødvendig, når én eller to personer skal drive en gård alene. Sådan er det også gået i Helligsø-Gettrup: Den jord, der før blev drevet af flere gårde med karle og piger, drives nu af en enkelt gård, hvor manden klarer arbejdet alene sammen med kone, forældre eller børn. Kun få steder har man hjælp udefra, og flere har endda arbejde ved siden af. Det betyder, at der ikke længere er det samme liv af folk på gårdene, som der var tidligere; også postens, mælkebilens og kreaturvognens besøg er blevet afkortede. Gårdene er på den måde blevet rammen om et snævrere familieliv, der er ikke den kommen og gåen af folk, som man forbinder med tidligere tiders landbrug. Netop fordi en stor del af arbejdet er blevet overtaget af dyre maskiner, er der heller ikke mere den samme tradition for at hjælpe hinanden, som der var tidligere. Tingene regnes nu mere i kontanter, hvor det før regnedes i arbejdskraft. Selv om flere hævder, at landbruget nu drives som enhver anden virksomhed, mærkes det fortsat, at der er noget, der er særegent for landmænd og det, at drive landbrug. Som én udtrykte det: Det er det, at det er frit, der gør det godt at være landmand, men det er også det, at man aldrig har fri, der gør det hårdt. Dyrene og jorden er stadig levende, det betyder, at arbejdet er afvekslende, og at der hver dag er noget nyt at tage stilling til. Landbruget fremkalder nemt romantiske forestillinger om de gode gamle dage, og mange opfatter stadig bønder som et anderledes folkefærd. Et par af gårdene i Helligsø har haft praktikelever fra København, og disse undrede sig over, at husene er indrettet omtrent som i byen, og at man spiser den samme mad. Disse ydre materielle forskelle er dog forlængst blevet udvisket. Tilbage står de forskelle, der skyldes landbrugets tætte forbindelse til jorden, til stedet og til slægten.

4 Der er ikke så mange at ta af Alle, jeg har talt med, bemærker som én af de vigtige ændringer i måden, man er sammen på i sognet, at det med at gå til kaffe hos hinanden om aftenen helt er hørt op. I mine bedsteforældres tid var det almindeligt, at de om aftenen tog sutskoene under armen og gik over til naboen for at få kaffe. Den skik har holdt sig til for måske 10 eller 20 år siden. Det kunne være mere uformelle kaffebesøg mellem naboer, eller det kunne være større komsammener, hvor man indbød og tog det fine porcelæn frem. Denne kaffeskik har været en vigtig del af samværet, og det var også den måde, nytilflyttede blev indlemmet på. Det var helt naturligt, når der flyttede, nye til, at invitere dem sammen med de øvrige naboer. Det kunne både være til en enkel aftenkomsammen eller til sølvbryllupsfest. På den måde var det op til de nytilflyttede selv at gensvare på indbydelsen. En vigtig grund til, at det meget lokale besøgsmønster er brudt, er nok, at det nu er blevet lettere og mere almindeligt at komme længere omkring. Alle har nu bil og tager uden besvær til Salling eller Thyholm en aften for at besøge venner eller gå til forskellige arrangementer. Fjernsynet og den almindelige travlhed betyder også, at man måske i højere grad end tidligere bliver hjemme om aftenen for at være sammen med familien. Der foregår også så mange ting lokalt, at folk alligevel har mulighed for at komme sammen. I et lille samfund er det stadig vigtigt, at man kender hinanden og kan følge med i, hvad der sker, og det er både før og nu især sket på den måde, at man har været sammen i forskellige landbrugsfaglige eller lokale foreninger og bestyrelser. Der findes på landet et væld af bestyrelser, der tager sig af at få forskellige af det praktiske til at fungere. Det er et fænomen, som man slet ikke kender som bybo. Der har selvfølgelig først og fremmest været Landbrugs- og Husmandsforeninger med tilhørende Husmoderforeninger. Desuden har der været hegnsynsudvalg, bestyrelse for vandværket, for elværket, for brugsforeningen, for andelsmejeriet, slagteriet, for Låne- og Sparekassen, for partikredse, for vælgerforeninger, for Kristelig Lytterforening, og endelig for Missionshuset, for Kvindekredsen, for Idrætsforeningen og Håndværker- og Borgerforeningen og Menighedsrådet. Mange af disse fungerer endnu, og her ved siden af har børneforældre forældremøder i skoler og fritidsaktiviteter. Det er selvfølgelig ofte de samme, der går igen i flere af bestyrelserne: der er jo ikke så mange at ta af, som flere bemærker; men med så mange forskellige bestyrelser bliver det efterhånden også alle, der har været med et eller flere steder. På mange måder er det nok disse bestyrelsessammenkomster, der gør det ud for de gamle nabosammenkomster, for når dagsordenen er nået igennem, er der som regel kaffe og så kan snakken gå om andre ting. I de fleste bestyrelser er der udelukkende mænd, kun i Borgerforeningen, Menighedsråd og Sparekassen sidder kvinder. Det skal nu være hjemmebagt Folk herude har været vant til, at skulle der ske noget, måtte de klare det selv, ofte med læreren eller præsten som foregangsmand. Der har i tidens løb været dannet mange forskellige foreninger, som har skullet sørge for undervisning eller underholdning. Efter 1945 blev der en overgang holdt noget man kaldte Luk Vinduet op i Helligsø Skole med foredrag og diskussion. Senere blev der holdt Aftenhøjskole i Centralskolen, her kom både folk fra Indre Mission og fra Arbejdernes Bibelkreds, fra Idrætsforeningen og andre. Der var undervisning en gang om ugen med foredrag om alle slags emner: en del litteratur, samfundsfag og også biologi. Skolen fungerede flere vintre i træk, der var vel en stykker med, og det var mest de samme, der gik igen. Man sluttede hvert år med en revy, og skolen har på den måde også fungeret som selskabelig forening. Idrætsforeningen startede engang i 20 erne med gymnastik og fodbold. I 1939 fik man sportsplads, og for et par år siden blev der bygget helt nyt foreningshus. Der er stadig omkring 50 aktive spillere i seniorafdelingen, der kommer fra både Helligsø-Gettrup og Ydby. Det kniber mere med ungdomsafdelingen, for nu går børnene jo i skole i Vestervig og derfor også til sport her, mens børnene fra Ydby går i skole i Hurup. Der er en del, der spiller badminton, og om vinteren er der omkring 20 herfra, der lejer hallen i Vestervig en gang om ugen for at spille sammen. Fra omkring 1940 har Idrætsforeningen hvert år spillet dilettant. Det holdt op sidst i 70 erne og så overtog Borgerforeningen dilettanten, de spiller hvert år med stor succes. Det er hos købmanden, hos frisøren, og hos mekanikeren man hører nyt. Her kommer alle forbi, og på den måde spredes nyheder og historier hurtigt i sognet. Omkring 1940 oprettedes Gettrup Håndværker- og Borgerforening som en selskabelig forening. Den afholdt hvert år ålegilde og en sommerudflugt samt andre arrangementer. Desuden drev de gadelyset i Gettrup By. Denne forening var kun for folk, der boede i Gettrup, og det syntes vi ude fra landet var forkert. Da arrangementerne efterhånden var gået lidt i stå, blev man i 1978 enige om at danne en ny forening for alle. Borgerforeningen har nu 170 medlemmer, hvoraf nogle få er folk udefra med tilknytning til stedet. Centralskolen havde dengang sognegårdsstatus og kunne derfor lånes gratis; men da skolen blev lukket i 1989 blev det vedtaget, at Borgerforeningen, Idrætsforeningen og de to menighedsråd skulle overtage dele af den som Borgerhus. Kommunen gav et engangsbeløb på kroner, og så skaffede man de resterende ved lykkehjul, loppemarked, ved private tilskud og ved en støtteforening. Hele byggeriet blev foretaget på privat basis. Alle, der havde tid og kræfter, kom med i arbejdet og andre lavede

5 kaffe og bagte kager. Her foregår nu alle møder, undervisning, foredrag og dilettant og der er plads til private fester, og der er legestue for de små børn. Borgerforeningen startede med at holde foredrag og sangaftner, og det er stadig disse ting, der bærer foreningen. Foredragene er både med folk udefra og med mere lokale: Fultonskipperen har holdt foredrag, der er blevet fortalt om ålefiskeriet, om arkæologiske udgravninger og om litteratur. Desuden er der sangaftner og hyggeaftner. Til de store arrangementer med foredragsholdere udefra bliver der annonceret i Thylands Avis, mens Borgerforeningens blad bliver husstandsomdelt i de to sogne. Især fra starten af 1980 erne, da Borgerforeningen var ny, var der stor aktivitet og mange fremmødte til arrangementerne, det er måske ved at ebbe lidt ud nu; Men der gøres stadig et stort frivilligt arbejde både for at holde Medborgerhuset i stand og for at holde foreningen igang. De aktive gør meget ud af, at det skal se pænt ud og være gjort omhyggeligt. For eksempel er der altid hjemmebagte kager, og selv til juletræsfesten, hvor der kommer over 100, bliver æbleskiverne bagt af aktive fra foreningen: For det skal nu være hjemmebagt. Man kan ikke bare lade ting høre op Traditionelt har der været høj mødeaktivitet blandt folkene her, man har været interesserede i det lokale arbejde, hvad enten det gjaldt missionsmøder, bestyrelsesmøder eller foredrag. Det er typisk, at jo mere lokalt noget er, jo flere procent dukker op til møderne, nok fordi man føler, at man har mere at skulle have sagt, når det er tæt på. På en udefrakommende virker det imponerende så mange, der er aktive eller møder op til lokale arrangementer. Når der er 35 voksne, der møder op og synger i kor hveranden mandag, er det jo stort set 10% af alle de to sognes voksne beboere, den første aften var der endda nogen, der mødte op ikke for at være med, men for at vise, at der var interesse for det. For arrangementerne både i Borgerhuset og i Kirkehøjskolen gælder det at: Vi arbejder frivilligt og uden støtte udefra, det mener vi er et sundt princip. Foredragsholdere udefra får penge; men ellers får den lokale leder blot en blomst til jul. Det er samme princip, som der til alle tider er arbejdet efter i de landlige samfund. I mange landsbyer er der imidlertid kommet tilflyttere til nye parcelhuskvarterer, og de har ført tanken om lærerlønninger og aftenskolestøtte med sig. I Helligsø-Gettrup er der ingen nye kvarterer, mange af beboerne stammer fra slægter, der har boet her i generationer, og det er derfor stadig de traditionelle principper, der gælder. Der er flere ting, der viser, at mange er interesserede i at foretage sig noget lokalt. Mange møder op til arrangementerne alene for at holde det lokale arbejde i gang. Måske fordi man har en respekt for tidligere tiders arbejde og en forståelse af, at det er nødvendigt at holde noget i gang. Som én udtrykte det: Man kan ikke bare lade ting høre op, som ens forældre har bygget op, og som har været grundlaget for hele deres liv, og faktisk også for vores. Nogen at stå op imod Der har i tidens løb selvfølgelig været uenigheder mellem beboerne. Når der var kaffegilder i missionens første tid, sad de gudelige i den ene stue og sang salmer, mens de øvrige sad i en anden og spillede kort. Men det jævnedes ud, efterhånden som næsten alle kom med. Der har her aldrig været en grundtvigiansk bevægelse, og Indre Mission har derfor aldrig haft nogen at stå op imod, de har domineret både Menighedsrådet og Sognerådet og kun haft socialdemokraterne at skulle enes med. Man har ikke indtryk af, at der har været de store stridigheder. Måske har missionen endda udjævnet nogle af de sociale forskelle. Det var dog ikke sådan, at der skete en økonomisk udjævning; det var stadig de store gårdmænd, der havde det sidste ord at skulle have sagt både økonomisk og politisk. Det har nok snarere været sådan, at man dømte folk efter andre forhold. En polakkvinde, gift med en teglværksarbejder, udtrykte det på den måde, at det var usædvanligt, at man ikke blev set ned på her, fordi man havde et beskidt arbejde. Mange har i tidens løb dog også følt sig klemt af Indre Mission, og følt at de har forhindret megen livsudfoldelse. Nu, hvor de ikke længere er i overtal, foregår der mange ting, som tidligere ikke ville været blevet tolereret. Nu om dage er det helt andre uenigheder, der sætter blæst i sindene: De 24 vindmøller, der de sidste år er skudt op i landskabet. Vindmølleejerne er gået sammen i et vindmøllelaug og har i fællesskab fået nedlagt en ledning, der skal bringe de indblæste kilowatt til Vestkraft i Hurup. Det hele kører på EDB, og man kan på skærmen følge med i indtjeningen: Når det rigtig blæser, er vi gerne nede og kigge et par gange for at se, hvor meget, der nu er løbet ind. Der er ingen udsigt uden vindmøller. I lang tid var der heller ingen samtaler, uden at vindmøllerne blev berørt. Nu står de der, og efterhånden kommer de vel til at høre til. Vindmøllerne er et vigtigt samtaleemne, alle har en mening om dem, og nogle mener, at hvis man holdt kaffegilde idag, så ville de med møller sidde i en stue og snakke om møllernes drift og indtjening, og de uden møller i en anden stue og snakke om, hvordan de støjer og forstyrrer udsigten. Der er således nok af uenigheder, men der er også nok at stå sammen om, som for eksempel nedlæggelsen af skolerne. Uenigheder får ikke så stor betydning, fordi alle har forbindelser til hinanden. De fleste har boet her hele deres liv og er derfor fælles om begivenheder, som er sket før i tiden. Man har en viden om hinandens historie, som ikke kendes i bysamfund, og det binder folk sammen. Mange har gået i skole sammen, siddet i bestyrelser sammen og truffet hinanden næsten dagligt. Der er nogle,

6 der aldrig er med til det fælles, nogle, der ikke kommer i Borgerhuset og andre, der ikke kommer i Missionshuset. Man stopper alligevel op og snakker, eller kigger forbi for at høre om et eller andet. På den måde følger alle med i de andres færden. Det kan ligne kontrol; men det er nok mest positiv interesse. Vi var ikke så forvænte dengang Tidligere var folk her stolte af, hvad de foretog sig. De følte sig som centrum i en verden, hvor det, der foregik tæt på, var det, der betød noget. De fysiske afstande og de vanskelige kommunikationsforhold betød, at den store verden omkring var langt væk. Man var ikke så forvænte med underholdning og oplysning, folk var tilfredse med, hvad der skete. Idag maser omverdenen sig hele tiden ind i vores dagligdag. En hel verdens begivenheder, udvalgte efter hvor betydningsfulde eller underholdende de er, bliver vist for os i fjernsyn og aviser. Enhver begivenhed, vi oplever i det daglige, bliver overtrumfet af begivenheder, vi ser i fjernsynet eller læser om i aviserne. Set i forhold til det må man sige, at der sker ikke noget særligt her. Men der sker faktisk noget særligt i Helligsø-Gettrup. Her har tingene blot betydning på en anden måde. Tingene er tæt på, og kommer den enkelte ved. Set i forhold til den store verden er Sydthy en lille udkant; men i Helligsø- Gettrup har det, den enkelte gør, stadig betydning for de andre. Og det er noget særligt, fordi det bevarer nogle vigtige værdier fra det gamle samfund samtidig med at der hele tiden sker noget nyt. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1992, side 25-36).

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften. Jeg har glædet mig rigtig meget, til at fortælle jer om den forgangne uges oplevelser. Selvom den også har været præget af dårlige oplevelser, da vi f.eks. har været til begravelse, må den absolut største

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN 9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN Jeg har fået lov til at cykle til Sallinge i eftermiddag. Foråret er rigtig kommet nu, og jeg kan mærke den varme vind mod kinden. Jeg har medvind og jeg kender jo hele vejen,

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017

Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017 Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017 I dag er vi samlet her i Rødding kirke for at sige det sidste farvel til Otto Johansen. Otto blev 79 år gammel. På mange måder

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

12. DECEMBER. Hennings fødselsdag

12. DECEMBER. Hennings fødselsdag 12. DECEMBER Hennings fødselsdag Det er helt underligt at være her i lejligheden, hvor jeg er født. Den er ikke ret stor og Hennings mor står i det lille køkken og er ved at lave boller og kakao til os.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! N Y H E D S B R E V N R. 1 0 2 0 1 4 Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! Årets julekalender Vinder af årets tegnekonkurrence, til brug på forsiden af julekalenderen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

At bygge bro til et andet menneske Vejret

At bygge bro til et andet menneske Vejret At bygge bro til et andet menneske Vejret I min familie har vi altid talt meget om vejret. Vejret er ofte indgangsreplikken, når vi mødes, ringer eller skriver sammen. Eller også dukker det helt sikkert

Læs mere

BYGGERIET GÅR I GANG

BYGGERIET GÅR I GANG 16. DECEMBER BYGGERIET GÅR I GANG Når jeg kigger ud af vores vinduer, kan jeg hver eftermiddagen se pølsemanden komme trækkende med sin pølsevogn hen over viadukten. Der er en lille motor foran pølsevognen,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

20. DECEMBER. Far søger arbejde

20. DECEMBER. Far søger arbejde 20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke R. Kirk, koordinator og ildsjæl i HomeStart, der hjælper børnefamilier: - Jeg kommer selv fra en familie, hvor de voksne ikke evnede at tage vare på børnene Jeg

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015 Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015 Der er sket meget på og med Ulvsborg i 2015. Vi fik vores hus... Det har bidraget til et helt anderledes rigt foreningsliv end tidligere, og dog er det tydeligt at

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2012 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

En anden familie og ferie

En anden familie og ferie Mit navn er Timon Mader. Jeg er 14 år gammel og blev født den 11.01.2002 i Flensborg, hvor vi boede indtil jeg var 2 år gammel. Med 2 år flyttede jeg til Danmark, hvor jeg så gik i tysk børnehave. Vi boede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere