Gasfyret kraftvarme En oversigt over muligheder til flere driftstimer og bedre økonomi for gasfyrede kraftvarmeanlæg Oktober 2017
|
|
- Elias Brodersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gasfyret kraftvarme En oversigt over muligheder til flere driftstimer og bedre økonomi for gasfyrede kraftvarmeanlæg Oktober 2017
2 Hovedbudskaber De vigtigste resultater fra projektet er: Baggrund for hæftet og projektet Den decentrale, gasfyrede kraftvarme går mange steder en fremtid i møde med færre driftstimer end tidligere og en udfordret økonomi til følge. Faldende driftstimer Brændselsudgifter Varmevirkningsgraden Afregning af gasforbruget år, mens grundbeløbets udfasning fra udgangen af 2018 er den største udgiftspost på kraftvarmeanlægget til kraftvarmeanlæggene på gør det vanskeligt at dække de faste omkostninger. for et decentralt kraftvar- betyder meget for kipprisen dagspriser kan på sigt redu- skyldes i høj grad elprisernes generelle fald de seneste ti meværk cere gasomkostningen Dette hæfte indeholder en oversigt til, hvordan økonomien for decentrale gasfyrede kraftvarmeanlæg kan forbedres. Nogle af mulighederne kan implementeres relativt enkelt og uden omkostninger, mens andre kræver yderligere investeringer. Kipprisen Service Fuldlast kraftvarmeanlæg, må listen af forslag i dette hæfte ikke mellem kraftvarmeanlægget er ofte timetalsbaseret eller bør altid køres på kraftvar- ses som udtømmende, men udelukkende som et bidrag og øvrige teknologier bør tilstandsbaseret, og der kan meanlægget, da lastreduk- til at synliggøre hvor der kan være eventuelle besparelser løbende genberegnes være stor forskel på økono- tion ikke øger restlevetiden Da mange forhold har indflydelse på økonomien for et at hente. mien mellem dem Hæftet og folderen er lavet med støtte fra ForskEL-projektet Mobilisering af gasfyret kraftvarme til balance- og spidslastydelser. Projektet startede 1. april 2016 og slutter med udgangen af november Elmarkederne Udgifter til servicekontrakt Investeringer i anlæg Gasteknisk Center og fjernvarmeværkerne Videbæk udnyttes fuldt ud ved for er ofte lavet ud fra en for- til øget udnyttelse af varmen Energiforsyning, Nørre Snede Varmeværk, Hedensted eksempel at styrke indmel- ventning om mange årlige fra røggassen kan give flere Fjernvarme, Bramming Fjernvarme og Frederikshavn dingsprocedurer Projektet er udført af Added Values, Grøn Energi, Dansk driftstimer, og kan med driftstimer på kraftvarmean- Forsyning. Desuden har Sæby Varmeværk bidraget med fordel genforhandles til et lægget driftsdata. færre antal driftstimer
3 Udgifter på et decentralt kraftvarmeværk Fordelingen af udgifter på et decentralt kraftvarmeværk vil være afgørende for forbedringspotentialet. På figur 1 kan man se et eksempel på, hvordan udgifterne fordeler sig for et decentralt gasfyret kraftvarmeværk. Som det fremgår, er brændselsomkostningen (inkl. afgifter) den største udgift. For de undersøgte værker udgør brændselsudgiften % af de samlede omkostninger. Næststørste udgiftspost er afskrivninger på 5-12 % efterfulgt af personaleomkostninger på 4-6 %. Drift- og vedligeholdsomkostninger for anlæg, og i visse tilfælde bygninger, udgør 2-4 %. Summen af udgifterne fordelt på varmeforbruget hos varmekunderne bestemmer varmeprisen per MWh. Derfor har en besparelse på eksempelvis 10 % i brændselsudgiften større effekt på varmeprisen end eksempelvis 10 % besparelse i udgifterne til service og vedligehold af bygninger og maskiner. Afskrivning af produktionsudstyr 5,1 % Lønninger til drift Brændsel 77,9 % 5,0 % Administration Vedligehold af 3,4 % El og vand Vedligehold, kedel Forsikringer Figur 1. Eksempel på fordeling af udgifter for et decentralt gasfyret kraftvarmeværk. Kilde: DGC 4 motor Lønninger til adm. Vedl. net Vandbeh.
4 Brændselsøkonomi og kippriser Virkemidler til forbedret økonomi Brændselsudgifterne udgør, som tidligere nævnt, den største udgiftspost for et decentralt kraftvarmeværk. Kipprisen er den elpris hvor varmeproduktion på kraftvarmeanlægget koster det samme som varmeproduktion på en alternativ enhed. Kipprisen kan variere betydeligt fra værk til værk. På figur 2 kan man se eksempler fra to kraftvarmeværker på, hvordan kipprisen kan forløbe. Der er i projektet undersøgt en række virkemidler, som kan være med til at forbedre økonomien for et kraftvarmeanlæg. Virkemidlerne er opdelt i forbedringer, der vedrører den daglige drift og forbedringer, der vedrører langsigtede omkostninger og mulige investeringer. Virkemidlerne er opdelt i følgende punkter: Brændselsøkonomi og kippriser Afregningsforhold for naturgas Indtjening i elmarkederne Levetidsforbrug for motoranlæg og turbineanlæg Drift og vedligehold samt servicekontrakter Anlægsforbedringer Der kan være stor forskel på effekten af de forskellige virkemidler fra værk til værk. Forskellen på de to værker er blandt andet, om værket har en fastpriskontrakt på gas eller en kontrakt med dagspriser. Handel med dagspriser vil dog medføre en større kortsigtet risiko. Ved en kippris baseret på dagspriser, er det vigtigt at genberegne kipprisen dagligt for hele tiden at kunne indmelde retvisende priser i elmarkedet. Udover gasprisen har også virkningsgrader, CO 2 -kvoteprisen og returtemperatur til værket betydning for kipprisen mellem kraftvarmeanlægget og øvrige produktionsformer på værket. Kippris kr./mwh-el 400 Værk 2 Nogle virkemidler kan implementeres både billigt og på kort tid. Andre virkemidler kræver mere tid og planlægning og kan medføre større investeringer. 300 I de følgende afsnit er de enkelte virkemidler beskrevet mere indgående. 200 Værk Figur 2. Eksempel på kipprisforløb henover de sidste 7 år. Kilde: Grøn Energi 6
5 Kippris kr./mwh-el kurverne. Som en tilnærmelse falder kipprisen med 10 kr. for hvert procentpoint, kraftvarmeanlæggets røggaskøling øges Med røggaskøling på gasmotor 4 2 Kraftvarmeanlæg har typisk et totaltab på omkring 8 %, hvor noget skyldes varmetab til maskinhallen. Øget varmeisolering af anlægget og god styring af ventilationen kan derfor være en billig måde at sænke kipprisen yderligere Gaspris kr./m 3 Figur 3. Eksempel på forholdet mellem kippris og gaspris ved fire anlægsvarianter. Kilde: Added Values Figur 3 viser forholdet mellem naturgasprisen og kipprisen ved de fire følgende anlægsvarianter, hvor AVP står for absorptionsvarmepumpe og RGK for røggaskøling: 1. Gasmotor-KV (GM) vs. Gaskedel 2. Gasmotor-KV (GM) med AVP vs. Gaskedel 3. Gasmotor-KV (GM) vs. Gaskedel med RGK 4. Gasmotor-KV (GM) med AVP vs. Gaskedel med RGK Der er i beregningerne taget udgangspunkt i et gasmotorbaseret kraftvarmeanlæg med 40 % elvirkningsgrad og 52 % varmevirkningsgrad uden AVP hhv. 64 % med. Gaskedlen har en virkningsgrad på 97 % uden RGK og 107 % med RGK (economizer/røgkøler). Kipprisen stiger med gasprisen, men den er også følsom overfor varmevirkningsgraden på både kraftvarmeanlægget og gaskedlen. Derudover mindskes kipprisens følsomhed overfor gasprisen ved øget røggaskøling på kraftvarmeanlægget, hvilket ses af hældningen på 8 9
6 Afregningsforhold for naturgas Køb af naturgas kan foregå ved fastprisaftale eller ved dagspriser. Fordelen ved en fastprisaftale er, at man kender sine omkostninger, mens ulempen er, at der er inkluderet et»risikotillæg«mod eventuelle prisstigninger, hvorfor fastprisaftaler er dyrere på lang sigt. Fordelen ved at vælge dagspriser er, at man typisk ikke har et bindende mindsteforbrug, som kan være svært at efterleve, hvis kraftvarmeanlægget har få driftstimer. Ulempen vil være, at man selv bærer risikoen for, at den daglige gaspris i perioder kan blive højere end fastpriskontrakten. Indtjening i elmarkederne Kraftvarmeanlæggets kippris afhænger af brændselspriser, aktuel effektivitet og alternative varmeproduktionspriser. Men om anlægget producerer i den enkelte time eller ej, bestemmes desuden af priserne på elmarkedet. Elmarkedet består af flere markeder. De vigtigste er spotmarkedet (day-ahead) og regulerkraftmarkedet. Markedsforhold for handel af el ændrer sig i disse år, idet der dels bygges flere udlandsforbindelser, og dels fordi markederne bliver mere internationale. I forbindelse med naturgasforbrug skal der ligeledes afregnes afgifter. Ved årets start skal de på kraftvarmeværkerne tage stilling til, om eventuel refusion af energiafgiften, og for kvotebelagte værker også CO 2 -afgiften, skal ske ud fra E- eller V-formlen. Ved E-formlen beregnes afgiftsrefusionen med udgangspunkt i elproduktionen fra kraftvarmeanlægget, mens der ved V-formlen tages udgangspunkt i varmeproduktionen. Historisk har elpriserne været faldende de senere år og de forventes ifølge forward priser på elmarkedet at forblive på samme niveau indtil 2020, hvorefter de forventes at stige. Hvis man har øget varmevirkningsgraden på kraftvarmeanlægget og får afgiftsrefusion ud fra E-formlen og dermed elproduktionen skal man ikke betale mere i afgift per indfyret brændsel, idet elproduktionen er den samme. Er afgiftsrefusionen i stedet beregnet ud fra varmeproduktionen, vil man skulle betale mere i afgifter, da varmeproduktionen øges i forhold til indfyret brændsel. Dette vil i høj grad påvirke den økonomiske effekt af en eventuel forbedring af varmevirkningsgraden. mio. kr. 20 Kun spotmarked Begge markeder Figur 4. Indtjening fra spotmarked og regulerkraftmarked. Kilde: Grøn Energi 10
7 Ser man på de historiske priser i spot- og regulerkraftmarkedet, kan man i figur 4 se den beregnede nettoindtjening, et effektivt dansk decentralt kraftvarmeværk teoretisk havde haft i perioden ved drift fra kraftvarmeanlæg fremfor gaskedler. Det forudsættes i figur 4, at der altid er»plads«til den varme som kraftvarmeanlægget producerer. De grønne søjler i figuren forudsætter, at aktørerne på forhånd ved, om regulerkraft prisen overstiger spotprisen. Det ses, at der er en betydelig potentiel indtægt fra elmarkederne for anlæg, som har en høj varmevirkningsgrad. Det er derfor vigtigt at have fokus på indmeldingsprocedurer til elmarkederne. Levetidsforbrug for motoranlæg og turbineanlæg For gasmotoranlæg er den dominerende nedbrydelsesmekanisme slid. Slid afhænger først og fremmest af omdrejningstallet samt smøring. I mindre grad af temperatur og tryk. Levetiden af hovedkomponenterne fastlægges af motorleverandøren og udskiftes typisk efter faste serviceintervaller på driftstimer. Indtrykket fra de medvirkende gasmotoranlæg i projektet er, at den generelle vedligeholdstilstand af motoranlæg er høj, med stort fokus på oliekvalitet, udskiftning af tændrør og varmholdelse ved stilstand. Dermed er der et potentiale for at udskyde de store eftersyn og dermed forlænge levetiden uden væsentligt øget risiko for havari. De fleste gasmotorer kører med faste omdrejningstal, og levetiden kan altså ikke forlænges ved eksempelvis at køre i dellast. Det vil sige, at en driftstime forbruger lige meget levetid i dellast som i fuldlast. Da udgifterne til vedligehold som nævnt er små sammenholdt med brændselsudgifterne, vil en udskydelse af et stort service med eksempelvis 5000 driftstimer ikke påvirke driftsøkonomien for den enkelte motor væsentligt. For anlægsejeren kan det dog være værdifuldt at kunne udskyde investeringsbeslutninger med hensyn til reinvestering, levetidsforlængelse eller alternative teknologier i 1-2 år. For gasturbineanlæg er de dominerende nedbrydelsesmekanismer krybning og udmattelse. På grund af de høje temperaturer og belastninger, er de kritiske komponenter bekostelige at udskifte, og de faste vedligeholdsomkostninger er væsentligt højere end for gasmotorer. Det er derfor økonomisk fordelagtigt at udnytte levetiden af de enkelte komponenter fuldt ud. Restlevetiden kan i mange tilfælde fastlægges på baggrund af ikke-destruktive inspektioner, som foretages efter faste serviceintervaller. I en gasturbine efterses og udskiftes komponenterne løbende, som deres levetid er opbrugt. Levetiden af de kritiske komponenter bestemmes ved korrosion, udmattelse og krybning. For maskiner, der overvejende kører grundlast, er krybning og højfrekvent udmattelse de dominerende nedbrydelsesmekanismer, mens lavfrekvent udmattelse er dominerende for spidslastanlæg med mange starter
8 Drift- og vedligehold samt servicekontrakter Drift- og vedligeholdsomkostningerne for et kraftvarmeanlæg kan afholdes på forskellige måder. Det afhænger i høj grad af, hvilken servicemodel og servicekontrakt det enkelte værk har indgået. Vedligeholdsstrategier Servicekontrakter har som udgangspunkt til formål at sikre: Forebyggende Afhjælpende Høj oppetid for anlæg At virkningsgrad, emissioner og forbrug holder garantiværdier eller aftalt niveau Budgetsikkerhed for serviceomkostninger for værket Dokumentation ifm. forsikringsdækninger Forudbestemt vedligehold Tilstandsbaseret vedligehold Akut Udsat Servicekontrakter indeholder ofte flere omkostninger til: Planlagte servicearbejder samt tidsforbrug og reservedele Andre aftalte servicearbejder Udkaldsservice ved fejl og havari, responstid, reservedelstilgængelighed mv. Opsparingselement til de større planlagte eftersyn Eventuelle forsikringselementer Værker kan med fordel vurdere nødvendigheden af ovenstående punkter og eventuelt drøfte omfang og pris med deres serviceleverandører. I takt med at mange ældre motorer er blevet styrings- og overvågningsopgraderede, kan værker drøfte forøget tidsinterval med leverandøren. Figur 5. Mulige servicemodeller for kraftvarmeanlæg. Afhjælpende vedligehold kan være billigst, da man lader delene fungere hele deres tekniske levetid. Skemalagt Skemalagt, efter ønske eller kontinuerlig I henhold til gasreglementet skal der udføres kontrol og service minimum en gang om året. På figur 5 kan man se forskellige servicemodeller, som opdeles i forebyggende service eller afhjælpende service. Forebyggende service kan ske timetalsbaseret (forudbestemt/skemalagt), baseret på inspektion (tilstandsbaseret) eller som kombinationer heraf. Timetalsbaseret service vil formentlig generelt være den dyreste servicemodel, men vil til gengæld sikre en høj rådighedsfaktor
9 Anlægsforbedringer Projektet har gennemgået forskellige investeringsmuligheder for konkrete lokalområder, herunder også supplering af gasfyret kraftvarme med overskudsvarme, solvarme og langtidslager. Disse supplerende investeringer vil generelt fortrænge gasfyret kraftvarme. Totalvirkningsgraden er en vigtig faktor til at sænke kipprisen og kan forbedres ved at sænke røggastemperaturen, for eksempel ved at investere i vekslere og/eller varmepumper. Ekstra varme i pct. ift. røg ved 60 C Gasturbine Kedel Gasmotor Figur 6 viser, at jo mere der investeres i røggaskøling jo bedre bliver varmevirkningsgraden. 5 En lav returtemperatur er kernen til god køling af røggas. Det betyder, at værker fortsat skal arbejde for god afkøling hos forbrugerne, bl.a. for at muliggøre god røggaskøling. Dette vil også forbedre mulighederne for lavtemperaturfjernvarme. Har man kølevand (returvand) under 50 C til rådighed, vil man kunne opnå kondensering af røggassen og dermed et markant ekstra varmeudbytte på samme brændselsmængde på kraftvarme- eller kedelanlæggene. Udgangspunkt Ekstra veksler (»LT2«) 20 Figur 7: Eksempler på ekstra varmeudbytte i forhold til røg ved 60 C for en gaskedel, en gasmotor og en gasturbine. Kilde: DGC Har man kondenserende drift på sit kraftvarmeanlæg, vil eksempelvis fjernvarmesystemets aktuelle returtemperatur kunne spille mærkbart ind på enhedens varmevirkningsgrad. Også derfor skal kipprisen løbende genberegnes med helt aktuelle priser ud fra aktuel virkningsgrad. Det ekstra varmeudbytte fra et kraftvarmeanlæg i forhold til et kedelanlæg skyldes, at røggasmængden her er væsentligt større for den samme varmeproduktion, da der også er elproduktion Røgtemperatur C Elvirkningsgrad Varmevirkningsgrad Totalvirkningsgrad Figur 6. Eksempler på øget røggaskøling. Kilde: DGC Ekstra veksler (»LT2-kondens«) Slutkøling af røg med f.eks. absorptionsvarmepumpe På figur 7 er vist eksempler på ekstra varmeudbytte ved kondensering af røggassen for en naturgasfyret kedel, en gasmotor og en gasturbine. Som man kan se, kan der hentes store mængder ekstra varmeudbytte i forhold til en røggastemperatur på 60 C. Kurverne»knækker«netop der, hvor kondenseringen begynder, og der fås særlig megen ekstra energi fra røggassen. For gasmotoren i figur 7 ses, at man ved køling af røgen fra 60 C til 40 C får cirka % ekstra varme. Dette vil resultere i en mærkbar besparelse på varmeproduktionsprisen, idet både omkostninger til brændsel, afgifter samt drift- og vedligehold spares. 17
10 Hvis man ikke har så lave temperaturer, kan man anvende varmepumper til at køle på røggassen. Dette praktiseres på et mindre antal danske kraftvarmeanlæg, hvor der anvendes enten eldrevne varmepumper eller absorptionsvarmepumper. Sidnævnte kan drives med varmt vand, varm røggas eller eventuelt direkte med gasfyring. En absorptionsvarmepumpe er billigere i investering end en kompressionsvarmepumpe til gengæld er COP begrænset til 1,7. Generator Gasmotor I denne anvendelse fungerer røggassen både som drivvarme og som varmereservoir for en absorptionsvarmepumpe. Da en absorptionsvarmepumpe hverken kræver ekstra brændsel eller nævneværdigt elforbrug, svarer det til at øge kraftvarmeanlæggets varmevirkningsgrad. En absorptionsvarmepumpe kan sænke skorstenstemperaturen fra eksempelvis 60 C til 20 C, hvilket giver et ekstra varmeudbytte på 25 %. Et eksempel på sådan et koncept er vist i figur 8, hvor en delmængde af røggassen anvendes som drivvarme for varmepumpen til at trække restvarme ud af røggassen. Lyddæmper Røgkøler 1 Røgkøler 2a Figur 8. Eksempel på varmepumpekoncept. Kilde: Hollesen Absorptionsvarmepumpe Røgkøler 2b Frem Retur Skorsten Skrotte eller beholde kraftvarmeanlægget? Når de enkelte anlægsejere skal beslutte, om de skal beholde eller skrotte deres kraftvarmeanlæg, er der en række forhold, de bør overveje. Overordnet kan det eksempelvis være, at overveje hvilken fremtid værket går ind i. Både i forhold til restlevetid og mulige anlægsforbedringer for eksisterende anlæg, men ligeså vigtigt, om nye produktionsformer kan være på vej ind i fjernvarmesystemet. Det kan være, værket har mulighed for køb af overskudsvarme, etablering af solvarme, varmepumper eller noget helt andet. Det kan også være, situationen ændrer sig med hensyn til udvikling i fjernvarmeforbruget og konkurrenceforholdet til individuel forsyning. Synergieffekter med nærtliggende fjernvarmeselskaber kan måske vise sig som en mulighed. Derudover er der forventningerne til de fremtidige elpriser og brændselspriser. Der er forventning om, at elprisen i fremtiden kommer til at variere mere, end det er tilfældet i dag. Men om man er villig til at satse på forbedrede forhold på gas- og elmarkederne, er op til den enkelte. Der er også nye tiltag til en slags kapacitetsbetaling. Hvordan og hvor meget dette kan bidrage med, bliver spændende at se. Det er nogle af disse overvejelser, som kan have betydning for kraftvarmens fremtid ude på de enkelte værker. Mulighederne i dette hæfte kan forhåbentlig være med til at forbedre økonomien for det enkelte kraftvarmeanlæg, således beslutningen bliver nemmere at træffe
11 Baseret på ForskEL-projekt 12380»Mobilisering af gasfyret kraftvarme til balance- og spidslastydelser«projektpartnere Added Values Lysholt Allé Vejle info@addedvalues.eu addedvalues.eu Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm dgc@dgc.dk dgc.dk Grøn Energi Merkurvej Kolding mail@danskfjernvarme.dk gronenergi.org
Integrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser
Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og
Læs mereMobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser - Levetid og D&V Mobilisering af gasfyret KV 1
Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser - Levetid og D&V 1 Indhold Baggrund for arbejde med levetid og D&V Opsummering af resultater 2 Baggrund for levetid og D&V Levetid: Identificere
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereNyt fra PON POWER A/S FORNY DIT ANLÆG MED EN BÆREDYGTIG LØSNING. Gasfyret kraftvarme kan stadig være konkurrencedygtig
Nyt fra Gasfyret kraftvarme kan stadig være konkurrencedygtig Af Jan de Wit, projektleder og Bjørn K. Eliasen, projektingeniør, Dansk Gasteknisk Center a/s samt Alexander B. Petersen, teknisk konsulent,
Læs mereMobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser Mobilisering af gasfyret KV 1
Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser 1 Indhold Formål og baggrund for projektet Foreløbige resultater 2 Formål og baggrund for projektet Kilde: Energikoncept 2030 Baggrundsrapport,
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereIntroduktion til ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser Temadag gasfyret KV 9/
Introduktion til ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser 1 Projektets deltagere 2 Projektets baggrund Behovet for flexibel elproduktion Kilde: Energikoncept
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereOPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereGassen i fremtidens Fjernvarme
Gassen i fremtidens Fjernvarme Jan de Wit, Johan Bruun (DGC) Disposition: 1. Fjernvarmen i DK, 3 nøgletal.. 2. Det typiske værk.. 3. Udfordringer 4. Muligheder 5. Hvem bliver vinderen (brændsel/teknologi)?
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereGasfyret kraftvarme til balance og spidslastydelser
ForskEL-Projekt 2016-1-12380 Gasfyret kraftvarme til balance og spidslastydelser Faglig slutrapport November 2017 Projektrapport udarbejdet af: Added Values, Dansk Gasteknisk Center a/s Grøn Energi/Dansk
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs mereNOTAT. Effektiv gasanvendelse anno i fjernvarme, industri/erhverv samt på blokvarmecentraler. Notat August 2018
Effektiv gasanvendelse anno 2018 i fjernvarme, industri/erhverv samt på blokvarmecentraler Notat August 2018 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereSæby Varmeværk A.m.b.a.
Sæby Varmeværk A.m.b.a. Temadag 18. maj 2016 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Pouli S. Rugholt - Sæby Varmeværk 2016 Sæby Varmeværk Fakta 2016 Antal målere: 3.489 Gadeledningsnet: Stikledningsnet:
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereDriftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S
Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereØkonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme
Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme Tommy Mølbak, AddedValues, tmo@addedvalues.eu, +45 2447 9544 1 Disposition 1. Ultrakort om AddedValues 2. Baggrunden
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereEuro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,
Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk
Læs mereOplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje. Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg
Oplæg og status om Energistyrelsens varmepumpepulje Bjarke Paaske, PlanEnergi 29. august - Aalborg 1 Nye initiativer 2016 PSO-tariffen udfases Billigere elektricitet Billigere varmeproduktion Varme Energispareordningen
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs mereFALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG
FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG Antallet af fuldlasttimer fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker er faldet med 88 % siden 2000 Grøn Energis medlemmer Titel Faldende driftstimer
Læs mereDecentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system
Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereAnalyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013
Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013 Titel : Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor
Læs mereAf chefkonsulent John Tang
Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereIntegrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015
Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.
Læs mereBestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår
Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereStrategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye
Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel
Læs mereTemadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereVarmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper
Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereGASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.
GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2016 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato J nr. MSK/MRO/JRI Indledning
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereStatus på varmepumper - rammevilkår og varmekilder
Status på varmepumper - rammevilkår og varmekilder ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Om DFP DFP
Læs mereFlisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereVarmepumper og elkedler
Varmepumper og elkedler udnyt mulighederne +45 7010 0234 verdo.com/energy Elmarkedet spiller en afgørende rolle Både varmepumper og elkedler indgår i et til tider kompliceret elmarked, der kan være svært
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION
Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereHøringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning
Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Team Miljø Att: Karl Erik Pedersen Dansk Gas Distribution www.danskgasdistribution.dk CVR-nr. 27 21 04 06 Høringssvar til gensvar fra Ringsted Forsyning Dansk Gas
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereØkonomi i varmepumpeprojekter
Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt
Læs mereHjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring
Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering
Læs mereEnergisystemer til Kraftvarmeanlæg. Århus 21. november 2006 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen
Energisystemer til Kraftvarmeanlæg Århus 21. november 2006 Torben M. Hansen og Kim G. Christensen Om ADVANSOR ADVANSOR er en teknologi- og produktionsvirksomhed på energiområdet indenfor køleanlæg og varmepumper
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereProjektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk
Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Udarbejdet for Bælum Varmeværk af Plan & Projekt A/S Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereE.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk
Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereDansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,
Dansk Fjernvarme 29. maj 2018 ERFA Kraftvarme Kim Behnke Vicedirektør, kib@danskfjernvarme.dk Fjernvarmen 2018 1,7 mio. husstande har fjernvarme. 20.000 nye fjernvarmekunder hvert år, de sidste 5 år. 13
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Varmeforsyning: Har ca. 5.000 varmekunder Køber årligt 250.000 MWh varme Kalundborg Renseanlæg:
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------
Læs mereHvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene?
Hvem må lave hvad på kraftvarmeanlæggene? Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Henrik Andersen, DGC kontrolinstans () DGF Gastekniske dage 2008 Indhold 1. Nyt kraftvarme-anlæg Hvem er ansvarlig for: - Udarbejdelse
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mere