LANDBRUGETS KAPITALFORHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBRUGETS KAPITALFORHOLD"

Transkript

1 3 LANDBRUGETS KAPITALFORHOLD 2013

2 Indledning Den danske landbrugs- og fødevaresektor står overfor store muligheder. Analyser fra FN s fødevareorganisation (FAO) viser, at den globale middelklasse vil vokse fra 2 til 5 mia. mennesker allerede i Det vil øge efterspørgslen efter fødevarer af høj kvalitet som dem, der produceres i Danmark. Vi har i dette års udgave sat fokus på de unges muligeder for at starte som selvstændige landmænd. Der er et stort behov for, at de unges etableringsmuligheder styrkes. Dette skyldes ikke mindst, at det er de unge landmænd, som sikrer dynamik og fornyelse i erhvervet. Efter en årrække med vanskelige etableringsvilkår, er der oparbejdet et etableringsefterslæb. Det er afgørende for erhvervet, at der findes løsninger, så der igen kommer gang i etableringerne. På trods af en historisk høj indtjening i 2012 og et højt indtjeningsniveau i 2013 oplever landbruget fortsat, at adgangen til lånefinansiering er forringet. Hertil kommer, at erhvervets nettoinvesteringer i 2013 var negative for femte år i træk. Det er afgørende, at denne udvikling ikke fortsætter, da det på sigt kan true erhvervets position som et stort eksporterhverv. God læselyst November 2014 Side 2

3 Indholdsfortegnelse Unge og landbrug 4 Unge på landbrugsskolerne 4 Udviklingen i ejerskifter 4 Forholdet mellem sælger og køber 5 Sælger 5 Køber 5 Succession og arveafgift 7 Den løbende drift 8 Sektorindkomsten 8 Aktiver og egenkapital 8 Investeringer 9 Ejendomsmarkedet 11 Ejendomspriser og ejendomsomsætning 11 Tvangsauktioner 11 Finanstilsynets tilsynspraksis 12 Fremmedkapital 14 Den samlede gæld 14 Realkreditgælden 14 Pengeinstitutgælden 15 Gældsprocent og lønningsevne 16 Kapitalomkostninger 18 Låneomkostninger 18 Nettorenteudgifterne for erhvervet 19 Låneomkostningernes betydning 19 Realkredittens udvikling i Danmark efter krisen i Udlån i Danmark 21 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter 22 Vækstinitiativer 24 Vækstfonden 24 Landbrugets Finansieringsbank 25 Pensionskassekapital 26 Virksomhedsbaserede ordninger 26 Side 3

4 Unge og landbrug Det er helt afgørende, at der fortsat er tilgang af unge landmænd til landbrugserhvervet, hvis erhvervet fortsat skal kunne forny og udvikle sig. Landbrugsskolerne giver de unge den grundlæggende faglige viden. I 2013 gennemførte 775 elever landbrugsuddannelsen. Det vidner om en usvækket interesse for landbrugserhvervet blandt de unge. Men det er blevet sværere at etablere sig som selvejende landmand efter finanskrisen. Og der er tegn på ændringer i valg af virksomhedsform ved nyetablering. For at løsne op på generations- og ejerskifteproblematikken er der behov for en samordnet indsats mellem køber, sælger og finansieringskilderne. En indsats der skal underbygges af forbedrede rammevilkår omkring generationsskiftet. Unge på landbrugsskolerne Landbrugsskolerne tilbyder en fagpalet til den unge, kommende landmand. Fagene giver den grundlæggende viden om pasning af husdyr og jorddyrkning, men også viden om fagområderne regnskab, økonomi og virksomhedsledelse. Udviklingen i antallet af unge, der har gennemført landbrugsuddannelsen, har været nogenlunde stabil i mange år, med det færreste antal fuldførte i I 2013 gennemførte 775 landbrugsuddannelsen. Den stabile tilgang til landbrugsuddannelserne vidner om en fortsat interesse for landbrugserhvervet. Udviklingen i ejerskifter Antallet af unge, selvstændige landmænd under 35 år er stærkt faldende og udgjorde 930 ved sidste tælling i Andelen er faldet fra 7 pct. i 2006 til kun 2,5 pct. i 2013, jf. Figur 2. I opgørelsen fra Danmarks Statistik indgår en gruppe med uoplyst alder. Denne gruppe kan dække over virksomhedsformer, hvor der ikke er angivet én ejer. Denne gruppe udgjorde brug i 2013 ud af Gruppen kan således omfatte brug, som er drevet af en ung landmand Figur 2 - Andelen af unge landmænd under 35 år, pct * 2012* 2013 Kilde: Danmarks Statistik Anm: andelen af unge landmænd under 35 år er beregnet uden gruppen Uoplyst alder * Skøn Eftersom antallet af unge, der fuldfører en landbrugsuddannelse, ikke er faldet, kan faldet i andelen af unge landmænd nødvendigvis ikke henføres til en manglende interesse for erhvervet, jf. Figur 1. Figur 1 - Antal fuldførte på landbrugsuddannelsen Kilde: Undervisningsministeriet Side 4

5 Faldet i andelen af unge landmænd kan bl.a. skyldes, at muligheden for at etablere sig som ung landmand er forringet de senere år. Der er stigende krav til egenkapital fra den finansielle sektor. Blandt andet som følge af de stigende kapitalkrav, som den finansielle sektor stiller, er der begyndende tegn på, at virksomhedsformerne ændrer sig. Flere vælger at etablere sig gradvist i et I/S eller Aps sammen med sælger. Mens andre sælgere vælger at udskille dele af bedriften i selvstændige virksomheder, som kan overdrages særskilt. Sælger Det er afgørende for sælger, at der er lagt en strategi for bedriftens fremtid. Hvis der skal gennemføres et salg, bør overvejelserne påbegyndes allerede 3-5 år før, man forventer gennemførelsen af skiftet. Strategien bør indeholde grundige overvejelser om afhændelsesformen på virksomheden, så man i tide kan tilpasse denne. Ønsker man eksempelvis ejerskifte ved brug af holdingselskab, kan sælger afhænde aktierne eller anparterne i driftsselskabet skattefrit efter 3 års ejertid. Tabel 1 - Andelen af eksisterende og nyopstartede virksomheder i 2014 fordelt på virksomhedsform Andel af samlet antal Andel af nyopstartede Enkeltmandsvirksomhed 87,70 % 52,70 % Interessentskab 8,20 % 13 % Aktieselskab 0,80 % 0,80 % Anpartsselskab 2,90 % 25,30 % Dødsbo 0,10 % 5,70 % Anden udenlandsk enhed 0,10 % 1,20 % Anden virksomhedsform 0,20 % 1,20 % I alt 100% 100 % Kilde: Egne beregninger på baggrund af CVR-registreret Anm: De nyopstartede virksomheder for 2014 indeholder ikke bedrifter, som er opstartet og afviklet i Det er først fra og med 2012 dødsbo indgår. *Andelen for 2014 er opgjort på baggrund af data t.o.m august Af tabel 1 fremgår det, at det kun er lidt over halvdelen af de nyopstartede landbrugsvirksomheder i 2014, der er etableret som enkeltmandsvirksomhed, samt at en ud af fire af de nye landbrugsvirksomheder i 2014 er anpartsselskaber. Til sammenligning er knap 88 pct. af alle virksomheder etableret som enkeltmandsvirksomheder, mens kun 3 pct. er som anpartsselskaber. Forholdet mellem sælger og køber For at gennemføre et ejer- eller generationsskifte er det nødvendigt, at både sælger og køber har gjort sig overvejelser om processen i god tid, da dette skaber det bedst mulige fundament for gennemførelse af overdragelsen. Sælger og køber har også mulighed for at foretage et glidende ejerskifte, via et interessentskab, der ejer og driver den overdragne virksomhed. Sælger får mulighed for langsomt at trække sig ud. Mens køber kan overtage bedriften successivt. Det er derfor nødvendigt, at de unge landmænd får muligheden for at vise, hvad de kan. Den sælgende generation skal give plads til, at unge landmænd får det nødvendige ansvar, så de indgår som en sparringspartner i det daglige arbejde. Hvis der åbnes mulighed for at udskyde beskatningen af ejendomsavancen ved sælgerfinansiering, vil det alt andet lige være muligt for flere sælgere at deltage i finansieringen med et sælgerpantebrev. I dag skal skatten af ejendomsavancen afregnes, når pantebrevet udstedes. Ved at gøre det muligt at genplacere avancen i sælgerpantebrevet, bliver ejendomsavanceskatten betalt i takt med, at sælgerpantebrevet indfries. Det giver fordele for både køber og sælger og vil bidrage til, at ejendomshandlen kan komme i gang. Køber For køber er det afgørende, at det faglige fundament er på plads. Det kræver en grundig uddannelse, som både giver faglig ballast som landmand, men også som driftsleder. Den kommende bedriftsejer bør overveje, indenfor hvilken produktionsgren man kan og vil ar- Side 5

6 bejde. Kapitalintensitet, virksomhedsledelse, konkurrencemæssige forhold og gældende lovgivning indenfor produktionsgrenen er nogle af de faktorer, der bør indgå i overvejelserne. I opstarten vil det være afgørende at have viden om specielt kapitalbehovet og dets størrelse, jf. eksemplet i Tabel 2. i stand til at vurdere et investeringsprojekts sammenhæng mellem afkast og risiko. Det store kapitalbehov bevirker også, at der er behov for ordninger, som sikrer, at de unge kan etablere sig i konkurrence med etablerede landmænd. Dette konkurrenceforhold forvrides blandt andet af høje bidragssatser på nye udlån til unge. Tabel 2 - Regneeksempel på kapitalbehovet, mio. kr. Ejendomskøb, kan finansieres med Beløb Andel pct Realkreditlån, 65 pct. 19,5 65 Pengeinstitut 5,9 20 Anden finansiering 3,6 12 Egenkapital 1 3 Kilde: Egne beregninger. Bem: Ejendomskøbet er et skøn Som det fremgår af tabel 2, skal der rejses meget kapital i etableringsfasen. Da en stor andel af den unges egen opsparing medgår til betaling af tinglysningsafgifter til staten, skal stort set hele købssummen lånefinansieres. Det kan være vanskeligt at skaffe den nødvendige finansiering via de traditionelle finansieringskilder. Det vil derfor kunne vise sig fordelagtigt at undersøge markedet for nye og alternative finansieringskilder. Især kan fremhæves produkterne fra Vækstfonden og Landbrugets FinansieringsBank (LFB). De nye etableringslån fra Vækstfonden er netop henvendt til unge landmænd under 40 år. Her kan landmanden låne de yderste 10 pct. til en relativt lav rente. Et etableringslån til landbrug er efterstillet anden lånefinansiering og er uopsigeligt fra Vækstfondens side. Lånet tæller ligesom egenkapitalen på balancen og medvirker til at styrke soliditeten overfor øvrige kreditorer. Uanset etableringsformen er det afgørende, at man fra starten skaber en likviditetsmæssig balance for at sikre en langsigtet, rentabel drift. Derfor kan det være en mulighed at leje sig ind på en bedrift, så man har mulighed for at lære produktionsgrenen og dens udfordringer at kende samtidig med, at man kan spare den nødvendige kapital op. Ønsker man at eje fra starten, kan det være en mulighed at starte med et mindre produktionsanlæg. Herved undgår man at binde for meget kapital i etableringsfasen. Man kan med tiden udbygge bedriften i takt med, at man som bedriftsejer får et større kendskab til produktionsgrenen. Med den større viden og erfaring som bedriftsejer, er man alt andet lige også bedre Vil man starte som forpagter på et landbrug, er der muligheder via Dansk Farm Management. Dansk Farm Management opkøber via en fond hele landbrug, hvor jord og bygninger ejes af fonden, men hvor driften ligger i landmandens eget regi. Endvidere tilbyder en række fødevarevirksomheder finansieringsordninger, som kan vise sig at være attraktive for den kommende landmand. Side 6

7 Succession og arveafgift Fra politisk hold er det muligt at lette finansieringsmulighederne ved at lempe reglerne for succession. Muligheden for succession er åben ved overdragelser til familiemedlemmer eller nære medarbejdere, som i de seneste 5 år har haft mindst timers beskæftigelse. Anciennitetskravet giver store udfordringer for specielt små bedrifter, hvor der ikke er behov for den mængde af arbejdskraft. Succession bør også kunne anvendes ved en forpagter/lejers køb af anlægsaktiver, forudsat at forpagtningen vedrører fast ejendom eller andre anlægsaktiver i den forpagtede virksomhed. Dette kan gøres ved at give unge landmænd, der forpagter en gård, lov til at succedere i skatten på samme vis, som hvis han var blevet ansat på gården. Bo- og gaveafgiften medfører et kapitaldræn ved ejerog generationsskifte. Denne afgift bør derfor lempes. En begrænsning af kapitaludstrømningen vil alt andet lige styrke kapitalgrundlaget i erhvervet og give bedre mulighed for nye investeringer.

8 Den løbende drift Efter at sektorindkomsten for heltidsbedrifterne nåede et historisk højt niveau i 2012, oplevede erhvervet et fald i indtjening på 1,1 mia. kr. fra 2012 til 2013, hvilket gjorde, at heltidsbedrifternes sektorindkomst i 2013 endte på 8,2 mia. kr. Landmændenes samlede egenkapital og aktiver faldt fra 2012 til Faldet skyldes, at antallet af bedrifter er faldet markant. På bedriftsniveau er både egenkapitalen og aktivværdierne steget begrænset. Heltidsbrugenes nettoinvesteringer var negative for femte år i træk. Det kan indikere, at produktionsapparatet igen i år er blevet mindre, hvilket på sigt kan betyde manglende produktivitetsforbedringer, tab af konkurrenceevne og et vigende råvaregrundlag. Sektorindkomsten I 2012 nåede sektorindkomsten for heltidsbedrifterne et historisk højt niveau på 9,3 mia. kr. I 2013 faldt sektorindkomsten til 8,2 mia. kr., jf. Figur 3. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af heltidsbedrifter gennem perioden er faldet, hvilket betyder en stigende indkomst pr. bedrift. I 2014 forventes indkomsten at blive 2,1 mia. kr. Prognosen tager udgangspunkt i en forventning om faldende afsætningspriser og et vigende antal heltidsbrug. gabet mellem det gennemsnitlige resultat i den bedste tredjedel og den dårligste tredjedel har været stigende over perioden. I 2013 opnåede den bedste tredjedel et gennemsnitligt driftsresultat på 1,9 mio. kr. Modsat opnåede den dårligste tredjedel i snit et negativt driftsresultat på kr Figur 4 - Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter, kr Dårligste tredjedel Bedste tredjedel Kilde: Regnskabsdatabasen Skøn for den dårligste tredjedel i 2013 Aktiver og egenkapital Værdien af landmændenes aktiver steg frem til 2008, hvorefter aktivernes værdi har været faldende jf. Figur 5. De faldende aktivværdier skyldes i høj grad, at der er sket et fald i priserne på landbrugsejendomme fra midten af 2008 frem til Landmændenes aktiver, korrigeret for forpagtningsværdien, er ultimo 2013 opgjort til 455,5 mia. kr., hvilket er et fald på 4,2 mia. kr. siden Faldet skyldes, at antallet af bedrifter er faldet til ultimo 2013, hvilket er et fald på cirka 900 bedrifter i forhold til Pr. bedrift er aktivernes værdi steget til 19,1 mio. kr. fra 18,8 mio. kr. året før. Figur 3 - Heltidsbedrifternes sektorindkomst, mia. kr * Kilde: Regnskabsdatabasen Figur 5 - Den bogførte værdi af landmændenes aktiver ultimo kalenderåret, mia. kr 400 Aktiver i alt Landbrugsaktiver Kilde: Regnskabsdatabasen Der er fortsat stor forskel i driftsresultatet for den bedste og dårligste tredjedel af heltidsbedrifterne, hvor Side 8

9 Egenkapitalen faldt i 2013 til 252 mia. kr., jf. Figur 6, hvilket svarer til et fald på 1 mia. kr. På bedriftsniveau er egenkapitalen dog steget til 8,3 mio. kr. fra 8,1 mio. kr. ultimo Figur 6 - Landmændenes egenkapital ultimo kalenderåret, mia. kr Kilde: Danmarks Statistik Investeringer Landbrugets bruttoinvesteringer i bygninger, inventar og grundforbedringer steg igen i Til trods for en stigning på 1,3 mia. kr., nåede de ikke niveauet for årets afskrivninger. Derfor blev landbrugets nettoinvesteringer i 2013 negative for femte år i træk, jf. Figur 7. Dog har der været en stigning i nettoinvesteringerne, som i 2013 endte på -1,1 mia. kr., dette er 1,2 mia. kr. højere end endte investeringerne i fast ejendom på 7,6 mia. kr., mens investeringen i inventar endte på 4,7 mia. kr. Stigningen i investeringerne i fast ejendom skyldes i høj grad, at nettokøbet af jord er steget med 1,5 mia. kr. siden Nettokøbet er steget som følge af en markant stigning i køb af jord. Til trods for en stigende tendens ligger investeringen i fast ejendom fortsat meget lavt sammenlignet med årene før finanskrisen. Heltidsbrugenes investeringer i inventar steg med 815 mio. fra 2012 til Figur 8 - Heltidsbrugenes investeringer , mia. kr. Fast ejendom Investering i inventar Kilde: Danmarks Statistik De negative nettoinvesteringer siden 2009 har efterhånden udlignet kapitalopbygningen forud for finanskrisen. Der er dermed opbygget et investeringsefterslæb, som nu kan true erhvervets konkurrenceevne Figur 7 - Brutto- og nettoinvesteringer i bygninger, inventar og grundforbedringer, mia. kr Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer Kilde: Danmarks Statistik I Figur 8 ses det, at heltidsbrugenes investeringer fortsat havde en begrænset stigning i Ultimo 2013 Side 9

10 Bruttoinvesteringer i driftsbygninger er faldet kraftigt siden Investeringsniveauet har tilsyneladende stabiliseret sig på et nyt lavere niveau, jf. Figur 9. Figur 9 - Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. (løbende priser) 4,0 Kvægstalde Svinestalde 3,5 Andre driftsbygninger 3,0 Det skønnes, at bruttoinvesteringerne i kvægstalde og andre driftsbygninger er steget lidt i 2013, mens der er sket et fald i investeringerne i svinestaldene på 15 pct. siden ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Kilde: Danmarks Statistik Anm: Løbende priser Side

11 Ejendomsmarkedet Udviklingen på ejendomsmarkedet viser, at den gennemsnitlige ejendomspris har stabiliseret sig. Samtidig blev der i 2013 gennemført flere salg, og der var et faldende antal tvangsauktioner i forhold til året før. Ejendomsomsætningen er dog stadig lav set i et historisk perspektiv. Det betyder, at der er et fortsat behov for ejerskifter. Finanstilsynet har udsendt en ny vejledning med nye værdiansættelser for produktionsjord i Værdiansættelserne er holdt uændret i nogle regioner, mens de er steget i andre regioner. Den største ændring er sket på Lolland/Falster, hvor værdiansættelsen er øget med ca. 30 pct. Ejendomspriser og ejendomsomsætning De gennemsnitlige ejendomspriser på landbrugsejendomme over 10 hektar lå i 2013 ca. 38 pct. under toppunktet i 2008 jf. Figur Figur 10 - Udviklingen i den gennemsnitlige ejendomspris, kr. pr. ha. 120 Gns. pris pr. ha Kilde: Danmarks Statistik Priserne har efter en periode med kraftige fald stabiliseret sig på et niveau, som ligger på højde med niveauet før finanskrisen er det første år siden krisen, hvor erhvervet har oplevet en gennemsnitlig prisstigning. Den gennemsnitlige pris pr. hektar kunne i 2013 opgøres til kr. mod kr. i Ejendomsprisen er udtryk for ejendommens samlede pris. Det betyder, at bl. a. bygningernes værdi er medregnet i den viste hektarpris. Figur 11 viser antallet af tinglyste ejendomssalg og omsatte hektar jord for ejendomme over 10 hektar. Der blev i 2013 handlet 137 flere ejendomme året før, hvorved salget endte på (Antal tinglyste salg er illustreret på venstreaksen) Figur 11 - Gennemførte salg af landbrugsejendomme over 10 ha samt omsatte hektar 2233 Antal tinglyste salg Omsatte hektar Kilde: Danmarks Statistik Det omsatte areal er faldet med ha og endte samlet set på hektar i 2013 (Antallet af omsatte hektar ses illustreret på højreaksen). Dette fald er et tegn på, at der fortrinsvis bliver handlet mindre ejendomme. Tvangsauktioner Antal tvangsauktioner i landbruget er under finanskrisen steget betragteligt. I 2013 faldt antallet af tvangsauktioner. I 2012 nåede antallet af tvangsauktioner op på 244. Antallet faldt til 195 i 2013, jf. Figur 12. Niveauet er fortsat langt højere end i årene før krisen, men andelen er markant lavere end i starten af 1990 erne Figur 12 - Antal landbrugsejendomme på tvangsauktion Kilde: Danmarks Statistik Side 11

12 Finanstilsynets tilsynspraksis Finanstilsynet har siden krisens begyndelse skærpet tilsynet med de finansielle virksomheder. Retningslinjerne for værdiansættelse af landbrugsjord ved nedskrivninger blev senest opdateret medio Værdiansættelsen af landbrugsjorden fordelt på områder er siden sidste udmelding enten uændret eller forhøjet, jf. Tabel 3. På Lolland/Falster, har Finanstilsynet opvurderet jordprisen med knap 30 pct. Det er fortsat afgørende, at pengeinstitutterne udelukkende bruger værdiansættelserne i forbindelse med nedskrivninger på produktionsjorden, så man undgår, at de ikke bliver prissættende ved låneudmåling. Dette understøttes af udmeldingen fra Finanstilsynet. Tabel 3 - Finanstilsynets værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord fordelt på område Kr. /Ha. Medio 2014 Ændring Vendsyssel Himmerland/Thy/ Mors/Salling Midtjylland Østjylland Vestjylland Nordvestjylland Sønderjylland Fyn Midt og Vestsjælland Lolland/Falster Bornholm Side 12

13 3

14 Fremmedkapital Mange landmænd oplever fortsat, at det er svært at finde den nødvendige finansiering. Landbrugets samlede gæld faldt i 2013 med 800 mio. kr. til 364 mia. kr. Variabelt forrentede lån udgjorde 89,5 pct. af restgælden i realkreditinstitutterne. Ultimo 2013 udgjorde andelen af F1-lån 49 pct. Andelen af realkreditlån med afdragsfrihed nåede 62 pct. Gældsprocenten var stort set uændret fra 2012 til Ultimo 2013 var der 815 teknisk insolvente brug. Af disse havde ca. 1/3 en tilstrækkelig indtjening til at skabe en positiv likviditet efter afskrivninger, reguleringer og private udtræk. Den samlede gæld Ultimo 2013 udgjorde landbrugets samlede gæld 364 mia. kr., hvoraf heltidsbedrifterne tegnede sig for 71,6 pct. svarende til 261 mia. kr., jf. Figur 13. Realkreditgælden udgjorde 75,6 pct. af gælden svarende til 275 mia. kr. Den resterende gæld er fordelt med 63 mia. kr. til pengeinstitutter, 25 mia. kr. i varegæld og anden gæld, og de resterende 0,3 mia. kr. henføres til reguleringer i kontantværdien af gælden. Figur 13 - Den samlede gæld ultimo 2013, mia. kr Landbruget 220 Landmændende 200 Heltidsbedrifterne Kilde: Danmarks Statistik De variabelt forrentede låns andel af nye udlån udgjorde 81,2 pct. ultimo Dette er en stigning på 7 procentpoint fra året før. Der har især været en markant stigende interesse for lån baseret på pengemarkedsrenter. Af den samlede restgæld i realkreditinstitutterne udgjorde F1-lånene 135 mia. kr. svarende til 49 pct. Dette er et fald på 18 mia. kr. siden udgangen af 2012, hvor F1-lånene udgjorde 55 pct. Der er således sket en ændring af lånesammensætningen mod lån med en længere refinansieringsperiode end ét år Figur 14 - Variabelt forrentede låns andel af landbrugets realkreditinstitutgæld, pct. 70 Pct. af nylån Pct. af restgæld Kilde: Realkreditinstitutterne Lån med afdragsfrihed som andel af nye udlån er steget med knap 5 procentpoint og udgjorde 58 pct. ultimo 2013, jf. Figur 15. Andelen af restgælden med afdragsfrihed ligger stabilt omkring 62 pct. af den samlede restgæld. Landbruget har samlet set lån med afdragsfrihed for 170 mia. kr. Realkreditgælden Lån med variabel rente i realkreditinstitutterne udgjorde 246 mia. kr. ultimo Hvilket svarer til 89,5 pct. af restgælden, jf. Figur 14. Side 14

15 Figur 15 - Afdragsfrie låns andel af årets nyudlån samt restgæld, pct Pct. af nylån Pct. af restgæld Kilde: Realkreditinstitutterne Tabel 4 viser andelen af landbrugets realkreditgæld, der er baseret på pengemarkedsrenter. I forhold til 2012 er denne type gæld steget fra 61 mia. kr. til 72 mia. kr. Dermed udgør pengemarkedsbaseret gæld 26,1 pct. af realkreditgælden ultimo Denne udvikling ses bl. a. som resultatet af en reduktion i omfanget af F1-lån. Tabel 4 - Realkreditgæld baseret på pengemarkedsrenter Pengeinstitutgælden Landbrugets gæld til pengeinstitutterne faldt i 2013 og udgjorde ultimo 63,2 mia. kr. Dette svarer til et fald på 1,5 mia. kr. i forhold til året før, jf. Figur 16. Faldet skyldes, at heltidsbrugene har nedbragt deres samlede gæld med 2,7 mia. kr., mens deltidsbrugene har øget deres gæld med 1,2 mia. kr. Til trods for faldet er bankernes udlån til landbrug fortsat langt over niveauet før Figur 16 - Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne, mia. kr Kilde: Danmarks Statistik 2013 Årlig ændring Realkreditgæld i alt 275,1 0,4 Gæld baseret på pengemarkedsrenter 71,7 10,7 - heraf CIBOR/CITA 24,1 11,5 Pct. af realkreditgæld - 8,80 % - 4,17 % - Heraf EURIBOR 47,6-0,8 Pct. af realkreditgæld - 17,30 % (- 0,3 %) Kilde: Realkreditinstitutterne Side 15

16 Gældsprocent og lønningsevne Af Figur 17 fremgår det, at den gennemsnitlige gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter er stort set uændret i forhold til Det skyldes, at faldet i gælden modsvares af et tilsvarende fald i værdien af aktiverne Figur 17 - Landbrugets gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter ultimo Alle bedrifter Heltidsbedrifter Kilde: Realkreditinstitutterne En gennemsnitlig landbrugsbedrift havde ved udgangen af 2013 en gældsprocent på 56,6. Det marginale fald på 0,03 pct. skyldes, at deltidsbrugenes gældsprocent er faldet med knap 1 procentpoint siden For heltidsbedrifterne er gældsprocenten i gennemsnit 64,3, hvilket er uændret fra Isoleret set siger gældsprocenten ikke noget om bedrifternes langsigtede overlevelsesevne. Derfor er det vigtigt at se lønningsevnen i sammenhæng med gældsprocenten. Brug med høj lønningsevne kan bedre kompensere for en højere gældsprocent, hvilket gør disse i stand til fortsat at kunne honorere renter og afdrag. Lønningsevnen er udtryk for de ansatte og brugerfamiliens evne til at skabe indtjening på bedriften. Når lønningsevnen sættes i forhold til alle anvendte arbejdstimer, fås lønningsevnen pr. normtime. Tabel 5 - Fordelingen af heltidsbedrifter på lønningsevnen og gældsprocent, 2013 Lønningsevne Gældsprocent < > 100 Lav 22,40 % 9,40 % 2,70 % Mellem 18,20 % 11,60 % 2,80 % Høj 15,70 % 13,80 % 3,40 % I alt 56,30 % 34,80 % 8,90% Kilde: Beregningerne baseret på data fra VFL Anm: for kvæg-, plante- og svinebrug Tabel 5 viser heltidsbedrifterne fordelt efter lønningsevne og gældsprocent. Det fremgår, at 8,9 pct. af alle heltidsbedrifter i 2013 har en gældsprocent på over 100 og derfor er teknisk insolvente. Af disse 8,9 pct. teknisk insolvente brug har 1/3 en relativt høj lønningsevne i året. Figur 18 viser udviklingen i antallet af teknisk insolvente bedrifter. Antallet er stort set uændret fra sidste års niveau og udgjorde 815 bedrifter ultimo Der er en stigning på henholdsvis 11 og 3 brug indenfor kvæg- og svinebrug samt en stigning på 26 brug indenfor plantebrugene. Ud af de 815 teknisk insolvente brug tegner kvægbrugene sig for 62 pct Figur 18 - Antal teknisk insolvente heltidsbrug Kvægbrug Svinebrug Plantebrug Kilde: Beregningerne baseret på data fra VFL Side 16

17 Ser man på andelen af bedrifter med høj lønningsevne indenfor de teknisk insolvente brug, er der betydelige forskelle mellem driftsgrenene. 42 pct. af de teknisk insolvente plantebrug har en høj lønningsevne, mens det er hhv. 39 og 37 pct. af de teknisk insolvente svine- og kvægbrug, som har en høj lønningsevne. Figur 19 viser andelen af teknisk insolvente bedrifter fordelt på lav, mellem og høj lønningsevne Figur 19 - Fordeling efter lønningsevnen for de teknisk insolvente brug, pct.. Mellem 0 Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Kilde: Beregningerne baseret på data fra VFL Lav Høj Af Figur 20 fremgår det, at de teknisk insolvente bedrifter med en høj lønningsevne er i stand til at skabe positiv likviditet i driften efter reguleringer og privat udtræk, men før investeringer. Dermed har de været i stand til at betale renterne på deres gældsforpligtigelser, aflønne personale og skabe et overskud, som enten kan reinvesteres i driften eller bruges til at afdrage på gælden Figur 20 - Likviditeten for de teknisk insolvente brug med en høj lønningsevne, kr. 0 Plantebrug Kvægbrug > 100 Svinebrug Kilde: Beregningerne baseret på data fra VFL Likviditeten er efter afskrivninger, regulering og private udtræk, men før investeringer. Side 17

18 Kapitalomkostninger Realkreditinstitutternes bidragssats udgjorde 0,99 pct. på de nye lån i 2013, mens pengeinstitutternes rentemarginal ser ud til at have stabiliseret sig på et nyt, højere niveau. Både de korte og de mellemlange renter er faldet ved refinansieringsauktionen i oktober 2014, hvor renten på F1 og F3 blev henholdsvis 0,36 og 0,46 pct. Låneomkostninger Rentemarginalen angiver pengeinstituttets gennemsnitlige bruttoindtjening på lånet, som blandt andet skal dække instituttets fundingomkostninger, risiko for tab og forrentning af investors indskud. Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv har siden krisen stabiliseret sig på et nyt højere niveau, jf. Figur Figur 21 - Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv , pct. 3 Personligt ejet vsh Ikke - finansielle vsh Kilde: Danmarks Statistik Bidragssatsen er den afgørende komponent i realkreditinstitutternes rentemarginal. I 2013 udgjorde bidragssatsen 0,99 pct. på nye udlån. Dette var det højeste niveau siden 2001, jf. Figur 22., og var 0,53 procentpoint højere end ved lavpunktet i ,0 0,9 Figur 22 - Bidragssatsen på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a. I Figur 23 ses bidragssatserne på eksisterende udlån for personligt ejede virksomheder, husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Bidragssatserne på eksisterende lån steg i 2013 og udgjorde i gennemsnit 0,70 pct. og 0,73 pct. for hhv. udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Bidragssatsen for personligt ejede virksomheder ultimo 2013 udgjorde 0,91 pct. 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Figur 23 - Bidragssatser på udestående lån fra realkreditinstitutter, pct. 0, Kilde: Danmarks Statistik Figur 24 viser fordelingen af bidragssatserne på udlån til landbruget. Her fremgår det, at 61 pct. af administrationsbidragene på nye udlån til landbruget forsat ligger i intervallet 0,5-1 pct. Det er et fald i forhold til 2012, hvor andelen i dette interval udgjorde 81,8 pct. I 2013 havde godt 33 pct. af lånene en bidragssats mellem 1,0-1,5 pct., dette er en stigning på 20 procentpoint i forhold til ,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Personligt ejet vsh Husholdninger Ikke - finansielle vsh Figur 24 - Fordelingen af bidragssatser, 2012 og ,0 <0,5% 0,5-0,7% 0,7-1% 1-1,2% 1,2-1,5% >1,5% Kilde: VFL 0,8 0,7 0,6 0,5 0, Kilde: Realkreditinstitutterne Side 18

19 Til trods for de stigende bidragssatser fortsætter den effektive rente på rentetilpasningslånene med at falde. Den effektive debitorrente på lån med rentebinding på op til 1 år udgjorde medio ,3 pct. Dette er knap 5 procentpoint under niveauet ultimo Figur 25 viser renterne på rentetilpasningslån ved den seneste refinansieringsauktion. Ved auktionen i oktober 2014 endte F1, F2 og F5 på henholdsvis 0,36 pct., 0,46 pct. og 0,72 pct. Hvor sidstnævnte er danmarkshistoriens laveste F5-rente med et fald på 0,5 procentpoint siden april auktionen Figur 25 - Renteudvikling for rentetilpasningslån Kilde: Nykredit Nettorenteudgifterne for erhvervet Heltidsbrugenes samlede nettorenteudgifter endte på 6,3 mia. kr. i 2013, hvilket er et fald på 1,2 mia. kr. i forhold til Faldet skyldes primært faldende renteudgifter på realkreditlån. For alle heltidsbrug faldt renteudgifterne til realkredit med 1,1 mia. kr., hvilket svarer til, at det gennemsnitlige heltidsbrugs nettorenteudgifter til realkredit faldt med kr. F1 F2 F3 Tabel 6 - Finansielle udgifter for heltidsbrugene, mia. kr Ændring 13 Renteindtægter Renteudgifter Nettorenteudgifter Andre finansielle udgifter Nettofinansielle udgifter Andel af den samlede gæld 3,40 % 3,10 % 2,70 % - 0,40 % Kilde: Danmarks statistik samt egne beregninger *Renteudgifterne indeholder administrationsbidrag samt realiserede tab og kursreguleringer. Andre finansielle udgifter inkluderer låneomkostninger, leje og leasingomkostninger, men ikke forpagtningsomkostninger. I 2013 endte forpagtningsomkostningerne på 2,6 mia. kr. for heltidsbrugene, mens det for deltidsbrugene var en omkostning på 0,4 mia. kr. Som det fremgår af Tabel 6 har effekten fra rentefaldet betydning for de nettofinansielle udgifter, resulterende i en fortsat faldende andel af den samlede gæld. Men erhvervet opnår ikke den fulde effekt af rentefaldet som følge af de stigende låneomkostninger. Låneomkostningernes betydning Som følge af det rekordlave renteniveau er betydningen af de låneomkostninger, som er uafhængige af renten, steget. Det gælder især størrelsen på administrationsbidraget og kursskæringen. Bidragssatserne er især sat op for de kortere tilpasningslån samt for lån med afdragsfrihed. Kursskæringen udgjorde 0,05-0,1 kurspoint frem til oktober 2012 uanset kreditinstitut. Fra og med refinansieringsauktionen i januar 2015 øges kursskæringen til 0,2-0,3 kurspoint afhængigt af institut og tid til næste refinansiering. Side 19

20 De ændrede prisstrukturer begrænser dels fordelagtigheden ved kortere tilpasningslån fremfor længere og dels fordelagtigheden ved afdragsfrihed fremfor lån med afdrag. Fordelen ved de kortere tilpasningslån begrænses endvidere ved, at renteforskellen mellem F1 og F3 er indsnævret, jf. Figur 25. Tabel 7 - Simpel konsekvensberegning, pct. om året Rente Gns. kursskæring Bidrags-sats I alt F1 u. afdrag 0,26 0,3 1,13 1,69 F1 m. afdrag 0,26 0,3 0,85 1,41 F3 u. afdrag 0,43 0,07 1,03 1,52 F3 m. afdrag 0,43 0,07 0,75 1,24 Kilde: Egne beregninger baseret på relevante prislister for privatpersoner for Renten er estimeret ud fra renten ved seneste refinansieringsauktion fratrukket kursskæringen(0,3-kurspoint). Som det sidste institut lancerede Totalkredit i september 2014 et nyt låneprodukt, kaldet F-kort. Her bliver renten fastsat hver sjette måned. F-kort følger cita-renten, men er modsat andre korte tilpasningslån baseret på obligationer med længere løbetid. Endvidere vil bidragssatsen på de nye F-kort lån være på niveau med F3-F10 lånene. Det nye produkt og den ændrede prisstruktur skal medvirke til at dirigere nuværende og fremtidige kunder hen i låneprodukter, som er baseret på længere bagvedliggende obligationer. Kravet er, at debitor skal være bekendt med størrelsen på låneomlægningsomkostningen, hvis man, som følge af prisændringerne, ønsker en låneomlægning. I den forbindelse tilbyder nogle kreditinstitutter nuværende kunder en prisreduktion ved lånomlægning fra F1-F2 til et alternativt produkt. Tabel 7 viser en simpel beregning af konsekvensen af ændringen af kursskæring og bidragssats. Det fremgår, at det ellers billigere F1-lån kan blive dyrere end F3- lånet. Der er dog ikke taget højde for konsekvenserne ved indfrielse før refinansiering og løbetidens længde. Disse parametre bør indgå i den samlede vurdering. Side 20

21 Realkredittens udvikling i Danmark efter krisen i 2008 Danmarks første realkreditinstitut blev oprettet i 1797, og siden dets opstart er realkreditten blevet fundamentet for ejerboligfinansiering og finansiering af landbrug. Historisk set har realkreditudlånet været kendetegnet ved lange, fastforrentede lån. Udlånene er i dag i stort omfang variable lån baseret på korte obligationer. Opmærksomheden omkring realkreditsektoren er øget i takt med en stigende betydning for den danske økonomi og en stigende international regulering. Efter krisen har reakreditinstitutternes refinansierings- og kreditrisiko været omdrejningspunktet for markante tiltag i sektoren. Dette skyldes, at risikoparametrene anses som værende høje. Seneste tiltag er Finanstilsynets tilsynsdiamant for realkredit. Udlån i Danmark Realkredittens grundprincip er balanceprincippet. Princippet dækker over en direkte sammenhæng på afgørende faktorer mellem det lån, som boligejeren optager i instituttet og den bagvedliggende obligation. Realkreditten har de seneste år stået overfor store udfordringer, herunder SDO-lovgivningen fra 2007, det øgede fokus på rating-bureauernes vurderinger samt større internationale krav til det danske realkreditsystem. Historisk bestod realkreditinstitutternes udlån primært af lange, fastforrentede lån. Dette står i kontrast til de nuværende porteføljer. I dag er udlånene kendetegnet ved dels at være domineret af variabelt forrentede lån, dels at over halvdelen af udlånene er afdragsfrie, og dels ved at knap halvdelen af udlånene er finansieret med korte obligationer, jf. Figur 26. Andelen af lån med rentetilpasning udgjorde 71 pct. af realkreditudlånene Figur 26 - Realkreditudlån med rentefiksering op til 1 år, afdragsfrihed og variabelt forrentede lån, pct. 0 Kilde: Danmarks Statistik Op til 1 år Variabelt forrentet lån Lån med afdragsfrihed Ovenstående kendetegn har bidraget til, at realkreditinstitutternes refinansierings- og kreditrisiko er øget. Der er i de seneste år gjort flere tiltag for at begrænse denne risiko. Ved krisens start i 2008 tog realkreditinstitutterne selv initiativ til at begrænse refinansieringsrisikoen, ved at de variable lån nu kunne refinansieres ved tre auktioner årligt. Af Figur 27 fremgår det, at der er en stigende andel af de variabelt forrentede lån, som refinansieres på andre tidspunkter end i december. Knap 54 pct. blev i 2013 refinansieret på andre tidspunkter end i december Figur 27 - Salg af obligationer ved refinansiering af rentetilpasningslån, opgjort i mia. kr. december april og oktober Kilde: Realkreditrådet Medio 2014 udgjorde lån med rentetilpasning på op til 1 år 47 pct. af det samlede realkreditudlån. Ser man på andelen af lån med afdragsfrihed, var den på 52 pct. Side 21

22 Af Figur 28 fremgår det, at realkreditinstitutternes realiserede tab indenfor landbrug igen steg i Den årlige vækst er dog aftaget kraftigt i forhold til de foregående år. Ultimo 2013 udgjorde realkreditinstitutternes samlede nedskrivninger 1,2 mia. kr., mens tabet beløb sig til 333 mio. kr. Til sammenligning var pengeinstitutternes realiserede tab på landbrug i 2013 knap 5 gange så stort som realkreditsektorens tab. De stigende bidragssatser kan i nogen grad forklares ved stigende tab, idet institutterne i højere grad skal dække en højere tabsrisiko, end de skulle før krisen Figur 28 - Realkreditinstitutternes tab på landbrug, mio. kr. I 2013 vurderede Rangvid-udvalget, at realkreditinstitutternes tiltag mht. spredning af refinansieringsauktionerne samt prisdifferentiering på bidragssatserne ikke er nok til at håndtere risikoelementerne. Udvalget anbefalede at etablere en tilsynsdiamant for realkredit. I april 2014 trådte den nye lov om F1-lån i kraft. Loven har til formål at fjerne realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko, idet løbetiden på de korte realkreditobligationer forlænges, hvis renten stiger med mere end 5 pct. på 1 år, eller hvis der ikke er nok købere til alle de nye obligationer. Dermed overgår refinansieringsrisikoen til obligationsinvestoren. Mens F1-låntageren på samme tid bliver forsikret mod rentestigninger på mere end 5 procentpoint fra et år til det næste. Som kompensation for den øgede risiko for investor må renten på de korte tilpasningslån alt andet lige stige Kilde: Finanstilsynets Statistiske materiale for penge- og realkreditinstitutter For at begrænse kredit- og refinansieringsrisikoen er prisdifferentieringen øget. Låntagerne forsøges adfærdsdirigeret mod lån med længere rentetilpasningsperioder, lån med afdrag og lån med fastrente. Side 22

23 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet har i 2014 opstillet 5 pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet risiko, hvor alle 5 punkter relaterer sig til realkreditinstitutternes væsentligste risici: funding, koncentrations- og kreditrisiko. Der vil blive sanktioneret ud fra tilsynsdiamanten fra januar Afdragsfrihed: Andelen af afdragsfrie lån i LTV-båndet over 75 pct. af lånegrænsen må højest udgøre 55 pct. Pejlemærket skal begrænse sektorens afdragsfrie lån med høj belåningsgrad, idet det er ved de høje belåningsgrader, institutterne har den største risiko for tab ved faldende ejendomspriser. Figur 29 - Illustration af tilsynsdiamanten for realkredit Store eksponeringer Udlånsvækst Begrænsning af lån med kort funding: Andelen af udlån, som refinansieres, skal være mindre en 15 pct. pr. halvår af den samlede udlånsportefølje. Begrænsning af lån med kort funding Afdragsfrihed Låntagers renterisiko Pejlemærket skal begrænse omfanget af korte obligationer til finansiering af lange lån, således at refinansieringsrisikoen begrænses. Tilsynsdiamantens fem pejlemærker: Udlånsvæksten: Udlånsvæksten på de enkelte kundesegmenter må ikke overstige 15 pct. p.a. Her vil landbrugsejendomme være et af de 4 kundesegmenter. Pejlemærket er i særlig grad en Early Warning, idet en udlånsvækst på over 15 pct. pr. år kan skyldes sunde forretningsforhold, og derfor bør 15 pct. p.a. nødvendigvis ikke tolkes som en øvre grænseværdi for væksten. Store eksponeringer: Summen af de 20 største eksponeringer skal være mindre end den egentlige egenkapital. Pejlemærket skal begrænse koncentrationsrisikoen Ifølge Finanstilsynets undersøgelse har sektoren på nuværende tidspunkt sværest ved at overholde pejlemærkene vedrørende afdragsfrihed og begrænse lån med kort funding. De sidste 3 pejlemærker er i vid udstrækning overholdt. Låntagers renterisiko: Andelen af lån, hvor LTV(loan-to-value) overstiger 75 pct. af lånegrænsen, og hvor renten kun er låst fast i op til 2 år, må ikke overstige 30 pct. Pejlemærket skal begrænse renterisikoen indenfor boligsegmentet. Erhverv er ikke medtaget i dette pejlemærke grundet virksomhedernes forskelligartethed. Dog vil der fremadrettet blive stillet krav til at styre renterisikoen indenfor erhverv (herunder også landbrugssegmentet) i ledelsesbekendtgørelsen. Side 23

24 Vækstinitiativer På trods af forbedrede forhold i økonomien er der fortsat behov for vækstinitiativer. Disse initiativer retter sig især mod små og mellemstore virksomheder, som fortsat har svært ved at låne til vækst og udvikling af virksomheden. Vækstfonden I medfør af Kreditpakken fra 2012 blev Vækstfondens udlånsportefølje ændret, så at det blev muligt at opnå vækstlån, vækstgarantier, grønne lån, vækstkautioner samt ansvarlige lån. Ifølge årsrapporten for 2013 blev der udstedt kautioner for 2,5 mia. kr., hvor 33 pct. kan henføres til landbruget. Samlet set har Vækstfonden ved udgangen af 2013 ydet kautioner og lån for cirka 7 mia. kr., hvoraf 6,7 mia. kr. er ydet som kautioner. Seneste opgørelse fra medio 2014 viser, at primærerhvervene har udnyttet kautioner for 896 mio. kr., hvilket svarer til, at 62 pct. af kautionsansøgerne fik bevilliget kautionen. I 2013 udgjorde Vækstfondens nye låneformer 251 mio. kr. fordelt på 62 virksomheder. Indenfor de nye vækstlån og ansvarlige lån udgjorde landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 11 pct. i regnskabsåret 2013, jf. Figur 30. Figur 30 - Vækstlån og Ansvarlige lån fordelt på branche, pct. Tabel 8 viser, hvordan finansieringen gennem Vækstfondens ordninger er fordelt på de enkelte driftsgrene i landbruget. Her fremgår det, at husdyrbrugene tegner sig for knap 89 pct. af finansieringssummen. Tabel 8 - Vægtet fordeling af Vækstfondens finansieringsportefølje fordelt på driftsgren Kvæg Svin Planter Andet Gl. kautioner 35, 2 % 39,2 % 2,9 % 4,4 % Nye kautioner 5 % 3,4 % 0,4 % 0,7 % Vækstlån 3,1 % 2,4 % 0,3 % 2,9 % I alt 43,3 % 45 % 3,6 % 8 % Kilde: Vækstfonden Vækstfondens ordninger har bidraget til at finansiere rentable investeringer og generationsskifter, der ellers ikke ville have kunnet finde sted. I forbindelse med kautionsstillelsen sikres det, at driften er sammenhængende, og at landbrugets egenkapital er stærk nok til at modstå konjunkturmæssige udsving i indtjeningen. Vækstfonden har lanceret en ny etableringslåneordning, som har til formål at hjælpe flere unge ind i landbruget. Etableringslånet retter sig mod de kommende, yngre landmænd, som ønsker at overtage og udvikle eksisterende bedrifter. Her stilles 175 mio. kr. til rådighed til særligt risikovillige lån til unge landmænd under 40 år. Denne ordning er blevet positivt modtaget, specielt på grund af afskaffelsen af YJ-lånene tilbage i Ordningen vil alt andet lige være med til at forbedre de ellers vanskelige finansieringsvilkår for de unge. 48 % 11 % 14 % 4 % 23 % Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Information og kommunikation Bygge- og anlæg Forretningsservice og øvrige erhverv Handel, service og transport Det fremgår af seneste regnskab, at Vækstfondens hensættelser til tab er faldet markant, idet de realiserede tab indenfor landbruget var betydeligt lavere end forventet. Dette viser, at der i 2013 var forbedrede kapitalforhold og forvaltning indenfor landbruget. Kilde: Vækstfonden For at sikre den nødvendige fornyelse i erhvervet er det nødvendigt, at Vækstfondens ordninger fastholdes, og at der tilføres yderligere midler til ordningerne. Side 24

25 Landbrugets Finansieringsbank Landbrugets Finansieringsbank, LFB, har til formål at bidrage til at få løst op for den fastlåste, finansielle situation, som mange bedrifter endnu befinder sig i. LFB kan bidrage med anlægsfinansiering, garantier, finansiering ved generationsskifte og finansiel rekonstruktion. LFB er etableret som et selvstændigt pengeinstitut og fungerer under samme markedsmæssige vilkår som andre pengeinstitutter. Ultimo 2013 havde LFB en basiskapital på 202,3 mio. kr., som er indskudt af finanssektoren, Finansiel Stabilitet og Landbrug & Fødevarer. I regnskabsåret 2013 var indtægterne for LFB ikke tilfredsstillende. Primært som følge af at etableringen af rekonstruktionsløsningerne for kunder fra Finansiel Stabilitet tog længere tid end forventet, blev der ikke etableret det forventede antal lån og garantier i regnskabsåret Halvårsrapporten for 2014 viser forbedret indtjening som følge af vækst i udlån og garantistillelser på 59 pct., jf. Figur Figur 31 - LFB's udlånsportefølje fordelt efter restløbetid, mio. dk Op til 1 år 1 år op til 5 år Over 5 år 0 Ultimo 2013 Medio 2014 Kilde: LFB s Årsrapport 2013 LFB udvidede i efteråret 2013 sin produktportefølje. De nye produkter var tilgængelige primo Det første produkt var en investerings- og ejerskiftegaranti, som dækker 75 pct. af pengeinstituttets udlån og i særlige tilfælde kreditter ved finansiering af ejerskifte. Det andet nye produkt er investerings- og ejerskiftelån på minimum 1 mio. kr. med en løbetid på op til 20 år. Det sidste er en forbedringsgaranti, der dækker 50 pct. af pengeinstituttets udlån med maksimal løbetid på 7 år. I følge LFB s halvårsrapport fra 2014 har der været positive tilkendegivelser om de nye produkter, som også har været med til at øge udlånet, jf. Figur 31. Side 25

26 Pensionskassekapital Der er i den seneste tid introduceret flere tiltag for at lette den fastlåste, finansielle situation, som erhvervet fortsat oplever. Ved at forpagte landbruget af fonden får landmanden mulighed for at opbygge sin egenkapital, samtidig med at der drives et rentabelt landbrug. Virksomhedsbaserede ordninger Dansk Farm Management A/S investerer sammen med AP Pension i dansk landbrug. Dette sker via fonden Dansk Farmland K/S som primært retter sig mod de unge, der har svært ved at finansiere en etablering. Fonden opkøber landbrug bestående af jord og bygninger. Landmanden forpagter ejendommen men investerer i besætning og maskiner og står for den daglige drift. Landmanden betaler en forpagtningsafgift til fonden, på 5,2 pct. af det investerede beløb i jord og 6,5 pct. af det investerede beløb i driftsbygninger. I indgåelsen af aftalen ligger en option for landmanden om køb af ejendommen efter 8-10 år. Købsoptionen sikrer landmanden en prisreduktion på 20 pct. af en eventuel stigning i jordprisen. Side 26 Fødevaresektoren har også igangsat nye finansieringsmuligheder. Herunder kan nævnes Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Rose Poultry og Danpo, som alle tilbyder finansiering indenfor deres relevante produktionsgren.

27 Fortegnelse Figur 1 Antal fuldførte på landbrugsuddannelsen 4 Figur 2 Andelen af unge landmænd under 35 år, pct. 4 Figur 3 Heltidsbedrifternes sektorindkomst, mia. kr. 8 Figur 4 Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter, kr. 8 Figur 5 Den bogførte værdi af landmændenes aktiver ultimo kalenderåret, mia. kr. 8 Figur 6 Landmændenes egenkapital ultimo kalenderåret, mia. kr. 9 Figur 7 Brutto- og nettoinvesteringer i bygninger, inventar og grundforbedringer, mia. kr. 9 Figur 8 Heltidsbrugenes investeringer , mia. kr. 9 Figur 9 Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. (løbende priser) 10 Figur 10 Udviklingen i den gennemsnitlige ejendomspris, kr. pr. ha. 11 Figur 11 Gennemførte salg af landbrugsejendomme over 10 ha samt omsatte hektar 11 Figur 12 Antal landbrugsejendomme på tvangsauktion 11 Figur 13 Den samlede gæld ultimo 2013, mia. kr. 14 Figur 14 Variabelt forrentede låns andel af landbrugets realkreditinstitutgæld, pct. 14 Figur 15 Afdragsfrie låns andel af årets nyudlån samt restgæld, pct. 15 Figur 16 Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne, mia. kr. 15 Figur 17 Landbrugets gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter ultimo Figur 18 Antal teknisk insolvente heltidsbrug 16 Figur 19 Fordeling efter lønningsevnen for de teknisk insolvente brug. 17 Figur 20 Likviditeten for de teknisk insolvente brug med en høj lønningsevne, kr. 17 Figur 21 Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv , pct. 18 Figur 22 Bidragssatsen på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a. 18 Figur 23 Bidragssatser på udestående lån fra realkreditinstitutter, pct. 18 Figur 24 Fordelingen af bidragssatser i 2012 og 2013, pct. 19 Figur 25 Renteudvikling for rentetilpasningslån 19 Figur 26 Fordelingen af realkreditudlån i Danmark på rentefiksering op til 1 år, afdragsfrihed og variabelt forrentede lån, pct.(medio 2014) 21 Figur 27 Omsætning på refinansieringsauktioner, mia. kr. 21 Figur 28 Realkreditinstitutternes tab på landbrug, mio. kr. 22 Figur 29 Illustration af tilsynsdiamanten for realkredit. 23 Figur 30 Vækstlån og Ansvarlige lån fordelt på branche, pct. 24 Figur 31 LFB s udlånsportefølje fordelt efter restløbetid, mio. dk 25 Side 27

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2011

Landbrugets gælds- og renteforhold 2011 Side af 5 Landbrugets gælds- og renteforhold 11 Side 1 af 5 Med udgangspunkt i indberetninger fra realkreditinstitutterne, data fra Danmarks Statistik samt de foreløbige regnskabsresultater, er der gennemført

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder

Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Fjerkrækongres 2013 6. februar 2013 v. Chefkonsulent Ole Henrik Larsen Indhold Økonomi, investeringer og ejendomsomsætning Bidragssatser

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Landbrugets kapitalforhold

VIDEN VÆKST BALANCE. Landbrugets kapitalforhold VIDEN VÆKST BALANCE Landbrugets kapitalforhold November 213 Side 2 Indledning Fødevaresektoren bidrager betydeligt til samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Med en eksport på over 148 milliarder kroner

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

viden vækst balance Landbrugets kapitalforhold

viden vækst balance Landbrugets kapitalforhold viden vækst balance Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 Indledning situationen i den finansielle sektor gør det svært for især små og mellemstore virksomheder, herunder landbrugsog fødevarevirksomhederne,

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Tema. Finansiering af svinestalde

Tema. Finansiering af svinestalde Finansiering af svinestalde Der findes ikke en let måde at finansiere landbrug på i dag. > > Jan Terkelsen, Sønderjysk Landboforening Långiverne stiller øgede krav og det er blevet svært at skaffe finansiering

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen Landbrugets gæld og finansieringssituation Forsker Michael Friis Pedersen mfp@ifro.ku.dk Disposition: 1. Landbrugets samlede balance 2. Finanskrisen og risikotillæg 3. Ophør af afdragsfrihed 4. Investeringer

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Til NASDAQ Copenhagen Årsrapport 2016 Den 23. februar 2016 Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI MED FOKUS PÅ LANDBRUGET Nationalbankdirektør Lars Rohde, Landbrug & Fødevarer Svineproduktionskongres, den 24. oktober 2018 Hovedbudskaber 1. Protektionisme: Begrænset

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB

Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB Nye finansielle muligheder med Finansieringspakken fra LFB Landbrugets Finansieringsbank (LFB) har åbnet op for to nye muligheder for at hjælpe dygtige landmænd og generationsskifte på vej til finansiering.

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter

Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet 2. december 2014 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter 1. Indledning Udvalget om finanskrisens årsager afleverede 18. september 2013 rapporten Den finansielle krise i Danmark årsager,

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Realkreditsektorens indtjening...3 3. Mindre risikabel udlånsportefølje...5 4. Finanstilsynets undersøgelse af balanceprincippet...9

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens

Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens university of copenhagen Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens Publication date: 2011 Document version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2008 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Hovedtal Regnskabsoversigt for perioden 2004-2008 (mio. kr.) 2008 2007 2006 2005 2004 Nettorenteindtægter Udbytter Nettogebyrindtægter Driftsudgifter

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Fra selveje til selskabsjordbrug Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Hovedpunkter Hvem er Landbrug & Fødevarer Strukturudvikling i primærjordbruget Ejerformer Finansiering Landbrug & Fødevarer Danmarks

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010 Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 17. august HALVÅRSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. juni ) PERIODEN KORT FORTALT Lavere men fortsat høj aktivitet på ejerboligområdet Resultat før skat på 319 mio.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2004

Kvartalsrapport 1. kvartal 2004 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 6. maj 2004 Kvartalsrapport 1. kvartal 2004 Realkredit Danmark 1. kvartal 2004 1/9 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2010

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2010 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2010 1. Konklusioner... 3 Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1. Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2006-2010... 5 Tabel 2. Udvalgte

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Realkreditudlånet 4. kvartal 2013

Realkreditudlånet 4. kvartal 2013 23. januar 2014 Realkreditudlånet 4. kvartal 2013 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,1 mia. kr. i 4. kvartal 2013 og udgør nu 2.479,1 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Fortsat pæn indtjening i bankerne Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat

Læs mere