Foto: Claus Kern-Hansen Årsrapport

Transkript

1 Foto: Claus Kern-Hansen 2011 Årsrapport

2 Årsrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden 1.2. Årets faglige resultat 1.3. Årets økonomiske resultat 1.4. Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Redegørelse for reservation 1.5. Administrerede udgifter og indtægter 1.6. Forventninger til kommende år 2. Målrapportering 2.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt 2.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis 3.2. Resultatopgørelse 3.3. Balance 3.4. Egenkapitalforklaring 3.5. Likviditetsordning 3.6. Lønsumsloft 3.7. Bevillingsregnskab 4. Påtegning 5. Bilag I. Note: 1-2 II. Tabel III. Klimaregnskab

3 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er en styrelse i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Instituttets vigtigste fagområder dækker vejret, klimaet og havet og arbejdsfelterne omfatter varsler, udsigter og briefinger til sikring af menneskeliv og materielle værdier, serviceydelser til økonomisk og miljømæssig planlægning, videnopbygning og rådgivning, indsamling af målinger, behandling og lagring af data samt udarbejdelse af modeller. DMI s geografiske ansvarsområde omfatter Danmark, Grønland og for så vidt angår den civile luftfart og forsvaret også Færøerne. DMI s faglige dækningsområde indebærer, at DMI har medarbejdere og teknisk udstyr i såvel Danmark som Grønland. Langt hovedparten af DMI s 368 årsværk er dog tilknyttet DMI s hovedkontor på Lyngbyvej i København. DMI har formuleret en mission, der sammenfatter instituttets overordnede opgaver og målsætning: DMI overvåger og forudsiger vejr, klima og hav. DMI giver borgere, myndigheder og virksomheder information om vejr, klima og hav. Formålet er at sikre liv, infrastruktur, materielle værdier og optimal planlægning. Aktiviteterne udføres af velkvalificerede og engagerede medarbejdere understøttet af den nyeste forskning og teknologi. DMI's mission udtrykker således instituttets ambition om, at forudsigelser og formidling af vejr, klima og hav skal medvirke til at sikre liv, velfærd og materielle værdier og give grundlag for en optimal planlægning af vejrafhængige aktiviteter. DMI har opstillet en vision for instituttets udvikling: DMI s viden, produkter og services skal udvikles løbende, så de skaber større værdi for brugerne. DMI s mission og vision udgør tilsammen det strategiske grundlag for instituttets virksomhed og danner grundlaget for instituttets arbejde med succeskriterier og målsætninger. DMI har indgået resultatkontrakt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement for Kontrakten er rullende i den forstand, at der er fastsat bindende mål for 2011 og vejledende mål 3

4 for de efterfølgende 3 år svarende til finanslovens BO-periode. Kontraktens mål og resultatkrav er i overensstemmelse med anbefalingerne i Finansministeriets vejledning Effektiv opgavevaretagelse i staten baseret på strukturen i DMI s opgavehierarki, hvori DMI har beskrevet institutionens effekter og produktgrupper, jf. nedenstående figur: Sikring af Økonomisk og Videnberedskab Vedligeholdelse og menneskeliv og miljømæssig Miljømæssig drift af meteorologiske materielle værdier planlægning basisaktiviteter Varsler Udsigter Briefinger Service- Viden- Rådgiv- Målinger og ydelser opbygning ning / data- information behandling Internationale forpligtelser Modelbe- regninger Derudover er der i resultatkontrakten medtaget mål og resultatkrav vedrørende effektiv brug af ressourcer. Årsrapporten aflægges for følgende af finanslovens hovedkonti: Danmarks Meteorologiske Institut (driftsbevilling) Tilskud til internationale organisationer (reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) 1.2. Årets faglige resultater 2011 blev et år med vejrmæssige udfordringer. Allerede nytårsnat bød på et massivt tøbrud med mange vandskader. Så vendte kulde og sne tilbage i flere omgange, afbrudt af nye tøbrud. Senere oplevede København det massive skybrud den 2. juli. I modsætning til skybruddet i august 2010, havde DMI s varsler langt bedre styr på skybruddene i Det bidrog de nyindførte ensembleprognoser til, ligesom de nye risikomeldinger, der blev introduceret i foråret 2011, gav en klart bedre kommunikation og varsling til befolkningen. DMI var meget tidligt ude med et risikovarsel vedrørende hændelsen den 2. juli, hvilket var ganske tilfredsstillende. Derimod havde instituttet ikke forudset at skybruddet blev så kraftigt som tilfældet 4

5 var, og her er der stadig rum for forbedringer. I 2012 vil DMI derfor fastholde fokus på både forbedrede varslingsmetoder og især kortfristede prognoser og varsler kaldet nowcasting, ligesom DMI fortsat vil styrke kommunikationen i forbindelse med farlige vejrsituationer. I 2011 fik DMI tilført nye opgaver fra Energistyrelsen i form af Videncenter for Klimatilpasning og ansvaret for at koordinere implementeringen af den nationale klimatilpasningsstrategi. I forbindelse med regeringsskiftet i oktober blev de fleste af de nye opgaver overdraget til Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Instituttet beholdt dog en mindre del herunder specielt koordineringen af det danske IPCC-arbejde, ligesom klimatilpasningsindsatsen fortsat vil skulle baseres på DMI s autoritative viden om fremtidens klima. I forbindelse med regeringsskiftet medførte en ressortændring, at DMI fik overført et mindre antal oceanografiske opgaver fra det nedlagte Farvandsvæsen. DMI kunne således byde velkommen til to medarbejdere med ansvar for tidevandsberegninger og for Farvandsvæsenets målinger. Sammen med de otte nye vandstandsmålere som Stormrådet har finansieret, har DMI nu driftsansvaret for i alt 33 vandstandsmålere, hvilket er en fordobling på under ét år. En af årets helt store interne udfordringer var uden tvivl kravet om store besparelser på energiforbruget, der medførte at DMI måtte reducere brugen af supercomputeren. Status ved årsskiftet er, at målet blev nået i 2011 og endda med rimelig margin. Alt i alt et rigtig godt resultat på en meget vanskelig opgave. Til støtte for blandt andet det dansk-svenske samarbejde om flyvemeteorologi, implementerede DMI en udvidet vejrprognose-model, der nu dækker hele Skandinavien. DMI's samarbejde med det svenske meteorologiske institut, SMHI, om flyvemeteorologi går nu ind i en pre-operationel fase. Der har været arbejdet hårdt på at få den fælles operationelle hjemmeside flygmet.dk klar til januar Inden udgangen af 2012 vil DMI være klar til at udsende TAF'er for svenske lufthavne (en TAF er en meddelelse i kodeform, der benyttes til formidle luftfartsoperationelle vejrudsigter for lufthavne). DMI s indtægtsdækkede virksomhed satte omsætningsrekord igen i Det er glædeligt, at instituttet fortsat udvikler nye og bedre services til gavn for brugere og kunder. Specielt skal det nævnes, at DMI fik fornyet aftalen om isovervågning i det Kaspiske Hav med olieselskabet AGIP, og at der var stor aktivitet med olieefterforskning langs Grønlands kyster. DMI fik også en aftale med Grønlands Selvstyre om at drive en oliespildmodel for de grønlandske farvande. Den fortsatte aktivitet i det arktiske område giver nye, vigtige arbejdsopgaver, og alt tyder på, at aktiviteterne forsætter i Globale tjenester for skibsfart og off-shore virksomheder på verdenshavene fortsatte med vækst i 2011 og bidrager med stigende indtægter til DMI var desuden præget af stor travlhed på forskningsområdet. Store projekter, som for eksempel Megapoli (Megacities: Emissions, urban, regional and Global Atmospheric POLlution and climate 5

6 effects, and Integrated tools for assessment and mitigation), blev afsluttet med rigtig gode resultater. Heldigvis kom nye til. Her var det især de nye CDOP-II (second phase of the Continuous Development and Operations Phase (CDOP-2) for EUMETSAT s Satellite Application Facility (SAF) network ), der kom i hus. I det hele taget blev der i løbet af 2011 ydet en betydelig indsats inden for rigtig mange projekter på alle DMI s forskningsområder, der i det væsentligste er finansieret af eksterne nationale og udenlandske projektbevillinger. Til slut skal nævnes, at den prestigefyldte IMO-pris (International Meteorological Organization s årlige pris uddelt af FN s særorganisation for meteorologi WMO) for anden gang på syv år tilfaldt Danmark; nemlig DMI's tidligere direktør Aksel Wiin Nielsen. Wiin Nielsen døde desværre sidste år, og nåede derfor ikke selv at modtage prisen. Men det er alligevel imponerende, at et relativt lille land som Danmark gentagende gange høster global anerkendelse ved at fostre meteorologer i verdensklasse. DMI har i 2011 præsteret en opfyldelse af resultatkontrakten med 78 ud af 100 mulige point. Der er tale om den laveste opfyldelsesgrad siden 2005, hvilket dog også skyldes det meget høje ambitionsniveau. Resultatet bunder i en række enkeltfaktorer, der analyseres nærmere i afsnit 2.2, men grundlæggende må det konkluderes, at instituttet i så høj grad har været fokuseret på at opfylde energisparemål og sikre en genopretning af instituttets økonomi, at den faglige opfyldelsesgrad i 2011 desværre ikke fuldt ud har kunnet leve op til de høje forventninger Årets økonomiske resultat Nedenstående gennemgang baserer sig på tabel 1, 2 og 6. DMI genoprettede i 2010 instituttets egenkapital, der var blevet udhulet efter et underskud på 9,4 mio. kr. i Resultatet for 2010 blev et overskud på 7,5 mio. kr., hvorved DMI forøgede egenkapitalen til samlet 9,5 mio. kr., heraf 5,3 mio. kr. på Almindelig virksomhed (heraf startkapital 5,2 mio. kr.) og 4,2 mio. kr. på Indtægtsdækket virksomhed. På denne baggrund var målet for 2011 at fastholde egenkapitalen, og der var derfor budgetteret med et samlet nulresultat. Som det ses af tabel 1, realiserede DMI et samlet overskud på 3,4 mio. kr., der dog til dels baserer sig på et periodiseringsforhold. Som nævnt i afsnit 1.2. fik Instituttet med virkning fra 2011 overført opgaven med at koordinere implementeringen af den daværende regerings klimatilpasningsstrategi fra Energistyrelsen. Efter valget i 2011 blev det besluttet, at opgaven med virkning fra 2012 skulle overføres fra DMI til Naturstyrelsen, og DMI forventer at skulle overføre et opsparingsbeløb vedrørende 2011 på 2,7 mio. kr. Korrigeret herfor er årets resultat 0,7 mio. kr. 6

7 DMI s samlede økonomi er vokset ganske betragteligt siden 2010 på både omkostnings- og indtægtssiden. Den ovenfor beskrevne opgave vedrørende klimatilpasning indebar en samlet bevilling på 9,5 mio. kr., og herudover modtog DMI præmieringsmidler for deltagelse i international forskning på 1,6 mio. kr. En væsentlig årsag til den samlede stigning er en fortsat øgning af instituttets aktiviteter inden for Indtægtsdækket virksomhed, men også indtægterne på Almindelig virksomhed er steget siden DMI s samlede indtægter i 2011 er på 328,8 mio. kr. og omkostningerne på 325,4 mio. kr. Det er udtryk for stigninger i forhold til 2010 på hhv. 7 pct. i indtægterne og 9 pct. i omkostningerne (inkl. finansielle indtægter og omkostninger samt andre driftsindtægter hhv. andre driftsomkostninger, hvilket ikke fremgår af tabel 1, men af tabel 2 og 6). Den indtægtsførte bevilling er steget 8,2 mio. kr. siden 2010, mens bevillingsandelen som følge af generel aktivitetsstigning er svagt nedadgående. Øvrige indtægter er steget 14,1 mio. kr., hvilket kan henføres til meget stor aktivitet på Indtægtsdækket virksomhed, bl.a. iskortlægningsprojektet i Kasakhstan og olierelaterede aktiviteter på Grønland. Indtægterne på Almindelig virksomhed er steget i forbindelse med aktivitetsstigningen på IV i form af forøget fællesomkostningsbidrag og ved øget salg af bannerreklamer på DMI s hjemmeside. Ordinære driftsomkostninger er steget med 25,3 mio. kr. siden Stigning i lønudgifter tegner sig for 8,2 mio. kr. heraf, som dels skyldes at DMI blev tilført klimatilpasningsopgaven og dels en øget udgift til feriepengeforpligtelsen. Stigningen i lønudgifter er således ikke et udtryk for generelt øget lønniveau på DMI. Derudover har udgiften til fælles-statlige it-systemer også øget administrationsomkostningerne. På den ikke-administrative side tegner udgifter til målestationer sig for en stor andel af stigningen, men i øvrigt er de øgede omkostninger et udtryk for en stigning i det generelle aktivitetsniveau. På balancen er anlægsaktiverne faldet med ca. 7 mio. kr., hvilket er sammensat af nyinvesteringer for 14,4 mio. kr. samt afskrivninger for 21,4 mio. kr. At afskrivningerne overstiger investeringerne skyldes DMI s supercomputer, der afskrives årligt med ca. 9 mio. kr. Eksklusiv supercomputeren er opretholdelsesgraden således 116 procent. Faldet i anlægsaktiverne modsvares af faldet i den langfristede gæld, ligesom lånerammen er overholdt med en udnyttelsesgrad på 75,2 pct. På passivsiden er egenkapitalen steget med 3,4 mio. kr. og udgør 12,8 mio. kr. Den langfristede gæld er faldet med 16,7 mio. kr., mens den kortfristede gæld er steget med 3,1 mio. kr., der hovedsageligt kan tilskrives stigning i skyldige feriepenge. 7

8 Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal mio. kr., løbende priser Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -250,1-257,7-277,0 - Heraf indtægtsført bevilling -152,6-151,8-160,0 - Heraf eksterne indtægter -97,5-106,0-116,9 Ordinære driftsomkostninger 284,3 280,1 305,4 - Heraf løn 165,5 172,1 181,1 - Heraf af- og nedskrivninger 21,5 23,4 21,4 - Heraf øvrige omkostninger 97,2 84,7 102,9 Resultat af ordinær drift 34,1 22,4 28,4 Resultat før finansielle poster 3,5-11,6-6,5 Årets resultat 9,4-7,5-3,4 Balance Anlægsaktiver 102,4 85,6 78,4 Omsætningsaktiver 48,8 54,7 51,7 Egenkapital -2,0-9,4-12,8 Langfristet gæld -97,3-85,6-68,9 Kortfristet gæld -52,0-45,3-48,4 Lånerammen -111,0-101,7-91,6 Træk på lånerammen (FF4) -97,3-85,6-68,9 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 87,6% 84,2% 75,2% Negativ udsvingsrate -62,4% 81,7% 146,3% Overskudsgrad -3,8% 1,4% 1,2% Bevillingsandel 61,0% 58,9% 57,8% Personaleoplysninger Antal årsværk 372,0 362,0 368,6 Årsværkspris 0,44 0,48 0,49 Lønomkostningsandel 66,2% 66,8% 65,4% Lønsumsloft 118,6 116,5 118,9 Lønforbrug 116,4 119,4 123, Opgaver og ressourcer I det følgende redegøres for DMI s forbrug i 2011 fordelt på effekter i opgavehierarkiet. Herefter afrapporteres opfyldelsen af de mål og resultatkrav, der er fastsat i resultatkontrakten Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt DMI har i 2011 fortsat tidligere praksis, hvor det budgetterede og realiserede forbrug fordelt i overensstemmelse med opgavehierarkiet præsenteres og gennemgås på kvartalsvise møder med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. Tabel 2 viser indtægtsført bevilling, indtægter og samlede omkostninger fordelt på effekter samt generel ledelse og administration for 2010 og

9 Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver Mio. kr., løbende priser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Generel ledelse og administration 67,6 59,3 6,7 7,3 72,8 63,7 42% 39% Sikring af menneskeliv og materielle 14,5 18,5 38,2 34,9 52,4 52,5 9% 12% værdier Økonomisk og miljømæssig planlægning 8,9 11,7 57,9 51,6 66,6 62,7 6% 8% Videnberedskab 20,1 18,2 36,4 33,3 56,1 50,6 13% 12% Vedligeholdelse og drift af meteorologiske 48,9 44,1 29,6 27,7 77,5 69,5 30% 29% basisaktiviteter I alt 160,0 151,8 168,8 154,7 325,4 299,0 100% 100% Det ses, at DMI s samlede økonomi er vokset betragteligt på både indtægts- og omkostningssiden fra 2010 til 2011, og at dette også gælder på effekt-niveau. Omkostningerne til generel ledelse og administration er steget, hvilket skal ses i sammenhæng med tilførslen af nye opgaver samt indførslen af en række nye administrative systemer. Sikring af menneskeliv og materielle værdier omfatter varsler, udsigter og briefinger. Der er realiseret en stigning i øvrige indtægter med uændrede omkostninger. Økonomisk og miljømæssig planlægning omfatter generelle serviceydelser og DMI s indtægtsdækkede virksomhed. Aktivitetsstigningen skyldes en øget IV-aktivitet. Videnberedskab omfatter forskningsaktiviteter, herunder den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed. Meteorologiske basisaktiviteter omfatter målinger, modeller og databehandling. Der er sket en betragtelig vækst i omkostningerne Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger I sin natur er meteorologien en af de mest internationale af alle videnskabelige discipliner. Derfor har det internationale samarbejde også en meget central plads i DMI s strategi, idet dette samarbejde giver os mulighed for at trække på og profitere af videnskabelige, teknologiske og operationelle fremskridt i andre lande, samtidig med at vi - inden for vore egne satsningsområder - bidrager til en øget effektivitet og kvalitet af den samlede internationale indsats på meteorologiområdet, til gavn for alle lande. Dette medvirker til at sikre det danske samfund den bedst mulige service inden for rammerne af de givne ressourcer og det internationale stade med hensyn til meteorologisk viden og teknologi. 9

10 DMI s internationale samarbejde kan i grove træk inddeles i tre forskellige kategorier: 1) Samarbejde der baseres på en af Danmark tiltrådt konvention, hvor DMI repræsenterer Danmark, og hvor instituttet opretholder en særskilt bevilling på finansloven til dækning af medlemsbidrag m.m. 2) Multilateralt samarbejde - primært til understøttelse af de nationale meteorologiske institutters fælles interesser og forpligtigelser. 3) Bilateralt samarbejde - typisk med et nationalt meteorologisk institut i et andet land - vedrørende løsning af konkrete opgaver/projekter. Den første kategori - der omfatter WMO, EUMETSAT, ECMWF, ICAO JF og GEO - repræsenterer indiskutable og højt prioriterede arbejdsområder for DMI. Deltagelsen i den anden kategori - der bl.a. omfatter ICWED, NORDMET, ECOMET, HIRLAM, NINJO m.fl. - finansieres som en del af DMI s normale drift, hvilket indebærer at DMI s udbytte af samarbejdet løbende bør evalueres, således at DMI kun deltager i projekter hvor nyttevirkningen for DMI berettiger udgiften. Den tredje kategori repræsenterer samarbejdsprojekter, der normalt kun gennemføres med ekstern finansiering i form af udviklingskontrakter eller lign. Undtagelser fra denne regel er projekter - som eksempelvis det dansk-svenske luftfartssamarbejde - der sigter mod at styrke DMI s konkurrenceposition, eller på anden måde vurderes at kunne reducere DMI s omkostninger. Ovennævnte internationale aktiviteter omfatter ikke det udbredte samarbejde, som DMI har med udenlandske kunder - herunder søfart og offshore-virksomheder - som instituttet betjener via den indtægtsdækkede virksomhed eller tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed Redegørelse for reservation Tabel 3: Reservation, hovedkonto [ ] Mio. kr., løbende priser Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Opgave 1 1,7 1,6 0,1 Energibesparende ,7 1,6 0, foranstaltninger På baggrund af energirådgivningsrapport fra DONG har DMI gennemført en række energibesparende foranstaltninger. I 2011 er der sammen med udlejeren af bygningerne på Lyngbyvej 100 afsluttet en renovering og isolering af tagene på bygningerne. Første etape af arbejdet blev gennemført i efteråret 2010 og sidste etape udført i foråret Videre er der gennem en virtualisering og konsolidering af serverne i DMI s maskinstuer opnået en væsentlig 10

11 reduktion af energiforbruget til it-udstyr. DMI har med de gennemførte energibesparende foranstaltninger opnået en samlet besparelse i det graddagskorrigerede energiforbrug i 2012 på over 12 pct. i forhold til Målet for DMI's energispareindsats er dermed nået. De resterende midler af den reserverede bevilling forventes i 2012 anvendt til isolering og tætning af vinduer på DMI Administrerede udgifter og indtægter DMI har det regnskabsmæssige ansvar for nedenstående udgiftsbaserede konti Tabel 4: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter, mio.kr. Art Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Administrerede Reservationbevilling Udgifter 31,4 39,7 tilskud og lovbundne ordninger Indtægter 0,0 0,0 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Øvrige administrerede udgifter og indtægter Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Anden bevilling Udgifter 21,9 22,6 ICAO-aktiviteter i Grønland Indtægter 21,6 24,8 Anden bevilling Udgifter 0,0 0,0 Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter Indtægter 8,2 6,9 Reservationbevilling Udgifter 1,4 0,7 ICAO-aktiviteter i Grønland Indtægter 1,4 1,3 11

12 1.6. Forventninger til kommende år De faglige resultater på DMI s kerneservices udsigter og varsler var i 2011 ikke fuldt tilfredsstillende. I 2012 ligger der således en væsentlig udfordring i at sikre kvaliteten af DMI s services. Som led heri vil DMI i 2012 påbegynde en fornyelse af DMI s produktionsanlæg og maskiner. Fornyelsen, der vil foregå over de kommende år, omfatter vejrradarer i Danmark, autosonder i Grønland, satellitnedtagningsstationer i Danmark og Grønland, helikopter i Grønland samt udskiftning af supercomputer. I 2012 vil DMI i samarbejde med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement gennemføre en budgetanalyse med henblik på bl.a. at styrke DMI s økonomistyring og styrke den styringsmæssige sammenhæng mellem opgaver og økonomi. Analysen afsluttes i foråret 2012, hvorefter der pågår et større arbejde med implementering af anbefalinger fra analysen i efteråret Det videre arbejde med at implementere det dansk-svenske samarbejde om luftfartsmeteorologi vil ligeledes være et særdeles vigtigt projekt i de kommende år. 2. Målrapportering 2.1. Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Nedenstående tabel resumerer opfyldelsen af resultatkontrakten for For en detaljeret beskrivelse af de enkelte resultatmål og den tilhørende pointberegning henvises til selve resultatkontrakten, der fx kan findes på dmi.dk under afsnittet om DMI. For hver enkelt mål anføres resultatkravet, det faktiske opnåede resultat og den tilhørende opfyldelsesgrad. Desuden er det opnåede pointantal sammenholdt med pointtildelingen ved fuld opfyldelse, der igen er et udtryk for den indbyrdes vægtning af de forskellige mål. 12

13 Tabel 5: Årets resultatopfyldelse Indsatsområde/ Hovedformål Sikring af menneskeliv og materielle værdier Målopfyldelse Resultatkrav 2011 Resultat % Vægt Opnået point Mål Resultatkrav 2011 Resultat % % 1.1 Pålidelig varsling af kuling, stormflod og is ,8 99, Civilt beredskab 0,68/0,70 0,74/0,68 98, Pålidelige udsigter for sigtbarhed til luftfarten samt temperatur og nedbør til almenheden 83 82,2 99, Brugertilfredshed med OPMET 3,5 3, Serviceydelser Mål Resultatkrav i 2011 Resultat % % 2.1 Almenhedens vurdering af DMI s service Forskning og information Mål Resultatkrav i 2011 Resultat % % 3.1 Øget synlighed af DMI s forskning Klimatjenester Delmål vedr. rådgivning/information Klimatilpasning Meteorologiske basisaktiviteter Mål Resultatkrav i 2011 Resultat % % 4.1 Effektivitet af observationsnettet 98,3 98, Observationsregularitet 98,5 98, Etablering af nye vandstandsmålestationer International samarbejdsstrategi Prognosenøjagtighed DMI-HIRLAM , HIRLAM benchmark mod ECMWF Prognosenøjagtighed DMI s vandstandsmodel Hjælpefunktioner og generel ledelse Mål Resultatkrav i 2011 Resultat % % 5.1 Økonomiske delmål Skærpet energispareindsats Sygefravær Opfyldelse af løntilskudskvote 7 8, Skærpet ligestillingsindsats Total Generelt viser opgørelsen, at flere resultater ligger under, men meget tæt på målet. Dette har resulteret i en ikke fuldt tilfredsstillende pointsum. Det samlede resultat er opgjort til 78 point ud af 13

14 100 mulige. Dette kan sammenholdes med resultaterne fra 2009 og 2010 der var henholdsvis 88 og 79. Enkelte mål var i 2011 ikke opfyldt, fordi de i målformuleringen fastsatte terminer ikke blev overholdt. Dette betyder typisk, at aktiviteten faktisk er gennemført, men blot ikke til den forventede tid Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Målfastsættelsen for 2011 tager som tidligere udgangspunkt i DMI s opgavehierarki, selv om systematikken her er lidt anderledes. Opgavehierakiet omfatter fire overordnede effekter, der hver især indeholder en række produktgrupper. Det er tilstræbt at resultatkontrakten fastsætter mål inden for samtlige produktgrupper. Sikring af menneskeliv og materielle værdier Denne effekt omfatter produktgrupperne Varsler, Udsigter og Briefinger, og de tilhørende resultatmål vedrører henholdsvis kvalitet (varsler og udsigter) og brugertilfredshed (briefinger). Kvaliteten af varslerne har været tilfredsstillende i 2011, selv om målet om et kvalitetsindeks på 161 lige netop ikke blev nået. Det pågældende kvalitetsmål er defineret i form af et såkaldt indeks, der er sammensat af registreringer af kvalitet (nøjagtigheden) af forudsigelser på forskellige meteorologiske parametre og prognoselængder. Denne type integrerede mål - der benyttes flere steder i resultatkontrakten - har den indbyggede svaghed at fremskridt på nogle områder ophæves af tilbagegang på andre, men omvendt muliggør den en rapportering på alle relevante parametre, inden for et overskueligt antal resultatmål. At målsætningen for 2011 lige præcis ikke blev opfyldt skyldes alene, at udsendelsen af iskort i årets første halvdel blev forsinket som følge af uregelmæssigheder i datakommunikationen som følge af omlægninger i forbindelse med ENVISAT-satellitten altså forhold uden for DMI s kontrol. Resultatet for beredskabet blev også ganske fornuftigt selv om kun et af de to delmål blev opfyldt. Resultatet for varslingen af farligt vejr blev væsentligt bedre end forventet (0,74 set i forhold til et måltal på 0,68), mens varslingen af kraftig nedbør kun blev marginalt dårligere end målsætningen (0,68 i forhold til et måltal på 0,70). I foråret 2011 indførte DMI en ny type varsler risikomeldinger, som gør det muligt at advare myndigheder og befolkning tidligere end hidtil. Hvis disse risikomeldinger var medregnet som varsler ville målet have været opfyldt. Med hensyn til kvaliteten af udsigterne må vi desværre konstatere at målet for 2011 ikke blev nået, selvom også dette resultat er meget tæt på. De numeriske modellers evne til at forudsige de omhandlede parametre (sigtbarhed, maksimumtemperaturer og nedbør) udfordres i høj grad af anormale vejrsituationer, og som det var tilfældet året før var også 2011 præget af ekstreme vejrhændelser - lave vintertemperaturer og kraftige skybrud - hvilket er den væsentligste årsag til 14

15 den manglende resultatopfyldelse, når man sammenholder med tidligere år. De årlige variationer gør, at man skal være forsigtig med at anvende et enkelt års resultat som udtryk for den generelle udvikling på området. Kvaliteten af DMI s udsigter er naturligvis helt central for instituttets mission, og DMI s ledelse har konstant fokus på dette område. De første erfaringer med øget brug af ensembleprognoser giver gode forhåbninger om en forbedret pålidelighed, ligesom en udvidet nowcasting baseret på DMI-HIRLAM (High Resolution Limited Area Model) opsat med data-assimilering for radar- og satellitdata forventes at kunne højne kvaliteten af instituttets udsigter generelt. Serviceydelser For produktgruppen Serviceydelser er der for 2011 kun fastsat et mål. Målet vedrører almenhedens vurdering af DMI, idet instituttet løbende tester offentlighedens tilfredshed med DMI s services bl.a. gennem en årlig Gallup-undersøgelse og brugerundersøgelser på dmi.dk. Hertil kommer at instituttet har en ambition om at DMI s hjemmeside skal være blandt de absolut mest benyttede i Danmark. Således var det et mål for 2011 at mindst 90 % af de adspurgte i Gallup-undersøgelsen skulle karakterisere DMI s service som god eller acceptabel. Resultatet blev her 92,3 %. Brugerne af dmi.dk bliver bl.a. spurgt om de finder at hjemmesiden indeholder den relevante information. 92 % har svaret ja til dette spørgsmål - målet var 90 %. En uvildig ekstern opgørelse viser at dmi.dk var det syvende mest besøgte site i Danmark i 2011, taget som et gennemsnit over alle årets tolv måneder. En enkelt måned var dmi.dk nummer et, og sitet var på intet tidspunkt længere nede end en tiendeplads. Målsætningen om, at DMI s hjemmeside skulle være blandt de 10 største, er således opfyldt. Forskning og information Denne gruppe omfatter mål inden for fire områder: Øget synlighed af DMI s forskning, Klimatjenester, Rådgivning og information samt Klimatilpasning. Synligheden af DMI s forskning er vigtig af mange grunde. Synligheden betyder fx at forskningsresultaterne kvalitetssikres og anvendes i et øget samarbejde, både nationalt og internationalt. Nyheder og anden information på dmi.dk er et vigtig element i formidlingen af forskningen til offentligheden, ligesom populære og videnskabelige præsentationer. Også synligheden i det videnskabelige samfund er vigtig for DMI s muligheder for at tiltrække eksternt finansierede projekter, herunder specielt EU-finansierede forskningsprojekter. De konkrete mål på dette område i 2011 var: Mindst tre præsentationer, en videnskabelig artikel og to nyheder pr. forskerårsværk. Resultatet er opgjort til henholdsvis 4,6 præsentationer, 2,2 artikler og 2,2 nyheder. Alle tre delmål på dette område blev således opfyldt. 15

16 Målet vedrørende klimatjenester stillede krav om, at DMI i 2011 skulle spille en aktiv rolle i forbindelse med forskning, formidling og tværinstitutionelt samarbejde inden for klimaområdet, samt at instituttet skal sikre en sammenhæng imellem klimatjenester og klimatilpasning. Fire konkrete delmål blev alle opfyldt. Målet vedrørende rådgivning og information blev i 2011 udmøntet i fire konkrete delmål, der bl.a. omhandlede DMI s faglige bistand til departementet og instituttets rolle i forhold til en række internationale organisationer herunder IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) og WMO (World Meteorological Organization). På alle områder har DMI levet op til forventningerne i Det sidste delmål vedr. Forskning/information blev formuleret med baggrund i at Videncenter for klimatilpasdning med virkning pr. 1. januar 2011 blev overført til DMI. De fire målsætninger på området vedrørte afholdelsen af regionale seminarer om klimatilpasning ( Tour de klimatilpasning ) og implementeringen af interaktive klimaværktøjer på forskellige hjemmesider. Alle mål blev opfyldt inden 1. oktober 2011, således at ressortomlægningen, der indebar at klimatilpasningen igen blev flyttet fra DMI, ikke nåede at influere på resultatet. Meteorologiske basisaktiviteter Denne effekt omfatter hele syv mål inden for et bredt spektrum af DMI s mest centrale operationelle aktiviteter. Målene vedrører bl.a. observationsregularitet, prognosenøjagtighed, og internationalt samarbejde. Af de syv mål er fire fuldt opfyldte, mens to er delvist opfyldt og et nemlig målet vedrørende vandstandsforudsigelser ikke blev opfyldt. To af de ikke fuldt opfyldte mål handler om prognosenøjagtigheder. Det første er et mål vedrørende sammenligning af resultater fra DMI s egen numeriske prognosemodel HIRLAM i forhold til tilsvarende beregninger foretaget af det fælleseuropæiske meteorologiske regnecenter ECMWF i Reading, England. Sammenligningen er relevant fordi de globale modelberegninger fra ECMWF generelt anses for verdens bedste. De absolutte mål for nøjagtigheden af DMI s numeriske prognosesystem, HIRLAM, blev fint nået i 2011, men når det gælder sammenligningen med det fælleseuropæiske regnecenter, må det konstateres, at ECMWF var marginalt bedre end DMI i 2011 f.s.v.a. temperatur- og nedbørprognoserne. Vindstyrken var den sidste af de tre udvalgte testparametre, og her var DMI bedst. Noget tilsvarende er gældende for vandstandsprognoserne, hvor det hollandske meteorologiske institut fortsat er lidt bedre end DMI, specielt når det gælder de meget kortfristede prognoser (som er dem målformuleringen fokuserer på). Holland har, på grund af landets topografiske forhold, en meget betydelig indsats på vandstandsområdet. DMI s resultater i 2011 blev influeret af et skifte til en ny model, der viste sig at give en positiv bias (overestimering) af vandstanden i Nordsøen, mens 16

17 forudsigelserne for de indre danske farvande til gengæld blev forbedret. Der arbejdes løbende på at forbedre kvaliteten af DMI s modelprodukter og sikre en høj international standard. Det er således også forventningen at de nye tiltag i 2011 på sigt vil medvirke til at forbedre kvaliteten. Endelig måtte DMI konstatere, at det pga. leverandørsvigt ikke lykkedes instituttet at få opstillet og idriftsat 8 nye vandstandsmålere finansieret af Stormrådet inden fristen den 1. oktober Vandstandsmålerne var dog i drift inden udgangen af Hjælpefunktioner og generel ledelse Området omfatter en række koncernfælles administrative mål samt et specifikt økonomisk delmål for DMI. Det økonomiske delmål der vedrørte henholdsvis TF-overhead og overskuddet på instituttets indtægtsdækkede virksomhed blev kun delvist opfyldt. Overheaddækningen blev ganske vist lidt større end forventet, men overskudsgraden på IV kun blev 1,2 % og ikke som forudsat 1,5%. Koncernfælles mål Der var i 2011 fire koncernfælles mål. Det drejer sig om energibesparelser, sygefravær, opfyldelse af løntilskudskvote og skærpet ligestillingsindsats. Alle mål blev fuldt opfyldt, idet der dog tages et lille forbehold for sygefraværsmålet, hvor kravet var at DMI s sygefravær skulle ligge under statens gennemsnit. Forbeholdet går på at statens tal i skrivende stund endnu ikke foreligger, men da DMI s sygefravær i 2011 (inkl. fleksmedarbejdere) er opgjort til 5,6 og statens tal i 2009 og 2010 var henholdsvis 8,9 og 8,7 er der næppe tvivl om at målet er nået med en god margen. 3. Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis Årsrapporten er fremlagt i henhold til regnskabsbekendtgørelsen. DMI udarbejder omkostningsbaseret regnskab for den virksomhedsbærende hovedkonto i overensstemmelse med Finansministeriets vejledninger. DMI s regnskabsmæssige principper og forretningsgange er beskrevet i virksomhedens regnskabsinstruks. I regnskabsafsnittet er anvendt uddata fra Statens Koncern System. Saldi og summer i regnskabet er afrundet til mio. kr. med en decimal. Som konsekvens er de enkelte saldi og summer retvisende, men som følge af afrundingen kan sumtal i regnskabet afvige med 0,1 mio. kr Resultatopgørelse Resultatopgørelsen for DMI for 2011 viser et overskud på 3,4 mio. kr. Der er realiseret ordinære driftsindtægter på 277,0 mio. kr., hvilket er 19,3 mio. kr. mere end i Salg af varer og tjenesteydelser udgør 75,1 mio. kr., svarende til godt 27 pct., mens tilskud til egen drift er steget med 0,6 mio. kr. og udgør 15,1 pct. af de ordinære driftsindtægter. De ordinære driftsomkostninger er steget med 25,3 mio. kr. siden Heraf er lønomkostningerne steget med 8,2 mio. kr., hvilket er begrundet i ændrede principper for 17

18 opgørelsen af feriepenge samt øgede aktiviteter. Den øvrige stigning i ordinære driftsomkostninger kan henføres dels til tilførsel af nye aktiviteter, samt generel øget aktivitet. Tabel 6: Resultatopgørelse mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -150,4-158,4-148,8 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -1,4-1,6-0,1 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -151,8-160,0-148,9 Salg af varer og tjenesteydelser -64,6-75,1-71,8 Tilskud til egen drift -41,3-41,9-40,6 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt -257,7-277,0-261,3 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Husleje 21,1 22,8 21,3 Forbrugsomkostninger i alt 21,1 22,8 21,3 Personaleomkostninger 0,0 0,0 0,0 Lønninger 155,0 163,2 158,4 Andre personaleomkostninger 0,0 0,0 0,0 Pension 23,1 24,3 24,0 Lønrefusion -6,1-6,4-6,0 Personaleomkostninger i alt 172,1 181,1 176,4 Af- og nedskrivninger 23,4 21,4 23,1 Andre ordinære driftsomkostninger 63,6 80,1 81,6 Ordinære driftsomkostninger i alt 280,1 305,4 302,4 Resultat af ordinær drift 22,4 28,4 41,1 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -48,8-51,2-53,0 Andre driftsomkostninger 14,8 16,3 9,9 Resultat før finansielle poster -11,6-6,5-2,0 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0-0,7 0,0 Finansielle omkostninger 4,1 3,7 3,7 Resultat før ekstraordinære poster -7,5-3,4 1,7 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -7,5-3,4 1,7 Note: Posten Andre driftsindtægter vedrører indtægter fra En route, indtægtsdækket virksomheds betaling til den almindelige virksomhed til dækning af træk på fælles ressourcer samt overhead fra tilskudsfinansieret forskning 18

19 Tabel 7: Resultatdisponering Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget : Disponeret til bortfald 0,0 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 0,0 Disponeret til overført overskud -7,5-3,4 1,7 Der er disponeret med et resultat på 3,4 mio. kr. i overskud i For året 2012 budgetteres der med et underskud på 1,7 mio. kr., idet DMI forventer at bruge af tidligere års opsparing Balancen Balancen ultimo 2011 udgjorde 130,1 mio. kr., hvilket er et fald på ca. 10 mio. kr. i forhold til primo På aktivsiden skyldes faldet nedgang i anlægsaktiver på 7,0 mio. kr. Investeringerne i 2011 udgjorde 14,4 mio. kr. og afskrivningerne 21,4 mio. kr. At afskrivningerne overstiger investeringerne skyldes DMI s supercomputer, der afskrives årligt med ca. 9 mio. kr. Supercomputeren vil være færdigafskrevet ultimo I 2011 blev der investeret ca. 10,0 mio. kr. i it-udstyr bl.a. til nyt netværk samt anskaffelse af nye chips til supercomputeren mhp. en reduktion af energiforbruget. Endvidere blev der egenudviklet udviklingsprojekter for ca. 3,5 mio. kr. DMI udvikler selv en række it-systemer, der bruges til indsamling og analyse af vejr- og klimadata herunder vejr- og klimamodeller. DMI registrerer udviklingsomkostninger i form af direkte tidsregistreret løn og direkte forbrugsomkostninger. Der er også sket en reduktion af omsætningsaktiverne på 3,0 mio. kr., heraf er FF5 kontoen faldet med ca. 13 mio. kr. Til gengæld er tilgodehavender steget med 7 mio. kr., og kan tilskrives en øget omsætning, specielt på indtægtsdækket virksomhed. Saldoen på FF7-kontoen er -1,1 mio. kr., men saldoen vil øges med 4,3 mio. kr. i forbindelse med flytning ml. FF5 og FF7. På passivsiden er egenkapitalen steget med 3,4 mio. kr. og udgør 12,8 mio. kr. Gælden er faldet med 13,6 mio. kr., heraf er den langfristede gæld FF4 faldet med 16,7 mio. kr. i overensstemmelse med fald i anlægsaktiver. Den samlede kortfristede gæld er steget med 3,1 mio. kr. Posten skyldige feriepenge er steget med 6,6 mio. kr. Stigningen kan tilskrives et skift i beregningsmetoden. I 2010 anvendtes statens 19

20 gennemsnit 34,5 skyldige feriedage pr. medarbejder til beregningen, mens der i 2011 blev taget udgangspunkt i DMI s faktiske tal, som var 41 dage. Tabel 8: Balancen, mio. kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo Anlægsaktiver: Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Egenkapital Reguleret egenkapital (startkapital) -5,2-5,2 Opskrivninger 0,0 0,0 2 18,3 16,4 Erhvervede koncenssioner, Reserveret egenkapital 0,0 0,0 patenter, licenser m.v. 0,2 0,1 Udviklingsprojekter under Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 opførelse -2,1 0,0 Immaterielle anlægsaktiver i Udbytte til staten 0,0 0,0 alt 16,4 16,5 Materielle anlægsaktiver Overført overskud -4,2-7,6 Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Transportmateriel Produktionsanlæg og maskiner 5,5 5,3 0,0 0,0 0,3 0,5 Egenkapital i alt -9,5-12,8 Hensatte forpligtelser 0,0 0,0 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for egen regning Materielle anlægsaktiver i alt Statsforskrivning Øvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: 55,2 40,8 3,1 10,1 0,0 0,0 64,0 56,7 5,2 5,2 0,0 0,0 5,2 5,2 85,7 78,4 FF4 Langfristet gæld -85,6-68,9 Donationer 0,0 0,0 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Langfristet gæld i alt -85,6-68,9 Varebeholdning 0,0 0,0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender Leverandører af varer og -16,4-16,1 44,0 51,4 tjenesteydelser Værdipapirer 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld -7,8-6,2 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge -18,8-25,4 FF5 Uforrentet konto 13,3 0,4 Reserveret bevilling -1,7-0,1 FF7 Finansieringskonto -3,6-1,1 Igangværende arbejder for fremmed regning 0,0 0,0 Andre likvider 1,0 1,0 Periodeafgrænsningsposter -0,6-0,7 Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt 10,7 0,3 54,7 51,7 Kortfristet gæld i alt -45,3-48,4 Gæld i alt -130,9-117,3 Aktiver i alt 140,4 130,1 Passiver i alt -140,4-130,1 20

21 3.4. Egenkapitalforklaring Årets resultat medfører, at der overføres et overskud på 3,4 mio. kr. til egenkapitalen, der herefter er på 12,8 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at DMI forventer at skulle overføre et opsparingsbeløb vedrørende 2011 på 2,7 mio. kr. til Naturstyrelsen pga. ressortændringer. Tabel 9: Egenkapitalforklaring mio. kr., løbende priser note: Egenkapital primo R-året 2,0-9,5 Startkapital primo -5,2-5,2 +Ændring i startkapital 0,0 0,0 Startkapital ultimo -5,2-5,2 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo 3,2-4,2 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 +Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 +Overført fra årets resultat -7,5-3,4 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo -4,2-7,6 Egenkapital ultimo R-året -9,5-12, Opfølgning på likviditetsordningen DMI har overholdt lånerammen i 2011, herunder de fastsatte disponeringsregler for FF-konti. Trækket på lånerammen var på 68,9 mio. kr., svarende til 75,2 %. Tabel 10: Udnyttelse af låneramme Mio. kr., løbende priser 2011 Sum af saldo på FF4 pr. 31. december ,9 Låneramme pr. 31. december ,6 Udnyttelsesgrad i procent 75,2% 3.6. Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft [ ] mio. kr., løbende priser 2011 Lønsumsloft FL 113,1 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 118,9 Administration af TF-projekter 3,2 Lønforbrug under lønsumsloft 123,6 Difference -1,5 Akkumuleret opsparing ultimo ,2 Akkumuleret opsparing ultimo ,7 21

22 I lighed med tidligere år har DMI valgt at hæve lønsumsloftet med halvdelen af det opkrævede overheadbidrag på tilskudsfinansierede forskningsprojekter, jf. tabel 11. På trods heraf overholder DMI ikke lønsumsloftet for 2011, men bruger 1,5 mio. kr. af opsparingen. Denne udgjorde ultimo ,2 mio. kr., og er herefter på 5,7 mio. kr Bevillingsregnskabet DMI s samlede indtægter i 2011 er på 328,8 mio. kr. og omkostningerne på 325,4 mio. kr. - dvs. et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Den indtægtsførte bevilling er 10,6 mio. kr. større i forhold til budgettet, hvilket skyldes, at DMI med virkning fra 2011 fik overført klimatilpasningsopgaver fra Energistyrelsen. Herudover modtog DMI bl.a. præmieringsmidler for deltagelse i international forskning. Øvrige indtægter er steget med 20,3 mio. kr., hvilket kan henføres til meget stor aktivitet på Indtægtsdækket virksomhed. Af årets resultat på 3,4 mio. kr. forventer DMI at skulle overføre et opsparingsbeløb vedrørende 2011 på 2,7 mio. kr. til Naturstyrelsen pga. ressortændringer. Korrigeret herfor er årets resultat 0,7 mio. kr. Tabel 13: Bevillingsregnskab ( ) mio. kr., løbende priser Regnskab 2010 Budget 2011 Regnskab 2011 Difference Budget 2012 Nettoudgiftsbevilling -150,4-147,8-158,4-10,6-148,8 Nettoforbrug af reservation -1,4-1,7-1,6 0,1-0,1 Indtægter -154,7-148,5-168,8-20,3-165,4 Indtægter i alt -306,5-298,0-328,8-30,8-314,3 Udgifter 299,0 298,0 325,4 27,4 316,0 Årets resultat -7,5 0,0-3,4-3,4 1,7 22

23 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Danmarks Meteorologiske Institut, CVR nr og , er ansvarlig for: Meteorologi, herunder Danmarks Meteorologiske Institut (Driftsbevilling) virksomhedsbærende hovedkonto Tilskud til internationale organisationer (Reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) Vejrtjenester (anlægsbevilling) som følge af omkostningsreformen er kontoen fra 2007 nulstillet. DMI s anlægsinvesteringer indgår nu under hovedkonto ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for samtlige hovedkonti under Meteorologi som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den april 2012 København, den april 2012 Lars P. Prahm Direktør Thomas Egebo Departementschef 23

24 5. Bilag til årsrapporten 1: Immaterielle anlægsaktiver Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Primobeholdning 33,4 3,3 36,7 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 33,4 3,3 36,7 Tilgang 1,4 2,0 3,4 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 34,8 5,3 40,1 Akk. afskrivninger 18,4 5,2 23,6 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger ,4 5,2 23,6 Regnskabsmæssig værdi pr ,4 0,1 16,5 Årets afskrivninger 3,3 2,1 5,4 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 3,3 2,1 5,4 Afskrivningsperiode/år 8 3 Note 1: Immaterielle anlægsaktiver mio. kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo pr ,1 Tilgang -8,9 Nedskrivninger 0,0 Afgang 10,9 Kostpris pr ,0 Note: Opgørelse af Erhvervede koncessioner og patenter m.v. er forkert. Fejlen er sket i forbindelse med oprydning, foretaget af ØSC. ØSC har lovet at rette fejlene i

25 Note 2: Materielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver mio. kr. Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og ITudstyr I alt Primobeholdning 9,2 0,0 148,9 1,8 32,7 192,6 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 9,2 0,0 148,9 1,8 32,7 192,6 Tilgang 0,0 0,0 0,7 0,3-1,0 0,0 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 9,2 0,0 149,5 2,2 31,7 192,6 Akk. afskrivninger 3,8 0,0 108,3 1,7 21,6 135,3 Akk. nedskrivninger 0,1 0,0 0,5 0,0 0,0 0,6 Akk. af- og nedskrivninger ,9 0,0 108,8 1,7 21,6 135,9 Regnskabsmæssig værdi pr ,3 0,0 40,8 0,5 10,1 56,7 Årets afskrivninger 0,2 0,0 15,1 0,1-8,0 7,3 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,2 0,0 15,1 0,1-8,0 7,3 Afskrivningsperiode/år I gangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr ,0 Tilgang 0,0 Nedskrivninger 0,0 Afgang 0,0 Kostpris pr ,0 Note: Specifikation af Inventar og IT-udstyr er forkert. Fejlen er sket i forbindelse med oprydning, foretaget af ØSC. ØSC har lovet at rette fejlene i

26 Tabel 13: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Bilag 1: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Løbende priser, mio. kr Service-og konsulentydelser -0,9 1,0-4,2-4,9 DMI s indtægtsdækkede virksomhed gav i 2011 et overskud på 0,7 mio. kr. Indtægterne udgjorde 58,5 mio. kr., mens udgifterne var på 57,8 mio. kr. Herefter er det akkumulerede overskud på 4,9 mio. kr. Tabel 14: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Tabel 14: Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter mio.kr. Ultimo 2010 Årets tilskud Årets udgifter + OH Årets resultat Ultimo 2011 EU 2,7-16,7 9,0-7,8-5,1 SM 6,1-16,8 15,1-1,7 4,5 ØISM -5,0-7,9 9,7 1,9-3,1 Totalt 4,0-41,4 33,8-7,6-3,7 De samlede udgifter (årets udgifter + OH) udgør 33,8 mio. kr., mens årets tilskud udgjorde 41,4 mio. kr. I 2011 har DMI en samlet forpligtelse overfor tilskudsgivere på 3,7 mio. kr. 26