Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn Campus Vejle Institutionsnummer Dato 13. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift Finne Dyhre Hansen

2 Indhold Indledning Klare mål... 5 Mål 1: flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse... 5 Vurdering af udviklingen i resultater... 5 Positive forhold... 5 Negative forhold... 5 Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole?... 5 Beskrivelse og vurdering af indsatser... 6 Dårligt kendskab til erhvervsuddannelserne og mulighederne med disse uddannelser hos forældre og på folkeskoler Samarbejde med UU kendskab... 6 Effektivt forforløb til GF Fastsættelse af resultatmål... 7 Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet pr. uddannelse og alder... 7 Evaluering af indsatsen... 8 Mål 2: Flere fuldfører en erhvervsuddannelse... 8 Vurdering af udviklingen i resultater for frafald på grundforløbet 1. og 2. del Positive forhold Negative forhold Vurdering af udviklingen i resultater for frafald inden hovedforløb Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Fastsættelse af resultatmål Vurdering af udviklingen i resultater for frafald hovedforløb: Indsatser for frafald hovedforløb Indsatser for overgang fra grundforløb til hovedforløb Positive forhold Evaluering af indsatsen Ledelsens opfølgning Klare mål 3: Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Beskrivelse og vurdering af indsatser Positive forhold Udfordringer Side 2

3 Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Vurdering af udviklingen i resultater Positive forhold Negative forhold Beskrivelse og vurdering af indsatser: Klare mål 4: Elevernes trivsel Beskrivelse og vurdering af indsatser Positive forhold Negative forhold Indsatsområder Evaluering af indsatsen Ledelsens opfølgning Praktikpladsopsøgende arbejde Vurdering af udviklingen i resultater: Positive forhold Negative forhold Vurdering af udviklingen i resultater Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Positive forhold Målgruppen Tilrettelæggelse Koordinering Negative forhold Forventede resultater Evaluering og opfølgning Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Læring er et fælles anliggende Helhedsorienteret virkelighedsnær pædagogik Styrket undervisningsdifferentiering Side 3

4 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er Campus Vejles eget mål- og resultatstyringsværktøj og bliver anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående tre afsnit. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Vi har vurderet udviklingen i resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. Vi har beskrevet og vurderet indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Vi har vurderet udviklingen i resultater, også i forhold til egne resultatmål. Vi har beskrevet og vurderet indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan vi arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan vi udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Vi har beskrevet, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vi har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan vi konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø Side 4

5 1. Klare mål Mål 1: flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Campus Vejle Campus Vejle * 85 98* I alt Note: I 2016 havde vi resultatmål på 127 incl. elever som ikke kom direkte fra 9. eller 10. klasse og resultatet blev 97. Vurdering af udviklingen i resultater Positive forhold 1. Sportscollege og E-sport 2. Helhedsorienteret og praksisnær undervisning 3. Succesfuld implementering af reformen 4. Campus miljø, godt skolemiljø med mange elever, kantine, fester 5. Godt ry (Specielt i forhold til elever som kommer syd for Vejle) Negative forhold 1. Erhvervsuddannelserne EUD og EUX Business er nye og lidt ukendte hos forældre og på folkeskoler 2. Rygte om at det er svært at få lærepladser 3. Medierne og den generelle opfattelse af HHX og gymnasiale uddannelser generelt, som opfattes som det sikre valg 4. UU er kun forpligtet til individuel vejledning for de elever med et lavt karaktergennemsnit. Resten bliver vejledt af forældre, grundskolelærere eller e-vejledning. Disse kan ofte selv have en gymnasial baggrund og kender måske ikke til de nye erhvervsuddannelser. 5. Høje niveaukrav på EUD i forhold til den normerede tid. 6. Få elever fra 9. klasse søger EUD Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? 1. Kun relativt få tager en erhvervsuddannelse i Vejleområdet sammenlignet med resten af landet. 2. Vi har ikke volumen til at lave GF1 jan, 3. Mangler effektivt erhvervsrettet forforløb til GF2 i EUD regi, så eleverne er klædt bedre på og afslutter GF2 med større succes Side 5

6 Beskrivelse og vurdering af indsatser Dårligt kendskab til erhvervsuddannelserne og mulighederne med disse uddannelser hos forældre og på folkeskoler. Nuværende tiltag: Brobygning ( kl.), introkurser (8. kl.), skills (8. kl.), åbent hus, Jump, deltagelse på UUs forældremøder, Facebook side, instagram, markedsføringstiltag (annoncekampagner), landsdækkende kampagner for EUX Business, samt julemarked. Nye tiltag: Forældreindsatsen-besøg på folkeskolerne til forældremøder opprioriteres, Educatia (7.-8. kl.), Byg en Business ( kl.) samarbejde med folkeskoler om fag i erhvervstemaer, opprioritering af markedsføring i lokalemedier, landspresse de gode historier om erhvervsuddannelsens ry, reklamefilm for uddannelserne og for skolen, EUD film, online vejledning, gamle elever som rollemodeller til f.eks. besøg i klasserne. Samarbejde med UU kendskab Nuværende tiltag: Praktik for UU vejlederne på skolen. Info om f.eks. den positive praktikpladssituation på UU møder. Nye tiltag: Informationsmøder for UU, Gå hjem-møder hvor vi informerer om sidste nye om f.eks. den positive praktikpladssituationen. Effektivt forforløb til GF2 Nuværende tiltag Fjernundervisning via HF enkeltfag til EUX og årsforløb for EUD FED niveau. Problemet er, at eleverne bliver skoletrætte inden de starter på den reelle uddannelse. Fjernundervisning er for svært for unge/svage elever. Fremtidige tiltag Kortere erhvervsrettede forforløb i hold eller klasser, gerne i EUD regi, hvor der også tænkes i at analysere f.eks. merkantile tekster, så eleverne begynder at lære f.eks. begreber Side 6

7 Fastsættelse af resultatmål Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet pr. uddannelse og alder På nedenstående tabel viser det sig, at der er en lille overvægt af drenge i alle aldersgrupperne, som vælger EUD/EUX som 1. prioritet. Det bekræfter vores antagelser og det giver ikke anledning til særlige indsatser. Institution Uddannelsesforløb Uddannelse Alder Køn Antal ansøgninger i 2016 Antal ansøgninger i 2016, hele landet Campus Vejle Grundforløbets 1. del Kontor, handel og forretningsservice 15 Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt Kvinde - 33 Mand 3 32 I alt 5 65 Afgrænsninger i figuren Ansøgningsår 2016 Beliggenhedsregion Alle Beliggenhedskommune Alle Institution Campus Vejle Afdeling Alle Uddannelse Erhvervsuddannelse Parathedsvurdering Alle Alder Alle Køn Mand, Kvinde Note: I rapporten vises antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Beliggenhedsregionen/beliggenhedskommune er den region/kommune, hvor institutionen ligger. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Alder er opgjort på ansøgningstidspunktet Side 7

8 Evaluering af indsatsen Campus Vejle er del af Study Support Center (UU, Jobcenter, vejledere fra forskellige uddannelsesinsitutioner m.fl.) og her evalueres nye initiativer og der følges op på igangværende indsatser på både ledelses- og vejlederniveau 3 gang årligt. Mål 2: Flere fuldfører en erhvervsuddannelse Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling Status Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Campus Vejle Campus Vejle I hovedforløb Uddannelsesaftale 20,4% 30,3% 19,5% 30,1% 18,8% 29,1% 22% Skolepraktik 8,5% 8,0% 14,0% 8,2% 10,1% 8,7% 13% Ikke i hovedforløb Frafald under grund-forløbet Frafald efter grund-forløbet 25,9% 30,3% 26,9% 30,0% 25,1% 29,5% 10% 42,1% 26,3% 34,7% 26,9% 43,1% 27,2% 50% Ingen aftale, men har haft 1,8% 2,5% 2,3% 2,5% 1,2% 2,6% 2% Status ukendt 1,2% 2,7% 2,6% 2,4% 1,7% 2,8% 3% I alt Side 8

9 Supplerende indikatorer for frafald Institution Afdeling Frafalds indikatorer /2017 Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, Antal Andel Andel, Resultatmål Elever landsplan Elever landsplan andel Elever landsplan Campus Vejle Campus Vejle Frafald på grund-forløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) 27 7,8% 14,0% 43 12,0% 15,8% 49 13,5% 15,1% 10% Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) 11 13,6% 7,4% 11 9,4% 8,4% 17 16,2% 8,0% 8% Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) 10% Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) ,9% 45,7% ,3% 46,4% ,4% 46,3% 50% Note til resultatmål på 10 % i forhold til året før hvor det var 13,5 (Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del). Vi forventer, at kunne nærme os en overgang på 90%, da der har været stort fokus på at eleverne bliver vejledt og støttet i overgangen til grundforløb 2. Note til frafald på grundforløbet 1. og 2. del: I august 2016 startede der: 49 EUD GF1 elever. Efter 3 måneder var der 39 tilbage. 52 EUX GF1 elever og efter 3 måneder var der GF2 EUX og EUD elever. Efter 3 måneder var der 54 tilbage. 21 EUV elever. Efter 3 måneder var der 19. I alt 179 elever fra starten. Efter 3 måneder var der 163. Det giver et frafald på 8,8% på efteråret I 2015 lå frafaldet på 13,5. Derfor må det være realistisk at lægge sig på 10%. Der er taget højde for en relativt svag målgruppe, som har mange udfordringer uden for skolen men til gengæld en stadig større indsats for fastholdelse Side 9

10 Vurdering af udviklingen i resultater for frafald på grundforløbet 1. og 2. del Positive forhold Vi fastholder mange elever ved hjælp af god fastholdelsesprocedure, tæt dialog med eleven og med lærerteamet. Kommunikerer med eleverne på mange platforme, mail, sms, Facebook, telefon. Mentorordning, kommunal mentor på skolen Fastholdelsesteam med f.eks. SSP samarbejde Negative forhold Det er svært at gøre noget ved frafald pga. personlige problemer. F.eks. stofmisbrug, hjemløshed, økonomiske problemer, sygdom i familien, helbredstilstand eller forældres skilsmisse. Indsats: Mentor ordning, samarbejde med kommunen, Spor18, tættere samarbejde med misbrugskonsulent, Studymind app, men eleverne skal introduceres til appen i små grupper. Frafald etniske elever pga. svært ved at agere i uddannelsessystemet. Vælger for svære uddannelser pga. eget eller familiens ambitionsniveau. Manglende erkendelse af egne evner. Dobbelt halvsprogs elever. Indsats Tættere samarbejde med UU, SSP, politi, forældresamarbejde til forældremøder Vurdering af udviklingen i resultater for frafald inden hovedforløb Vi forventer, at en del EUX elever vælger at læse videre i stedet for at påbegynde hovedforløb. I 2 EUD klasser har f.eks. 8 elever valgt HHX og 3 elever valgt HF efter EUD. De føler sig mere uddannelsesparate og mere afklarede og motiverede efter EUD. Uddannelserne ligger i samme bygning og er for eleverne ikke et frafald, nærmere en naturlig forlængelse for den enkelte. De elever med den svageste sociale baggrund har ikke særligt meget netværk til at skaffe praktikplads og ikke så mange ressourcer til at få søgt praktikplads. Og har ikke fået sig tilmeldt skolepraktik Side 10

11 Indsats: Flere kontaktlærertimer, hvor det er klart defineret hvad kontaktlæreren skal gøre, for at få skubbet praktikpladssøgning i gang. Eksempelvis gruppevejledning. Praktik i uge 43, hvor vi gør større indsats for at få dem ud. Det skal ligge som et fag på GF2. Det ligger på GF1, men vi får jo mange elever direkte ind på GF2, som ikke har praktikerfaring. Mere praktik for at blive afklaret og få netværk. Modvirke praksischok og give mulighed for at vise kvalifikationer og personlige evner. Indsatsen for øget overgang fra grundforløb til hovedforløb har været igangsat igennem en længere årrække, hvor praktikfunktionen og skolepraktikken er gjort synlig både i forhold til grundforløbslærerne, kontaktlærere og elever. Både ved start på grundforløb 1 og ved overgangen til grundforløb 2 laves der informationsmøder om uddannelsesmuligheder, overgangskrav og forventninger i øvrigt. Herudover etableres der kortere praktikforløb i grundforløbet som sikrer, at både EUD og EUX elever får øget indsigt deres uddannelsesmuligheder. Ingen elever er i tvivl om at målet med et grundforløb er en elevplads og har man ikke en uddannelsesaftale fortsætter man i skolepraktik indtil der kan indgås en restaftale. Når vi har haft så stor succes med dette, skyldes det bl.a. at vi i 2014 indgik aftale om udlån på detailuddannelsen med IBC og startede praktikcenter på salgsassistentuddannelsen og i 2015 ligeledes på handelsuddannelsen. Dette har medvirket til, at vi har kunne fastholde en gruppe elever, som grundet de geografiske afstande og dårlige forbindelser inden for offentlige transportmidler havde svært ved at starte i praktikcenter i Kolding. Pr. 1. august 2017 har Campus selv fået godkendelsen på Detail. Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? En del af målgruppe som har en ringe social baggrund og et ringe erhverv kendskab. Det er en stor udfordring for dem at gennemføre en uddannelse. Vi antager, at de mangler opbakning hjemmefra og evner til at holde sig selv fast i uddannelsen og i at få søgt praktikpladser. Den største andel af de elever som har sværest ved at fastholdes i uddannelsen er i gruppen år Side 11

12 Fastsættelse af resultatmål Vurdering af udviklingen i resultater for frafald hovedforløb: På hovedforløbet har vi i 2016 haft et frafald på 24 elever, fordelt som følgende: Kontor Generel Kontor Administration Offentlig Administration 19 elever 4 elev 1 elever På Kontor Generel har vi historisk set altid døjet med højere frafald, da disse elever er skolepraktikelever, og for nogles vedkommende ikke helt afklarede i uddannelsesvalget. Omvalg af uddannelse tæller her de 11 udmeldelser. De resterende 8 er forskellige årsager blandt andet sygdom og økonomi. På Administration og Offentlig Administration er niveauet tilsvarende sidste år, dog med en mindre ændring, da Administration er på 4 elever, alle ophævelser ligger i prøvetiden. Indsatser for frafald hovedforløb I forbindelse med udfasningen af Kontor Generel forventer vi, at en meget stor del af frafaldet forsvinder, idet det øgede overgangskrav med EUX vil betyde en anden elevgruppe end den som vi indtil nu har optaget på Kontor Generel. I forhold til ophævelserne på Administration bistår vi virksomhederne i deres rekrutteringsproces, og forsøger så vidt muligt at hjælpe med at lave de rigtige match. Desuden er vi meget opmærksomme på i samarbejde med elev, virksomhed og faglig forbund at sikre os, at eleven kommer videre med uddannelsen i skolepraktik, hvis det er uforskyldt at eleven har mistet sin læreplads. Indsatser for overgang fra grundforløb til hovedforløb Positive forhold Indsatsen for øget overgang fra grundforløb til hovedforløb har været igangsat igennem en længere årrække, hvor praktikfunktionen og skolepraktikken er gjort synlig både i forhold til grundforløbslærerne, kontaktlærere og elever. Både ved start på grundforløb 1 og ved overgangen til grundforløb 2 laves der informationsmøder om uddannelsesmuligheder, overgangskrav og forventninger i øvrigt. Herudover etableres der kortere praktikforløb i grundforløbet som sikrer, at både EUD og EUX elever får øget indsigt deres uddannelsesmuligheder. Ingen elever er i tvivl om at målet med et grundforløb er en elevplads og har man ikke en uddannelsesaftale fortsætter man i skolepraktik indtil der kan indgås en restaftale. Når vi har haft så stor succes med dette, skyldes det bl.a. at vi i 2014 indgik aftale om udlån på detailuddannelsen med IBC og startede praktikcenter på salgsassistentuddannelsen og i 2015 ligeledes på handelsuddannelsen. Dette har medvirket til, at vi har kunne fastholde en gruppe elever, som grundet de geografiske afstande og dårlige forbindelser inden for offentlige transportmidler havde svært ved at starte i praktikcenter i Kolding. Pr. 1. august 2017 har Campus selv fået godkendelsen på Detail Side 12

13 Evaluering af indsatsen Indsatsen på 1. og 2. del evalueres løbende i fastholdelsesteam på månedlige møder. Indsatsen på hovedforløb evalueres halvårligt med de ansvarlige afdelinger. Ledelsens opfølgning Ledelsen er repræsenteret i fastholdelsesteam og halvårlig henholdsvis juni og januar gøres status på indsatserne. En gang årligt i juni måned udarbejdes evaluering af virksomhedsplan for fastholdelsesteam og ny vedtages. Klare mål 3: Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan Campus Vejle Campus Vejle Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Tilgang eux 2,1% 74 20,3% 5,0% 50% Tilgang talentspor 0,6% Resultatmål, andel I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 2,1% 74 20,3% 5,0% 50% Tilgang talentspor 0,6% Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Syddanmark Campus Vejle Alle Alle Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse Side 13

14 Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året. Beskrivelse og vurdering af indsatser Positive forhold 1. Generelt har vi mange positive tilkendegivelser fra virksomhederne i området. F.eks. samarbejder vi med attraktive virksomheder som Siemens, Lego og Bestseller. Virksomhederne tager elever. De tilbyder karrieremuligheder og internationale vinkler det appellerer til de dygtige elever. 2. Vi er foregangsskole for at etablere virkelighedsnær undervisning. Der er ikke mange skoler, der er nået så langt som vi er, og det skaber positiv omtaler bland elever og lokalt. 3. Der er praktikpladser i vores region 4. Forholdsvis mange elever på GF1 EUX såvel i 2015 som i Vi er den skole i Region Syddanmark der har næst-flest EUX elever. 5. Vi introducerer eleverne til et spændende og erhvervsfagligt undervisningsmiljø og har fokus på virksomhedssamarbejder. Vi har besøgt virksomheder, hvor vi har talt med elever og HR medarbejdere, med henblik på at skabe rollemodeller og møder dem der arbejder med problemstillingerne. (Underviserne er involveret i dette arbejde). Udfordringer 1. Der skal arbejdes med kendskabet til EUX, da unge fra Vejle og opland traditionelt søger kendte gymnasieuddannelser og meget få vælger erhvervsuddannelser. 2. UU har kun de 20% svageste og derfor skal vi, som noget nyt, dyrke gymnasiesegmentet. 3. Erhvervsuddannelsernes ry. 4. Dyrt og kræver mange ressourcer med de samarbejdspartnere og virkelighedsnære projekter, den måde vi griber det an på, hvor der er særligt fokus på det fagfaglige kombineret med praksis, virkelighedsnære, det er virkelige cases. F.eks. stiller Bestseller interne problemstillinger og ønsker at høre elevernes input og bud. 5. De strategiske virksomheder f.eks. Siemens forpligter sig, men der er på samme tid en stor risiko for at de kan hoppe fra, da der kan opstå vigtigere ting i virksomhederne Side 14

15 Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institu tion Camp us Vejle Afdel ing Cam pus Vejle Beskæftig elsesfrekvens Beskæftig elsesfrekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelses frekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelses frekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an 0,59 0, ,62 0, ,64 0, Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Syddanmark Campus Vejle Alle Alle Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne Side 15

16 Vurdering af udviklingen i resultater Institution Uddannelse Type frekvens Campus Vejle Generel kontoruddannelse Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvens 0,24 0,26 0,19 Dagpengefrekvens 0,49 0,5 0,49 Syge-/barselsfrekvens 0,14 0,19 0,22 Kontanthjælpsfrekvens 0,04 0,01 0,01 Kontoruddannelse med specialer Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvens 0,79 0,72 0,7 Dagpengefrekvens 0,09 0,16 0,18 Syge-/barselsfrekvens 0,06 0,07 0,12 Kontanthjælpsfrekvens Positive forhold Vi forventer en lille stigning i beskæftigelsesfrekvensen, idet vi fra august 2017 selv kommer til at til varetage hovedforløbet på detailområdet. Dette vil medvirke til, at vi lokalt kommer til at uddanne flere detailelever. Efter at have fået udlån på detail fra IBC i 2014 har vi opbygget et netværk af detailvirksomheder som både tager elever og ansætter efter endt elevtid. I 2015 har 46 elever ud af 65 fra praktikcentret indgået uddannelsesaftaler. Dette må ses som en yderst positiv og overraskende udvikling, da man på landsplan ser en nedadgående frekvens på uddannelsesaftaler på detail. Ovenstående tal indgår i handleplanen for IBC. Vi forventer at beskæftigelsesfrekvensen for Campus Vejle i 2015 vil ligge på samme niveau som 2014 Negative forhold Som det ses af ovenstående ligger beskæftigelsesfrekvensen indenfor kontoruddannelsen med specialer over landsplan, hvorimod beskæftigelsesfrekvensen for kontor generel ligger langt under landsgennemsnittet. Hertil kommer, at tallet sløres af udlån af udbudsgodkendelse til Tietgen, UC Holstebro, Rybners og Herningsholm som ikke kan adskilles i Datavarehusets tal, hvorfor det ikke er muligt at se den egentlige beskæftigelsesfrekvens for uddannede fra Campus Vejle. I 2015 udgør udlånsskolerne over 50% af vores hovedforløbselever på kontor generel Side 16

17 Beskrivelse og vurdering af indsatser: En stor del af problemet forventes løst i løbet af de næste år i forbindelse med udfasningen af Kontor Generel og indførelsen af den nu obligatoriske EUX på kontoruddannelsen. Herved forventes det at en langt større del af de, der påbegynder uddannelsen gør det med sigte, at arbejde indenfor faget, eller læse videre. Med den nye EUX ligges der også op til, at virksomhederne får mulighed for at ansætte en elev med potentiale som virksomheden kan bygge videre på, ift. Intern karriereudvikling. Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan Campus Vejle Campus Vejle Elevtrivsel (Generel indikator) 3,9 4,0 4 Resultatmål Trivsel i praktik 4,1 4,1 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Syddanmark Campus Vejle Alle Alle Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling Side 17

18 Beskrivelse og vurdering af indsatser Positive forhold 1. Helhedsorienteret undervisning/virkelighedsnær undervisning 2. Fester med store navne 3. Klasselokalerne 4. Eleverne er generelt glade for at gå på Campus Vejle og er generelt tilfredse med undervisningen Negative forhold 1. Intet elevråd 2. Mangel på lokaler, fysiske rammer, svært at få plads til de mange elever på gangene 3. Gangarealer, årshjul og det visuelle, elevhistorer, rummet i kælderen 4. I nogle klasser er stolenes sidde kvalitet meget kritiseret 5. Manglende fokus på relationer og fællesskaber. Eleverne er her i kort tid og når knap at danne netværk, med mindre der gøres noget ekstraordinært fra skolens side. 6. Kontaktlærere er vigtige for at skabe gode relationer. Det har der hidtil været for lidt tid til Indsatsområder 1. Der skal skelnes mellem faglig og social trivsel og der skal laves forskellige indsatser. 2. Eksempelvis kontaktlærer modul og personalemøder hver 14. dag for GF2 og STU-K 3. Fokusgrupper med elever, hvor vi interviewer dem om trivsel og hvor de inddrages i spørgsmål om trivsel. 4. En udviklingsgruppe som skal arbejde med studiemiljø, herunder etablering af elevfokusgrupper 5. For at sikre en større faglig trivsel, ønsker vi at lave årshjul, hvor eleverne kan få et visuelt overblik over deres undervisningsforløb og projekter på GF1 og GF2. 6. En stor del af undervisningen er baseret på gruppearbejde, hvilket medvirker til at vi ønsker at optimere indretningen af gangarealerne, så der er bedre arbejdspladser. 7. Vi ønsker, at skabe faste traditioner for translokation 8. Frivillige fælles events, som skal styrke fællesskabet, koncerter 9. De fysiske rammer forbedres Evaluering af indsatsen Vi vil evaluere indsatserne ved hjælp af ETU Ledelsens opfølgning Ledelsen indgår i fokusgruppen for at sikre, at indsatserne løbende indfries Side 18

19 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Campus Vejle OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) 2015 ( ) Antal, Andel, Andel, Antal, Andel, Andel, INDIKATORER institution institution Landsplan institution institution Landsplan I hoved-forløb I ordinær aftale 61 17,13 28, ,56 27,40 20,0 I skolepraktik 56 15,73 12, ,06 12,93 25, ( ) RESULTATMÅL, andel I restaftale 1,03 1,11 2,0 I anden type aftale 4 1,12 9,67 5 1,56 10,26 Ikke i hovedforløb I uddannelse uden praktik 2,25 1 0,31 1,99 Praktikpladssøgende 41 11,52 7, ,75 7,85 7,0 Ikke praktikpladssøgende ,49 38, ,75 38,46 54,0 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater: Positive forhold Flere elever overgår samlet fra grundforløb til hovedforløb. Årsagen hertil er at vi har optimeret vejledningen for eleverne, før og under grundforløbet. Vi forsøger at inddrage praktikcentret i elevernes grundforløb ved bl.a. at etablere korte praktikforløb. Dette samarbejde medvirker til at både grundforløbselever og lærere har kendskab til praktikcentret og eleverne betragter det som et reelt alternativ, til at fortsætte deres uddannelse, hvis de ikke skulle indgå en uddannelsesaftale umiddelbart efter grundforløbet. Efter at vi har fået udlån på detail fra IBC har det også styrket overgangsfrekevensen, idet eleverne rent geografisk har lettere adgang til praktikcenter Side 19

20 Negative forhold Af negative forhold kan vi se, at udviklingen grundet de unge EUD elever, peger på færre ordinære uddannelsesaftaler efter endt grundforløb. Her er der både virksomheder og elever der ytrer sig om at de ikke er klar til at indgå en aftale efter 1 års grundforløb. Med denne udvikling forventer vi en øget tilgang til vores praktikcenter. Udfordringen er derfor, at få virksomhederne til at ansætte de unge EUD elever på handel og detail efter endt grundforløb. Data for elever i skolepraktik Institution Campus Vejle OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2016/2017 ( ) Gennemsnitligt antal dage i Gennemsnitligt antal dage i Gennemsnitligt antal INDIKATORER SKP, medtaget VFU SKP, medtaget VFU dage i SKP UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser [Skolen fastsætter] Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning Side 20

21 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution Campus Vejle OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) UDDANNELSER Alle uddannelser INDIKATORER Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 2013/2014 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. /kombinations delaftale/kort aftale e aftale Instit ution Lands plan Instit ution Lands plan 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. /kombinations delaftale/kort aftale e aftale Instit ution Lands plan Instit ution Lands plan /2017 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. delaftale/ korte /kombinationsaftale aftale RESULTATMÅL [skolen fastsætter] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [skolen fastsætter] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal måneder, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage Side 21

22 Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution Campus Vejle OPGØRELSESPERIODE UDDANNELSER Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) Antal uden aftale 2013/2014 ( ) Andel uden aftale Andel, Landsplan Antal uden aftale 2014/2015 ( ) Andel uden aftale Andel, Landsplan 2016/2017 ( ) RESULTATMÅL, andel [skolen fastsætter hvis relevant] 3,85 3,53 [skolen fastsætter hvis relevant] , ,94 13,57 13,95 58,80 56, [skolen fastsætter hvis relevant] [skolen fastsætter hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. Vurdering af udviklingen i resultater Tallene er højere end landsgennemsnittet, da vi pt. har udlån på detail fra IBC. Hertil kommer, at tallet sløres af udlån af udbudsgodkendelse til Tietgen, UC Holstebro, Rybners og Herningsholm som ikke kan adskilles i Datavarehusets tal, hvorfor det ikke er muligt at se den egentlige beskæftigelsesfrekvens for uddannede fra Campus Vejle. Udfordringerne vil være, at konceptet for praktikcentret skal tilrettes, således at det kan rumme de unge EUD elever. Pr. 1. august 2017 er vi godkendt til at køre hovedforløb på detail, hvilket medvirker til, at vi vil se en positiv udvikling på detail. Ydermere forventer vi en positiv udvikling, da vi målretter det praktikpladssøgende arbejde med et større fokus på at lave et match mellem virksomhed og den enkelte elev Side 22

23 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde På Campus Vejle har vi i en årrække haft en klar strategi omkring det praktikpladssøgende arbejde og har opprioriteret det væsentligt. Praktikfunktionen er forankret som hjertet i erhvervsuddannelserne med en meget synlig placering i afdelingen. Praktikpladskonsulenten er ligeledes synlig i klasserne og er koblet på flere erhvervsprojekter for at skabe tæt relation med eleverne. Der er ligeledes et tæt samarbejde mellem praktikpladsfunktionen og praktikcentret, som ses som en naturlig forlængelse af grundforløbet, såfremt man ikke har fået en uddannelsesaftale. Ud over en egentlig praktikpladskonsulent, har vi i forbindelse med praktikcentret 3 opsøgende medarbejdere, som der koordineres med ved månedlige møder. Vi har et klart ønske om at de lokale virksomheder skal se Campus Vejle som en serviceorienteret sparringspartner i deres rekruttering og ansættelse af elever. Positive forhold Målgruppen I 2017 fortsættes et nuværende forløb, hvor der er særlig fokus på handels- og kontorvirksomheder i Vejle og opland. Her vil vi fokusere på de virksomheder, som, ikke er godkendte og/eller ikke har elever. Detail er i denne omgang fravalgt, idet vores opsøgende medarbejdere på detail har en rigtig god kontakt til de lokale detailforretninger. Campus Vejle er ligeledes involveret i projekt EUX en del af svaret. Formålet med projektet er, at vælger en EUX. Det er en ny uddannelse for både de studerende og virksomheder, og derfor er der behov for både at synliggøre uddannelsen samt at sikre, at der også er praktikpladser til EUX-eleverne Side 23

24 Tilrettelæggelse Eleverne introduceres ved uddannelsens start til praktikmulighederne samt får løbende individuel vejledning. I forbindelse med det sidste halvår af elevens uddannelse, (opstart på GF2 eller sidste halvår på studiekompetenceåret EUX) vejledes eleverne i praktikpladssøgning og oprettes som søgende i skolens database over praktikpladssøgende elever. Herved opretter eleverne samtidig en søgeagent, og får efterfølgende mails med stillingsopslag, der passer til elevens uddannelsesønsker. I samme system får vi besked om snarligt udløbne stillingsopslag og vi kontakter virksomhederne for at høre, om de har fået et tilfredsstillende antal ansøgninger. Alternativt tilbyder vi at lave en prikke-runde blandt relevante elever. For virksomheder der ikke ønsker et egentligt stillingsopslag, tilbyder vi at matche elever, hvor vi vælger elever, der passer på den ønskede profil og som derefter søger ved virksomheden. Som noget nyt vil vi forsøge at målrette den opsøgende virksomhedskontakt yderligere, ved at medbringe cv. på mulige elevkandidater som vi mener, kunne være et godt match for virksomheden. Praktikpladskonsulenten har ligeledes ansvar for at finde virksomheder der skal agere samarbejdspartnere i forbindelse med de erhvervsprojekter der ligger på grundforløbet. På den måde møder virksomhederne allerede eleverne i deres grundforløb og kan herved benytte sig af muligheden for at forhåndsrekruttere eleven med den rigtige profil. To gange årligt afholder vi Jobdating, hvor vi inviterer virksomheder ind på skolen til at præsentere deres elevuddannelser og med efterfølgende mulighed for at tale med eleverne på tomandshånd. Her har vi særligt fokus på at invitere virksomheder, som mangler elever, virksomheder som ikke har så stærk en profil ved eleverne og virksomheder fra brancher, hvor der er en del praktikpladser i vort område. Koordinering Som tidligere anført koordineres det opsøgende arbejde ved månedlige møder. Derudover er der en klar opdeling imellem hvem der gør hvad. De opsøgende medarbejdere fra praktikcentrets fornemmeste opgave er, at skabe VFU pladser til skolepraktikeleverne, med henblik på en efterfølgende mulig uddannelsesaftale. Praktikcentrets medarbejdere kender eleverne fra dagligdagen og har derfor størst indsigt i elevernes styrker og svagheder. Praktikpladskonsulenten har ligeledes fokus på at skaffe VFU pladser men har også fokus på at skaffe nygodkendelser med henblik på at skabe flere praktikpladser. Det er ligeledes praktikpladskonsulenten der har kontakten med de virksomheder, der ønsker profilering af deres elevkampagner og virksomheder der ønsker regulere elevforhold Side 24

25 Negative forhold I 2017 ser vi fortsat de ændrede forhold omkring erhvervsuddannelsesreformen som en større udfordring. Det være sig at informere virksomhederne om ændringerne, at vejlede omkring overgangskrav samt EUX og EUV. Vi har i 2016 set at det har været udfordrende for de helt unge EUD elever at få en elevplads. Praktikcentret spiller derfor en central rolle særligt for de helt unge EUD elever der ikke føler sig klar og ej heller kommer i betragtning til en elevstilling grundet manglende modenhed. Praktikcentret giver derved mulighed for at agere træningsbane for eleverne, således at de får styrket deres kompetencer og dermed også øger chancen for en restlæreplads. EUX giver gode muligheder for enten elevplads eller direkte videreuddannelse og her forudser vi, at en stor del af eleverne vælger at søge ind på en videregående uddannelse efter studiekompetenceåret. Dette kan få betydning for udbuddet af elever til f.eks. kontoruddannelsen. Forventede resultater Vi forventer at overgangsfrekvensen til praktikcentret vil stige. Når reformen er fuldt implementeret i 2017 er målet at 95% af eleverne, der afslutter enten et grundforløb til detail eller handel eller EUX studiekompetenceåret vil fortsætte i en uddannelsesaftale, i praktikcenter eller i videregående uddannelse. Evaluering og opfølgning Vi evaluerer indsatserne på månedlige møder og følger op på data fra ministeriet Side 25

26 3. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Læring på Campus Vejle er et fælles anliggende og helhedsorienteret virkelighedsnær pædagogik er de to emner vi har et særligt fokus på i det kommende år. Læring er et fælles anliggende Hvilke tegn på forandring forventer I at se? Læring er et fælles anliggende skal medvirke at lærerteamet i fællesskab i god tid udvikler de bedste materialer til brug i projekter at lærerteamet tilrettelægger den bedste undervisning sammen med virksomheder i alle temaforløb på GF 1, GF 2 og STU-k og Hovedforløb Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå den ønskede forandring? I foråret 2017 er der pædagogisk dag med ekstern konsulent om helhedsorienteret undervisning, teams og differentiering. Dette arbejde skal bl.a. medvirke til at indholdet i ugentlige teammøder kvalificeres yderligere at helhedsorienteret pædagogik videreudvikles som en del af teamarbejdet at alle undervisere kender og får ejerskab i virksomhedsforløbene at det virkelighedsnære indarbejdes i alle virksomhedsforløb Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på at der er tegn på den ønskede forandring? Det vil ske ved den årlige elevtrivselsmåling at der evalueres på tre virksomhedsforløb i hvert grundforløb at der afholdes månedlige møder med tovholdere for GF 1, GF 2 og STU-k På pædagogiske afdelingsmøder arbejdes der med temaerne og fastsættes ny praksis. Helhedsorienteret virkelighedsnær pædagogik Hvilke tegn på forandringer forventer I at se? Vi forventer at eleverne bedre kan se meningen med undervisningen og At overgangen fra GF 1 til GF 2 skal ligge på 90% At overgangen fra GF 2 til hovedforløb skal stige med 5% Side 26

27 Hvilke konkret aktiviteter vil I arbejde med for at få den ønskede forandring? I foråret 2017 er der pædagogisk dag med ekstern konsulent om helhedsorienteret undervisning, teams og differentiering. Dette arbejde skal bl.a. medvirke til at indholdet i ugentlige teammøder kvalificeres yderligere at helhedsorienteret pædagogik videreudvikles som en del af teamarbejdet at alle undervisere kender og får ejerskab i virksomhedsforløbene at det virkelighedsnære indarbejdes i alle virksomhedsforløb Hvordan ved I om der er sket forandring? Måling sker ved Den årlige elevtrivselsmåling At der evalueres på tre virksomhedsforløb i hvert grundforløb Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på at der er tegn på den ønskede forandring? Det vil ske ved: at der løbende sker sparring med teams at lærernes undervisning evalueres området tages op på MUS samtale Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningspraksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? I arbejdet med begge temaer vil der efter hvert af de tre temaforløb på GF 1 og GF 2 ske en evaluering af undervisningen, der danner baggrund for justeringer i materialer og undervisning. Efter hvert grundforløb vil der ske en samlet evaluering af forløbet og sammen med resultatet af elevtrivselsundersøgelserne skal der skabes ny praksis. I det daglige arbejde skal der arbejdes med kollegial feedback i en ny systematik Side 27

28 Styrket undervisningsdifferentiering Hvilken metode til undervisningsdifferentiering har I valgt at have fokus på? Organisering af undervisningen er fokusområdet hos Campus Vejle. Hvilke tegn på forandring forventer i at se? Vi vil opnå, at eleverne bliver klar til teamarbejde i de virksomheder de kommer til at arbejde i og kan se nytteværdien i at man bringer kvalitet ind i fællesskabet. Arbejdet i teams skal dels foregå i lokaler, der er indrettet til at arbejde i teams og i værksteder, eksempelvis Vision Lab, hvor det bedste Mac udstyr er til rådighed. Motivationen for arbejdet styrkes Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Der er indgået Flatrate aftale med Systime og dermed har alle undervisere og elever adgang til digitale undervisningsmateriale. Desuden udarbejdes der videoer af teoretisk undervisning til brug i elevernes teams til brug i eksempelvis projektundervisningen. Blended learning vil have fokus i det kommende skoleår. Eleverne og underviserne arbejder på fælles IT platform (Tango/Moodle). Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, om der er tegn på, at de valgte tilgange til undervisningsdifferentiering bidrager til, at eleverne når deres mål, og øger elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Vi vil opnå, at eleverne bliver klar til teamarbejde i de virksomheder de kommer til at arbejde i og kan se nytteværdien i at man bringer kvalitet ind i fællesskabet. Arbejdet i teams skal dels foregå i lokaler, der er indrettet til at arbejde i teams og i værksteder, eksempelvis Vision Lab, hvor det bedste Mac udstyr er til rådighed. Motivationen for arbejdet styrkes Hvordan vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de valgte metoder bliver omsat i lærernes undervisning? Den pædagogiske ledelse vil indgå i møder i grundforløbene for at følge udviklingen i teamsamarbejdet og den praktiske afvikling af undervisningen. I arbejdet med begge temaer vil der efter hvert af de tre temaforløb på GF 1 og GF 2 ske en evaluering af undervisningen, der danner baggrund for justeringer i materialer og undervisning. I det daglige arbejde skal der arbejdes med feedback til eleverne. Temaet vil indgå i de årlige MUS samtaler På pædagogiske afdelingsmøder arbejdes der med temaet og fastsættes ny praksis. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Lærerteams indarbejder løbende de opnåede erfaringer i efterfølgende temaforløb Side 28