DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Nr. 2 Sommer 2007 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ 60 - ARS JUBILÆUM Inde i bladet bl.a. indbydelse til 60 års jubilæumsfest Lise Arends Olsen skriver om danskere i Schweiz i 18. og 19. årh. Landslotteri 2007 Præstegårdsaften Fakultetet Kirkens årsmøde

2 Journalist og forfatter Jacques Berg fortalte på Præstegårdsaftenen den 19.april om det forestående valg i Frankrig. Sagen blev diskuteret under den efterfølgende spisning.

3 60-års jubilæum Den danske Kirke i Schweiz indbyder til festgudstjeneste og reception i Bolligen ved Bern den 27. oktober 2007 kl. 14. Det har sin historie, som skal fortælles kort, men først må det siges, at når vi har valgt at holde jubilæet i Bolligen og ikke i Genève, har det den forklaring, at vi ønsker at vise, at den kirke, der startede for tresindstyve år siden i Genève som Den danske Kirke i Genève, siden foråret 2006 har heddet Den danske Kirke i Schweiz, fordi den nu har faste gudstjenester ud over landet i Bern, Basel og Zürich. Det hele begyndt da krigen var slut og forholdene i verden skulle ordnes. Den økumeniske Flygtningekommission, som havde nok at se til i årene efter krigen, ansatte i 1947 Harald Sandbæk som sekretær med arbejdsplads i Genève. Det gav stødet til, at der blev afhold danske gudstjenester i Genève for de danskere, som boede i byen eller kom til i takt med, at det internationale arbejde udviklede sig. Som årene gik, var der skiftende teologer, som i længere eller kortere tid fik deres arbejde ved Det Lutherske Verdensforbund (LWF), der blev oprettet 1947 eller ved Kirkernes Verdensråd (WCC), der så dagens lys i 1948, eller som slet og ret opholdt sig i landet. Det blev til en lang række præster, som nogle gange alene til andre tider i fællesskab med kolleger betjente en stadig voksende menighed med gudstjenester og kirkelige handlinger og andre arrangementer af ukirkelig art som skovture og Sankt Hans fester m.v.. De fortjener selvfølgelig en Series Pastorum, men dette er ikke stedet for en sådan præstetavle. At det var i 1971/1972, at Dansk Kirke i Udlandet (DKU) kom ind i billedet og vedkendte sig menighedsarbejdet i Genève, kan måske læses ud af det forhold, at DKU i 1971 sørgede for, at Karsten Hansen Nissen i forbindelse med sit studieophold ved WCC blev ordineret i Århus domkirke med henblik på at være ulønnet hjælpepræst ved den Danske Kirke i Genève. Men ikke nok med det, man betalte også hans præstekjole og gav ham som en anden Moses to koralbøger med under armene, da han drog af sted med kone og barn. Året efter kom Peder Højen til Genève som sekretær for interkonfessionel Forskning ved LWF hjulpet af sted af DKU med præstekjole og løfte om en ærefuld, men ulønnet stilling som hjælpepræst. Den danske Kirke i Genève havde ved DKU s mellemkomst taget form på den gejstlige side. Nu var det blevet tid til at opstille et menighedsråd, som kunne tage sig af det praktiske og administrative arbejde, og det blev etableret i Som det var tilfældet med de første præster, er det heller ikke, hvad angår de mange menighedsrådsmedlemmer, stedet her at opremse navne. Efterhånden som årene gik, fremkom der ønsker om gudstjenester og kirkelige handlinger i Bern, Basel og Zürich, og der blev oprettet kirkekomiteer i de omtalte byer og startet et kirkeligt arbejde. (Fortsætter side 5) 3

4 4

5 Meddelelser og nyt Det er glædeligt at se, at der er tilslutning til konfirmationsundervisningen i den kommende sæson. I Zürich ser det for øjeblikket ud til, at der bliver et hold på to pige og tre drenge og at der i Genève blive oprettet et hold på to piger og ni drenge. Genève-holdet vil blive undervist en række onsdagsaftner i efteråret, mens Zürich-holdet vil mødes lørdage efter aftale. Medlemskab af folkekirken Flere har spurgt, hvordan Den danske Kirke i Schweiz forholder sig til Den danske Folkekirke eller omvendt, hvordan forholder folkekirken sig til os. Lovgivningen er her ganske klar. Personer, som er døbt i Danmark, bevarer deres medlemskab af Den danske Folkekirke, når de for kortere eller længere tid tager ophold i udlandet. Hvis de vender tilbage til Danmark, har de ret til fuld kirkelig betjening i det sogn, de i sin tid forlod. Børn, der bliver døbt i Den danske Kirke i Schweiz, får en dansk dåbsattest. Derved er de ikke registrerede medlemmer af Den danske Folkekirke optaget i en kirkebog/elektronisk kirkebog med ret til at betale kirkeskat, som børn, der bliver døbt i Danmark men hvis de på et tidspunkt i deres liv tager ophold i Danmark, berettiger deres schweiziske dåbsattest dem til fuldt medlemskab af folkekirken ved henvendelse til det sogn, de måtte bosætte sig i. (Fortsat fra side 3) Som årerne er gået, har samarbejdet med DKU, som i de mellemliggende år er blevet til Danske Sømands- og Udenlandskirke (DSUK), ført til, at man i 1997 fik etableret en ordning, hvor den præstelige betjening er blevet et tilbud til en pensioneret præst, som ansættes ulønnet for tre år, men med bolig og rimelig udgiftsdækning. Denne nye ordning har indtil nu fungeret med præsterne Poul Erik Fabricius ( ), Jørgen Almdal ( ) og siden 2006 med undertegnede. Der ligger således også et 10-års jubilæum gemt i jubilæet i Bolligen. Udviklingen i det kirkelige arbejde har igennem de senere år medført, at det i 2006 var en naturlig ting at udskifte navnet Den danske Kirke i Genève med det nye og mere tidssvarende navn Den danske Kirke i Schweiz. Ikke blot i det præstelige arbejde ligger der en forpligtelse i dette navneskifte, også hvad angår det organisatoriske, vil tiden nok vise, at der er behov for et menighedsråd, der omfatter hele Schweiz, og som ved sit udsyn kan gøre kirken til en enhed. Derfor fejrer vi 60-års jubilæum i Bolligen uden for Bern lørdag den 27.oktober med en festgudstjeneste og en efterfølgende reception. Vi håber, at alle kirkens venner vil møde op og vise, at vi, trods de 60 år, er en ung og stærk kirke. Mads-Bjørn Jørgensen 5

6 6

7 Landslotteri 2006 Først og fremmest vil vi takke alle dem, der hjalp os med gevinster til Landslotteriet I tilfældig rækkefølge er det følgende, vi takker: Dyhrberg & Kern Jyske Bank Schweiz Nordea Bank S.A. Novo Nordisk Sydbank Schweiz Caviar House Brøndum Hotel Montana Møbler Raptim Travel Budget Billeje Georg Jensen, Politiken Danes Worldwide ICT Voyages Louis Poulsen AG Carlsberg ECCO sko Butik DK Vestergaard Frandsen Larsen & Platten Informatik GmbH Peter Warnøe TPG Den danske Ambassade Bern Landslotteri 2007 Også i år vil vi tilbyde alle venner af Den danske Kirke i Schweiz at kunne deltage i et landslotteri med flotte præmier og gode vinderchancer. Vi har sat gang i trykningen af en ny og anderledes lodseddel, som vil blive tilbudt i næste nummer af kirkebladet, der bliver udsendt i midten af oktober. I hvert kirkeblad vil der være indlagt flere lodsedler, som hver koster CHF 5. Man kan spille med i lotteriet på så mange lodder, man ønsker, så er der ikke nok i dem, der er lagt i kirkebladet, kan man ringe til præsten og få tilsendt flere. Man spiller med i lotteriet ved at skrive sit navn og sin adresse på den lille talon på lodsedlen og sender den i en kuvert til: Eglise Danoise. 2 Ch. Taverney Gd. Saconnex. Ønsker man at købe alle vedlagte lodder, hvad vi håber, der er mange, der gør, så skriver man på alle taloner og sender dem af sted. Betalingen af lodsedlerne klarer man ved at bruge den vedlagte giroblanket. Gevinsterne kan man læse om på lodsedlens side to, og lodtrækningen vil finde sted på julestuen i Bern den 16.december, hvorefter den vil blive offentliggjort på kirkens hjemmeside Sidste frist for betaling på giro og indsendelse af taloner er fredag den 7. december. Sådan må det være, for at vi kan nå at få alle købte lodder med i lodtrækningen. Vi håber på, at I vil tage godt imod lodsedlerne og se dem som en chance for en god julepræmie og en mulighed for at støtte Den danske Kirkes arbejde i Schweiz. mbj 7

8 At investere kan være stressende. Særligt hvis Deres økonomiske forhold og fremtid er baseret på årlige afkast. Hos Jyske Bank (Schweiz) sørger vi netop for, at De kan nyde livet og lade os om at investere. Vores mangeårige erfaring giver Dem en lang række individuelle muligheder. Jyske Banks private banking-koncept er nemlig skræddersyet til private investorer og baseret på personlig investeringsrådgivning. Derfor kan vi altid tilbyde Dem ægte engagement og tid til at lytte og forstå Deres forventninger og krav. Hør mere om, hvordan De og Deres personlige rådgiver kan sammensætte en unik investeringsstrategi. Kontakt mig allerede i dag. Kirsten Chvojka, telefon: , chvojka@jyskebank.ch. De er naturligvis også altid velkommen til at besøge os i Zürich. Jyske Bank (Schweiz), Private Banking, Wasserwerkstrasse 12, Postfach, 8035 Zürich, Telefon: 044/ , fax: 044/ , jyskebank@jyskebank.ch 8

9 Onsdagsklubben - Hvor kan mine børn lege med andre danske børn? - Hvor kan jeg møde andre danske forældre? - Hvordan lærer vi melodien på den danske sang, vi gerne vil synge? - Vi har læst alle vores danske bøger 100 gange, hvor kan vi læse andre bøger? - Mine børn er vokset fra vores videofilm, hvad gør jeg med dem (altså videofilmene)? Svaret er: I Onsdagsklubben! Onsdagsklubben er vores danske børneklub i Geneve. Vi mødes hver onsdag mellem kl. 15 og 17 (bortset fra første onsdag i måneden) i lokalet Open House i Det Økumeniske Center på 150, Route de Ferney i Grand-Saconnex. Her er alle velkomne: børn, forældre, bedsteforældre og venner. Vi taler og synger dansk samt laver forskellige aktiviteter afhængig af årstid og højtider. Efteråret byder bl.a. på kastanjedyr, efterårskollager, Lucia-optog, bagning, julepynt og julefest (tilmelding nødvendig). Vi har et lille bibliotek med udlån af danske børnebøger og film. Og så holder vi fødselsdage med dansk fødselsdagssang og kage. Det er Den Danske Kirke i Schweiz, som har taget initiativet til Onsdagsklubben, men det er forældrene, der står for aktiviteterne, og vi deles om opgaverne. I Onsdagsklubben har vi vores egen økonomi hvilket betyder, at vi er nødt til at betale et deltagergebyr for at dække udgifter til lokaler og materialer til vores aktiviteter. Man kan vælge at være medlem for en sæson eller betale hver gang, man kommer. For tiden er det 5 CHF per voksen og 3 CHF per barn per gang. Vi begynder efter sommerferien d. 12. september og fortsætter efterårssæsonen indtil starten af december. Hvis du vil høre mere om Onsdagsklubben er du meget velkommen til at kontakte Aino ( ) eller Karen ( ). På gensyn! 9

10 Referat af kirkens årsmøde den 18. marts 2007 Formanden, Ann-Beth Møller, bød de fremmødte medlemmer af menigheden velkommen. 1. Valg af dirigent Jørgen Franck blev foreslået og valgt til dirigent. Han kunne konstatere, at mødet var lovligt indkaldt. Dog var navnene på kandidaterne til menighedsrådsvalget ikke meddelt på forhånd. Da der ikke var indsigelser, kunne mødet godkende dagsordenen. 2. Formandens beretning Ann-Beth Møller fortalte om kirkens aktiviteter i det forløbne år udover selve de kirkelige handlinger: menighedsrådsmøder, det årlig møde i Bern med kirkekomitéerne, besøg af Det mellemkirkelige Råd 19. november, tre præstegårdsaftener (ved WTO-ambassadør Karsten Vagn Nielsen, Mads-Bjørn Jørgensen og den danske ambassadør i Bern, Lars Møller), de traditionelle arrangementer Sankt Hans aften, andespil og julestuen, det landsdækkende lotteri, arbejdet med kirkebladet, hjemmesiden og onsdagsklubben. Den vigtigste begivenhed siden sidste årsmøde var imidlertid, at vi har fået et nyt præstepar. Formanden rettede en stor tak til Benthe og Jørgen Almdal for deres tre år i kirkens tjeneste i Schweiz og fortalte, at vi fra starten har haft et godt samarbejde med Annna-Marie og Mads-Bjørn Jørgensen, og at vi ser frem til nogle gode år sammen med dem. Formanden kunne meddele, at det beløb, vi modtager fra DSUK, ser ud til at blive mindre for hvert år. Menighedsrådet har derfor besluttet at sætte medlemsbidraget op til 100 SFr om året. En anden vigtig indtægtskilde er julestuen, som fortsat er vel besøgt, men hvis den skal fortsætte i det nuværende format, kræver det større opbakning og flere hjælpere. Før jul afholdt vi for anden gang et landsdækkende lotteri, men desværre var salget af lodsedler mindre end året før. At det samlede overskud dog var større, skyldes modtagelsen af pengegaver fra diverse firmaer. Ann-Beth Møller sluttede af med at rette en stor tak til Jørgen Christensen, som træder ud af menighedsrådet efter mere end 30 års deltagelse, deriblandt mange som kasserer. Formandens beretning blev taget til efterretning. 3. Præstens beretning Mads-Bjørn Jørgensen begyndte med at læse sin forgængers beretning op om perioden fra sidste årsmøde til sommerferien: 6 gudstjenester i Genève, en almindelig gudstjeneste i hver af byerne Bern, Basel og Zürich samt konfirmationsgudstjenesten i Bern i april. Jørgen Almdal nævnte de mange andre opgaver, han var involveret i, fx udarbejdelsen af de nye vedtægter og arbejdet med kirkebladet, og syntes, at der var opstået større fællesskabsfølelse i det sidste halve år, han og Benthe havde været i Schweiz. Han afsluttede sin beretning med en tak til alle, han havde arbejdet sammen med og ønskede os og kirken alt godt for tiden, der kommer. Mads-Bjørn Jørgensen fortsatte med sin egen beretning 8 gudstjenester i Genève og 2 i hver af de andre byer, 4 barnedåb, konfirmationsforberedelse og andet arbejde. Han talte om medlemskab af Den danske Folkekirke, som etableres ved dåb og og ophold i Danmark, mens medlemkskab af Den danske Kirke i Schweiz eller kirkens tilknytning til DSUK ikke i sig selv giver rettigheder i Danmark. Børn døbt i Den danske Kirke i Schweiz bliver automatisk medlem af Den danske Folkekirke, hvis barnet tager ophold i Danmark. Vores kirke er åben for alle, der føler en tilknytning til det danske, og selv om den er uafhængig af den danske stat, bygger den på samme grundlag som folkekirken, med sin arv fra Grundtvig og Kirkegaard. Danskere, der er bosiddende i Schweiz, men betaler skat i Danmark, kan få deres kirkeskat overført til Den danske Kirke i Schweiz. Mads-Bjørn 10

11 Jørgensen vil anmode den tilsynshavende danske biskop om muligheden for at udstede dåbsattester og føre kirkebog. Præsten sluttede af med at takke alle for den venlige modtagelse, han og Anna-Marie havde fået. Præsternes beretninger blev taget til efterretning Kassererens beretning med regnskab og budgetforslag Årsresultatet for 2005 og 2006 samt budgettet for 2007 blev omdelt sammen med en detaljeret redegørelse for diverse udgifter og indtægter, som årsmødet i fjor havde anmodet om. Der var budgetteret et underskud på SFr for 2006, mens det endelige underskud var på 5727 SFr, da vi endnu ikke har betalt vores andel af præsternes flytteomkostninger, foruden at vi havde modtaget ekstraordinære bidrag. Revisoren, Rasmus Raffnsøe, erklærede, at regnskabet var udført efter de gældende regler, hvorefter det blev godkendt af mødedeltagerne. Fondsmidlerne fra DSUK vil i fremtiden muligvis ikke længere kunne dække præstens dagpenge og kørselsudgifter i 10 måneder, og desuden har kirken engageret præsten også for de to sommermåneder. Derfor er det bydende nødvendigt at finde sponsorer, eventuelt til dækning af specifikke udgifter som kirkebladet. Det kunne oplyses, at der vil blive nedsat en gruppe, som vil arbejde på at finde sponsorer, især blandt danske virksomheder i Schweiz. Budgettet for 2007 regner med et underskud på SFr, bl.a. fordi det indeholder de endnu ubetalte flytteudgifter. Hvert år bør en trejdedel af flytteomkosternerene henlægges, hvilket bør fremgå af fremtidige budgetter. Budgettet blev godkendt. 6. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag. 7. Valg til menighedsrådet Jørgen Christensen, Marianne Lindqvist, Jytte Rohde og Anders Gisselbæk var på valg. Jørgen Christensen og Jytte Rohde ønskede at forlade menighedsrådet. Der var to kandidater til de to ledige pladser, Vibeke Nyborg og Karsten Hartmann, som sammen med Marianne Lindqvist og Anders Gisselbæk blev valgt uden afstemning. 8. Valg af revisor Rasmus Raffnsøe ønskede ikke at fortsætte som reviser. Af de to opstillede kandidater, Jørgen Christensen og Werner Caflisch, trak Jørgen Christensen sin kandidatur tilbage. Werner Caflisch blev derpå valgt uden afstemning 9. Eventuelt Det blev foreslået, at der burde sendes en årlig opkrævning af medlemsbidraget ud, uafhængigt af kirkebladet. Menighedsrådet vil tage dette skridt i det kommende år. Andre aspekter af kirkens økonomi blev drøftet: princippet, at der burde være midler til ét års drift (ca SFr) på kirkens konti, samt forholdet til DSUK, hvor menighedsrådet arbejder på en afklaring af den kontrakt, som ligger til grund for præstens ansættelse. Lars Olsen DANSKUNDERVISNING TILBYDES Dels til danske børn på klassetrin og dels som fremmedsprog til voksne. Ring for yderligere oplysninger. Janne Franck

12 12

13 Fakultetet Leo, der var biskop i Rom, blev kaldt Den Store, og det var der intet galt i, for det var han, stor på alle måder. En juridisk begavelse med sans for religion, politik og magt alt forenet i en stor krop. Han døde i 461 efter at have bragt bispestolen i Rom frem til at være en pavestol for den vesterlandske kirke. Med ham begyndte paveriget. Ud over at befæste den romerske biskops overhøjhed, et forhold som har haft betydning helt frem til i dag, blev hans deltagelse i samtidens kristologiske stridigheder af afgørende betydning ligeledes med mærkbare konsekvenser for den kristne lære, som vi kender den i dag. Der var udbrudt en strid imellem patriarken Dioskuros i Alexandria i Nordafrika og patriarken Nestorios i Konstantinopel om, hvordan det var fat med Jesus. Han var jo både Gud og menneske, sagde man. Født af jomfru Maria, men Guds søn. Hvordan kunne det lade sig gøre, og hvordan skulle denne dobbelthed, Gud og menneske, forstås. Nestorios parti kaldt sig nestorianerne og sagde om sig selv, at de tilhørte den antiokenske skole, som havde til huse i den vigtige by Antiokia i det nuværende Tyrkiet. Om Kristi to naturer mente de, at disse to selvstændige naturer, det menneskelige og det guddommelige, begge var til stede side om side som en enhed. Ikke sammenblandet, men sammenføjet, som når man limer to brædder sammen, eller som når man sænker en flaske vin ned i vand, uden at der sker en sammenblanding. Hvis ikke det var sådan, at Kristus også var sandt menneske med vilje og vilkår som et menneske, kunne han ikke fremtræde som et moralsk forbillede. Dette synspunkt om de to naturer i en enhed betød, at man måtte afvise, at jomfru Maria skulle være noget særligt. Hun var mor for den menneskelige Kristus og ikke andet eller mere. Hun havde intet med det guddommelige at gøre. I Alexandria mente man anderledes. Her fasthold man, at der var tale om en virkelig enhed, selv om hver af naturerne vedblev med at være det, de var. Der var heller ikke her tale om nogen sammenblanding, men foreningen af de to naturer var, så man ikke kunne skille dem fra hinanden. Det var, som når ilden gennemgløder jernet. I denne forening kom jomfru Maria til at spille en afgørende rolle, for det var igennem hende, at Logos (Gud) havde ladet sig føde, hvorfor hun blev Gudsmoderen. En ganske anden placering end nestorianerne havde givet hende. Det betød en ophøjelse af Maria, som vi genkender fra dele af den kristne verden i dag. Ikke mindst de Egyptiske munke ønskede at se Maria i denne rolle, og under anførsel af den aleksandrinske patriark Dioskuros, hvis tørst efter magt rigeligt erstattede hans mangel på teologiske kundskaber, samledes man i 449 i Efesos for at afgøre, hvem der havde ret. Det blev en røversynode, (Fortsætter side 17) 13

14 Kalender for gudstjenester og arrangementer I perioden september november 2007 September Tirsdag den 4. kl Menighedsrådsmøde hos Anders Gisselbæk Onsdag den 12. kl Morgensang og morgenkaffe i præstegården Onsdag den 12. kl Onsdagsklubben Onsdag den 12. kl Kreativ hyggeaften i præstegården Søndag den 16. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Legér Genève Søndag den 16. kl Konfirmandskovtur Onsdag den 19. kl Onsdagsklubben/Konfirmander Genève Fredag den 21. kl Gudstjeneste i St. Ursula-kirken i Bern Lørdag den 22. kl Konfirmander Zürich. Martin Luther kirken Søndag den 23. kl Gudstjeneste i St. Nicolas Kapelle i Basel Onsdag den 26. kl Onsdagsklubben Lørdag den 29. kl Konfirmander Zürich. Martin Luther kirken Søndag den 30. kl Gudstjeneste i Martin Luther Kirken i Zürich Oktober Tirsdag den 9. kl Menighedsrådsmøde Onsdag den 10. kl Onsdagsklubben Torsdag den 11. kl Præstegårdsaften. Lise Arends Olsen fortæller. Onsdag den 17. kl Morgensang og morgenkaffe i præstegården Onsdag den 17. kl Onsdagsklubben Lørdag/søndag Nordisk Stævne Onsdag den 24. kl Onsdagsklubben Lørdag den 27. kl Festgudstjeneste i Bolligen kirke Lørdag den 27. kl Reception i Bolligen menighedshus. Tirsdag den 30. kl Menighedsrådsmøde Onsdag den 31. kl Onsdagsklubben Man kan betale medlemsbidrag CHF 100 på vedlagte giroblanket tak! Præstegårdsaften torsdag den 11.oktober kl Lise Arends Olsen fortæller om den kulturelle udveksling imellem Danmark og Schweiz i det 18.- og 19. århundrede. Regards du Danemark har forfatteren kaldt sin bog, der fortæller om kunstnere og kulturpersonligheder, femme de lettres franco-suisse et danoise og Christian VII konge af Danmark. Hvordan det stod til med de politiske, kulturelle og amourøse forhold på château de Coppet i årene ? Ja kom selv og hør, alle er velkomne. Traktementet koster CHF

15 November Torsdag den 8. kl Andespil. 8, Rue Sénebier. Se bagsiden Onsdag den 14. kl Onsdagsklubben/Konfirmander Genève Søndag den 18. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Legér. Genève Tirsdag den 20. kl Menighedsrådsmøde Onsdag den 20. kl Morgensang og morgenkaffe i præstegården Onsdag den 21. kl Onsdagsklubben Lørdag den 24. kl Konfirmander Zürich Onsdag den 28. kl Onsdagsklubben Besøg også kirkens hjemmeside Der kan ske ændringer i programmet, eller der kan komme nye tilbud Luthersk gudstjeneste på fransk Afholdes sædvanligvis den første lørdag i hver måned kl i krypten Under den lutherske kirke på Place du Bourg de Four. Indgang 20, Rue Verdaine Morgensang og morgenkaffe I præstegården er fra alle, og man kan gå og komme, som man har lyst mellem kl. 10 og 12. Det hyggelige samvær og kaffen med morgenbrød koster CHF 2 Skagen I går var det storm - nu til morgen er havet blankt. En grå due fløj hen og satte sig i vinduskarmen med en kølig kvist af lys i sit næb (Eske K.Mathiesen) 15

16 16

17 (Fortsat fra side 13) hvor alle efter tur fik hinanden arresteret opildnet af fanatiske munke. Det endte i kaos, og man måtte begynde forfra med en ny synode i Kalkedon i nærheden af Konstantinopel i 451. Under indtryk af hvad Leo den Stores udsendinge havde at sige, og eftersom Dioskuros var død, fik man efter flere forhandlinger, der ikke sjældent udartede til slagsmål, skabt enighed om, hvordan det skulle lyde. Om Kristi to naturer er at sige, at det er to naturer i én person, uden sammenblanding eller forvandling, men uopløseligt og uadskilleligt forenede. Sådan har det lydt siden synoden i Kalkedon, men hvad Maria angår blev det kun østkirken (Den ortodokse Kirke), der ophøjede hende til Gudsmoder efter Kalkedon. Først i 1854 fulgte vestkirken efter med dogmet om Marias ubesmittede undfangelse, men det er en anden historie. Den lutherske ortodoksi i det 16. årh. gjorde sig mange overvejelser over forholdet imellem de to naturer, mens pietismen med den afledte Indre Mission var mere interesseret i den blodige, lidende Kristus end i hans to naturer. Rationalismen fandt problemstillingen uinteressant og ønskede, at Kristus skulle være et moralsk forbillede, som ledte frem til Gud, dyd og udødelighed, men dogmet eksisterer stadig, og kirkens officielle svar i dag må stadig blive en henvisning til synoden i Kalkedon, når der bliver spurgt til Kristi to naturer. Mads-Bjørn Jørgensen 17

18 18

19 Danske kunstnere i Genève Landsbyen Genthod, som ligger nogle få kilometer fra Genèves centrum, var gennem hele det attende århundrede et yndet opholdssted for flere medlemmer af denne bys bedre borgerskab og ledende skikkelser. Stedets beliggenhed gjorde det muligt at nyde landlivets glæder uden at forsømme repræsentative og administrative pligter i den lille republik, som jo Genève var på det tidspunkt. Og det er præcis i Genthod, at vi fra ca finder Charles Bonnet, politiker, videnskabsmand og filosof; han havde på det tidspunkt til hensigt at trække sig helt ud af politik for at hellige sig den naturvidenskabelig forskning, som allerede havde gjort ham berømt på europæisk plan. Den politiske situation i Genève begyndte nemlig at tage en vending, som han, som medlem af en af byens regerende familier, ikke kunne acceptere: Oplysningstidens reformerende idéer og Jean Jaques Rousseau og Co., det var ikke noget for ham. Så nu skulle der altså forskes, og han havde brug for kompetent hjælp til at illustrere sine værker. Tilfældet ville, at han mødte den arbejdsløse danske musiker Heinrich Plötz, som opholdt sig i Genève, hvor han forsøgte at ernære sig som miniaturemaler. Dette gjorde han faktisk så godt, at han blev installeret i Bonnets dejlige hus i Genthod, hvor han hurtigt gjorde sig uundværlig for både Monsieur og Madame. Han kunne nemlig lidt af hvert den gode Plötz: Han tegnede plancher til Bonnets naturvidenskabelige værker, hjalp til med botaniske eksperimenter og hyggede om fruen med ture i parken, som dengang gik helt ned til søen og var kendt vidt og bredt for sine sjældne blomster og planter. Det var faktisk den rene idyl med de tre, som kom til at vare i 18 år. Men allerede i 1777 skete der så det, at Bonnet måtte have meget mere hjælp; han stod for udgivelsen af sine samlede værker, og hvad han virkelig havde brug for nu, var en dygtig tegner og gravør. Det var Plötz som fandt løsningen: han kontaktede en ven og landsmand i Paris, Johan Frederik Clemens, som havde fået et kongeligt legat for at studere kunst i Paris, men som kunne overtales til at tage en lille tur til Genève, inden han skulle tilbage til København. Og Clemens kom i begyndelsen af 1777, men han kom ikke alene, han havde fået rejseselskab af to danske venner fra Paris: tegneren og gravøren Simon Malgo og kunstmaleren Jens Juel. De tre danskere blev omgående inviteret til Genthod og da yderligere en dansk tegner sluttede sig til gruppen nogle måneder senere, Frederik Ludvig Bradt, var Bonnet omgivet af unge danske talenter som kun havde eet ønske : at komme i arbejde. Og så gik det ellers løs. Plötz fremstillede plancherne, Clemens og Bradt tegnede og graverede illustrationerne i form af små charmerende vignetter til Bonnets samlede værker, og resultatet blev overmåde smukt og smagfuldt. Jens Juel, vor uforlignelige Jens Juel, malede på livet løs. Han startede med et herligt portræt af Bonnet, som Clemens graverede med stor virtuositet til Bonnets Oeuvres: Vi ser her Charles Bonnet, som mediterer foran en opslået Bibel.Man kan endog se, at den tekst, der optager ham, er Paulus første brev til menigheden i Korinth det 15. kapitel, der omhandler opstandelsen. Portrættet hænger i dag i det lille museum der hører til Universitetsbiblioteket, Uni Bastion, i Genève. Jens Juels lykke i det franske Schweiz var gjort med dette portræt, bestillingerne strømmede ind fra mange indflydelsesrige Genève-borgere, venner og slægtninge af Bonnet i første række, som siden anbefalede Juel til højre og venstre. Den danske kunstmaler og hans succes blev samtaleemne i byen og begyndte endog at skræmme den store Jean-Etienne Liotard, europæisk kendt kunstmaler fra Genève som følte, at han havde fået en vigtig konkurrent. Den femte dansker Simon Malgo, ved vi faktisk meget 19

20 mindre om, og der er ikke tvivl om, at han stod i skyggen af Juels og Clemens store talent, men han har ikke desto mindre efterladt sig nogle smukke malerier og tegninger, hvoraf nogle en overgang var at finde i la Maison Tavel i Genève. Efter cirka eet års ophold i Genève rejste Clemens og Bradt tilbage til Danmark med mange gode minder fra deres ophold i det franske Schweiz, hvilket fremgår af breve, som de siden sendte til Bonnet. Jens Juel blev helt frem til 1780, han havde simpelthen ikke tid til at rejse hjem, han malede på livet løs, og nogle af hans dejligste portrætter er faktisk at tilskrive denne periode af hans liv. Og så var han jo blevet forelsket, men det er så en helt anden historie. Simon Malgo rejste nok aldrig hjem, det er lidt uvist, hvad han foretog sig efter Genève; man har kunnet spore ham til London, hvor han levede i stor armod. Og Heinrich Plötz? Ja, han blev i Genthod hos Charles Bonnet frem til dennes død i 1793, og endte med at blive som et medlem af familien. Efter yderligere nogle år på valsen tog han tilbage til København, hvor han var så heldig at blive ansat ved det danske hof som mekaniker, en udnævnelse som sikkert kunne tilskrives hans nære mangeårige forhold til Charles Bonnet. Læs mere om de danske kunstnere i Genève og andre interessante danskere og schweizere i Lise Arends Olsens bog: Regards du Danemark Echanges avec la Suisse aux 18 e et 19 e siècles Lise Arends Olsen som på en levende og let tilgængelig måde fortæller om mange spændende og dramatiske begivenheder med talrige citater fra protagonisternes breve og dagbøger. Bogen, som er skrevet på fransk, indeholder 183 sider med læsestof, samt 35 illustrationer af malerier og graveringer. Pris Fr hos forlaget Cabédita, Yens sur Morges (VD), ( ), info@cabedita.ch 20

21 Fra Zürich Den 29. april havde vi gudstjenesten i Zürich med både barnedåb og konfirmation. Der var 4 unge mennesker, som blev konfirmeret. Det var helt specielt, da vi jo kun én gang før har haft konfirmation, dengang kun med én konfirmand, men da Kirken jo bliver større og større, vil det sikkert også ud i fremtiden blive til, at vi har flere konfirmander og oftere barnedåb, hvad der er til stor glæde for alle, som deltager i gudstjenesten. Også en stor tak til Mads-Bjørn Jørgensen, som holdt en dejlig prædiken, som bl.a. blev indledt med, hvor stor betydning det har for familien, når der er født en lille ny verdensborger. Og så sang vi smukke salmer. Der var i det hele taget en dejlig stemning i kirken også bagefter, hvor der kom mange, mange mennesker til vores kirkekaffe. Alt i alt var vi ca. 75 mennesker til gudstjeneste. For ikke at glemme, at der var en konfirmandfamilie, som kom med en dejlig kurv med drikkevarer til alle. Tusinde tak. Ikke mindst en stor tak til vore damer, som hver gang til kirkekaffen bager dejlige kager og boller. Desværre manglede vi salmebøger ved gudstjenesten. Men landet ligger sådan, at de lige er blevet fornyet, og der er 25 salmebøger på vej til Zürich. Vi håber, at de er fremme til næste gudstjeneste. Kirkekomiteen i Zürich Julestue 2007 i Le Lignon, Geneve Søndag den 2.december kl Adventsgudstjeneste. Kl er boderne åbne Salg af danske madvarer, hjemmelavet leverpostej, slik, øl og snaps, adventskranse, kalenderlys, håndlavet julepynt og meget andet og mere. Caféen byder på gløgg, kaffe og æbleskiver, frikadeller, hotdogs, øl og andre drikkevarer. Leg og dans om Juletræet for store og små. Julehistorie og godteposer. Læs mere om arrangementet i kirkebladets næste udgave. Alle med lyst til at deltage i hyggeligt samvær under forberedelserne eller på selve dagen kan kontakte præsteparret på tel: Marianne Lindqvist 21