MENIGHEDSRÅDET. Dets funktioner og opgaver Af Leif Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENIGHEDSRÅDET. Dets funktioner og opgaver Af Leif Jensen"

Transkript

1 Kalundborg Havnemark Lyngparken Lerchenborg Østrup Melby Engvejskvarteret Bastrup Nr. 1 April 2008 Årgang 15 Menighedsrådet Side 1 Sognets Oldtid Side 4 Engvejskvarteret Side 6 Via Johansens liv og levnet Side 8 Tanker i forbindelse med bogindkøb Side 10 Juniorkonfirmander Side 13 Konfirmation i Aarby Side 14 Koret Side 15 Roskildefreden Side 16 Aarby skole Side 20 Foreninger Side 21 Kirkelige arrangementer Side 22 Meddelelser Side 23 Gudstjenester Side 24 MENIGHEDSRÅDET Dets funktioner og opgaver Af Leif Jensen Menighedsrådsvalg Til efteråret skal vi atter have menighedsrådsvalg, derfor er det ikke for tidligt, at vi begynder at forberede os på den betydningsfulde opgave det er at vælge et nyt menighedsråd. En af de nye kirkelysekroner. Nogle er måske af den mening, at det med menighedsråd og Kirke lyder støvet og kedelig. Andre har derimod en vis interesse, men de har aldrig haft tiden til eller chancen for at sætte sig ordentlig ind i, hvad et menighedsråds opgaver og funktioner er. Det er især denne sidste gruppe, jeg henvender mig til. Det er min erfaring efter 20 år som præst her i sognet, at mange modne og ældre mennesker har stor respekt for Kirken og de værdier, Kirken står for. Samtidig har de dog også en hvad skal vi kalde det stor undseelighed og blufærdighed overfor Kirken og dens verden. Det er måske en af de væsentlige årsager til, at interessen for menighedsrådsvalg generelt er så ringe, som tilfældet er. Ved det indledende møde til et menighedsrådsvalg kommer der almindeligvis ikke flere interesserede, end at det

2 2 til tider kan være et problem bare at få oprettet en enkelt liste. Bliver det kun til en enkelt liste, så er det personerne på den, der er valgt. Dermed bortfalder afstemningshandlingen. Der er jo ingen andre at vælge imellem. Det kaldes for fredsvalg, og det er der tradition for både her i sognet og i mange andre sogne landet over. Enhver kan høre, at det lyder både selvmodsigende og lidet demokratisk, at der tilsyneladende er så lidt interesse for, hvordan sognets største og vigtigste kulturinstitution passes og forvaltes. Denne manglende interesse kan tolkes på følgende tre måder: 1. Folk er aldeles ligeglad med Kirken. 2. Der kan kun være en mening om, hvordan Kirken forvaltes, den eksisterende. 3. Manglende indsigt og viden om, hvad menighedsrådets opgaver går ud på. Jeg er overbevist om, at det er punkt 3, der er det rette svar. Den nyrenoverede og mere brugervenlige trappe. Lidt historie Årsagen til denne tingenes tilstand er givetvis historisk betinget. I tidligere århundreder var det den lokale stormand eller herremand der ejede kirkebygningen med tilliggende. Derfor var det også ham, der overordnet stod for Kirkens drift. Sognets beboere fik lov til at bruge Kirken, men på stormandens betingelser. Her i Aarby var det greven på Lerchenborg, der var kirkepatron (kirkebeskytter), som det hed. Det har sat sig flere spor, bl.a. pinaklerne (spirerne) på tårnets kamtakker. Med grundloven af 1849 blev den danske Kirke officielt til Folkekirken, men retten til selv at bestemme over kirkeinstitutionens drift via menighedsråd, fik folket først i nittenhundredetallet via de forskellige love om menighedsråd. I virkeligheden har befolkningen endnu ikke rigtig opdaget og vænnet sig til tanken om, at det er den (sognets beboere), der ejer og har ansvaret for den lokale Kirkes drift, liv og vækst. Hvis befolkningen ikke udviser den fornødne interesse for driften, så kan Kirken igen let blive ejet af nogle ganske få personer. Det er der ingen, der kan være tjent med, hverken kirkeinstitutionen, menigheden eller de få rådsmedlemmer der måtte være overladt den samlede arbejdsbyrde. De kunne vælge at kaste byrden fra sig. Rådets nuværende tilstand Indbyggertallet i Aarby sogn berettiger til et råd på 8 valgte medlemmer samt præsten, der er født medlem. Det antal er dog i nuværende valgperiodes løb skrumpet betydelig ind på grund af sygdom, fraflytning og ekstra arbejdsbyrde samt en udvandring i protest over, at provst og biskop ikke ville give tilladelse til et suppleringsvalg. I de seneste mange måneder har rådet som følge deraf kun fungeret ved hjælp af tre aktive medlemmer samt præsten. Det er

3 naturligvis aldeles uholdbart i længden. Derfor må der skabes interesse for menighedsrådets meget vigtige opgaver. Det er ingen hemmelighed, at de fleste danskere har en dobbelt holdning til Kirken. Den har vi arvet, og derfor er holdningen svær at gøre rede for. På den ene side så holder vi af vores Kirke. Den skal være der, når vi skal bruge den til dåb, konfirmationer, vielser, begravelser og juleaften. På den anden side set, så har vi heller ingen ønsker om at overrende den, eller at blive identificeret med Kirken! At blive kaldt for kristen, er jo i vore dage nærmest en slags skældsord i brede kredse. Det til trods for, at langt den største del af befolkningen er døbt og altså via dåben blevet til kristne borgere. Jeg kan da heller ikke frigøre mig fra den tanke, at en anden væsentlig årsag til den manglende interesse for menighedsrådsarbejdet foruden ukendskab, er at mange har en forestilling om, at bliver man medlem af rådet, så skal man til at gå i kirke hver søndag. Det ville være ønskeligt, om rådsmedlemmerne gik forrest og viste et godt eksempel for sognets øvrige beboere. Erfaringen (også landet over) viser imidlertid, at det er der ikke mange, der føler sig forpligtet på. Nogle rådsmedlemmer viser sig stort set aldrig i kirken. Det bør altså ikke være forpligtet kirkegang, der bør stå i vejen for interessen. Rådets funktioner og opgaver Hvad er det da for vigtige opgaver og funk- Parti fra den relativ nye plænebegravelsesafdeling. tioner, som rådet skal forvalte? Det er for det første den daglige drift af kirkebygningen samt embedets andre bygninger så som præstegård og Sognegård. Dertil kommer embedets jordtilliggende som er kirkegården og præstegårdsjorden. Rådet har desuden en vigtig funktion som arbejdsgiver, da der som bekendt er ansat et personale ved Kirken. Det drejer sig om organist, graver, gravermedhjælper, kirkesanger, samt løst ansat personer til vikararbejde og forefaldende arbejde. I min periode som præst kan jeg nævne i flæng, at der er blevet bygget sognegård, kirken er blev kalket, malet og istandsat indvendig, kirkerummet har fået ny b e l y s n i n g. Tilgangsvejene til kirken er blevet forbedret. Der er foretaget en del større omlægninger af kirkegården. Vi har fået fremstillet et fuldstændigt sæt messeklæder til præsten. Der er oprettet kirkekor. Da Folkeskolen jo ikke mere underviser i såkaldt forkyndende kristendom, har vi sammen med flere andre sogne igangsat dåbsundervisning for 3. klasser (juniorkonfirmander). Det nordlige kapel er blevet indrettet til legerum for små børn, og væggen der er blevet prydet med en serie bibelske billeder og meget mere. Dertil kommer den årlige vedligeholdelse af kirkebygningen, samt den daglige drift af Kirken. De økonomiske midler til driften kommer fra kirkeskatten. I år 2008 kører vi 3 Fortsættes side 18

4 4 SOGNETS OLDTID Af Jens Nielsen MELBYGÅRD Forud for det planlagte byggeri af raffinaderiet Statoils ny administrationsbygning og værksteder foretog Kalundborg Museum i maj/juni 2007 prøvegravning af et større område ved Melbygård. Arealet var i øst og syd afgrænset af den ny forlægning af Asnæs Skovvej, og arkæologiske undersøgelser i forbindelse med denne forlægning gav, trods undersøgelsens begrænsede omfang, i sig selv nye og interessante oplysninger om oldtidens bebyggelse i dette område. Disse resultater blev berørt i Nyt fra Aarby Sogn september I forbindelse med den ovennævnte p r ø veg r av n i n g fremkom spredte aktivitetsspor fra yngre stenalder fra den periode, hvor landets mange dysser blev bygget. Det vil sige inden for nogle få århundreder, der ligger omkring f.kr. Men det var tilsyneladende især aktivitetsspor fra jernalderen, der prægede dette område. Der blev påvist et usædvanligt stort antal stolpehuller, hvor det i prøvegravningens 2 meter brede søgegrøfter var komplet umuligt at gennemskue systemer, der kunne indgå i huskonstruktioner og andre mulige strukturer. Dateringen til jernalder hvilede på, at der i sammenhæng med en del af stolpehullerne blev undersøgt nogle gruber med keramik, der netop kunne dateres til jernalderen. På baggrund af de mange stolpehuller blev der efterfølgende foretaget en mere omfattende udgravning, hvor 6 større felter blev afrømmet for muld. En del af resultaterne af denne egentlige udgravning var ganske overraskende, og det vender vi tilbage til senere i Nyt fra Aarby Sogn. Undersøgelserne af området er i det store og hele afsluttet, men der er planlagt lidt supplerende udgravninger af måske en uges varighed her i løbet af foråret eller sommeren 2008, idet det areal, det her drejer sig om, i denne våde vinter regulært under vand. står RENDSBORGGÅRD Imens vi venter, kan vi se lidt på resultaterne af en anden prøvegravning i forbindelse med den kommunale udstykning af Rendsborggårds jorder. Denne prøvegravning fandt sted i november/december Fundmaterialet fra denne undersøgelse var temmelig sparsom og består af lidt flint, der kan dateres til yngre stenalder og lidt keramik fra ældre jernalder. Trods sparsomme fundmængder var undersøgelsen dog langt fra uinteressant, idet der blev påvist tomterne af to huse og en såkaldt staklade liggen-

5 5 de tæt op til hinanden samt yderligere en staklade godt og vel 300 m længere mod vest. Ud fra grundplanerne kan hustomterne dateres til ældre jernalder, og der er grund til at tro, at stakladerne, som nok har været en slags forrådshuse, er fra samme tid. Der er da også i området fundet nogle få kogegruber samt andre gruber med lidt keramik netop fra jernalderen. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om de to huse har været anvendt samtidigt, eller om det ene har afløst det andet, men sidstnævnte mulighed er nok den mest sandsynlige. Hustomter fra oldtiden er ikke ukendt på Kalundborgegnen, men det er dog relativt sjældent, at arkæologerne træffer på dem. Dele af en sandsynlig tomt af et nedbrændt jernalderhus er f.eks. nævnt i Nyt fra Aarby sogn, december Når vi befinder os i jernalderen, er husenes tagbærende konstruktion baseret på jordgravede stolper, der har stået parvis inde i selve huset. Lidt uden for tagbærerne har væggene stået. De har også været baseret på jordgravede stolper, som dog har haft så ringe en dybde, at de meget ofte er pløjet bort ved markernes moderne dyrkning. Som tegningen viser, har de to huse ved Rendsborggård haft lidt forskellige grundplaner. Det nordøstligste af husene har haft en rombisk grundplan, hvilket ikke er usædvanligt i ældre jernalder. Dette hus har oprindeligt haft en længde på ca. 9 meter og en bredde på 4-5 meter, d.v.s. en bygning på ca. 50 kvadratmeter. Stakladen, hvis grundplan består af fire stolper sat i kvadrat hører med stor sandsynlighed til dette hus. Det tyder deres indbyrdes placering på og det faktum, at de har nøjagtig samme orientering i forhold til verdenshjørnerne. Huset i sydvest har været lidt større end det ovennævnte. Grundplanen er rektangulær og huset har målt ca. 12 x 5 meter, altså ca. 60 kvadratmeter. Der er tale om temmelig små huse, men den ringe størrelse er netop karakteristisk for mange af husene fra de nærmeste århundreder før Kristi fødsel. Fra mere velbevarede hustomter ved arkæologerne, at husene normalt har bestået af to afdelinger med hver sin funktion. Den ene ende, meget ofte vestenden, har tjent som egentlig beboelse, hvor man i heldige tilfælde finder ildstedet, hjemmets arne. Ligeledes i heldige tilfælde kan man i husets modsatte ende finde spor efter båseskillerum. Det var altså her, husdyr var staldet op. At det rent faktisk har forholdt sig således, ved man fra en håndfuld utroligt velbevarede brandtomter fra jernalderen. Uforsigtig omgang med ild eller lynnedslag har til tider stukket huse i brand, og med en konstruktion med meget træ og tag af tagrør, er huset på få øjeblikke blevet omspændt af flammer. Det er gået så hurtigt, at det ikke har været muligt at redde alle dyrene ud. Ved udgravningen har de omkomne dyr ligget som skeletter i husets Fortsættes side 19

6 6 Engvejskvarteret før og nu Af Linda Eriksen Ib Therkelsen fortæller: Indkøbsmuligheder Ismejeriet på Hedevej var den eneste forretning i Engvejskvarteret. Den første ejer døde pludselig af hjerteslag. Han kom med mælk til os, da vore børn var små, det har været i 69 og 71. Efter ham overtog Erla og Kaj Sode ismejeriet og mælkeruten. I dag er det for længst lukket. Udover mælkemand, kom der fiskemand og ostemand. Sidstnævnte var Preben fra Ubby, som blev gift med min skolekammerat Birthe Jentoft. Af andre indkøbsmuligheder var der et lille brødudsalg på Slagelsevej, hvor også Købmand Clausens forretning lå, og længere inde ad samme vej var der mange små dagligvareforretninger. Næsten ingen grundskyld Det var både yngre og ældre, der flyttede hertil, og mange kom inde fra byen, fordi her var meget billigere. Efter at Asnæsværket var kommet, var der næsten ingen grundskyld, men der kom også mange på grund af de nye, store arbejdspladser. Inga og Arne Nielsen, vores senere borgmester, de boede 3 huse fra mig. Han var fagforeningskasserer, og var nødt til at bygge en karnap til, for ikke at skulle have alle de mennesker rendende inde i stuen, som kom for at betale kontingent o.l. Det var først i 60 erne, hvor de største virksomheder var Raffinaderiet og Asnæsværket. Sidst i 60 erne byggede de Novo, hvor jeg også har arbejdet. Bukh var også stadigvæk en stor arbejdsplads, hvor jeg var til 62. Den fortsatte under DISA, der lavede reservedele til kampvogne o.l., men ikke længere motorer. 6. del Børn med på arbejde I 1969 blev jeg gift med Sigrid, og vi fik børnene Jan og Lene. På den jord dernede, var det nødvendigt med ekstra indtægter, for det er ikke noget, der giver store fold, lige meget, hvor meget kunstgødning den får. Jorden når ikke at få fat i den, fordi det er sand. Men det var stadig almindeligt, at mange koner gik hjemme, også senere, da huspriserne steg. Der er børneinstitution på Agervej. Jeg kan huske, den blev indviet d. 24 juli 1971, samme dag, som min datter blev døbt. Mine børn har aldrig været i børnehave, da vi valgte at lade dem blive passet privat. Sønnen kørte meget med mig, for jeg kørte mælk dengang. Da han var 3-4 år, da blev han sat ind i lastbilen om morgenen, og så kørte vi til efter middag. Jeg kørte mælk til Lidano fra Odsherred, Rerslev, Røsnæs og Havnsø. Der var et lille hundrede leverandører. De nedlage andelsmejerierne rundt omkring, hvad mange var sure over, men så Mejetærskning på Engvej, da det endnu var alm. landbrug Ib Therkildsen og sønnen Jan.

7 7 leverede man til Lidano, som var privat. Ellers var der ikke andre alternativer end Irma nede i Kongstedlund, og sådan nogle småtterier som Englevad i Jyderup og et par stykker mere, også private. I starten var mælken i 50 ltr. junger. Om søndagen kørte man kun lige til dem, der ikke kunne opbevare til mandagen, hvor der så var dobbelt portion. Så skulle jungerne læsses ovenpå hinanden, først op på ladet, så ovenpå hinanden, og så skulle de tøjres. Men der var min søn så med, mens datteren, der er 1 1 /2 år yngre, blev passet inde hos naboen. Senere kom begge børn i Aarby skole, og da var det så heldigt, at Skolestien var blevet anlagt midt i 60erne. Landbrug/arbejdspladser Jeg overtog ikke kreaturerne, da jeg købte stedet her, fordi jeg altid har haft andet arbejde, i perioder længere væk. Jeg var med til at bygge olieraffinaderiet (Statoil), Forster Wheler, som det dengang hed. Derfra videre til Stigsnæs ved Skælskør, og så til Gulf Raffinaderiet ved Fredericia. Jeg har prøvet lidt af hvert, har været på stålvalseværket i Frederiksværk, og på Odense stålskibsværft. Alt sammen mens jeg har boet her. I Odense var jeg, da Præsident Kennedy blev myrdet, kan jeg lige så tydeligt huske. Jeg skulle hjem den dag, så det har været nov. 63. Da var jeg på Lindøværftet, i øvrigt sammen med Kurt Jensen, Bjerre, som er gift med Ina. Det var hendes forældre, Karen og Hans Nielsen, jeg købte ejendommen af, og jeg mener, det var Inas konfirmation, der blev holdt her. Det var først efter jeg begyndte at køre mælk i 1972, jeg begyndte at interessere mig for svineavl. Jeg har haft mange grise, tit en stykker. Jeg solgte den sidste i 1996, da jeg holdt op med at arbejde. Så havde jeg gerne en høns, men dem passede konen. Bybusser Jørgen Boll startede et privat bybusselskab, og i begyndelsen kørte de helt ned og vendte nede ved mig. I dag er busserne blevet så store, så de kan ikke komme ned ad de små Medens man endnu slagtede julegrisen selv Fortsættes side 19

8 8 Brudstykker af Via Johansens liv og levned Af Linda Eriksen 4. del Lærer Nielsen og Årby Skole Vi kunne se, når læreren var gal, for så gik han og rullede skægget med sin finger. Læreren havde et orgel inde i privaten, og sommetider, når han var i ekstra godt humør, trak han det ind i skolestuen, og så stod vi alle sammen omkring orglet og sang. Det var sådan lidt udover det almindelige, men dengang Dengang fordrede man ikke så meget, for at gøre et barn glad. Kun to klasser Vi gik kun i skole hver anden dag, og havde ikke andet end to klasser. Vi gik i 1. klasse til vi var 9 år, og da vi var 10 år, kom vi op i den store klasse. Når jeg var sammen med mine fætre og kusiner fra Gørlev, som gik i privatskole, så sagde de: Går du ikke andet end i 1. klasse når du er 9 år?. Og så har de nok tænkt, Gud, sådan en dum bondetøs. Skolevejen Jeg kunne løbe ad markvejen og roebanen om til Oksemosegården, og videre op til Hauskær, så jeg skulle slet ikke ud på vejen. Det sidste stykke fulgtes jeg så med Anna Margrethe. De første par år gik jeg med træsko, og et år, hvor der var isslag, da brådte min far træskoene, akkurat, som når de brådte heste. Det var nogle store hesteskosøm, der blev slået i, så man bedre kunne stå fast. Far var bange for, at når jeg gik op over Tuderøg af, jeg så ikke kunne stå fast, men skulle ud i snedriven. Der var ikke noget der hed gummistøvler. Og det første par gummistøvler jeg fik, dem ville jeg ikke have på i skole, for der var ingen andre, der gik med gummistøvler. Far og Mor havde været i København, og der havde Far købt et par gummistøvler til mig. Men om jeg sære unge ville have de støvler på i skole, ikke tale om! Jeg kunne gå med dem hjemme, men jeg ville ikke skille mig ud, for der skulle ikke meget til, før der blev sagt hun kan sagtens, og sådan. Det har været omkring Frikvarterer I frikvartererne legede vi jo, hvad vi kunne finde på. Når en var faldet ude i skolegården, og havde skrabet sit knæ, vidste vi, så var det ind til Fru Nielsen. Hun vaskede det i sæbevand, og så fik vi jod på, det var noget, der sved. Vi havde frokostfrikvarter på en halv time, og så havde vi middagsfrikvarter, som var på en time. Dem, der boede i byen løb hjem og spiste, og vi andre, ja, vi havde jo vores madpakker med. Min bestod gerne af æg, spegepølse og skinke. Men min veninde Anna Margrethe, hun havde friske bøgeblade på maden, når bøgen lige var sprunget ud. Det havde jeg aldrig set før. Juletræ og runkent æble Og når det så var jul, var der juletræ, som læreren og fruen selv pyntede. Det stod i skolestuen den sidste dag før juleferien. Så fik vi et rigtig godt runkent æble, og kom så ind i deres private stue og fik kakao. Og så husker jeg lige så tydeligt, at Fru Nielsen havde udhulet en dadel, og kommet en mandel eller et lille stykke marcipan i. Det var noget, de selv bekostede. Men så havde vi skolebørn samlet sammen til en gave til dem. Jeg husker et år, da fik de 6 par kopper i fint, tyndt kinesisk porcelæn. Så blev der sat nogle låger for vinduerne, ligesom når vi så lysbilleder, og alle lysene

9 9 på juletræet blev tændt. Vi gik rundt om træet, og så sang vi jo en hel bunke julesange. Det er det jeg siger, der skulle ikke så meget til, for at gøre et barnehjerte glad. Vi sluttede altid med Højt fra træets grønne top. Og vi grinede altid, når vi sluttede med først skal træet vises, og siden skal det spises. Det var sådan noget, vi kunne more os over som børn. Jeg har et billede fra jeg startede i skolen, og mange af dem kender jeg endnu, og mange er væk (2002). Anna Margrethe på Hauskjær Til hverdag var der ikke noget med at gå i byen og lege, men om søndagen besøgte jeg min veninde og skolekammerat Anna Margrethe på Hauskjær. Så dansede vi altid til middagskoncerten, med Kaj Julian, fra Kilden i Ålborg. Og ligeså, når hun var hos mig, så dansede vi ude i køkkenet. Deres gård var jo dobbelt så stor som vores, så de havde mange køer. Når jeg så var deroppe om søndagen, skulle hun jo ud og malke. Imens løb jeg så og legede med hunden. Og ellers havde de sådan en stor hjelm (lade), hvor det var spændende at finde hønsereder, så vi kunne komme ind til Anna Margrethes mor med æg. Moderen, som hed Mathilde, var lidt gammeldags, og gik med de lange nederdele. Når hun gik ud og så til hønsene, kiltrede hun sådan kjolen op, og hun gik også med et stort sjal om sig. Vi fik altid rabarbergrød deroppe, men det var med kogt mælk på, for køerne havde haft noget kalvekastningsfeber, og så skulle mælken koges før brug. Når Mathilde skulle tænde op i komfuret, så havde hun ude i bryggerset rørt aske op med petroleum, som hun brugte. Det var lidt anderledes end hjemme hos os. Mor var nok lidt mere moderne, og lidt kraftigere, end den lille tynde Mathilde. Via s far. Men så døde faderen, Jens Peder Olsen, af tuberkulose. Den sidst tid havde han mest ligget på en divan inde i den lille stue. Storesøsteren Olga ledede gymnastik for de små piger i Aarby, og en bror der hed Magnus, var på Ollerup, og en af de første, der var med Niels Bukh på tourné. De var i Japan, gav opvisning i Tokyo, og alt det der. En anden bror, Svend, rejste til Amerika, men han kunne ikke få noget arbejde derovre, så da Ollerupholdet med Niels Bukh nåede til Amerika, så fulgtes han med dem hjem. Så var der en ældre bror, der hed Hans. Han var så tosset med at spille grammofon. Hans gjorde kun, hvad han selv ville. Søsteren var blevet forlovet med Skolelærer Lunds søn fra Rørby, Guggel, blev han kaldt, og han blev senere brugsuddeler i Raklev. Når de så kom hjem, ville hun have Fortsættes side 19

10 10 Marianne Larsen, Den forelskede unge og Jens Smærup Sørensen, Mærkedage af Helge Nedergård. Marianne Larsen, der er den første, som jeg vil beskæftige mig med, har et stort forfatterskab bag sig. Hun startede med at få udgivet sin første digtsamling i 1971, hvor hun var tyve år. Siden er der kommet noget fra hendes hånd næsten hvert eneste år. Hun hører så afgjort til en af vore mest produktive forfattere. I begyndelsen var det mest lyrikken, hun dyrkede, men hun kunne også skrive prosa. Det tog dog nogle år, inden der for alvor kom gang i romanproduktionen. I 1989 udkom første del af en serie, der havde pigen Bodil som hovedperson. Hun vokser op i en sjællandsk egn, der ligner Marianne Larsens fødesogn Røsnæs. Man skal ikke være særlig lokalkendt for at genkende de lokaliteter, der bliver nævnt i serien. I den første bog i serien Gæt hvem der elsker dig møder vi Bodil som en ganske lille pige, der forundret iagttager verden omkring sig. Tidsmæssigt befinder vi os et sted i 1950 erne, hvor der sker store forandringer af det danske samfund, vandringen fra land til by er f.eks. et emne, der optræder ofte i den offentlige debat. De næste bøger i serien er Fremmed lykke (1990), Galleri virkeligheden (1992), og noget senere Gæster hos hinanden - i 90 erne (1998). Serien løber over ca. halvdelen af forrige århundrede. Det er ikke meget galt at sige, at hver roman dækker et tiår. I begyndelsen er egnen et decideret landbosamfund, hvor man lever af det, som jorden kan frembringe. Senere, efterhånden som landbruget mekaniseres, bliver der flere og flere af arbejdsmændene og husmændene ansat på de virksomheder, der dukker op i området. Marianne Larsen nævner blandt andet olieraffinaderiet og Carmen Curlers som meget eftertragtede arbejdspladser. Denne udvikling fører med sig, at der kommer flere penge til de små hjem, så man kan få råd til forbrugsgoder som fjernsyn, dybfryser og oliefyr.

11 11 Det bliver også almindeligt, at børnene skal have en boglig uddannelse f.eks. kommer flere og flere på gymnasiet. Det gør Bodil også og har i begyndelsen svært ved at finde sig tilrette her, hun føler sig værende anderledes. Det gør det ikke lettere, at en af lærerne kalder hende Du fjernt frakommende datter af tidligere fisker, nu curlerfabriksarbejder. Hun affinder sig dog med forholdene og får sin eksamen. Hun vil være sprogforsker og går i gang med studierne på Københavns universitet. De sidste af bøgerne handler om hendes tilværelse i hovedstaden, men den vil føre for vidt at beskæftige sig med her. I 2007 kom så Marianne Larsens sidste bog Den forelskede unge. Vi er igen tilbage på Røsnæs og følger her livet for bogens hovedperson, der også er dens fortæller. Hendes navn får vi aldrig at vide, hun eksisterer kun i kraft af sine tanker og refleksioner. Vi må gætte os til, hvem hun egentlig er. Der er ikke megen handling i bogen. Det, som pigen kommer ud for, er ikke særlig dramatisk set med voksne øjne, men betydningsfuldt for ungen, som moderen kalder sin datter. Bogen er delt op i afsnit med fyldige overskrifter, der virker en smule overdrevne. Første afsnit handler om onkel Jens, der kommer hjem til egnen med sin amerikanske kone, som ingen kan snakke med på grund af manglende sprogkundskaber. Alligevel spiller hun en rolle for familien, hun kaster en særlig glans over samværet. I næste afsnit møder vores lille fortæller de to langbenede drenge og deres mor. Hun oplever, hvordan man kan have et lidt anderledes forhold til hinanden, end det hun kender til fra sit hjem. Der er en grotesk beretning om, hvordan denne mor banker sine drenge, mens de andre ser til. Det er også på dette tidspunkt, at hun begynder at lægge mærke til det seksuelle forhold mellem forældrene, ser, hvordan de skubber til hinanden, og lægger mærke til, at de samtidig ser glade ud. Hun iagttager drengene, når de skal tisse, og opdager, at de er anderledes skabt end hende. Der er også det ældre ægtepar, hvor manden snart skal dø. Hun betragter det som noget særligt hos ham, som ikke gælder for andre. Den helt store oplevelse er dilettantforestillingen i forsamlingshuset, hvor der sker noget, der udvikler sig dramatisk. Det, som giver bogen dens værdi, er beskrivelsen af den lille piges følelser og fornemmelser for det, der sker rundt omkring hende. Nogle ville kalde hende en smule for voksen. Romanen blev drøftet en aften af smagsdommerne og her var der nogle af deltagerne, der mente, at en så lille pige ikke kunne opfatte så meget og udtrykke sig så avanceret om det. Det ville nok også være rigtigt, hvis man skulle forholde sig fuldstændig nøgternt til bogens fortælleform. Det skal vi ikke, fordi det er en voksen, der ud fra sine erindringer lader pigen fortælle. Noget som ikke er så ualmindeligt i dansk litteratur. Marianne Larsen kalder fortælleformen erindringsfiktion. Det er en form, man kan bruge, hvis man vil have sine stemninger og sansninger til at tone frem. Selvfølgelig er der også en del direkte tale imellem de mange personer i bogen. Først og fremmest er det den lille familie i Bomhuset, der taler sammen og til den lille pige, som moderen kærligt kalder sin lille unge. Familien er i det hele taget meget harmonisk både i forhold til hverandre, men også i forhold til det samfund, de lever i. De bor ligesom på grænsen mellem de lokale og sommerhusfolket. De sidste adskiller sig væsentlig også fra den lille

12 12 familie både i omgangsform og væremåde. Vi har allerede hørt om de langbenede drenge og deres mor. Hun bærer hverken bh eller undertrøje, viser det sig, da hun smider blusen for at hjælpe til i en nødsituation. Vi er i den periode, hvor kvinder gør oprør mod konventionerne og de snærende bånd. Ø-lejrene er på mode, og vanerne derfra spreder sig udad til det øvrige samfund. Marianne Larsens romaner giver os ikke bare et billede af et lokalt samfund, men også af hele det danske samfund på den tid. Det er vist ikke moderne at være lokalpatriot, men de fleste af os kan vel ikke lade være med at lægge mærke til det, der bliver skrevet og fortalt om den del af landet, hvor man lever sit liv. En decideret hjemstavnsdigtning, som vi kender den fra begyndelsen af forrige århundrede, ser vi nok ikke mere, men i enkelte forfatterskaber er der momenter af den blandt andet hos Marianne Larsen. Lokalkendte kan nok på det punkt få mere ud af forfatterskabet, end jeg kan som tilflytter. Når jeg nu er ved at skrive om litteratur, der knytter sig til en egn, kan jeg ikke lade være med at nævne Jens Smærup Sørensens sidste bog Mærkedage. Den er slået meget kraftigt igennem og har udløst en del priser. Det er ligesom bogen, alle skal læse i år. Her befinder vi os i Nordjylland i den lille by Staun, der ligger lige op ad Limfjorden. Beretningen starter først til trediverne altså noget tidligere end Marianne Larsens sidste bog gør. Udgangspunktet er en konfirmation i 1934, og et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i En original måde at tilrettelægge en bog på, når man vil skildre et par slægtsforløb. Det er alt sammen henlagt til Stauns forsamlingshus, så længe det eksisterer, derefter på et fint hotel. Der er et imponerende stort persongalleri i bogen, hvilket gør den lidt svær at få styr på, men bag i bogen er der en oversigt over de to familier, der spiller den største rolle i romanen. Igennem beskrivelsen af de to familier får vi et enestående billede af udviklingen i et landdistrikt fra trediverne og næsten helt op til vor tid. Det er den periode, der har givet grundlaget for vor tilværelse i dag. Vi bliver færre og færre, der har oplevet den tid, derfor er det vigtigt, at der bliver skrevet og talt om den. Ingen af de to romaner, der bliver beskrevet ganske kort her, har nogen spændende handling, men det opvejes af deres skildringer af mennesker i en for os vigtig historisk periode. Der er stor forskel på de to forfatteres måde at skrive på. Marianne Larsens stil er præget af hendes fortid som lyriker. En anmelder kalder den lidt euforisk. Jens Smærup Sørensens stil er anderledes neddæmpet og saglig. Nogle anmeldere kalder romanen Mærkedage kedelig, men samtidig siger de, at den trods det er spændende. Vi er mange, der har vort udgangspunkt i et landmiljø og kender til de beskrevne miljøer. Romanen vil for den, der tager sig god tid til at læse den, være en oplevelse af de sjældne. Jens Smærup Sørensen har utallige gange været både i radio og fjernsyn for at udtale sig om arbejdet med bogen. Jens Smærup Sørensen har ligesom Marianne Larsen et stort forfatterskab bag sig, det tæller vel omkring udgivelser. Marianne Larsen har skrevet omkring 40 digtsamlinger og romaner. Der er altså rigeligt at tage fat på, hvis man har nogle stille stunder til rådighed. God læselyst.

13 13 Juniorkonfirmanderne er sat til søs! af Tinne Leth, sognemedhjælper Nu er vi begyndt på den rare forårstid, hvor juniorkonfirmanderne mødes i hyggelige ugentlige stunder omkring kirke og kristendom. Hver tirsdag og torsdag fyldes sognegården af glade og nysgerrige børn fra 3. klasserne på Årby Skole og Kalundborg Friskole. Vi er godt i gang med at lære hinanden at kende og dykke ned i det spændende stof, der ligger foran os. Til at begynde med, har vi snakket om, hvem Gud er, hvordan man mærker, Gud er til, hvordan Han ser ud, - og må man tegne sit eget billede af Gud? Debatten om Muhammed tegningerne er ikke gået let henover børnenes bevidsthed. Må man tegne Gud? Svaret fra mig er, at det må de gerne. De må bare ikke kalde tegningen for Gud. De må heller ikke begynde at tilbede deres tegning det er jo afgudsdyrkelse. For selvfølgelig skal vi skelne mellem menneske og Gud. Men det er jo netop menneskeligt at danne sig et indre billede af Gud. Det er også menneskeligt at ville se dette billede foran sig og forholde sig til det. Og det er uanset, om man ser et billede af en solstråle, en støvsky, nogle hænder der rækker ud og omfavner, eller en gammel mand med skæg. Børnene bliver læremestre Juniorkonfirmanderne suger til sig af stoffet, og man kan lære af dem. Børnene kan være forvirrede over forskellen mellem at tro, at mærke og at vide. Et af børnene kan sige: Jeg ved ikke rigtig, om Gud findes. Det samme barn kan samtidig udtrykke en fuldt oplevet og sanset Guds kraft i en anden sammenhæng fra deres dagligdag. Fem dejlige juniorkonfirmander. Det, om Gud er til, og det at Gud virker i vores liv er ikke nødvendigvis én og samme ting for dette barn. Selv om børnene ikke tror på Guds eksistens, søger de alligevel Gud. På den måde ligner de jo rigtig meget os voksne. Og alligevel har børnene et mere afslappet og umiddelbart forhold til at tale om denne forvirring omkring Gud. Vi voksne har også lov til at være forvirrede og stille spørgsmål. Vi har også lov til at sanse verden som et barn. Det er jo nærmest et bud: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Forårets forløb Vi ser hen imod Påske, hvor der er familiegudstjeneste Palmesøndag den 16. marts kl Her vil juniorkonfirmanderne vise en lille dramatisering af Indtoget i Jerusalem, kirkens kor synger, og der vil være hyggeligt samvær bagefter. Herefter fortsætter juniorkonfirmanderne deres sejlads i det kristne farvand. Vi har fået et dejligt nyt lokale, som vi selv skal indrette. Her skal vi høre historier fra Det Nye Testamente, vi skal også op i klokketårnet, vi skal se film, lege med ler og i det hele taget lege. Vi håber på gode vinde og givtigt fællesskab for fulde sejl. Glædeligt forår!

14 14 Konfirmation i Aarby Kirke Søndag den 20. april 2008 Af Leif Jensen Overgangen fra barn til voksen har til alle tider i alle kulturer været ritualiseret på en eller anden måde. Her i landet har konfirmationen siden 1736 markeret barndommens afslutning. Inden de unge drog ud til arbejdslivet, fik de en grundig repetition af den lærdom om kristendom, de indtil da havde modtaget fra skole og hjem, dertil en vis indføring i Bibelens tekster samt en grundig gennemgang af Luthers Lille Katekismus. Alt sammen med henblik på at give de unge et solidt fundament at bygge deres tro og liv på. I vor tid kommer løsrivelsen fra og uafhængigheden af familien adskillige år senere, men vi konfirmerer stadig vores unge i års alderen. Konfirmationsforbedelsens indhold er en del anderledes, end dengang katekismus var den væsentligste kilde, men sigtet og målet er de samme: at give de unge en indføring i kristendommen, som for de flestes vedkommende er temmelig ukendt stof. Vi har snakket om kirkehistorie, lignelser, kirkens vigtigste højtider, Jesu lidelse, gudstjenestens forløb, kristen etik, om Martin Luther og hans betydning for udviklingen i verden og m.m., og vi er kommet ganske langt, så jeg ser frem til en god konfirmationssøndag den 20. april. Følgende har deltaget i undervisningen og ønsker at blive konfirmeret Kl Kent Paaske Malev Line Amalie Reffelt Pernille Olsen Emma Dedenroth Sørensen Nick Høiberg Nielsen Robin Henriksen Agnes Thorn Hansen Steffen Hald Jacobsen Peter Albert Bargholz Julie Juul Cebula Chili Stengade Struve Pernille Heidi Fredskov Louise Nissen Quist Kl Beckie Lou Larsen Emil Braagaard Hartfelt Trine Lynge Jensen Steffen Lindqvist Junge Nicklas Rene Olsen Jonas Lyngbo Pedersen Mikkel Toftegaard Lauritzen Thomas Bendix Andersen Selina Sander Jensen Trine Sejal Kjersgaard Jacob Geert Olsen Tobias Larsen Frederiksen Mikkel Kent Schoubo Jørgensen

15 15 Aarby Kirkes børne- og ungdomskor Af Edith Køhl Hansen Så skal vi atter besøge vores svenske korvenner i Veberød, og forventningerne er store. Vi er blevet inviteret i anledning af 350- årsdagen for Roskildefreden mellem Danmark og Sverige. Som bekendt endte de evindelige dansk-svenske krige under Christian d. 4. med at Frederik d. 3. i 1658 måtte indgå en barsk fredstraktat, hvor Danmark måtte afstå både Skåne, Halland og Blekinge. Det kan vel ikke siges at være nogen glorværdig anledning for Danmark at fejre, men heldigvis lægger vore svenske venner især vægt på freden, som blev sluttet og de fredelige og venskabelige forhold, som i dag råder mellem Danmark og Sverige. Weeenden d marts er afsat til besøget. Om lørdagen er der fællesskabsaften i Idala forsamlingshus, hvor der skal være spisning og underholdning. Om søndagen er der dansk-svensk højmesse i Veberød kirke, hvor Veberød og Aarby kirkers kor i fællesskab fremfører Pergolesis: Stabat mater, Mozarts: Ave verum corpus og César Francks: Panis angelicus. Heldigvis er vi i forvejen godt kendt med Ave verum og Panis angelicus, men Stabat mater er ny for os og lidt af en opgave. Til gengæld er der ligesom i de to andre satser tale om meget blid og indsmigrende kirkemusik, men med et dybt alvorligt indhold. Efter gudstjenesten bliver der budt på lunch Koret+koret fra Veberød i Veberød Kirke d. 2. marts. for alle deltagere. Alle i koret ser meget frem til denne begivenhed og glæder sig til at gense de svenske korvenner. Vi overnatter sammen i kirkens forsamlingshus, og mon ikke der vil blive hygget og snakket til ud på de små timer. Alt dette fylder selvfølgelig meget i vores korarbejde for tiden, men samtidig deltager koret jo også i alle de store højtider, som falder i kirkeårets første halvdel. Det giver god beskæftigelse til sangundervisningen. Vi øver hver onsdag eftermiddag i Årby sognegård, og som regel starter vi med at varme stemmebåndene op med forskellige stemmeøvelser, akkurat på samme måde som alle sportsfolk må varme musklerne op før de påbegynder deres egentlige præstationer. Først da tager vi fat på salmer og korsatser, som vi synger i både to- og trestemmige arrangementer. Vores repertoire er meget vidtspændende inden for både ny og gammel musik, ligesom vi også synger mere rytmiske ting og spirituals. Vi syntes vi har et rigtig godt fællesskab og modtager gerne nye medlemmer. Har du lyst til at være med, tjener du også lidt lommepenge for deltagelsen. Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at ringe til korleder Edith Køhl Hansen på tlf eller mobil

16 16 Roskildefreden og samværet i Veberød Af Leif Jensen I november måned fik Aarby menighedsråd og Aarby sogn en indbydelse fra vores venskabsmenighed i Veberød i Skåne. Anledningen var Roskildefreden, der blev indgået den 26. februar Den fred der for 350 år siden medførte, at de gamle danske kernelandsdele Skåne, Halland og Blekinge skulle afstås til Sverige. Det var dog ikke for at fejre Danmarks nederlag, at vi blev inviteret. Det var derimod for at markere, at Skåneland stadig ligger, hvor det altid har ligget, og at disse tre landsdele, som jo under svenskekrigene blev stridens (meget forslåede) æble, at de gerne vil bevare og udbygge et nært og varmt venskab med os på denne side af Sundet. Indbydelsen lød på, at repræsentanter fra rådet samt Kirkens kor var velkomne til en skånsk aften med underholdning og spisning lørdag den 1. marts. Næste dag så de gerne, at medlemmer fra menigheden i Aarby også kom over for at deltage i en fælles dansk-svensk festgudstjeneste. Vi sagde ja tak til indbydelsen. Nu blev det så spændende at se, hvor mange fra menigheden, der havde lyst til at tage med på turen. I begyndelsen var det kun få, der meldte sig, men da vi nærmede os dagen, blev det til en pæn flok på i alt 30 personer. Lørdag den 1. marts kl drog den første lille gruppe på tolv personer af sted. Heriblandt var seks kormedlemmer samt vores organist Edith Køhl Hansen. Kl ankom vi til Veberød og blev godt modtaget, idet vi blev beværtet med frokost, kaffe og kage. Derpå gik korpigerne i gang med at øve sammen med koret fra Veberød. Vi andre blev indlogeret, hvor vi hver især skulle overnatte. Kl samledes vi så alle i Idala-gården, en lokal forsamlingsbygning med stort lokale. Her blev vi budt velkommen af Veberøds præst Stig Alenäs og af Per Jacobsson, den tidligere bestyrelsesformand (svarer til vores menighedsrådsformand). Han stod for arrangementet. Vi blev dernæst beværtet med mad fra Fra altergangen under fællesgudstjenesten. Sveriges to bedste kokke, som det blev sagt. Allerførst skulle vi dog høre de to kor fra henholdsvis Veberød og Aarby; først sammen og siden hver for sig under ledelse af de respektive korledere Edith Køhl Hansen og Alissa Eriksson. Under middagen og flere gange i løbet af aftenen blev der indlagt musikalske indslag i form af fællessang, som blev ledet af de to musikere Per og Kjell (Per=Per Jacobsson). Der blev naturligvis også holdt taler. Taler som især understregede, at vi ikke var inviteret for at fejre Sveriges sejr i 1658, men derimod for dels at markere og udbygge venskabet mellem Danmark og

17 Skåne, og dels i særdeleshed for at udbygge og udfolde det venskab mellem Veberød og Aarbys menigheder, som begyndte så småt for ti år siden, da vi to præster mødtes til Dansk-Skånsk Præstekonvent. Fra Aarbys side talte jeg især om Øresunds store betydning gennem tiderne for Skåne og Sjælland. Om hvordan Sundet både har samlet og adskilt, men især om hvordan Øresund har været til gensidig gavn og glæde. Tænk f.eks. tilbage på alle de gange, før broen kom til, hvor vi har siddet ved et veldækket bord på Malmø-båden og har nydt sejladsen, Sundet og livet. Vi havde også en gave med, som blev overdraget ved lejligheden,nemlig de fire udkomne bøger om K a l u n d b o r g gennem tiderne. Talen blev slutte af med en vise, hvor Aarby råds tidligere formand Vagn Sørensen akkompagnerede undertegnede til Fra frokosten efter gudstjenesten. 17 visen om Øresunds natdunkle blå. Den vise fortæller netop om de tidligere skattefrie bordets glæder på Malmø-båden. Aftenen blev afsluttet med kaffe, kage og en dans. Næste formiddag blev den fælles dansksvenske gudstjeneste indledt kl , for at de øvrige gæster fra Aarby kunne nå frem. De kom 18 mand høj kl Begge kor deltog aktivt i gudstjenesten. Dagens tekst blev læst først på dansk af Aarbys kirkesanger Karsten Jørgensen og dernæst på svensk af Veberøds formand Kenth Andersson. Prædikenen blev til en dialog mellem de to præster. Trosbekendelsen blev sagt højt af alle på begge sprog samtidig. Altergangen foregik på den måde, at menigheden kom op til alteret i to rækker. Her fik hver enkelt en oblat af den af præsterne, de gik hen til, dyppede derpå oblaten i vinbægeret, som præstens hjælper stod med, og gik atter på plads. Efter gudstjenesten var der stort fælles samvær i kirkens lokaler. Der blev serveret dejlig stegt laks med lækkert tilbehør fra buffet. Der var således rig lejlighed til for såvel skåninge som sjællændere at få en lille snak med hinanden, dels i buffetkøen og dels ved bordene. Mange erfarede da også, at det med sprogvanskeligheder slet ikke er så stort et problem, som man fra begge side ofte gør det til. Der blev i det hele taget snakket godt i det fyldte lokale, og der blev fra skånsk side udtrykt ønsket om, at vi bør ses mindst to gange om året. Det dejlige måltid inspirerede os fra Aarby til at sige mange tak til vore værter for det store flotte arrangement. Det gjorde vi med sangen Livets glæder og med Vagn Sørensen ved klaveret. Tiden gik hurtigt, og inden længe skulle vi til atter at vende næsen mod Aarby. Vi havde to timers kørsel foran os, før vi var hjemme. De sidste Skånefarere blev sat af ved tiden efter en dejlig oplevelse i Veberød.

18 18 Menighedsrådet fortsat fra side 3 med et budget på i alt kr. Heri er medregnet løn til de halvanden sognemedhjælpere, som underviser juniorkonfirmander i gl. Kalundborg kommune. Det vil altså være ganske forkert at rekruttere rådsmedlemmer ud fra det udsagn, som ofte er fremført, at rådsarbejdet kan klares med begge hænder i lommen. Der er rigtig mange forretninger, som rådet skal tage sig af, lige som der også er mange spændende gøremål, som rådet skal udføre. Det råd der vælges til efteråret får desuden som en meget vigtig opgave at skulle udpege en ny præst. Jeg fylder 70 år om to år og skal derfor, hvor nødig jeg vil, gå på pension. I lighed med byrådsmedlemmer, så får de rådsmedlemmer, der har mest at se til et beskedent honorar. I Aarby fordeler goderne sig på følgende poster: Parti fra den brugervenlige opkørsel til bl.a. køreskole Kassereren : årlig. Kirkeværgen : årlig. Formanden : årlig. Kontaktpersonen : årlig. Derudover har vi glæden ved at se og mærke, at vor Kirke lever og fungerer, og at de tiltag vi gør ofte bærer frugt. Endelig har vi den årlige tur for råd og personale med ægtefæller. Turen er rådets løn og studietur. Vi kommer nemlig ud til andre Kirker, hvor der er noget at se og lære af og få inspiration fra. Studieturen slutter næsten altid i et eller andet teater, efterfulgt af et godt måltid mad på en restaurant. Hvem kan sidde i rådet? Alle personer, der er myndige og som er medlem af Folkekirken, kan lade sig vælge til menighedsrådet, så enkelt er det. Jeg er dog udmærket klar over, at de fleste unge mennesker har så mange jern i ilden i deres fritid så som pasning af børn, idræt, skole, foreningsarbejde m.m. Derfor er det kun undtagelsesvis, at der i den gruppe findes personer, der kan afse tid og energi til et menighedsrådsarbejde. Det kommer måske senere med alderen, når børnene bliver store. Eller når man træder ud af de erhvervsaktives alder. I vore dage er der mange, der når pensionsalderen med et godt helbred. Som følge deraf har mange fra den gruppe stadig meget energi til overs, som de gerne vil bruge på noget meningsfyldt arbejde. Hele spildopvirksomheden her i Kalundborg vidner om, hvordan mennesker i en sen alder gerne gør en stort, betydningsfuld og ansvarsfuld indsats for lokalsamfundet. De både glædes ved og trives med det, de udretter. Så at sige alle pensionister sidder jo inde med stor erfaring og en eller flere former for kompetence fra et lang arbejdsliv. Det er lige netop den slags mennesker, Kirken har brug for. Erfaringen viser endvidere, at med modenheden forsvinder også megen af den frygt, som ikke mindst yngre mennesker har for at blive identificeret med Kirken. Jeg håber, at denne omtale har vakt interesse hos rigtig mange læsere, så vi kan få valgt et fuldt, foretagsomt, aktivt og inspirerende menighedsråd til efteråret. Næste nummer vil bringe en mere detaljeret omtale af det kommende valg. Vel mødt til menighedsrådsvalg til efteråret!

19 Sognets oldtid fortsat fra side 5 staldende; heste, okser og får. Selv forkullede hovedtøj til husdyr er fundet i brandtomter. I et enkelt tilfælde lå skeletterne af 3 unge mennesker sammen med de indebrændte dyr. Et overskåret tøjr af tovværk antyder, at man i panik har forsøgt at redde dyrene, men er indebrændt sammen med dem. I nedbrændte huses beboelsesende er der fundet rester af lerkar i alle størrelser, af og til med deres forkullede indhold af korn og frø. Meget tyder på, at der ofte har indgået lerkar i et almindelig hushold til madlavning og opbevaring af forråd. 219 Blandt fundene kan også indgå andre dagligdags genstande som jernknive og hvæssesten. Ligeledes kan forkullede bygningsdetaljer være bevaret. Det, der for et par tusind år siden har været en forfærdelig katastrofe for en jernalderfamilie, har givet nutidens arkæologer et utroligt spændende indblik i datidens dagligdag. En mængde detaljer, der absolut ikke springer i øjnene ved de øvrige mange hundrede hustomter fra samme tid, hvor blot aftryk af husenes tagbærende stolper, som ved Rendsborggård, er bevaret. Engvejskvarteret fortsat fra side 7...veje, men kører kun til Langagervej, og så op til Slagelsevej igen. 50 år senere Nu, mange år senere, er der ikke ret mange af beboerne fra dengang tilbage. Der har været mange udskiftninger. Nu er der ikke ret mange af min generation tilbage, der er flere, der er flyttet på den anden side af byen, og derfor har jeg ikke så megen tilknytning til alle de nye, som har en anden måde at komme sammen på, end vi ældre har. Det er jo lige som da vi var unge. Der er ikke noget egentligt samlingssted under tag, men grundejerforeningen laver jo til Sct. Hans, og så vidt jeg ved også til fastelavn, noget på legepladsen ved børnehaven. Jeg mener der er god tilslutning, for nu er der jo mange unge med halvstore børn. De fleste børn af de første bosættere er flyttet ud. Mine egne to, Jan og Lene, bor henholdsvis i Svallerup og på Røsnæs. Mange fandt nye udfordringer. Kvarteret er totalt ændret fra dengang i Med håbet om, at der et sted i Engvejskvarteret sidder en lille kvik dreng eller pige, der om 50 år vil skrive næste afsnit af Engvejens historie, siger vi hermed tak til Ib Therkelsen for en spændende rejse fra Aarby Enge til vore dages Engvejskvarter. L.E. Via Johansens liv fortsat fra side 9 broderen til at klæde sig om, men det ville han ikke. Han vaskede sig, men selvom det var søndag, satte han sig ind ved bordet i arbejdstøj. Anna Margrethe har været min veninde hele livet. Hun bor i Ubby 2002, og vi har skrevet sammen og besøgt hinanden i alle årene. Da hun blev firs, holdt jeg en lille tale for hende, hvor jeg spurgte, om hun kunne huske, hun havde bøgeblade i madpakken. Hun har altid haft humoristisk sans, og kunne slutte et brev med kærlig hilsen fra din gamle soldaterkammerat, og hun fik lige sådan fra mig. (Fortsættes)

20 20 AARBY SKOLE Siden sidste sogneblad er det så endeligt blevet besluttet; Årby Skole skal ikke længere have 7. klasse. Det kan man argumentere både for og imod, men debatten er slut, og sådan blev resultatet altså. Det er naturligvis lidt ærgerligt, at skulle slippe eleverne et år tidligere. Det giver også nogle andre vilkår for f.eks. elevrådet og skolepatruljen, når de største elever er fra 6. klasse i stedet for 7., men en anden pudsig virkning er den, at vi nu til sommer har ca. 160 elever til en skole på kvadratmeter. Skolens bygninger er jo indrettet til at rumme to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse så fra august har børnene på Årby Skole godt 26 kvadratmeter til hver. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for her medregner vi jo både kælder, kontorer og gange, men alligevel Det er da tankevækkende, når andre skoler i kommunen har udpræget pladsmangel. Vi gør naturligvis vores bedste for at udnytte alle vores dejlige kvadratmeter så godt som muligt. Vi har god plads til vores forskellige faglokaler, og 2 gymnastiksale ud over mulighed for at lægge undervisningstimer i AAGIFs dejlige hal lige på den anden side af vejen. En dejlig nyhed er, at vi nu har fået fri råderet over den lille skov umiddelbart til højre for boldbanerne overfor skolen. Det er godt en hektar, og den har hidtil hørt under Kalundborghallerne. Nu kan vi disponere over området, og på længere sigt har vi planer om både shelter, bålsted og tovbaner. I første omgang har vi fået Klaus Falk til at udarbejde en plejeplan, og så må vi se i hvilken rækkefølge vi kan realisere de andre drømme. En anden nyskabelse er, at eleverne i 4. til 6. klasse skal have mulighed for at gå i Klub eller Fritidsklub på skolen. Vores SFO er gået i tænkeboks om indholdet. Der skal også et særligt lokale, og det eneste faste indtil videre er, at der vil blive forbudt adgang for de små i 0. til 3. klasse Kort sagt der er udfordringer nok, men også gode muligheder. Venlig hilsen Søren Kæstel Skoleleder Årby Skole

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Nyhedsbrev uge 14 2015

Nyhedsbrev uge 14 2015 Nyhedsbrev uge 14 2015 Så er tiden sat til sommertid og de andre sikre forårstegn som bl.a. vibens komme og anemoner i skovbunden. Enkelte beboere har nydt de første dejlige solskins timer på terrassen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk 34. årgang nr. 2 November 2007 Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 2 Hjemstavns Folkedanserne på Frederiksberg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Sdr. Nærå. Juni Juli August September 2014. Valgmenighed

Sdr. Nærå. Juni Juli August September 2014. Valgmenighed Sdr. Nærå Juni Juli August September 2014 Valgmenighed Kære alle Tak for en god generalforsamling. Og tak for vores lille værksted, dejligt, at høre jeres stemme. Nu er det blot at trække de gode forslag

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015 META Nyhedsbrev uge 10 2015 Dagene er blevet lysere og længere og vi glæder os til foråret, vel vidende at der sagtens kan komme meget mere vinter i marts måned. Vintergækkene står nu i fuldt flor, og

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 KIRKENYT PADESØ SOGN 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 Orgelindvielse den 20. september Projekt nyt orgel Høstgudstjeneste med orgelindvielse og frokost I juni kom det nye orgel så på plads i Padesø Kirke.

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: I ferie- og vakanceperioden kan man rette henvendelse til følgende: September og november måned: Asger

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens

Hurtigt overblik. Søndag d. 7. september: Vendelbomål Vendsysselgildet. Søndag d. 5. oktober: Med lama og hest til Amazoneflodens SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2014/2015 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L KONTAKT 12/13 nr. A P R I L Indhold: Aktuelt i april s. 2 Fritternyt s. 3 4.a syr slanger s. 3 Besøg af Vejen Musiksko le s. 4 8.årgang i Odense s. 4 A-dage i E 3 s. 5 Foredrag med forfatter s. 6 Skolefest

Læs mere

Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00. Kingos Minde

Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00. Kingos Minde Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00 Kingos Minde Hermed indkaldes medlemmer af Slangerup Menighedsråd og suppleanter til ordinært offentligt menighedsrådsmøde på ovennævnte sted

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker August * September * Oktober * November 2014 NYT FRA PASTORATET Høstgudstjenesten i Karrebæk kirke. Søndag den 21. september kl. 10.30, er der høstgudstjeneste i Karrebæk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

for Lyne Sogn December 2014

for Lyne Sogn December 2014 Til: Samtlige husstande kontorer butikker AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn December 2014 Bedsteforældredag i Børnebo Indhold: * Lyne Kirke/Vennekredsen: Per Nielsen * Vennekredsen: Julehygge i fælleshuset

Læs mere

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma.

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes 1.-2. Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas 1.-2. Kl: Tilde 3.kl: Selma. Ugebrev 48 Indskoling mandag 26.nov-fredag d.30.nov Kære forældre i indskolingen: De første nisser har indfundet sig - vi gør ellers hvad vi kan for at holde dem hen til næste fredag, hvor vi holder bedsteforældredag.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg September 2012 Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg På bl.a. Facebook kan du se kirkens nye video, hvor medlemmer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder Juletræet er ikke en særlig gammel tradition i Danmark D E C E M B E R 2 0 1 1 NYT HERSKINDSKOLEN Traditionen med at hente et juletræ ind i stuen og pynte det med lys stammer fra Tyskland - og den tradition

Læs mere

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række. Kirke Nimtofte Sogn Tøstrup 37. årgang Nr. 15 Oktober - November - December 2015 Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række. Sådan sagde den fornyligt afdøde Niels Henrik Arendt,

Læs mere

kirkebladet for hvidovre sogn

kirkebladet for hvidovre sogn kirkebladet for hvidovre sogn Maj - juli 2015 Gudstjeneste under åben himmel 2. pinsedag kl. 11.00 www.hvidovrekirke.dk HØJMESSER OG GUDSTJENESTER MAJ-JULI 2015 Kl. 10.00 hvor intet andet anføres MAJ 1.

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere