MENIGHEDSRÅDET. Dets funktioner og opgaver Af Leif Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENIGHEDSRÅDET. Dets funktioner og opgaver Af Leif Jensen"

Transkript

1 Kalundborg Havnemark Lyngparken Lerchenborg Østrup Melby Engvejskvarteret Bastrup Nr. 1 April 2008 Årgang 15 Menighedsrådet Side 1 Sognets Oldtid Side 4 Engvejskvarteret Side 6 Via Johansens liv og levnet Side 8 Tanker i forbindelse med bogindkøb Side 10 Juniorkonfirmander Side 13 Konfirmation i Aarby Side 14 Koret Side 15 Roskildefreden Side 16 Aarby skole Side 20 Foreninger Side 21 Kirkelige arrangementer Side 22 Meddelelser Side 23 Gudstjenester Side 24 MENIGHEDSRÅDET Dets funktioner og opgaver Af Leif Jensen Menighedsrådsvalg Til efteråret skal vi atter have menighedsrådsvalg, derfor er det ikke for tidligt, at vi begynder at forberede os på den betydningsfulde opgave det er at vælge et nyt menighedsråd. En af de nye kirkelysekroner. Nogle er måske af den mening, at det med menighedsråd og Kirke lyder støvet og kedelig. Andre har derimod en vis interesse, men de har aldrig haft tiden til eller chancen for at sætte sig ordentlig ind i, hvad et menighedsråds opgaver og funktioner er. Det er især denne sidste gruppe, jeg henvender mig til. Det er min erfaring efter 20 år som præst her i sognet, at mange modne og ældre mennesker har stor respekt for Kirken og de værdier, Kirken står for. Samtidig har de dog også en hvad skal vi kalde det stor undseelighed og blufærdighed overfor Kirken og dens verden. Det er måske en af de væsentlige årsager til, at interessen for menighedsrådsvalg generelt er så ringe, som tilfældet er. Ved det indledende møde til et menighedsrådsvalg kommer der almindeligvis ikke flere interesserede, end at det

2 2 til tider kan være et problem bare at få oprettet en enkelt liste. Bliver det kun til en enkelt liste, så er det personerne på den, der er valgt. Dermed bortfalder afstemningshandlingen. Der er jo ingen andre at vælge imellem. Det kaldes for fredsvalg, og det er der tradition for både her i sognet og i mange andre sogne landet over. Enhver kan høre, at det lyder både selvmodsigende og lidet demokratisk, at der tilsyneladende er så lidt interesse for, hvordan sognets største og vigtigste kulturinstitution passes og forvaltes. Denne manglende interesse kan tolkes på følgende tre måder: 1. Folk er aldeles ligeglad med Kirken. 2. Der kan kun være en mening om, hvordan Kirken forvaltes, den eksisterende. 3. Manglende indsigt og viden om, hvad menighedsrådets opgaver går ud på. Jeg er overbevist om, at det er punkt 3, der er det rette svar. Den nyrenoverede og mere brugervenlige trappe. Lidt historie Årsagen til denne tingenes tilstand er givetvis historisk betinget. I tidligere århundreder var det den lokale stormand eller herremand der ejede kirkebygningen med tilliggende. Derfor var det også ham, der overordnet stod for Kirkens drift. Sognets beboere fik lov til at bruge Kirken, men på stormandens betingelser. Her i Aarby var det greven på Lerchenborg, der var kirkepatron (kirkebeskytter), som det hed. Det har sat sig flere spor, bl.a. pinaklerne (spirerne) på tårnets kamtakker. Med grundloven af 1849 blev den danske Kirke officielt til Folkekirken, men retten til selv at bestemme over kirkeinstitutionens drift via menighedsråd, fik folket først i nittenhundredetallet via de forskellige love om menighedsråd. I virkeligheden har befolkningen endnu ikke rigtig opdaget og vænnet sig til tanken om, at det er den (sognets beboere), der ejer og har ansvaret for den lokale Kirkes drift, liv og vækst. Hvis befolkningen ikke udviser den fornødne interesse for driften, så kan Kirken igen let blive ejet af nogle ganske få personer. Det er der ingen, der kan være tjent med, hverken kirkeinstitutionen, menigheden eller de få rådsmedlemmer der måtte være overladt den samlede arbejdsbyrde. De kunne vælge at kaste byrden fra sig. Rådets nuværende tilstand Indbyggertallet i Aarby sogn berettiger til et råd på 8 valgte medlemmer samt præsten, der er født medlem. Det antal er dog i nuværende valgperiodes løb skrumpet betydelig ind på grund af sygdom, fraflytning og ekstra arbejdsbyrde samt en udvandring i protest over, at provst og biskop ikke ville give tilladelse til et suppleringsvalg. I de seneste mange måneder har rådet som følge deraf kun fungeret ved hjælp af tre aktive medlemmer samt præsten. Det er

3 naturligvis aldeles uholdbart i længden. Derfor må der skabes interesse for menighedsrådets meget vigtige opgaver. Det er ingen hemmelighed, at de fleste danskere har en dobbelt holdning til Kirken. Den har vi arvet, og derfor er holdningen svær at gøre rede for. På den ene side så holder vi af vores Kirke. Den skal være der, når vi skal bruge den til dåb, konfirmationer, vielser, begravelser og juleaften. På den anden side set, så har vi heller ingen ønsker om at overrende den, eller at blive identificeret med Kirken! At blive kaldt for kristen, er jo i vore dage nærmest en slags skældsord i brede kredse. Det til trods for, at langt den største del af befolkningen er døbt og altså via dåben blevet til kristne borgere. Jeg kan da heller ikke frigøre mig fra den tanke, at en anden væsentlig årsag til den manglende interesse for menighedsrådsarbejdet foruden ukendskab, er at mange har en forestilling om, at bliver man medlem af rådet, så skal man til at gå i kirke hver søndag. Det ville være ønskeligt, om rådsmedlemmerne gik forrest og viste et godt eksempel for sognets øvrige beboere. Erfaringen (også landet over) viser imidlertid, at det er der ikke mange, der føler sig forpligtet på. Nogle rådsmedlemmer viser sig stort set aldrig i kirken. Det bør altså ikke være forpligtet kirkegang, der bør stå i vejen for interessen. Rådets funktioner og opgaver Hvad er det da for vigtige opgaver og funk- Parti fra den relativ nye plænebegravelsesafdeling. tioner, som rådet skal forvalte? Det er for det første den daglige drift af kirkebygningen samt embedets andre bygninger så som præstegård og Sognegård. Dertil kommer embedets jordtilliggende som er kirkegården og præstegårdsjorden. Rådet har desuden en vigtig funktion som arbejdsgiver, da der som bekendt er ansat et personale ved Kirken. Det drejer sig om organist, graver, gravermedhjælper, kirkesanger, samt løst ansat personer til vikararbejde og forefaldende arbejde. I min periode som præst kan jeg nævne i flæng, at der er blevet bygget sognegård, kirken er blev kalket, malet og istandsat indvendig, kirkerummet har fået ny b e l y s n i n g. Tilgangsvejene til kirken er blevet forbedret. Der er foretaget en del større omlægninger af kirkegården. Vi har fået fremstillet et fuldstændigt sæt messeklæder til præsten. Der er oprettet kirkekor. Da Folkeskolen jo ikke mere underviser i såkaldt forkyndende kristendom, har vi sammen med flere andre sogne igangsat dåbsundervisning for 3. klasser (juniorkonfirmander). Det nordlige kapel er blevet indrettet til legerum for små børn, og væggen der er blevet prydet med en serie bibelske billeder og meget mere. Dertil kommer den årlige vedligeholdelse af kirkebygningen, samt den daglige drift af Kirken. De økonomiske midler til driften kommer fra kirkeskatten. I år 2008 kører vi 3 Fortsættes side 18

4 4 SOGNETS OLDTID Af Jens Nielsen MELBYGÅRD Forud for det planlagte byggeri af raffinaderiet Statoils ny administrationsbygning og værksteder foretog Kalundborg Museum i maj/juni 2007 prøvegravning af et større område ved Melbygård. Arealet var i øst og syd afgrænset af den ny forlægning af Asnæs Skovvej, og arkæologiske undersøgelser i forbindelse med denne forlægning gav, trods undersøgelsens begrænsede omfang, i sig selv nye og interessante oplysninger om oldtidens bebyggelse i dette område. Disse resultater blev berørt i Nyt fra Aarby Sogn september I forbindelse med den ovennævnte p r ø veg r av n i n g fremkom spredte aktivitetsspor fra yngre stenalder fra den periode, hvor landets mange dysser blev bygget. Det vil sige inden for nogle få århundreder, der ligger omkring f.kr. Men det var tilsyneladende især aktivitetsspor fra jernalderen, der prægede dette område. Der blev påvist et usædvanligt stort antal stolpehuller, hvor det i prøvegravningens 2 meter brede søgegrøfter var komplet umuligt at gennemskue systemer, der kunne indgå i huskonstruktioner og andre mulige strukturer. Dateringen til jernalder hvilede på, at der i sammenhæng med en del af stolpehullerne blev undersøgt nogle gruber med keramik, der netop kunne dateres til jernalderen. På baggrund af de mange stolpehuller blev der efterfølgende foretaget en mere omfattende udgravning, hvor 6 større felter blev afrømmet for muld. En del af resultaterne af denne egentlige udgravning var ganske overraskende, og det vender vi tilbage til senere i Nyt fra Aarby Sogn. Undersøgelserne af området er i det store og hele afsluttet, men der er planlagt lidt supplerende udgravninger af måske en uges varighed her i løbet af foråret eller sommeren 2008, idet det areal, det her drejer sig om, i denne våde vinter regulært under vand. står RENDSBORGGÅRD Imens vi venter, kan vi se lidt på resultaterne af en anden prøvegravning i forbindelse med den kommunale udstykning af Rendsborggårds jorder. Denne prøvegravning fandt sted i november/december Fundmaterialet fra denne undersøgelse var temmelig sparsom og består af lidt flint, der kan dateres til yngre stenalder og lidt keramik fra ældre jernalder. Trods sparsomme fundmængder var undersøgelsen dog langt fra uinteressant, idet der blev påvist tomterne af to huse og en såkaldt staklade liggen-

5 5 de tæt op til hinanden samt yderligere en staklade godt og vel 300 m længere mod vest. Ud fra grundplanerne kan hustomterne dateres til ældre jernalder, og der er grund til at tro, at stakladerne, som nok har været en slags forrådshuse, er fra samme tid. Der er da også i området fundet nogle få kogegruber samt andre gruber med lidt keramik netop fra jernalderen. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om de to huse har været anvendt samtidigt, eller om det ene har afløst det andet, men sidstnævnte mulighed er nok den mest sandsynlige. Hustomter fra oldtiden er ikke ukendt på Kalundborgegnen, men det er dog relativt sjældent, at arkæologerne træffer på dem. Dele af en sandsynlig tomt af et nedbrændt jernalderhus er f.eks. nævnt i Nyt fra Aarby sogn, december Når vi befinder os i jernalderen, er husenes tagbærende konstruktion baseret på jordgravede stolper, der har stået parvis inde i selve huset. Lidt uden for tagbærerne har væggene stået. De har også været baseret på jordgravede stolper, som dog har haft så ringe en dybde, at de meget ofte er pløjet bort ved markernes moderne dyrkning. Som tegningen viser, har de to huse ved Rendsborggård haft lidt forskellige grundplaner. Det nordøstligste af husene har haft en rombisk grundplan, hvilket ikke er usædvanligt i ældre jernalder. Dette hus har oprindeligt haft en længde på ca. 9 meter og en bredde på 4-5 meter, d.v.s. en bygning på ca. 50 kvadratmeter. Stakladen, hvis grundplan består af fire stolper sat i kvadrat hører med stor sandsynlighed til dette hus. Det tyder deres indbyrdes placering på og det faktum, at de har nøjagtig samme orientering i forhold til verdenshjørnerne. Huset i sydvest har været lidt større end det ovennævnte. Grundplanen er rektangulær og huset har målt ca. 12 x 5 meter, altså ca. 60 kvadratmeter. Der er tale om temmelig små huse, men den ringe størrelse er netop karakteristisk for mange af husene fra de nærmeste århundreder før Kristi fødsel. Fra mere velbevarede hustomter ved arkæologerne, at husene normalt har bestået af to afdelinger med hver sin funktion. Den ene ende, meget ofte vestenden, har tjent som egentlig beboelse, hvor man i heldige tilfælde finder ildstedet, hjemmets arne. Ligeledes i heldige tilfælde kan man i husets modsatte ende finde spor efter båseskillerum. Det var altså her, husdyr var staldet op. At det rent faktisk har forholdt sig således, ved man fra en håndfuld utroligt velbevarede brandtomter fra jernalderen. Uforsigtig omgang med ild eller lynnedslag har til tider stukket huse i brand, og med en konstruktion med meget træ og tag af tagrør, er huset på få øjeblikke blevet omspændt af flammer. Det er gået så hurtigt, at det ikke har været muligt at redde alle dyrene ud. Ved udgravningen har de omkomne dyr ligget som skeletter i husets Fortsættes side 19

6 6 Engvejskvarteret før og nu Af Linda Eriksen Ib Therkelsen fortæller: Indkøbsmuligheder Ismejeriet på Hedevej var den eneste forretning i Engvejskvarteret. Den første ejer døde pludselig af hjerteslag. Han kom med mælk til os, da vore børn var små, det har været i 69 og 71. Efter ham overtog Erla og Kaj Sode ismejeriet og mælkeruten. I dag er det for længst lukket. Udover mælkemand, kom der fiskemand og ostemand. Sidstnævnte var Preben fra Ubby, som blev gift med min skolekammerat Birthe Jentoft. Af andre indkøbsmuligheder var der et lille brødudsalg på Slagelsevej, hvor også Købmand Clausens forretning lå, og længere inde ad samme vej var der mange små dagligvareforretninger. Næsten ingen grundskyld Det var både yngre og ældre, der flyttede hertil, og mange kom inde fra byen, fordi her var meget billigere. Efter at Asnæsværket var kommet, var der næsten ingen grundskyld, men der kom også mange på grund af de nye, store arbejdspladser. Inga og Arne Nielsen, vores senere borgmester, de boede 3 huse fra mig. Han var fagforeningskasserer, og var nødt til at bygge en karnap til, for ikke at skulle have alle de mennesker rendende inde i stuen, som kom for at betale kontingent o.l. Det var først i 60 erne, hvor de største virksomheder var Raffinaderiet og Asnæsværket. Sidst i 60 erne byggede de Novo, hvor jeg også har arbejdet. Bukh var også stadigvæk en stor arbejdsplads, hvor jeg var til 62. Den fortsatte under DISA, der lavede reservedele til kampvogne o.l., men ikke længere motorer. 6. del Børn med på arbejde I 1969 blev jeg gift med Sigrid, og vi fik børnene Jan og Lene. På den jord dernede, var det nødvendigt med ekstra indtægter, for det er ikke noget, der giver store fold, lige meget, hvor meget kunstgødning den får. Jorden når ikke at få fat i den, fordi det er sand. Men det var stadig almindeligt, at mange koner gik hjemme, også senere, da huspriserne steg. Der er børneinstitution på Agervej. Jeg kan huske, den blev indviet d. 24 juli 1971, samme dag, som min datter blev døbt. Mine børn har aldrig været i børnehave, da vi valgte at lade dem blive passet privat. Sønnen kørte meget med mig, for jeg kørte mælk dengang. Da han var 3-4 år, da blev han sat ind i lastbilen om morgenen, og så kørte vi til efter middag. Jeg kørte mælk til Lidano fra Odsherred, Rerslev, Røsnæs og Havnsø. Der var et lille hundrede leverandører. De nedlage andelsmejerierne rundt omkring, hvad mange var sure over, men så Mejetærskning på Engvej, da det endnu var alm. landbrug Ib Therkildsen og sønnen Jan.

7 7 leverede man til Lidano, som var privat. Ellers var der ikke andre alternativer end Irma nede i Kongstedlund, og sådan nogle småtterier som Englevad i Jyderup og et par stykker mere, også private. I starten var mælken i 50 ltr. junger. Om søndagen kørte man kun lige til dem, der ikke kunne opbevare til mandagen, hvor der så var dobbelt portion. Så skulle jungerne læsses ovenpå hinanden, først op på ladet, så ovenpå hinanden, og så skulle de tøjres. Men der var min søn så med, mens datteren, der er 1 1 /2 år yngre, blev passet inde hos naboen. Senere kom begge børn i Aarby skole, og da var det så heldigt, at Skolestien var blevet anlagt midt i 60erne. Landbrug/arbejdspladser Jeg overtog ikke kreaturerne, da jeg købte stedet her, fordi jeg altid har haft andet arbejde, i perioder længere væk. Jeg var med til at bygge olieraffinaderiet (Statoil), Forster Wheler, som det dengang hed. Derfra videre til Stigsnæs ved Skælskør, og så til Gulf Raffinaderiet ved Fredericia. Jeg har prøvet lidt af hvert, har været på stålvalseværket i Frederiksværk, og på Odense stålskibsværft. Alt sammen mens jeg har boet her. I Odense var jeg, da Præsident Kennedy blev myrdet, kan jeg lige så tydeligt huske. Jeg skulle hjem den dag, så det har været nov. 63. Da var jeg på Lindøværftet, i øvrigt sammen med Kurt Jensen, Bjerre, som er gift med Ina. Det var hendes forældre, Karen og Hans Nielsen, jeg købte ejendommen af, og jeg mener, det var Inas konfirmation, der blev holdt her. Det var først efter jeg begyndte at køre mælk i 1972, jeg begyndte at interessere mig for svineavl. Jeg har haft mange grise, tit en stykker. Jeg solgte den sidste i 1996, da jeg holdt op med at arbejde. Så havde jeg gerne en høns, men dem passede konen. Bybusser Jørgen Boll startede et privat bybusselskab, og i begyndelsen kørte de helt ned og vendte nede ved mig. I dag er busserne blevet så store, så de kan ikke komme ned ad de små Medens man endnu slagtede julegrisen selv Fortsættes side 19

8 8 Brudstykker af Via Johansens liv og levned Af Linda Eriksen 4. del Lærer Nielsen og Årby Skole Vi kunne se, når læreren var gal, for så gik han og rullede skægget med sin finger. Læreren havde et orgel inde i privaten, og sommetider, når han var i ekstra godt humør, trak han det ind i skolestuen, og så stod vi alle sammen omkring orglet og sang. Det var sådan lidt udover det almindelige, men dengang Dengang fordrede man ikke så meget, for at gøre et barn glad. Kun to klasser Vi gik kun i skole hver anden dag, og havde ikke andet end to klasser. Vi gik i 1. klasse til vi var 9 år, og da vi var 10 år, kom vi op i den store klasse. Når jeg var sammen med mine fætre og kusiner fra Gørlev, som gik i privatskole, så sagde de: Går du ikke andet end i 1. klasse når du er 9 år?. Og så har de nok tænkt, Gud, sådan en dum bondetøs. Skolevejen Jeg kunne løbe ad markvejen og roebanen om til Oksemosegården, og videre op til Hauskær, så jeg skulle slet ikke ud på vejen. Det sidste stykke fulgtes jeg så med Anna Margrethe. De første par år gik jeg med træsko, og et år, hvor der var isslag, da brådte min far træskoene, akkurat, som når de brådte heste. Det var nogle store hesteskosøm, der blev slået i, så man bedre kunne stå fast. Far var bange for, at når jeg gik op over Tuderøg af, jeg så ikke kunne stå fast, men skulle ud i snedriven. Der var ikke noget der hed gummistøvler. Og det første par gummistøvler jeg fik, dem ville jeg ikke have på i skole, for der var ingen andre, der gik med gummistøvler. Far og Mor havde været i København, og der havde Far købt et par gummistøvler til mig. Men om jeg sære unge ville have de støvler på i skole, ikke tale om! Jeg kunne gå med dem hjemme, men jeg ville ikke skille mig ud, for der skulle ikke meget til, før der blev sagt hun kan sagtens, og sådan. Det har været omkring Frikvarterer I frikvartererne legede vi jo, hvad vi kunne finde på. Når en var faldet ude i skolegården, og havde skrabet sit knæ, vidste vi, så var det ind til Fru Nielsen. Hun vaskede det i sæbevand, og så fik vi jod på, det var noget, der sved. Vi havde frokostfrikvarter på en halv time, og så havde vi middagsfrikvarter, som var på en time. Dem, der boede i byen løb hjem og spiste, og vi andre, ja, vi havde jo vores madpakker med. Min bestod gerne af æg, spegepølse og skinke. Men min veninde Anna Margrethe, hun havde friske bøgeblade på maden, når bøgen lige var sprunget ud. Det havde jeg aldrig set før. Juletræ og runkent æble Og når det så var jul, var der juletræ, som læreren og fruen selv pyntede. Det stod i skolestuen den sidste dag før juleferien. Så fik vi et rigtig godt runkent æble, og kom så ind i deres private stue og fik kakao. Og så husker jeg lige så tydeligt, at Fru Nielsen havde udhulet en dadel, og kommet en mandel eller et lille stykke marcipan i. Det var noget, de selv bekostede. Men så havde vi skolebørn samlet sammen til en gave til dem. Jeg husker et år, da fik de 6 par kopper i fint, tyndt kinesisk porcelæn. Så blev der sat nogle låger for vinduerne, ligesom når vi så lysbilleder, og alle lysene

9 9 på juletræet blev tændt. Vi gik rundt om træet, og så sang vi jo en hel bunke julesange. Det er det jeg siger, der skulle ikke så meget til, for at gøre et barnehjerte glad. Vi sluttede altid med Højt fra træets grønne top. Og vi grinede altid, når vi sluttede med først skal træet vises, og siden skal det spises. Det var sådan noget, vi kunne more os over som børn. Jeg har et billede fra jeg startede i skolen, og mange af dem kender jeg endnu, og mange er væk (2002). Anna Margrethe på Hauskjær Til hverdag var der ikke noget med at gå i byen og lege, men om søndagen besøgte jeg min veninde og skolekammerat Anna Margrethe på Hauskjær. Så dansede vi altid til middagskoncerten, med Kaj Julian, fra Kilden i Ålborg. Og ligeså, når hun var hos mig, så dansede vi ude i køkkenet. Deres gård var jo dobbelt så stor som vores, så de havde mange køer. Når jeg så var deroppe om søndagen, skulle hun jo ud og malke. Imens løb jeg så og legede med hunden. Og ellers havde de sådan en stor hjelm (lade), hvor det var spændende at finde hønsereder, så vi kunne komme ind til Anna Margrethes mor med æg. Moderen, som hed Mathilde, var lidt gammeldags, og gik med de lange nederdele. Når hun gik ud og så til hønsene, kiltrede hun sådan kjolen op, og hun gik også med et stort sjal om sig. Vi fik altid rabarbergrød deroppe, men det var med kogt mælk på, for køerne havde haft noget kalvekastningsfeber, og så skulle mælken koges før brug. Når Mathilde skulle tænde op i komfuret, så havde hun ude i bryggerset rørt aske op med petroleum, som hun brugte. Det var lidt anderledes end hjemme hos os. Mor var nok lidt mere moderne, og lidt kraftigere, end den lille tynde Mathilde. Via s far. Men så døde faderen, Jens Peder Olsen, af tuberkulose. Den sidst tid havde han mest ligget på en divan inde i den lille stue. Storesøsteren Olga ledede gymnastik for de små piger i Aarby, og en bror der hed Magnus, var på Ollerup, og en af de første, der var med Niels Bukh på tourné. De var i Japan, gav opvisning i Tokyo, og alt det der. En anden bror, Svend, rejste til Amerika, men han kunne ikke få noget arbejde derovre, så da Ollerupholdet med Niels Bukh nåede til Amerika, så fulgtes han med dem hjem. Så var der en ældre bror, der hed Hans. Han var så tosset med at spille grammofon. Hans gjorde kun, hvad han selv ville. Søsteren var blevet forlovet med Skolelærer Lunds søn fra Rørby, Guggel, blev han kaldt, og han blev senere brugsuddeler i Raklev. Når de så kom hjem, ville hun have Fortsættes side 19

10 10 Marianne Larsen, Den forelskede unge og Jens Smærup Sørensen, Mærkedage af Helge Nedergård. Marianne Larsen, der er den første, som jeg vil beskæftige mig med, har et stort forfatterskab bag sig. Hun startede med at få udgivet sin første digtsamling i 1971, hvor hun var tyve år. Siden er der kommet noget fra hendes hånd næsten hvert eneste år. Hun hører så afgjort til en af vore mest produktive forfattere. I begyndelsen var det mest lyrikken, hun dyrkede, men hun kunne også skrive prosa. Det tog dog nogle år, inden der for alvor kom gang i romanproduktionen. I 1989 udkom første del af en serie, der havde pigen Bodil som hovedperson. Hun vokser op i en sjællandsk egn, der ligner Marianne Larsens fødesogn Røsnæs. Man skal ikke være særlig lokalkendt for at genkende de lokaliteter, der bliver nævnt i serien. I den første bog i serien Gæt hvem der elsker dig møder vi Bodil som en ganske lille pige, der forundret iagttager verden omkring sig. Tidsmæssigt befinder vi os et sted i 1950 erne, hvor der sker store forandringer af det danske samfund, vandringen fra land til by er f.eks. et emne, der optræder ofte i den offentlige debat. De næste bøger i serien er Fremmed lykke (1990), Galleri virkeligheden (1992), og noget senere Gæster hos hinanden - i 90 erne (1998). Serien løber over ca. halvdelen af forrige århundrede. Det er ikke meget galt at sige, at hver roman dækker et tiår. I begyndelsen er egnen et decideret landbosamfund, hvor man lever af det, som jorden kan frembringe. Senere, efterhånden som landbruget mekaniseres, bliver der flere og flere af arbejdsmændene og husmændene ansat på de virksomheder, der dukker op i området. Marianne Larsen nævner blandt andet olieraffinaderiet og Carmen Curlers som meget eftertragtede arbejdspladser. Denne udvikling fører med sig, at der kommer flere penge til de små hjem, så man kan få råd til forbrugsgoder som fjernsyn, dybfryser og oliefyr.

11 11 Det bliver også almindeligt, at børnene skal have en boglig uddannelse f.eks. kommer flere og flere på gymnasiet. Det gør Bodil også og har i begyndelsen svært ved at finde sig tilrette her, hun føler sig værende anderledes. Det gør det ikke lettere, at en af lærerne kalder hende Du fjernt frakommende datter af tidligere fisker, nu curlerfabriksarbejder. Hun affinder sig dog med forholdene og får sin eksamen. Hun vil være sprogforsker og går i gang med studierne på Københavns universitet. De sidste af bøgerne handler om hendes tilværelse i hovedstaden, men den vil føre for vidt at beskæftige sig med her. I 2007 kom så Marianne Larsens sidste bog Den forelskede unge. Vi er igen tilbage på Røsnæs og følger her livet for bogens hovedperson, der også er dens fortæller. Hendes navn får vi aldrig at vide, hun eksisterer kun i kraft af sine tanker og refleksioner. Vi må gætte os til, hvem hun egentlig er. Der er ikke megen handling i bogen. Det, som pigen kommer ud for, er ikke særlig dramatisk set med voksne øjne, men betydningsfuldt for ungen, som moderen kalder sin datter. Bogen er delt op i afsnit med fyldige overskrifter, der virker en smule overdrevne. Første afsnit handler om onkel Jens, der kommer hjem til egnen med sin amerikanske kone, som ingen kan snakke med på grund af manglende sprogkundskaber. Alligevel spiller hun en rolle for familien, hun kaster en særlig glans over samværet. I næste afsnit møder vores lille fortæller de to langbenede drenge og deres mor. Hun oplever, hvordan man kan have et lidt anderledes forhold til hinanden, end det hun kender til fra sit hjem. Der er en grotesk beretning om, hvordan denne mor banker sine drenge, mens de andre ser til. Det er også på dette tidspunkt, at hun begynder at lægge mærke til det seksuelle forhold mellem forældrene, ser, hvordan de skubber til hinanden, og lægger mærke til, at de samtidig ser glade ud. Hun iagttager drengene, når de skal tisse, og opdager, at de er anderledes skabt end hende. Der er også det ældre ægtepar, hvor manden snart skal dø. Hun betragter det som noget særligt hos ham, som ikke gælder for andre. Den helt store oplevelse er dilettantforestillingen i forsamlingshuset, hvor der sker noget, der udvikler sig dramatisk. Det, som giver bogen dens værdi, er beskrivelsen af den lille piges følelser og fornemmelser for det, der sker rundt omkring hende. Nogle ville kalde hende en smule for voksen. Romanen blev drøftet en aften af smagsdommerne og her var der nogle af deltagerne, der mente, at en så lille pige ikke kunne opfatte så meget og udtrykke sig så avanceret om det. Det ville nok også være rigtigt, hvis man skulle forholde sig fuldstændig nøgternt til bogens fortælleform. Det skal vi ikke, fordi det er en voksen, der ud fra sine erindringer lader pigen fortælle. Noget som ikke er så ualmindeligt i dansk litteratur. Marianne Larsen kalder fortælleformen erindringsfiktion. Det er en form, man kan bruge, hvis man vil have sine stemninger og sansninger til at tone frem. Selvfølgelig er der også en del direkte tale imellem de mange personer i bogen. Først og fremmest er det den lille familie i Bomhuset, der taler sammen og til den lille pige, som moderen kærligt kalder sin lille unge. Familien er i det hele taget meget harmonisk både i forhold til hverandre, men også i forhold til det samfund, de lever i. De bor ligesom på grænsen mellem de lokale og sommerhusfolket. De sidste adskiller sig væsentlig også fra den lille

12 12 familie både i omgangsform og væremåde. Vi har allerede hørt om de langbenede drenge og deres mor. Hun bærer hverken bh eller undertrøje, viser det sig, da hun smider blusen for at hjælpe til i en nødsituation. Vi er i den periode, hvor kvinder gør oprør mod konventionerne og de snærende bånd. Ø-lejrene er på mode, og vanerne derfra spreder sig udad til det øvrige samfund. Marianne Larsens romaner giver os ikke bare et billede af et lokalt samfund, men også af hele det danske samfund på den tid. Det er vist ikke moderne at være lokalpatriot, men de fleste af os kan vel ikke lade være med at lægge mærke til det, der bliver skrevet og fortalt om den del af landet, hvor man lever sit liv. En decideret hjemstavnsdigtning, som vi kender den fra begyndelsen af forrige århundrede, ser vi nok ikke mere, men i enkelte forfatterskaber er der momenter af den blandt andet hos Marianne Larsen. Lokalkendte kan nok på det punkt få mere ud af forfatterskabet, end jeg kan som tilflytter. Når jeg nu er ved at skrive om litteratur, der knytter sig til en egn, kan jeg ikke lade være med at nævne Jens Smærup Sørensens sidste bog Mærkedage. Den er slået meget kraftigt igennem og har udløst en del priser. Det er ligesom bogen, alle skal læse i år. Her befinder vi os i Nordjylland i den lille by Staun, der ligger lige op ad Limfjorden. Beretningen starter først til trediverne altså noget tidligere end Marianne Larsens sidste bog gør. Udgangspunktet er en konfirmation i 1934, og et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i En original måde at tilrettelægge en bog på, når man vil skildre et par slægtsforløb. Det er alt sammen henlagt til Stauns forsamlingshus, så længe det eksisterer, derefter på et fint hotel. Der er et imponerende stort persongalleri i bogen, hvilket gør den lidt svær at få styr på, men bag i bogen er der en oversigt over de to familier, der spiller den største rolle i romanen. Igennem beskrivelsen af de to familier får vi et enestående billede af udviklingen i et landdistrikt fra trediverne og næsten helt op til vor tid. Det er den periode, der har givet grundlaget for vor tilværelse i dag. Vi bliver færre og færre, der har oplevet den tid, derfor er det vigtigt, at der bliver skrevet og talt om den. Ingen af de to romaner, der bliver beskrevet ganske kort her, har nogen spændende handling, men det opvejes af deres skildringer af mennesker i en for os vigtig historisk periode. Der er stor forskel på de to forfatteres måde at skrive på. Marianne Larsens stil er præget af hendes fortid som lyriker. En anmelder kalder den lidt euforisk. Jens Smærup Sørensens stil er anderledes neddæmpet og saglig. Nogle anmeldere kalder romanen Mærkedage kedelig, men samtidig siger de, at den trods det er spændende. Vi er mange, der har vort udgangspunkt i et landmiljø og kender til de beskrevne miljøer. Romanen vil for den, der tager sig god tid til at læse den, være en oplevelse af de sjældne. Jens Smærup Sørensen har utallige gange været både i radio og fjernsyn for at udtale sig om arbejdet med bogen. Jens Smærup Sørensen har ligesom Marianne Larsen et stort forfatterskab bag sig, det tæller vel omkring udgivelser. Marianne Larsen har skrevet omkring 40 digtsamlinger og romaner. Der er altså rigeligt at tage fat på, hvis man har nogle stille stunder til rådighed. God læselyst.

13 13 Juniorkonfirmanderne er sat til søs! af Tinne Leth, sognemedhjælper Nu er vi begyndt på den rare forårstid, hvor juniorkonfirmanderne mødes i hyggelige ugentlige stunder omkring kirke og kristendom. Hver tirsdag og torsdag fyldes sognegården af glade og nysgerrige børn fra 3. klasserne på Årby Skole og Kalundborg Friskole. Vi er godt i gang med at lære hinanden at kende og dykke ned i det spændende stof, der ligger foran os. Til at begynde med, har vi snakket om, hvem Gud er, hvordan man mærker, Gud er til, hvordan Han ser ud, - og må man tegne sit eget billede af Gud? Debatten om Muhammed tegningerne er ikke gået let henover børnenes bevidsthed. Må man tegne Gud? Svaret fra mig er, at det må de gerne. De må bare ikke kalde tegningen for Gud. De må heller ikke begynde at tilbede deres tegning det er jo afgudsdyrkelse. For selvfølgelig skal vi skelne mellem menneske og Gud. Men det er jo netop menneskeligt at danne sig et indre billede af Gud. Det er også menneskeligt at ville se dette billede foran sig og forholde sig til det. Og det er uanset, om man ser et billede af en solstråle, en støvsky, nogle hænder der rækker ud og omfavner, eller en gammel mand med skæg. Børnene bliver læremestre Juniorkonfirmanderne suger til sig af stoffet, og man kan lære af dem. Børnene kan være forvirrede over forskellen mellem at tro, at mærke og at vide. Et af børnene kan sige: Jeg ved ikke rigtig, om Gud findes. Det samme barn kan samtidig udtrykke en fuldt oplevet og sanset Guds kraft i en anden sammenhæng fra deres dagligdag. Fem dejlige juniorkonfirmander. Det, om Gud er til, og det at Gud virker i vores liv er ikke nødvendigvis én og samme ting for dette barn. Selv om børnene ikke tror på Guds eksistens, søger de alligevel Gud. På den måde ligner de jo rigtig meget os voksne. Og alligevel har børnene et mere afslappet og umiddelbart forhold til at tale om denne forvirring omkring Gud. Vi voksne har også lov til at være forvirrede og stille spørgsmål. Vi har også lov til at sanse verden som et barn. Det er jo nærmest et bud: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Forårets forløb Vi ser hen imod Påske, hvor der er familiegudstjeneste Palmesøndag den 16. marts kl Her vil juniorkonfirmanderne vise en lille dramatisering af Indtoget i Jerusalem, kirkens kor synger, og der vil være hyggeligt samvær bagefter. Herefter fortsætter juniorkonfirmanderne deres sejlads i det kristne farvand. Vi har fået et dejligt nyt lokale, som vi selv skal indrette. Her skal vi høre historier fra Det Nye Testamente, vi skal også op i klokketårnet, vi skal se film, lege med ler og i det hele taget lege. Vi håber på gode vinde og givtigt fællesskab for fulde sejl. Glædeligt forår!

14 14 Konfirmation i Aarby Kirke Søndag den 20. april 2008 Af Leif Jensen Overgangen fra barn til voksen har til alle tider i alle kulturer været ritualiseret på en eller anden måde. Her i landet har konfirmationen siden 1736 markeret barndommens afslutning. Inden de unge drog ud til arbejdslivet, fik de en grundig repetition af den lærdom om kristendom, de indtil da havde modtaget fra skole og hjem, dertil en vis indføring i Bibelens tekster samt en grundig gennemgang af Luthers Lille Katekismus. Alt sammen med henblik på at give de unge et solidt fundament at bygge deres tro og liv på. I vor tid kommer løsrivelsen fra og uafhængigheden af familien adskillige år senere, men vi konfirmerer stadig vores unge i års alderen. Konfirmationsforbedelsens indhold er en del anderledes, end dengang katekismus var den væsentligste kilde, men sigtet og målet er de samme: at give de unge en indføring i kristendommen, som for de flestes vedkommende er temmelig ukendt stof. Vi har snakket om kirkehistorie, lignelser, kirkens vigtigste højtider, Jesu lidelse, gudstjenestens forløb, kristen etik, om Martin Luther og hans betydning for udviklingen i verden og m.m., og vi er kommet ganske langt, så jeg ser frem til en god konfirmationssøndag den 20. april. Følgende har deltaget i undervisningen og ønsker at blive konfirmeret Kl Kent Paaske Malev Line Amalie Reffelt Pernille Olsen Emma Dedenroth Sørensen Nick Høiberg Nielsen Robin Henriksen Agnes Thorn Hansen Steffen Hald Jacobsen Peter Albert Bargholz Julie Juul Cebula Chili Stengade Struve Pernille Heidi Fredskov Louise Nissen Quist Kl Beckie Lou Larsen Emil Braagaard Hartfelt Trine Lynge Jensen Steffen Lindqvist Junge Nicklas Rene Olsen Jonas Lyngbo Pedersen Mikkel Toftegaard Lauritzen Thomas Bendix Andersen Selina Sander Jensen Trine Sejal Kjersgaard Jacob Geert Olsen Tobias Larsen Frederiksen Mikkel Kent Schoubo Jørgensen

15 15 Aarby Kirkes børne- og ungdomskor Af Edith Køhl Hansen Så skal vi atter besøge vores svenske korvenner i Veberød, og forventningerne er store. Vi er blevet inviteret i anledning af 350- årsdagen for Roskildefreden mellem Danmark og Sverige. Som bekendt endte de evindelige dansk-svenske krige under Christian d. 4. med at Frederik d. 3. i 1658 måtte indgå en barsk fredstraktat, hvor Danmark måtte afstå både Skåne, Halland og Blekinge. Det kan vel ikke siges at være nogen glorværdig anledning for Danmark at fejre, men heldigvis lægger vore svenske venner især vægt på freden, som blev sluttet og de fredelige og venskabelige forhold, som i dag råder mellem Danmark og Sverige. Weeenden d marts er afsat til besøget. Om lørdagen er der fællesskabsaften i Idala forsamlingshus, hvor der skal være spisning og underholdning. Om søndagen er der dansk-svensk højmesse i Veberød kirke, hvor Veberød og Aarby kirkers kor i fællesskab fremfører Pergolesis: Stabat mater, Mozarts: Ave verum corpus og César Francks: Panis angelicus. Heldigvis er vi i forvejen godt kendt med Ave verum og Panis angelicus, men Stabat mater er ny for os og lidt af en opgave. Til gengæld er der ligesom i de to andre satser tale om meget blid og indsmigrende kirkemusik, men med et dybt alvorligt indhold. Efter gudstjenesten bliver der budt på lunch Koret+koret fra Veberød i Veberød Kirke d. 2. marts. for alle deltagere. Alle i koret ser meget frem til denne begivenhed og glæder sig til at gense de svenske korvenner. Vi overnatter sammen i kirkens forsamlingshus, og mon ikke der vil blive hygget og snakket til ud på de små timer. Alt dette fylder selvfølgelig meget i vores korarbejde for tiden, men samtidig deltager koret jo også i alle de store højtider, som falder i kirkeårets første halvdel. Det giver god beskæftigelse til sangundervisningen. Vi øver hver onsdag eftermiddag i Årby sognegård, og som regel starter vi med at varme stemmebåndene op med forskellige stemmeøvelser, akkurat på samme måde som alle sportsfolk må varme musklerne op før de påbegynder deres egentlige præstationer. Først da tager vi fat på salmer og korsatser, som vi synger i både to- og trestemmige arrangementer. Vores repertoire er meget vidtspændende inden for både ny og gammel musik, ligesom vi også synger mere rytmiske ting og spirituals. Vi syntes vi har et rigtig godt fællesskab og modtager gerne nye medlemmer. Har du lyst til at være med, tjener du også lidt lommepenge for deltagelsen. Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at ringe til korleder Edith Køhl Hansen på tlf eller mobil

16 16 Roskildefreden og samværet i Veberød Af Leif Jensen I november måned fik Aarby menighedsråd og Aarby sogn en indbydelse fra vores venskabsmenighed i Veberød i Skåne. Anledningen var Roskildefreden, der blev indgået den 26. februar Den fred der for 350 år siden medførte, at de gamle danske kernelandsdele Skåne, Halland og Blekinge skulle afstås til Sverige. Det var dog ikke for at fejre Danmarks nederlag, at vi blev inviteret. Det var derimod for at markere, at Skåneland stadig ligger, hvor det altid har ligget, og at disse tre landsdele, som jo under svenskekrigene blev stridens (meget forslåede) æble, at de gerne vil bevare og udbygge et nært og varmt venskab med os på denne side af Sundet. Indbydelsen lød på, at repræsentanter fra rådet samt Kirkens kor var velkomne til en skånsk aften med underholdning og spisning lørdag den 1. marts. Næste dag så de gerne, at medlemmer fra menigheden i Aarby også kom over for at deltage i en fælles dansk-svensk festgudstjeneste. Vi sagde ja tak til indbydelsen. Nu blev det så spændende at se, hvor mange fra menigheden, der havde lyst til at tage med på turen. I begyndelsen var det kun få, der meldte sig, men da vi nærmede os dagen, blev det til en pæn flok på i alt 30 personer. Lørdag den 1. marts kl drog den første lille gruppe på tolv personer af sted. Heriblandt var seks kormedlemmer samt vores organist Edith Køhl Hansen. Kl ankom vi til Veberød og blev godt modtaget, idet vi blev beværtet med frokost, kaffe og kage. Derpå gik korpigerne i gang med at øve sammen med koret fra Veberød. Vi andre blev indlogeret, hvor vi hver især skulle overnatte. Kl samledes vi så alle i Idala-gården, en lokal forsamlingsbygning med stort lokale. Her blev vi budt velkommen af Veberøds præst Stig Alenäs og af Per Jacobsson, den tidligere bestyrelsesformand (svarer til vores menighedsrådsformand). Han stod for arrangementet. Vi blev dernæst beværtet med mad fra Fra altergangen under fællesgudstjenesten. Sveriges to bedste kokke, som det blev sagt. Allerførst skulle vi dog høre de to kor fra henholdsvis Veberød og Aarby; først sammen og siden hver for sig under ledelse af de respektive korledere Edith Køhl Hansen og Alissa Eriksson. Under middagen og flere gange i løbet af aftenen blev der indlagt musikalske indslag i form af fællessang, som blev ledet af de to musikere Per og Kjell (Per=Per Jacobsson). Der blev naturligvis også holdt taler. Taler som især understregede, at vi ikke var inviteret for at fejre Sveriges sejr i 1658, men derimod for dels at markere og udbygge venskabet mellem Danmark og

17 Skåne, og dels i særdeleshed for at udbygge og udfolde det venskab mellem Veberød og Aarbys menigheder, som begyndte så småt for ti år siden, da vi to præster mødtes til Dansk-Skånsk Præstekonvent. Fra Aarbys side talte jeg især om Øresunds store betydning gennem tiderne for Skåne og Sjælland. Om hvordan Sundet både har samlet og adskilt, men især om hvordan Øresund har været til gensidig gavn og glæde. Tænk f.eks. tilbage på alle de gange, før broen kom til, hvor vi har siddet ved et veldækket bord på Malmø-båden og har nydt sejladsen, Sundet og livet. Vi havde også en gave med, som blev overdraget ved lejligheden,nemlig de fire udkomne bøger om K a l u n d b o r g gennem tiderne. Talen blev slutte af med en vise, hvor Aarby råds tidligere formand Vagn Sørensen akkompagnerede undertegnede til Fra frokosten efter gudstjenesten. 17 visen om Øresunds natdunkle blå. Den vise fortæller netop om de tidligere skattefrie bordets glæder på Malmø-båden. Aftenen blev afsluttet med kaffe, kage og en dans. Næste formiddag blev den fælles dansksvenske gudstjeneste indledt kl , for at de øvrige gæster fra Aarby kunne nå frem. De kom 18 mand høj kl Begge kor deltog aktivt i gudstjenesten. Dagens tekst blev læst først på dansk af Aarbys kirkesanger Karsten Jørgensen og dernæst på svensk af Veberøds formand Kenth Andersson. Prædikenen blev til en dialog mellem de to præster. Trosbekendelsen blev sagt højt af alle på begge sprog samtidig. Altergangen foregik på den måde, at menigheden kom op til alteret i to rækker. Her fik hver enkelt en oblat af den af præsterne, de gik hen til, dyppede derpå oblaten i vinbægeret, som præstens hjælper stod med, og gik atter på plads. Efter gudstjenesten var der stort fælles samvær i kirkens lokaler. Der blev serveret dejlig stegt laks med lækkert tilbehør fra buffet. Der var således rig lejlighed til for såvel skåninge som sjællændere at få en lille snak med hinanden, dels i buffetkøen og dels ved bordene. Mange erfarede da også, at det med sprogvanskeligheder slet ikke er så stort et problem, som man fra begge side ofte gør det til. Der blev i det hele taget snakket godt i det fyldte lokale, og der blev fra skånsk side udtrykt ønsket om, at vi bør ses mindst to gange om året. Det dejlige måltid inspirerede os fra Aarby til at sige mange tak til vore værter for det store flotte arrangement. Det gjorde vi med sangen Livets glæder og med Vagn Sørensen ved klaveret. Tiden gik hurtigt, og inden længe skulle vi til atter at vende næsen mod Aarby. Vi havde to timers kørsel foran os, før vi var hjemme. De sidste Skånefarere blev sat af ved tiden efter en dejlig oplevelse i Veberød.

18 18 Menighedsrådet fortsat fra side 3 med et budget på i alt kr. Heri er medregnet løn til de halvanden sognemedhjælpere, som underviser juniorkonfirmander i gl. Kalundborg kommune. Det vil altså være ganske forkert at rekruttere rådsmedlemmer ud fra det udsagn, som ofte er fremført, at rådsarbejdet kan klares med begge hænder i lommen. Der er rigtig mange forretninger, som rådet skal tage sig af, lige som der også er mange spændende gøremål, som rådet skal udføre. Det råd der vælges til efteråret får desuden som en meget vigtig opgave at skulle udpege en ny præst. Jeg fylder 70 år om to år og skal derfor, hvor nødig jeg vil, gå på pension. I lighed med byrådsmedlemmer, så får de rådsmedlemmer, der har mest at se til et beskedent honorar. I Aarby fordeler goderne sig på følgende poster: Parti fra den brugervenlige opkørsel til bl.a. køreskole Kassereren : årlig. Kirkeværgen : årlig. Formanden : årlig. Kontaktpersonen : årlig. Derudover har vi glæden ved at se og mærke, at vor Kirke lever og fungerer, og at de tiltag vi gør ofte bærer frugt. Endelig har vi den årlige tur for råd og personale med ægtefæller. Turen er rådets løn og studietur. Vi kommer nemlig ud til andre Kirker, hvor der er noget at se og lære af og få inspiration fra. Studieturen slutter næsten altid i et eller andet teater, efterfulgt af et godt måltid mad på en restaurant. Hvem kan sidde i rådet? Alle personer, der er myndige og som er medlem af Folkekirken, kan lade sig vælge til menighedsrådet, så enkelt er det. Jeg er dog udmærket klar over, at de fleste unge mennesker har så mange jern i ilden i deres fritid så som pasning af børn, idræt, skole, foreningsarbejde m.m. Derfor er det kun undtagelsesvis, at der i den gruppe findes personer, der kan afse tid og energi til et menighedsrådsarbejde. Det kommer måske senere med alderen, når børnene bliver store. Eller når man træder ud af de erhvervsaktives alder. I vore dage er der mange, der når pensionsalderen med et godt helbred. Som følge deraf har mange fra den gruppe stadig meget energi til overs, som de gerne vil bruge på noget meningsfyldt arbejde. Hele spildopvirksomheden her i Kalundborg vidner om, hvordan mennesker i en sen alder gerne gør en stort, betydningsfuld og ansvarsfuld indsats for lokalsamfundet. De både glædes ved og trives med det, de udretter. Så at sige alle pensionister sidder jo inde med stor erfaring og en eller flere former for kompetence fra et lang arbejdsliv. Det er lige netop den slags mennesker, Kirken har brug for. Erfaringen viser endvidere, at med modenheden forsvinder også megen af den frygt, som ikke mindst yngre mennesker har for at blive identificeret med Kirken. Jeg håber, at denne omtale har vakt interesse hos rigtig mange læsere, så vi kan få valgt et fuldt, foretagsomt, aktivt og inspirerende menighedsråd til efteråret. Næste nummer vil bringe en mere detaljeret omtale af det kommende valg. Vel mødt til menighedsrådsvalg til efteråret!

19 Sognets oldtid fortsat fra side 5 staldende; heste, okser og får. Selv forkullede hovedtøj til husdyr er fundet i brandtomter. I et enkelt tilfælde lå skeletterne af 3 unge mennesker sammen med de indebrændte dyr. Et overskåret tøjr af tovværk antyder, at man i panik har forsøgt at redde dyrene, men er indebrændt sammen med dem. I nedbrændte huses beboelsesende er der fundet rester af lerkar i alle størrelser, af og til med deres forkullede indhold af korn og frø. Meget tyder på, at der ofte har indgået lerkar i et almindelig hushold til madlavning og opbevaring af forråd. 219 Blandt fundene kan også indgå andre dagligdags genstande som jernknive og hvæssesten. Ligeledes kan forkullede bygningsdetaljer være bevaret. Det, der for et par tusind år siden har været en forfærdelig katastrofe for en jernalderfamilie, har givet nutidens arkæologer et utroligt spændende indblik i datidens dagligdag. En mængde detaljer, der absolut ikke springer i øjnene ved de øvrige mange hundrede hustomter fra samme tid, hvor blot aftryk af husenes tagbærende stolper, som ved Rendsborggård, er bevaret. Engvejskvarteret fortsat fra side 7...veje, men kører kun til Langagervej, og så op til Slagelsevej igen. 50 år senere Nu, mange år senere, er der ikke ret mange af beboerne fra dengang tilbage. Der har været mange udskiftninger. Nu er der ikke ret mange af min generation tilbage, der er flere, der er flyttet på den anden side af byen, og derfor har jeg ikke så megen tilknytning til alle de nye, som har en anden måde at komme sammen på, end vi ældre har. Det er jo lige som da vi var unge. Der er ikke noget egentligt samlingssted under tag, men grundejerforeningen laver jo til Sct. Hans, og så vidt jeg ved også til fastelavn, noget på legepladsen ved børnehaven. Jeg mener der er god tilslutning, for nu er der jo mange unge med halvstore børn. De fleste børn af de første bosættere er flyttet ud. Mine egne to, Jan og Lene, bor henholdsvis i Svallerup og på Røsnæs. Mange fandt nye udfordringer. Kvarteret er totalt ændret fra dengang i Med håbet om, at der et sted i Engvejskvarteret sidder en lille kvik dreng eller pige, der om 50 år vil skrive næste afsnit af Engvejens historie, siger vi hermed tak til Ib Therkelsen for en spændende rejse fra Aarby Enge til vore dages Engvejskvarter. L.E. Via Johansens liv fortsat fra side 9 broderen til at klæde sig om, men det ville han ikke. Han vaskede sig, men selvom det var søndag, satte han sig ind ved bordet i arbejdstøj. Anna Margrethe har været min veninde hele livet. Hun bor i Ubby 2002, og vi har skrevet sammen og besøgt hinanden i alle årene. Da hun blev firs, holdt jeg en lille tale for hende, hvor jeg spurgte, om hun kunne huske, hun havde bøgeblade i madpakken. Hun har altid haft humoristisk sans, og kunne slutte et brev med kærlig hilsen fra din gamle soldaterkammerat, og hun fik lige sådan fra mig. (Fortsættes)

20 20 AARBY SKOLE Siden sidste sogneblad er det så endeligt blevet besluttet; Årby Skole skal ikke længere have 7. klasse. Det kan man argumentere både for og imod, men debatten er slut, og sådan blev resultatet altså. Det er naturligvis lidt ærgerligt, at skulle slippe eleverne et år tidligere. Det giver også nogle andre vilkår for f.eks. elevrådet og skolepatruljen, når de største elever er fra 6. klasse i stedet for 7., men en anden pudsig virkning er den, at vi nu til sommer har ca. 160 elever til en skole på kvadratmeter. Skolens bygninger er jo indrettet til at rumme to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse så fra august har børnene på Årby Skole godt 26 kvadratmeter til hver. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for her medregner vi jo både kælder, kontorer og gange, men alligevel Det er da tankevækkende, når andre skoler i kommunen har udpræget pladsmangel. Vi gør naturligvis vores bedste for at udnytte alle vores dejlige kvadratmeter så godt som muligt. Vi har god plads til vores forskellige faglokaler, og 2 gymnastiksale ud over mulighed for at lægge undervisningstimer i AAGIFs dejlige hal lige på den anden side af vejen. En dejlig nyhed er, at vi nu har fået fri råderet over den lille skov umiddelbart til højre for boldbanerne overfor skolen. Det er godt en hektar, og den har hidtil hørt under Kalundborghallerne. Nu kan vi disponere over området, og på længere sigt har vi planer om både shelter, bålsted og tovbaner. I første omgang har vi fået Klaus Falk til at udarbejde en plejeplan, og så må vi se i hvilken rækkefølge vi kan realisere de andre drømme. En anden nyskabelse er, at eleverne i 4. til 6. klasse skal have mulighed for at gå i Klub eller Fritidsklub på skolen. Vores SFO er gået i tænkeboks om indholdet. Der skal også et særligt lokale, og det eneste faste indtil videre er, at der vil blive forbudt adgang for de små i 0. til 3. klasse Kort sagt der er udfordringer nok, men også gode muligheder. Venlig hilsen Søren Kæstel Skoleleder Årby Skole

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften. Jeg har glædet mig rigtig meget, til at fortælle jer om den forgangne uges oplevelser. Selvom den også har været præget af dårlige oplevelser, da vi f.eks. har været til begravelse, må den absolut største

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Indledn før gudstj.: Skærtorsdag. Er det sådan, at et nederlag kan bære sejren i sig? = tanke, jeg

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Konfirmationstale , 192, 68, Linedanser, 725

Konfirmationstale , 192, 68, Linedanser, 725 Konfirmationstale 2016 402, 192, 68, Linedanser, 725 1 + 1 = 2, 2 + 2 =4, 4 + 4 = 8, 8 + 8 = 16 der er tal over alt, I skal regne og jeg tror at I kommer til at stå i valget, om det skal være regning som

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Julen 2016 i Holbøl kirke

Julen 2016 i Holbøl kirke Julen 2016 i Holbøl kirke Med fredslys fra 1. søndag i advent til helligtrekonger. 1 Advent er forventning og forberedelse til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Adventskrans, julekrybbe,

Læs mere