Sjæl og Legeme Body & Soul En film af Melody Emmett 52 minutter Sydafrika

Transkript

1 Sjæl og Legeme Body & Soul En film af Melody Emmett 52 minutter Sydafrika Hiv/aids tvinger de religiøse ledere til at tage deres traditionelle holdning til seksualitet op til overvejelse i et land, hvor 90% af befolkningen bekender sig til en eller anden religion. Under apartheid havde kirkerne en førende rolle i kampen for frihed. I dag er millioner af mennesker i en desperat situation på grund af hiv/aids. Hvilken rolle spiller præsterne i denne nye kamp for menneskerettigheder? Filmen Sjæl og Legeme beskriver holdningerne hos tre af Sydafrikas største religioner gennem folk på gulvet, der fortolker og dyrker deres religion i lyset af den nuværende situation. Filmens handling: I Sydafrika berører religion alle dele af samfundet. Med tusinder af mennesker, der dør af aids, er religionerne i dag konfronteret med en virkelighed, som rækker ud over det, de prædiker, og deres forståelse af verden. Filmen giver stemme til enkeltpersoner og organisationer fra de store religioner, som kæmper for at udvikle en teologi, der favner aids frem for at sky det, en teologi med fokus på retfærdighed og medlidenhed frem for på synd og fordømmelse. Dette omfatter en radikal gentænkning af, hvad man bør prædike vedr. sex og et mere livgivende syn på forholdet mellem sex og åndelighed. Filmens udgangspunkt er en diskussion mellem Sydafrikas katolske biskopper om brugen af kondomer som et middel til at fremme sikker sex og dermed redde liv. Forslaget var blevet stillet af biskop Kevin Rowland, som er præst blandt de fattigste af de fattige i Freedom Park, en skurby nær byen Rustenberg. I filmen følger vi denne barmhjertige og pligttro mand i hans daglige arbejde med at lindre lidelserne. Hans oplevelser har overbevist ham om, at religionen, som den praktiseres i dag, forhindrer at der bliver reddet liv. Synspunktet bliver støttet af Abdul Kayum Ahmed, en af grundlæggerne af gruppen Positive Muslimer. Han stikker ikke noget under stolen, når han siger: Hvis de religiøse ledere bliver ved med at tale om sex og aids, sådan som de gør for øjeblikket, bliver det hele meget værre. De står over for en virkelighed som er langt større end deres hellige bøger. Konservative udøvere af de forskellige religioner skelner skarpt mellem åndelige og legemlige spørgsmål. Og dette forældede syn på tingene, fører, ifølge Fader Jape Heath, til at sex er det samme som synd og aids er det samme som sex, og på den både er vores attitude til sex med til at bevare og sprede aids-problemet indenfor kirken, i stedet for at løse det. Adskillelsen af legeme og sjæl bliver set som modsætningen til den afrikanske tradition, som eksisterede i landet inden kolonisatorerne ankom med deres missionærer. Dr. Conrad Tsiane, en velkendt traditionel healer, siger: Jeg føler, at kirken har haft en meget væsentlig rolle i at splitte vores folk. Vi er en fortabt generation Vi ved ikke, om vi er sorte eller ikke-hvide. Synspunktet går igen hos en af plejerne fra

2 Freedom Park, som mener, at den lidelse, hun ser omkring sig, er straffen for Evas synd. Faghmeda Miller, en anden af grundlæggerne af Positive Muslimer, blev smittet med hiv af sin mand, som døde kort efter deres bryllup. Hun fortæller os, at hendes første reaktion på, at hun var hiv-positiv, var at udbryde: Jeg har ikke gjort noget forkert. Hvad vil folk sige? Hun beretter også om, hvordan nogle medlemmer af The Muslim Judical Council mente, at aids er guds straf og ville have hende stenet til døde, da hun fortalte, at hun var hiv-positiv. Farid Essack fra Positive Muslimer kritiserer det konservative syn på aids som en straf for seksuel amoral. Med nye øjne på historien om Marias jomfrufødsel, mener han snarere, at hiv er et tegn fra gud, som indvarsler nødvendigheder af medlidenhed og en radikal nytænkning omkring sex. Ifølge Abdul Kuyam Ahmed er sygdommen ikke en straf, men ofte en velsignelse. Hiv-positive mennesker bliver i stand til at ændre deres opfattelse af sig selv og den måde, hvorpå de forholder sig til andre. Det har på mange måder fjernet skel mellem racer, religioner og køn, fordi det tvinger os til at overveje vores opfattelse af vores forhold til vores egen åndelighed og seksualitet og vores forhold til andre. Således begynder den nytænkning af religionen, som introduceres i filmens begyndelse, at tage form. Men det hører med til billedet, at hvad der muligvis ligner en radikal nytænkning for folk, med rødder i de vestlige religiøse traditioner, er almindeligt i den traditionelle afrikanske kultur. Ifølge den sorte, katolske præst, Fader Victor Phalana, lægger den afrikansk kultur vægt på sammenhængen mellem alt. I denne opfattelse af verden eksisterer der ingen adskillelse af legeme og sjæl. Tilbage i filmens specifikke problemstilling mener sygeplejersken, Georgina Boswell, ikke, at kirken som helhed vil ændre sit syn på kondomer, før den ændrer sit syn på åndelighed. Derfor tilpasser hun religionen til de forhold og den lidelse, hun møder i dagligdagen: Jeg kan ikke altid gå lige efter det, kirken har sagt, og det kunne Jesus heller ikke i sin tid. I skarp kontrast til de barske realiteter på dette hospital i et fattigt område, står kardinal Napier, Generalsekretær for De Katolske Biskoppers Råd, da han udsteder dødsdommen ved at insistere på at: Hvis man vil redde liv ved at bruge amoralske metoder, så mener jeg faktisk ikke, at man redder liv. Man må også tænke på det åndelige liv på dette punkt, og det har altid været et teologisk princip, at man ikke kan gøre ondt for at opnå noget godt. Biskop Kevin Rowland og Abdul Kayum Ahmed holder fast på, at det er præcis sådanne holdninger, der skal tages op til grundig overvejelse. Ahmed går så vidt som til at sige, at den naturlige sammenhæng mellem seksualitet og tro er blevet afskilt. Dr. Graeme Taute citerer Dalai Lama, som mener, at vi er nærmest gud, når vi sover, når vi dør og når vi får orgasme. Konservative religiøse synspunkter tvinger folk væk fra kirkerne. Vi møder præsten, Paul Mokgethi, som har grundlagt Kirken for Håb og

3 Fællesskab i bydelen Hillbrow i Johannesburg. Størstedelen af menigheden er mennesker med hiv eller aids. Tilbage i de katolske biskoppers diskussion bliver kondomer beskrevet som vildfarne våben i kampen mod aids. Kardinalen underbygger synspunktet således: Brugen af kondomer er mod den menneskelige værdighed. Kondomer forvandler den smukke elskovsakt til en egoistisk jagt på fornøjelse uden ansvar. Fremme og distribution af kondomer nedbryder de moralske lag i vores befolkninger, fordi det sender et forkert signal til folk. Det er overflødigt at sige, at modstanderne udtrykker deres uenighed. Biskop Rowland bakker op om det synspunkt, at legemet er vigtigt i den afrikanske kultur, og han står fast på, at legeme og sjæl er et og at det er helheden af legeme og sjæl, der gør os til mennesker. Uanset om de konservative dogmatikere bryder sig om det eller ej, så skaber aids-krisen en radikalt ny tilgang til spørgsmål om vores legemlige behov og vores åndelige higen, en tilgang, der bringer os tættere på traditioner, der har eksisteret på det afrikanske kontinent i århundrede. Til sidst i filmen fortæller Dr. Graeme Taute, at begreber, der ikke har nogen løsninger, bringer os uundgåeligt ind i den åndelige verden. Og aids er ikke noget, som vi vil helbrede. Det vil helbrede os. Hvis vi tillader det. Om instruktøren: Melody Emmett arbejdede i den sydafrikanske filmbranche som produktionsassistent, skripter og manuskriptforfatter fra 1979 til I denne periode skrev hun to tv-serier, hvoraf den ene har vundet adskillige priser. Denne serie, Phindi, er blevet vist gentagne gange på Sydafrikas statslige tv-kanal, SABC. Mellem 1986 og 1999 arbejdede Melody som organisator, administrator, researcher og aktivist, primært i græsrodsorganisationer. Hun var også koordinator for (the drafting committees) under forhandlingsprocessen op til Sydafrikas første demokratiske valg i Hun gik over til at lave film igen i håb om at finde udtryk for sine religiøse og politiske synspunkter, og i den forbindelse lavede hun to korte dokumentarindslag for tv, en om kvinder og vold i kirken og en om den sydafrikanske regerings våbenkøb. Sidste år (2000) instruerede og producerede hun en times dokumentarfilm om den alle steds nærværende patriarkalske kvindeundertrykkelse og sexisme i fire forskellige religiøse samfund i Sydafrika. Filmen, The Other Voices blev lavet i samarbejde med Harriet Gavshon fra Curious Pictures for Verdenskonferencen for Religion og Fred i Sydafrika. Den blev produceret af Curious Pictures. The Other Voice er unik, fordi den behandler meget følsomme religiøse emner uden at træde nogen for nær. Vi tror, det skyldes, at filmprojektet tog udgangspunkt i en religiøs opfattelse af verden, og dermed havde troværdighed i forhold til de udfordrende problemer, det beskæftigede sig med. Filmen er blevet fint modtaget og bliver anvendt af religiøse grupper og kvindegrupper over hele verden. Instruktørens bemærkninger:

4 Gennem arbejdet med "Sjæl og Legeme", fik mange af filmens personlige historier en ny - og ofte overraskende - betydning for mig. De kampe og konflikter, som er filmens personers, blev en slags forlængelse af min egen åndelige og politiske kamp. Filmen er et forsøg på at kommunikere en ny sandhed og skære igennem nogle af de destruktive og ødelæggende religiøse dogmer, som mennesker med aids må kæmpe imod. Mens jeg arbejdede med de sociale og følelsesmæssige forhold, som påvirker filmens personer og deres liv, opdagede jeg en forbindelse mellem mennesker, som jeg ikke havde forstået tidligere. Processen med at opdage dette afspejlede sig i mit eget liv, som om jeg genfandt en indsigt og en forståelse, jeg på et tidspunkt havde mistet eller var blevet presset til at fravige. På en måde blev filmen en personlig undersøgelse, en katalysator for en personlig healing og forvandling. Det er mit håb, at filmen også udløser et nyt syn hos de mennesker, der ser den. "Sjæl og Legeme", en film om aids, tro, åndelighed og seksualitet konfronterer os med en ny vision, en ny virkelighed. Filmen siger: "Se, ingen har svaret. Religionernes gængse holdninger, tilgange og moral har spillet fallit. De har ikke bragt trøst. De har ikke ændret folks adfærd. De har i sandhed fejlet. Lad os finde en ny vej, en ny forståelse, som giver mening til aids-epidemiens meningsløshed. Hvor er sammenhængen mellem legemet og sjælen? Hvordan kan vi udvikle en ny lysende, inspirerende, retfærdig og medfølende vision i skæret af aids tragedien og rædslen?" Det har været et privilegium og en uventet ære at være en del af STEPSprojektet. Hvorfor mig?, blev jeg ved med at spørge gennem arbejdet med "Sjæl og Legeme". Jeg tror også, at andre har stillet sig det spørgsmål af forskellige årsager! Hvilken ekstraordinær vision og medlidenhed, der har inspireret dette banebrydende projekt! Og hvilken oplevelse at være en af de mange mennesker, der arbejder med aids-epidemien fra forskellige vinkler gennem så forskellige film. Jeg er uendeligt taknemmelig overfor Vehkalahti for hans interesse for og opmærksomhed mod min film i alle de forskellige faser af arbejdet, overfor min producer, Harriet Gavshon, og overfor Don Edkins, overfor alle de andre filmmagere og overfor de vidunderlige og dygtige STEPS-folk som utrætteligt har støttet, holdt mig gående og tolereret mig gennem alle op- og nedturene i arbejdet med "Sjæl og Legeme". Credits: Produktionsselskab Producer Instruktør Fotograf Lyd Redigering Musik Curious Pictures Harriet Gavshon Melody Emmett Edwin Wes Sean Moloi Ignatius Philela Marius Boaden Shaun Murdoch Rick McNamee Burts Roets George Ramosine Nicci Bithma, SAGE Martin Machaba Phillip Miller

5 Professionel assistance Jakob Høgel Franz Grabner Audrey Maurion