Lokal udviklingsplan for. Løgtengården (SDT)

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Løgtengården (SDT)

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Grenåvej Øst Vores lokale indsatsområder [dagtilbud/skole/fu xx] Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde X: Indsatsområde Y:

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de århusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Vidensbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. [OBS: nedenstående illustration er blot indsat som redskab til dialog kan slettes] Refleksion: 4

5 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: På et årsmøde i juni 2016 drøftede alle distriktets ledere, ressourcepersoner og samarbejdspartnere Børne- og Ungepolitikken, den mentale model og lokaldistriktets udviklingspunkt: Tidlig og mere forebyggende indsats, koordineret indsats ml. sprogindsatsen i dagtilbuddet og læseindsatsen i indskolingen. Dette møde blev startskuddet til lokaldistriktets videre arbejde med Børne- og Ungepolitikkens vision og Børn- og unges mentale model. Vi er i en proces, hvor vi vil lade Børne- og Ungepolitikken og den mentale model være et baggrundstæppe for alle de tiltag og indsatser, der sættes i gang i lokaldistriktet og i de decentrale enheder i Skødstrup Lokaldistrikt. Dialogen om Børne- og Ungepolitikken og den mentale model er vigtig, og vi vil forsøge at integrere double loop tænkningen i alle de situationer, hvor det giver mening og samtidig anvende puslespilsbrikkerne som et fysisk refleksionsredskab. Vi vil hele tiden have fokus på 0 18 årsperspektivet og dermed have øje for hvilke trin, der er på vejen til at nå målet. Indsatserne skal være koordinerede og være kendetegnet ved et tæt og forpligtigende samarbejde på tværs af enheder og fagligheder (Sundhedspleje, dagtilbud, skole, FU, PPR, familieafdelingen m.m.) Vision: 5

6 Mental model: Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: I bilaget til kvalitetsrapporten 2015 Lokale udviklings- og tilsynspunkter er udviklingspunkterne formuleret forskelligt. Vi har valgt at lade denne formulering være den, der gælder for Skødstup Lokaldistrikt: Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsats i dagtilbud og læseindsatsen i indskolingen. Hvis vi skal lykkes med at få en tidlig, mere forebyggende og koordineret indsats mellem dagtilbuddets sprogindsats og læseindsatsen i indskolingen, er der behov for at styrke det tværfaglige og tværinstitutionelle samarbejde. Den tidlige, mere forebyggende og koordinerede indsats skal være omdrejningspunktet for alt arbejdet i LDG-samarbejdet i den kommende periode. Der skal bygges videre på det, der allerede spirer i lokaldistriktet samtidig med, at der skal tages initiativ til nye samarbejdsfora. Der er behov for, at vi styrker medarbejdernes kendskab til hinandens praksis; pædagogerne i dagtilbuddet skal have viden om og indblik i den praksis, der er i indskolingen og skolens lærer og pædagoger skal have viden om og indsigt i den praksis, der er i dagtilbuddet. Der er ligeledes behov for at revidere og styrke samarbejdet omkring overgangen / sammenhængen mellem dagtilbud og skole. 6

7 Samarbejdet mellem dagtilbuddenes sprogvejledere og skolens læsevejledere skal også styrkes. Der skal arbejdes ud fra fælles mål, og der skal skabes genkendelighed og sammenhæng i dagtilbuddets sprogindsats og læseindsatsen i indskolingen. Data fra sprogvurderingerne skal inddrages i sprogvejledernes og læsevejledernes samarbejde. Sprogindsatsen skal også dagsordensættes, når sundhedsplejerskerne har deres årlige møder med dagtilbuddets ledere og medarbejdere samt i forbindelse med barnets overlevering fra hjem til dagtilbud. Lokaldistriktets øvrige ressourcepersoner er også vigtige aktører i en proces, hvor vi ønsker at udvikle og forandre kulturen. De har en stor berøringsflade og kommer rundt i alle afdelinger og kan derfor være med til at understøttete og udvikle den proces, der sættes i gang. Såvel inden for egen enhed som på lokaldistriktsniveau kan der være behov for at tilrettelægge seancer, hvor ressourcepersonerne drøfter visionen i Børn og Ungepolitikken og Børn og Unges mentale model. Samskabelse Forældre som ressource: Strategien samskabelse forældrene som en ressource, opfordrer os til at se på forældresamarbejdet på en ny måde. Det betyder, at vi skal være tydeligere i vores forventninger til forældrene samt i højere grad end tideligere inddrage dem i at støtte deres eget barns trivsel, læring og udvikling. Vi skal ligeledes inddrage forældrene som en ressource ift. at skabe nogle gode rammer for børnenes fællesskaber og indbyrdes relationer. Det kan være en udfordring at tænke forældrene som en ressource, da de har et andet udgangspunkt end de professionelle. Her er kommunikationen og dialogen med forældrene meget vigtig, så vi sammen skaber et fælles udgangspunkt. Vi skal være nysgerrige på forældrenes perspektiver og møde dem, der hvor de er, og billedligtalt stå på bussen sammen med dem. Vi er i et område med en overvægt af ressourcestærke forældre, der gerne møder op, når de professionelle inviterer. Men vi skal tænke anderledes, når vi vil have samskabelse med og inddragelse af alle forældres ressourcer. Vi skal ændre vores praksis, så vi også får fat på de forældre, der ikke møder op. Vidensbaseret ledelse og praksis Der skal være fokus på både børnenes og de professionelles læring. Vi skal være åbne ift. forskning og ny viden på området, og vi skal inddrage andres erfaringer, med dét, der virker. Skolen har oplevet, at LOKE (lederuddannelse der har fokus på: Ledelse Organisation Kommunikation Effekt) har kvalificeret ledelsen ift. at skabe gode rammer for vidensbaseret og praksisnær ledelse. I efteråret 2016 påbegynder dagtilbuddene et lignede forløb, og det forventes, at dette vil styrke det fælles sprog, det tværinstitutionelle samarbejde og den fælles tilgang til praksisnær og datainformeret ledelse. Skolen har etableret professionelle læringsfællesskaber, PLF, en arbejdsmetode, som dagtilbuddene også skal lade sig inspirere af. Dagtilbuddene skal have større fokus på læringsmålene og barnets og børnenes læringsprogression. Der skal etableres læringsfællesskaber, hvor medarbejderne støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data og sammen lære nye og bedre tilgange, der vil øge alle børnenes læring. 7

8 Tidlig og forebyggende indsats I alle henseender skal vi tænke forebyggende. Vi skal have fokus på de beskyttende faktorer og øje for risikofaktorerne, så vi kan forudse, hvad børnene har eller får brug for. Her er det også vigtigt, at vi her tænker i 0 18 års perspektivet vi skal have viden om hinandens arbejdsområder, koordinere indsatserne og arbejde meget tæt sammen i forbindelse med overgangene. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer Når vi har fokus på børnene og de unges læring og progressionen i læringen, er det ikke kun de kognitive kompetencer, vi skal have fokus på. Vi skal i ligeså høj grad have fokus på de ikke kognitive kompetencer. Vi ønsker, at børnene får et godt liv, og at de bliver i stand til at klare de udfordringer og vanskeligheder, som de møder i livet. Vi ønsker at de bliver i stand til at samarbejde og indgå i fællesskaber samt håndtere udfordringer i forhold til andre mennesker. Vi ønsker endvidere, at de skal være ihærdige og vedholdende, så de kan klare opgaver, der kræver, at de øver sig. De skal holde fast i et mål, og de skal kunne håndtere fristelser. Vi skal også fastsætte mål og følge op på mål, der handler om børnenes robusthed og ikke kognitive kompetencer. I Grenåvej Øst og dermed også i Skødstrup Lokaldistrikt anvender vi Jan Tønnesvangs teori om KvasVital som den fælles pædagogiske platform. KvasVital sikrer helhedssynet, når vi beskriver børnenes trivsel, læring og udvikling. En uge om året er det de bløde værdier, der er omdrejningspunktet for samarbejdet i lokaldistriktet. I uge 41 tilrettelæger vi en trivselsuge, hvor der er fokus på fællesskaberne i lokaldistriktet. Her samarbejdes der på tværs af enheder og fagligheder og der tilrettelægges aktiviteter på tværs af aldersgrupper. 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Grenåvej Øst Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lokaldistriktet / med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej Øst om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsats i dagtilbud og læseindsatsen i indskolingen er valgt som udviklingspunkt i hele område Grenåvej Øst. Det vil derfor være oplagt, at der ud over samarbejdet i lokaldistriktet også etableres samarbejde på tværs af områdets lokaldistrikter. Det vil være relevant at tilrettelægge forskellige sammenhænge, hvor man mødes på tværs af områdets lokaldistrikter. Sammenhænge hvor hele 0 18 års området er repræsenteret, og hvor der tilføres og deles viden og erfaringer. 8

9 Det vil ligeledes være relevant at inddrage udviklingspunktet i arbejdet i de monofaglige netværk, der er etableret for skoleledere, dagtilbudsledere og de pædagogiske ledere i området. Ligesom det vil være relevant at drøfte arbejdet med udviklingspunktet på områdeledermøderne. Skødstrup Skole, Skødstrup Dagtilbud og Løgtengården er sammen med de øvrige skoler og kommunale dagtilbud i Grenåvej Øst blevet valgt til deltagelse i READ. READ indsatsen er målrettet forældrevejledning med fokus på forældres arbejde med børns sproglige og skriftsproglige udvikling, ihærdighed og vedholdenhed. For dagtilbud er målgruppen den ældste børnegruppe (5-årige), i skolen er målgruppen klasse. Da der er forskning på indsatsen betyder det, at der på dagtilbudsdelen er nogle afdelinger i kontrolgruppe og nogle i indsatsgruppe. Vi ved i skrivende stund ikke om dagtilbuddets afdelinger bliver valgt til indsatsgruppe eller kontrolgruppe. Vi vil sætte os ind i Børn og Unges forskellige investeringsprojekter og sammen vurdere hvilke projekter, der kan understøtte arbejdet med vores fælles udviklingspunkt. På det planlagte lederinternat i august mdr. hvor lokaldistriktets og områdets ledergrupper er samlet vil vi prioritere og vælge de investeringsprojekter, vi vil byde ind på. Vi forventer, at vi, på lederinternatet i august, bliver afklaret i forhold til hvilke tiltag, vi vil prioritere i Skødstrup Lokaldistrikt i den kommende periode. Der er også der, vi tager hul på processen med at beslutte, hvordan vi konkret vil arbejde med tiltagene. Forebyggelsesstrategi: 9

10 2.4 Vores lokale indsatsområder - [dagtilbud] I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : Y Tilsynspunkt - I forhold til Respekt for grænser skal dagtilbuddet i høj grad sørge for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet. X Udviklingspunkt - Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsats i dagtilbud og læseindsatsen i indskolingen. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde X: I forhold til Respekt for grænser skal dagtilbuddet i høj grad sørge for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet. Løgtengården fik et tilsynspunkt til kvalitetssamtalen, da vi i kvalitetsrapporten havde svaret, at vi ikke levede op til de krav og forventninger Århus kommune har til deres dagtilbud i forhold til Respekt for grænser. Vi har diskuteret, politikken og vores retningslinjer, i personalegruppen, sammen med refleksion over cases. Det er et fast punkt i dialogen mellem dagtilbudslederen og nye medarbejdere, og det er lagt på dagtilbuddets hjemmeside. Vi har haft et tema på børneintra omhandlende børns seksuelle udvikling, med links til artikler. 3.2 Indsatsområde Y: Tidlig og mere forebyggende indsats; koordineret indsats ml. sprogindsats i dagtilbud og læseindsatsen i indskolingen. E: Den ønskede effekt Vores mål er at børnene i Løgtengården kan forstå og bruge sproget situationsuafhængigt. At de i forhold til alder og udviklingstrin kan kommunikerer med deres omverden, og etablere relationer ved hjælp af sproget. Målet er at de i tiden hos os forstår sprogets regler, at det løbende udvikles i forhold til deres potentiale, herunder større sproglig bevidsthed, mere dialog, samt eksperimentering med skriftsproget og læsning. I forhold til barnets sproglige udvikling får vi data fra dialoghjulet, sprogvurderinger (både 3 og 5 års), KIDS rapporter samt fra samtaler med børnene, iagttagelser, viden fra forældre m.m. Arbejdet med systematisk data, betyder at vi er opmærksomme på det enkelte barns progression. Dvs. vi sammenligner ikke børnenes niveauer, men vi ser den udvikling det enkelte barn løbende gennemgår. Derfor kan vi tilrettelægge læringen for det enkelte barn. 10

11 Vores mål, jf. Loke, er at analysere den ovennævnte data til planlægning og gennemførelse af indsatser i dagtilbuddet. Ledelsens opgave er, at skabe rammer for personalet til at gennemføre disse med en høj pædagogisk kvalitet. Vi har i afsnittene ydelser og organisering været konkrete i forhold til udmøntningen af vores indsatser, og hvordan vi vil opnå disse effekter. I Løgtengården vælger vi, at folde begrebet tidlig forebyggende indsats i forhold til barnets sprogligeudvikling ud, og se det hele barn i et bredere perspektiv. Vi arbejder systematisk med alle læreplanstemaer, også det om sprog. Et andet tema fra den pædagogiske læreplan er Krop og bevægelse. Motorik og sprog hænger uløseligt sammen. Det gælder ikke mindst for de 0-2-årige børn, for hvem hverken sprog, relationer eller fænomener findes uden en kropslig forankring. Samtidig er de sproglige og motoriske kompetencer af væsentlig betydning for barnets udvikling senere i livet. Forskning viser, at de mindste børns motoriske udvikling har stor indflydelse på udvikling af sproget. Kroppen og motorikken er så at sige børnenes vej ind i sproget, fordi det første sprog de lærer, er kroppens sprog. Hvis vi vil styrke de mindste børns sproglige udvikling, bør vi derfor begynde med kroppen og motorikken. (Kjeld Fredens adj. professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er uddannet læge, og har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet). For at understøtte arbejdet med tidlig indsats i forhold til barnets sprogligeudvikling, vælger vi i Løgtengården også at have fokus på barnets bevægelse og motoriskeudvikling. Det betyder, at vi vil arbejde på at skabe understøttende læringsmiljøer i dagtilbuddet ud fra teorierne og parametrene fra KIDS, hvor vi især er optaget af zonen for nærmeste udvikling. Jf. afsnittet om organisering har vi tre medarbejdere tilmeldt til initiativer Aarhus Kommune har søsat. I Løgtengården er vi glade for udviklingspunktets koordinerende perspektiv. Det betyder at dagtilbuddene og skole i samarbejde, har fokus på at professionalisere sammenhængen og samarbejdet i mellem dem. Betydningen for børn og forældre i lokaldistriktet er, at overgangene fra dagpleje/vuggestue til børnehave og videre til skolen og SFO betragtes som den næste naturlige fase i børnenes liv. Dvs. at vigtig viden om barnet, dets trivsel, næste udvikling og lærings zone overleveres ved hjælp af fælles overleveringsskema (KvaSVital) samt i dialog med skolen. Under ydelser og organisering har vi nævnt mere konkrete indsatser. 11

12 Y: De planlagte ydelser De aktiviteter vi tænker, skal indgå i indsatsen er: Dagtilbuddet deltager i forskningsprojektet READ i vinter 2016/forår 2017, hvor alle de 5 årige børn sprogvurderes elektronisk vinter 2016 og forår Alle 3 årige børn sprogvurderes elektronisk. 3 pædagoger samt dagtilbudslederen har været på kursus i elektroniske sprogvurderinger. Alle pædagoger sprogvurderer og sidemandsoplæres efter behov. På baggrund af data fra dialoghjulet, dataene fra de elektroniske sprogvurderinger samt de data som iagttages fra disse situationer, planlægges sprogaktiviteter i dagtilbuddet. Samarbejdet mellem Løgtengårdens sprogvejleder, sprogvejlederne fra Skødstrup Dagtilbud og Skødstrups Skoles læsevejledere formaliseres. De holder oplæg på temamøde om sprog for lokaldistriktets storbørnspædagoger i foråret De udvælger materiale som styrker genkendeligheden og skaber sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Vi vil øge kendskabet til vores samarbejdspartnere i Skødstrup dagtilbud og Skødstrup skole. Derfor deltager vi i lokaldistriktets trivselsuge (uge 41) hvor vi har fokus på vores fælles værdier. Vi har været på besøg og deltaget i arbejdet i 0 klasserne på skolen, og et genbesøg hos os skal planlægges. Alle medarbejdere i dagtilbuddet har kendskab til sprogpakken og kan formidle indsatserne i forhold til forældrene efter behov. Uddannelse af en krop og bevægelsesvejleder og 2 bevægelsesassistenter i Implementering af den nye viden om krop og bevægelses i dagtilbuddet. Etablering af samarbejde mellem krop og bevægelsesvejlederne, krop og bevægelsesassistenterne og dagtilbuddets sprogvejlederne i forhold til tidlig opsporing og indsats i et helhedsperspektiv. O: Organisering af indsatsen Alle dagtilbuddets medarbejdere skal involveres samt forældrebestyrelsen. Ledelsen skal organisere og tilrettelægge processerne: Således at der er en sammenhæng mellem (tids)ressourcerne og opgaverne for personalet. Sikre at personalet fagligt kan løfte opgaven. Planlagte eller gennemført uddannelse af personalet: Hjernens udvikling udvikling af læringsmiljøer. Ved Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller. KvaSVital fælles personalemøde i samarbejde med Skødstrup Dagtilbud, samt med en forskningsassistent fra Aarhus Universitet. Viden om sproget fra områdets sprogkonsulent på pædagogisk dag. Elektroniske sprogvurderinger. Derudover uddanner vi en medarbejder som Krop- og bevægelsesvejleder samt to Krop- og bevægelsesassistenter. 12

13 Fremlægge tilgængelig data for personalet, sikre refleksion samt omsætte denne til pædagogiske strategier samt pædagogisk praksis i samarbejde med Løgtengårdens sprogvejleder. Organisere at det er muligt for personalet at afholde stuemøder. Sikre en rød tråd af og prioritering af de faglige input og initiativer på personalemøder. Være bindeled mellem bestyrelsen og personalegruppen, og derved være tovholder på processen fra ideerne er født til effekten af indsatsen kan måles. Deltage og koordinere indsatserne i Lokaldistriktet. Deltage i arbejdsgruppe på tværs af dagtilbuddene og skole der arbejder med at kvalificere overgangen/sammenhængen mellem dagtilbud og skole. R: Konsekvenser for ressourcer Vi forventer at bruge tids ressourcer på personalemøder, ledelsesmøder, pædagogiske dage, stuemøder og bestyrelsesmøder. For at få et overblik over vores aktiviteter og tidsforbrug udarbejder vi hvert år en årskalender, som til dels skaber synlighed over vores aktiviteter, men også giver os et overblik. Vi afsætter økonomi af til kurser for personalet i hjernens udvikling udvikling af læringsmiljøer, kvasvital, elektroniske sprogvurderinger. Derudover uddanner vi en medarbejder som Krop- og bevægelsesvejleder samt to Krop- og bevægelsesassistenter. 13