Nr. 4 November EAN-13 i USA. Se side 3. Besparelser i bagbutikken. Se side 4. Stregkoden skal kunne scannes. Se side 9

Transkript

1 Nr. 4 November 2002 EAN-13 i USA Se side 3 Besparelser i bagbutikken Se side 4 Stregkoden skal kunne scannes Se side 9

2 Leder John Olsen Foto: Anne Bang Samtidig med, at dette nummer af På Stregen når frem til vore medlemsvirksomheder, afholder EAN International en ekstraordinær generalforsamling (26. november), hvor hovedemnet bliver optagelse af de amerikanske og kanadiske kodeorganisationer UCC og ECCC som medlemmer af EAN International. Samarbejdet tværs over Atlanten er blevet stærkt intensiveret over det seneste tiår og kulminerer nu med dannelsen af én global organisation. Der er grund til at kippe med flaget over, at vi nu er nået så langt, og det vil yderligere sætte fart i bestræbelserne på den globale indførsel af EAN.UCC standarderne. Uinteressant er heller ikke i den sammenhæng at henvise til artiklen inde i bladet, hvoraf fremgår, at aftale er indgået om, at amerikansk detailhandel senest 1. januar 2005 også vil kunne scanne EAN-13. Som hovedemne for dette nummer har vi valgt at fokusere på kvaliteten af stregkodemærkningen, samt fremdrage typiske fejl som hindrer optimal scanning ikke alene i detailhandlens udgangskasser, men også i den bagved liggende distributionsproces, hvor ikke mindst etableringen af automatiske varelagre har til formål at optimere ordreafgivning, køb af transportydelser, varemodtagelse og -håndtering på såvel lager som i butik. Det er nok utopisk at tro, at alle fejl kan undgås, men de fleste af de typiske fejl, der peges på i såvel interviewet med indkøbsdirektør Mogens Jensen, dansk supermarked indkøb i/s som i den efterfølgende fotoserie, kunne undgås, hvis de ansvarlige for virksomhedernes stregkodemærkning fulgte de i EAN-Danmarks Håndbog 2000 angivne retningslinier eller deltog i et af vore kurser, som er omtalt i nærværende nummer af På Stregen. Dét skal være opfordringen til vore medlemmer. Vi har alle, som forbrugere oplevet irritationen, når vi i lørdagens kassekø udsættes for varer, der ikke kan scannes, med efterfølgende indtastning af det 13-cifrede varenummer til følge. Det kræver derfor ikke den store fantasi at forestille sig, hvilke problemer fejlmærkning afstedkommer bagud i det automatiserede distributionsled. Problemer, som kan gøres op i et betragteligt antal kroner. 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Tekst: Karin Elrød. Forsidebillede: Chili Foto & Arkiv. EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration John Olsen jo@ean.dk Økonomi/Sekretær Pernille Alstrup pal@ean.dk Sekretær Else Jacobsen eja@ean.dk Udviklingschef Per Kiilsholm pki@ean.dk Teknisk Direktør Erland Nielsen en@ean.dk EDI/EAN Jane Wulff jw@ean.dk EAN/EDI Erik Søgaard Hansen esh@ean.dk EAN-datakommunikation Arne Jensen aj@ean.dk Teknik Tony Borring tb@ean.dk EDI-konsulent Ib Hansen ih@ean.dk På Stregen udkommer 4 gange årligt. EAN-Danmark bestyrelse Adm. direktør Svend Helmer (formand) De Danske Spritfabrikker Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-direktør Søren Skovgaard COOP Danmark A/S IT-direktør Jens Træde Brødrene Dahl A/S Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup Nomeco A/S Direktør E. Wester Sørensen, Mette Munk A/S DI DH&S COOP DDH DSK DLF FDG

3 EAN-13 i USA Et tilbagevendende irritationsmoment i EAN Internationals 25-årige historie har været, at vi til virksomheder, der sælger varer til det amerikanske marked, har måttet oplyse, at man i amerikansk detailhandel ikke kan scanne EAN- 13, og at virksomheden derfor ved eksport til USA har været nødsaget til at påføre den 12-cifrede amerikanske UPC-kode på varerne. Tilsvarende problemer har ikke eksisteret ved eksport fra USA til EAN s medlemslande, idet EAN helt fra organisationens etablering med valget af 13 cifre, muliggjorde scanningen også af UPCkoden. Med til historien hører, at EAN blev etableret 5 år efter den amerikanske kodeorganisation UCC. I 1997 blev en aftale indgået mellem UCC og EAN International hvoraf fremgår, at amerikansk detailhandel senest den 1. januar 2005 kan scanne EAN-13. I en artikel den 13. august i år i International Herald Tribune bringes dels en beskrivelse af aftalen og dels interviews med repræsentanter for en række førende amerikanske detailhandels kæder herunder Wall-Mart, hvor man udtaler, at man erkender problemstillingen. Tilbage står nu at se, om datoen 1. januar 2005 som i EAN medlemslandene poetisk kaldes Sunrise Date også bringer en endelig løsning på et 25 år gammelt problem. Det er vanskeligt her og nu at sige, hvorvidt aftalen kan holdes til punkt og prikke, men en erkendelse af en problemstilling er den første forudsætning for en løsning, som til 7. og sidst skal føre til realiseringen af EAN.UCCsystemet som The Global Language of Business 3

4 Des færre varer butikkerne skal slås med, des mere styr er der på bagbutikken. Hvis leverandøren ikke håndterer EAN 128 korrekt, skaber det ineffektivitet på Dansk Supermarkeds lager, understreger Mogens Jensen. Besparelser i bagbutikken 4 Dansk Supermarkeds nye automatiske lager i Holme skal gøre varehåndteringen i butikkerne nemmere og billigere. Leverandører, som ikke har styr på EAN 128 standarden, er med til at forsinke de forventede besparelser Tekst: Karin Elrød. Fotos: Jens Hasse/Søren Holm, Chili Foto & Arkiv. Fra indkørslen på Axel Gruhns Vej viser portvagten vej til Bagbutikken. Med sine kvadratmeter er den utvivlsomt blandt Danmarks største, og den adskiller sig da også fra dagligvarehandlens gængse lagerlokaler derved, at nabobutikken befinder sig et godt stykke derfra. Eller rettere butikker i flertal, for Bagbutikken til Dansk Supermarked på Bjødstrupvej i Holme leverer varer til alle landets 12 Bilka Lavprisvarehuse, 4 A-Z varehuse, to Salling Stormagasiner samt 66 føtex-varehuse. Der er tale om et sortiment på cirka forskellige varer i alle produktkategorier med undtagelse af frisk brød, frugt og grønt samt øl og vand. 1. marts i år startede leveringen fra det nye, fuldautomatiske lager, og det fungerer godt; men det har også taget tid og kostet mange ressourcer at komme dertil, forstår man på indkøbsdirektør Mogens Jensen, dansk supermarked indkøb i/s. Forarbejdet blev indledt i august 2001, fortæller han: Systemet bygger på Dansk Supermarkeds eget hovedsystem og et nyt varelager-administrationssystem, som blev købt ude fra og udviklet på baggrund af vores ønsker. Der har været mange problemer, inden vi kunne tage lageret i brug, både nogle uforudsete og nogle, man kunne forvente blandt andet med den edb, der skulle understøtte automatikken. Nu kører det fint, selv om der naturligvis altid kan ske noget. Vi har hotline support, ligesom vi benytter de almindelige serviceordninger, vores leverandører har. Et system skal plejes og passes ligesom medarbejderne. Derfor har vi seks teknikere, som ikke laver andet end at håndtere systemet, og derudover er alle medarbejdere oplært i at passe på de ting, vi har håndtere dem korrekt og i den rigtige hastighed, osv. 100 procent service Hvilke kriterier ligger der til grund for lagersystemet? - Vi ønskede et system, som var til for de mange, påpeger Mogens Jensen. - Det skal være nemt for butiksfolkene at arbejde med de varer, som vi leverer, dvs. at de skal kunne tilfredsstille den kunde, som gerne vil handle hos os. Vi betragter butikkernes kunder som vores, og det er vores ultimative mål at servicere kunderne 100 procent; men deri ligger selvfølgelig også, at vi gerne skal kunne tjene nogle penge på vores handel. Des bedre vi kan servicere kunderne, des oftere vil de komme, og des flere vil de blive over tid.

5 Hvorfor valgte I at automatisere? - På et manuelt lager sker der fejl, fordi medarbejderne laver fejl. Det kan maskinerne også gøre, men ikke i så høj grad. Når man fra syv morgen til fire eftermiddag ekspederer efter en seddel eller en terminal, kan man godt komme til at lave fejl selvfølgelig utilsigtet, men fejlene er der, og dem skal vi gerne undgå. Vi kører et stykregnskab ude i butikkerne, så vi kan få vores automatiske varebestilling til at fungere. Hvis vi ikke ekspederer og leverer rigtigt, giver det fejl i stykregnskabet, og vi kan ikke servicere kunderne 100 procent i butikkerne. Det kan vi ikke leve med. Derfor valgte vi at få teknikken til at hjælpe os med at gøre det rigtigt. Er det bare et spørgsmål om økonomi? Alle vil have råd til at købe systemer, der kan levere en EAN 128 label, fastslår Mogens Jensen. - Det drejer sig blot om en lille smule penge i forhold til den omsætning, man kan generere. Virksomhederne skal anskaffe det rigtige udstyr og vedligeholde det. Men man har simpelthen undervurderet opgaven. Selv om vi har presset på, er der stadig nogle, der ikke kan håndtere opgaven. Du nævner fejlen, og vi kan vise eksempler på den! EAN 128 som basis Varerne modtages via scanning og indlagres automatisk, fortæller Mogens Jensen. - EAN 128 er hovedhjørnestenen i varemodtagelsen. Det er alfa og omega, at alle, der har leverancer af betydning til os, leverer varerne med EAN 128 på. Hvis ikke, går effektiviteten i vores varemodtagelse fløjten. Nogle leverandører er dog så små, at det ikke kan lade sig gøre, og dem kan vi selvfølgelig også håndtere. Indkøbsdirektør Mogens Jensen: Der er stadig nogle leverandører, der ikke har styr på EAN 128. Du nævner fejlen, og vi kan vise eksempler på den. For tre år siden startede vi med at informere vores leverandører om vores krav til etikettens udseende, indhold og kvalitet. Vi holdt en række møder, hvor vi forklarede, hvad der skal til, for at vores system kan scanne, og bad om inden en vis dato at få en prøve på, hvad den enkelte leverandør kunne levere. Disse labels blev så grundigt undersøgt for at finde ud af, om de kunne scannes. De fleste leverandører levede ikke op til kravene alle fik kommentarer. Så var vi ude og undervise, og efterhånden som tiden gik, var der flere og flere leverandører, der kunne imødekomme vores krav. I dag leverer 70 procent af vores leverandører i langt de fleste tilfælde den rigtige label. Vi når aldrig 100 procent, men vel nok 90. De sidste ti procent er nogle, som måske er for små. Masser af paller lever ikke op til standarden. Det betyder tidskrævende omladning af varerne ved hjælp af pallevenderen. Typiske leverandørfejl Hvilke fejl optræder hyppigst? - Typiske fejl er for eksempel, at der lægges forkerte data ind i labelen. Leverandørerne har nok styr på hvilke varer og hvor mange kolli, der skal leveres. De vender tallene om på f.eks. datoen. En anden fejl, vi ofte ser, skyldes manglende vedligeholdelse af printerudstyret. Det medfører, at trykket bliver så uklart, at vi ikke kan læse det. - Et stort problem er labels, der ikke kan scannes, fordi de er krøllede. Årsagen er, at den film, som pallen er pakket ind i, trækker sig sammen, fordi filmen først strækkes og efterfølgende trækker sig sammen igen. Etiketten, der er sat på et område, som bliver mindre, bliver naturligvis også mindre og ulæselig. 5

6 Det er utroligt vigtigt, både for leverandørerne og for os, at EAN 128 håndteres på den korrekte måde. Leverandørerne skal sikre sig, at EAN 128 etiketten er, så vi kan læse den, at den indeholder de rigtige data i de rigtige felter. EAN 128 standarden er lavet, så den opfylder sin funktion 100 pct. Hvis kun 99 pct. er i orden, dur systemet ikke og hvis ikke det dur, skaber det en masse problemer og ineffektivitet på vores lagre. Et andet stort problem, som ikke har noget med stregkoderne at gøre, er kvaliteten af paller procent af de paller, vi får ind, er ikke brugbare og lever ikke op til de standarder, de skal følge. De er i stykker, knækkede, rådne, mangler klodser. Det indebærer, vi må bruge tid på at skifte pallen ud med en ny ved hjælp af en pallevender. Vi er i løbende dialog med vores leverandører om, hvad vi kan gøre bedre for dem, og hvad de kan gøre bedre for os. 6 På højlageret plukkes varerne efter den elektroniske ordre. - Vi har en mand, der ikke laver andet end at følge op på alle tilfælde af EAN 128 fejl, og som tager kontakt til leverandører og diskuterer, hvad der skal gøres for at få tingene til at fungere. Når vi har baseret vores system på EAN 128, er det naturligvis en belastning, at 30 procent af leverancerne ikke lever op til kravene. Men det har selvfølgelig været en langt større belastning tidligere, og det er meget bedre nu, hvor vi trods alt har 70 procent af varerne, som er mærket rigtigt. Underskudsforretning Har indførelsen af automatik medført besparelser? - De første par år vil det absolut ikke kunne betale sig. Det har foreløbig været en underskudsforretning; men vi forventer, at det over tid bliver lukrativt, understreger Mogens Jensen. - De største besparelser hentes hjem via personalebesparelser. Desuden opnår vi besparelser på den fysiske håndtering både her og specielt ude i butikkerne. Des færre varer, personalet skal slås med, des mere styr er der på bagbutikken. Med det fuldautomatiske system kan vi levere oftere, og det gør varehåndteringen nemmere ude i butikkerne. Det betyder noget, for det er der, de mange mennesker er. - De cirka 100 ansatte på lageret har fået meget forbedrede arbejdsforhold i og med, at den personlige belastning ikke er nær så stor med automatlager som med manuelt lager. Arbejdet er mere stationært og giver bedre mulighed for at indrette ergonomisk rigtige arbejdspladser. Det er heller ikke så tungt i stedet for at bære, kan medarbejderne køre. - En ledetråd i planlægningen af arbejdspladserne har været, at des bedre forholdene kan gøres for medarbejderne, des mere tilfredse medarbejdere får vi. Vi har kigget på, hvilke arbejdsfunktioner, der skulle være og hvordan, de skulle udføres. Alle medarbejdere har deltaget i at udvikle

7 Det fuldautomatiske lager tilgodeser ergonomisk rigtige arbejdsstillinger. deres arbejdsplads, og er blevet bedt om at komme med forslag og ideer til, hvad der kan gøres bedre. - Tilsvarende er vi løbende i dialog med alle vores leverandører. Normalt varetages kontakten af vores indkøbere, som også kan trække på specialisterne rundt omkring i vores system. F.eks. kan de bede vores logistikfolk om at sætte sig i forbindelse med leverandøren for at løse et bestemt problem eller se på et specielt forhold. Vi diskuterer hvilke forbedringer, vi kan lave for dem, og hvilke, de kan lave for os. Kan vi gøre noget billigere end leverandøren, er resultatet, at vi får nogle billigere varer. Kan leverandører omvendt gøre noget billigere, udmønter det sig også i flere penge, pointerer Mogens Jensen. Et fuldautomatisk vareflow Salgsprognose Den enkelte butiks ordre bliver lavet elektronisk ud fra en prognose, som Dansk Supermarkeds system opstiller ud fra salget sidste år og indeværende år samt forventningerne til den periode, varen skal sælges i. Ordren går elektronisk til lageret i Holme. Her har systemet, også ud fra en prognose, på forhånd sikret, at de varer, butikken bestiller til levering den efterfølgende dag, er hjemme. Returfragt Varerne køres ud af eksterne transportører efter returfragtprincippet: Den vogn, der bringer varer fra Dansk Supermarkeds leverandører, medtager også varer til butikkerne. Når varerne bestilles hos leverandørerne i 98 procent af tilfældene via EDI (elektronisk data kommunikation) afgår der samtidig en transportordre til fragtleverandøren. Et par gange i løbet af dagen underrettes vognmanden om, hvor mange paller der skal afhentes til den enkelte butik samme aften. Til nogle butikker kører han to, til andre tre gange. Lageret kører i døgndrift alle ugens dage, bortset fra lørdag klokken 16 til søndag klokken 15. De varer, der skal til Sjælland, skal være færdigpakkede senest kl. 19, mens varer til Jylland kan færdigpakkes i nattens løb. De sidste varer læsses tidligt om morgenen. Rigtig vare til rigtig butik Når varen ankommer til lageret, sker modtagelsen automatisk ved scanning af EAN 128 labelen på pallen. Når pallen er accepteret, køres den ind på højlageret. Alle varer til alle butikker sorteres ud i varegruppeorden i én omgang. Når én palle er fyldt, eller varegruppen er afsluttet, påsættes pallen en stregkode, der fortæller, hvilken butik varen er udsorteret til. Stregkoden danner grundlag for de efterfølgende transportjob til automat-filmer og derfra videre, via transportbånd, til forsendelsen. Her sættes der igen stregkode og butiksnummer på. Pallen scannes herefter ind på butikkens oprankningsplads, og her står den, indtil transportøren scanner den ind i lastbilen. Chaufføren kan kun scanne de paller, der tilhører det eller de varehuse, som han leverer til. Alle andre paller afvises. 7

8 Dansk Supermarkeds fuldautomatiske lager i Holme servicerer Bilka, A-Z, Salling og føtex landet over. Dansk Supermarked Gruppen Fundamentet til Dansk Supermarked blev lagt i Århus i Her åbnede Ferdinand Salling den forretning, der i dag hedder Salling Stormagasin. Sønnen Herman overtog ledelsen af aktieselskabet F. Salling A/S ved faderens død, og han besluttede at satse på stormagasiner, varehuse og supermarkeder i kædedrift. I 1960 grundlagdes Jysk Supermarked, og samme år åbnede det første føtex varehus med et nyt koncept, der samlede fødevarer, isenkram og tekstilvarer under samme tag. Fire år efter overtog A.P. Møller halvdelen af aktierne i selskabet, der nu fik navnet Dansk Supermarked A/S. I 1970 åbnede det første Bilka Lavprisvarehus, og i starten af 1980 erne etableredes discountkæden Netto samt Tøj & Sko og A-Z. Bugatti-kæden kom til i De seks butikskæder er i dag selvstændige selskaber. Ud over kæderne består Dansk Supermarked gruppen af bl.a. Dansk Supermarked A/S, Dansk Supermarked Administration A/S og dansk supermarked indkøb i/s. Overraskende datakraft Få mere information på Delfi FLEX74 Flex74 er den første håndterminal i verden med dataoverførsel via GSM kommunikation. Mulighed for dataoverførsel via GSM IP53 beskyttet Op til 8 MB RAM og 4 MB flash Baseret på 486 processor Stødsikker 1,2 m frit fald på betongulv Interfaces: RS232 og IrDA Integreret laserscanner Fås med 24 eller 37 taster 8 Dansk Supermarked tæller: 66 føtex varehuse 12 Bilka Lavprisvarehuse 330 Netto butikker i Danmark 6 Døgnnetto 378 Netto i udlandet 4 A-Z varehuse 38 Tøj & Sko butikker 1 DS-kød, Vejle 2 Salling Stormagasiner 1 Madison 8 Bugatti butikker. Delfi Technologies A/S, Handels- & Ingeniørfirma Åmarken 2, DK-4623 Lille Skensved, Tel , Fax info@delfi.dk - Internet delfi155

9 Stregkoden skal kunne scannes Stregkoden er en meget vigtig del af et produkt. Den skal kunne scannes, for at lagerstyringen kan være effektiv. Kan stregkoden ikke scannes, skal produktet registreres manuelt. Det koster tid og penge, og der er større mulighed for fejl. Her er nogle eksempler på stregkoder, som ikke kan scannes. Fotos: EAN International. Stregkoden må ikke placeres rundt om kanten på et produkt. Den skal anbringes på en jævn overflade. Dele af en stregkode må ikke være skjult af karton eller lignende. Stregkoden skal desuden placeres på en jævn overflade. Stregkoden skal placeres på en jævn overflade. Der må ikke være plasticsvejsninger oven på en stregkode. Stregkoden skal være hel. Den må ikke placeres på et hjørne af kartonen eller i en sammenføjning. 9

10 Stregkoden... fortsat. Stregkoden skal have en lyszone til højre og til venstre uden kanter, grafik eller lignende. Her kan scanneren ikke skelne mellem, hvornår stregkoden slutter, og hvornår emballagens design begynder. Der må ikke være huller eller andre ujævnheder i stregerne. Tjek printerhovedet med jævne mellemrum. Stregkoden må ikke tildækkes af tape eller lignende. Alle streger skal være synlige. Der skal være mest mulig kontrast mellem streger og mellemrum. Røde streger i en stregkode dur ikke, da scanningslyset er rødt. 10 Stregkoden skal placeres mindst 19 mm fra kolliets kant og mindst 32 mm fra bunden.

11 Find informationer på EAN-Danmarks hjemmeside Hvordan kommer jeg i gang. Anmodningsskemaer til virksomhedspræfiks og EAN-Lokationsnummer. De oftest stillede spørgsmål. Kontrolcifferberegning. Gepir gi et nummer søg i nummerdatabasen. Link til LE@Ns hjemmeside. Publikationer. Helpdesk....og meget andet. Etiketprintere til mindre virksomheder GODEX etiketprintere er meget enkle og robuste og med stor kapacitet. Rummer store ruller etiketter og evt. farvebånd : Print etiketter uden stop. Til industrimiljø eller kontormiljø. D A T A A/S Marielundvej Herlev Tlf Fax info@adcomdata.dk 11

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Kursus i EAN-systemet EAN-Danmark tilbyder kurser i EAN systemet. Kurserne retter sig fortrinsvis imod nye brugere af EAN systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til EAN, herunder hvem er EAN-Danmark og hvilke værktøjer kan vi tilbyde? Gennemgang af EAN-13, EAN-14, EAN-128 Gennemgang af principperne i EDI Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden Kurserne afholdes 4 gange om året de første to kursusdatoer er: Torsdag den 23. januar Onsdag den 9. april kl kl hos EAN-Danmark hos EAN-Danmark Hammershusgade 17 Hammershusgade København Ø 2100 København Ø Pris: kr moms. Kursustilmelding på tlf eller jw@ean.dk. Årsafgifter 2003 EAN-Danmarks årsafgifter gældende for 2003 er uændret i forhold til 2002: Årsafgifter for virksomhedspræfiks for 2003 er følgende: Hovedform EAN 13, variant 2 EAN 8 Kr ,00 ekskl. moms samt variant 3 mængdevariable (m/pris eller vægt). Variant 1 EAN 13 (blok á 10 virksomhedspræfiks) Kr ,00 ekskl. moms. Årsafgifter for lokationsnumre for 2003 er følgende: Lokationsnummer C Kr ,00 ekskl. moms. Lokationsnummer B Kr ,00 ekskl. moms. Fakturering af årsafgift finder sted januar 2003, og betaling af årsafgiften er en forudsætning for, at den enkelte virksomhed fortsat kan benytte sit virksomhedspræfiks og/eller lokationsnummer. HANCOM kodelisten Se HANCOM kodelisten på Ny version af HANCOM kodelisten er udgivet. Kodelisten kan anvendes, efter gensidig aftale med samhandelspartnere, hvis der er et behov for nogle af de koder, der er defineret. Anvendelse af EANCOM er meget afhængig af, at der hos afsender og modtager er enighed om kodernes betydning. For at sikre et entydigt referencepunkt har EAN- Danmark valgt at oprette og vedligeholde denne webside som en entydig kilde til de anvendte koders tolkning. Klip fra... BørsenInformatik skriver, at tøjkæden GAP tester intelligente mærker mærkater med indbyggede radiosendere. Når en kasse tøj passerer en radiosignallæser aflæses indholdet af hele kassen på en gang, og derved opdateres lagerbeholdningen på en nem og effektiv måde. Frontline Solution skriver, at en whiskyproducent er begyndt at sætte 2D stregkoder på whiskyflaskernes labels, en EAN 128 stregkode på hvert kolli og en RFID tag på hver palle. Derved kan producenten få information om, hvor hver enkelt flaske er solgt og reducere antallet af forfalskninger og smuglersalg.