5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL"

Transkript

1 5 anbefalinger til bedre elevtrivsel SÅDAN DRIVER I GOD TRIVSEL

2 INTRODUKTION I denne e-bog får du konkrete idéer til, hvordan I kan forbedre elevernes trivsel. Du bliver introduceret til fem anbefalinger, som tilsammen skaber en struktureret og systematisk tilgang til, hvordan måling af trivsel kan anvendes i praksis og understøtte arbejdet med forbedring af trivsel. Anbefalingerne præsenteres i de blå cirkler nedenfor. E-bogen er udarbejdet af Rambøll, som blandt andet beskæftiger sig med kvalitet i dagtilbud og skole. I Rambølls IT system Hjernen&Hjertet, kan informationer om børn og elever afgives og efterfølgende trækkes ud gennem autogenererede rapporter. Data kan også anvendes mere fleksibelt, hvor data og grafikker er udvalgt af den enkelte bruger. Hensigten med systemet er at skabe værdi i praksis via fokus på en tidlig, forebyggende og målrettet indsats samt styrket tværprofessionelt samarbejde og sammenhæng, hvor børn og forældre oplever at være i dialog med én kommune. God læselyst! 1. Fokuser på fællesskabet og individet 2. Søg efter relevante fund i data 3. Relevante personer skal have relevante data 4. Brug data i forskellige sammenhænge 5. Følg op

3 1. FOKUSER PÅ FÆLLESSKABET OG INDIVIDET De rigtige indsatser skal igangsættes hurtigst muligt. Vi anbefaler, at der fokuseres på både fællesskab og individ. Det betyder, at fagpersoner, der har med børnene at gøre i hverdagen, skal kunne handle på den enkelte klasses- og den enkelte elevs besvarelser. På den måde skabes det bedst mulige grundlag for at beslutte, hvilke tiltag der skal iværksættes for at forbedre resultaterne. En væsentlig pointe er, at gode trivselsresultater i en klasse eller på en hel skole kan komme flere elever til gode. Rambøll viser her fire måder at gå til besvarelserne på, således at både fællesskabet og individet bliver sat i fokus. Enkelt spørgsmål eller temaer Identificer mønstre fra de individuelle besvarelser Identificer klasser med høj trivsel Forskning på nationalt plan

4 ENKELTSPØRGSMÅL ELLER TEMAER I elevernes besvarelser er det nyttigt at se på, om der er enkeltspørgsmål eller temaer i trivselsmålingen, der giver anledning til en indsats på tværs af klassen eller årgangen. Det kan være en god løsning at starte en generel indsats for god trivsel i en klasse eller på en årgang, hvis flertallet i en klasse svarer, at de bliver mobbet eller ikke er glade for deres klasse. Samtidig er det rigtig vigtigt, at elever i mistrivsel findes og hjælpes. IDENTIFICER KLASSER MED HØJ TRIVSEL Ved at have en viden om hvilke klasser, der har en høj trivsel, er det oplagt at undersøge, hvad det er, der kendetegner klassens kultur. Endvidere er det interessant at se på, hvilke aktiviteter der ligger til grund for den gode trivsel i undervisningen såvel som i frikvartererne. På den måde vil opsporing af mistrivsel kunne suppleres med opsporing af god trivsel. En måling vil dermed kunne danne udgangspunkt for at hæve kvaliteten af den generelle, forebyggende indsats for god trivsel i en kommune. Dermed vil afsættet være succeshistorierne og deres udbredelse.

5 IDENTIFICER MØNSTRE FRA DE INDIVIDUELLE BESVARELSER Ved at have adgang til elevernes individuelle besvarelser af spørgsmålene i trivselsmålingen kan man undersøge mønstre og sammenhænge i elevernes besvarelser. Det vil være muligt at se på, hvilke typiske kombinationer af svar der opleves hos en elev med dårlig trivsel, men også god trivsel vil kunne undersøges og give et billede af, om der er bestemte temaer, som eleverne oplever særligt negative eller særligt positive. FORSKNING PÅ NATIONALT PLAN Det er naturligt at tage udgangspunkt i forskning på nationalt plan. Der er forsket i sammenhænge, f.eks. mellem kedsomhed og trivsel. Forskning konkluderer, at der er kraftig sammenhæng mellem lav almen skoletrivsel og kedsomhed. Forskningen afslører ikke, om lav almen skoletrivsel er årsag til kedsomhed eller omvendt eller om de måske er gensidigt afhængige. Derfor er det vigtigt at bevæge sig fra perspektivet på grupper af elever til at se på, hvad årsager til mistrivsel er for den enkelte elev. På den måde kan man hurtigere hjælpe udsatte børn bedst muligt.

6 Når cirka hver fjerde elev i folkeskolen ifølge den nationale trivselsmåling meget tit eller tit keder sig i skolen, er der således tale om et alarmsignal i forhold til trivsel og læring. - Dansk center for undervisningsmiljø (DCUM)

7 2. SØG EFTER RELEVANTE FUND I DATA Benyt trivselsmålingen til at søge relevante fund i kommunens datamængde. En trivselsmåling består af en række spørgsmål, som eleverne skal besvare på en skala fra 1-5. Resultaterne opgøres i følgende fire temaer: Social trivsel Opfattelse af tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration Oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Faglig trivsel Oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Ro og orden Oplevelse af ro og støj i klassen samt af klasseledelse.

8 TRIVSEL PÅ TVÆRS AF INDIKATORER Elevernes skoletrivsel beregnes også på tværs af nævnte indikatorer. Dermed kan man altså aflæse den den generelle trivsel og se på, hvordan kommunen klarer sig som helhed. Hver skoles trivsel kan på samme måde analyseres på de 4 forskellige indikatorer og på generel trivsel. Fagprofessionelle og ledere kan dele succeser og udfordringer på tværs af skoler med det formål, at best practice forløb og gode råd udbredes til alle kommunens elever. GÅ I DIALOG SOM DET FØRSTE Ved at starte i modsatte ende af resultaterne og gå i dialog med de fagprofessionelle, der møder eleverne i dagligdagen, opnås en hurtig og praksisnær måde at arbejde datainformeret på. En klasses svarfordeling på eks. temaet social trivsel, vil give et godt billede af, hvilke spørgsmål i trivselsmålingen som det giver mest mening at fokusere på. Hvis 30 % af eleverne i en klasse svarer, at de er uenige i, at de bliver accepteret, som de er, kan der være god grund til at arbejde med klassens generelle opfattelse af, hvordan man opfører sig over for hinanden. Hvis de sidste 70 % af klassen er enige i, at man bliver accepteret, som man er, står vi med en situation, hvor 8 elever i en klasse på 28 elever er i klemme, mens de resterende 20 elever mener, at den almene accept af hinanden er i orden. De fagprofessionelle står over for en situation, hvor klassen er delt i to. En del af klassen mener, at det går helt fint, mens en anden del af klassen mener det modsatte. Måske er den ene gruppe elever årsag til, at den anden gruppe elever ikke føler sig accepteret og måske skal forklaringen findes et helt andet sted.

9 DET REELLE BILLEDE AF EN KLASSES TRIVSEL Det er ikke sikkert, at det er de samme 30 procent, der har svaret negativt på to forskellige spørgsmål i undersøgelsen, selvom begge spørgsmål resulterer i 30 procent negative besvarelser. For at få det reelle billede af en klasses trivsel, er det relevant at se på, hvilke svar eleverne har givet på de forskellige spørgsmål. På den måde kan det konstateres, om 8 elever, der ikke føler sig accepteret, som de er, også faktisk føler sig ensomme eller utrygge i klassen. Hvis de negative besvarelser ligger spredt på eleverne, kan det være oplæg til at sætte generelt trivselsfremmende aktiviteter i gang i klassen. Hvis de negative besvarelser er et udtryk for en elevgruppes dårlige trivsel eller måske en situation, hvor få elever trives rigtig dårligt i en klasse, er det vigtigt at igangsætte trivselstiltag, der stopper de negative adfærdsmønstre. Samtidig er det helt afgørende at finde frem til elever, der trives rigtig dårligt, så man straks kan tilkalde den rette hjælp og opbakning fra andre faglige instanser samt inddrage elevens familie.

10 En indsats er mere effektiv tidligere i livet - Rasmus Landersø, Rockwoolfondenonden Afkast på investeringer i børneliv Alder Kilde: Frit efter Heckman kurven, 2006

11 3. RELEVANTE PERSONER SKAL HAVE RELEVANTE DATA For at kunne vurdere hvem der skal have adgang til hvilke data, er det nødvendigt at se på, hvordan resultaterne af en trivselsmåling bliver offentliggjort. Når undersøgelsesperioden er slut, offentliggøres resultaterne i det nationale datavarehus, LIS på hhv. lands-, kommune og skoleniveau. Kommuner og skoler får adgang til de fire differentierede indikatorer på klassetrinsniveau, som ses nedenfor. Den samlede trivselsindikator bliver offentliggjort på landsplan. Inden offentliggørelse kan kommunen tilgå egne resultater på de fire differentierede indikatorer gennem det it-værktøj, der er brugt til trivselsmålingen. Data i sig selv har ingen værdi. Det er analyse og refleksion over resultaterne, der kan føre til ændret praksis og bedre elevtrivsel. Derfor skal der aftales en systematik for arbejdet med data. Social trivsel Støtte og inspiration Faglig trivsel Ro og orden

12 AFTAL EN PROCEDURE Elever, der ikke trives, skal have den rette hjælp hurtigst muligt. Derfor er det vigtigt at aftale en procedure og opsætte klare rammer for arbejdet med resultaterne. Proceduren skal tydeliggøre, hvem der har ansvaret for at handle på de resultater, der findes for den samlede kommune, en skole, en enkelt klasse og den enkelte elev. Fagpersonerne tæt på eleverne, som er medansvarlige for den enkeltes trivsel og sundhed, handler ofte på data på individniveau. Sundhedsplejerskerne er vant til at tage en dialog med eleverne om balancen mellem tavshedspligt og pligten til at hjælpe, hvor nogen har behov for hjælp. Hvis man vælger at give fagpersoner adgang til data om trivsel på individniveau, er det vigtigt, at fortælle det til eleverne og vigtigt at drøfte beslutningen i kommunen. Drøftelsen skal indeholde en vurdering af, om hurtig og præcis handling via kendskab til den enkeltes besvarelse vægtes højere end anonymitet.

13 VURDÉR HVILKE PERSONER, DER SKAL HANDLE PÅ HVILKE DATA Der skal tages stilling til, hvem der skal handle på de forskellige resultater. De fund, der gøres i en enkelt klasse, kan med fordel spejles i de andre teams fund og i skolens samlede resultater. En samlet score på et trivselstema kan dække over meget forskellige svarfordelinger det kan undersøges nærmere. F.eks. kan et gennemsnit på 3 være udtryk for, at alle elever har svaret 3, men det kan også være udtryk for at halvdelen af eleverne har svaret meget negativt og den anden halvdel af eleverne har svaret meget positivt. Denne svarfordeling er vigtig viden på alle niveauer af resultater fra kommuneniveau til elevniveau. Her er fire eksempler på differentiret handling: 1 2 En kommunalbestyrelse kan igangsætte overordnede udviklingstiltag, der implementeres på de forskellige skoler og resulterer i tiltag, der omfatter grupper af elever. Skolens ledelse skal prioritere og tilrettelægge trivselstiltag, der tilgodeser de forskellige behov i klasserne. 3 4 En klasselærer har brug for at få en viden om, hvordan klassen trives som gruppe, men eleverne er afhængige af, at deres primære kontaktperson har kendskab til, hvordan eleven opfatter sit liv og sin skolegang. Sundhedsplejersken har brug for at komme helt tæt på eleverne i en dialog om elevens sundhed og helbred.

14 Det vi fokuserer på, får vi mere af - Hjerneforsker J. M. Schwartz

15 4. BRUG DATA I FORSKELLIGE SAMMENHÆNGE Data kan anvendes i det daglige arbejde og følges over tid. De to forskellige vinkler på data, skaber forskellige muligheder for forbedringer af elevtrivsel og sikrer tilsammen højere kvalitet i arbejdet. BRUG DATA TIL HVERDAG FØLG RESULTATERNE OVER TID

16 BRUG DATA TIL HVERDAG Igangsatte tiltag, som forventes at virke fra den ene uge eller måned til den anden, skal der følges op på løbende. Denne opfølgning foregår i samarbejde mellem fagprofessionelle og elever, der opstiller tegn på læring og kriterier for, at en given indsats er succesfuld. Til hverdag skal man sikre: At dataunderstøttede beslutninger foretages i det daglige arbejde, hvor den rette indsats for vores elever vælges, på baggrund af den viden vi har. At strategiske beslutninger, målretninger og prioriteringer til gavn for en stor mængde mennesker foretages på baggrund af skolens- eller kommunens data, der opstilles og formidles på en forståelig og gennemskuelig måde Det todelte fokus på det strategiske niveau og det praktiske niveau vil give nogle relevante og velunderbyggede drøftelser, da det vil betyde, at beslutningstagere og fagprofessionelle i en kommune, har samme viden om elevtrivsel. Dermed vil de kunne opnå fælles forståelse af, hvad der er de mest værdifulde løsninger for eleverne.

17 FØLG RESULTATERNE OVER TID Hvis resultaterne følges over tid, kan det ses, hvordan trivsel udvikler sig fra det ene år til det andet. Det betyder f. eks. at man kan vurdere på overordnede beslutninger som lovgivninger eller lokale politikker ved at se på en udvikling over flere år. Det betyder også, at overordnede beslutninger kan justeres som resultat af datadokumentation over tid fra for eksempel tilbagevendende kvalitetsrapporter. Undervisningsministeriet understreger, at resultaterne skal anvendes som overordnet kommunalt styringsredskab såvel som udgangspunkt for målrettede indsatser, der direkte styrker elevernes trivsel. Undervisningsministeriet beskriver det sådan: Resultaterne fra trivselsmålingen skal indgå i kommunens kvalitetsrapport. Resultaterne skal bruges som et styringsmål i forvaltningens og skolens samarbejde om at vurdere og udvikle folkeskolens kvalitet på trivselsområdet. Resultaterne skal understøtte skoler og kommuner i deres fortsatte arbejde med at skabe og bevare et godt undervisningsmiljø. Viden fra trivselsmålingen giver et godt udgangsspunkt for at igangsætte målrettede indsatser, der kan styrke elevernes trivsel.

18 5. FØLG OP Denne anbefaling er en opsamling på de andre fire og er samtidig det vigtigste sted at holde fast. Den løbende opfølgning sikrer, at der bliver ved med at være fokus på arbejdet med trivsel, og at det arbejde rent faktisk har positiv effekt på elevernes trivsel. I fald der ikke opleves effekt, er den løbende opfølgning samtidig garant for, at arbejdet og de opsatte mål justeres, så trivselsudviklingen holdes på sporet. Hvis de 4 anbefalinger anvendes, vil det konstante arbejde virke som opfølgning og fastholdelse af fokus på trivsel. Det er vigtigt at have god kommunikation omkring opfølgningen, da denne er mest succesfuld, når alle ved, hvad der skal følges op på. En hjælp til opfølgningen er at udarbejde konkrete og nedskrevne handleplaner med tilhørende evalueringer, der følger helt konkret op på de tegn på forbedret trivsel, som forventes at vise sig. En mulig måde at evaluere på er at anvende et system, hvor man følger op på de kendte spørgsmål fra trivselsmålingen på den samme måde, som i den årlige måling. Hvis en klasse eksempelvis er udfordret indenfor et enkelt tema og der derfor igangsættes en særlig indsats, kan der følges op på indsatsen og spørges ind til det igen hos den specifikke klasse, så snart indsatsen forventes at virke. Spørgsmålene vil både føre til viden om, hvordan eleverne nu opfatter situationen og samtidig være med til at fastholde det fokus, der er aftalt.

19 SÅDAN ARBEJDER ESBJERG KOMMUNE 75 danske kommuner benytter i dag et eller flere moduler i Hjernen&Hjertet. Med modulet Sundhed&Trivsel har Hjernen&Hjertet blandt andet haft et positivt samarbejde med Esbjerg Kommune. Læs nedenfor hvordan Esbjerg arbejder med at forbedre elevernes trivsel: I Esbjerg Kommune mener vi, at alle børn har ret til en tryg opvækst og lige muligheder for et godt liv, selv om de har forskellige forudsætninger som udgangspunkt. Vi sætter fokus på trivsel, udvikling, sundhed og læring for alle børn og unge, og i et tæt samarbejde med forældrene er vi klar til at sætte ind med handling, når der er behov for det. Vi lægger vægt på at sikre en systematisk, struktureret og kontinuerlig tilgang i indsatsen over for børn og unge. Det sker via to årlige og ensartede vurderinger af alle børn og unge i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler. Vurderingerne giver en indikation af, om et barn har behov for særlig opmærksomhed, og kan samtidig synliggøre effekten af de handlinger, vi sætter i værk. I de seneste år har vi samlet vurderinger, beskrivelser og handleplaner i Rambølls Hjernen&Hjertet. Systemet giver os overblik og gør det muligt at udnytte eksisterende viden på tværs, samtidig med at vi kan sikre opfølgning på igangsatte handlinger. Jørn Henriksen Direktør Børn & Kultur Esbjerg Kommune

20 VIL I VIDE MERE? Tak fordi du læste med. Hvis I er interesserede i at vide mere om Hjernen&Hjertet, og hvordan vi arbejder med sundhed og trivsel hos børn i dagtilbud og skole, kan I læse mere på I er også meget velkomne til at kontakte os direkte: Thomas Hagen Manager Linda Vestergaard Consultant

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Kolding Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 201/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Isbryderen, 0.- Skoler uden kommunetilknytning Isbryderen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater

Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøj til vurdering af trivselsmålingens resultater Værktøjet er en vejledning til vurdering og tolkning af trivselsmålingens resultater med henblik på at identificere indsatser, der kan fremme elevtrivslen.

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ 2015/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Bornholms Efterskole, 4.- Bornholms Kommune Bornholms Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 4.-. klassetrin Københavns Kommune Carolineskolen, 4.-. klassetrin Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørbæk Efterskole, 4.- Randers Kommune Nørbæk Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser.

Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Alle for èn mod mobning på ungdomsuddannelser. Undervisningsministeriet udsendte i august 2016 en fælles aktionsplan mod mobning i daginstitution, grundskole og på ungdomsuddannelser i Danmark (vedhæftet

Læs mere

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal

Læs mere

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FOR DYHRS SKOLE

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FOR DYHRS SKOLE ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØVURDERING FOR DYHRS SKOLE Dato:3. januar 2017 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2020 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING / BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Kirkeskovsskolen, 0.- Slagelse Kommune Kirkeskovsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 20 20/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 0.- Københavns Kommune Carolineskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema 1:

Læs mere

TRIVSELSMÅLING SPRS 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sorø Privatskole, klassetrin Sorø Kommune

TRIVSELSMÅLING SPRS 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sorø Privatskole, klassetrin Sorø Kommune TRIVSELSMÅLING SPRS 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Sorø Privatskole, 0.- Sorø Kommune Sorø Privatskole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sejergaardsskolen, klassetrin Holbæk Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Sejergaardsskolen, klassetrin Holbæk Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Sejergaardsskolen, 0.- Holbæk Kommune Sejergaardsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

TRIVSELSMÅLING NØRREÅDAL FRISKOLE OKTOBER /18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørreådal Friskole, klassetrin Brønderslev Kommune

TRIVSELSMÅLING NØRREÅDAL FRISKOLE OKTOBER /18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørreådal Friskole, klassetrin Brønderslev Kommune TRIVSELSMÅLING NØRREÅDAL FRISKOLE OKTOBER 20 20/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørreådal Friskole, 0.- Brønderslev Kommune Nørreådal Friskole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Den 28. april 2015 Med folkeskolereformen fulgte et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Elevernes trivsel skal måles årligt på alle skoler ved trivselsmålingen,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere