Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts

2 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. 3. Magisterkonferensen skal give den studerende en videregående videnskabelig og forskningsmæssig uddannelse inden for selvvalgte emneområder inden for nordisk sprog og/eller litteratur. Med henblik herpå skal den studerende formulere og forberede et studieområde i fagets teori og metode, uddybe sin teoretiske og metodiske indsigt i de valgte forskningsemner og demonstrere sin selvstændige beherskelse af fagets områder. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En magisterkonferensuddannelse i Nordisk Sprog og Litteratur er normeret til 3 årsværk. 5. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse i Nordisk Sprog og Litteratur. Studerende med bestået grundfag i Nordisk Sprog og Litteratur kombineret med en suppleringsuddannelse, som studienævnet kan godkende som faglig relevant for magisterkonferensen i Nordisk Sprog og Litteratur, har mulighed for at blive optaget på uddannelsen efter individuel ansøgning til studienævnet. 6. Når konferensstudiet påbegyndes, udpeger studielederen i samråd med den studerende en vejleder, hvorefter der udarbejdes et studieprogram for konferensen. Programmet godkendes af studienævnet. 7. Studerende der er indskrevet på magisterkonferensuddannelsen, kan ikke samtidig være indskrevet som ph.d.-studerende 8. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således at en eventuel efterfølgende indskrivning som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. 2

3 Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 13. Prøver og forskerkurser der aflægges ved undervisningsdeltagelse, samt fri opgaver forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 16. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli og ved vintereksamen senest 1. februar. 17. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 18. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 19. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3

4 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse som uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 20. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Normalsidetælling ved pensumopgivelser: 1850 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 22. Det kræves, at eksaminanden - skriver er klart, forståeligt og korrekt dansk. Eksaminanden må i alt væsentligt beherske den officielle danske retsskrivning. Selv indholdsmæssigt forsvarlige opgavebesvarelser kan blive underkendt hvis de skæmmes af groft sproglige fejl. Det samme gælder ved mundtlig eksamen. Ved bedømmelsen tages der ikke kun hensyn til en opgaves indholdsmæssige kvaliteter, men også til den studerendes formidlingsevner. - lever op til krav om videnskabelig disciplin og redelighed (argumentation, dokumentation, korrekt gengivelse af citeter, korrekte henvisninger og litteraturlister m.v.), - erhverver sig indsigt i fagets metoder, teorier og problemstillinger ud over det til kandidateksamen forlangte. Yderligere forventes det at den studerende kan gennemføre selvstændige forskningsbaserede studier og formidle resultaterne af disse på videnskabeligt niveau, - selvstændigt kan bearbejde og fremstille det stof der prøves i. Kendskab til forskningstraditionen er således ofte en nødvendig, men aldrig en tilstrækkelig betingelse for at bestå en prøve. At en opgave indeholder fejlfri, men alment tilgængelige data, er normalt ikke nok til at opfylde kravene. - kan reflektere over sin egen og andres videnskabelige fremgangsmåde ud fra centrale litteratur- eller sprogvidenskabelige teoridannelser. 4

5 Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Undervisningen på magisterkonferensuddannelsen bygger i stort omfang på selvstudium. Dertil kommer evt. deltagelse i forskerkurser, faglige seminarer m.v. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. prøvens navn censur vægtning bedømmelse A-emne I ekstern 20 7-trinsskala A-emne II ekstern 20 7-trinsskala A-emne III ekstern 20 7-trinsskala B-emne I intern 10 7-trinsskala B-emne II intern 10 7-trinsskala B-emne III intern 10 bestået/ikke-bestået Forskningsemne I intern 15 bestået/ikke-bestået Forskningsemne II intern 15 bestået/ikke-bestået Speciale ekstern 60 bestået/ikke-bestået 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog således, at magisterspecialet aflægges til sidst. 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinjer for prøvens afholdelse og bedømmelse). 27. B-emne III kan erstattes med et forskningsemne. Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. A-emner Disciplinbeskrivelse Et A-emne svarer til 2 semestres undervisning à 3 ugentlige timer. Emnerne er skiftende. Der anlægges typisk en overordnet og sammenfattende betragtning. Ofte vil en historisk, metodisk eller teoretisk perspektivering indgå som et organisk element. Prøve i A-emner aflægges normalt i tilknytning til den undervisning som instituttet udbyder. Men den kan også med studienævnets godkendelse aflægges i form af selvstuderede emner eller fagrelevante ekstrafaglige tilvalg, herunder tværfag og kurser afholdt ved andre danske og udenlandske universiteter. Faglige mål Der prøves i centrale indholdsmæssige, teoretiske og metodiske spørgsmål. Der lægges vægt på overblik og på selvstændig, kritisk og metodisk indsigt. Pensum fastsættes efter 2

6 studienævnets retningslinjer af faglæreren. Opgivelsernes vejledende omfang: mindst 1200 normalsider, der repræsenterer mindst 10 værker. Eksamensbestemmelser Den studerende kan vælge mellem følgende eksamensformer: a: Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven kan udgøres af en sammenhængende redegørelse for et fagligt problemfelt, eller den kan være formet som en rapport over arbejdet i en gruppe. Arbejdsrapporten rummer såvel en redegørelse for studieforløbet i gruppen som en eller flere selvstændige afhandlinger. b: En kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i eksaminandens skriftlige oplæg. c: En bunden skriftlig hjemmeopgave. d: En bunden skriftlig 6-timers prøve under tilsyn. e: En bunden mundtlig prøve. f: Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri mundtlig prøve. Prøveform: Hjælpemidler: Individuel. Ved a, b og c kan den skriftlige opgave udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Ved b kan kun den skriftlige del af prøven udarbejdes i samarbejde med andre studerende, mens den mundtlige del er individuel. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Alle hjælpemidler må benyttes. Forberedelsestid: Ved b: Til den mundtlige prøve er der ingen forberedelse. Den mundtlige delfinder sted ca. 14 dage efter afleveringsfristen for den skriftlige opgave. Ved e: 30 minutter. Varighed: Omfang: Ved b: Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive censur. Ved c: der gives en måned til besvarelsen. Ved d: 6 timer. Ved e og f: 30 minutter inklusive censur. Ved a: Højst 25 sider per deltager. Ved b: en skriftlig opgave på ca. 15 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen. 3

7 Vægtning: 20 point. 29. B-emner Disciplinbeskrivelse Et B-emne svarer til 1 semesters undervisning med 3 ugentlige timer. Emnerne er skiftende. B-emner vil typisk have karakter af detailstudium; de vil samle sig om analyse af og fordybelse i afgrænsede problemstillinger inden for et relativt snævert og på forhånd specificeret fagligt område. Prøve i B-emner aflægges normalt i tilknytning til den undervisning der udbydes af instituttet. Men den kan også med studienævnets godkendelse aflægges i selvstuderede emner eller fagrelevante ekstrafaglige tilvalg, herunder tværfag og kurser afholdt ved andre danske og udenlandske universiteter. Faglige mål Der prøves i centrale indholdsmæssige og metodiske spørgsmål. Pensum fastsættes efter studienævnets retningslinjer af faglæreren. Opgivelsernes vejledende omfang: Mindst 600 normalsider, der repræsenterer mindst 5 værker. Eksamensbestemmelser Den studerende kan vælge mellem følgende eksamensformer: a: Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri skriftlig hjemmeopgave. b: En bunden skriftlig hjemmeopgave. c: Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri mundtlig prøve. d: En bunden mundtlig prøve. Prøveform: Individuel prøve. Ved a og b kan den skriftlige opgave udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må benyttes. Forberedelsestid: Ved d: 30 minutter. Varighed: Der gives en måned til besvarelsen. Ved c og d: 30 minutter inklusive censur. 4

8 Omfang: Ved a og b: Højst 15 sider per deltager. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala (ved BI og BII), intern, bestået/ikke-bestået (ved BIII). Vægtning: 10 point. 30. Forskningsemner Faglige mål Et forskningsemne er et frit tilrettelagt forløb med forskning i særligt fokus. Det er en ufravigelig regel at forskningsemner skal have substantiel forskningskarakter. Derimod er der ikke fastlagt specielle rammer for hvilken karakter disse forløb skal have, eller hvilke institutioner de skal afvikles ved. Forskningskarakteren kan f.eks. bestå i deltagelse i undervisning på særlig højt niveau, i deltagelse i kurser for ph.d.-studerende, i udarbejdelse af en artikel til publikation i et fagtidsskrift under vejledning, eller i en kombination af skriftligt arbejde og deltagelse i undervisning. Den studerende og forløbsvejlederen skal træffe nærmere aftale om forløbets karakter. Eksamensbestemmelser Forskningsemner tilmeldes eksamen til de normale frister med en titel der aftales mellem den studerende og forløbsvejlederen. Prøverne kan aflægges ved kursus- og seminarforløb på instituttet eller på en anden forskningsinstitution, enten i form af mundtlige eller skriftlige oplæg. Sammensætningen af forløbene og indsatsen i forbindelse hermed aftales mellem den studerende og forløbsvejleder samt faglærer(ne). Aflægges prøverne uden for instituttet, skal ophold og aftaler godkendes af forløbsvejlederen og studienævnet. Der skal foreligge en klar kontrakt som redegør for en studerendes rettigheder og pligter. Arbejdet skal udføres i relation til institutioner med forskningsaktiviteter: universiteter, forskningsinstitutioner eller forskningsprojekter. Prøveform: Vejledende omfang: Censur og bedømmelse: Vægtning: Individuel skriftlig rapport. Ved ophold uden for instituttet skal der foreligge bekræftelse fra værtsinstitutionen på opholdets gennemførelse. 15 sider. Intern, bestået/ikke-bestået. 15 point. 31. Konferensspeciale Faglige mål Magisterspecialet består af en dybtgående behandling af et emne eller en teoretisk problemstilling. Der stilles krav om at den studerende kan dokumentere færdigheder i selvstændig behandling af emnet samt kendskab til og forståelse for relevante aspekter af fagets metode og teori. Endvidere bør specialet indeholde et væsentligt aspekt af positiv 5

9 nyhedsværdi, f.eks. nye synsvinkler på tidligere forskning eller nye iagttagelser. Specialet kan også være af metodisk karakter, f.eks. en videreudvikling af allerede anvendte arbejdsområder eller indførelse af analyseformer fra andre fagområder. Samlet gælder dog at de(n) valgte metode(r) skal kunne anvendes selvstændigt inden for rammerne af fagområdet nordisk sprog og litteratur. Specialet skal indeholde et resumé på tysk eller engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resumeet indgår modificerende. Eksamensbestemmelser Prøveform: Vejledende omfang: Specialet er en individuel, fri, skriftlig hjemmeopgave. 150 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke-bestået. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Vægtning: 60 point. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 32. Ordningen træder i kraft De enkelte prøver meritoverføres som følger: Studieordning for Studieordning for 4-årig overbygningsuddannelse magisterkonferensuddannelse (magisterkonferens) i i Nordisk Sprog og Litteratur Nordisk Sprog og Litteratur Hovedfaget uden speciale A-emner B-emner Hovedfagsspeciale Konferensspecialet A I, A II, B I, B II A III B III De to forskningsbaserede emner Konferensspecialet GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring af 31 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar

10 Ændring af 30 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 31 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 12, 15, 24, 26 og godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september