Faculty of Humanities Curriculum for the elective studies in Archaeological Science The 2007 Curriculum

Transkript

1 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Arkæologiske videnskaber 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the elective studies in Archaeological Science The 2007 Curriculum Godkendt 20. september 2007 Justeret 2008 og 2015 Rettet 2011 Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for Cross-cultural and Regional Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Det ¾-årlige tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i arkæologiske videnskaber 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på tilvalgsstudiet i arkæologiske videnskaber pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgstudiet i Arkæologiske videnskaber er normeret til 45 ECTS-point. Dele af tilvalgsstudiet i Arkæologiske videnskaber kan dog også bruges som enkeltstående tilvalgs-moduler uafhængigt af grundfag. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point hvoraf 135 ECTS-point er grundfag. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Da tilvalg i Arkæologiske videnskaber er godkendt som et tværhumanistisk tilvalgsfag er det muligt for studerende med nærorientalsk arkæologi som grundfag at vælge et eller flere af studieordningens fagelementer som tilvalg. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den 2

3 studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget samt eventuel propædeutik, førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået 30 ECTSpoint, svarende til førsteårsprøven inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Formålet med de beskrevne kurser inden for tilvalget i arkæologiske videnskaber er at tilbyde studerende en grundig introduktion til en række moderne forskningsfelter inden for arkæologisk forskning. Disse indgår i dag centralt i de fleste arkæologiske udgravninger og har som fællesnævner en kobling til en række naturvidenskabelige discipliner. Den studerende vil opnå erfaring med den resulterende synergieffekt af tværfaglighed samt indsigt i praktiske og intellektuelle udfordringer, der er knyttet til tværfagligt samarbejde. Kurserne er dermed kompetencegivende i håndteringen af projekter, der i alle faser kombinerer brugen af metoder, teorier og materiale fra flere videnskabelige traditioner. Herudover giver kurserne en specifik viden inden for et metodisk og/eller teknisk forskningsfelt med høj relevans for moderne arkæologisk forskning Kompetencemål Tilvalgsstudiet i Arkæologiske videnskaber vil bidrage til den studerendes videreudvikling af en række generelle, herunder videnskabsteoretiske, såvel som fagspecifikke kompetencer. Afhængig af, hvilke studieelementer der vælges, vil den studerende have opnået kompetencer i: At have tilegnet sig et historisk og systematisk overblik over relativt nye faglige arkæologiske forskningsfelter, der i dag indgår centralt i de fleste undersøgelser af fortidige kulturer og som fællesnævner har en naturvidenskabelig tilgang til udgravede fundtyper. At have erfaring med den naturvidenskabelige hypotetisk-deduktive metode som arbejdsproces. At have tilegnet sig kendskab til udvalgte dele af arkæologiens forskningshistorie og teoridannelse med fokus på menneskets brug af naturligt skabte materialer samt over væsentlige teoretiske problemstillinger i et komparativt perspektiv (eksempelvis domesticering og site formation processes) At kunne forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til en konkret problemstilling 3

4 At kunne præsentere en kompleks problemstilling ved mundtlig og/eller skriftlig sagsfremstilling 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Da der kun i et meget begrænset omfang findes relevant faglitteratur på dansk, må det påregnes, at der skal læses på engelsk og tysk og i noget mindre omfang også fransk. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, illustrationer, litteraturliste og bilag. I det øvrige pensum regnes der med den sidestørrelse, der anvendes i den opgivne litteratur. Aflevering af pensumopgivelser følger instituttets fælles procedure, som er tilgængelig på instituttets hjemmeside. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af eventuelle skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Prøver Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at sygeeller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4

5 1.12 Øvrige bemærkninger Studerende, der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for at deres BAuddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om, at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. 5

6 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Modul I. Zooarkæologi: teknik, teori og metode (fagelementkode HNÆB15011E) Zooarchaeology Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn (3 timer), under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen Modul II. Arkæobotanik (fagelementkode HNÆB15021E) Archaeobotany Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn (3 timer), under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Modul III. Videnskabeligt emneområde (fagelementkode HNÆB15031E) Topics in archaeological science Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Kurserne kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge. Det anbefalede studieforløb ser dog ud som følger: Modul I: Zooarkæologi Modul II: Arkæobotanik Modul III: Videnskabeligt emneområde. 6

7 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Zooarkæologi (fagelementkode HNÆB15011E) 15 ECTS-point Kompetencemål: Historisk og teoretisk kompetence i form af kendskab på introduktionsniveau til centrale aspekter af zooarkæologisk teori og teknik. Herudover indgår kendskab til en række af de væsentligste tamdyrs oprindelseshistorie. Analytisk og metodisk kompetence i systematisk forskningsmæssig tankegang, evne til at behandle kvantitativt større datasæt, og skabe sammenhæng mellem forskningsproblem, metode, analyse og fortolkning. Samarbejds- og selvledelseskompetencer til på et informeret grundlag at kunne håndtere zoologiske levn under udgravninger samt dybere forståelse for den tværfaglighed, der udgør fundamentet for den arkæologiske forskningsprocess. Formidlingskompetence til mundtligt at kommunikere et afgrænset studeret emne til et mindre publikum på et akademisk niveau svarende til afsluttende år på bachelorstudiet samt gennem diskussion i øvelsestimer. Indholdsbeskrivelse: Zooarkæologi er studiet af zoologiske levn fra arkæologiske udgravninger, primært dyreknoglefragmenter. Kurset giver en generel introduktion til teoretiske såvel som praktiske aspekter af faget, og bibringer yderligere den studerende eksempler på værdien af tværfagligt samarbejde inden for arkæologisk forskning i bredeste forstand. I kurset undervises i taxonomisk identifikation af dyreknogler, databehandling, derunder kvantitative metoder, samt fortolkning af dyreknogler og hvorledes disse indgår i forbindelse med rekonstruktion af oldtidens levegrundlag og ændringer deri. Undervisnings og arbejdsformer: Undervisningen vil være baseret på holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende, dette kan f.eks. ske via studenteroplæg og diskussion af læste tekster. Studiet af arkæologiske dyreknoglelevn omfatter emnerne anatomi, histologi, tafonomi, kvantitativ databehandling, palæoøkologi samt domesticering Faglige mål: Eksaminanden kan redegøre for basale aspekter af hvirveldyrenes skeletmæssige opbygning, inklusive den korrekte latinske nomenklatur redegøre indgående for grundlæggende metodiske overvejelser i forbindelse med indhentning og behandling af data. redegøre for en række af de centrale problemstillinger i forbindelse med menneskets brug af dyr og dette forholds paleoøkologiske og samfundsmæssige konsekvenser, herunder domesticerings processen. give et overblik over fagets udviklingshistorie forholde sig kritisk til samt gøre brug af zooarkæologisk litteratur. 7

8 Pensum: Eksaminator opgiver normalsider på et niveau svarende til eksempelvis Terry O Connor 2000 The Archaeology of Animal Bones, Texas A & M University Press, College Station, som et fællespensum. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Prøven består af en række spørgsmål, der alle bør besvares. Disse inkluderer spørgsmål, der kræver identifikation af knogler, såvel som essay-spørgsmål, i hvilket der skal redegøres for problemstillinger, som har været behandlet undervejs i kurset. Den aktive undervisningsdeltagelse defineres som en mundtlig præsentation af et bundet emne á ca. 20 minutters varighed fra hver deltagende studerende samt tilstedeværelse i minimum 70% af undervisningsgangene. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Prøven består af en række spørgsmål, der alle bør besvares. Disse inkluderer spørgsmål, der kræver identifikation af knogler, såvel som essayspørgsmål, i hvilket der skal redegøres for problemstillinger, som har været behandlet undervejs i kurset. Censur: Ekstern censur. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 3 timer. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: 6 timer. Hjælpemidler: Prøven er uden hjælpemidler. Modul II: Arkæobotanik (fagelementkode HNÆB15021E) 15 ECTS-point Kompetencemål: Analytisk kompetence gennem forståelse for anvendelsen af det arkæobotaniske materiale og for problemstillinger i forbindelse med fortolkningen af materialet, samt gennem træning i at læse, vurdere, og forholde sig kritisk til, arkæobotaniske rapporter Praktisk teknisk kompetence i forbindelse med sampling og flotationsmetoder, identifikation af arkæologiske planterester og brugen af basale statistiske metoder Historisk og kulturel kompetence gennem studier af agerbrugssamfund og deres økonomiske organisering, og diskussion af udvalgte arkæologiske udgravninger Formidlingskompetence gennem diskussioner og mindre oplæg i gruppen af studerende, som er tilmeldt på kurset. Selvledelses- og navigationskompetence gennem selvstændigt analysesarbejde i løbet af kurset og ved udarbejdelsen af en skriftlig opgave ved slutningen af kurset 8

9 Indholdsbeskrivelse: Arkæobotanik er studiet af forkullede planterester fra arkæologiske udgravninger. Kurset er en introduktion til materialet, herunder teknikker til identifikation af de oftest forekommende afgrøder og vilde planter, og en introduktion til arkæobotanik som redskab i fortolkningen af bosættelsers økonomiske organisation, og i miljørekonstruktion. Til bearbejdningen og fortolkningen af det arkæobotaniske materiale gives der en introduktion i relevante statistiske metoder. Der vil også blive undervist i feltarbejdsmetoder, herunder sampling af jordprøver og flotationsmetoder. Formålet med kurset er at give de studerende træning i at identificere forkullede planterester, at bearbejde og fortolke det arkæobotaniske datasæt, og at vurdere og forholde sig kritisk til arkæobotaniske forskningsrapporter. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisning i faget kombinerer forelæsninger og øvelser med særlig stor vægt på sidstnævnte, hvor de studerende gennem praksis får erfaring i identifikationsmetoder og basale statistiske metoder til brug for den arkæologiske fortolkning af materialet. De studerende arbejder individuelt med analyse af materiale, og diskuterer løbende deres resultater. Desuden læser de studerende de arkæobotaniske rapporter fra et udvalg af arkæologiske udgravninger, som diskuteres i gruppen af studerende, der er tilmeldt på kurset. Faglige mål: Eksaminanden kan identificere metoder og problemstillinger indenfor analysearbejdet i laboratoriet identificere de mest kendte afgrøder og vilde planter redegøre for hvilke analytiske metoder, der er bedst egnede til at besvare en række forskningsproblemer indenfor miljø- og økonomisk arkæologi redegøre kort for den arkæobotaniske forskning i den Nære Orient. Pensum: Eksaminator opgiver normalsider på et niveau svarende til eksempelvis, College Station, som et fællespensum på niveau svarende til Stefanie Jacomet, Glynis Jones, Michael Charles & Felix Bittmann (eds.) 2002 Archaeology of Plants: Current Research in Archaeobotany Springer. Prøveform: Bunden skriftlig prøve på universitetet under opsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse i minimum 70% af undervisningsgangene. Prøven består af en række spørgsmål, der fordrer konkret viden om arkæologiske planter, men også en række mindre essay-spørgsmål, hvorfra den studerendes analytiske kendskab til faget fremgår. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Bunden skriftlig prøve på universitetet under opsyn. Prøven består af en række spørgsmål, der fordrer konkret viden om arkæologiske planter, men også en række mindre essay-spørgsmål, hvorfra den studerendes analytiske kendskab til faget fremgår. Censur: Ekstern censur. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. 9

10 Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 3 timer. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: 6 timer. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt, dog ikke internetadgang. Modul III: Videnskabeligt emneområde (fagelementkode HNÆB15031E) 15 ECTSpoint Kompetencemål: Historisk og teoretisk kompetence i form af kendskab på introduktionsniveau til centrale aspekter af det pågældende fags teori og teknik. Herudover indgår kendskab til en række af de væsentligste tamdyrs oprindelseshistorie. Analytisk og metodisk kompetence i systematisk forskningsmæssig tankegang, evnen til at behandle kvantitativt større datasæt, og skabe sammenhæng mellem forskningsproblem, metode, analyse og fortolkning. Samarbejds- og selvledelseskompetencer til på et informeret grundlag at kunne håndtere diverse typer af dataindsamling under udgravninger samt dybere forståelse for den tværfaglighed, der udgør fundamentet for den arkæologiske forskningsprocess. Formidlingskompetence opnås gennem diskussion og mundtlige præsentationer undervejs i kursets forløb. Indholdsbeskrivelse: Dette modul giver mulighed for at udbyde en række kurser inden for fagområder, der dækker et relevant emneområde inden for moderne arkæologisk forskning i mere detaljeret format end det tilbudt på de arkæologiske grundfag. Der tænkes især på metallurgi, lithic analysis, archeometry, eller Geographical Information Systems (GIS). Modulet vil i stor udstrækning involvere naturvidenskabelige områder af arkæologisk forskning og de studerende vil blive undervist af eksperter, der arbejder inden for det specifikke emneområde. Trods fagområdernes umiddlebare specialiserede felter er det karakteristisk for størstedelen, at de praktiseres i tværfaglige forskningsmiljøer og derfor vil appellere til studerende med arkæologi som grundfag, hvadenten dette er forhistorisk, nærorientalsk, klassisk, indiansk etc., men ligeledes til studerende på andre, beslægtede grundfag som eksempelvis biologi, geografi, geologi, antropologi, etnologi m.m. Undervisnings og arbejdsformer: Undervisningen vil være baseret på holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende, dette kan f.eks. ske via studenteroplæg og diskussion af læste tekster. Studiet af arkæologiske videnskaber omfatter en række emner, der behandles i indgående detaljer, teoretisk, metodisk, og praktisk Faglige mål: Eksaminanden kan 10

11 redegøre for basale aspekter af fagets indhold, forskningshistorie og moderne praksis redegøre for metodiske overvejelser i forbindelse med indhentning og behandling af data, samt til en række af de centrale problemstillinger, hvorved den pågældende metode belyser fortidige samfunds udviklingshistorie forholde sig kritisk til samt gøre brug af fagets specifikke litteratur, inklusive den relevante fagterminologi. Pensum: Eksaminator opgiver normalsider på introduktionsniveau samt udvalgte videnskabelige afhandlinger inden for det pågældende felt. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Emnet godkendes af eksaminator. Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Opgavebesvarelsen skal have et omfang på 5-8 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 6. august Justeret og godkendt af Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 5. maj Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 20. september Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 13. maj Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef Justeret og godkendt af studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier, København d. 25. juni

12 Justeret udgave godkendt af dekanen ved Det Humanistiske Fakultet d. 18. november Ulf Hedetoft Dekan /Annette Moe Studiechef 12