K e n d e l s e: De erklæringer, der ligger til grund for klagen, er erklæringer med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2.

Transkript

1 Den 12. oktober 2016 blev der i sag nr. 028/2016 Revisortilsynet, nu Erhvervsstyrelsen mod registreret revisor A afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 1. februar 2016 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A har været godkendt som registreret revisor fra den [dato] og har været tilknyttet B A/S i Revireg siden 27. februar De erklæringer, der ligger til grund for klagen, er erklæringer med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2. Klagen: Revisortilsynet har rejst følgende klagepunkter: a) Registreret revisor A har overtrådt god revisorskik ved at afgive revisionspåtegning på C ApS for 2012/13, idet der ikke er dokumenteret en tilstrækkelig uafhængighedsvurdering b) Revisor har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved afgivelse af revisionspåtegning vedrørende årsregnskabet for [andelsboligforening] D for 2013, idet der ikke er taget forbehold for manglende indregning af en renteswap Sagsfremstilling: Revisortilsynet udtog i 2014 B A/S, CVR.nr. XXXXXXXX til kvalitetskontrol, jf. kapitel 9 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Af kvalitetskontrollantens erklæring af 14. november 2014 fremgår det, at der på tidspunktet for kontrollens start til revisionsvirksomheden var tilknyttet 1 kontorsteder, 4 godkendte revisorer hvoraf 3 var berettigede i revisionsvirksomheden efter interne regler til at underskrive de i revisorlovens 1, stk. 2, omhandlede erklæringer. Endelig fremgår det, at der er udtaget 10 enkeltsager til kontrol fordelt på 3 af de efter interne regler underskriftsberettigede godkendte revisorer. Følgende fremgår videre af kvalitetskontrollantens erklæring: 1

2 Forbehold Virksomhedens generelle kvalitetsstyringssystem indeholder bestemmelser, som i praksis ikke efterleves, idet rapporteringen om intern overvågning i de kontrollerede år ikke har overholdt tidsfristerne som beskrevet i kvalitetsstyrringssystemet. Virksomhedens generelle kvalitetsstyringssystem indeholder ikke direkte, at der skal ske en årlig undervisning i hvidvaskningsreglerne. Ved gennemgangen af konkrete sager har vi i flere tilfælde konstateret, at der ikke foretages tilstrækkelig planlægning, samt at der ved planlægning af revisionen ikke altid foretages en konkret tilretning af revisionsplanerne til de enkelte sager. Herudover har vi konstateret, at der er revisionshandlinger, der ikke er udført uden at der er foretaget supplerende revisionshandlinger. Ved gennemgang af en sag, var der ikke i overensstemmelse med beskrivelsen af den valgte regnskabsmæssige begrebsramme i ledelsesberetningen, erklæringen og de indledende afsnit i beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. I flere sager var beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis ikke tilrettet den pågældende årsrapport, idet der var beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for poster der ikke indgik i årsrapporten, og tilsvarende var der områder, hvor der manglede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. I flere sager var nettoomsætningen i revisionskonklusionen tilvalgt som et væsentligt og risikofyldt område, hvilket ikke fremgår af planlægningen. Der er imidlertid ikke anvendt revisionshandlinger svarende til Niveau 2 for poster, der er væsentlige og risikofyldte, hvilket er et krav i kvalitetsstyringssystemet. Ved gennemgangen af en konkret sag har vi konstateret, at der er indgået et samarbejde med den tidligere revisor omkring udarbejdelse af årsrapporten. Det er imidlertid konstateret, at den tidligere revisor også har udført revisionshandlinger på væsentlige og risikofyldte områder. Ved gennemgang af en konkret sag har vi konstateret, at revisor foretager betaling på kundens bankkonti efter kundens instruktion. Kunden foretager dog ikke selvstændig godkendelse af selve betalingsgennemførelsen. Ved gennemgang af en konkret sag. Er der ikke taget forbehold for manglende overholdelse af selskabslovgivningen, idet der i årsrapporten ikke er anført en bestyrelse selv om omdannelsen fra aktieselskab til anpartsselskab først er registreret efter underskriftsdatoen. I flere sager er årsrapporten udarbejdet for sent i henhold til ÅRL 8, uden at erklæringen indeholder en supplerende oplysning om ledelsesansvar. Ligeledes er det konstateret, at der ikke er givet supplerende oplysninger for manglende overholdelse af skattelovgivningen vedrørende manglende forrentning af mellemregninger med tilknyttede virksomheder. 2

3 Ved gennemgangen af konkrete sager har vi konstateret en række overtrædelser af årsregnskabsloven, herunder skemakravet. Forholdene var ikke omtalt i erklæringerne. Konklusion Med undtagelse af det i forbeholdet anførte, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Som følge af de anførte forbehold er det vores opfattelse, at det udførte arbejde på erklæringsopgaverne ikke er fuldt ud lever op til kravene i lovgivningen, standarder eller god skik, idet den udførte planlægning ikke er tilrettet den konkrete kunde, ligesom de planlagte handlinger ikke altid er udført. Ligeledes er der konstateret overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen. Vedrørende selskabet C ApS (revision): Indklagede har den 22. december 2013 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for C ApS for regnskabsperioden 1. oktober september Følgende fremgår blandt andet af erklæringen: Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat efter skat var kr., balancesummen var kr., herunder egenkapital med kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema [C] fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse [B], at der er sat X ved, at der er væsentlige fejl eller mangler og at arten af fejl/mangler er [5]. Det er indledningsvist anført: Vi har konstateret, at der foretages administration for kunden, herunder foretager revisor betalinger via kundens bankkonto efter kundens instruktion. Som beskrivelse af sagen er anført: 3

4 Sagen vedrører en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger afgivet den 22. december 2013 på en klasse B virksomhed for regnskabsåret 2012/13. Selskabet har, jf. årsregnskabet, et overskud før skat på 475 t.kr., en balancesum på t.kr. og en positiv egenkapital på 909 t.kr. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: Der foretages administration for kunden, herunder foretages der betalinger for kunden/selskabet via selskabets bankkonto efter kundens instruktion. Det er vores opfattelse, at det at foretage betalinger er en del af ledelsens ansvar, uanset at denne evt. godkender de enkelte fakturaer (attestere bilagene), inden revisor foretager den endelige beta- ling. Den faktiske betalingsgennemførelse godkendes ikke af ledelsen. Vi skal bemærke, at det er helt grundlæggende for revisors hverv, at revisor ikke må træffe beslutninger på kundens vegne. Vi er derfor af den opfattelse, at revisor ikke må forestå betalingerne. Der henvises i øvrigt til retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer) afsnit , og Vi har efterfølgende modtaget følgende redegørelse: Redegørelse for forholdet vedrørende E netbank adgang ved C ApS. E blev ansat i revisionsfirmaet B A/S pr. 1. august 2011, hvor hun kom fra en stilling som bogholder ved C ApS. I marts 2013 blev vi kontaktet af F, C ApS, vedrørende evt. levering af kontorassistance til C ApS. Vi var på daværende tidspunkt ikke revisor for C ApS. I perioden 20. marts 2013 til 2. september 2013 udførte vi alene kontorassistance med afregning på timebasis. Ved ekstraordinær generalforsamling i C ApS den 2. september 2013 blev vi valgt som revisor for selskabet. Vi har således i perioden 2. september 2013 og fremefter både udført kontorassistance og regnskabsassistance for C ApS, herunder revision. Kontorassistancen indebærer også, at E har adgang til banken via Netbank, idet både E og selskabets direktør har ubegrænset adgang. Denne netbank adgang er alene en adgang fra én PC på selskabets kontor, og ikke en adgang via NemID eller lignede, hvorfor E ikke har mulighed for at foretage netbank transaktioner ud over de tidspunkter, hvor hun befinder sig på selskabets kontor sammen med direktionen. I forbindelse med kontorassistancen lægger E samtlige selskabets regninger til betaling. Betalingerne kontrolleres og godkendes af F se planlægningsnotat under kontrolaktiviteter, hvorefter E trykker på knappen. E har efter min opfattelse ingen reel betalingsfuldmagt, men blot trykker på knappen rent teknisk, mens ledelsen ser hende over skulderen. Årsagen til at ledelsen ikke bare 4

5 Konklusionen er: selv trykker skal findes i, at ledelsen har reel EDB-/teknologiangst. Forud for betalingerne godkender og påtegner selskabets direktør F samtlige bilag som skal lægges til betaling. Selskabets direktør har i forbindelse med vores tiltrædelse som revisor bekræftet: at han gennemgår samtlige netbank betalinger efter transaktionerne er gennemført at han gennemgår samtlige kontoudtog fra banken, hvorfor der ikke vil være mulighed for besvigelser vedrørende Es netbankadgang. Med baggrund i disse forhold og oplysninger har vi vurderet, at vi kunne påtage os opgaven med revision af regnskabet for 2012/2013, men vi har samtidig i planlægningsnotatet samt opgavekonklusionen for regnskabsåret anført forholdet. Det er vores opfattelse, at da der udføres revision af årsrapporten kan revisionsfirmaet ikke forestå de faktiske løbende betalinger via selskabets bankkonto. Revisortilsynet har i indbringelsesskrivelsen anført, at indklagedes overvejelser om revisionsfirmaets adgang til betaling på kundens bankkonti ikke fremgår af indklagedes uafhængighedsvurdering. Det er videre anført, at det under opgavekonklusionen under punktet Til Protokol fremgår: E bogfører og betaler i netbank efter Gs instruktion Vedrørende [andelsboligforening] D (revision): Indklagede har den 10. april 2014 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for [andelsboligforening] D for regnskabsåret 1. januar december Følgende fremgår blandt andet af erklæringen: Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af andelsboligforeningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2013 i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser, andelsboliglovens 5, stk. 11, og 6, stk. 2 og 8 og foreningens vedtægter. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var kr., balancesummen var kr., herunder egenkapital med kr. Prioritetsgæld, Finansiel virksomhed H (kursværdi ) er kr. Langfristede gældforpligtelser udgør kr., hvortil der henvises til note 4. Af note 4 fremgår det, at andelsboligforeningen har indgået renteswap med Finansiel virksomhed H. Andelsboligforeningen modtog ciborg 3 med kr. og 5

6 andelsboligforeningen betaler fastrente , hvorfor markedsværdi af renteswap 31. december er kr. Det valgte væsentlighedsniveau er kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema [C] fremgår blandt andet, at foreningen er under regnskabsklasse [A], at der er sat X ved, at der er væsentlige fejl eller mangler Det er indledningsvist anført: Der mangler indregning af renteswap i balancen. Denne er kun oplyst i en note. Som beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører en revisionspåtegning uden forbehold og supplerende oplysninger afgivet den 10. april 2014 på en klasse A virksomhed for regnskabsåret Foreningen har, jf. årsregnskabet, et overskud før skat på 1 t.kr., en balancesum på t.kr. og en egenkapital på t.kr. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, herunder overtrædelse af den relevante begrebsramme (f.eks. årsregnskabsloven), er følgende: Konklusionen er: Den negative renteswap skal indregnes som en gældsforpligtelse, jf. ÅRL 37 stk. 1. Noteoplysning er ikke tilstrækkeligt. Den manglende indregning kunne være medtaget som et forbehold for manglende overholdelse af årsregnskabsloven. Der mangler indregning af renteswap Indklagedes bemærkninger er følgende: Årsrapporten er aflagt efter årsregnskabsloven Klasse A. I Notat fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen af 3/9-2009, har styrelsen bemærket, at der skal ske indregning af en renteswap, såfremt det er nødvendigt for at årsregnskabet giver et retvisende billede. 6

7 I årsregnskabet udgiftsføres den løbende betaling i forbindelse med Renteswappen. Evt. indregning af renteswap vil ikke påvirke resultatopgørelsen, da der ikke er krav om at den skal indregnes i resultatopgørelsen. Vores vurdering er, at brugere af regnskaber fra andelsboligforeninger primært gør brug af resultatopgørelsen, da det er den, som er afgørende for størrelsen af boligafgiften. Det fremgår tydeligt af såvel resultatopgørelsen og note til langfristede gældsforpligtelser, at der er en renteswap. På den baggrund og med den fokus der er på renteswap i andelsboligforeninger, vurderes det ikke at være væsentligt for regnskabets retvisende billede, om der sker indregning af renteswappen. Bemærkning til konklusion: I forhold til kontrollantens konklusion, er vi, jf. ovenstående, af den overbevisning, at der ikke er krav om indregning af renteswap Revisortilsynet gennemførte ved skrivelse af 30. november 2015 en høring af indklagede, hvoraf det blandt andet fremgik, at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. Indklagede fremkom ikke med høringssvar. Revisortilsynet traf herefter, ved skrivelse af 1. februar 2016 afgørelse om indbringelse af indklagede for nævnet i overensstemmelse med det anførte i høringsskrivelsen. Parternes bemærkninger: Revisortilsynet har til støtte for klagepunkt a anført, at en medarbejder i revisionsvirksomheden betaler regninger efter, at selskabets ledelse har attesteret/godkendt de enkelte bilag for C ApS. Indklagede har konkluderet, at indklagede var uafhængig, og har ikke dokumenteret overvejelser i forbindelse med, at en medarbejder i revisionsvirksomheden varetager administrative opgaver for kunden. De overvejelser som indklagede har anført i sit svarskrift herom er ikke dokumenterede. Indklagede har ligeledes ikke dokumenteret, hvilke overvejelser indklagede har gjort sig vedrørende brug af sikkerhedsforanstaltninger, der efter indklagedes vurdering ville kunne reducere truslen til et acceptabelt niveau. Det er efter Revisortilsynets opfattelse ikke tilstrækkeligt alene at omtale forholdet i revisionsdokumentation. Revisortilsynet finder på baggrund heraf, at indklagede har overtrådt god revisorskik ved ikke at foretage en tilstrækkelig uafhængighedsvurdering. Tilsynet har til støtte for klagepunkt b anført, at det fremgår af oplysningerne i årsregnskabet og indklagedes supplerende oplysninger, at foreningen har en renteswap med en negativ værdi på t.kr. pr. 31. december Det er Revisortilsynets vurdering, at værdien af denne renteswap udgør et væsentligt beløb herunder set i forhold til foreningens egenkapital og overstiger indklagedes valgte væsentlighedsniveau. Det er Revisortilsynets vurdering, at værdien af denne renteswap skal indregnes i balancen for at give et retvisende billede af foreningens økonomiske forhold. 7

8 Revisortilsynet finder således, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved ikke at tage forbehold for overtrædelse af den regnskabsmæssige begrebsramme. Indklagede har vedrørende klagepunkt a anført, at der, udover det allerede under sagen fremlagte, ikke er yderligere dokumentation. Nævnets opmærksomhed henledes på indklagedes bemærkninger til kvalitetskontrollantens arbejdspapirer skema C. Det er vores vurdering, at direktør Fs involvering i samtlige af selskabets betalinger og efterfølgende opfølgning på gennemførte betalinger sikrer, at vi er uafhængige af selskabet. Revisormedarbejderen har udelukkende en praktisk funktion i forhold til betalingernes afvikling. I den forbindelse skal det bemærkes, at Revisortilsynets klage alene angår, at revisor ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret overvejelser vedrørende uafhængighed i forhold til kunden, og ikke spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er reel uafhængighed. Årsagen til forholdet er blevet genstand for indbringelse for revisornævnet er, at de faktiske omstændigheder er omtalt i kvalitetssystemet (Revimentor). Der er 5 afsnit med beskrivelse af kundens betaling af regninger. Første omtalte er i forbindelse med planlægning, hvorfor der igennem hele revisionsprocessen har været fokus på forholdet. I Revimentor er der desuden en afhængighedsvurdering uden bemærkninger. Det er derfor dokumenteret, at vi har vurderet og forholdt os til problemstillingen. Vi har desuden vurderet, at det ikke var nødvendigt at knytte yderligere bemærkninger i forbindelse med den foretagne afhængighedsvurdering. Havde forholdet ikke været omtalt i Revimentor, ville kvalitetskontrollanten ikke have haft anledning til at komme med bemærkninger herom, idet kvalitetskontrollantens bemærkninger alene bygger på vores egne oplysninger. Havde vi således helt udeladt eller alene beskrevet forholdet mindre detaljeret, var der aldrig kommet fokus på problemet. Det er derfor dokumenteret, at vi har forholdt sig til uafhængigheden i forbindelse med revisionen. Indklagede har vedrørende klagepunkt b anført, at det af resultatopgørelsen fremgår, at der betales finansielle omkostninger vedrørende renteswap, og at markedsværdien af renteswap fremgår af note 4. Uanset at markedsværdien af renteswap ikke er indregnet, fremgår det således af årsrapporten, at andelsboligforeningen har indgået aftale om renteswap, og det fremgår hvad markedsværdien af renteswap er. Informationen vedrørende renteswap er derfor umiddelbart tilgængelig for regnskabslæser. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 12 og 13, stk. 1, i lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love behandles kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovs 29 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008, og hvor der er gennemført kvalitetskontrolbesøg før lovens 8

9 ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. I denne sag har kvalitetskontrolbesøget været gennemført forud for lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 17. juni 2016, og denne sag behandles derfor efter de før den 17. juni 2016 gældende regler. Klagepunkt a) Det kan lægges til grund, at en medarbejder fra indklagedes revisionsvirksomhed har udført regnskabs- og kontorassistance for C ApS, idet hun blandt andet fra en PC i virksomheden har haft ubegrænset adgang til selskabets netbank. Adgangen til netbank er udnyttet i forbindelse med assistance til betaling af regninger, idet det af indklagede er oplyst, at revisionsmedarbejderen lægger samtlige regninger til betaling i systemet og derpå, i påsyn af ledelsen i selskabet, trykker på knappen. Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring kan det videre lægges til grund, at indklagede ikke, udover faktuel omtale, har dokumenteret sine overvejelser vedrørende trusler mod indklagedes eller revisionsvirksomhedens uafhængighed. Indklagede har heller ikke dokumenteret, hvilke sikkerhedsforanstaltninger han har truffet i anledning heraf. Den erklæring, som indklagede har afgivet gennem sin revisionsvirksomhed på årsrapporten for C ApS for 2012/13, er omfattet af Revisorlovens 1, stk. 2. Det følger derfor af 24, stk. 1, at indklagede havde pligt til at iagttage, at han konkret skulle være uafhængig af det klientselskab, som opgaven vedrørte. En trussel mod revisors uafhængighed kan foreligge, hvis andre personer, der er knyttet til den revisionsvirksomhed, hvorfra erklæringen afgives, har forbindelse med den virksomhed, om hvis forhold erklæringen afgives. For at der foreligger en trussel, er det yderligere en betingelse, at hendes forbindelse til klientvirksomheden var af en sådan art, at revisor ville have været afskåret fra at afgive erklæring, hvis revisor selv havde haft en tilsvarende forbindelse. Der forelå derfor en situation, hvor indklagede havde pligt til konkret at tage stilling til, om der forelå en trussel mod hans uafhængighed. Nævnet finder, at medarbejderens rolle indebar en sådan trussel mod indklagedes uafhængighed, at han efter en konkret bedømmelse, som indklagede ikke har foretaget, burde have medført, at han havde pligt til afstå fra at påtage sig revisionsopgaven. Indklagede findes derfor skyldig i overtrædelse af revisorlovens 24, jf. 6, nr. 3, i uafhængighedsbekendtgørelsen, og dermed i tilsidesættelse af god revisorskik. Klagepunkt b) Revisor skal tage forbehold i sin påtegning, hvis regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler, herunder hvis regnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte begrebsramme. Det kan efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at markedsværdien af renteswap ikke er indregnet, men dog omtalt i en note til regnskabet. Henset til værdien af renteswap sammenholdt med andelsboligforeningens egenkapital finder nævnet, at markedsværdien af renteswap er væsentlig, og at kravet om retvisende billede skulle være opnået ved indregning i balancen. Da indklagede ikke har taget forbehold herom i sin påtegning, finder nævnet, at indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen 6. Det af indklagede anførte om, at regnskabslæseren bliver gjort bekendt med eksistensen af en renteswap, kan herefter ikke føre til en ændret bedømmelse. Sanktionen 9

10 Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen, jf. forslagets... Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik og overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen kan efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf ikke vurderes til at være en mindre alvorlig forseelse. Inhabilitet er et alvorligt brud på et grundlæggende og fundamentalt krav til en godkendt revisor. For tilsidesættelse af god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, pålægges indklagede A derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor A, pålægges en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. 10

11 Karen Duus Mathiesen 11