Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren"

Transkript

1 Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen Vejleder: Ulrik Gorm Møller

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Problemformulering Afgænsning Metode Kritik af metoden Målgruppe Struktur 7 2 GENEREL BESKATNING Opgørelse af den skattepligtige indkomst Indkomstopgørelsen Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Aktieindkomst Beregning af indkomstskat Personfradrag AM-bidrag Kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag Bund-, mellem- og topskat S ammenfatning 14 3 BESKATNING AF DEN SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE VED DRIFT AF VIRKSOMHED Formål med virksomhedsordningen Betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen Selvstændig erhvervsvirksomhed Krav ved valg af virksomhedsordningen Indskudskonto Negativ indskudskonto Renter i virksomhed Renter efter personskattelovens regler Renter efter virksomhedsordningens regler Rentekorrektion og den selvkontrollerende effekt Opgørelse af virksomhedens overskud 21

3 3.6 Kapitalatkast og kapitalafkastgrundlag Opsparet overskud Hævninger og hæverækkefølgen Mellemregningskonto Underskud Ophør med drift af virksomhed 25 4 BESKATNING AF HOVEDAKTIONÆREN OG SELSKABET S elskab Hovedaktionær Løn Udbytte Maskeret udbytte Ophør af drift 29 5 SAMMENHOLDELSE AF BESKATNING Kapitalaficast samt erhvervsmæssige renter Overskud/underskud Aflønning af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren Ophør af virksomhed/likvidation af selskabet Delkonklusion 33 6 VURDERING AF BESKATNINGEN AF DEN SELSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE CONTRA HOVEDAKTIONÆREN Beskrivelse af virksomheds- og selskabsmodellen Analysepunkter Sammenligning af beskatningen Selvstændig erhvervsdrivende/hovedaktionær Sammenligning af beskatning ved udlodning af udbytte til hovedaktionæren Sammenligning af fradrag ved indbetaling til pensionsordninger Den selvstændige erhvervsdrivende/hovedaktionæren Fradragsmuligheder Sammenligning af beskatning af fri bil Bilens skattepligtige værdi Den selvstændige erhvervsdrivende Hovedaktionær Sammenligning Ophør af virksomhed/selskab Endelig ophørsbeskatning 51

4 6.7.2 Udskydelse af ophørsbeskatning Delkonklusion 54 7 FORARSPAKKE 2.0 OG DENNES INDVIRKNING PÅ BESKATNINGEN AF DEN SELVSTÆNDIGE ERRVERVSDRIVENDE OG HOVEDAKTIONÆREN Elementer i aftalen Bund-, mellem- og topskat Fradrag Skat på opsparing Bil Pensioner Konsekvenser for den sel ystændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren Løn Aktie- og kapitalindkomst Løn og udbytte Fradrag Bil Pensioner Delkonklusion 68 8 LÅN I SELSKABET (Betænkning 1498, fra november 2008) Gældende regler Forslag til ændring Vurdering af betænkningen Delkonklusion 75 9 KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 83 Faglitteratur 83 Publikationer 84 Hjemmesider 85 Artikler BILAG 86

5 Kapitel I - Indledning INDLEDNING Formålet med opgaven er at sammenligne beskatningen af en hovedaktionær i forhold til en selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Endvidere er foiiiiålet at give læsere overblik over områder, hvor forskelle i beskatningen af en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær har en skattemæssig konsekvens. Beskatningen af en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær er forskellig. Det skyldes, at den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren er underlagt forskellig skattelovgivning på gund af de virksomhedsfoimer, de driver. Der vil i opgaven blive analyseret på muligheder for sammensætning af indkomsten, med henblik på at opnå den laveste beskatning ved fastholdelse af et fastsat rådighedsbeløb og dermed belyse, hvorvidt det bedst kan betale sig at være selvstændig erhvervsdrivende eller hovedaktionær. Gennem årene er skattelovgivningen blevet justeret, skattelovene indføres for at tilpasse skattesystemet til samfundets udvikling. I marts 2009 har Regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale, kaldet Forårspakke 2.0 om en omfattende skatteomlægning, som bl.a. nedsætter den gældende skat på arbejdsmarkedet markant over en årrække. Denne aftale har ligeledes betydning for beskatningen af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren. Virksomhedsordningen er i sin tid blevet indført for at ligestille beskatningen af den selvstændige erhvervsdrivende med hovedaktionæren. Tanken bag var symmetri i den samlede beskatning af en virksomhed contra et selskab. Ved at ændre på beskatningen påvirkes symmetrien mellem beskatningen i den personlige indkomst og aktieindkomst. Opgavens problemstilling er relevant, idet Forårspakke 2.0 forventes at udmønte sig i en ny skattelov ultimo maj Endvidere omtaler opgaven en yderligere ændring til lovgivningen, der er under udarbejdelse. Ændringen omhandler mulighed for en hovedaktionær for at låne penge i eget selskab, hvilket kan være en yderligere mulighed for at sammensætte indkomsten.

6 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Problemformulering Formålet med opgaven er at vurdere, hvorvidt det rent skattemæssigt bedst kan betale sig at være selvstændig erhvervsdrivende eller hovedaktionær. Det vil blive belyst ved vurdering af de skattemæssige forskelle, ved at være selvstændig erhvervsdrivende contra hovedaktionær. De identificerede forskelle i beskatningen sammenlignes ud fra et fastsat rådighedsbeløb samt en modificeret virksomheds- og selskabsmodel. Ændringen af beskatningen som følge af Forårspakke 2.0, medtages i den samlede betragtning om hvorvidt det er den selvstændig erhvervsdrivende eller hovedaktionæren, der opnår den lavest mulige beskatning ved fastholdelse af det ønskede rådighedsbeløb. Der blive søgt svar på følgende problemformuleringsspørgsmål: Hvilke væsentlige skattemæssige forskelle er der for den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren ved drift og ophør af en virksomhed og et selskab? Hvordan er beskatningen i forbindelse med aflønning af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren? Hvem har mulighed for at opnå den laveste beskatning ved sammensætning af løn og ophør af virksomhed/selskab? Hvilken betydning har Forårspakke 2.0 for beskatningen af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren? Hvordan påvirker betænkning vedrørende tilladelse af lån i selskabet hovedaktionærens mulighed for at sammensætte indkomsten? Afslutningsvis vil opgaven på baggrund af de ovenstående problemformuleringsspørgsmål vurdere, hvorvidt det skattemæssigt er mest fordelagtigt at være selvstændig erhvervsdrivende eller hovedaktionær. 1.2 Afgrænsning Da opgaven er underlagt nogle begrænsninger er det ikke muligt at behandle alle områder vedrørende beskatning af en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær.

7 Kapitel 1 - Indledning Gennemgangen af personskatteloven, virksomhedsordningen i virksomshedsskatteloven samt selskabsskatteloven er ikke udtømmende. Gennemgangen af lovene er selektivt udvalgt i forhold til, hvorvidt de er fundet relevante i forhold til opgavens problemstilling. Følgende områder afgrænses der fra i opgaven: Hovedanpartshaver Begrebet hovedaktionær er defineret i ABL 4, stk. 1 og omfatter endvidere hovedanpartshaver. I opgaven vil begrebet hovedaktionær også omfatte hovedanpartshaver. I tilfælde hvor der er forskel på at være hovedanpartshaver i forhold til hovedaktionær, vil det blive anført i noterne. Flerejerskab og udenlandsk indkomst Opgaven vil udelukkende behandle én selvstændig erhvervsdrivende og én hovedaktionær. Derfor vil flerejerskab som I/S og K/S mv. ikke blive behandlet. De skattemæssige regler behandles kun i forhold til en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær, der driver virksomhed/-selskab i Danmark. Indkomster oppebåret i udlandet er kort inddraget men ikke behandlet, herunder CFCindkomst. Alternative beskatningsformer for selvstændige erhvervsdrivende Den selvstændige erhvervsdrivende kan fra år til år selv vælge, hvorvidt beskatningen skal ske efter reglerne i personskatteloven eller virksomhedsskatteloven, der omhandler virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den selvstændige erhvervsdrivende kan i stedet for virksomhedsordningen vælge at drive sin virksomhed i kapitalafkastordningen (KAO) samt efter de almindelige regler i PSL. Opgaven vil dog ikke behandle virksomheden drevet i hverken KAO eller efter reglerne i PSL, idet et af formålene med indførelsen af reglerne i virksomhedsordningen, er at udligne fordelen ved at drive virksomhed i selskabsform frem for reglerne i PSL. KAO er en simplificeret udgave af virksomhedsordningen og kan ikke sidestilles med beskatningen af virksomhed i selskabsfoim. Øvrig indkomst (pension og goder) Ved behandling af pensioner er det antaget, at både hovedaktionæren og den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en privattegnet ordning i form af ratepension, idet det er denne ordning, hvor der er foretaget ændringer som følge af Forårspakke 2.0 og derfor er interessant at kigge på.

8 Kapitel I - Indledning Beregninger og satser Forudsætninger for opgavens analyse og beregninger er bl.a., at selskabet og virksomheden giver overskud. opgaven er de gældende satser for 2009 anvendt i det omfang satserne er kendt. Er det ikke tilfældet, er det anført i en fodnote. Ved analyse af Forårspakke 2.0 er det antaget, at de i lovforslaget anførte ændringer, der er fremsat til at indtræde løbende, er kommet til udtryk. Det endelige resultat af Forårspakken 2.0 i 2019 sammenholdes med 2009, som er udgangspunktsåret. De første ændringer som følge af Forårspakke 2.0 træder i kraft i 2010, hvorfor beregningerne for året er medtaget. Der er i beregningeme ikke taget højde for reguleringer i satser, herunder personfradrag, medmindre satserne er kendt. Stiftelse Opgaven vil ikke omhandle den administrative procedure vedrørende stiftelse af et selskab og indskud i en virksomhed. Indskuddet i virksomhedsordningen vil dog blive berørt i forbindelse med opgørelse af indskudskonto. Selskabets stiftelse vil ikke blive berørt, idet den indskudte kapital er irrelevant for opgavens problemformulering. Ophør Ophør af virksomhed/selskab er medtaget i opgaven udelukkende for at belyse den endelige beskatning af opsparingen af virksomheden og selskabet, hvorfor opgaven ikke vil behandle ophør ved omdannelse, succession m.v. af virksomhed og selskab. For så vidt angår selskabet vil opgaven kun behandle likvidation i form af formel likvidation og uformel opløsning. Administrative krav til virksomhed/selskab Virksomheden og selskabet er underlagt bogføringsloven samt andre administrative krav for f.eks. opbevaring af materialet, klassificering af posterne i regnskabet m.v. Regnskabskravene til en virksomhed drevet i VS0 og henholdsvis selskabsfoun er forskellige. Opgaven vil dog ikke beskrive eller sammenligne kravene, idet problemformuleringen er beskatningen af det yderste led (hovedaktionær og selvstændig erhvervsdrivende) frem for selskab og virksomhed. Beskatningen af selskab og virksomhed vil dog blive medtaget i det omfang det er fundet nødvendigt for korrektheden af beskatning af det yderste led. I nogle tilfælde vil undladelse af selskabets beskatning være direkte misvisende. 4

9 Kapitel I - Indledning 1.3 Metode Opgaven er udarbejdet på baggrund af gældende dansk lovgivning. 1 opgaven vil der blive refereret til love med paragrafhenvisning, som vurderes relevante for at beskrive beskatningen af en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær. Anvendte forkortelser for love er vedlagt i bilag 1. Beregninger er foretaget på baggrund af satser for 2009 fra Skatteministeriet over landsgennemsnittet. Satserne er vist i bilag 2. Først vil personskatteloven vedrørende beregning af indkomstskatten blive behandlet, da reglerne danner grundlag for de senere beregninger af skatten for en selystændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær. Gennemgangen af personskatteloven er ikke udtømmende, men udvalgt i forhold til opgavens problemstilling. Efterfølgende vil begreberne "selystændig erhvervsdrivende" og "hovedaktionær" blive gennemgået for klarlæggelse af de to persongrupper, som opgaven vil behandle. Kapitlerne vil endvidere være omfattet af en juridisk beskrivelse af virksornheden/selskabet. For at belyse de skattemæssige forskelle på beskatningen af den sel ystændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren gennemgås lovgrundlaget for beskatningen af de to persongrupper og virksomhedsformer efterfølgende. Herigennem identificeres de væsentligste skattemæssige forskelle. Der afsluttes med en delkonklusion, som besvarer problemformuleringens spørgsmål 1. På grund af opgavens omfang er det ikke muligt at foretage en fuldstændig gennemgang af lovgrundlaget for den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren. Opgaven vil derfor fokusere på de væsentligste forskelle i beskatningen. På grundlag af en eksisterende virksomhed (modificeret) er der udarbejdet en model, som anvendes til besvarelse af problemformuleringens spørgsmål 2. For at sammenholde beskatningen ved drift og ophør for den selystændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren, er et ønsket rådighedsbeløb fastsat til kr Beskatningen heraf vil blive sammenlignet for at vurdere forskellen af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren. Herefter vil det blive analyseret hvilken betydning ændringerne foreslået i Forårspakke 2.0 har på konklusionerne fra problemformuleringsspørgsmål 2. Dette vil blive analyseret ved, at de foreslåede satser jf. Forårspakke 2.0 medtages. Analysen heraf vil blive afsluttet med en delkonklusion, som besvarer problemformuleringsspørgsmål 3.

10 Kapitel I - Indledning Endeligt vil det blive analyseret, hvilken påvirkning betænkning vedrørende ophævelse af begrænsningen for aktionærlån har for hovedaktionærens mulighed for at sammensætte indkomsten. Analyse vil lægge vægt på, hvorvidt der er fordele for hovedaktionæren at låne penge i selskabet, frem for at modtage løn og/eller udbytte. Kapitlet vil blive afsluttet med en delkonklusion, som besvarer problemformuleringens spørgsmål Kritik af metoden Beregningerne i opgaven er foretaget ud fra en virksomheds- og selskabsmodel, der er udarbejdet ud fra en række afgrænsninger. Det kan derfor ikke antages, at opgavens konklusioner er gældende for alle andre virksomheder/selskaber. Ligeledes er de anvendte beregninger til sammenligning af beskatningen af den selystændige erhvervsdrivende og hovedaktionær, beregnet ud fra en forudsætning om et fastsat rådighedsbeløb. Sammenligningen gør sig dermed kun gældende i det pågældende tilfælde. 1.4 Målgruppe Opgavens målgruppe er revisorer, der arbejder med selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer. Formålet er at give revisorer baggrund for at rådgive om de skattemæssige forskelle ved beskatning af en selvstændig erhvervsdrivende og en hovedaktionær Ikke mindst give et indblik i Forårspakke 2.0's påvirkning af beskatningen.

11 Kapitel I - Indledning 1.5 Struktur Opgavens struktur er som illustreret nedenfor: Kapitel 1: Indledning Problemformulering Afgrænsening Metode Målgruppe Kapitel 2: Generel beskatning Kapitel 3: Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Kapitel 4: Beskatning af hovedaktionæren og selskabet Kapitel 5: Sammenholdelse af beskatning Kapitel 6: Vurdering af beskatningen af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Kapitel 7: Forårspakke 2.0 og dennes indvirkning på beskatningen af den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren Kapitel 8: Lån i selskabet Kapitel 9: Konklusion Kapitel 10: Perspektivering 7

12 Kapitel 2 Generel beskatning 2 GENEREL BESKATNING Kapitlet er kortfattet at beskrive beskatningen af selystændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer i Danmark. Beskatningen af lønmodtagere samt selvstændige erhvervsdrivende vil blive behandlet og anvendt til at belyse problemstillinger herom. Beregning af skatter for personer og selskaber er baseret på regelsæt, der væsentligt adskiller sig fra hinanden. Skatteberegningen for personer er baseret på en opdeling af indkomsten i en række forskellige grundlag, der beskattes på forskellige niveauer. Hvorimod selskaber i videre udstrækning, dog med undtagelser, er baseret på samme beskatningsgrundlag og skattesats. 2.1 Opgørelse af den skattepligtige indkomst Indkomstopgørelsen Personer, der er skattepligtige til Danmark, skal betale skat til staten og kommunen af deres skattepligtige indkomst. Skattepligten reguleres efter skattelovgivningens almindelige regler, der er forskellige afhængig af, om den skattepligtige oppebærer indkomsten som en lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Beskatningen efter reglerne i personskatteloven (herefter PSL) vil i hovedtræk blive gennemgået. Til brug for beregningen af indkomstskatten til stat og kommuner skal den skattepligtige indkomst opgøres i forskellige indkomstformer efter reglerne i PSL 2: Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst CFC-indkomst Indkomstformerne bruges til beregning af indkomstskatten, som er progressiv i det danske skattesystem. Det vil sige, at skatteprocenten stiger i takt med, at indkomsten stiger. Indkomstskatten kan dog maksimalt udgøre 59% på grund af skatteloftet, eksklusiv kirkeskat på 0,7% (landsgennemsnit) og AM-bidrag på 8% jf. bilag 2. Beregning af indkomstskat vil blive gennemgået i afsnit 2.2. CFC-indkomst (Controlled Foregin Companies) omfatter finansieringsindkomst, som optjenes i visse udenlandske selskaber hjemhørende i Skatteparadiser, jf. Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, side 76. Dette vil ikke blive gennemgået nærmere jf. afgrænsningen.

13 Kapitel 2 Generel beskatning Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst beregnes som summen af personlig indkomst efter PSL 3, stk. 1 og kapitalindkomst efter PSL 4 med fradrag af ligningsmæssige fradrag og omfatter således al skattepligtig indkomst, der ikke er aktieindkomst efter PSL 4 a eller CFC-indkomst jf. PSL 4 b, stk. 2. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan illustreres som følger: Figur Opgorelse af skattepligti indkomst Personlig indkoms Fradrag heri Kapitalindkomst Fradrag heri Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst K Ide: Egen tilvirkning Personlig indkomst I henhold til PSL 3 omfatter den personlige indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst jf. PSL 4, aktieindkomst jf. PSL 4a, og CFCindkomst jf. PSL 4b. Som eksempler på den personlige indkomst kan nævnes lønindkomst, honorarer, pensionsindtægter og overskud af personlig virksomhed. I den personlige indkomst kan den selvstændige erhvervsdrivende fradrage en række udgifter, der er oplistet i PSL 3, stk. 2. For at opnå fradrag efter PSL 3, stk. 2, skal udgifter være driftsrelaterede og dermed have medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig virksomhed. For selvstændige erhvervsdrivende medfører denne fradragsret således, at driftsrelaterede udgifter kan fradrages direkte i den personlige indkomst. Fradragsretten af renteudgifterne vil blive gennemgået i afsnit 3.2. Opgørelsen af den personlige indkomst følger ikke nettoindkomstprincippet, idet det alene er udgifter, der er angivet i PSL 3, stk. 2, der kan fradrages Kapitalindkomst Kapitalindkomsten er summen af de indtægter og udgifter, som relaterer sig til den skattepligtiges formue. PSL 4 beskriver udtømmende en række indtægter og udgifter, som er omfattet af kapitalindkomst. 9

14 Kapitel 2 Generel beskatning Kapitalindkomsten opgøres efter nettoindkomstprincippet, hvormed menes, at udgifter og indtægter, der skal henregnes til kapitalindkomst, modregnes. De hyppigste typer af kapitalindkomst er private eller erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter samt kapitalafkast fra virksomheder i virksomhedsordningen. Det fremgår endvidere af PSL 4 stk. 2, at omkostninger der i årets løb er anvendt til at erhverve og sikre kapitalindkomsten, kan fradrages i opgørelsen heraf. Dette omfatter ikke almindelige driftsomkostninger, som kan fradrages i den personlige indkomst, men udelukkende omkostninger, der er relateret til kapitalindkomsten. Kapitalindkomsten indgår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Ved anvendelse af nettoindkomstprincippet kan kapitalindkomsten blive negativ og skal dermed udelukkende modregnes i den skattepligtige indkomst. Fradragsværdien heraf er begrænset til skattesatserne for kommune-, kirkeskat og sundhedsbidraget jf. afsnit Dermed opnås en lavere fradragsværdi for udgifter, der kan henregnes til kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Ligningsmæssige fradrag dækker over de udgifter, som kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelse af hverken den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Sådanne udgifter har en skatteværdi, der svarer til den samlede skatteprocent til kommune, kirke og sundhedsbidrag (33,5%) jf. bilag 2. Ligningsmæssige fradrag fragår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For sel ystændige erhvervsdrivende kan der kun opnås fradrag i den personlige indkomst for de udgifter, som ikke allerede er fradraget under de almindelige driftsomkostninger. Dette kan eksempelvis være faglige kontingenter, bidrag til A-kasse mm Aktieindkomst Som nævnt tidligere beskattes aktieindkomst ikke i den skattepligtige indkomst, men uafhængigt af de andre indkomster efter PSL 8a. Aktieindkomsten er defineret i PSL 4a og udgør typisk aktieudbytter og udlodninger samt visse fortjenester og tab efter aktieavancebeskatningsloven (ABL). Aktieindkomsten beskattes med 28% af den del, der er under kr og med 43% af den del, der ligger mellem kr og kr Den resterende del, der overstiger kr , bliver beskattet med 45%.

15 Kapitel 2 Generel beskatning Figur 2: Heregning af skat af aktieindkom t Aktieindkomst Beregningsgrundlag 28 % af beregningsgrundlaget op til kr % af beregningsgrundlaget fra kr til kr af beregningsgrundlaget over kr Skat af aktieindkomst 1(11.&: F..n tilvirknimz Beskatningen af aktieindkomst er med til at skabe symmetrien i den samlede beskatning. Ideen bag symmetrien er, at uanset om personen vælger udelukkende at få løn eller sammensætte denne som løn og udbytte, vil beskatningen således være stort set ens. 2.2 Beregning af indkomstskat Det danske skattesystem er som tidligere nævnt progressivt, hvilket betyder, at der betales en stigende procentandel i skat jo højere indkomsten bliver. Progxessionen er indbygget i skattesystemet ved, at den samlede skat består af flere skatter, der opkræves på forskellige grundlag, og ved at nogle af skatterne er bundfradrag, således at der ikke beregnes skat af indkomst under en vis gænse. Bundfradragene er af forskellig størrelse, hvorfor nogle af skatterne bliver opkrævet af hele indkomsten, mens andre først får betydning, når indkomsten når op over en vis størrelse. Indkomsttyper gennemgået i afsnit 2.1 anvendes som beregningsgrundlag for indkomstskat til staten og kommunen. Beregningen af skatterne samt arbejdsmarkedsbidrag vil blive gennemgået nedenfor Personfradrag Alle personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, har efter PSL 10, stk. 1 fradrag på kr , som fratrækkes beregningen af indkomstskatterne. Indkomstskatterne beregnes derved af indkomst ud over personfradraget AM-bidrag Pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag påhviler lønmodtagere omfattet af AMFL 7, stk. 1, og selvstændige erhvervsdrivende omfattet af AMFL 7, stk. 2. AM-bidraget udgør jf. AMFL 3 8% og beregnes af den skattepligtige indkomst, således at det reducerer beregningsgrundlagene for indkomstskatterne. 1 1

16 Kapitel 2 Generel beskatning Kommune- og kirkeskat samt sundhedsbidrag Beregningsgrundlaget for skatterne er den skattepligtige indkomst med fradrag af skatteværdien af personfradraget. Skatteprocenten fastsættes af de enkelte kommuner, hvorfor beskatningen afhænger af bopælen. Kirkeskatten er frivillig og angår kun medlemmer af folkekirken. Sundhedsbidraget blev indført i 2007 som led i nedlæggelse af amterne og erstatter dermed delvist den tidligere opkrævede amtsskat. Sundhedsbidraget udgør 8% og beregnes af den skattepligtige indkomst jf. PSL 8 på samme måde som kommune- og kirkeskatten. Fi! ur 3: Beretning af de kommu ale skatte t Skattepligtig indkomst Personfradrag Beregningsgrundlag 24,8 % i kommuneskat af beregningsgrundlaget 8 % i sundhedsbidrag af beregningsgrundlaget 0,70 % i kirkeskat af beregningsgrundlaget Skat i alt Kilde: E en Bund-, mellem- og topskat Beregningen af bund-, mellem- og topskat er indbegrebet af den progressive beskatning. Beskatningen af indkomster som overstiger bundgrænserne pålægges mellem- og topskat. Den samlede beskatning er dog begmnset af skatteloftet jf. PSL 19, hvilket betyder, at indkomstskat samt de kommunale skatter, eks1dusiv kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag sammenlagt ikke må overstige en beskatning på 59%. Såfremt skatteloftet overskrides, beregnes et nedslag i topskatten. Bundskatten beregnes jf PSL 6 som 5,04% af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. 12

17 Kapitel 2 Generel beskatning Figur 4: Beregning af bundskat Personlig indkomst efter AM-bidrag Positiv nettokapitalindkomst Personfradrag Beregningsgnmdlag 5,04 % i bundskat af beregningsgrundlag Bundskat i alt XX Kilde Lgen tilvirkning Mellemskatten beregnes jf. PSL 6a, stk. 1, med 6% af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Grænsen for beregning af mellemskatten er pr. 1. januar 2009 blevet hævet fra kr (2008) til kr , således at det i dag svarer til bundgænsen for topskat. Hævning af grænsen betyder, at skatten på én gang stiger med 21%, når indkomsten overstiger kr Det progressive beskatningssystem får dermed et "knæk", hvilket er illustreret i figur 5 nedenfor, hvor beskatningen i årene 2008 og 2009 er sammenlignet. Figur Trappediagram over skattesatser og bundfradra! for 2008 og 2009 Skattesatser i pet Skattesatser i pct Indkomst Indkomst Kilde: Lgen tilvirkning Topskatten udgør, jf. PSL 7, 15% og bliver beregnet af den personlige indkomst tillagt positiv kapitalindkomst samt indskud på kapitalpension mm. omfattet af PBL 16, stk. 1 i det omfang beløbet overstiger bundfradraget på kr Skatten i de forskellige kommuner er svingende, og kan være så høj, at den maksimale skatteprocent kommer op på 61,63% 2 af den sidst tjente krone. I disse tilfælde gives nedslag i topskatten, så der maksimalt betales 59% af den sidst tjente krone og dermed opfyldes reglerne i PSL 19 vedr. skatteloft. 2 Revisormanual 09 s Kommune- og kirkeskat for Lolland kommune udgør 27,93%, hvilket er det højeste i Danmark. 13

18 Kapitel 2 Generel beskatning Figur 6: Beregning af op- erg mellemskatter Personlig indkomst efter AM-bidrag Positiv nettokapitalindkomst Indskud på kapitalpension Bundfradrag kr Beregningsgrundlag XX 6% i mellemskat af beregningsgrundlaget 15% i topskat af beregningsgrundlag Nedslag for beskatning over 59% Top- og mellemskatter i alt XX XX - XX XX Kflde: Egen tilvirkning 2.3 Sammenfatning Både den selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionæren skal betale skat til staten og kommunen af deres skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af denne skelnes der mellem indkomstformerne: personlig indkomst, kapitalindkomst, ligningsmæssige fradrag, aktieindkomst og CFCindkomst. Indkomstformerne bruges som beregrfingsgrundlag for indkomstskatten. Indkomstskatten er progressiv, men kan maksimalt udgøre 59% af den samlede indkomst, undtaget kirkeskat på 0,70% og AM-bidrag på 8%. Aktieindkomst beskattes med henholdsvis 28%, 43% og 45% afhængig af størrelsen af beregningsgrundlaget for indkomsten. De i kapitlet behandlede områder kan sammenfattes som vist i nedenstående figur 7. figur 7: Beskataings runt ag o skattesatser 2009 SKATTEART SKATTESATS BESKATNINGSGRUNDLAG Bundskat Mellemskat Topskat Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Personlig indkomst 5,04% + positiv nettokapitalindkomst Personlig indkomst 6,00% + positiv nettokapitalindkomst Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst 15,00% + indskud til kapitalpensionsordninger 8,00% 24,80% Skattepligtig indkomst 0,70% BUNDFRADRAG Aktleindkomstskat 28,00% under ,00% Aktieindkomst fra ,00% over AM-bidrag 8,00% Grundlag for AM-bidrag ingen WW k m. elk 14

19 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed 3 BESKATNING AF DEN SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRI- VENDE VED DRIFT AF VIRKSOMHED I kapitlet foretages gennemgang af de gældende regler i virksomhedsordningen. Gennemgangen er ikke en udtømmende beskrivelse af virksomhedsordningen, men er udvalgt i forhold til opgavens problemstilling. Indkomsten fra en virksomhed beskattes som udgangspunkt efter regler i PSL, der er gennemgået i afsnit 2. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan som alternativ til beskatning efter PSL vælge at lade sig beskatte efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen3. Begge ordninger er blot skatteberegningssystemer og indeholder derfor ikke selvstændige regler4 om opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 3.1 Formål med virksomhedsordningen Før indførelsen af virksomhedsordningen har det været mere fordelagtigt at drive virksomhed i selskabsform end virksomhed. For at udligne denne fordel, blev virksomhedsordningen vedtaget ved lov nr. 144 af 19. marts 1986 og har derved givet den selvstændige erhvervsdrivende et alternativ til beskatning efter reglerne i PSL. Vedtagelse af loven giver den selvstændige erhvervsdrivende følgende fordele i forhold til beskatning efter regler i PSL: Fuld fradragsret for virksomhedens driftsudgifter, herunder renteudgifter ved opgørelsen af virksomhedens resultat, ligesom det i dag er gældende for et selskab. Beskattes virksomhedens indkomst efter reglerne i PSL, udgør skatteværdien af negativ kapitalindkomst kun 33,5%. Virksomhedsordningen giver mulighed for at spare det overskud op, der ikke hæves mod at aconto beskatte overskuddet med en foreløbig virksomhedsskat på 25%, som svarer til beskatning af overskud i et selskab. Alternativet er beskatningen efter PSL, hvor hele overskuddet bliver beskattet med op til marginalskatteprocenten på 63% for topskat inkl. AMbidrag. For at sidestille kapitalplacering i erhvervsvirksomhed skattemæssigt med en kapitalplacering i f.eks. obligationer, er der i virksomhedsordningen mulighed for at beregne kapitalafkast som en forrentning af virksomhedens egenkapital. Kapitalafkastet beskattes efter samme regler som kapitalindkomst jf. PSL 4 og kan fratrækkes i virksomhedens overskud. Der 3 Kapitalafkastordningen vil ikke blive gennemgået nærmere jf. afgrænsning. 4 Bortset fra en renteperiodiseringsregel i VSL 6, stk. 2 som vil blive gennemgået nærmere i afsnit

20 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksornhed beregnes ikke AM-bidrag af kapitalafkast efter AMB 10, stk. 2, 1. pkt., hvilket betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende sparer 8% på den del af overskuddet, der hæves som kapitalafkast. Ved anvendelse af regler i PSL beskattes hele overskuddet som personlig indkomst. Den progressive beskatning kan for den selvstændige erhvervsdrivende betyde høje indkomster et år og lave efterfølgende år. For at opnå en jævn beskatning hen over årene, kan selvstændige erhvervsdrivende konjunkturudligne i virksomhedsordningen. Ordningen giver den fordel, at det opsparede overskud, som er blevet beskattet lempeligere i opgangsåret, kan udbetales og beskattes i året, hvor indkomsten er lavere. Dette er ikke en mulighed ved anvendelse af reglerne i PSL. Reglerne i virksomhedsordningen anvendes til at fordele virksomhedens overskud i personlig indkomst og kapitalindkomst til beskatning efter PSL og virksomhedsindkomst 5 til beskatning efter VS L. 3.2 Betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen Selvstændig erhvervsvirksomhed Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende reglerne i virksomhedsordningen. VSL indeholder ikke en definition af begrebet "sel ystændig erhvervsvirksomhed", og ved vurdering heraf lægges der vægt på ligningsvejledningen (LV) E.A.4.1, der definerer selystændig erhvervsvirksomhed som følger: "Selvstændige erhvervsdrivende er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med formål at opnå overskud. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endeligt må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager. Ligningslovens definition lægger op at til der skal ske en yderligere afgrænsning mellem erhvervsdrivende, lønmodtager og hobbyvirksomhed. 5 Begrebet "virksomhedsindkomst" skal forstås som resterende overskud efter kapitalatkast og de i indkomståret foretagne hævninger Dvs. virksomhedsindkomst er det overskud, der kan opspares.

21 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Afgrænsningen mellem lønmodtager og erhvervsdrivende findes i CIRK nr. 129 til PSL 6. Endvidere er lønmodtagers indkomst defineret i KSL 43 som A-indkomst, som indkomst der er oppebåret i tjenesteforhold og kan derfor ikke betegnes som selvstændig erhvervsvirksomhed jf. LV-E.A.4.2. En erhvervsdrivende, der kun betjener én stor kunde, er således betragtet som en lønmodtagerforhold. Konsekvensen af at være en lønmodtager er, at anvendelsen af virksomhedsordningen ikke kan finde sted samtidig med, at man heller ikke har fradrag for udgifter, som i årets løb var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hobbyvirksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men er præciseret i LV-E.A.1.2.2, hvoraf det fremgår, at hobbyvirksomhed typisk er et udslag af personlig interesse, hvor indtægtserhvervelsen ikke er det primære foimål.7 Konsekvensen af at have hobbyvirksomhed er, at underskuddet ikke kan fratrækkes i anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende år. Begrebet "selvstændig erhvervsvirksomhed" adskiller sig fra lønmodtager og hobbyvirksomhed ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed med det formål at indvinde økonomisk udbytte. Det er i domspraksis påvist, hvor svært det er at definere, om den skattepligtige person er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Et eksempel herpå, er afgørelsen 8 vedrørende en tupperware sælger, som anså sig selv for selvstændig erhvervsdrivende, eftersom vedkommende selv bestemte arbejdstiden, afholdt udgifter til køb og dermed pådrog sig en økonomisk risiko. Højesteret gav tupperware sælgeren medhold og anførte, at sælgeren ikke var lønmodtager efter ferieloven og samtidig havde adgang til at udføre arbejde for andre, hvilket betyder, at sælgeren er selvstændig erhvervsdrivende. Hobbyvirksomhed er kendetegnet ved, at det primære formål ikke er at opnå fortjeneste, som f.eks. i en afgørelse fra skat9 vedrørende en racerkører. Her konkluderes det, at virksomheden ikke var oprettet med henblik på systematisk indtægtserhvervelse, men derimod at være et udslag af personlig interesse for motorsport og anses dermed for en hobbyvirksomhed. Henvises til bdag 3 for gennemgang af forhold, der lægges vægt på ved vurdering om der er tale om en lønmodtager. 7 Henvises til bilag 4 for gennemgang af kriterier, der kendetegner en hobbyvirksomhed. s TfS H 9 SKM VLR 17

22 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Krav ved valg af virksomhedsordningen Virksomhedsordningen kan ikke benyttes, hvis indkomsten fra virksomheden er kapitalindkomst efter PSL 4. stk. 1, nr. 10, 12 eller 13. Endvidere kan aktier m.v., der er omfattet af ABL samt uforrentede obligationer, indeks- og præmieobligationer, bortset fra konvertible obligationer, ikke indgå i virksomhedsordningen, med mindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver jf. VSL 1, stk. 2. Virksomhedsordningen kan ikke indeholde blandet benyttede aktiver, men undtagelsesvist kan blandet benyttede biler og ejendomme indeholdes i virksomhedsordningen. Endvidere skal virksomhedsøkonomi og privatøkonomi holdes adskilt, hvorfor transaktioner mellem økonomierne skal registreres jf. VSL 2, stk Indskudskonto Vælger den selvstændige erhvervsdrivende at anvende virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordning, skal der ved indtræden i virksomhedsordningen foretages en opgørelse af en indskudskonto, som er en opgørelse af de aktiver og gældsposter, der overføres til virksomheden jf. VSL 3, stk. 3. Indskudskontoen er således et udtryk for, hvor store beløb, der er indskudt i virksomheden af i forvejen beskattede midler og som følge heraf kan overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien skattefrit i henhold til hæverækkefølgen, jf. VSL 5. Indskudskontoen opgøres primo det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes jf. VSL 3, stk. 2. Efter indskudskontoen er opgjort, vil denne kunne blive påvirket af yderligere indskud og hævninger, som overstiger overskuddet jf. VSL 3, stk. 6. Hovedreglen er, at alle erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen og dermed registreres på indskudskontoen. Jf. afsnit gælder det en række aktier og obligationer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Ligeledes kan aktiver med blandet benyttelse ikke indgå, med mindre der er tale om biler og fast ejendom, jf. VSL 1, stk. 3. For blandet benyttede biler, kan den selvstændige erhvervsdrivende selv vælge, om bilen skal indgå som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv, eller holdes udenfor. For ejendomme skal den erhvervsmæssige del indgå i virksomhedsordningen, såfremt der er foretaget en ejerboligvurdering i henhold til VUL 33, stk. 3 og 5. Værdiansættelsen af aktiverne er forskellig alt afhængig af, hvilket type aktiv der er tale om. I bilag 5 er en gennemgang af værdiansættelsesmetoderne. 18

23 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Negativ indskudskonto Negativ indskudskonto kan ske som følge af, at den sel ystændige erhvervsdrivende ved indtræden har overført gæld fra privatøkonomien til virksomheden, eller under anvendelse af virksomhedsordningen har hævet mere end overskuddet og det oprindelige indskud. Når indskudskontoen er negativ ved indtræden kan den sættes til nul, dog kun i det omfang den selvstændige erhvervsdrivende på retlig vis kan dokumentere, at alle aktiver og gældsposter er medtaget i opgørelsen af indskudskontoen, samt at den medtagne gæld udelukkende er erhvervsmæssig jf. VSL 3, stk. 5. Kan den selvstændige erhvervsdrivende ikke bevise dette, kan indskudskontoen ikke nulstilles, men derimod skal der foretages en rentekorrektion, som beskrevet i afsnit Som tidligere nævnt, kan den negative indskudskonto ved indtræden sættes til nul, dette kan være en fordel idet man undgår rentekorrektionen. Korrektion vil medføre, at der "flyttes" beløb fra kapitalindkomst til personlig indkomst og dermed beskattes hårdere. 3.4 Renter i virksomhed Den skattemæssige behandling af renter er forskellig når der tales om personskattelovens regler og reglerne i virksomhedsordningen. I følgende afsnit vil den skattemæssige værdi af renterne for hver af beskatningsformerne blive gennemgået Renter efter personskattelovens regler Ved anvendelse af personskattelovens regler beskattes renter som kapitalindkomst. Der skelnes ikke imellem, om renterne er vedrørende erhverysmæssige eller private gældsforpligtigelser. Alle renter, både erhvervsmæssige og private, behandles som kapitalindkomst. Som følge heraf er det uden betydning, om privat gæld medtages i virksomheden Renter efter virksomhedsordningens regler Ved anvendelse af virksomhedsordningen indgår renter i den personlige indkomst. Herved opnår den selystændige erhvervsdrivende både et fradrag i AM-bidraget, de kommunale skatter og indkomstskatterne. Dermed opnår den selystændige erhvervsdrivende maksimal skattemæssig fradragsværdi for de erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst, og der skal som følge heraf skelnes imellem, om renteudgifterne er vedrørende erhvervsmæssige eller private gældsforpligtigelser. Renteudgifter uden for virksomhedsordningen behandles efter personskattelovens regler, og kan således kun fradrages i anden positiv kapitalindkomst.

24 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Det skal bemærkes, at der i virksomhedsordningen gælder en særregel for den skattemæssige behandling af renteudgifter og -indtægter. I henhold til LL 5, stk. 1, skal renteudgifter først medregnes i den skattepligtige indkomst på forfaldstidspunktet og periodiseringen af disse er et krav jf. VSL 6, stk.2. Ved anvendelse af virksomhedsordningen kan den selvstændige erhvervsdrivende endvidere opnå en beskatning af investering i egen virksomhed som kapitalindkomst, der vil blive gennemgået i afsnit Rentekorrektion og den selykontrollerende effekt De i virksomhedsskatteloven indbyggede mekanismer vedrørende rentekorrektion og opgørelsen af kapitalafkast udgør tilsammen den selvkontrollerende effekt. Ved rentekorrektion overføres et rentekorrektionsbeløb fra kapitalindkomsten til beskatning som personlig indkomst, jf. VSL 11, stk. 3. Rentekorrektion modvirker derved den skattemæssige fordel, der er ved at overføre privat gæld til virksomhedsøkonomien. Som følge af muligheden for at opnå fuld fradragsret for erhvervsmæssige renteudgifter i virksomheden, kan der som udgangspunkt være et incitament til at medtage privat gæld i virksomheden. Denne fordel bliver reduceret af den selvkontrollerende effekt, da overførslen af privat gæld til virksomhedsøkonomien reducerer kapitalafkastgrundlaget, hvorefter kapitalafkastet tilsvarende reduceres. Den del af virksomhedens overskud, der kan overføres til beskatning som kapitalindkomst, formindskes og den personlige indkomst forøges tilsvarende. Den beskrevne mekanisme gør sig kun gældende i de tilfælde hvor lånerenten er lig kapitalafkastsatsen og dermed opnås der ingen skattemæssig gevinst ved at overføre privat gæld til virksomhedsøkonomien, når lånerenten er lig kapitalafkastsatsen. Er lånerenten større end kapitalafkastsatsen, medfører det, at kapitalafkastet formindskes med et mindre beløb end de private renteudgifter. Dette medfører, at den personlige indkomst bliver mindre og kapitalindkomsten tilsvarende større. Der er deinied en fordel i at overføre privat gæld til virksomhedsøkonomien, når lånerenten er højere end kapitalafkastsatsen, idet den del af overskuddet til beskatning i den personlige indkomst bliver mindre og kapitalindkomsten mindre. Besparelsen er i AM-bidraget. Er lånerenten mindre end kapitalafkastsatsen, er der ikke en fordel i at medtage privat gæld i virksomhedsøkonomien. Dette skyldes, at den personlige indkomst til beskatning vil være større og beskatningen af kapitalindkomst mindre. 20

25 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Det er således forholdet mellem kapitalatkastsatsen og lånerenten, der har betydning for om den selvkontrollerende effekt i virkeligheden er effektiv. 3.5 Opgørelse af virksomhedens overskud Virksomhedsordningen indebærer, at virksomhedens overskud skal opgøres og fordeles i personlig indkomst og kapitalindkomst, som beskattes efter PSL samt resterende virksomhedsindkomst, som beskattes efter VSL. Denne fordeling er illustreret i kassesystemet i figur 8 og vil blive beskrevet i de dertil hørende afsnit. Figur 8: Kassesys KAPITAL- AFKAST (3.7) OVERSKUD (3.6) HÆVET OVER- SKUD RESTERENDE OVERSKUD OPSPARET OVERSKUD (3.8) VIRKSOM- HEDSIND- KOMST VIRKSOMHEDS SKAT V[rksomhedbeskatnine; s. [47 sannt egen tik r' Virksomhedens overskud opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler i VSL 6, stk. 1. Hertil gælder en række særregler: Renterne skal periodiseres således, at renteindtægter og -udgifter medtages i det år de vedrører, jr. VSL 6, stk. 2. Reglen om periodisering af renter er en konsekvens af, at den selvstændige erhvervsdrivende fra år til år frit kan vælge, om beskatningen skal være efter PSL eller VSL. På den måde undgås det, at den selvstændige erhvervsdrivende flytter renteindtægter og udgifter til det år, hvor det er mest fordelagtigt. I henhold til LL 13, stk. 1, er omkostninger til faglige kontingenter fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag og ikke fradragsberettigede virksomhedsomkostninger.

26 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Omkostninger vedrørende privatøkonomien afholdt og udgiftsført i virksomheden skal refunderes af den selvstændige erhvervsdrivende. Værdier af den selystændige erhvervsdrivendes benyttelse af virksomhedens aktiver, som f.eks. fri bil, fri telefon mv., skal ligeledes refunderes af den selvstændige erhvervsdrivende. Værdien skal tillægges overskuddet og krediteres på hævekontoen. Har den selystændige erhvervsdrivende i året afholdt udgifter af private midler, men som er virksomhedsomkostninger, kan virksomheden refundere beløbene jf. VSL 4, stk. 4 ved at fratrække beløbene i årets overskud og kreditere hævekontoen. 3.6 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag Virksomhedens overskud opdeles i kapitalafkast og resterende overskud. Som nævnt i afsnit anvendes kapitalatkast til at ligestille investeringen i egen virksomhed med en investering i obligationer eller lignende værdipapirer. Derfor anses kapitalafkastet som en forrentning af virksomhedens kapital. Kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastgrundlaget gange med afkastsatsen jf. VSL 7, stk. 1. Satsen for 2008 er 5% 1. Kapitalafkastet må ikke blive negativt, dog kan kapitalgrundlaget være negativt. Såfremt kapitalafkastgrundlaget er negativt, bliver kapitalafkastet ligeledes negativt, og skal sættes til nul. Endvidere må kapitalafkastet ikke overstige årets skattepligtige overskud. Kapitalafkastet skal medregnes til den sel ystændige erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1 nr. 3. Den del af overskuddet som henføres til kapitalafkastet beskattes lempeligere, da der ikke skal betales AM-bidrag af kapitalindkomst. Kapitalafkastgrundlaget skal i henhold til VSL 8, stk. 1 opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af virksomhedens gæld. Herudover fratrækkes beløb, der er hensat til senere faktisk hævning, indestående på mellemregningskonto og beløb, der overføres fra virksomhedsøkonomi til privatøkonomi med virkning fra årets begyndelse. Aktiver og forpligtelser værdiansættes som hovedregel efter samme principper som ved opgørelse af indskudskontoen jf. bilag 5, med undtagelsen af fast ejendom, som værdiansættes til den kontante anskaffelsessum og dermed ikke har en valgfrihed mellem alternative principper. it) 2009-sats er ikke kendt på tidspunktet for udarbejdelse af opgaven.

27 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Kapitalafkastgrundlag opgøres årligt og følger dermed udviklingen af de værdier virksomhedens aktiver og passiver har fra år til år. 3.7 Opsparet overskud Overskud i virksomheden fratrukket kapitalafkast, kaldet resterende overskud, fordeles i hævet overskud og virksomhedsindkomst. Virksomhedsindkomsten udgør opsparet overskud i virksomheden samt den foreløbige beskatning af denne. Det opsparede beløb udgør den del af overskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende ikke hæver og skal dermed ikke medregnes ved dennes indkomstopgørelse for indtjeningsåret, men indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud jf. VSL 10, stk. 2. For at opgøre det opsparede overskud, skal hævninger i virksomheden opgøres først. Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun opspare overskuddet, hvis de samlede hævninger ikke overstiger årets overskud. Dette gælder såvel for de tvungne hævninger efter hæverækkefølgen samt de hævninger den selvstændige erhvervsdrivende har overført til privatøkonomien. 3.8 Hævninger og hæverækkefølgen Ved overførsler af værdier fra virksomheden til privatøkonomien, skal dette foretages i en bestemt hæverækkefølge, jf. VSL 5. Hæverækkefølgen er i realiteten et system der bestemmer, hvor stor en andel af årets overskud, der skal beskattes som personlig indkomst. Denne rækkefølge er indført for at sikre, at den selvstændige erhvervsdrivende bliver fuldt beskattet af virksomhedens overskud, før der kan hæves på indskudskontoen, fordi virksomhedens overskud beskattes som enten kapitalindkomst eller personlig indkomst, mens overførsler fra indskudskontoen er skattefrie. Ikke alle overførsler er beskrevet i hæverækkefølgen jf. VSL 5, hvorfor den udvidede hæverækkefølge er illustreret i figur 9. Den udvidede hæverækkefølge er beskrevet i LV-E.G som en samlet specifikation af alle overførslerne fra virksomheden til den selvstændige erhvervsdrivende. Overførsler fra virksomheden til den selvstændige erhvervsdrivende kan enten ske med faktiske hævninger eller ved beløb, der jf. LV-E.G anses for hævet samt hensættelser til senere hævning. Eksempelvis kan beløbene som anses for hævning være fri bil, forbnig af egne varer og lignende.

28 Kapitel 3 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende ved drift af virksomhed Ved at hensætte til senere hævning, bliver beløbet ikke faktisk hævet, men blot beskattet i året. Til gengæld kan beløbet hæves skattefrit på et senere tidspunkt. Fi. ur 9: Den udvidede hieverakkefø e Tvungne overførsler 1 Beløb, der er refusioner til den selvstændige erhvervsdrivende, for afholdelse af virksomhedens udgifter med private midler og som ikke er ført på mellemregningskontoen. 2 Beløb, der overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle. 3 Beløb, der er overført til dækning af virksomhedsskat. 4 Beløb, der er hensat til senere hævning, som var hensat i primobalancen. 5 Beløb, der hæves som årets kapitalafkast af finansielle aktiver. Frivillige overførsler 6 Beløb, der udgør årets resterende overskud. 7 Beløb, fra konto for opsparet overskud, inkl, dertil hørende virksomhedsskat. 8 Beløb, der overføres fra indskudskontoen. 9 Beløb, der overføres fra indskudskontoen, hvormed saldoen bliver negativ. Ehilde: I en ii rkmu mélv-i (i 2 5 De beløb, der er tvungne overførsler, skal som minimum hæves hvert år. I de tilfælde den selvstændige erhvervsdrivende hæver mere end det resterende overskud, skal der enten hæves af konto for opsparet overskud fra tidligere år, eller af indskudskontoen. Endelig kan der blive tale om rentekorrektion, hvis der hæves så store beløb, at indskudskontoen bliver negativ. 3.9 Mellemregningskonto Mellemregningskontoen kan anvendes til at overføre de kontante værdier fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien. Mellemregningskontoen skal være uforrentet, og det er kun kontante beløb der kan føres på mellemregningskontoen. Mellemregningskontoen har den fordel, at tilbageførslen af værdierne til privatøkonomien ikke bogføres på indskudskontoen og dermed kan tilbageføres skattefrit uden om hæverækkefølgen. Dette skyldes at værdier overført fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien allerede er beskattede. Mellemregningskontoen må ikke være negativ, idet en negativ saldo på mellemregningskontoen er udtryk for, at selvstændige erhvervsdrivende har hævet midler i virksomheden, som ikke i forvejen er beskattede og vil dermed blive betragtet som lån i virksomheden. Såfremt saldoen på noget tidspunkt er negativ, skal beløbet udlignes ved en hævning på hævekontoen Underskud Ved anvendelse af virksomhedsordningen er der i VSL 13 givet en bestemt rækkefølge til modregning af underskud:

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende

Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende - Valg af beskatningsregler mellem personskatteloven og virksomhedsskatteloven Udarbejdet af: Lars Kirkeskov Pedersen Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Vejledning til bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Indledning I bekendtgørelse nr. [XX af xx. December 2012] er der fastsat regler om tilskud til selvstændigt

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Skatteguide 2008/2009

Skatteguide 2008/2009 Skatteguide 2008/2009 Udgiver: PricewaterhouseCoopers Produktion: PwC M&C 093208 Foto: Bertrand Clech Tryk: Trykbureauet Oplag: 12.000 eksemplarer 2008 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder.

Læs mere

Aktieavancebeskatning hos personer

Aktieavancebeskatning hos personer HD Regnskab hovedopgave 2009 Udarbejdet af: Vejleder: Christen Amby hos personer Copenhagen Business School, HD Regnskab Maj 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 1.1 Problemformulering...4 1.2 Målgruppe...5

Læs mere

Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report

Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report Adjunkt, ph.d. Inge Langhave Jeppesen Department of Law, University of Southern

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Skrevet af: Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret den 11. marts 2014 1 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 6 2.1

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Anvendelse af virksomhedsordningen ved drift af flere virksomheder

Anvendelse af virksomhedsordningen ved drift af flere virksomheder Copenhagen Business School Cand.merc.aud.-studiet Juridisk Institut Kandidatafhandling Forår 2012 1111 Afleveringsdato: 10. April 2012 Anvendelse af virksomhedsordningen ved drift af flere virksomheder

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Virksomhed -virksomhedsskatteordning eller selskabsform.

Virksomhed -virksomhedsskatteordning eller selskabsform. Cand.merc.aud-studiet Copenhagen Business School Kandidatafhandling 4. december 2009 Virksomhed -virksomhedsskatteordning eller selskabsform. Hvilke skattemæssige parametre skal man som iværksætter være

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

Vigtige beløbsgrænser

Vigtige beløbsgrænser 2012/2013 Satser og beløbsgrænser, opdelt for områderne Personer, Erhverv, Selskaber, Arbejdsgivere, Arv og gaver samt Gebyrer December 2012 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014

LØNMODTAGERBESKATNING. Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 LØNMODTAGERBESKATNING Ulrik Holst Hansen Advokat 25. november 2014 VELKOMMEN TIL side 2 Den vanskelligste ting at forstå i denne verden, er indkomstskatten Albert Einstein Ingenting er sikkert her i verden,

Læs mere

Omdannelse af virksomhed

Omdannelse af virksomhed Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Valg af selskabs-/ organisationsform

Valg af selskabs-/ organisationsform Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD?

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? PRÆSENTATION Søren Hjorth, chefkonsulent i skatteafdelingen SEGES

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Afsluttende Hovedopgave

Afsluttende Hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

Skatteguide Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2016 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser. Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne

Læs mere

Beskatning af ægtefæller - ved fælles drift af en personligt ejet virksomhed

Beskatning af ægtefæller - ved fælles drift af en personligt ejet virksomhed Beskatning af ægtefæller - ved fælles drift af en personligt ejet virksomhed af Susanne Pedersen 1. Indledning Ikke sjældent ses det, at begge i et parforhold er aktive i en virksomhed, som den ene af

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Skat indsamler oplysninger fra arbejdsgiveren, pengeinstitutter. for årsopgørelsen for 2015

Skat indsamler oplysninger fra arbejdsgiveren, pengeinstitutter. for årsopgørelsen for 2015 Pengenyt 2/2016 PÅ CD-ROM SKATTEKALENDER 2016 Pengenyt fås også indtalt på cdrom, så blinde og svagtseende Der kan frit indbetales restskat for 2015. Beløbet vil dog blive tillagt en dag-til-dag rente

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200?

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? En analyse af konsekvenser af lovændringen indsat ved lov nr. 992 Udarbejdet af: Malene Heiden Winkler HD Regnskab og Økonomi Copenhagen

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 Dok og beddingsanlæg, AL 10 Forskudsafskrivning,

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2013 Indhold Indkomståret 2013...3 Private...4 Frie midler - fysiske personer...5 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

1 Skatteret spørgetime

1 Skatteret spørgetime Skatteret spørgetime 1 2 I behøver ikke at spørge. Plancherne er allerede lagt op og kan findes her: www.demant.info/plancher_sp-time.pdf Eksamensopgave 3 4 Opbygning: - Spotspørgsmål - Dybde -case - Bredde

Læs mere

Januar Skatteguide. - Generelt om skat.

Januar Skatteguide. - Generelt om skat. Januar 2017 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

F R A D R A G S R E G L E R

F R A D R A G S R E G L E R F R A D R A G S R E G L E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Selvbetalte pensionsbidrag,

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere