GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

Transkript

1 NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse med høringen. Kommentarerne bliver nedenfor gennemgået og kommenteret. Naturstyrelsen (NST) NST I opgørelse over indsatser er der en uoverensstemmelse mellem vandplanen og vandhandleplanen, idet der mangler en stor del af restaureringsindsatsen. Kommunen kommentarer Dette er korrekt. Ved en fejl er indsatsen på Gammelsø Bækken ikke blevet medregnet. NST Vandhandleplanen beskriver kun indsats for 10 regnbetinget udløb, hvor vandplanen foreskriver 12. NST er dog af den opfattelse, at forskellen skyldes at kommune har et større lokalkendskab og vurdere at de tilhørende vandområder vil opnå målopfyldelse. NST Planen indeholder flere steder virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse. Dette virkemiddel er udgået og kan derfor ikke indgå som indsats. Dette er korrekt. Der er dog tale om, at det står omtalt i teksten flere steder, men har ikke indgået som konkret virkemiddel. S. 1/6

2 Jan Pedersen (JP) JP I lyset af at vandplanerne har det overordnede mål om at opnå god økologisk tilstand i alle vandmiljøer senest 2015 er det en smule skuffende, at en række af tiltagene ikke er tænkt som forbedringer, der umiddelbart lader sig afspejle i bedre økologisk tilstand i kommunens væsentligste naturområde, habitatområdet Tryggevælde Å. For 1. generation af vandplanerne gælder, at det er staten som har udpeget de indsatser som skal gennemføres. Og faktuelt kan det konstateres at antallet af indsatser er blevet reduceret markant, i forhold til det første udkast der kom fra Naturstyrelsen. JP Særligt genåbningen af det rørlagte vandløb fra Hårlevs udkant og ud til Tryggevælde Å skuffer. Vandløbet har aldrig, heller ikke engang på de ældste målebordskort antydning af slyng, sving eller anden variation, der med nutidens øjne kunne være værd at genskabe. Efter eventuel åbning af den rørlagte strækning vil der heller ikke engang være forbindelse videre til et fint vandløb opstrøms. Der vil derimod være forbindelse til et relativt trist by vandløb pakket godt og grundigt ind i bymæssig bebyggelse og industrianlæg. Ikke just den type vandløb, der bidrager mest til målopfyldelse, og da slet ikke den type vandløb, der kan ændre væsentligt på den diffuse tilførsel af næringsstoffer fra især landbrug i oplandet til Tryggevælde Å Uden at kende til detaljerne omkring ejerforholdene til det rørlagte område, der tænkes genåbnet, kunne man få den tanke, at der var tale om eneste mulighed for at gennemføre et mindre projekt på kommunalt ejet jord netop for at undgå potentielle konflikter med lodsejere. Åbning af Hårlev bæk er udpeget af staten. Kommunen har fået udført en forundersøgelse af projektet. Denne forundersøgelse skitsere et trace, som har en vis grad af slyngning, for derigennem at opnå en biologisk gevinst. Det konkrete areal er privat ejendom. JP Et projekt, der havde genskabt noget vådområde eller genslynget et udrettet vandløb, der påviseligt tidligere havde god fysisk variation, ville have haft en ikke ubetydelig forbedrende effekt på kommunens få vandløb med blot nogenlunde naturkvalitet. Særligt kunne der med god ret peges på muligheder i genskabelse af Klippinge Mose (P-projekt), genslyngning af vandløbet fra Fæ- S. 2/6

3 gangen, Bjælkerup, med udløb i Storkebækken eller fysisk forbedring af forholde i og omkring Møllerenden gennem Søholm Skov og Gjorslev Bøgeskov. En række af de nævnte projekter indgik som forslag, da Stevns Kommune fremsendte forslag til indsatser for 2. generation af vandplaner. Gefion og Sjællandske familielandbrug (GS) Kommunen skal tage ansvar - politisk og fagligt Vi ved, at målrettede miljøtiltag kan kombineres med en moderne og effektiv landbrugsproduktion. Men det forudsætter, at alle aktører er indstillet på at søge andre veje og turde afprøve nye tiltag. Men først og fremmest afhænger det af, at lodsejere og kommunerne får friere hænder til at implementere Vandplanerne. Det er Gefions og Sjællandske Familielandbrugs klare opfattelse, at kommunerne i langt højere grad end Staten har nøglen til at lave løsninger, der både tilgodeser miljø og erhvervsliv. Vi er klar over, at Vandplanerne og deres implementering er en opgave, som kommunerne skal løse, og at opgaven i høj grad er dikteret af staten. Men vi har en klar forventning om, at de politiske ledere i kommunen siger fra overfor statslige tiltag, der hverken gavner miljøet eller det lokale erhvervsliv. Kommunen er meget opmærksom på muligheden for, at løse de udfordringer som en forbedring af vores vandmiljø stiller. Kommunen har derfor også været meget åben overfor forslag fra lokale landmænd. Kommunen har også rettet henvendelse til Gefion, med en direkte opfordring om at fremsende konkrete forsøgsprojekter. Kommunen har aldrig fået respons på denne henvendelse. Forkert identificering og klassificering af vandløbene I de danske vandplaner har man valgt kun at anvende typologierne stærkt modificerede og kunstige vandområder i begrænset omfang. Det er uforståeligt, når mange både oprindeligt naturlige eller kunstigt gravede vandløb gennem tiden er blevet stærkt reguleret for at sikre de afvandingsmæssige interesser på dyrkningsfladen og af hensyn til andre samfundsbehov. 90 % af de danske vandløb er reguleret og de tilhørende afvandingssystemer (dræn, grøfter etc.) er derfor helt eller delvist kunstige, mere eller mindre regulerede og indbyrdes afhængige for optimal funktion. Det fremgår meget tydeligt af direktivteksten, at man ikke skal tage små vandløb med oplande under 10 km2 med i planerne. I Sverige og Tyskland har man derfor ikke disse små vandløb med, til trods for, at de findes i landskabet. I Danmark er en række små vandløb taget med, også selv om de ud fra en S. 3/6

4 helhedsbetragtning ikke vil kunne opfylde målene for de biologiske kvalitetselementer (smådyr, planter og fisk). Alt for mange vandløb er forkert identificeret og karakteriseret og har en urealistisk høj målsætning, der ikke står mål med det grundlæggende fysiske potentiale (herunder ringe sommervandføring, dårlige faldforhold og irreversible fysiske modifikationer). Vandløb med meget ringe naturgivne forhold, fx dårligt fald og dermed stillestående vand, periodevis udtørring mm. skal målsættes derefter. Kommunerne er ikke myndighed for målsætningen, klassificeringen eller identificeringen, men kommunerne har også et ansvar for at gøre staten opmærksom på vandløb som er klassificeret, identificeret og målsat forkert. Kommunerne skal derfor aktivt være med til at få rettet de mange fejl i det nuværende kortgrundlag og sige fra over for indsatskrav placeret på forkerte forudsætninger. Stevns Kommunen har tidligere i processen gjort staten opmærksom på, at klaserificeringen burde være mere nuanceret. Omkring størrelse af oplandet for de udpegede vandløb, har staten i anden generation ændret, så der er et mindste areal for opland. Det skal dog bemærkes, at kildevæld med unik natursammensætning kan blive truet. Langsigtede løsninger især i forhold til klimaproblematikken Det er bekymrende, at første generation af vandplanerne ikke forholder sig til vandløbenes evne til at aflede vand samtidig med, at der kommer øget nedbørsmængder og årlige skybrud og oversvømmelser. Hvis vi vil undgå overløb fra kloakker, oversvømmede huse og landbrugsarealer skal de vandløb, der afvander det åbne land vedligeholdes så de kan aftage vandet. 3 Vi opfordrer på det kraftigste politikerne i kommunen, til at tænke langsigtet og levere løsninger, der imødekommer de udfordringer, de meget skiftende vejrforhold skaber. Vandløbene kan vedligeholdes med ret beskedne investeringer og med stor effekt for både miljø, biodiversitet og landbrugsdrift. F.eks. kan vandløbene graves bredere, og der kan etableres mini ådale, der kan sikre afvandingen på en måde, der også kommer dyre- og planteliv til gode. Kommunen er helt enig i, at klimatilpasning burde have været en del af 1. generation af vandplaner. Kommunen er selvfølgelig opmærksom på, at der allerede i dag findes en klimamæssig udfordring. Derfor arbejder kommunen også meget bevist omkring at minimere konsekvenserne af forandringerne. Men i forhold til prioritering af hvor indsatsen skal ske, har kommunen i den første generation af klima indsats, valgt at fokusere primært på der hvor der samlet S. 4/6

5 set er den største samfundsmæssige udfordring. Indsatsen omfatter således primært de større byer samt samfundsmæssige store værdier. Indsatskrav For at sikre, at de enkelte indsatser sker omkostningseffektivt, forventer vi, at der kun gennemføres den indsats, der lige netop er nødvendig for at opfylde miljømålet. Som vandløbsmyndighed er det kommunen, der vurderer, hvordan de nødvendige tiltag gennemføres, for at opnå den ønskede miljøtilstand. Det er kommunens opgave at nå målene i Vandplanerne med mindst mulig indsats. I forhold til Stevns kommunes prioriteringskriterier for indsatser vil vi pointere, at vandplanen ikke stiller krav om rekreative hensyn, hvorfor dette kriterie helt skal udelades af vandhandleplanen. Stevns kommune anfører, at omkring ændret vandløbsvedligeholdelse vil den konkrete indsats først blive fastlagt efter, at der er foretaget en hydraulisk vurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse på vandløbsstrækningen. I resuméet angives, at der skal ske ændret vandløbsvedligeholdelse på ca. 60 km vandløb. Landbrugsorganisationerne skal i den forbindelse gøre Stevns kommune opmærksom på, at ændret vandløbsvedligeholdelse ikke længere indgår som et virkemiddel i vandplanen eller i de nye forslag til vandområdeplaner. Forhold omkring ændret vandløbsvedligeholdelse skal derfor slettes i kommunens handleplan. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse fjernes fra den kommunale handleplan. Det er kommunens vurdering, at tiltag er i overensstemmelse med kravene i vandplanerne. Der skal laves konsekvensberegninger ikke kun vurderinger Kommunen skal gennemføre konsekvensvurderinger af de enkelte indsatser. Vi mener ikke, at vurderinger er godt nok, der skal udarbejdes konsekvensberegninger. Beregningerne skal foretages af uvildige organisationer og efter modeller, der også tager højde for tiltagenes effekt på dræn. Det er ikke nok kun at regne på afstrømningseffekterne. Det er et krav, at der for hvert projekt foreligger dokumentation for indsatsernes påvirkning af vandføringsevne i vandløbene og de omkringliggende landbrugsarealers afvandingsevne samt påvirkningen af dræn. Det eneste projekt hvor kommunen mener, at tiltag jf. vandplanerne kan påvirke vandføringsevnen er projektet for Gammelsø Bækken. Projektet i Stevns er udført således, at længde og bredeprofiler i det eksisterende vandløbsregulativ stadig er overholdt. Derfor er det umiddelbart kommunens opfattelse, at der S. 5/6

6 ikke har været behov for at udføre direkte konsekvensberegninger i forhold til vandløbets vandføringsevne samt afledning af dræn. Lodsejerne skal have erstatninger Det er landbrugets klare opfattelse, at lodsejerne skal have fuld erstatning for tab i forbindelse med vandplanerne. Det gælder også afledte effekter. Det er staten som har fastsat regler omkring erstatning. Dialog med lodsejerne skal prioriteres højt Betydningen af en tidlig dialog og rettidig og løbende information til lodsejerne kan ikke overvurderes. Vi forventer, at kommunen tager direkte kontakt til den enkelte lodsejer vedr. forhold på den enkelte ejendom, og i fællesskab med lodsejeren drøfter og finder løsninger, der både tilgodeser driften og kommunens målopfyldelse. Lodsejerne har et kendskab til de lokale forhold, som kan være med til at kvalificere tiltagene. Kommunens kommentare Kommunen er meget bevist omkring vigtigheden af dialog med lodsejerne. Derfor har vi allerede haft dialog med alle berørte lodsejere i forhold til indsatser omkring vandløb. Og der gennemføres ikke projekter omkring vandløb i kommunen, hvor lodsejere ikke har haft mulighed for at kommentarer projektet. S. 6/6