1. Generelle oplysninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Generelle oplysninger"

Transkript

1 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 1 1. Generelle oplysninger I denne kvalitetsdokumentation beskrives DK-model Sjælland. Modellen er opbygget af tre delmodeller DK-model Sjælland Nord, DK-model Sjælland Syd og DK-model Sjælland Vest idet følgende benævnt h.h.v. Nord, Syd og Vest. Afgrænsningen af modellerne fremgår af bilag 1. Modellerne beskrives samlet, idet de er opstillet på næsten identisk vis. De få forskelligheder der er i opstillingen er pointeret. 1.1 Formål Regional vandressource model: Kildeplads oplandsmodel: Regional stof/partikelbane model: Anlægsprojekt: Forskningsprojekt: Afværgeprojekt: Naturgenopretning: Andet: Formålet med modelopstillingen beskrives (5-10 linier). Det er projektets overordnede formål at udvikle og etablere en landsdækkende vandressourcemodel, som skal danne grundlag for bedre at kunne vurdere Danmarks samlede tilgængelig drikkevandsressource, herunder dennes tidsmæssige variation og regionale fordeling, samt muliggøre vurdering af ressourcens fremtidige udvikling. 1.2 Omfang af modelprojektet Kategori: Stort Middel Lille Mandemåneder til modelopsætning og kalibrering: < 0,5 0, > Grænseflader til andre projekter Modellerne skal kunne fungere som selvstændige modeller til brug ved regionale vandressourcebetragtninger. Desuden skal modellerne kunne benyttes, f.eks. som leverandører af randbetingelser, når mere lokale modeller sættes op.

2 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 2 2. Organisatoriske oplysninger 2.1 Projektets parter Rekvirent: Miljø- og Energiministeriet Departementet Højbro Plads Kbh. K Eventuelt andre parter. Modelopsætter: GEUS Thoravej Kbh. NV Tlf.: Fax: Projektleder: Hans Jørgen Henriksen Eventuelt andre parter. DHI bidrager med kodeudvikling og DMU bidrager med afstrømningsdata. Ang. ophavsret henvises til Ascii-fil (bilag 3). 2.2 Ansvarsfordeling mellem parterne Rekvirentens ydelser: Modelopsætterens ydelser:

3 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 3 Dataindsamling og -bearbejdning, modelopsætning, kalibrering samt simulering og præsentation af resultater for forskellige scenariekørsler 2.3 Kvalitetssikring Princip for gennemførelse af kvalitetssikring: Inddatering er kontrolleret ved udskrift af data og plots. Modelopsætning, kalibrering og resultater er kvalitetssikret internt. Der er nedsat en følgegruppe bestående af: Bjørn R. Andersen Forskningscenter for skov- og landskab Lene Holm Skov- og Naturstyrelsen Niels Bering Ovesen DMU Henrik Winther-Nielsen Miljøstyrelsen John W. Kohrtz Energistyrelsen Vandplan Sjælland her endvidere fungeret som arbejdsgruppe medhenblik på levering af data, opstilling af kvalitetskrav og diskusion af scenarier. 2.4 Fase opdeling Fase I : Skitsering af konceptuel model Fase II : Modelopsætning jan til juni 1998 Fase III : Kalibrering samt scenarier - juni 1998 til nov Anvendt model MIKE SHE (angiv versionsnr.): Version 5.30 Visual MODFLOW/MODPATH (angiv versionsnr.): MODFLOW/PATH3D (angiv versionsnr.): MT3D (angiv versionsnr.): AQUA3D (angiv versionsnr.): Anden model (angiv navn + versionsnr.): Hardware platform: Siemens Nixdorf PC, MHz, Mb RAM

4 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 4 PC/Windows 3.x PC/Windows 95 PC/Windows NT UNI 2.6 Dokumenter Titel på udarbejdede rapporter: National vandressourcemodel. Sjælland, Lolland, Falster og Møn. H.J.Henriksen, L.Troldborg, C.J. Knudby, M.Dahl, P.Nyegaard, P.R.Jakobsen og P.Rasmussen. GEUS-rapport 1998/109. På adressen findes en gennemgang af Den nationale Vandressourcemodel s forskellige dimensioner. Reference på grundlæggende beskrivelse af den anvendte computer model: DHI (1997): MIKE SHE User Guide and Technical Reference Manual. Edition 1.1. June Modelinformationer 3.1 Modelforudsætninger Hvilke dele af det hydrologiske kredsløb indgår i modellen: Nettonedsivning, drænafstrømning, overfladisk afstrømning, vandløbsafstrømning, vandindvinding, grundvandsstrømning, udveksling mellem grundvand og vandløb Antagelser om reservoirforhold: De 11 lag i den hydrogeologiske tolkningsmodel består af 1) 3.5 m tykt, opsprækket og relativt vandførende 2) Lavpermeabelt (forekommer kun hvor topografi > ca. 50 m) 3) Vandførende lag (sekundært lokalt sand/grus magasin, forekommer kun hvor topografi > ca. 30 m) 4) Lavpermeabelt lag (dæklag over primære regionale øvre sand/grus magasin) 5) Vandførende lag (primære regionale øvre sand/grus magasin) 6) Lavpermeabelt lag

5 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 5 7) Vandførende lag (primære/sekundære regionale nedre sand/grus magasin) 8) Lavpermeabelt lag 9) Vandførende lag (primære/sekundære regionale nedre sand/grus magasin) 10) Lavpermeabelt lag 11) Vandførende lag (prækvartære magasiner af danienkalk/grønsandskalk) De lavpermeable enheder består overvejende af moræneler, men i visse områder også Lillebæltsler, Røsnæsler, paleocænt ler og mergel, interglacialt, senglacialt og postglacialt ferskvandsler samt interglacialt saltvandsler. Udbredelsen af sprækker og sandvinduer kendes ikke i detaljer og ledningsevnen i de lavpermeable lag er derfor ikke distribueret i modellerne. Der er således ikke taget hensyn til heteogeneiteter og ej heller at smeltevandsler har lavere hydraulisk ledningsevne end f.eks. moræneler. Dog er der implementeret sandlinser i lerlagene, hvor der er mere end 70% sand vurderet ud fra borearkivet. De højpermeable enheder består overvejende af smeltevandssand og -grus. Grundvandsdannelse [source]. Konstant infiltration: Dynamisk beregnet infiltration: Randbetingelsen for det øverste lag er defineret af nedsivningen fra rodzonen, som beregnes med et simpelt rodzonemodul på basis af daglig nedbør og fordampning og regnskab med vandindholdet i rodzonen. Nedsivning genereres primært når markkapaciteten overskrides. Markkapaciteten antages at være afhængig af jordtypen og arealanvendelsen. Input til rodzonemodulet udgøres af daglige nedbørs- og fordampningsdata fra Dansk JordbrugsForskning s 40x40 km² klimagrid. Der er set bort fra snemagasinering og snesmeltning. Der er i modellen benyttet en dummykoefficient, der afhænger af dæklagets lerprocent, terrænhældning og bebyggelsesgrad. Afhængig af størrelsen af denne koefficient fratrækkes en del af den beregnede nedsivning fra rodzonen og sendes direkte ud i vandløbene. Evt. øvrige sources & sinks: I modellerne er så vidt muligt inkluderet alle indvindinger over m 3 /år. Ved at sammenholde oplysninger om filterkoter med de fundne laggrænser er det bestemt, hvilke modellag der indvindes fra. Afstrømning [sink]. Fastholdte trykniveauer i vandløbspunkter: - Særlige vandudvekslingsberegninger:

6 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 6 Der er indlagt et drænniveau 0,5 meter under terræn. For alle vandløb beregnes udvekslingen som funktion af trykniveauforskellen mellem vandstanden og trykniveauet. Vandstanden i vandløbene er bestemt af flow samt fysiske forhold. Der er anvendt distribueret ålækagekoefficienter i to klasser og vertikal udveksling mellem de lag vandløbet skærer igennem. Der er anvendt 5 forskellige tværprofiler, som antages at være afhængige af medianminimum. For alle tværsnit er anvendt et Manningtal på 20. Spildevand er inkluderet som enkeltbidrag til vandføringen. I områder med kunstig dræning drænes der direkte til randen, hvor der i de resterende områder drænes til nærmeste vandløb. Randbetingelser Fastholdt potentiale: Potentialet fastholdes ved randen i alle lag langs havet. Andet: Der benyttes for alle lag no-flow randbetingelse langs den del af randen der ikke følger kysten dvs. mellem de enkelte delmodeller Nord, Syd og Vest 3.2 Modelopsætning Geografisk afgrænsning af strømningsmodel (UTM 32): DK-model Sjælland: ; Nord: ; Syd: ; Vest: ; Afgrænsningen af modellerne fremgår af bilag 1. Geografisk afgrænsning af stoftransportmodel (UTM 32): Geografisk afgrænsning af særligt interesseområde: Horisontal og vertikal diskretisering: Modellerne for Sjælland er baseret på et horisontalt 1x1 km beregningsnet. Modellerne opererer med 11 geologiske lag og 9 beregningslag. De øverste 3 geologiske lag er slået sammen til et beregningslag. Laggrænserne for beregningslagene følger geologien. Bilag 2 viser tværsnit af modellerne.

7 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 7 Tidslig diskretisering (periode og max tidsskridt): Modellerne er kørt for perioden Der er anvendt maksimale tidsskridt for OC- og SZ-komponenten på h.h.v. 12 og 24 timer. Ved nedbør større end en bestemt mængde pr. tidsskridt nedsættes tidsskridtet. Denne "grænsemængde" er sat til 1 mm. Datagrundlag Antal i modelområdet Nedbørsstationer : > 100 stk. Vandføringsmålestationer : Nord: 36 stk. Syd: 25 stk. Vest: 21 stk. Synkronmålinger der dækker oplandet : > 500 Til kalibreringen er der for Nord benyttet 8 vandføringsmålestationer, for Syd 8 og for Vest 12. Boringers antal pr. km2 GEUS Andre Ialt : Dybere end 50 m : Pejlinger af grundvandsspejl Varighed Antal/omfang Synkrone pejlinger i oplandet - Tidsserier af pejlinger < 1 måned 1-6 måneder > 6 måneder 100 ca. Til kalibrering er benyttet ialt 4439 pejlinger. For de 9 beregningslag er benyttet: 1) 106 2) 113 3) 376 4) 304

8 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 8 5) 318 6) 170 7) 142 8) 89 9) 2821 Prøvepumpninger Varighed Antal/omfang Prøvepumpninger i oplandet < 1 uge 1-3 uger > 3 uger Metode til fortolkning af prøvepumpninger: Analytisk Radiær symmetrisk model Anden metode Transmissivitetsfordelingen for kalken er interpoleret på baggrund af værdier for specifik ydelse hentet i borearkivet (PC- Zeus) Geofysiske data Antal/Omfang Borehulslogging : Geoelektriske sonderinger : Anden geoelektrik : Seismik : Stoftransport data Porøsitetsmålinger : Tracertest : Vandkvalitetsdata : Andet :

9 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE Kalibrering Kun modellerne for Vest og Syd er blevet grovkalibreret. Modellen for Nord er kørt med parametre fundet ved kalibreringen af modellerne for Syd og Vest i en Proxy-basin test med næsten identisk resultat. Den følgende beskrivelse af kalibreringen omfatter kun modellen for Syd, men principperne har været tilsvarende for Vest. Procedure for kalibrering Er der opstillet kvantitativt kalibreringsmål: Ja, se nedenfor. Kvantitativt kalibreringsmål Trykniveauobservationer (synkronpejling eller PC ZEUS): RMS < 8 m for alle lag Angiv metode og kravværdier Vægtet gnms. af RMS (9 lag) < 6 m Gnms. af RMS (9 lag) < 5,5 m Gnms. af RMS for regionale vandførende lag (4 lag) < 5 m Daglige vandføringer: Middel R 2 for anv. stationer > 0,65 For max. 75% af stationerne må gælde R 2 < 0,60 Optimering ved minimering af F-low værdier P.g.a. regulering o.a. er der kalibreret på 8 ud af 25 vandføringsstationer Pejletidsserier: Kvalitativ vurdering, ingen krav Andet: Antal stationære kalibreringer: Længde af dynamisk kalibreringsperiode (angiv periode): Modellen er kalibreret på perioden Invers modelleringsprocedure:

10 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 10 Invers modellering er udskudt indtil modellen skal finkalibreres Verifikation af kalibrering Længde af verifikationsperioden (angiv periode): Modellen er verificeret for perioden Verifikationskørslerne er målt efter samme principper som kalibreringen. Resultat af statistisk vurdering af kalibreringsresultatet: Kalibreringsmål for RMS er opfyldt for Nord, mens det volder lidt problemer for Vest og Syd. I Vest er R² kriteriet opfyldt ligesom det tildels for Syd er opfyldt. R² kriteriet er ikke opfyldt for Nord. Dette skyldes bl.a. at for Nord og Syd er R² stærkt påvirket af regulering. RMS og R² kriterierne suppleres af en mere kvalitativ bedømmelse af afstrømningsmønstret og modellens evne til at simulere de tørre perioder (bl.a. udtrykt i F-low). Alle tre delmodeller har pæne afstrømningshydrografer for de ikke regulerede vandløb og specielt for Nord simuleres de tørre perioder pænt. Der er pæn overensstemmelse mellem verifikations- og kalibreringsresultater. Resultat af følsomhedsanalyse overfor parametervalg (fremhæv de vigtigste parametre): Kalibreringsprocessen viste, at de vigtigste parametre hovedsageligt er: Horisontal ledningsevne i sand Vertikal ledningsevne i ler Transmissivitets fordelingen i kalklaget Frit magasintal Artesisk magasintal Drænkonstant Ålækagefaktor (lækagekoefficient for udveksling mellem vandløb og grundvand) Dummykoefficienter Angiv følsomhed overfor initialværdier: Der blev til kalibreringen benyttet hot-start med starttidspunkt Modellen er således kørt i over 3 år før selve kalibreringsperioden simuleres. Dette reducerer betydningen af initialværdier betydeligt. Det vurderes, at modellen er ca. 3 år om at "falde på plads" m.h.t. simulering af daglig vandføring. 3.4 Evaluering

11 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE 11 Er formålet opfyldt? Modellerne er anvendelige til simuleringer af grundvandsdannelsens regionale og tidsmæssige variation og størrelse og til vurderinger af påvirkninger af vandføringen i vandløb eller oplande som følge af vandindvinding eller klimavariationer, når dette sker for oplande større end 50 km 2. Modellerne er anvendelige til at beskrive tidslige fluktuationer i grundvandets trykniveau, både årstidsvariation og langtidsfluktuationer. Modellerne er desuden anvendelige til generering af randbetingelser og indledende vurderinger af parameterværdier for submodeller. Formålet med opstillingen af modellerne er opfyldt. Fremtidige behov for videre udvikling af modellen: Der er behov for at vurdere effekten af følgende potentielle forbedringer af modellerne - invers kalibrering af de 3-5 vigtigste parameterværdier Forslag til forbedret resultat: Der er behov for at vurdere effekten af følgende potentielle forbedringer af input - forbedring af topografisk input - inkludering af usikkerhedsestimater på klimainput og dermed ressourceoutput - ny transmissivitetsfordeling for kalklaget (modellens nederste magasin) - forfining af oppumpningsdata Forslag til supplerende dataindsamling: - synkronpejlerunde Angiv overordnede kvalitetskoder for modellen som helhed : Kvalitetskode GOD MIDDEL USIKKER DÅRLIG Geologi Meteorologi Umættet zone Grundvand Afstrømning Stoftransport/partikelbaner Kalibrering/ verificering Rapportering

12 MODEL-DATABASE\SJAELLAND SIDE Andre relevante oplysninger Projektlederens underskrift: Sted og dato:

13 Kvalitetsdokument for DK-Model Sjælland Bilag 1 Områderne 1-4 afgrænser DK- model Sjælland Vest Områderne 5-7 afgrænser DK- model Sjælland Nord Områderne 8-12 afgrænser DK- model Sjælland Syd

14 Kvalitetsdokument for DK-Model Sjælland Bilag 2 Kote (m) A DK model Sjælland (nord - syd profil) Model lag A' Umættet zone Lavpermeabelt (moræneler) Vandførende lag (sand) Kalk lag Hav A' E' N Umættet zone i moræneler Moræneler Smeltvandssand D D' Grundvandsovervågningsområde C C' B A B' E Legend > Sea level

15 Kvalitetsdokument for DK-Model Sjælland Bilag 3 (Header) DK-model Sjælland , , , (UTM 32 koordinater) Modelleverandør GEUS Modellør GEUS 11/01/1999 (Filliste) (Opretshavskoder) (dataleverandør) SJÆLLAND\vest.fsf 2 SJÆLLAND\nord.fsf 2 SJÆLLAND\syd.fsf 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b1.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b10.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b11.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b2.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b3.T2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b4.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b5.T2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b6.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b7.T2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b8.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-b9.T2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-drain.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-dummy.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-fjorde.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-hav.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-hav-fjord.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-kalk-3x.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-kalk-3z.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-koder_m_vaad.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-lens-10.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-lens-2.T2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-lens-4.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-lens-6.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-lens-8.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\sj-topo-0.t2 2, 6 KMS SJÆLLAND\MAPS\sj-variabilitet.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\NORD\sjn9.rdf 2 SJÆLLAND\MAPS\NORD\sjn-bound.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\NORD\sjn-cond.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\NORD\sjn-cond-lag1.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\NORD\sjn-draincodes.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\NORD\sjn-drainoptions.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sjs-bound3.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sjs-cond3-low.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sjs-cond-hav.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sjs-draincodes.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sjs-drainref.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sydost12.rdf 2 SJÆLLAND\MAPS\SYD\sydost12.rdf 2 SJÆLLAND\MAPS\VEST\SJV12-so.RDF 2 SJÆLLAND\MAPS\VEST\sjv-bound.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\VEST\sjv-cond.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\VEST\sjv-cond-lag1.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\VEST\sjv-draincodes.t2 2 SJÆLLAND\MAPS\VEST\sjv-drainoptions.t2 2 SJÆLLAND\TIME\SJ-ABS-9c.T0 2 SJÆLLAND\TIME\sj-klim.t0 2

1. Generelle oplysninger

1. Generelle oplysninger MODEL-DATABASE\FYN SIDE 1 1. Generelle oplysninger I denne kvalitetsdokumentation beskrives tre hydrogeologiske modeller. benævnt h.h.v. Fyn-modellen og Nyborg-modellen. Der beskrives to udgaver af Fyns-modellen:

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Vejledning og kvalitetsdokumentation

Vejledning og kvalitetsdokumentation DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE DATADOKUMENTATIONSRAPPORT 1998/26 Overførsel af modeldata til landsdækkende modeldatabase Vejledning og kvalitetsdokumentation Hans Jørgen Henriksen DANMARKS OG GRØNLANDS

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per

Læs mere

Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen

Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen OVERFØRSEL AF MODELDATA TIL MODELDATABASE SIDE 1 Kvalitetsdokumentation for Esbjerg modellen 1. Generelle oplysninger I nærværende kvalitetsdokumentation gives en kortfattet beskrivelse af den regionale

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

National Vandressource Model

National Vandressource Model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL

Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL Kapitel 4 OPSTILLING AF HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL Jens Christian Refsgaard Hydrologisk afdeling, GEUS Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Konceptuel model, hydrologiske

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars

Læs mere

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg og Anker Lajer Højberg, GEUS Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Fyn Lars Troldborg, Anker L. Højberg, Per Nyegaard,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Kapitel 14 RAPPORTERING AF MODEL OG RESULTATER

Kapitel 14 RAPPORTERING AF MODEL OG RESULTATER Kapitel 14 RAPPORTERING AF MODEL OG RESULTATER Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelrapport, excecutive summary, modelabstract, modelarkivering, modelteknisk approach, hydrogeologisk

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Status for arbejdet med DK-model Jylland

Status for arbejdet med DK-model Jylland Status for arbejdet med DK-model Jylland Britt Christensen, Hans Jørgen Henriksen og Per Nyegaard, GEUS 1. Regionale modeller og DK-modellen Det overordnede formål med den nationale vandressourcemodel

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL

Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Kapitel 6 FRA HYDROGEOLOGISK TOLKNINGSMODEL TIL NUMERISK GRUNDVANDSMODEL Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Kode, præ- og postprocessering, procesbeskrivelse, numerisk net, numerisk

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Opsamling. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Opsamlingsrapport, 27. maj 2009

Opsamling. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Opsamlingsrapport, 27. maj 2009 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opsamling Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Opsamlingsrapport, 27. maj 2009 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I

Læs mere

MODELLENS REPRÆSENTATIVITET

MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Kapitel 16 MODELLENS REPRÆSENTATIVITET Torben Obel Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber: Modelantagelser, modelbegrænsninger, modeltroværdighed, modelanvendelse ABSTRACT: Når modelkalibrering

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Den konceptuelle vandmodel

Den konceptuelle vandmodel Den konceptuelle vandmodel - ferskvandets kredsløb (1) Af Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver og Per Nyegaard, geolog, GEUS En konceptuel model udgør en drejebog for, hvordan et givent hydrologisk system

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen

Borearkivet har 75 års jubilæum Vejenbælt Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen JUPITER til DK-grundvandsmodellen G E O L O G I N Y T F R A G E U S Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen N R. 3 N O V E M B E R 2 0

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

DK-model2014. Model opdatering og kalibrering

DK-model2014. Model opdatering og kalibrering D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 5 / 8 DK-model2014 Model opdatering og kalibrering Anker Lajer Højberg, Simon Stisen, Martin Olsen,

Læs mere

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn BILAG 1 Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn Indvindingsdata Område 1 (Sjælland) og 2 (Lolland, Falster og Møn) Introduktion Fra

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

7. Hydrologisk model

7. Hydrologisk model 7. Hydrologisk model Der er blevet opstillet en hydrogeologisk model for Århus Syd-området som dels tager udgangspunkt i en regional grundvandsmodel fra 1997 og dels anvender nye boringer og geofysiske

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere