Sprog og kommunikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog og kommunikation"

Transkript

1 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Roskilde Kommune Sprog og kommunikation Temarapport og årsrapport Børn født i 2015 Anette Johansen og Sofie Weber Pant Børn født i 2015

2 Sprog og kommunikation Børn født i 2015 Udarbejdet for Bestyrelsen for Databasen Børns Sundhed af: Anette Johansen og Sofie Weber Pant Bestyrelsen: Buhelt Pernille, ledende sundhedsplejerske, Brønderslev Kommune Due Pernille, forskningsleder, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Dupont Ulla, ledende sundhedsplejerske, Vejle Kommune Fabricius Pernille, leder af Sundhedstjenesten, Lyngby-Taarbæk Kommune Finseth Lotte, sundhedsplejerske, Gladsaxe Kommune Holstein Bjørn, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed Juhl Tine, centerchef for Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup Kommune Kepp Tove, praktiserende læge Mølholm Hansen Bo, overlæge, Region Hovedstaden Møller Lene, ledende sundhedsplejerske, MSP, Rødovre Kommune Nordtorp Ulla, ledende sundhedsplejerske, Aalborg Kommune Olesen Karen Marie, systemansvarlig og sundhedsplejerske, MPH, Aarhus Kommune Poulsen Annette, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen Rasmussen Helle, ledende sundhedsplejerske, MPG, Roskilde Kommune Rønnenkamp Pia, fagchef i sundhedsplejen, MPG, Brøndby Kommune Schack-Nielsen Lene, specialkonsulent, Region Hovedstaden Skovgaard Anne Mette, forskningsleder, adjungeret professor, overlæge, dr. med., KU & SDU Statens Institut for Folkesundhed, 2017 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K Fotoleverandør: Modelbilleder fra Colourbox Publikationen kan downloades fra internetadressen 2

3 Forord Roskilde Kommune indgår i denne kommunerapport fra Databasen Børns Sundhed med børn født i Formålet med Databasen Børns Sundhed er at få mere viden om børns sundhed og sundhedsplejerskernes arbejde samt at bidrage til det sundhedsfremmende arbejde målrettet børn og unge. Databasen producerer rapporter med grundlæggende informationer om børns sundhed. Desuden udarbejdes mindre kommunerapporter til hver kommune om kommunens egne børn. Med et øget fokus på spædbørns sproglige og kommunikative udvikling har sundhedsplejersker i Databasen Børns Sundhed valgt, at denne rapport skal fokusere på sprog og kommunikation i første leveår. Barnets sprog- og kommunikationsudvikling har stor betydning for dets trivsel og senere sociale og faglige færdigheder. I forbindelse med pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger af børn er der kommet en øget politisk opmærksomhed på barnets tidlige sprogtilegnelse. Samtidig ses en øget bevidsthed om, at jo tidligere en forebyggende indsats sættes ind, jo større er udbyttet. Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, og sundhedsplejen har derfor en enestående mulighed i forhold til tidlig og forebyggende indsats. Sundhedsplejersken ser tæt mod 100 % af alle 0-årige børn, og kan derfor opfange tidlige signaler på manglende sprogudvikling hos barnet samt vejlede nybagte forældre i, hvordan de skaber det bedste sprogmiljø for deres barn. Hovedrapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata om børn født i 2015, heraf er 752 børn fra Roskilde Kommune. Det er disse børn fra Roskilde Kommune, som denne kommunerapport primært vil omhandle. Hovedrapporten er frit tilgængelig på / links / Databasen Børns Sundhed. Databasen ledes af en tværfaglig og tværsektorielt sammensat bestyrelse og et forretningsudvalg, der har ansvar for, at formålet for databasen udmøntes. Databasen er beliggende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. SIF er ansvarlig for drift og data, mens kommunerne er ansvarlige for indsamlingen af data. Det er de ledende sundhedsplejersker, der bestemmer temaerne for de årlige rapporter. Kommunerapporterne er udarbejdet af projektleder Anette Johansen og videnskabelig assistent Sofie Weber Pant. Data er oparbejdet af seniorforsker Bjarne Laursen. Konsulent og sundhedsplejerske Lisbeth Wilms har bistået med kritisk gennemlæsning, rådgivning, layout og opsætning af rapporten. Vi ønsker at rette en varm tak til alle sundhedsplejerskerne og de ledende sundhedsplejersker for det positive og engagerede samarbejde. Lene Møller Ledende sundhedsplejerske, MSP Formand for Databasen Børns Sundhed Morten Grønbæk Professor, dr.med. Direktør, Statens Institut for Folkesundhed Børns sundhed 3

4 Indholdsfortegnelse Forord side 3 1. Introduktion 5 2. Formål 7 3. Data og metode 8 5. Diskussion side Centrale data Manglende registreringer Referencer Resultater 9 4

5 1. Introduktion Barnets sprog- og kommunikationsudvikling har stor betydning for dets trivsel og senere sociale og faglige færdigheder (Windsor et al. 2009). Kommunikation er en kognitiv og social adfærd, der udvikler sig over tid (Windsor et al. 2009), og allerede når barnet bliver født, begynder de kommunikative evner at udvikle sig (Center for Børneliv 2016a; Bleses 2010). Det betyder, at sprog- og kommunikationsvanskelighederne kan starte, før barnet begynder at bruge ord og sætninger, og at små børn allerede tidligt i livet kan begynde at sakke bagud sprogligt (Windsor et al. 2009; Bleses 2010). Selvom det kan være svært at opspore forsinket sprogudvikling hos små børn (Windsor et al. 2009), understreger litteraturen, at det er vigtigt med tidlig opsporing, diagnose og behandling for at forebygge, at barnets kommunikative afvigelser medfører senere vanskeligheder (Kristensen 2016; Young et al. 2002). Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, og sundhedsplejen har derfor en enestående mulighed for at bidrage til en tidlig og forebyggende indsats. Sundhedsplejersken ser rigtig mange børn, og denne erfaring giver et godt fundament for at kunne opfange tidlige signaler på manglende sprogudvikling hos barnet. Ligeledes har sundhedsplejersken mulighed for at give nybagte forældre vejledning i, hvordan de skaber et rigt sprogmiljø for deres barn (Bleses 2010). Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem barnets tidlige sprogegenskaber, og hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt. Det skyldes, at børns tidlige sprogtilegnelse danner fundamentet for barnets indlæring ved skolestart. Sproglige forsinkelser øger risikoen for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, hvilket påvirker barnets udbytte af grundskolen (Bleses 2010). Barnets sprog og kommunikation i første leveår. Spædbørns før-sproglige kommunikation er nonverbal. Især fire typer af adfærd er tæt relateret til barnets sprogtilegnelse: øjenkontakt, turtagning, gestik og fælles opmærksomhed. Disse er alle mulige at fremme og understøtte som forælder eller sundhedsplejerske (Markussen-Brown 2017). Barnets verbale sprog udvikles på baggrund af fire pludrefaser: refleksiv vokalisering, kurren, vokalisk pludren og kanonisk pludren. På trods af meget forskellige opvækstbetingelser og stor individuel variation i hastigheden, hvormed børn tilegner sig deres modersmål, tyder meget på, at børn passerer de samme stadier i deres sproglige udvikling, fra refleksiv vokalisering til de senere ord (Madsen 2009). Med andre ord er pludren en generel del af barnets sprogudvikling, og lydinventaret har en stor lighed, uanset hvilket sprogmiljø barnet vokser op i. Atypisk pludren kan være en tidlig indikator på en sproglig udfordring (Bylander & Krogh 2014). Et barns sprog stimuleres og udvikles bedst, ved at forældrene tilpasser deres sprog til barnets niveau og samtidig udfordrer barnets sproglige kompetencer ved at inddrage dem i sproglige interaktioner, selv inden barnet kan tale (Bleses 2010). Studier finder, at spædbørn lærer lettere, hvis de bliver tiltalt med børnetilpasset tale (Child-directed speech). Børnetilpasset tale er karakteriseret ved et højt toneleje, korte sætninger, langsom tale samt mange gentagelser (Schwab & Lew-Willians 2016). De følelser, som Børns sundhed 5

6 den voksne lægger ind i samtalen, har også stor betydning for, om samspillet mellem det lille barn og den voksne kan fungere. Smil, blikke, bløde, milde og kærlige stemmer samt et højt toneleje henleder barnets opmærksomhed på samtaleparteneren, og barnet svarer med smil og pludrelyde. Øjenkontakten er som tidligere beskrevet væsentlig for, at kommunikationen fungerer. Børn, som får for lidt øjenkontakt, kan blive forsinket i talesprogsudviklingen. Foruden øjenkontakten reagerer børn tidligt på forskellige stemmer. Barske, kolde eller vrede stemmer kan få barnet til at græde eller afbryde samspillet mellem den voksne og barnet (Svensson 2001). Prædiktorer for sprog og kommunikations vanskeligheder: Der er en del videnskabelige studier om faktorer, der viser en sammenhæng med kommunikations- og sprogvanskeligheder hos børn. Opsummerende viser disse en gennemsnitligt højere andel af børn med sprog og kommunikationsvanskeligheder blandt drenge, børn der er født for tidligt, børn født med lav fødselsvægt, flerfødte børn og børn med søskende. Også en række sociodemografiske og psykosociale faktorer viser sammenhæng med risikoen for at have sprog- og kommunikationsvanskeligheder. Der er gennemsnitligt en større andel af børn med sprogvaskeligheder blandt børn, af forældre med lav socioøkonomisk status, kort uddannelse og børn af ikke vestlige minoriteter. Flere studier viser, at depressive symptomer hos moren kan påvirke barnets kommunikationsfærdigheder negativt, og at forældre-barn interaktionen er af stor betydning for barnets sproglige og kommunikative udvikling. Sammenfattende viser litteraturen, at barnets kommunikationsfærdigheder udvikler sig enormt i løbet af det første leveår, og at disse færdigheder har stor betydning for barnets senere sprogudvikling og trivsel. Selvom der kun er få studier, der estimerer forekomsten af sprog- og kommunikationsvanskeligheder hos nul- til etårige børn, er de fremlagte prævalenser med til at indikere, at der er relativt mange børn med vanskeligheder, og at emnet omkring nul- til etårige børns sprog og kommunikation er relevant at belyse og sætte fokus på. 6

7 2. Formål Formålet med kommunerapporten er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår i Roskilde Kommune, 2) at undersøge hvilke forhold i barnets første leveår, der er associeret med bemærkninger til sprog og kommunikation, 3) at undersøge, om der er sammenhæng mellem efterfødselsreaktioner og bemærkninger til mors og fars psykiske tilstand og barnets sprog og kommunikation i første leveår, og 4) at undersøge om børn, der har bemærkninger til sprog og kommunikation i løbet af første leveår, gennemsnitligt har flere bemærkninger til trivsel og udvikling end børn, der ikke har bemærkninger til sprog og kommunikation i Roskilde Kommune. Databasen Børns Sundhed er tilrettelagt således, at den kan beskrive børns sundhed med udgangspunkt i sundhedsplejerskens virksomhed. Databasen Børns Sundhed indeholder data om 0-årige børn fra 2002 og frem. Fra 2007 er databasen suppleret med data om indskolingsbørn og fra 2017 med udskolingsbørn. Formålet med databasen er 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af den kommunale sundhedsplejes ydelser og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. Data i Databasen Børns Sundhed er indhentet ved brug af to kvalitetsudviklede sundhedsplejerskejournaler, en udarbejdet til TM Sund-journalsystemet og en udviklet til NOVAX-journalsystemet. I begge journaler følger sundhedsplejerskerne en ensartet praksis og noterer systematisk sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejens ydelser. Brugen af journalerne er beskrevet i en detaljeret manual, der løbende justeres og opdateres. Begge manualer foreligger på databasens hjemmeside. Børns sundhed 7

8 3. Data og metode Datagrundlag: Kommunerapporten bygger på data fra sundhedsplejerskejournaler og registerdata fra barnets første leveår i Roskilde Kommune. Børn, for hvem der ikke er noteret oplysninger om sprog og kommunikation, indgår ikke i kommunerapporten. 19 børn i kommunen, svarende til 2,5 %, har ikke oplysninger om sprog og kommunikation. Dermed bygger kommunerapporten på data om 752 børn født i 2015 fra Roskilde Kommune. Når vi gennem resten af rapporten skriver, at barnet har bemærkning til forskellige faktorer, skal dette forstås sådan, at der er en bemærkning til faktoren ved mindst ét besøg i første leveår, medmindre andet fremgår. Kapital 4 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Sprog- og kommunikationsbemærkninger registreres ved B- (to- til tremånedersalderen), C- (fire- til seksmånedersalderen) og D-besøget (otte- til timånedersalderen). Sundhedsplejersken registrerer i forbindelse med de tre hjemmebesøg, hvorvidt der er en bemærkning til barnets sprog- og kommunikationsudvikling. En bemærkning dækker over, at barnet ikke opfylder den forventelige sprog- og kommunikationsudvikling i forhold til alderstrinnet. Selvom vejledningen til de to journalsystemer ikke er helt enslydende, er der konsensus om, at det ved B-besøget forventes, at barnet kan pludre med flere lyde. Ved C-besøget forventes det, at barnet pludrer varieret og i dialog, samt at barnet griner og hviner. Ved D-besøget forventes det, at barnet pludrer med mange lyde, i to stavelser og i varieret styrke og længde. Derudover forventes det ved D-besøget, at barnet reagerer på sit eget navn, gentager forældrenes lyde og forstår enkelte ord og lyde, samt at barnet gennem mimik giver tydeligt udtryk for glæde og utilfredshed (Databasen Børns Sundhed 2016; NOVAX 2017). 8

9 4. Resultater Figur 1. Andelen af børn med mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår opdelt på kommune. Hele populationen Aarhus Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj København Lyngby-Taarbæk Roskilde Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Vejle 4,5 6,1 1,5 3,0 4,7 6,7 4,1 1,3 0,9 0,6 2,9 5,8 5,4 7,2 3,9 4,2 4,7 3,3 6,2 4,8 3,3 5,3 2,7 6,1 5,1 3,9 1,7 4,3 9,4 9,4 10,1 12, % Andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation Figur 1 viser andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår opdelt på kommune. Figuren viser, at 2,7 % af børnene i Roskilde Kommune har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår, svarende til 20 børn. Tilsvarende andel i hele populationen er 4,5 %. Børns sundhed 9

10 Figur 2. Andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation i Roskilde Kommune og i hele populationen ,5 97,3 80 Hele populationen Roskilde Kommune % ,0 2,3 0,5 0,4 Ingen bemærkning Bemærkning ved ét besøg Bemærkning ved to eller flere besøg Tabel 1. Antallet og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved B-, C- og D-besøget i Roskilde Kommune. Antallet af børn med oplysninger om sprog og kommunikation (N) Antal med bemærkning til sprog og kommunikation (N) Andel med bemærkning til sprog og kommunikation (%) B-besøget (to-til tremånedersalderen), ,5 C-besøget (fire- til seksmånedersalderen) ,4 D-besøget (otte- til timånedersalderen) ,1 Figur 2 viser andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation i Roskilde Kommune og i hele populationen. Af figuren fremgår det, at 2,3 % af børnene i Roskilde Kommune har bemærkning til sprog og kommunikation ved ét besøg i første leveår. Derudover viser figuren, at 0,4 % har bemærkning til sprog og kommunikation ved to eller flere besøg i første leveår, hvilket svarer til tre børn i Roskilde Kommune. Blandt børn med bemærkning til sprog og kommunikation er der i hele populationen og i Roskilde Kommune flest børn med kun én bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Tabel 1 viser antallet og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved de enkelte besøg i Roskilde Kommune. Af tabellen fremgår det, at der er 1,5 % af børnene, der har bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget, 1,4 % ved C-besøget og 1,1 % ved D-besøget. I hele populationen er der ligeledes stort set den samme andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved hvert besøg, idet der er 2,6 % af børnene, der har bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget, 2,4 % ved C-besøget og 2,2 % ved D-besøget. 10

11 Børns sundhed 11

12 Figur 3. Forekomsten af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår fra ,9 Hele populationen % ,5 6,5 7,4 5,4 5,5 6,7 6,9 6,2 6,4 5,9 5,4 Roskilde Kommune 4,6 4,5 4,1 2 1,1 1,7 3,2 2, Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i første leveår i perioden i hele populationen og i perioden i Roskilde Kommune. Af figuren ses, at andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i første leveår for børn i Roskilde Kommune var højst i 2011, hvor 5,9 % af børnene havde bemærkning til sprog og kommunikation, og lavest i 2012, hvor 1,1 % af børnene havde bemærkning til sprog og kommunikation. Figuren viser desuden, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår i hele populationen har svinget mellem 4,1 % og 8,9 % i perioden. Andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation var højest i 2008 og lavest i 2013 i hele populationen. Karakteristisk af børn, der har bemærkning til sprog og kommunikation Dette afsnit præsenterer de subgrupper af børn i hele populationen og i Roskilde Kommune, der gemmesnitlig har en højere forekomst af bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Sociodemografiske faktorer I hele populationen finder vi, at risikoen for at få bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er størst for børn af forældre, der er indvandrere eller efterkommere, børn, hvis forældres højeste gennemførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskolen, og børn, hvor den ene forælder eller begge forældre er uden for erhverv. For børn født i 2015 i Roskilde Kommune finder vi tilsvarende, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår i Roskilde Kommune er 7,0 % for børn, hvis forældre højst har en grundskole uddannelse, og 12

13 0,8 % for børn, hvis ene eller begge forældre har en lang videregående uddannelse. Forhold relateret til fødslen I hele populationen finder vi, at risikoen for at få bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er størst for børn, der er tidligt født (før uge 37), børn, der er født med lav fødselsvægt (< gram), børn, der er født ved kejsersnit, børn, der ikke er det førstefødte barn, samt børn, der er født med en medfødt misdannelse. For børn født i 2015 i Roskilde Kommune finder vi tilsvarende, at der er en højere forekomst af bemærkninger til sprog og kommunikation for de børn, der er for tidligt fødte. Andelen af børn med mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation er 8,3 % i gruppen af børn, der er født før uge 37, og 2,4 % for gruppen af børn, der er født i uge 37 eller senere. I gruppen af børn, der er født ved kejsersnit, ses desuden en større andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg. Denne andel er 7,4 % blandt børn, der er født ved kejsersnit og 1,5 % blandt børn, der ikke er født ved kejsersnit i Roskilde Kommune. Sanser I hele populationen finder vi, at børn, der har bemærkning til hørelsen eller synet i første leveår, har betydelig større risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i barnets første leveår set i forhold til børn, der ikke har bemærkninger til hørelsen eller synet. For børn født i 2015 i Roskilde Kommune finder vi, at 8,7 % af børnene med bemærkning til synet har bemærkning til sprog og kommunikation. Denne andel er 2,3 % blandt børn uden nogen bemærkning til synet. Trivsel og udvikling I hele populationen finder vi, at børn, der er undervægtige, og børn, der har bemærkninger til deres motorik eller bemærkning til deres søvn i første leveår, har øget risiko for at have bemærkning til deres sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. For børnene i Roskilde Kommune finder vi ligeledes en højere forekomst af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn med bemærkning til motorikken ved mindst to besøg i første leveår. Blandt børn med mindst to besøg med bemærkning til motorikken har 8,1 % af børnene bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 2,2 % blandt børnene i Roskilde Kommune, der højst har ét besøg i første leveår med bemærkning til motorikken. Analyserne i hovedrapporten viser desuden en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, der har bemærkning til deres signaler og reaktioner, bemærkning til uro/gråd, bemærkning til ernæring og spisning og for børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. For børnene i Roskilde Kommune viser analyserne en statistisk sikker forskel i forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, der har bemærkning til barnets signaler og reaktioner. Analyserne viser, at 8,4 % af børnene i Roskilde Kommune med bemærkning til signaler og reaktioner har bemærkning til Børns sundhed 13

14 sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 1,6 % blandt børn uden bemærkning til signaler og reaktioner. Derudover viser analyserne en statistisk sikker forskel i forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, der har bemærkning til uro/gråd. Analyserne viser, at 9,8 % af børnene i Roskilde Kommune, der har bemærkning til uro/gråd, har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 2,3 % blandt børn i Roskilde Kommune, der ikke har nogen bemærkning til uro/gråd. Til sidst viser analyserne, at forekomsten af børn med bemærkning til sprog og kommunikation i Roskilde Kommune er højere for børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. Analyserne viser, at 12,0 % af børnene i Roskilde Kommune, der har bemærkning til øje/hånd koordinationen, har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 1,2 % blandt børnene i Roskilde Kommune, der ikke har nogen bemærkning til øje/hånd koordinationen. I Roskilde Kommune ses der ligeledes en sammenhæng mellem forældre-barn kontakten og forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger. Analyserne viser, at 12,5 % af børnene i Roskilde Kommune, der har bemærkning til forældre-barn kontakten, har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Blandt børn uden nogen bemærkning til forældre-barn kontakten har 2,2 % af børnene i Roskilde Kommune bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Derudover viser analyserne, at forekomsten af børn i Roskilde Kommune med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er højere blandt børn med bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt til barnet. Analyserne viser, at 10,7 % af børnene i Roskilde Kommune, hvor der er registreret bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt med barnet, har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Blandt børnene i Roskilde Kommune uden nogen bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt med barnet har 2,3 % bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Forældre-barn kontakt I hele populationen finder vi, at der er en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret bemærkning til forældre-barn relationen og blandt de børn, hvor der er noteret bemærkning til samværet og kontakten mellem barnet og forældrene. Blandt de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret en bemærkning til sin egen kontakt med barnet, ses der ligeledes en højere andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation. Forældrenes mentale helbred I hele populationen finder vi, at der er en sammenhæng mellem forældrenes mentale helbred og barnets risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation. Børn, hvis mødre har en mulig efterfødselsreaktion - vurderet ud fra The Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), har en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Børn, hvis mødre og/ eller fædre har mindst en bemærkning til deres psykiske tilstand i første leveår, har ligeledes større risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation. 14

15 I Roskilde Kommune finder vi en højere forekomst af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, hvor der er bemærkning til mors psykiske tilstand. Af analyserne ses, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation er 5,5 % blandt børn med én eller flere bemærkninger til mors psykiske tilstand, og 1,7 % blandt børn, hvor der ikke er noteret bemærkning til mors psykiske tilstand. Børns sundhed 15

16 16

17 5. Diskussion Opsummering af resultater I Roskilde Kommune er der 2,7 % af børnene, der har mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Størstedelen af børnene i Roskilde Kommune med bemærkning til sprog og kommunikation har kun ét besøg med bemærkning. Andelen af børn bemærkning til sprog og kommunikation ved to eller flere besøg er 0,4 %. ikke er etniske danske, børn, hvis forældre ikke var i erhverv et år inden, barnet blev født, børn, der er født med en lav fødselsvægt, børn, der ikke er det førstefødte barn, børn med medfødte misdannelser, børn med bemærkning til hørelsen, undervægtige børn, børn med bemærkning til søvnen, børn med bemærkning til ernæring og spisning, og børn med bemærkning til deres mor og/eller fars psykiske tilstand. Der er flere subgrupper af børn, hvor der ses en højere forekomst af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår i Roskilde Kommune. Blandt børn, hvis forældres højeste gennemførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskolen ses en højere forekomst af bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i barnets første leveår. I Roskilde Kommune ses også en højere forekomst af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, der er født før uge 37, børn, der er født ved kejsersnit, samt børn, der har bemærkninger til synet. Derudover ses en højere forekomst af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår i Roskilde Kommune blandt børn, der har to eller flere bemærkninger til motorik, børn med bemærkning til signaler og reaktioner, børn med bemærkning til uro/gråd, børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen, børn med bemærkning til forældre/barn kontakten, børn med bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt til barnet, og børn med bemærkning til mors psykiske tilstand. Analyserne i hovedrapporten viser derudover en øget risiko for at have en bemærkning til sprog og kommunikation blandt børn, hvis forældre Stærke og svage sider ved data og metode En af de stærke sider ved denne rapport er, at den omfatter næsten alle børn, der er født i 2015 i Roskilde Kommune og i de andre deltagende kommuner. Da næsten alle børn tilses af en sundhedsplejerske i første leveår, er der næsten ingen problemer med bortfald og dertil relateret bias. En anden stærk side ved datamaterialet er, at data er indsamlet systematisk: det er sundhedsplejersken og ikke forældrene, der ud fra en standardiseret vejledning og journal vurderer barnets sproglige udvikling. Den enkelte sundhedsplejerske ser rigtig mange spædbørn i deres daglige arbejde, hvilket sammen med vejledningen til sundhedsplejerskerne, om hvordan data skal vurderes og registreres, er med til at kvalificere deres vurdering af, hvorvidt det enkelte barns kommunikative og sproglige udvikling er alderssvarende. Som alle andre undersøgelser har denne også sine svage sider. Der er forskel på sundhedsplejersker, og det er muligt, at flere sundhedsplejersker, som vurderer samme barn, vil komme frem til forskellige konklusioner om barnets sprog og kommunikation. Den interpersonelle variation kan være et metodemæssigt problem, som man også ser i andre kliniske databaser. Det er vigtigt at få mere viden om validiteten af data, og hvordan man eventuelt kan styrke denne. Børns sundhed 17

18 Vi finder stor variation mellem kommunerne i andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation. De fleste af de kommuner, der har meget lave andele af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation, er kommuner, som er nye i databasesamarbejdet. Måske har de ikke haft de samme erfaringer med at registrere bemærkninger som de gamle kommuner på det tidspunkt, data er indsamlet. Andre kommuner har høje andele, en mulig forklaring herpå kan - ud over forskelle i befolkningssammensætningen være, at registreringsniveauet er påvirket af hvor meget fokus, der er på børns kommunikations- og sprogudvikling i den enkelte kommune. Vi ved fra tidligere rapporter og ikke mindst fra vores diskussioner med de ledende sundhedsplejersker, at jo mere fokus en kommune har på et område, jo højere forekomst af bemærkninger til det givne område er der de efterfølgende år. I en sådan situation betyder en høj forekomst af bemærkninger til sprog og kommunikation derfor ikke nødvendigvis, at børnene klarer sig dårligere sprogligt end børn i andre kommuner, men at der har været fokus på området i kommunen. Konklusion Hovedrapporten og denne kommunerapport tyder på, at det er ikke tilfældigt hvilke børn, der får bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår. Flere sociodemografiske faktorer og forhold relateret til fødslen viser sammenhæng med bemærkninger fra sundhedsplejersken om sprog- og kommunikationsproblemer. Derudover har børn med en bemærkning til forældre-barn kontakten og børn til forældre med en bemærkning til deres psykiske tilstand oftere sprog- og kommunikationsvanskeligheder i første leveår. Børn med en bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår har gennemsnitligt flere bemærkninger til deres trivsel og udvikling end børn, der ikke har bemærkning til deres sprog- og kommunikationsevner. Opgørelsen tyder på, at det er vigtigt med et øget fokus på sprog- og kommunikationsproblemer allerede i barnets første leveår. Der ses derfor et stort behov for at fortsætte og sikre kvaliteten af den indsats, som sundhedsplejersken og andre gør for at fremme og fastholde barnets sunde sproglige udvikling. 18

19 Konkrete indsatser I Roskilde Kommune har 2,7 % af børnene bemærkning til den sproglige og kommunikative udvikling. Det er vores håb, at rapporten vil give inspiration til sundhedsplejens praksis og til det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at sundhedsplejen fortsat har fokus på børns sprog og kommunikation, at sundhedsplejerskernes viden løbende opdateres, og praksis for observationer og registrering drøftes. Rapporten finder en række risikofaktorer for sprog- og kommunikationsvanskeligheder i Roskilde Kommune og i hele populationen. Denne viden kan sundhedsplejerskerne inddrage i deres arbejde. Sundhedsplejen opfodres til at drøfte og vurdere indsatser og tilbud i egen kommune i tæt samarbejdet med andre faggrupper. Børns sundhed 19

20 6. Centrale data Figur 4 til 6 viser forekomsten af de centrale data i Databasen Børns Sundhed for Roskilde Kommune og i hele populationen. For de variable, hvor der ses en stor forskel mellem TM Sundkommunerne og NOVAX-kommunerne, vises desuden den samlede andel i TM Sund kommunerne. Procenterne i figuren er beregnet for alle spædbørn, der er blevet undersøgt i 2015, og kan derfor afvige fra procenterne i hovedrapporten, hvor færre børn indgår. Fra Roskilde Kommune indgår der 771 børn i datasættet. I Kapital 16 i hovedrapporten kan udviklingen de seneste fire år ses for udvalgte indikatorer. 20

21 Figur 4. Forekomst af sociodemografiske data for spædbørn født i 2015 i Roskilde Kommune og for hele populationen. Bor ikke med begge forældre Mor yngre end 25 år Far yngre end 25 år Mor dansk herkomst Far dansk herkomst 7,2 9,2 12,1 10,6 6,0 5,3 Roskilde Kommune Hele populationen 82,6 75,0 85,0 76,8 Mor lang videregående uddannelse Mor kort eller mellemlang videregående udd. 25,6 33,1 29,8 27,5 Mor almen eller erhvervs gymnasial udd. Mor erhvervsfaglig udd. Mor max tiende klasse (grundskole) Far langvideregående uddannelse Far kort eller mellemlang videregående udd. Far almen eller erhvervs gymnasial udd. 10,8 9,4 22,8 18,5 11,2 11,5 21,5 30,6 19,3 20,1 8,7 9,5 Far erhvervsfaglig udd. 25,5 36,4 Far max tiende klasse (grundskole) Mor ikke i erhverv Far ikke i erhverv Udsat for tobaksrøg i hjemmet 14,1 14,3 20,2 24,4 11,5 15,7 6,8 4, % Børns sundhed 21

22 Figur 5. Forekomst af faktorer relateret til fødslen for spædbørn født i 2015 i Roskilde Kommune og for hele populationen. Flerfødt Tidligt født (før uge 37) Lav fødselsvægt (<2500 g) 3,0 3,3 3,4 5,1 6,0 6,1 3,4 4,2 4,6 Roskilde Kommune TM Sund Hele populationen Født ved kejsersnit 19,8 20,6 20,1 Førstefødte 42,8 45,2 48,9 Apgarscore 9 eller 10 98,2 97,6 97,7 Medfødte misdannelser 4,7 3,0 3,9 Første besøg inden otte dage 58,0 61,2 69,4 Indlagt højst 6 timer 21,6 25,3 23,9 Indlagt 6-24 timer 5,7 4,4 4,4 Indlagt 2-3 døgn 52,1 49,9 50,8 Indlagt 4 døgn eller længere 20,6 20,4 20, % 22

23 Figur 6. Forekomst af faktorer relateret til barnets første leveår for spædbørn født i 2015 i Roskilde Kommune og i hele populationen. Ammet fuldt i mindst fire måneder Overvægtigt/svært overvægtigt (WHO) Mor Edinburgh score 12 Far Edinburgh score 10 Bemærkning mors psykiske tilstand Bemærkning fars psykiske tilstand 4,1 5,1 4,8 5,1 5,2 5,6 6,5 4,5 4,4 7,5 9,9 21,8 29,8 25,2 58,2 61,0 53,6 Roskilde Kommune TM Sund Hele populationen Bemærkning kommunikation Bemærkning motorik (8-10 mdr.) Bemærkning søvn Bemærkning hørelsen Bemærkning synet 2,7 5,8 4,5 21,1 21,9 12,9 8,6 13,5 9,0 1,1 1,6 6,0 6,6 Bemærkning forældre-barn kontakt og samspil Bemærkning barnets signaler og reaktioner Bemærkning uro/gråd 3,9 5,4 6,8 12,5 16,0 22,8 Bemærkning barnets ernæring og spisning 39,2 50,5 Bemærkning øje/hånd koordination Bemærkning sundhedsplejerskens kontakt med barnet 3,8 13,3 19,5 12, % Børns sundhed 23

24 7. Manglende registreringer Figur 7. Andelen af manglende oplysninger i Roskilde Kommune og i hele populationen. Tobaksrøg i hjemmet Amning Højde/vægt (6-10 mdr.) 7,1 16,4 22,2 16,3 16,0 44,6 Roskilde Kommune Hele populationen Mor Edinburgh skala 18,3 34,0 Far Edinburgh skala 83,9 87,2 Bemærkning mors psykiske tilstand Bemærkning fars psykiske tilstand 1,2 37,7 35,7 43,8 Bemærkning kommunikation 2,5 14,4 Bemærkning motorik (8-10 mdr.) 14,7 27,7 Bemærkning søvn Bemærkning hørelsen Bemærkning synet Bemærkning forældre-barn kontakt og samspil Bemærkning barnets signaler og reaktioner Bemærkning uro/gråd Bemærkning barnets ernæring og spisning Bemærkning øje/hånd koordination Bemærkning sundhedsplejerskens kontakt med barnet 0,9 1,0 0,7 1,0 0,7 0,3 0,5 0,9 0,7 0,9 0,7 1,3 2,2 2,7 3,4 3,2 2,9 25, % Manglende registreringer Omfanget af missing data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som Databasen Børns Sundhed kan man næppe opnå 100 % udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 7 viser forekomsten af manglende data for de enkelte variable i Roskilde Kommune og i hele populationen. Figuren viser, at der er stor forskel på hvordan de enkelte indikatorer er dokumenteret i Roskilde Kommune. 24

25 8. Referencer Bleses D (2010): Sundhedsplejerskens rolle i forbindelse med tidlig sprogtilegnelse og tidlig indsats. Sundhedsplejersken, 1: Bylander I, Krogh TK (2014): Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling. Dafolo. Center for Børneliv (2016a): Småbørns leg og gestik kan afsløre sprogproblemer. Databasen Børns Sundhed (2016): Vejledning til den kvalitetssikrede sundhedsplejerskejournal. Kristensen K (2016): Tale- og sprogforstyrrelser hos børn. Madsen TO (2009): Tidlig perspektion og production af sprog lyde. I Bleses D &Højen A (red) Når barnet lærer sprog. Odense Universitets Forlag. Markussen-Brown J (2017): Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis en introduktion. Turbine. NOVAX (2017): Obligatoriske registreringer i Novax journalen med henblik på deltagelse i Databasen Børns Sundhed. Schwab JF & Lew-Williams C (2016): Language learning, socioeconomic status, and child-directed speech WIREs Cogn Sci 2016, 7: Svensson A (2011): Barnets sproglige miljø fra ord til mening. Dafolo. Windsor J, Reichle J & Mahowald MC (2009): Communication Disorders. In Zeanah CH: Handbook of Infant Mental Health. The Guilford Press. Young AR, Beitchman JH, Johnson C, Douglas L, Atkinson L, Escobar M & Wilson B (2002): Young adult academic outcomes in a longitudinal sample of early identified language impaired and control children. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 43: Børns sundhed 25

26 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Børn født i 2015

27 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Vejle Kommune Sprog og kommunikation Temarapport og årsrapport Børn født i 2015 Anette Johansen og Sofie Weber Pant Børn født i 2015

28 Sprog og kommunikation Børn født i 2015 Udarbejdet for Bestyrelsen for Databasen Børns Sundhed af: Anette Johansen og Sofie Weber Pant Bestyrelsen: Buhelt Pernille, ledende sundhedsplejerske, Brønderslev Kommune Due Pernille, forskningsleder, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Dupont Ulla, ledende sundhedsplejerske, Vejle Kommune Fabricius Pernille, leder af Sundhedstjenesten, Lyngby-Taarbæk Kommune Finseth Lotte, sundhedsplejerske, Gladsaxe Kommune Holstein Bjørn, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed Juhl Tine, centerchef for Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup Kommune Kepp Tove, praktiserende læge Mølholm Hansen Bo, overlæge, Region Hovedstaden Møller Lene, ledende sundhedsplejerske, MSP, Rødovre Kommune Nordtorp Ulla, ledende sundhedsplejerske, Aalborg Kommune Olesen Karen Marie, systemansvarlig og sundhedsplejerske, MPH, Aarhus Kommune Poulsen Annette, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen Rasmussen Helle, ledende sundhedsplejerske, MPG, Roskilde Kommune Rønnenkamp Pia, fagchef i sundhedsplejen, MPG, Brøndby Kommune Schack-Nielsen Lene, specialkonsulent, Region Hovedstaden Skovgaard Anne Mette, forskningsleder, adjungeret professor, overlæge, dr. med., KU & SDU Statens Institut for Folkesundhed, 2017 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K Fotoleverandør: Modelbilleder fra Colourbox Publikationen kan downloades fra internetadressen 2

29 Forord Vejle Kommune indgår i denne kommunerapport fra Databasen Børns Sundhed med børn født i Formålet med Databasen Børns Sundhed er at få mere viden om børns sundhed og sundhedsplejerskernes arbejde samt at bidrage til det sundhedsfremmende arbejde målrettet børn og unge. Databasen producerer rapporter med grundlæggende informationer om børns sundhed. Desuden udarbejdes mindre kommunerapporter til hver kommune om kommunens egne børn. Med et øget fokus på spædbørns sproglige og kommunikative udvikling har sundhedsplejersker i Databasen Børns Sundhed valgt, at denne rapport skal fokusere på sprog og kommunikation i første leveår. Barnets sprog- og kommunikationsudvikling har stor betydning for dets trivsel og senere sociale og faglige færdigheder. I forbindelse med pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger af børn er der kommet en øget politisk opmærksomhed på barnets tidlige sprogtilegnelse. Samtidig ses en øget bevidsthed om, at jo tidligere en forebyggende indsats sættes ind, jo større er udbyttet. Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, og sundhedsplejen har derfor en enestående mulighed i forhold til tidlig og forebyggende indsats. Sundhedsplejersken ser tæt mod 100 % af alle 0-årige børn, og kan derfor opfange tidlige signaler på manglende sprogudvikling hos barnet samt vejlede nybagte forældre i, hvordan de skaber det bedste sprogmiljø for deres barn. Hovedrapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata om børn født i 2015, heraf er børn fra Vejle Kommune. Det er disse børn fra Vejle Kommune, som denne kommunerapport primært vil omhandle. Hovedrapporten er frit tilgængelig på / links / Databasen Børns Sundhed. Databasen ledes af en tværfaglig og tværsektorielt sammensat bestyrelse og et forretningsudvalg, der har ansvar for, at formålet for databasen udmøntes. Databasen er beliggende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. SIF er ansvarlig for drift og data, mens kommunerne er ansvarlige for indsamlingen af data. Det er de ledende sundhedsplejersker, der bestemmer temaerne for de årlige rapporter. Kommunerapporterne er udarbejdet af projektleder Anette Johansen og videnskabelig assistent Sofie Weber Pant. Data er oparbejdet af seniorforsker Bjarne Laursen. Konsulent og sundhedsplejerske Lisbeth Wilms har bistået med kritisk gennemlæsning, rådgivning, layout og opsætning af rapporten. Vi ønsker at rette en varm tak til alle sundhedsplejerskerne og de ledende sundhedsplejersker for det positive og engagerede samarbejde. Lene Møller Ledende sundhedsplejerske, MSP Formand for Databasen Børns Sundhed Morten Grønbæk Professor, dr.med. Direktør, Statens Institut for Folkesundhed Børns sundhed 3

30 Indholdsfortegnelse Forord side 3 1. Introduktion 5 2. Formål 7 3. Data og metode 8 5. Diskussion side Centrale data Manglende registreringer Referencer Resultater 9 4

31 1. Introduktion Barnets sprog- og kommunikationsudvikling har stor betydning for dets trivsel og senere sociale og faglige færdigheder (Windsor et al. 2009). Kommunikation er en kognitiv og social adfærd, der udvikler sig over tid (Windsor et al. 2009), og allerede når barnet bliver født, begynder de kommunikative evner at udvikle sig (Center for Børneliv 2016a; Bleses 2010). Det betyder, at sprog- og kommunikationsvanskelighederne kan starte, før barnet begynder at bruge ord og sætninger, og at små børn allerede tidligt i livet kan begynde at sakke bagud sprogligt (Windsor et al. 2009; Bleses 2010). Selvom det kan være svært at opspore forsinket sprogudvikling hos små børn (Windsor et al. 2009), understreger litteraturen, at det er vigtigt med tidlig opsporing, diagnose og behandling for at forebygge, at barnets kommunikative afvigelser medfører senere vanskeligheder (Kristensen 2016; Young et al. 2002). Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, og sundhedsplejen har derfor en enestående mulighed for at bidrage til en tidlig og forebyggende indsats. Sundhedsplejersken ser rigtig mange børn, og denne erfaring giver et godt fundament for at kunne opfange tidlige signaler på manglende sprogudvikling hos barnet. Ligeledes har sundhedsplejersken mulighed for at give nybagte forældre vejledning i, hvordan de skaber et rigt sprogmiljø for deres barn (Bleses 2010). Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem barnets tidlige sprogegenskaber, og hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt. Det skyldes, at børns tidlige sprogtilegnelse danner fundamentet for barnets indlæring ved skolestart. Sproglige forsinkelser øger risikoen for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, hvilket påvirker barnets udbytte af grundskolen (Bleses 2010). Barnets sprog og kommunikation i første leveår. Spædbørns før-sproglige kommunikation er nonverbal. Især fire typer af adfærd er tæt relateret til barnets sprogtilegnelse: øjenkontakt, turtagning, gestik og fælles opmærksomhed. Disse er alle mulige at fremme og understøtte som forælder eller sundhedsplejerske (Markussen-Brown 2017). Barnets verbale sprog udvikles på baggrund af fire pludrefaser: refleksiv vokalisering, kurren, vokalisk pludren og kanonisk pludren. På trods af meget forskellige opvækstbetingelser og stor individuel variation i hastigheden, hvormed børn tilegner sig deres modersmål, tyder meget på, at børn passerer de samme stadier i deres sproglige udvikling, fra refleksiv vokalisering til de senere ord (Madsen 2009). Med andre ord er pludren en generel del af barnets sprogudvikling, og lydinventaret har en stor lighed, uanset hvilket sprogmiljø barnet vokser op i. Atypisk pludren kan være en tidlig indikator på en sproglig udfordring (Bylander & Krogh 2014). Et barns sprog stimuleres og udvikles bedst, ved at forældrene tilpasser deres sprog til barnets niveau og samtidig udfordrer barnets sproglige kompetencer ved at inddrage dem i sproglige interaktioner, selv inden barnet kan tale (Bleses 2010). Studier finder, at spædbørn lærer lettere, hvis de bliver tiltalt med børnetilpasset tale (Child-directed speech). Børnetilpasset tale er karakteriseret ved et højt toneleje, korte sætninger, langsom tale samt mange gentagelser (Schwab & Lew-Willians 2016). De følelser, som Børns sundhed 5

32 den voksne lægger ind i samtalen, har også stor betydning for, om samspillet mellem det lille barn og den voksne kan fungere. Smil, blikke, bløde, milde og kærlige stemmer samt et højt toneleje henleder barnets opmærksomhed på samtaleparteneren, og barnet svarer med smil og pludrelyde. Øjenkontakten er som tidligere beskrevet væsentlig for, at kommunikationen fungerer. Børn, som får for lidt øjenkontakt, kan blive forsinket i talesprogsudviklingen. Foruden øjenkontakten reagerer børn tidligt på forskellige stemmer. Barske, kolde eller vrede stemmer kan få barnet til at græde eller afbryde samspillet mellem den voksne og barnet (Svensson 2001). Prædiktorer for sprog og kommunikations vanskeligheder: Der er en del videnskabelige studier om faktorer, der viser en sammenhæng med kommunikations- og sprogvanskeligheder hos børn. Opsummerende viser disse en gennemsnitligt højere andel af børn med sprog og kommunikationsvanskeligheder blandt drenge, børn der er født for tidligt, børn født med lav fødselsvægt, flerfødte børn og børn med søskende. Også en række sociodemografiske og psykosociale faktorer viser sammenhæng med risikoen for at have sprog- og kommunikationsvanskeligheder. Der er gennemsnitligt en større andel af børn med sprogvaskeligheder blandt børn, af forældre med lav socioøkonomisk status, kort uddannelse og børn af ikke vestlige minoriteter. Flere studier viser, at depressive symptomer hos moren kan påvirke barnets kommunikationsfærdigheder negativt, og at forældre-barn interaktionen er af stor betydning for barnets sproglige og kommunikative udvikling. Sammenfattende viser litteraturen, at barnets kommunikationsfærdigheder udvikler sig enormt i løbet af det første leveår, og at disse færdigheder har stor betydning for barnets senere sprogudvikling og trivsel. Selvom der kun er få studier, der estimerer forekomsten af sprog- og kommunikationsvanskeligheder hos nul- til etårige børn, er de fremlagte prævalenser med til at indikere, at der er relativt mange børn med vanskeligheder, og at emnet omkring nul- til etårige børns sprog og kommunikation er relevant at belyse og sætte fokus på. 6

33 2. Formål Formålet med kommunerapporten er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår i Vejle Kommune, 2) at undersøge hvilke forhold i barnets første leveår, der er associeret med bemærkninger til sprog og kommunikation, 3) at undersøge, om der er sammenhæng mellem efterfødselsreaktioner og bemærkninger til mors og fars psykiske tilstand og barnets sprog og kommunikation i første leveår, og 4) at undersøge om børn, der har bemærkninger til sprog og kommunikation i løbet af første leveår, gennemsnitligt har flere bemærkninger til trivsel og udvikling end børn, der ikke har bemærkninger til sprog og kommunikation i Vejle Kommune. Databasen Børns Sundhed er tilrettelagt således, at den kan beskrive børns sundhed med udgangspunkt i sundhedsplejerskens virksomhed. Databasen Børns Sundhed indeholder data om 0-årige børn fra 2002 og frem. Fra 2007 er databasen suppleret med data om indskolingsbørn og fra 2017 med udskolingsbørn. Formålet med databasen er 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af den kommunale sundhedsplejes ydelser og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. Data i Databasen Børns Sundhed er indhentet ved brug af to kvalitetsudviklede sundhedsplejerskejournaler, en udarbejdet til TM Sund-journalsystemet og en udviklet til NOVAX-journalsystemet. I begge journaler følger sundhedsplejerskerne en ensartet praksis og noterer systematisk sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejens ydelser. Brugen af journalerne er beskrevet i en detaljeret manual, der løbende justeres og opdateres. Begge manualer foreligger på databasens hjemmeside. Børns sundhed 7

34 3. Data og metode Datagrundlag: Kommunerapporten bygger på data fra sundhedsplejerskejournaler og registerdata fra barnets første leveår i Vejle Kommune. Børn, for hvem der ikke er noteret oplysninger om sprog og kommunikation, indgår ikke i kommunerapporten. 51 børn i kommunen, svarende til 4,4 %, har ikke oplysninger om sprog og kommunikation. Dermed bygger kommunerapporten på data om børn født i 2015 fra Vejle Kommune. Når vi gennem resten af rapporten skriver, at barnet har bemærkning til forskellige faktorer, skal dette forstås sådan, at der er en bemærkning til faktoren ved mindst ét besøg i første leveår, medmindre andet fremgår. Kapital 4 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Sprog- og kommunikationsbemærkninger registreres ved B- (to- til tremånedersalderen), C- (fire- til seksmånedersalderen) og D-besøget (otte- til timånedersalderen). Sundhedsplejersken registrerer i forbindelse med de tre hjemmebesøg, hvorvidt der er en bemærkning til barnets sprog- og kommunikationsudvikling. En bemærkning dækker over, at barnet ikke opfylder den forventelige sprog- og kommunikationsudvikling i forhold til alderstrinnet. Selvom vejledningen til de to journalsystemer ikke er helt enslydende, er der konsensus om, at det ved B-besøget forventes, at barnet kan pludre med flere lyde. Ved C-besøget forventes det, at barnet pludrer varieret og i dialog, samt at barnet griner og hviner. Ved D-besøget forventes det, at barnet pludrer med mange lyde, i to stavelser og i varieret styrke og længde. Derudover forventes det ved D-besøget, at barnet reagerer på sit eget navn, gentager forældrenes lyde og forstår enkelte ord og lyde, samt at barnet gennem mimik giver tydeligt udtryk for glæde og utilfredshed (Databasen Børns Sundhed 2016; NOVAX 2017). 8

35 4. Resultater Figur 1. Andelen af børn med mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår opdelt på kommune. Hele populationen Aarhus Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj København Lyngby-Taarbæk Roskilde Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Vejle 4,5 6,1 1,5 3,0 4,7 6,7 4,1 1,3 0,9 0,6 2,9 5,8 5,4 7,2 3,9 4,2 4,7 3,3 6,2 4,8 3,3 5,3 2,7 6,1 5,1 3,9 1,7 4,3 9,4 9,4 10,1 12, % Andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation Figur 1 viser andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår opdelt på kommune. Figuren viser, at 4,3 % af børnene i Vejle Kommune har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår, svarende til 48 børn. Tilsvarende andel i hele populationen er 4,5 %. Børns sundhed 9

36 Figur 2. Andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation i Vejle Kommune og i hele populationen ,5 95,7 80 Hele populationen Vejle Kommune % ,0 Ingen bemærkning Bemærkning ved ét besøg Bemærkning ved to eller flere besøg 4,2 0,5 0,1 Tabel 1. Antallet og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved B-, C- og D-besøget i Vejle Kommune. Antallet af børn med oplysninger om sprog og kommunikation (N) Antal med bemærkning til sprog og kommunikation (N) Andel med bemærkning til sprog og kommunikation (%) B-besøget (to-til tremånedersalderen), ,1 C-besøget (fire- til seksmånedersalderen) ,4 D-besøget (otte- til timånedersalderen) ,3 Figur 2 viser andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation i Vejle Kommune og i hele populationen. Af figuren fremgår det, at 4,2 % af børnene i Vejle Kommune har bemærkning til sprog og kommunikation ved ét besøg i første leveår. Derudover viser figuren, at 0,1 % har bemærkning til sprog og kommunikation ved to eller flere besøg i første leveår, hvilket svarer til ét barn i Vejle Kommune. Blandt børn med bemærkning til sprog og kommunikation er der i hele populationen og i Vejle Kommune flest børn med kun én bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Tabel 1 viser antallet og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved de enkelte besøg i Vejle Kommune. Af tabellen fremgår det, at der er 3,1 % af børnene, der har bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget, 1,4 % ved C-besøget og 1,3 % ved D-besøget. Der er dermed flest børn i Vejle Kommune med bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget. I hele populationen er der stort set den samme andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved hvert besøg, idet der er 2,6 % af børnene, der har bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget, 2,4 % ved C-besøget og 2,2 % ved D-besøget. 10

37 Børns sundhed 11

38 Figur 3. Forekomsten af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår fra ,6 8,9 8,9 8,4 Hele populationen Vejle Kommune % 6 4 6,5 6,5 7,4 5,4 5,5 6,7 6,9 6,2 6,4 5,4 4,1 4,0 4,3 4,6 4,5 4, Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i første leveår i perioden i hele populationen og i perioden og i Vejle Kommune. Af figuren ses, at andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i første leveår for børn i Vejle Kommune var højst i 2007, hvor 9,6 % af børnene havde bemærkning til sprog og kommunikation, og lavest i 2014, hvor 4,0 % havde bemærkning til sprog og kommunikation. Figuren viser desuden, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår i hele populationen har svinget mellem 4,1 % og 8,9 % i perioden. Andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation var højest i 2008 og lavest i 2013 i hele populationen. Karakteristisk af børn, der har bemærkning til sprog og kommunikation Dette afsnit præsenterer de subgrupper af børn i hele populationen og i Vejle Kommune, der gemmesnitlig har en højere forekomst af bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Sociodemografiske faktorer I hele populationen finder vi, at risikoen for at få bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er størst for børn af forældre, der er indvandrere eller efterkommere, børn, hvis forældres højeste gennemførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskolen, og børn, hvor den ene forælder eller begge forældre er uden for erhverv. For børn født i 2015 i Vejle Kommune finder vi ikke nogen sammenhæng mellem sociodemografiske faktorer og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. 12

39 Forhold relateret til fødslen I hele populationen finder vi, at risikoen for at få bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er størst for børn, der er tidligt født (før uge 37), børn, der er født med lav fødselsvægt (< gram), børn, der er født ved kejsersnit, børn, der ikke er det førstefødte barn, samt børn, der er født med en medfødt misdannelse. For børn født i 2015 i Vejle Kommune finder vi tilsvarende, at der er en højere forekomst af bemærkninger til sprog og kommunikation for de børn, der er for tidligt fødte. Andelen af børn med mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation er 13,1 % i gruppen af børn, der er født før uge 37, og 3,9 % for gruppen af børn, der er født i uge 37 eller senere. For kommunens børn finder vi tilsvarende, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation er højere for børn, der vejede mindre end gram ved fødslen (15,4 %) end for børn, der vejede gram (3,6 %). I gruppen af børn, der er født med medfødte misdannelser, ses ligeledes en større andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg. Denne andel er 13,3 % blandt børn med medfødte misdannelser og 4,1 % blandt børn uden medfødte misdannelser i Vejle Kommune. Sanser I hele populationen finder vi, at børn, der har bemærkning til hørelsen eller synet i første leveår, har betydelig større risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i barnets første leveår set i forhold til børn, der ikke har bemærkninger til hørelsen eller synet. For børn født i 2015 i Vejle Kommune finder vi, at 16,0 % af børnene med bemærkning til synet har bemærkning til sprog og kommunikation. Denne andel er 3,3 % blandt børn uden nogen bemærkning til synet. Trivsel og udvikling I hele populationen finder vi, at børn, der er undervægtige, og børn, der har bemærkninger til deres motorik eller bemærkning til deres søvn i første leveår, har øget risiko for at have bemærkning til deres sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. For børnene i Vejle Kommune finder vi ligeledes en højere forekomst af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn med bemærkning til motorikken ved mindst to besøg i første leveår. Blandt børn med mindst to besøg med bemærkning til motorikken har 11,6 % af børnene bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 3,3 % blandt børnene i Vejle Kommune, der højst har ét besøg i første leveår med bemærkning til motorikken. Andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i Vejle Kommune er større i gruppen af børn med bemærkning til søvnen ved mindst ét besøg i første leveår. 9,6 % af børnene med bemærkning til søvnen ved mindst ét besøg i første leveår har bemærkning til sprog og kommunikation. Denne andel er 3,7 % for børn, der ikke har bemærkning til søvnen. Analyserne i hovedrapporten viser desuden en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, der har bemærkning til deres Børns sundhed 13

40 signaler og reaktioner, bemærkning til uro/gråd, bemærkning til ernæring og spisning og for børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. For børnene i Vejle Kommune viser analyserne en statistisk sikker forskel i forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, der har bemærkning til barnets signaler og reaktioner. Analyserne viser, at 8,8 % af børnene i Vejle Kommune med bemærkning til signaler og reaktioner har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 3,3 % blandt børn uden bemærkning til signaler og reaktioner. Andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i Vejle Kommune er ligeledes større i gruppen af børn med bemærkning til ernæring og spisning. 5,6 % af børnene med bemærkning til ernæring og spisning har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 3,1 % for børn, der ikke har bemærkning til ernæring og spisning. Til sidst viser analyserne, at forekomsten af børn med bemærkning til sprog og kommunikation i Vejle Kommune er højere for børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. Analyserne viser, at 12,1 % af børnene i Vejle Kommune, der har bemærkning til øje/hånd koordinationen, har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 2,2 % blandt børnene i Vejle Kommune, der ikke har nogen bemærkning til øje/hånd koordinationen. Forældre-barn kontakt I hele populationen finder vi, at der er en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret bemærkning til forældre-barn relationen og blandt de børn, hvor der er noteret bemærkning til samværet og kontakten mellem barnet og forældrene. Blandt de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret en bemærkning til sin egen kontakt med barnet, ses der ligeledes en højere andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation. For børn født i 2015 i Vejle Kommune finder vi ikke nogen sammenhæng mellem forældre-barn kontakten og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Det samme gør sig gældende for sundhedsplejerskens kontakt med barnet. Forældrenes mentale helbred I hele populationen finder vi, at der er en sammenhæng mellem forældrenes mentale helbred og barnets risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation. Børn, hvis mødre har en mulig efterfødselsreaktion - vurderet ud fra The Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), har en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Børn, hvis mødre og/ eller fædre har mindst en bemærkning til deres psykiske tilstand i første leveår, har ligeledes større risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation. For børn født i 2015 i Vejle Kommune finder vi ikke nogen sammenhæng mellem forældrenes mentale helbred og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. 14

41 Børns sundhed 15

42 16

43 5. Diskussion Opsummering af resultater I Vejle Kommune er der 4,3 % af børnene, der har mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Størstedelen af børnene i Vejle Kommune med bemærkning til sprog og kommunikation har kun ét besøg med bemærkning. Andelen af børn bemærkning til sprog og kommunikation ved to eller flere besøg er 0,1 %. I Vejle Kommune er der flere subgrupper af børn, hvor der ses en højere forekomst af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Der ses en højere forekomst af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, der er født før uge 37, børn, der er født med lav fødselsvægt (< gram), børn, der er født med en medfødt misdannelse samt børn, der har bemærkninger til synet. I kommunen ses også en højere forekomst af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, der har to eller flere bemærkninger til motorik, børn med bemærkning til søvnen, børn med bemærkning til signaler og reaktioner, børn med bemærkning til ernæring og spisning samt børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. Analyserne i hovedrapporten viser derudover en øget risiko for at have en bemærkning til sprog og kommunikation blandt børn, hvis forældre ikke er etniske danske, børn, hvis forældres højst fuldførte uddannelse er grundskolen, børn, hvis forældre ikke var i erhverv et år inden, barnet blev født, børn, der er født ved kejsersnit, børn, der ikke er det førstefødte barn, børn med bemærkning til hørelsen, børn, der er undervægtige, børn med bemærkning til uro/gråd, børn med bemærkning til forældre-barn kontakten, børn med bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt med barnet og børn med bemærkning til deres mor og/eller fars mentale helbred. Stærke og svage sider ved data og metode En af de stærke sider ved denne rapport er, at den omfatter næsten alle børn, der er født i 2015 i Vejle Kommune og i de andre deltagende kommuner. Da næsten alle børn tilses af en sundhedsplejerske i første leveår, er der næsten ingen problemer med bortfald og dertil relateret bias. En anden stærk side ved datamaterialet er, at data er indsamlet systematisk: det er sundhedsplejersken og ikke forældrene, der ud fra en standardiseret vejledning og journal vurderer barnets sproglige udvikling. Den enkelte sundhedsplejerske ser rigtig mange spædbørn i deres daglige arbejde, hvilket sammen med vejledningen til sundhedsplejerskerne, om hvordan data skal vurderes og registreres, er med til at kvalificere deres vurdering af, hvorvidt det enkelte barns kommunikative og sproglige udvikling er alderssvarende. Som alle andre undersøgelser har denne også sine svage sider. Der er forskel på sundhedsplejersker, og det er muligt, at flere sundhedsplejersker, som vurderer samme barn, vil komme frem til forskellige konklusioner om barnets sprog og kommunikation. Den interpersonelle variation kan være et metodemæssigt problem, som man også ser i andre kliniske databaser. Det er vigtigt at få mere viden om validiteten af data, og hvordan man eventuelt kan styrke denne. Vi finder stor variation mellem kommunerne i andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation. De fleste af de kommuner, der Børns sundhed 17

44 har meget lave andele af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation, er kommuner, som er nye i databasesamarbejdet. Måske har de ikke haft de samme erfaringer med at registrere bemærkninger som de gamle kommuner på det tidspunkt, data er indsamlet. Andre kommuner har høje andele, en mulig forklaring herpå kan - ud over forskelle i befolkningssammensætningen være, at registreringsniveauet er påvirket af hvor meget fokus, der er på børns kommunikations- og sprogudvikling i den enkelte kommune. Vi ved fra tidligere rapporter og ikke mindst fra vores diskussioner med de ledende sundhedsplejersker, at jo mere fokus en kommune har på et område, jo højere forekomst af bemærkninger til det givne område er der de efterfølgende år. I en sådan situation betyder en høj forekomst af bemærkninger til sprog og kommunikation derfor ikke nødvendigvis, at børnene klarer sig dårligere sprogligt end børn i andre kommuner, men at der har været fokus på området i kommunen. Konklusion Hovedrapporten og denne kommunerapport tyder på, at det er ikke tilfældigt hvilke børn, der får bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår. Flere sociodemografiske faktorer og forhold relateret til fødslen viser sammenhæng med bemærkninger fra sundhedsplejersken om sprog- og kommunikationsproblemer. Derudover har børn med en bemærkning til forældre-barn kontakten og børn til forældre med en bemærkning til deres psykiske tilstand oftere sprog- og kommunikationsvanskeligheder i første leveår. Børn med en bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår har gennemsnitligt flere bemærkninger til deres trivsel og udvikling end børn, der ikke har bemærkning til deres sprog- og kommunikationsevner. Opgørelsen tyder på, at det er vigtigt med et øget fokus på sprog- og kommunikationsproblemer allerede i barnets første leveår. Der ses derfor et stort behov for at fortsætte og sikre kvaliteten af den indsats, som sundhedsplejersken og andre gør for at fremme og fastholde barnets sunde sproglige udvikling. 18

45 Konkrete indsatser I Vejle Kommune har 4,3 % af børnene bemærkning til den sproglige og kommunikative udvikling. Det er vores håb, at rapporten vil give inspiration til sundhedsplejens praksis og til det tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at sundhedsplejen fortsat har fokus på børns sprog og kommunikation, at sundhedsplejerskernes viden løbende opdateres, og praksis for observationer og registrering drøftes. Rapporten finder en række risikofaktorer for sprog- og kommunikationsvanskeligheder i Vejle Kommune og i hele populationen. Denne viden kan sundhedsplejerskerne inddrage i deres arbejde. Sundhedsplejen opfodres til at drøfte og vurdere indsatser og tilbud i egen kommune i tæt samarbejdet med andre faggrupper. Børns sundhed 19

46 6. Centrale data Forekomst af centrale data i Databasen Børns Sundhed Figur 4 til 6 viser forekomsten af de centrale data i Databasen Børns Sundhed for Vejle Kommune og i hele populationen. For de variable, hvor der ses en stor forskel mellem TM Sund-kommunerne og NOVAX-kommunerne, vises desuden den samlede andel i TM Sund-kommunerne. Procenterne i figuren er beregnet for alle spædbørn, der er blevet undersøgt i 2015, og kan derfor afvige fra procenterne i hovedrapporten, hvor færre børn indgår. Fra Vejle Kommune indgår der børn i datasættet. I Kapital 16 i hovedrapporten kan udviklingen de seneste fire år ses for udvalgte indikatorer. 20

47 Figur 4. Forekomst af sociodemografiske data for spædbørn født i 2015 i Vejle Kommune og for hele populationen. Bor ikke med begge forældre Mor yngre end 25 år Far yngre end 25 år Mor dansk herkomst Far dansk herkomst 6,5 9,2 14,5 10,6 8,1 5,3 Vejle Kommune Hele populationen 79,0 75,0 80,6 76,8 Mor lang videregående uddannelse Mor kort eller mellemlang videregående udd. 16,2 33,1 32,1 27,5 Mor almen eller erhvervs gymnasial udd. 8,2 9,4 Mor erhvervsfaglig udd. Mor max tiende klasse (grundskole) Far langvideregående uddannelse 18,5 14,8 11,5 14,3 28,8 30,6 Far kort eller mellemlang videregående udd. 22,0 20,1 Far almen eller erhvervs gymnasial udd. 5,8 9,5 Far erhvervsfaglig udd. Far max tiende klasse (grundskole) Mor ikke i erhverv Far ikke i erhverv 25,5 18,6 14,3 25,0 24,4 13,6 15,7 39,3 Udsat for tobaksrøg i hjemmet 4,9 14, % Børns sundhed 21

48 Figur 5. Forekomst af faktorer relateret til fødslen for spædbørn født i 2015 i Vejle Kommune og for hele populationen. Flerfødt Tidligt født (før uge 37) Lav fødselsvægt (<2500 g) 2,8 3,3 3,4 6,1 6,0 6,1 3,9 4,2 4,6 Vejle Kommune TM Sund Hele populationen Født ved kejsersnit 20,7 20,6 20,1 Førstefødte 43,0 45,2 48,9 Apgarscore 9 eller 10 96,6 97,6 97,7 Medfødte misdannelser 2,7 3,0 3,9 Første besøg inden otte dage 59,3 61,2 69,4 Indlagt højst 6 timer 25,1 25,3 23,9 Indlagt 6-24 timer 3,3 4,4 4,4 Indlagt 2-3 døgn 40,0 49,9 50,8 Indlagt 4 døgn eller længere 20,4 20,9 31, % 22

49 Figur 6. Forekomst af faktorer relateret til barnets første leveår for spædbørn født i 2015 i Vejle Kommune og i hele populationen. Ammet fuldt i mindst fire måneder Overvægtigt/svært overvægtigt (WHO) Mor Edinburgh score 12 Far Edinburgh score 10 Bemærkning mors psykiske tilstand Bemærkning fars psykiske tilstand 4,6 5,1 4,8 4,8 5,2 5,6 0,0 4,5 4,4 8,0 9,9 25,9 29,8 25,2 55,8 61,0 53,6 Vejle Kommune TM Sund Hele populationen Bemærkning kommunikation Bemærkning motorik (8-10 mdr.) Bemærkning søvn Bemærkning hørelsen Bemærkning synet Bemærkning forældre-barn kontakt og samspil Bemærkning barnets signaler og reaktioner Bemærkning uro/gråd 4,3 5,8 4,5 21,9 12,9 10,1 13,5 9,0 0,8 1,6 8,4 6,6 6,4 12,5 19,0 22,8 5,3 6,8 33,0 Bemærkning barnets ernæring og spisning 50,0 50,5 Bemærkning øje/hånd koordination Bemærkning sundhedsplejerskens kontakt med barnet 21,6 19,5 17,0 12, % Børns sundhed 23

50 7. Manglende registreringer Figur 7. Andelen af manglende oplysninger i Vejle Kommune og i hele populationen. Tobaksrøg i hjemmet 16,4 30,1 Amning Højde/vægt (6-10 mdr.) 21,9 16,3 10,9 16,0 Vejle Kommune Hele populationen Mor Edinburgh skala 18,2 34,0 Far Edinburgh skala 99,1 87,2 Bemærkning mors psykiske tilstand Bemærkning fars psykiske tilstand 0,7 43,8 41,8 35,7 Bemærkning kommunikation 4,4 14,4 Bemærkning motorik (8-10 mdr.) Bemærkning søvn Bemærkning hørelsen Bemærkning synet Bemærkning forældre-barn kontakt og samspil Bemærkning barnets signaler og reaktioner Bemærkning uro/gråd Bemærkning barnets ernæring og spisning Bemærkning øje/hånd koordination Bemærkning sundhedsplejerskens kontakt med barnet 0,3 0,4 0,7 0,4 0,7 0,4 0,5 0,3 0,7 0,3 0,7 1,3 2,2 4,5 3,4 4,2 2,9 23,7 27,7 25, % Manglende registreringer Omfanget af missing data er et udtryk for databasens kvalitet. I en klinisk database som Databasen Børns Sundhed kan man næppe opnå 100 % udfyldelse af journalen. Sundhedsplejen arbejder løbende på at nedbringe andelen af manglende data. Figur 7 viser forekomsten af manglende data for de enkelte variable i Vejle Kommune og i hele populationen. 24

51 8. Referencer Bleses D (2010): Sundhedsplejerskens rolle i forbindelse med tidlig sprogtilegnelse og tidlig indsats. Sundhedsplejersken, 1: Bylander I, Krogh TK (2014): Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling. Dafolo. Center for Børneliv (2016a): Småbørns leg og gestik kan afsløre sprogproblemer. Databasen Børns Sundhed (2016): Vejledning til den kvalitetssikrede sundhedsplejerskejournal. Kristensen K (2016): Tale- og sprogforstyrrelser hos børn. Madsen TO (2009): Tidlig perspektion og production af sprog lyde. I Bleses D &Højen A (red) Når barnet lærer sprog. Odense Universitets Forlag. Markussen-Brown J (2017): Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis en introduktion. Turbine. NOVAX (2017): Obligatoriske registreringer i Novax journalen med henblik på deltagelse i Databasen Børns Sundhed. Schwab JF & Lew-Williams C (2016): Language learning, socioeconomic status, and child-directed speech WIREs Cogn Sci 2016, 7: Svensson A (2011): Barnets sproglige miljø fra ord til mening. Dafolo. Windsor J, Reichle J & Mahowald MC (2009): Communication Disorders. In Zeanah CH: Handbook of Infant Mental Health. The Guilford Press. Young AR, Beitchman JH, Johnson C, Douglas L, Atkinson L, Escobar M & Wilson B (2002): Young adult academic outcomes in a longitudinal sample of early identified language impaired and control children. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 43: Børns sundhed 25

52 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Børn født i 2015

53 Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Aarhus Kommune Sprog og kommunikation Temarapport og årsrapport Børn født i 2015 Anette Johansen og Sofie Weber Pant Børn født i 2015

54 Sprog og kommunikation Børn født i 2015 Udarbejdet for Bestyrelsen for Databasen Børns Sundhed af: Anette Johansen og Sofie Weber Pant Bestyrelsen: Buhelt Pernille, ledende sundhedsplejerske, Brønderslev Kommune Due Pernille, forskningsleder, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Dupont Ulla, ledende sundhedsplejerske, Vejle Kommune Fabricius Pernille, leder af Sundhedstjenesten, Lyngby-Taarbæk Kommune Finseth Lotte, sundhedsplejerske, Gladsaxe Kommune Holstein Bjørn, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed Juhl Tine, centerchef for Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup Kommune Kepp Tove, praktiserende læge Mølholm Hansen Bo, overlæge, Region Hovedstaden Møller Lene, ledende sundhedsplejerske, MSP, Rødovre Kommune Nordtorp Ulla, ledende sundhedsplejerske, Aalborg Kommune Olesen Karen Marie, systemansvarlig og sundhedsplejerske, MPH, Aarhus Kommune Poulsen Annette, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, Sundhedsstyrelsen Rasmussen Helle, ledende sundhedsplejerske, MPG, Roskilde Kommune Rønnenkamp Pia, fagchef i sundhedsplejen, MPG, Brøndby Kommune Schack-Nielsen Lene, specialkonsulent, Region Hovedstaden Skovgaard Anne Mette, forskningsleder, adjungeret professor, overlæge, dr. med., KU & SDU Statens Institut for Folkesundhed, 2017 Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K Fotoleverandør: Modelbilleder fra Colourbox Publikationen kan downloades fra internetadressen 2

55 Forord Aarhus Kommune indgår i denne kommunerapport fra Databasen Børns Sundhed med børn født i Formålet med Databasen Børns Sundhed er at få mere viden om børns sundhed og sundhedsplejerskernes arbejde samt at bidrage til det sundhedsfremmende arbejde målrettet børn og unge. Databasen producerer rapporter med grundlæggende informationer om børns sundhed. Desuden udarbejdes mindre kommunerapporter til hver kommune om kommunens egne børn. Med et øget fokus på spædbørns sproglige og kommunikative udvikling har sundhedsplejersker i Databasen Børns Sundhed valgt, at denne rapport skal fokusere på sprog og kommunikation i første leveår. Barnets sprog- og kommunikationsudvikling har stor betydning for dets trivsel og senere sociale og faglige færdigheder. I forbindelse med pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger af børn er der kommet en øget politisk opmærksomhed på barnets tidlige sprogtilegnelse. Samtidig ses en øget bevidsthed om, at jo tidligere en forebyggende indsats sættes ind, jo større er udbyttet. Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, og sundhedsplejen har derfor en enestående mulighed i forhold til tidlig og forebyggende indsats. Sundhedsplejersken ser tæt mod 100 % af alle 0-årige børn, og kan derfor opfange tidlige signaler på manglende sprogudvikling hos barnet samt vejlede nybagte forældre i, hvordan de skaber det bedste sprogmiljø for deres barn. Hovedrapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata om børn født i 2015, heraf er børn fra Aarhus Kommune. Det er disse børn fra Aarhus Kommune, som denne kommunerapport primært vil omhandle. Hovedrapporten er frit tilgængelig på / links / Databasen Børns Sundhed. Databasen ledes af en tværfaglig og tværsektorielt sammensat bestyrelse og et forretningsudvalg, der har ansvar for, at formålet for databasen udmøntes. Databasen er beliggende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet. SIF er ansvarlig for drift og data, mens kommunerne er ansvarlige for indsamlingen af data. Det er de ledende sundhedsplejersker, der bestemmer temaerne for de årlige rapporter. Kommunerapporterne er udarbejdet af projektleder Anette Johansen og videnskabelig assistent Sofie Weber Pant. Data er oparbejdet af seniorforsker Bjarne Laursen. Konsulent og sundhedsplejerske Lisbeth Wilms har bistået med kritisk gennemlæsning, rådgivning, layout og opsætning af rapporten. Vi ønsker at rette en varm tak til alle sundhedsplejerskerne og de ledende sundhedsplejersker for det positive og engagerede samarbejde. Lene Møller Ledende sundhedsplejerske, MSP Formand for Databasen Børns Sundhed Morten Grønbæk Professor, dr.med. Direktør, Statens Institut for Folkesundhed Børns sundhed 3

56 Indholdsfortegnelse Forord side 3 1. Introduktion 5 2. Formål 7 3. Data og metode 8 5. Diskussion side Centrale data Manglende registreringer Referencer Resultater 9 4

57 1. Introduktion Barnets sprog- og kommunikationsudvikling har stor betydning for dets trivsel og senere sociale og faglige færdigheder (Windsor et al. 2009). Kommunikation er en kognitiv og social adfærd, der udvikler sig over tid (Windsor et al. 2009), og allerede når barnet bliver født, begynder de kommunikative evner at udvikle sig (Center for Børneliv 2016a; Bleses 2010). Det betyder, at sprog- og kommunikationsvanskelighederne kan starte, før barnet begynder at bruge ord og sætninger, og at små børn allerede tidligt i livet kan begynde at sakke bagud sprogligt (Windsor et al. 2009; Bleses 2010). Selvom det kan være svært at opspore forsinket sprogudvikling hos små børn (Windsor et al. 2009), understreger litteraturen, at det er vigtigt med tidlig opsporing, diagnose og behandling for at forebygge, at barnets kommunikative afvigelser medfører senere vanskeligheder (Kristensen 2016; Young et al. 2002). Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, og sundhedsplejen har derfor en enestående mulighed for at bidrage til en tidlig og forebyggende indsats. Sundhedsplejersken ser rigtig mange børn, og denne erfaring giver et godt fundament for at kunne opfange tidlige signaler på manglende sprogudvikling hos barnet. Ligeledes har sundhedsplejersken mulighed for at give nybagte forældre vejledning i, hvordan de skaber et rigt sprogmiljø for deres barn (Bleses 2010). Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem barnets tidlige sprogegenskaber, og hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt. Det skyldes, at børns tidlige sprogtilegnelse danner fundamentet for barnets indlæring ved skolestart. Sproglige forsinkelser øger risikoen for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, hvilket påvirker barnets udbytte af grundskolen (Bleses 2010). Barnets sprog og kommunikation i første leveår. Spædbørns før-sproglige kommunikation er nonverbal. Især fire typer af adfærd er tæt relateret til barnets sprogtilegnelse: øjenkontakt, turtagning, gestik og fælles opmærksomhed. Disse er alle mulige at fremme og understøtte som forælder eller sundhedsplejerske (Markussen-Brown 2017). Barnets verbale sprog udvikles på baggrund af fire pludrefaser: refleksiv vokalisering, kurren, vokalisk pludren og kanonisk pludren. På trods af meget forskellige opvækstbetingelser og stor individuel variation i hastigheden, hvormed børn tilegner sig deres modersmål, tyder meget på, at børn passerer de samme stadier i deres sproglige udvikling, fra refleksiv vokalisering til de senere ord (Madsen 2009). Med andre ord er pludren en generel del af barnets sprogudvikling, og lydinventaret har en stor lighed, uanset hvilket sprogmiljø barnet vokser op i. Atypisk pludren kan være en tidlig indikator på en sproglig udfordring (Bylander & Krogh 2014). Et barns sprog stimuleres og udvikles bedst, ved at forældrene tilpasser deres sprog til barnets niveau og samtidig udfordrer barnets sproglige kompetencer ved at inddrage dem i sproglige interaktioner, selv inden barnet kan tale (Bleses 2010). Studier finder, at spædbørn lærer lettere, hvis de bliver tiltalt med børnetilpasset tale (Child-directed speech). Børnetilpasset tale er karakteriseret ved et højt toneleje, korte sætninger, langsom tale samt mange gentagelser (Schwab & Lew-Willians 2016). De følelser, som Børns sundhed 5

58 den voksne lægger ind i samtalen, har også stor betydning for, om samspillet mellem det lille barn og den voksne kan fungere. Smil, blikke, bløde, milde og kærlige stemmer samt et højt toneleje henleder barnets opmærksomhed på samtaleparteneren, og barnet svarer med smil og pludrelyde. Øjenkontakten er som tidligere beskrevet væsentlig for, at kommunikationen fungerer. Børn, som får for lidt øjenkontakt, kan blive forsinket i talesprogsudviklingen. Foruden øjenkontakten reagerer børn tidligt på forskellige stemmer. Barske, kolde eller vrede stemmer kan få barnet til at græde eller afbryde samspillet mellem den voksne og barnet (Svensson 2001). Prædiktorer for sprog og kommunikations vanskeligheder: Der er en del videnskabelige studier om faktorer, der viser en sammenhæng med kommunikations- og sprogvanskeligheder hos børn. Opsummerende viser disse en gennemsnitligt højere andel af børn med sprog og kommunikationsvanskeligheder blandt drenge, børn der er født for tidligt, børn født med lav fødselsvægt, flerfødte børn og børn med søskende. Også en række sociodemografiske og psykosociale faktorer viser sammenhæng med risikoen for at have sprog- og kommunikationsvanskeligheder. Der er gennemsnitligt en større andel af børn med sprogvaskeligheder blandt børn, af forældre med lav socioøkonomisk status, kort uddannelse og børn af ikke vestlige minoriteter. Flere studier viser, at depressive symptomer hos moren kan påvirke barnets kommunikationsfærdigheder negativt, og at forældre-barn interaktionen er af stor betydning for barnets sproglige og kommunikative udvikling. Sammenfattende viser litteraturen, at barnets kommunikationsfærdigheder udvikler sig enormt i løbet af det første leveår, og at disse færdigheder har stor betydning for barnets senere sprogudvikling og trivsel. Selvom der kun er få studier, der estimerer forekomsten af sprog- og kommunikationsvanskeligheder hos nul- til etårige børn, er de fremlagte prævalenser med til at indikere, at der er relativt mange børn med vanskeligheder, og at emnet omkring nul- til etårige børns sprog og kommunikation er relevant at belyse og sætte fokus på. 6

59 2. Formål Formålet med kommunerapporten er 1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til sprog og kommunikation i første leveår i Aarhus Kommune, 2) at undersøge hvilke forhold i barnets første leveår, der er associeret med bemærkninger til sprog og kommunikation, 3) at undersøge, om der er sammenhæng mellem efterfødselsreaktioner og bemærkninger til mors og fars psykiske tilstand og barnets sprog og kommunikation i første leveår, og 4) at undersøge om børn, der har bemærkninger til sprog og kommunikation i løbet af første leveår, gennemsnitligt har flere bemærkninger til trivsel og udvikling end børn, der ikke har bemærkninger til sprog og kommunikation i Aarhus Kommune. Databasen Børns Sundhed er tilrettelagt således, at den kan beskrive børns sundhed med udgangspunkt i sundhedsplejerskens virksomhed. Databasen Børns Sundhed indeholder data om 0-årige børn fra 2002 og frem. Fra 2007 er databasen suppleret med data om indskolingsbørn og fra 2017 med udskolingsbørn. Formålet med databasen er 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af den kommunale sundhedsplejes ydelser og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. Data i Databasen Børns Sundhed er indhentet ved brug af to kvalitetsudviklede sundhedsplejerskejournaler, en udarbejdet til TM Sund-journalsystemet og en udviklet til NOVAX-journalsystemet. I begge journaler følger sundhedsplejerskerne en ensartet praksis og noterer systematisk sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejens ydelser. Brugen af journalerne er beskrevet i en detaljeret manual, der løbende justeres og opdateres. Begge manualer foreligger på databasens hjemmeside. Børns sundhed 7

60 3. Data og metode Datagrundlag: Kommunerapporten bygger på data fra sundhedsplejerskejournaler og registerdata fra barnets første leveår i Aarhus Kommune. Børn, for hvem der ikke er noteret oplysninger om sprog og kommunikation, indgår ikke i kommunerapporten. 177 børn i kommunen, svarende til 4,0 %, har ikke oplysninger om sprog og kommunikation. Dermed bygger kommunerapporten på data om børn født i 2015 fra Aarhus Kommune. Når vi gennem resten af rapporten skriver, at barnet har bemærkning til forskellige faktorer, skal dette forstås sådan, at der er en bemærkning til faktoren ved mindst ét besøg i første leveår, medmindre andet fremgår. Kapital 4 i hovedrapporten beskriver data og metode, hvor man kan læse flere detaljer om data og analyser. Sprog- og kommunikationsbemærkninger registreres ved B- (to- til tremånedersalderen), C- (fire- til seksmånedersalderen) og D-besøget (otte- til timånedersalderen). Sundhedsplejersken registrerer i forbindelse med de tre hjemmebesøg, hvorvidt der er en bemærkning til barnets sprog- og kommunikationsudvikling. En bemærkning dækker over, at barnet ikke opfylder den forventelige sprog- og kommunikationsudvikling i forhold til alderstrinnet. Selvom vejledningen til de to journalsystemer ikke er helt enslydende, er der konsensus om, at det ved B-besøget forventes, at barnet kan pludre med flere lyde. Ved C-besøget forventes det, at barnet pludrer varieret og i dialog, samt at barnet griner og hviner. Ved D-besøget forventes det, at barnet pludrer med mange lyde, i to stavelser og i varieret styrke og længde. Derudover forventes det ved D-besøget, at barnet reagerer på sit eget navn, gentager forældrenes lyde og forstår enkelte ord og lyde, samt at barnet gennem mimik giver tydeligt udtryk for glæde og utilfredshed (Databasen Børns Sundhed 2016; NOVAX 2017). 8

61 4. Resultater Figur 1. Andelen af børn med mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår opdelt på kommune. Hele populationen Aarhus Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj København Lyngby-Taarbæk Roskilde Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Vejle 4,5 6,1 1,5 3,0 4,7 6,7 4,1 1,3 0,9 0,6 2,9 5,8 5,4 7,2 3,9 4,2 4,7 3,3 6,2 4,8 3,3 5,3 2,7 6,1 5,1 3,9 1,7 4,3 9,4 9,4 10,1 12, % Andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation Figur 1 viser andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår opdelt på kommune. Figuren viser, at 6,1 % af børnene i Aarhus Kommune har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår, svarende til 259 børn. Tilsvarende andel i hele populationen er 4,5 %. Børns sundhed 9

62 Figur 2. Andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation i Aarhus Kommune og i hele populationen ,5 93,9 80 Hele populationen Aarhus Kommune % ,0 Ingen bemærkning Bemærkning ved ét besøg Bemærkning ved to eller flere besøg 5,5 0,5 0,6 Figur 2 viser andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation i Aarhus Kommune og i hele populationen. Af figuren fremgår det, at 5,5 % af børnene i Aarhus Kommune har bemærkning til sprog og kommunikation ved ét besøg i første leveår. Derudover viser figuren, at 0,6 % har bemærkning til sprog og kommunikation ved to eller flere besøg i første leveår, hvilket svarer til 24 børn i Aarhus Kommune. Blandt børn med bemærkning til sprog og kommunikation er der i hele populationen og i Aarhus Kommune flest børn med kun én bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Tabel 1 viser antallet og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved de enkelte besøg i Aarhus Kommune. Af tabellen fremgår det, at der er 2,8 % af børnene, der har bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget, 7,9 % ved C-besøget og 3,2 % ved D-besøget. Den høje andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved C- besøget i Aarhus Kommunen skal ses i lyset af, at data er indsamlet på et tidspunkt, hvor ikke alle børn i kommunen, blev tilbudt et besøge i fire- til seksmånedersalderen. Børnene, der indgår, er derfor børn, hvor sundhedsplejersken har tilbudt familien et ekstra besøg. I hele populationen er der stort set den samme andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved hvert besøg, idet der er 2,6 % af børnene, der har bemærkning til sprog og kommunikation ved B-besøget, 2,4 % ved C-besøget og 2,2 % ved D-besøget. 10

63 Tabel 1. Antallet og andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved B-, C- og D-besøget i Aarhus Kommune. Antallet af børn med oplysninger om sprog og Antal med bemærkning til sprog og Andel med bemærkning til sprog og kommunikation (%) kommunikation (N) kommunikation (N) B-besøget (to-til tremånedersalderen), ,8 C-besøget (fire- til seksmånedersalderen) ,9 D-besøget (otte- til timånedersalderen) ,2 Børns sundhed 11

64 Figur 3. Forekomsten af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår fra ,9 Hele populationen Aarhus Kommune % 6 4 6,5 6,5 7,4 5,4 5,5 6,7 6,9 6,2 6,4 5,4 4,1 5,2 6,1 4,6 4, Figur 3 viser udviklingen i andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i første leveår i perioden i hele populationen og i perioden i Aarhus Kommune. Af figuren ses, at andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i første leveår for børn i Aarhus Kommune var 5,2 % for børn født i 2014 og 6,1 % for børn født i Figuren viser desuden, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår i hele populationen har svinget mellem 4,1 % og 8,9 % i perioden. Andelen af børn med bemærkninger til sprog og kommunikation var højest i 2008 og lavest i Karakteristisk af børn, der har bemærkning til sprog og kommunikation Dette afsnit præsenterer de subgrupper af børn i hele populationen og i Aarhus Kommune, der gemmesnitlig har en højere forekomst af bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Sociodemografiske faktorer I hele populationen finder vi, at risikoen for at få bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er størst for børn af forældre, der er indvandrere eller efterkommere, børn, hvis forældres højeste gennemførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskolen, og børn, hvor den ene forælder eller begge forældre er uden for erhverv. For børn født i 2015 i Aarhus Kommune finder vi tilsvarende, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er 9,3 % for børn, hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere og 12

65 5,0 % for børn, hvor begge forældre er af dansk herkomst. Andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår i Aarhus Kommune er 12,7 % for børn, hvis forældre højst har en grundskole uddannelse, og 4,8 % for børn, hvis ene eller begge forældre har en lang videregående uddannelse. For børnene i Aarhus Kommune finder vi, at en større andel af børn, hvis forældre ikke var i erhverv, året før de blev født, har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår, end for børn, hvis forældre var i erhverv. Andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation er 4,8 % for børn, hvis begge forældre var i erhverv, året før de blev født og 8,0 % for børn, hvis begge forældre ikke var i erhverv, året før de blev født. For kommunens børn finder vi tilsvarende, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation er højere for børn, der vejede mindre end gram ved fødslen (20,5 %) end for børn, der vejede gram (5,6 %). I gruppen af børn, der er født ved kejsersnit, ses en lidt større andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg. Denne andel er 8,4 % blandt børn, der er født ved kejsersnit og 5,5 % blandt børn, der ikke er født ved kejsersnit i Aarhus Kommune. Sanser I hele populationen finder vi, at børn, der har bemærkning til hørelsen eller synet i første leveår, har betydelig større risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i barnets første leveår set i forhold til børn, der ikke har bemærkninger til hørelsen eller synet. Forhold relateret til fødslen I hele populationen finder vi, at risikoen for at få bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er størst for børn, der er tidligt født (før uge 37), børn, der er født med lav fødselsvægt (< gram), børn, der er født ved kejsersnit, børn, der ikke er det førstefødte barn, samt børn, der er født med en medfødt misdannelse. For børn født i 2015 i Aarhus Kommune finder vi, at 27,3 % af børnene med bemærkning til synet har bemærkning til sprog og kommunikation. Denne andel er 4,5 % blandt børn uden nogen bemærkning til synet. For hørelsen finder vi tilsvarende, at 17,9 % af børnene med bemærkning til hørelsen har bemærkning til sprog og kommunikation. Denne andel er 5,8 % blandt børn uden nogen bemærkning til hørelsen. For børn født i 2015 i Aarhus Kommune finder vi tilsvarende, at der er en højere forekomst af bemærkninger til sprog og kommunikation for de børn, der er for tidligt fødte. Andelen af børn med mindst ét besøg med bemærkning til sprog og kommunikation er 19,2 % i gruppen af børn, der er født før uge 37, og 5,2 % for gruppen af børn, der er født i uge 37 eller senere. Trivsel og udvikling I hele populationen finder vi, at børn, der er undervægtige, og børn, der har bemærkninger til deres motorik eller bemærkning til deres søvn i første leveår, har øget risiko for at have bemærkning til deres sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Børns sundhed 13

66 For børn født i 2015 i Aarhus Kommune finder vi tilsvarende, at 18,4 % af de undervægtige børn har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår, mens 6,2 % af de ikke undervægtige børn har bemærkning til sprog og kommunikation. For børnene i Aarhus Kommune finder vi ligeledes en højere forekomst af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn med bemærkning til motorikken ved mindst to besøg i første leveår. Blandt børn med mindst to besøg med bemærkning til motorikken har 24,8 % af børnene bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 4,9 % blandt børnene i Aarhus Kommune, der højst har ét besøg i første leveår med bemærkning til motorikken. Andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i Aarhus Kommune er større i gruppen af børn med bemærkning til søvnen ved mindst ét besøg i første leveår. 9,9 % af børnene med bemærkning til søvnen ved mindst ét besøg i første leveår har bemærkning til sprog og kommunikation. Denne andel er 5,4 % for børn, der ikke har bemærkning til søvnen. Analyserne i hovedrapporten viser desuden en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, der har bemærkning til deres signaler og reaktioner, bemærkning til uro/gråd, bemærkning til ernæring og spisning og for børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. For børnene i Aarhus Kommune viser analyserne en statistisk sikker forskel i forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, der har bemærkning til barnets signaler og reaktioner. Analyserne viser, at 10,9 % af børnene i Aarhus Kommune med bemærkning til signaler og reaktioner har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 4,3 % blandt børn uden bemærkning til signaler og reaktioner. Derudover viser analyserne en statistisk sikker forskel i forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, der har bemærkning til uro/gråd. Analyserne viser, at 13,7 % af børnene i Aarhus Kommune, der har bemærkning til uro/gråd, har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 5,5 % blandt børn i Aarhus Kommune, der ikke har nogen bemærkning til uro/gråd. Andelen af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger i Aarhus Kommune er ligeledes større i gruppen af børn med bemærkning til ernæring og spisning. 8,9 % af børnene med bemærkning til ernæring og spisning har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 3,2 % for børn, der ikke har bemærkning til ernæring og spisning. Til sidst viser analyserne, at forekomsten af børn med bemærkning til sprog og kommunikation i Aarhus Kommune er højere for børn med bemærkning til øje/hånd koordinationen. Analyserne viser, at 16,5 % af børnene i Aarhus Kommune, der har bemærkning til øje/hånd koordinationen, har bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Denne andel er 3,6 % blandt børnene i 14

67 Aarhus Kommune, der ikke har nogen bemærkning til øje/hånd koordinationen. Forældre-barn kontakt I hele populationen finder vi, at der er en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår blandt børn, hvor sundhedsplejersken har noteret bemærkning til forældre-barn relationen og blandt de børn, hvor der er noteret bemærkning til samværet og kontakten mellem barnet og forældrene. Blandt de børn, hvor sundhedsplejersken har noteret en bemærkning til sin egen kontakt med barnet, ses der ligeledes en højere andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation. I Aarhus Kommune ses der ligeledes en sammenhæng mellem forældre-barn kontakten og forekomsten af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger. Analyserne viser, at 16,9 % af børnene i Aarhus Kommune, der har bemærkning til forældre-barn kontakten, har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Blandt børn uden nogen bemærkning til forældre-barn kontakten har 3,8 % af børnene i Aarhus Kommune bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Derudover viser analyserne, at forekomsten af børn i Aarhus Kommune med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er højere blandt børn med bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt til barnet. Analyserne viser, at 15,9 % af børnene i Aarhus Kommune, hvor der er registreret bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt med barnet, har bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Blandt børnene i Aarhus Kommune uden nogen bemærkning til sundhedsplejerskens kontakt med barnet har 4,0 % bemærkning til sprog og kommunikation i første leveår. Forældrenes mentale helbred I hele populationen finder vi, at der er en sammenhæng mellem forældrenes mentale helbred og barnets risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation. Børn, hvis mødre har en mulig efterfødselsreaktion - vurderet ud fra The Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), har en øget risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår. Børn, hvis mødre og/ eller fædre har mindst en bemærkning til deres psykiske tilstand i første leveår, har ligeledes større risiko for at have bemærkning til sprog og kommunikation. For børnene i Aarhus Kommune ses også en større andel af børn med bemærkning til sprog og kommunikation blandt de børn, hvis mor har en mulig efterfødselsreaktion (EPDS score på mindst 12). Andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er 9,6 % for børnene, hvis mor har en EPDS score på mindst 12, samme andel for børn, hvis mødre har en score på under 12, er 3,9 %. I Aarhus Kommune finder vi derudover, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation ved mindst ét besøg i første leveår er 20,0 % for børnene, hvis far har en EPDS score på mindst 10, samme andel for børn, hvis far har en score på under 10, er 2,4 %. I Aarhus Kommune finder vi en højere forekomst af børn med sprog- og kommunikationsbemærkninger blandt børn, hvor der er bemærkning til mors psykiske tilstand. Af analyserne ses, at Børns sundhed 15

68 andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation er 9,9 % blandt børn med én eller flere bemærkninger til mors psykiske tilstand, og 4,2 % blandt børn, hvor der ikke er noteret bemærkning til mors psykiske tilstand. Tilsvarende viser analyserne, at andelen af børn med bemærkning til sprog og kommunikation er 13,1 % blandt børn med én eller flere bemærkninger til fars psykiske tilstand, og 5,0 % blandt børn, hvor der ikke er noteret bemærkning til fars psykiske tilstand. 16

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013

Glostrup Kommune. Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Glostrup Kommune Sundhedsplejerskens indsatser for -årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 213 UDARBEJDET FOR DATABASEN BØRNS SUNDHED AF Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein

Læs mere

0-årige børn og indskolingsbørn

0-årige børn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn

Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Sundhedsplejerskens indsatser for 0-årige børn Temarapport og årsrapport Børn født i 2013 Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af Sofie Weber Pant, Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Sundhedsplejerskens

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn født i Databasen Børns Sundhed 2012 Årsberetning om børn født i 2010 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Forfattere:

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014

Årsberetning om børn født i 2012 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2013/2014 Årsberetning om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt i skoleåret 213/214 Forfattere: Anette Johansen & Stine Glenstrup Lauemøller Årsberetning - om børn født i 212 og børn indskolingsundersøgt

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Allergi hos indskolingsbørn

Allergi hos indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel

Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Familietypens betydning for indskolingsbørns sundhed og trivsel Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Læs mere

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker

Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker Forfattere Anette Johansen og Bjørn E. Holstein Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt

Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Baggrund, resultater og perspektiver Temadag om Forebyggelse i Region Hovedstaden den 16. september

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

BØRNEHUS HOVEDSTADEN

BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BØRNEHUS HOVEDSTADEN BISTÅR KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN MED UDREDNING I SAGER OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE. Børnehuset skal benyttes som led i kommunens børnefaglige

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Kommuner tilmeldt Databasen Børns Sundhed Deltagende regioner Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 1 Baggrund Den kommunale sundhedstjenestes tilbud omfatter

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Temarapport om børn født i 2010 Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Databasen Børns Sundhed 2012 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2012 19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Oplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter

Oplæg for KKR Hovedstaden. behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Oplæg for KKR Hovedstaden behandlings, videns, forsknings og kompetencecenter Hvem er vi? 2000 Unge & Sorg Rådgivningsafdeling i Kbh. 2004 Unge & Sorg Afdeling i Aarhus 2007 Unge & Sorg Afdeling i Odense

Læs mere

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12

Årsberetning. Databasen Børns Sundhed. om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12 Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 11/12 Databasen Børns Sundhed Databasen Børns Sundhed 13 Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009

Årsrapport. Amning i 14 kommuner. Databasen Børns Sundhed. for børn født i 2008 og 2009 Årsrapport for børn født i 8 og 9 Amning i 14 kommuner Hvilke faktorer har betydning for fuld amning, når barnet er fire måneder? Databasen Børns Sundhed Et tværkommunalt samarbejde med Region Hovedstaden

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Årsberetning om børn født i 2011

Årsberetning om børn født i 2011 Årsberetning om børn født i 2011 1 Forfattere: Sanne Ellegaard Jørgensen, Signe Boe Rayce og Bjørn E. Holstein Årsberetning om børn født i 2011. Databasen Børns Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere