Arbejdsmarked 31. januar 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarked 31. januar 2017"

Transkript

1 Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder i ledighedsstatistikken er søgt tilnærmet de standarder, som FN s arbejdsorganisation, ILO, anbefaler på området. Opgørelserne må ikke forveksles med Grønlands Statistiks månedlige opgørelser over registrerede arbejdssøgende. Ledighedsstatistikken danner sammen med beskæftigelsesstatistikken grundlaget for opgørelser over arbejdsstyrken, der præsenteres i kapitel 2. I lighed med ledighedsstatistikken tager arbejdsstyrkestatistikken metodisk udgangspunkt i ILO-standarderne. Alle figurer og tabeller i de to kapitler er dannet på baggrund af udtræk i Grønlands Statistikbank hvor der findes fem matricer på ledighedsområdet og to matricer omkring arbejdsstyrken. Her er det muligt at udtrække mere detaljerede tabeller på de to områder end præsenteret i nærværende publikation. Alle opgørelser dækker udelukkende fastboende borgere i alderen år. Statistikkens kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i kapitel Ledigheden I 2015 var personer ledige i gennemsnit pr. måned, hvilket svarer til 9,1 pct. af arbejdsstyrken. I forhold til 2014 er der tale om et fald på 316 personer eller 1,2 procentpoint. Tabel 1.1 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på bosted og køn Antal ledige i gennemsnit pr. måned Pct. af arbejdsstyrken Alle ,1 10,3 9,1 Byer ,6 10,0 8,8 Bygder mm ,1 12,1 11,3 Mænd ,1 10,3 8,9 Kvinder ,1 10,3 9,3 Kilde: Statistikbanken. og Det ses af Tabel 1.1, at ledighedsprocenten i bygderne ligger på et højere niveau end i byerne. Denne forskel er øget en anelse fra 2014 til 2015, hvor ledigheden i bygderne faldt med 0,8 procentpoint, mens den i byerne faldt

2 med 1,2 procentpoint. Tabellen viser endvidere, at den relative ledighed blandt mænd i 2015 var en anelse lavere end blandt kvinder. I både 2013 og 2014 var ledighedsprocenten for mænd og kvinder helt ens. Figur 1.1 Ledighed i gennemsnit pr. måned Kilde: Statistikbanken. Som det fremgår af Figur 1.1, er ledigheden præget af store sæsonudsving. Således er ledigheden højest i vinterhalvåret toppende i 1. kvartal mens den er lavest i sommerhalvåret. De seneste par år er disse sæsonudsving blevet større end tidligere. Således lå ledigheden i 3. kvartal knap fem procentpoint under niveauet i 1. kvartal i både 2014 og I alle fire kvartaler i 2015 var ledigheden lavere end i samme kvartal året før. Figur 1.2 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på køn Kilde: Statistikbanken. Figur 1.2 viser, at sæsonudsvingene er større blandt mændene end blandt kvinderne. Forklaringen herpå skal givetvis findes i, at mænd i langt højere grad end kvinder er beskæftiget indenfor sæsonfølsomme brancher i særdeleshed fiskeriet mens næsten 60 procent af de beskæftigede kvinder er Ledighed og arbejdsstyrke side 2

3 ansat i den offentlige sektor, der er karakteriseret ved et stabilt beskæftigelsesniveau henover året. Figur 1.3 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2015 Kilde: Statistikbanken. Det ses af Figur 1.3 og Tabel 2.1, at der er markante forskelle i ledigheden mellem distrikterne. Nuuk distrikt havde den laveste ledighedsprocent i 2015 på 6,1 pct. efterfulgt af Sisimiut distrikt med 6,9 pct. I den anden ende finder man Tasiilaq distrikt, hvor ledigheden udgjorde 23,3 pct. af arbejdsstyrken i Også i Qaanaaq distrikt lå ledigheden på over 20 pct. Tabel 1.2 Ledighed og ledighedsprocent fordelt på distrikter Antal ledige i gennemsnit pr. måned Pct. af arbejdsstyrken Hele landet ,1 10,3 9,1 Nanortalik ,9 16,4 15,5 Qaqortoq ,2 10,1 10,0 Narsaq ,4 16,4 15,2 Paamiut ,2 15,9 14,7 Nuuk ,1 8,0 6,1 Maniitsoq ,7 9,4 7,5 Sisimiut ,4 7,6 6,9 Kangaatsiaq ,1 18,9 17,6 Aasiaat ,2 10,5 8,3 Qasigiannguit ,3 8,4 10,4 Ilulissat ,4 8,1 7,6 Qeqertarsuaq ,0 9,7 10,0 Uummannaq ,8 8,5 7,4 Upernavik ,0 14,2 10,2 Qaanaaq ,2 24,6 21,7 Tasiilaq ,0 19,2 23,3 Ittoqqortoormiit ,6 22,7 15,9 Kilde: Statistikbanken. og Ledighed og arbejdsstyrke side 3

4 Det ses af Figur 1.4, at ledigheden i bygderne er højere end i byerne inden for næsten alle aldersgrupper. De klart største forskelle findes dog blandt de helt unge aldersgrupper, og de unge under 25 år i bygderne er således særlig hårdt ramt af ledighed. Figur 1.4 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og bosted 2015 Kilde: Statistikbanken. Også mellem kønnene er der visse aldersbetingede forskelle i ledigheden. Således er ledigheden blandt kvinder under 30 år højere end blandt mænd i samme aldersgruppe, mens det forholder sig lige modsat blandt de ældste aldersgrupper. Der er derimod ikke væsentlige forskelle i ledigheden kønnene imellem blandt de årige. Figur 1.5 Ledighed i gennemsnit pr. måned fordelt på alder og køn 2015 Kilde: Statistikbanken. Som det fremgår af Tabel 1.3, har langt hovedparten af de ledige ca. 84 pct. ingen uddannelse udover folkeskolen. Netop denne gruppe oplevede dog i 2015 det største fald i relativ ledighed blandt de overordnede uddannelses- Ledighed og arbejdsstyrke side 4

5 grupper. Ledigheden blandt personer med Folkeskole som højest fuldført uddannelse var 13,9 pct. i Ledighedsprocenten inden for alle andre uddannelsesgrupper lå under landsgennemsnittet på 9,1 pct. I særdeleshed var ledigheden blandt de højest uddannede meget lav med en ledighedsprocent på 0,8 i Tabel 1.3 Ledighed fordelt på højest fuldført uddannelse Ledige i gennemsnit pr. måned Pct. af arbejdsstyrken Alle ,1 10,3 9,1 Folkeskole ,1 15,5 13,9 Gymnasieuddannelse ,1 3,5 3,5 Erhvervsuddannelse; Samlet ,3 5,6 4,7 Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora ,4 8,4 6,8 Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura ,9 4,3 3,4 Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion ,0 5,4 4,4 Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ,0 9,5 7,3 Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd ,8 4,8 4,4 Erhvervsuddannelse; Servicesektor ,2 8,5 7,1 Erhvervsuddannelse; Øvrige ,1 2,6 1,6 Almen og erhvervsefteruddannelse ,1 2,4 1,7 Videregående uddannelse ,9 0,8 0,8 Kilde: Statistikbanken. og Tabel 1.3 viser endvidere, at der er visse forskelle i ledigheden inden for de forskellige uddannelsessektorer blandt personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse. Således var ledighedsprocenten i 2015 blandt erhvervsuddannede inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) på 7,3 pct., og inden for Servicesektor (eksempelvis terminalmedarbejdere og kokke) lå den på 7,1 pct. Sammenlignes der med 2014-tal, er der dog tale om pæne fald i ledighed inden for begge disse uddannelsessektorer med en nedgang på henholdsvis 2,2 og 1,4 procentpoint. Blandt erhvervsuddannede var den relative ledighed lavest inden for sektoren Øvrige (eksempelvis IT-administratorer) med en ledighedsprocent på blot 1,6. Også blandt erhvervsuddannede inden for sektoren Erhverv, administration og jura (eksempelvis HK-assistenter og butiksuddannede) kan ledigheden karakteriseres som lav, idet 3,4 procent af arbejdsstyrken med denne uddannelsesbaggrund var i ledighed i 2015 i gennemsnit pr. måned. I absolutte tal var ledigheden blandt erhvervsuddannede højest inden for Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion (eksempelvis levnedsmiddelmedhjælpere og tømrere), hvor 106 personer var ledige i gennemsnit pr. måned i Disse udgjorde omkring en tredjedel af alle ledige med en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse. Tabel 1.4 viser, at personer var ramt af ledighed i mindst én måned i løbet af Dette er tre gange højere end den gennemsnitlige månedlige Ledighed og arbejdsstyrke side 5

6 ledighed. Det fremgår endvidere af tabellen, at over 55 procent af de ledighedsberørte i 2015 kun var ledige i højest 3 måneder, mens under 9 pct. af de ledighedsberørte var registret som ledige i måneder. Tabel 1.4 Antal ledige personer fordelt på køn, bosted og antal måneder i ledighed 2015 Antal måneder i ledighed Mindst en måned 1-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder måneder Alle bosteder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Byer Bygder mm. Alle Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken. Ledighed og arbejdsstyrke side 6

7 2. Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken er defineret til at være alle fastboende personer i alderen år, der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed. Figur 2.1 viser, hvordan arbejdsstyrken er bygget op af disse to komponenter i peroden Det kan bemærkes, at arbejdsstyrken er mere stabil hen over året end både beskæftigelsen og ledigheden. Dog er der en tendens til, at den i lighed med beskæftigelsen er størst i sommerhalvåret. Arbejdsstyrken topper således i 3. kvartal, hvor den består af flere personer end i 1. kvartal, hvor den er lavest. For at undgå mistolkninger bør det bemærkes, at 2. aksen på figuren starter ved personer, og at arealerne af de farvede områder følgelig ikke er et udtryk for forholdet mellem beskæftigelse og ledighed. Figur 2.1 Arbejdsstyrken Kilde: Statistikbanken. Figur 2.2 viser, at arbejdsstyrken er relativ størst i aldersgrupperne mellem 30 og 54 år. Således var omkring 80 pct. af den samlede fastboende befolkning i disse aldersgrupper en del af arbejdsstyrken i Figur 2.2 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på alder 2015 Kilde: Statistikbanken. Ledighed og arbejdsstyrke side 7

8 Tabel 2.1 viser, hvordan den fastboende befolkning mellem år er fordelt i og uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at der i gennemsnit var borgere uden for arbejdsstyrken i 2015, hvilket svarer til godt en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i alderen år. Tabel 2.1 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2015 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken i alt Beskæftigelse Ledighed Personer uden for arbejdsstyrken Samlet fastboende befolkning Hele landet Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Statistikbanken. Figur 2.3 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på distrikter 2015 Kilde: Statistikbanken. Figur 2.3 viser, at der er visse forskelle i arbejdsstyrkens relative størrelse i de enkelte distrikter. Således var omkring 78 pct. af borgerne i alderen år i Qasigiannguit distrikt en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot var 66 pct. af borgerne i Aasiaat distrikt, der var med i arbejdsstyrken. Ledighed og arbejdsstyrke side 8

9 Figur 2.4 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på højest fuldført uddannelse 2015 Kilde: Statistikbanken. Tabel 2.2 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på højest fuldført uddannelse 2015 Arbejdsstyrken Personer uden for arbejdsstyrken Samlet fastboende befolkning Arbejdsstyrken i alt Beskæftigelse Ledighed Alle Folkeskole Gymnasieuddannelse Erhvervsuddannelse; Samlet Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd Erhvervsuddannelse; Servicesektor Erhvervsuddannelse; Øvrige Suppleringskursus Videregående uddannelse Kilde: Statistikbanken. Det fremgår af Figur 2.4 og Tabel 2.2, at uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle i tilknytningen til arbejdsstyrken. Således var 92 pct. af borgerne med en videregående uddannelse og 86 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot gjaldt for ca. 67 pct. af borgerne med folkeskole eller gymnasieuddannelse som højest fuldført uddannelse. Ledighed og arbejdsstyrke side 9

10 Figur 2.5 Arbejdsstyrkens relative størrelse blandt erhvervsuddannede fordelt på uddannelsessektor 2015 Kilde: Statistikbanken. Figur 2.5 viser erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsstyrken alt efter hvilken sektor, man er uddannet inden for. Knap 24 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) stod uden for arbejdsstyrken i I den anden ende finder man Øvrige erhvervsuddannede (eksempelvis IT-administratorer), hvor under 6 pct. ikke var en del af arbejdsstyrken. Som det fremgår af Tabel 2.2, er sidstnævnte gruppe dog temmelig lille, idet den tæller blot 103 personer samlet set. Ledighed og arbejdsstyrke side 10

11 3. Om statistikken 3.1 Baggrund I 2012 foretog Grønland Statistik en omfattende revision af ledighedsstatistikken, hvor de anvendte opgørelsesmetoder er tilnærmet de standarder, som anbefales af det statistiske kontor i FN s arbejdsorganisation ILO. En tilsvarende revision er blevet foretaget af beskæftigelsesstatistikken, og således foreligger der nu en sammenhængende arbejdsmarkedsstatistik med udgangspunkt i internationale standarder. Endvidere danner beskæftigelsesstatistikken og ledighedsstatistikken sammen grundlag for opgørelser over arbejdsstyrken, hvor der ligeledes er taget metodisk udgangspunkt i ILO s anbefalinger på området. Ledighedsstatistikken må ikke forveksles med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende, som Grønlands Statistik udgiver månedlig ca. 14 dage efter afslutningen på en måned. Opgørelserne over registrerede arbejdssøgende kan dog bruges som indikator for den aktuelle udvikling af ledigheden, men opgørelserne er ikke i samme grad som ledighedsstatistikken valideret og tilpasset internationale standarder. Tabel 3.1 Registrerede arbejdssøgende og ledige Antal personer i gennemsnit pr. måned Registrerede arbejdssøgende Ikke fastboende I beskæftigelse samme måned Ledige Kilder Den primære kilde til ledighedsstatistikken er i lighed med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende de månedlige lokale registreringer af borgere, der har henvendt sig til et kommunalt arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Langt hovedparten henvendelserne er registreret i det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Hver måned modtager Grønlands Statistik fra hver kommune et Winformatik-udtræk med alle henvendelser, der er registreret elektronisk. Henvendelser fra arbejdssøgende i enkelte bygder bliver imidlertid ikke løbende registreret i Wimformatik. Data fra disse lokaliteter indhenter Grønlands Statistik løbende ved direkte henvendelse til de pågældende bygdekontorer, og disse data indgår i både opgørelser over registrerede arbejdssøgende og i ledighedsstatistikken. ILO s retningslinjer foreskriver, at såfremt en person i referenceperioden er opgjort som beskæftiget, kan vedkommende ikke betragtes som ledig. Derfor er Grønlands Statistiks beskæftigelsesregister blevet anvendt til at frasortere Ledighed og arbejdsstyrke side 11

12 arbejdssøgende, der i samme måned har været i beskæftigelse. Beskæftigelsesregistret bruges endvidere til opgørelsen af arbejdsstyrken, der er defineret som gruppen af personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Beskæftigelsesregistret, der blandt andet er dannet ud fra selvangivelsesoplysninger, er den kilde til ledighedsstatistikken, der typisk bliver senest tilgængelig. Dette er den primære årsag til den relativt sene udgivelse af ledighedsstatistikken. Både arbejdsstyrke- og ledighedsstatistikken afgrænses til at dække den fastboende befolkning mellem 18 og 64 år, og dette gøres med udgangspunkt i Grønlands Statistiks befolkningsregister. Registret anvendes endvidere til at knytte demografiske oplysninger såsom bopæl og køn til såvel ledigheden som arbejdsstyrken. Statistikkens uddannelsesoplysninger stammer fra Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelser (HFU), der er opgjort ultimo tællingsåret. Inddelingen i uddannelsesgrupper er foretaget med udgangspunkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog er omstruktureret eller komprimeret ned til fem uddannelsesniveauer med Folkeskole som det laveste niveau og Videregående uddannelse som det højeste. Der er endvidere foretaget en underopdeling af gruppen Erhvervsuddannelser ud på syv uddannelsessektorer. Eksempler på konkrete uddannelser inden for de enkelte uddannelsesgrupper kan findes i en pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside under Arbejdsmarked. For yderligere information omkring uddannelsesopgørelserne henvises til metodebeskrivelsen i seneste publikation af befolkningens uddannelsesprofil. 3.3 Metode Det overordnede udgangspunkt for valg af opgørelsesmetoder er de retningslinjer og definitioner på området, som er beskrevet af ILO s statistiske kontor. Metoderne er således tilnærmet de internationale standarder på området i det omfang, det er muligt med de data, der er tilgængelige ILO s ledighedsdefinition ILO-definitionen af ledighed bygger på tre kriterier, som alle skal være opfyldt samtidig. Ifølge definitionen er en person ledig i referenceperioden, såfremt: 1. Personen ikke er i beskæftigelse, 2. aktivt søger arbejde og 3. umiddelbart er klar til at begynde på arbejde. Referenceperiodens længde er ikke klart defineret, men der anbefales en relativ kort eksempelvis en dag eller en uge. ILO anbefaler endvidere, at der defineres en minimumsalder for arbejdsstyrken som ledigheden er en delmængde af ud fra de særlige forhold, der er gældende i det pågældende land. Derimod anbefales der ikke en øvre aldersgrænse. Ledighed og arbejdsstyrke side 12

13 3.3.2 Grønlands Statistiks ledighedsdefinition Datagrundlaget i den grønlandske ledighedsstatistik er registreringer af borgere, der har henvendt sig til et arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Som det fremgår af ovenstående, er dét at være arbejdssøgende (2. kriterium) dog ikke tilstrækkeligt i sig selv til at kunne betragtes som ledig efter ILO-definitionen. Endvidere er den korteste referenceperiode, de anvendte data giver mulighed for, på én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO s anbefalinger. Med de tilgængelige data og ønsket som i videst mulig omfang at opfylde ILO s anbefalinger har Grønlands Statistik valgt følgende kriterier for at blive betragtet som ledig i en måned: 1. Man er registreret som arbejdssøgende ved et arbejdsmarkedskontor og 2. ikke er registret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret i samme måned. Som en del af datavalideringen og for at sikre en homogen analysepopulation, hvor demografiske og geografiske profiler er kendte, afgrænses ledigheds- og arbejdsstyrkestatistikken til den fastboende befolkning. Denne er defineret som alle personer, der havde bopæl i landet både primo og ultimo opgørelsesåret. Endvidere afgrænses de to statistikker til personer i alderen år. Dette grundet at arbejdssøgende under 18 år og over 64 år kun i sjældne tilfælde lader sig registrere ved det lokale arbejdsmarkedskontor. Et forhold der givetvis skyldes, at personer i disse aldersgrupper ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der er betinget af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende. Statistikkens primære kilde dækker således ikke i tilstrækkelig grad ledige udenfor alderen år, hvorfor opgørelser for disse aldersgrupper vil være behæftet med stor usikkerhed og derfor udelades Definition af arbejdsstyrken ILO definerer arbejdsstyrken til at være den del af befolkningen, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Grønlands Statistik definerer arbejdsstyrken i en givet måned som den del af den fastboende befolkning, der enten er registreret som beskæftiget i beskæftigelsesregistret eller registreret som ledig i ledighedsregistret. I lighed med ledighedsstatistikken afgrænses arbejdsstyrken til alene at dække den fastboende befolkning i alderen år Demografi Både ledighedsregistret og arbejdsstyrkeregistret indeholder foruden de relevante arbejdsmarkedsoplysninger også demografiske oplysninger for de enkelte personer. Det drejer sig eksempelvis om alder, køn og bosted, hvor oplysningerne stammer fra Grønlands Statistiks befolkningsregister opgjort ultimo opgørelsesåret. Både ledighed og arbejdsstyrke er således registret på den lokalitet, hvor personen boede i slutningen af opgørelsesåret, hvilket ikke nødvendigvis er samme lokalitet, hvor vedkommende er blevet registreret som arbejdssøgende eller har været i beskæftigelse. Ledighed og arbejdsstyrke side 13

14 3.4 Fejlkilder Opgørelserne i ledighedsstatistikken rummer en række mulige fejlkilder, der ligger i afvigelserne fra ILO-definitionen eller hidrører de anvendte data. De væsentligste fejlkilder præsenteres i det følgende. Der findes givetvis personer, der er ledige ud fra ILO-definitionen, som af den ene eller anden grund ikke lader sig registrere på et arbejdsmarkedskontor. Det drejer sig formentlig primært om personer, der ikke er berettiget til indkomsterstattende ydelser, der er betinget af, at man lader sig registrere som arbejdssøgende. Der er personer, der registreres som arbejdssøgende, selvom de ikke aktivt søger arbejde, og som følgelig ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om personer, der deltager i kursusforløb for at blive opkvalificeret. En vis del af de arbejdssøgende vurderes ikke klar til umiddelbart at påtage sig arbejde, og disse personer opfylder derfor ikke 3. kriterium af ILO s ledighedsdefinition (se Afsnit 3.3.1). Vurderingen af arbejdssøgendes arbejdsmarkedsparathed foretages af det lokale arbejdsmarkedskontor, og på baggrund af disse vurderinger inddeles de arbejdssøgende i tre såkaldte matchgrupper. Idet opgørelser over matchgrupper indikerer væsentlige forskelle i, hvordan denne inddeling bliver foretaget på de enkelte arbejdsmarkedskontorer, anvendes disse matchgruppedata endnu ikke i udarbejdelsen af ledighedsstatistikken. I forlængelse heraf kan det heller ikke afvises, at der er visse forskelle i, hvordan de enkelte arbejdsmarkedskontorer i praksis registrerer arbejdssøgende. Forskelle i ledighedstallene mellem de enkelte lokaliteter kan således være udtryk for forskelle i registreringspraksis mellem de enkelte arbejdsmarkedskontorer. Registreringspraksis på det enkelte arbejdsmarkedskontor kan desuden være ændret over tid. Dette kan eksempelvis skyldes en kommunal standardisering af registreringspraksis eller medarbejderudskiftning på arbejdsmarkedskontorerne. Registreringerne af arbejdssøgende er manuelt indtastet, så data kan bearbejdes elektronisk. Dette er en mulig fejlkilde, der dog skønnes at være minimal. Fejlkilder i de anvendte registre beskæftigelsesregistret, befolkningsregistret og uddannelsesregistret føres med over i såvel ledighedsregistret som arbejdsstyrkeregistret, ligesom fejlkilder i ledighedsregistret også føres med over i arbejdsstyrkeregistret. ILO anbefaler, at opgørelsesperioden er kort eksempelvis én dag eller én uge. En opgørelsesperiode på én måned må derfor betragtes som relativ lang i forhold til ILO-anbefalingerne. Ledighed og arbejdsstyrke side 14

15 PUBLSLU Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Ledighed og arbejdsstyrke side 15

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2014

Arbejdsmarked 18. december 2014 Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2015

Arbejdsmarked 18. december 2015 Arbejdsmarked 18. december 2015 Beskæftigelsen 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Arbejdsmarked 19. december 2016

Arbejdsmarked 19. december 2016 Arbejdsmarked 19. december 2016 Beskæftigelsen 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er skabt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på baggrund

Læs mere

Arbejdsmarked. Beskæftigelsen 2012. 1. Om beskæftigelsesstatistikken. 1.1 Baggrund

Arbejdsmarked. Beskæftigelsen 2012. 1. Om beskæftigelsesstatistikken. 1.1 Baggrund Arbejdsmarked Beskæftigelsen 2012 1. Om beskæftigelsesstatistikken 1.1 Baggrund I 2011 foretog Grønland Statistik en omfattende revision af beskæftigelsesstatistikken med udgangspunkt i et på daværende

Læs mere

Uddannelse 01. september 2017

Uddannelse 01. september 2017 Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Uddannelse 15. september 2016

Uddannelse 15. september 2016 Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Socialstatistik 5. december De økonomisk udsatte. I perioden

Socialstatistik 5. december De økonomisk udsatte. I perioden Socialstatistik 5. december 2017 De økonomisk udsatte I perioden 2012-2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2012-2016 -

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Socialstatistik De økonomisk udsatte Socialstatistik De økonomisk udsatte I perioden 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for opgørelsesmetode... 4 3. Analyseresultater... 9 De økonomisk udsatte 2011-2015 - side 2 1. Indledning

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Offentlige finanser 17. juni 2016

Offentlige finanser 17. juni 2016 Offentlige finanser 17. juni 2016 Førskole dagtilbud, kommunale nøgletal 2015 Førskole dagtilbud 2015 I 2015 var der 3.572 børn indskrevet i offentlige førskole dagtilbud i januar måned, heraf 241 børn

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik Grønlands Statistik Arbejdsmarkedsstatistik Beskæftigelse Ny beskæftigelsesstatistik 2007-2010 udkom første gang i december Udkommer kvartalsvist fra slutningen af 2012 Beskæftigelse beregnes som Baseret

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen Uddannelse Metode: Uddannelsesdata til HFU I det følgende vil metoden for Grønlands Statistiks årlige publikation Befolkningens uddannelsesprofil beskrives. Data til publikationen Publikationen er udarbejdet

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Befolkningsstatistik 2004:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Indholdsfortegnelse Del 1.............................................................. 1 Forord............................................................

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK)

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK) Børnetilskud Modtagere af børnetilskud i december I nærværende statistik opgøres en person som børnetilskudsmodtager, hvis summen af betalinger på personens cpr-nummer i det kommunale regnskabssystem,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber

Befolkning. Familier Indledning. 2. Definition og begreber Befolkning Familier 1994-2016 Nærværende udgivelse er en revideret version af tidligere udgivelse. Tallene i tabel 1 og figur 1 er rettet, da årlige ca. 200 samboende mænd fejlagtigt var placeret som enlige

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige

Læs mere

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning

Uddannelse. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 2004:1. 1. Sammenfatning Uddannelse 2004:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/99-2002/03 1. Sammenfatning 1.635 aktive studerende med overvægt af kvindelige studerende I skoleåret 2002/03 var der 1.635 aktive

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere